Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21
KEF Alm.del Bilag 147
Offentligt
2320815_0001.png
Infrastrukturplan for de
danske erhvervshavne 2021
1
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 147: Henvendelse af 18/1-21 fra Danske Havne om Infrastrukturplan for de Danske Erhvervshavne 2021
2320815_0002.png
Investering i havne
omstilling
grøn
Transporten står for 28 % af den samlede udledning af CO2. For at nå det politiske mål om 70 procents reduktion af Danmarks CO2-udledning, er det
afgørende, at transporten bliver mere klimavenlig. Det gælder både til lands og til vands. Det må nødvendigvis afspejles i den nye grønne
mobilitetsplan, som skal forhandles i 2021.
Den grønne mobilitetsplan må adskille sig fra tidligere infrastrukturplaner. Danske Havne kommer derfor med vores bud på, hvordan
infrastrukturinvesteringer i erhvervshavnene kan gavne og fremme den grønne omstilling ikke bare indenfor transporten, men i hele samfundet.
Der skal tænkes nyt. Infrastruktur er ikke længere begrænset til vej, jernbaner og cykelstier. Vi er nødt til at få søsiden mere i spil. Både fordi vi skal
have gods ud på vandet og fremme bæredygtig transport, der kombinerer transportformer. At flytte gods fra land til vand gavner klimaet på flere måder,
og det letter trængslen på vejnettet. Men også fordi vi skal have meget mere energi ind i forsyningsnettet fra havvindmølleparker. Energi, som skal
bruges til Power-to-X, som dybest set er nye miljøvenlige drivmidler til transporten. Dvs. til lastbiler, personbiler, fly, færger og alle andre skibe.
Havnene kan blive fremtidens energihubs med massevis af nye grønne arbejdspladser i hele Danmark. Det skal vi investere i.
Derfor præsenterer Danske Havne en infrastrukturplan, der tænker nyt. Blåt møder grønt.
Vi præsenterer projekter, der vil gøre Danmark endnu stærkere inden for den vigtige styrkeposition, som Danmark allerede har på markedet for off-
shore vind. Vi præsenterer også projekter, der styrker havnene som lokale danske energihubs. En anbefaling, der også er kommet fra
klimapartnerskabet for Det Blå Danmark.
Men havnene er stadig trafikale knudepunkter, hvor sø møder land. Og klimavenlig søtransport dermed møder både vejtransport og den meget
klimavenlige jernbanetransport. Derfor præsenterer vi også projekter, der fremmer kombinerede transportformer
–
såkaldt multimodal transport, som
kombinerer transport på sø med særligt jernbanetransport. For vi ser øget efterspørgsel efter klimavenlig transport. Det er nyt. Og meget positivt.
Endelig er et sammenhængende vejnet med gode adgangsveje til havnene afgørende for vækst i hele Danmark. Derfor bakker Danske Havne op om
en lang række nødvendige vejprojekter, som vi give værdi til Danmark og øge sikkerheden omkring trafikken til og fra havnene, til gavn for havnenes
brugere og lokalområdets beboere.
2
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 147: Henvendelse af 18/1-21 fra Danske Havne om Infrastrukturplan for de Danske Erhvervshavne 2021
2320815_0003.png
Indholdsfortegnelse
•
Projektforklaringer s. 4
•
Styrkepositioner indenfor off-shore vind s. 5-13
•
Blåt møder
grønt:
Styrkeposition som grønne og miljøvenlige havne
–
Energitilslutning i havne s. 14-19
•
Styrkeposition som bindeled mellem sø og jernbaneransport
–
Jernbanegodsprojekter s. 20-29
•
Styrkeposition: Infrastrukturelt knudepunkt
–
Direkte adgangsveje til havne og havneinfrastruktur s. 29-36
•
Styrkeposition: Et mobilt samfund
–
Vejprojekter der understøtter havnens vækst s. 37-43
•
Bilag: Regional opdeling af projekter s. 44-49
3
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 147: Henvendelse af 18/1-21 fra Danske Havne om Infrastrukturplan for de Danske Erhvervshavne 2021
2320815_0004.png
Projektforklaringer
Havneprojekter
Havneprojekter relaterer sig til
opgradering af kajarealer og øget
vanddybde omkring havnen,
således at kapaciteten kan øges.
Disse projekter er med til at gøre
de danske havne mere
konkurrencedygtige, og er
nødvendige for at havnene kan
håndtere de stadigt større skibe.
Multimodale projekter
Multimodale projekter relaterer sig
til etablering eller opgradering af
jernbaneterminaler- og spor samt
kombiterminaler, der øger
muligheden for multimodal
håndtering af gods. Multimodale
projekter medvirker til at sikre, at
godstransporten er så miljøvenlig
som muligt.
Vejprojekter
Vejprojekter relaterer sig til
adgangsforholdene til og fra
havnen via vej. Det er projekter,
der er med til at lette vejtrafikken
til havnen, og derved styrke
havnenes rolle som
infrastrukturelle knudepunkter.
4
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 147: Henvendelse af 18/1-21 fra Danske Havne om Infrastrukturplan for de Danske Erhvervshavne 2021
2320815_0005.png
Styrkeposition inden for off-shore vind
5
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 147: Henvendelse af 18/1-21 fra Danske Havne om Infrastrukturplan for de Danske Erhvervshavne 2021
2320815_0006.png
STYRKELSE AF SHORT SEA VIND-INDUSTRIEN I AALBORG
Kaj-etape 2 - øget kajkapacitet til udskibning af større projekter
Port of Aalborg er en central spiller i den grønne omstilling og i den danske vindindustri. Havnen har nemlig
verdens største vindmøllevingefabrik beliggende i dens bagland og en verdensførende producent af off-shore
vindmøllefundamenter placeret på selve havnen. Havnen er derfor af afgørende betydning for den styrkeposition,
Danmark har indenfor off-shore vind, og oplever et stigende behov for at øge kajkapaciteten til udskibning af
større projektlaster i takt med at fremtidens vindmøller bliver større og større.
De nyeste vinger er nu så store, at de ikke længere kan transporteres på veje. Antallet af udskibede vinger
forventes at stige 3-dobbelt over de næste 2 år. Derfor skal der etableres 750 meter kaj med strong-points til
heavy lift.
Projekttype
Pris: Budget for etablering: 107.5 mio. kr.
Kaj-etape 3
–
udvikling af kajnæreområder
For at sikre mulighederne for fortsat, fremtidig udvikling af den grønne energisektor i Aalborg og Nordjylland er
det nødvendigt at der etableres kajnære områder for store produktionsvirksomheder til bl.a. vindmølleindustrien.
Det kræver nye faciliteter at bevare styrkepositionen inden for off-shore vind.
Anlæggelsen af disse kajnæreområder er i gang med opfyldning ved Port of Aalborg, men der mangler fortsat
etablering af kaj.
Pris: Budget for etablering af kaj med bagland er ca. 85 mio. kr.
Samlet pris:
Ca. 107 mio. kr.
& 85 mio. kr.
6
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 147: Henvendelse af 18/1-21 fra Danske Havne om Infrastrukturplan for de Danske Erhvervshavne 2021
2320815_0007.png
Projekttype
STYRKELSE AF OFF-SHORE VIND I THYBORØN
Etablering af O&M center til Off-shore Vind
For at tage del i den grønne omstilling, og bidrage til at Danmark bevarer sin styrkeposition indenfor off-shore
vind, har Thyborøn havn planlagt et nyt havnebassin med kajanlæg, der er specielt udviklet til O&M aktiviteter i
off-shore vindparkerne Vesterhav Nord og Thor. Anlægget skal udelukkende anvendes til off-shore vind og består
af et nyt havnebassin med kajer, flydebroer og byggemodnet baglandsareal. Dermed opnås optimale
adgangsforhold og arbejdsbetingelser for en effektiv service og vedligeholdelse af off-shore vindparker.
I øjeblikket er der gang i en rivende udvikling mod effektivisering af O&M, (Operation & Maintenence) hvor
anvendelsen af helikoptere til servicering af off-shore vind bliver mere og mere relevant. Det betyder, at
helikoptere nu er et centralt element i udbud på havneydelser i forbindelse med O&M på Vesterhav Nord og Syd
samt Horns Rev 3. Det er et krav, at muligheden for anvendelse af helikoptere ligger i umiddelbar nærhed til
havnefaciliteterne, og der planlægges derfor en heliport i forbindelse med O&M centeret. Projektet er
skitseprojekteret og klar til myndighedsbehandling.
Hele O&M centeret ønskes operationelt medio 2023.
Pris: 40 mio. kr.
Samlet pris:
Ca. 40 mio. kr.
7
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 147: Henvendelse af 18/1-21 fra Danske Havne om Infrastrukturplan for de Danske Erhvervshavne 2021
2320815_0008.png
UDDYBNING AF GRÅDYB
Mulighed for større skibe
For at kunne bidrage til den grønne omstilling i Europa og vedblive at være epicenteret for installation af off-shore
vindmølleparker, har Esbjerg Havn brug for mere sand og større vanddybde. Og de behov supplerer hinanden godt, for
havneudvidelser på Esbjerg Havn foregår ved at genbruge sand fra vedligeholdelse af dybden i indsejlingen, hvilket
optimerer den cirkulære økonomi, som Esbjerg Havn understøtter.
Oprindeligt havde Esbjerg Havn mindre end 5 meters vanddybde, men i takt med at skibene, der udskiber
mølleelementer mv., er blevet større, er havnen blevet uddybet til de 10,5 meters dybde, der i dag er ved mange af
kajerne. Der er dog stadig en begrænsning i indsejlingen ved Grådyb, hvor dybden er 10,3 meter aftagende til 9,8 meter
ved kanterne af sejlrenden. Det vil sige, at der både er begrænsning på størrelsen og dybgangen af de skibe, der kan
anløbe Esbjerg. De største skibe, som kan besejle havnen, er således 225 meter i længde, med en dybgang på omkring
10 meter
–
og det er ikke nok, hvis Esbjerg i fremtiden skal kunne håndtere udskibning af store mølleelementer.
Udvidelsen af Esbjerg Havn ønskes igangsat 2021
Projekttype
Pris: 42 mio
Begrænsningen er et område af sejlrenden ved Grådyb på omkring 500
meters længde, som således sætter begrænsningen for hele Esbjerg Havn.
Kystdirektoratet udfører i dag oprensning og vedligeholdelse af sejlrenden,
og er også ansvarlig for den igangværende oprensning af bassinerne for
forurenet sediment. Denne aftale indeholder ikke den ekstra uddybning,
som er nødvendig for at fremtidssikre Esbjerg Havn og de vigtige
markeder, som supporteres fra havnen. Omkostning ved uddybning i
Grådyb vil være 42 millioner kroner
Samlet pris:
Ca. 42 mio. kr.
8
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 147: Henvendelse af 18/1-21 fra Danske Havne om Infrastrukturplan for de Danske Erhvervshavne 2021
2320815_0009.png
Projekttype
FORSÆRKNING AF KAJ TIL INSTALLATION AF HAVVIND OG
KLARGØRING AF HAVBUND
Forstærkning af kaj
Det er ikke kun vanddybden, der skal udvides i takt med at havvindmøllerne bliver større. Større møller kræver nemlig
også forstærkninger af kajanlæg, der gør det muligt at håndtere og installere større møller. Og en ny forstærkning på
kajen i Esbjerg Havn vil således muliggøre placeringen af ’Tower Stands’ for ’pre-assembly’ operations.
Mere konkret betyder forstærkningen af kajen, at et område på cirka 15 meter fra kajkanten graves op og forstærkes
med armeret beton. På den måde kan kajen stå imod den høje vægt fra opretstående tårne.
Budget: 11 millioner kroner.
Klargøring af havbund til installationsskibe
Udskibningen af off-shore vindmøller er blandt de sidste led i den supply chain, der fodrer
vindmølleparkerne til søs.
I forbindelse med selve ’load-out’-operation,
hvor installations skibene ankommer til havnen for at laste
de opretstående tårne, naceller og vinger, er det centralt at havbunden kan sikre skibenedes sikre
placering. Det betyder, at det i Esbjerg Havn er nødvendigt at installere stenpuder, som
installationsskibene kan stå på.
I praksis skal der således anlægges en ’gravel’ svarende til et område på 200 x 50 meter, som sikrer,
at alle installationsskibe kan bruge havnen til installation.
Budget: 23 millioner kroner
Samlet pris:
Ca. 11 mio. kr.
& 23 mio. kr.
9
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 147: Henvendelse af 18/1-21 fra Danske Havne om Infrastrukturplan for de Danske Erhvervshavne 2021
2320815_0010.png
Projekttype
UDVIDELSE AF EKSISTERENDE SEJLRENDE OG ETABLERING
AF NY OFF-SHORE TERMINAL
BAGGRUND
LINDØ port of ODENSEs fremtid tager afsæt i flere danske styrkepositioner. Det gælder ikke mindst den
grønne omstilling og løsningerne på den globale klimaudfordring. Her spiller havvindmøller en central rolle, og
udviklingen er entydig; møllerne bliver større og større. LINDØ port of ODENSE huser allerede produktion af
verdens største masseproducerede naceller, og havnen har med LORC opført verdens største testcenter for
turbiner til fremtidens kæmpevindmøller. Men fortsat vækst kræver løbende udvikling af havnens infrastruktur
og kapacitet. Derfor har LINDØ port of ODENSE netop investeret i verdens største havnemobilkran, ligesom
de har gennemført en havneudvidelse på 400.000 m
2
. Det er begge initiativer, der giver vindmølleindustrien
bedre vilkår for at transportere og oplagre store emner til vindmøller. Samtidig er sådanne investeringer med til
at positionere Danmark som foregangsland og udbyder af løsninger indenfor omstilling til grøn energi.
Skal LINDØ port of ODENSE, og dermed Danmark, forblive i en international førerposition på dette område,
kræver det en løbende udvidelse af kapaciteten og en fortsat styrkelse af infrastrukturen omkring havnen. Det
er afgørende for virksomheders tilvalg af LINDØ port of ODENSE. Og det er afgørende for en fortsat positiv
udvikling af beskæftigelsen relateret til LINDØ port of ODENSE.
Derfor er det ambitionen for LINDØ port of ODENSE at styrke infrastrukturen på to helt særlige områder.
Disse vil begge bidrage yderligere til en skærpelse af havnens værditilbud til virksomheder med et behov for at
få fragtet og håndteret store emner:
•
Udvidelse af den eksisterende sejlrende
•
Etablering af ny off-shore wind terminal
10
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 147: Henvendelse af 18/1-21 fra Danske Havne om Infrastrukturplan for de Danske Erhvervshavne 2021
2320815_0011.png
Projekttype
ETABLERING AF NY OFF-SHORE VINDTERMINAL
Den stigende aktivitet indenfor off-shore vind vil øge behovet for nye kajer til
import af komponenter og stål til produktionen, til udskibning og installation af
færdige havvindmøller og til eksport af hele havvindmølleparker. Derfor vil vi
udvikle en helt ny off-shore Wind Terminal dedikeret til væksten i vindmarkedet.
Dedikeret til store løsninger og projekter
Den nye off-shore Wind Terminal vil kunne tilbyde 1.200 m nye kajer med 12
meter vanddybde som supplement til de 2.350 m eksisterende kaj. Her vil vi
kunne tilbyde indgående logistikløsninger til produktionen på LINDØ port of
ODENSE og udgående logistikløsninger for fremtidens flydende fundamenter og
de færdige havvindmøller. Terminalen bliver med sin infrastruktur og vanddybde
indrettet til både at kunne betjene de oversøiske og de nære markeder. Kajerne
og havnebassinet vil matche den nye generation af off-shore installationsskibe,
hvad angår bæreevne, styrke og dimensioner. Terminalen vil få roll on/roll off
facilitet, hvilket giver mulighed for enkel lastning af ekstremt tunge emner.
LINDØ port of ODENSE vil derfor kunne tilbyde sig som installations- og
udskibningshavn for projekter i Nordsøen og Østersøen, hvilket giver rigtig god
mening i forhold til den eksisterende produktion på havnen.
Miljøskånsom anlægsfase
Anlæggelse af den nye off-shore Wind Terminal vil kunne udføres meget
miljøskånsomt. Hele anlægsfasen med ramning af kajernes stålspuns og
udgravning af havnebassinet foretages, inden der åbnes mod Odense Fjord.
Det meste af det udgravede materialer består af rent sand, som vil kunne
genanvendes i opbygningen af nye baglandsarealer.
Samlet pris:
Pris: 251 mio. kr.
Ca. 251 mio. kr.
11
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 147: Henvendelse af 18/1-21 fra Danske Havne om Infrastrukturplan for de Danske Erhvervshavne 2021
2320815_0012.png
Projekttype
UDVIDELSE AF SEJLRENDE TIL 12 M VAND
OG 100 M BREDDE
Som følge af den politiske klimaaftale fra sommeren 2020 vil der de næste 10 år
kunne skabes 87.000 nye arbejdspladser i Danmark relateret til off-shore vind. Det
forudsætter, at de grønne danske produktionsarbejdspladser kan fastholdes. LINDØ
port of ODENSE er allerede Danmarks ubetinget førende produktionshavn indenfor
off-shore vind. Skal den position forsvares i den internationale konkurrence, så skal
der investeres i sejlrenden, da anløb af større og mere dybtgående installations- og
transportskibe bliver helt nødvendig. Disse skibe er markant større end den
nuværende flåde og kræver en både dybere og bredere sejlrende for at kunne
anløbe LINDØ port of ODENSE. Med investeringen i en udvidet sejlrende forventer
vi at skabe 6.000+ grønne produktionsarbejdspladser.
Langsigtet infrastruktur til off-shore vind
Ser man på de kommende 10 års udvikling indenfor havvind vil Danmarks
nærmarkeder i Nordsøen og Østersøen være i kraftig vækst. En moderne og
tidssvarende søvej mellem en af Danmarks største havne og den internationale
dybvandsrute i Storebælt vil derfor være en videreudvikling af Danmarks
styrkeposition som en centralt beliggende aktør, der evner at konkurrere på begge
markeder. Indenfor off-shore vind går udviklingen mod flere anløb, højere
anløbsfrekvens og øgede krav til sikker navigation. Sammen med den stigende
komponentstørrelse taler disse forhold for, at sejlrenden til LINDØ port of ODENSE
uddybes og udvides.
Flere anvendelsesmuligheder
En investering i sejlrenden til LINDØ port of ODENSE har en lang række positive
effekter på tværs af de godt 100 virksomheder, der findes på området. En udvidelse
af sejlrenden vil muliggøre, at større fartøjer, herunder store installationsfartøjer, vil
kunne gå ind til værftet på LINDØ port of ODENSE for service og reparation. Anløb
af større fartøjer vil desuden have stor positiv effekt på den betydelige grønne
genindvindingsindustri, som allerede findes på havnen. Genindvindingsindustrien på
LINDØ port of ODENSE, vil med en udvidelse af sejlrenden tillige kunne arbejde
med miljørigtig decomisionering af såvel store skibe som udtjente boreplatforme.
Samlet pris:
Ca. 380 mio. kr.
Budget: 380 mio. kr.
12
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 147: Henvendelse af 18/1-21 fra Danske Havne om Infrastrukturplan for de Danske Erhvervshavne 2021
2320815_0013.png
Projekttype
ETABLERING AF O&M CENTER TIL OFF-SHORE VIND
Hvide Sande Havn rummer i dag servicecenter for CTV-flåden (Crew Transfer) inden for off-shore vind, og har
siden 2013 haft et utal af anløb og aktiviteter inden for off-shore vind. Ligeledes har Vattenfall valgt havnen på
den jyske vestkyst som drifts- og vedligeholdelsescenter for Danmarks hidtil største havmøllepark - Horns Rev 3 i
Nordsøen. Off-shore vind er derfor i fokus i Hvide Sande Havn, og havnen går derfor efter rollen som
servicehavn for ikke kun Horns Rev 3, men også den kystnære havmøllepark Vesterhav Syd og havmølleparken
Thor samt de efterfølgende havmølleparker i Ringkøbing Fjord-området.
Etablering af O&M center til Off-shore Vind
Nordhavnsområdet i Hvide Sande er i dag primært indrettet som fiskerihavn, og projektet tager derfor
udgangspunkt i en tilpasning og omdannelse af Nordhavnsområdet, så bæreevne, dybdeforhold og faciliteter i
øvrigt matcher de nye krav til også off-shore vindfaciliteter. Med projektet sikres optimale adgangsforhold og
arbejdsbetingelser for service og vedligehold af havmølleparker i Nordsøen.
Pris: 12 mio. kr.
Samlet pris:
Ca. 12 mio. kr.
13
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 147: Henvendelse af 18/1-21 fra Danske Havne om Infrastrukturplan for de Danske Erhvervshavne 2021
2320815_0014.png
Blåt møder
grønt:
Styrkeposition som grønne og
miljøvenlige havne - Energitilslutning i havne
14
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 147: Henvendelse af 18/1-21 fra Danske Havne om Infrastrukturplan for de Danske Erhvervshavne 2021
2320815_0015.png
ETABLERING AF LANDSTRØM I AARHUS
Landstrøm til færger og krydstogt
I Aarhus arbejdes der på etableringen af et landstrømsanlæg til færger og krydstogtskibe. Anlægget skal forsyne
færger og krydstogtskibe med el fra land, hvilket reducerer skibenes udslip af partikler, når de ligger til kaj.
Men etablering af landstrøm er dyrt. Derfor ønsker Aarhus Havn statslig medfinansiering af landstrømprojektet i haven,
så projektet sikres en stabil økonomisk forankring.
Anlægsprisen for projektet er 40 mio. kr., men projektet forventes støttes af EU såvel som Aarhus kommune med hhv.
8 mio kr. fra hver,
Projekttype
Pris: ca. 8 mio. kr.
Samlet pris:
Ca. 24 mio. kr.
15
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 147: Henvendelse af 18/1-21 fra Danske Havne om Infrastrukturplan for de Danske Erhvervshavne 2021
2320815_0016.png
Projekttype
STATSLIG STØTTE TIL ETABLERING AF LANDSTRØM I
KØBENHAVN
Landstrøm til krydstogt
Copenhagen-Mamlö Port er i færd med at etablere et landstrømsanlæg, der kan forsyne krydstogtskibe med el
fra land og dermed reducere skibenes udslip af partikler, når de ligger til kaj ved Langelinie og Oceankaj i
Nordhavn.
Der er dog både forbundet en markant økonomi til projektet, ligesom der gælder en risiko i forhold til
tilbagebetalingen af anlægget, som er afhængig af krydstogtrederiernes parathed og brug af anlægget, der er
blevet mere usikker på grund af coronapandemiens effekter på rejse- og turismeindustrien.
Copenhagen-Malmö Port vil derfor advokere for statslig støtte til etablering af landstrømprojekter i Danmark for
at sikre en stærkere økonomisk forankring og dermed realisering af projekterne til gavn for en grønnere
havnedrift i byerne. Denne metode har haft succes i både Norge, Tyskland og senest Sverige, hvor
landstrømsprojekter støttes af nationale såvel som kommunale midler.
CMP foreslår alternativt, at der afsættes midler til en grøn havnefond, som blandt andet kan søges i forbindelse
med etablering af meget store kapacitetstunge landstrømprojekter, som havnene ikke selv kan forrente på
kommercielle vilkår. En grøn havnefond kan også aktiveres i forhold til andre projekter, der understøtter
havnenes grønne omstilling. De danske havne skal være blandt de fremmeste i verden, hvad angår
bæredygtige løsninger.
Samlet pris:
150 mio.
Pris: 150 mio.
16
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 147: Henvendelse af 18/1-21 fra Danske Havne om Infrastrukturplan for de Danske Erhvervshavne 2021
2320815_0017.png
Historisk Shortsea-satsning i Danmarks logistikcentrum
Baggrund
Fredericia og Taulov-området har gennem de senere år udviklet sig til at være et multimodalt hotspot i Danmark. Virksomheder
som DLG, Google, MÆRSK, Salling og Bestseller har etableret sig som nye kunder på vores rejse mod moderne logistik
primært transporteret af den blå motorvej eller jernbanen. For at imødekomme den øgede efterspørgsel på grønnere transport,
vil ADP A/S udvide sine faciliteter på RO/RO og container arealer betragteligt. Investeringerne er ikke spekulative, men båret af
kommercielle kontrakter på markedsvilkår. Og de forsøges fremtidssikret ved at øge arealerne yderligere, mens der forsøges
indtænkt særligt fokus på landstrøm til færger samt strøm til fremtidens kraner, stradle carriers samt terminaltraktorer mv.
Fredericia Havn er den største havn under aktieselskabet ADP A/S og vil over de kommende 5-7 år udvikle sig på
logistikfaciliteter, container og RO/RO til at blive en potentiel kandidat til core port netværket, og i dansk skala udvikling til at
blive en af de 2 største erhvervshavne målt på omsætning og indtjening.
Investeringen i Containerområdet på næsten 100.000 m2 kræver en investering på ca. 200 mio. kr. Dette finansierer havnen på
markedsvilkår
–
en finansiering, der allerede er opnået. Bestyrelsen har godkendt projektet, og der er igangværende
slutforhandlinger med kunderne, som forventes færdiggjort inden april 2021. Det samlede projekt forventes færdiggjort senest i
2024. Sideløbende investeres der 125 mio. kr. i et moderne fremtidssikret RO/RO pier projekt, som tillader to daglige
færgeanløb, hvor der ønskes en strømbaseret løsning. Havnen vil også her selvfinansiere anlægsinvesteringen, som er opnået
og godkendt. Projektet har samme tidsplan som container området.
Til projekterne ønskes medfinansiering specifikt til at sikre, at områderne har de rette fremtidssikrede løsninger til landstrøm
samt tilslutning til fremtidens kraner og evt. feederfærger. Dette er på nuværende tidspunkt svært at gøre kommercielt, men
forventes over tid at kunne realiseres i nogen grad.
For at sikre faciliteterne til dette ønskes der i opstartsfasen i 2022 et tilskud på 20 mio. kr. til indgåelse af aftale med relevante
leverandører til etablering af faciliteterne. I 2024, når projekterne er færdige og dokumenterede, ønskes et sidste tilskud på 15
mio. kr. Med sådanne tilskud vil der opnås en medfinansiering på ca. 50 %, hvor ADP A/S selv finansierer resten over
anlægsprojekterne.
ADP A/S investerer i perioden 2020
–
2030 på deres havne i Nyborg, Fredericia, Middelfart og Taulov 3 MIADKK som alle er
finansieret uden brug af kommunekredit eller andre offentlige instanser.
Pris 35 mio. kr.
Projekttype
Samlet pris:
Ca. 35 mio. kr.
17
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 147: Henvendelse af 18/1-21 fra Danske Havne om Infrastrukturplan for de Danske Erhvervshavne 2021
2320815_0018.png
HAVNEUDVIDELSE MED FOKUS PÅ GRØN OMSTILLING
Havneudvidelsesprojekt
Vordingborg Havn har siden 2015 været i gang med et storstilet havneudvidelsesprojekt med fokus på grøn
omstilling, og næste skridt er etape 4, som omhandler en yderligere udvidelse på 22 hektar mod syd. Formålet
med udvidelsen er at gøre plads til virksomheder, der beskæftiger sig med bæredygtig nyttiggørelse af jord.
Udvidelsen vil give mulighed for færgeanløb (i rutefart eller på projektbasis) og til fx RoRo skibe med rullende
materiel og rullende sværgods. Baglandet kan ydermere indrettes således, at der kan parkeres og opbevares
rullende materiel og køretøjer i kortere og længere tid på havnenære arealer.
Etape 4 udgør 180.000 m2 havneareal. Der udstykkes 10 matrikler og etableres 160 m dybvandskaj
Forretningsgrundlaget for udvidelsen er cirkulær økonomi, og formålet er at tiltrække nye virksomheder. Den
primære årsag til udvidelsen er pladsmangel, og skal ses som et led i havnens fokus på grøn omstilling
Projekttype
Projektet er et nyttiggørelsesprojekt der vurderes at ville tage 6 - 8 år, og der vil være tale om en nul-økonomi
for havnen selv.
Anlægspris ca. 80 mio. kr.
Samlet pris:
Ca. 80 mio. kr.
18
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 147: Henvendelse af 18/1-21 fra Danske Havne om Infrastrukturplan for de Danske Erhvervshavne 2021
2320815_0019.png
Analyse af etablering af
energiinfrastruktur på havnene
•
•
Klimapartnerskabet for Det Blå Danmark har leveret en anbefaling til regeringen om at
gennemføre en analyse af etablering af energiinfrastruktur på havnene.
Tilgængeligheden af elektricitet og nye brændstoffer i havnen er en forudsætning for, at
skibsfarten kan omstilles fra fossile brændstoffer. Der skal være mulighed for opladning og
tankning af ammoniak, metanol eller andre af de grønne brændstoffer, som skibsfarten vil
efterspørge på sigt.
Vejtransporten skal også køre på andre brændsler. Havnene er oplagte knudepunkter, hvor
havmøllestrøm føres i land og omdannes til Power-2-X.
Udbygningen med el til ladning, landstrøm og Power-2-X i havnene vil udfordre det danske
elnet, da kapaciteten vil skulle udvides, hvis nettet ikke skal overbelastes.
Klimapartnerskabet for Det Blå Danmark har derfor anbefalet, at det gøres til en national
prioritet at udrulle og styrke elnettet i de danske havne. Danske Havne ønsker derfor, at der
afsættes midler til at igangsætte arbejdet med analyse og planlægning af fremtidens elnet til
havnene, så der både tages højde for efterspørgsel efter el til skibe, der ligger ved kaj og
skibe, der skal have ladet batterier op til videre sejlads. Planlægningen skal også undersøge
synergier med andre aktiviteter på havnene, så udbygning af elnettet anvendes mest effektivt. I
forbindelse med planlægningen vil det også være relevant at se på de regulatoriske barrierer
for energiproduktion i de danske havne og om nødvendigt ændre disse.
En analyse af etablering af energiinfrastruktur på havnene vil desuden støtte op om Danske
Havnes ambition om, at der i 2030 skal være tilslutning til bæredygtig energi for alle de skibe,
der modtages ved anløbsbroen.
•
•
•
•
19
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 147: Henvendelse af 18/1-21 fra Danske Havne om Infrastrukturplan for de Danske Erhvervshavne 2021
2320815_0020.png
Styrkeposition som bindeled mellem sø og
jernbanetransport - Jernbanegodsprojekter
20
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 147: Henvendelse af 18/1-21 fra Danske Havne om Infrastrukturplan for de Danske Erhvervshavne 2021
2320815_0021.png
KOMBITERMINAL KØGE
Projekttype
K
ombiterminal til Femeren
Multimodal godstransport er et nøglebegreb, når det kommer til at imødekomme en grønnere transport af
godsmængder til og fra Danmark. Og med en fremtidig godstransport på bane via Femernforbindelsen vil
kombiterminaleni Høje Taastrup ikke være optimalt placeret, fordi det gods, der kommer via Femern ikke vil
benytte den nuværende bane mellem København og Ringsted, der går via Høje Taastrup.
Det betyder, at meget jernbanegods risikerer at blive omlæsset til lastbiler i Nordtyskland eller Sydsverige for
at blive kørt til København. Det vil være forbundet med en negativ samfundsøkonomi for Danmark, og derfor
bør der etableres en kombiterminal ved Køge. Trafik,- Bygge og Boligstyrelsen har i 2016 noteret, at det er
relevant at vurdere, om noget af transittrafikken kan få et stop i Danmark ved at der etableres en terminal
med en hubfunktion på Sjælland.
En samfundsøkonomisk analyse fra 2018 vedr. etablering af en international kombiterminal ved Køge viser
en intern rente på mellem 12,5 og 24 pct. afhængigt af scenarium. Det indikerer, at der er tale om væsentligt
højere gevinster end omkostninger ved at etablere en kombiterminal
–
for slet ikke at nævne de grønne
gevinster, det medfører at vælge banetransport frem fra lastbiltransport gennem Danmark.
Pris: 1.100 mio.
Samlet pris:
Køge Havn
Ca. 1.100 mio. kr.
21
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 147: Henvendelse af 18/1-21 fra Danske Havne om Infrastrukturplan for de Danske Erhvervshavne 2021
2320815_0022.png
Projekttype
ETABLERING AF BANEGODSFORBINDELSE TIL AARHUS HAVN
Banegodsforbindelse
Aarhus Havn gennemfører p.t. en analyse af perspektiverne ved etablering af en godsbaneforbindelse til den kommende
Yderhavn. Analysens foreløbige resultater tyder på, at der vil være forretningsmæssigt potentiale i en sådan
godsbaneforbindelse. Det tyder dog også på, at det vil være nødvendigt at investere i nyt håndteringsudstyr og LED-belysning
således at CO2-aftrykket reduceres yderligere.
Aarhus Havn ønsker derfor afsat en ramme til udarbejdelse af et anlægsoverslag samt tilskud til efterfølgende etablering af en
godsbaneforbindelse og bæredygtighedstiltag på 50 mio. kr. Økonomisk omfang vil blive fastlagt, når analysen er gennemført i
indeværende år.
Pris: Anslået 50 mio. kr.
Samlet pris:
Ca. 50 mio. kr.
22
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 147: Henvendelse af 18/1-21 fra Danske Havne om Infrastrukturplan for de Danske Erhvervshavne 2021
2320815_0023.png
Projekttype
UDVIDELSE AF JERNBANEKAPACITETEN I VEJLE
Mange erhvervshavne oplever i disse år stigende efterspørgsel på muligheden for at videreføre gods, der kommer til havnen
på jernbanen. Det gælder også i Vejle Erhvervshavn, hvor man løbende har en tæt dialog med havnens nuværende såvel
som potentielle kunder. I en kundeundersøgelse gennemført i december 2018
–
januar 2019 blev det tydeligt, at nuværende
kunder ser havnens mål for videreudvikling samt omladning til/fra jernbane som attraktiv og en styrke for deres fremtidige
aktiviteter på havnen.
Undersøgelsen viser også, at havnen kan forvente at opnå en mulig fordobling af gods på jernbane og en mulig stigning i
mængden af stål, der ankommer på skib på op til 30% inden for de kommende år. Fra 2013-2019 er mængden af jernbane
vogne til og fra havnen fordoblet til nu 4.000 vogne årligt.
PROJEKTET
Veje Erhvervshavn er stærk på jernbanegodstransport til og fra havnen. Derfor vil havnen gerne udvide sporkapaciteten med
750 m ekstra spor på Sydkajen for at tiltrække og håndtere en forventet stigning i jernbanegodstransport til og fra havnen i
de kommende år.
Undersøgelsen af jernbaneudvidelsen vil også omfatte en forbedring af jernbane-/vejkrydsninger nær havnen. Sådanne
forbedringer vil lette adgangen til havnen for gods, reducere potentielle konflikter og forbedre sikkerheden på vejene.
Forlængelsen giver plads til flere og større godstog, hvilket støtter op om ønsket om en multimodal godstransport.
VVM- undersøgelse 1.000.000 kr
Estimeret budget for anlægsudgifter: 7.500.000 DKR.
Samlet pris:
Samlet pris:
Ca. 10 mio. kr.
Ca.
på 4
mio. kr.
(fordelt
8,5
projekter)
23
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 147: Henvendelse af 18/1-21 fra Danske Havne om Infrastrukturplan for de Danske Erhvervshavne 2021
2320815_0024.png
Projekttype
ØGET BEHOV FOR JERNBANE-GODSTERMINALER OG STYKELSE AF RO/RO
TRANSPORT OG INTERMODAL OMLASTNING
Ved Port of Aalborg arbejdes der intenst på at flytte godstrafikken fra vejnettet til jernbane og skib i hele Nordjylland. Dette
arbejde bærer nu frugt i en sådan grad, at man på Aalborg Havn ser ind i et meget nærtstående scenarie, hvor trængsel
og kapacitetsmangel på skinnettet bliver en realitet. Derfor er en række udvidelser af havnens infrastruktur nødvendige for
at kunne fortsætte den miljøvenlige omstilling af godstransporten til og fra Nordjylland.
Etablering af jernbaneterminal til håndtering af genanvendelsesmateriale
I takt med den grønne omstillings fremgang, øges mængderne af materiale til genanvendelse. Det gælder genanvendelse
af både byggemateriale, papir og pap, plastik samt forskellige restprodukter til biobrændsel, som alle har stort fokus ved
Port of Aalborg, hvor der både importeres og eksporteres meget af denne type gods. I forbindelse med håndteringen af
disse produkter er det vigtigt, at eksempelvis forskellige plastik- og papirrester ikke slipper ud i naturen. Derfor er der et
stigende behov for at få etableret nogle bedre og mere miljøvenlige rammer for den fremtidige håndtering af disse typer
gods.
Pris: 64,5 mio. kr.
Samlet pris:
Ca. 64,5 mio. kr.
24
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 147: Henvendelse af 18/1-21 fra Danske Havne om Infrastrukturplan for de Danske Erhvervshavne 2021
2320815_0025.png
Projekttype
ØGET BEHOV FOR JERNBANE-GODSTERMINALER OG STYKELSE AF RO/RO
TRANSPORT OG INTERMODAL OMLASTNING
Etablering af jernbaneterminal med henblik på omlastning til og fra vejtrafik
Hyppig frekvens er essentielt i logistik, og i starten af 2021 øges antallet af godstog til Aalborg, så der bliver daglige
forbindelser. Det betyder, at logistikforbindelserne via jernbane bliver endnu mere relevante, og accelererer den i forvejen
kraftige vækst i jernbanegods markant i Aalborg.
Men for at kunne overføre godstrafik fra vej til jernbane er det vigtigt, ikke at påføre unødig transport i forhold til at afvige
fra hovedfærdselsårerne for vejtrafikken. Og i Port of Aalborgs bagland er der en oplagt mulighed for at anlægge en ny
terminal til jernbanegods. En terminal der vil kunne betyde, at endnu mere gods fra en række store virksomheder, som
allerede i dag benytter jernbanelogistik flere andre steder nationalt såvel som internationalt, rykkes fra lastbiler til
jernbane. Port of Aalborg allerede er i tæt kontakt til disse, men de gode intentioner fra både virksomheder og havn skal
støttes af den nødvendige jernbaneinfrastruktur.
Pris: 103,9 mio. kr.
Multimodalt terminalområde
I takt med at Aalborg by rykker tættere omkring den indre centralbeliggende del af Port of Aalborg, bliver godstrykket på
Østhavn større. Kombineret med et øget fokus på at få flere trailerlaste flyttet fra vej til jernbane og skib er der behov for
at udvide Aalborgs infrastruktur omkring multiterminalen, hvor short sea shipping med Ro/ro- og containerskibsfart,
jernbane og vej mødes og kombineres.
Samlet pris:
Ca. 104 mio. kr.
& 135 mio. kr.
Pris: Budget for etablering af jernbaneterminal m. tilhørende kajudvidelse: 135.2 mio. kr.
25
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 147: Henvendelse af 18/1-21 fra Danske Havne om Infrastrukturplan for de Danske Erhvervshavne 2021
2320815_0026.png
OPGRADERING AF JERNBANEKAPACITETEN I NORDJYLLAND
INFRASTRUKTURINVESTERINGEN
Danmark er et transitland og parallelt hermed er industrien i Produktions-Danmark tilsvarende afhængig af effektiv og
troværdig infrastruktur. Behovet for tidssvarende og effektiv infrastruktur bliver yderligere aktualiseret af de behov for
at tænke transport i en ny kontekst, der er en direkte følge af den grønne omstilling, som er begyndt at tage fart.
Disse samfundsmæssige faktorer formulerer direkte kravet om virkeliggørelsen af to sammenhængende
infrastrukturinvesteringer:
•
•
Dobbeltspor på jernbanen nord for Limfjorden.
Den anden Limfjordforbindelse for jernbane
–
en jernbanebro nummer to over Limfjorden.
Projekttype
De to investeringer
–
særligt en dublering af den eksisterende jernbanebro
–
vil yderligere reducere den jyske
korridors sårbarhed.
BAGGRUND
Etablering af dobbeltspor på jernbanen i Nordjylland skal medvirke til at opkvalificere gods- og passagertransport i
Jylland og skal dermed forbedre forbindelsen mellem Skandinavien og det europæiske kontinent. Den kvalificerede
og dobbeltsporede jernbane i Nordjylland vil i endnu større grad åbne for udvikling og udnyttelse af multimodale
transportløsninger i et skandinavisk perspektiv, idet godsenhederne allerede vil komme på jernbane på havnene i
Nordjylland, hvormed belastningen på motorvejsnettet vil blive reduceret.
Der vil blive:
•
•
•
overflyttet mere gods fra vej til bane
tale om en reduceret klimabelastning
større grad af regularitet
Samlet pris:
Ca. 2-4 mio. kr.
26
•
mulighed for at køre godstog i større dele af døgnets timer
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 147: Henvendelse af 18/1-21 fra Danske Havne om Infrastrukturplan for de Danske Erhvervshavne 2021
2320815_0027.png
Projekttype
SIDESPOR TIL TAULOV DRYPORT
Danmarks multimodale transportcentrum er beliggende i Taulov ved Fredericia. Området er karakteriseret ved at have nem adgang til
dybvandshavn, 2 terminaler (container og gods), jernbane samt motorvej E20 og E45. Alt sammen elementer, som er med til at
understøtte, at transport af gods gøres så effektivt og dermed så bæredygtigt som muligt.
Taulov Dryport arbejder med at gøre sine investeringer så grønne som muligt, og er bl.a. i gang med undersøgelser af muligheden for at
integrere solceller på kommercielle vilkår i byggerierne i stor skala, idet logistikbyggeriers store tagflader indbyder til dette.
Bæredygtighed og grøn transport er ord som i stigende grad vinder indpas i en ellers forholdsvis konservativ transportbranche. Dette er
TDP meget opmærksom på og vil aktivt understøtte udviklingen hen mod en mere bæredygtig transportbranche ved at øge anvendelsen
af multimodaliteten.
Dette kan gøres ved at øge muligheden for i højere grad at anvende jernbanen til godstransport, hvilket er en mulighed på
Baronenessens kvarter, der er et af dryportens arealer. Her er området direkte forbundet med kombiterminal, rangeringsområde,
container terminal og ikke mindst Fredericia Havn. Området er således via jernbanen direkte forbundet med internationale og nationale
godstog på daglig basis. Realiseringen af muligheden kræver en investering i størrelsesordenen
36-42 mio. kr.
Der er potentielle lejere, som har vist stor interesse for at leje lager med direkte adgang til jernbanen, og etablering af sidesporet giver
mulighed for at servicere 2-3 lejere, idet sporet vil kunne have en længde op til ca. 550 m., så en hel togstamme kan betjenes.
Byggerierne langs sidesporet udvikles som generiske byggerier, som vil kunne anvendes af lejere med forskellige behov. Investeringen vil
således kunne bidrage til at overføre gods fra vej til jernbanen, hvilket er efterspurgt hos kunderne.
For at sikre fremdriften i projekterne i Taulov Dry Port ønskes tilskuddet ydet i 2021 (alternativt medio 2022), så sporet kan være i drift i
2023, idet udførelsestiden for sidesporet vurderes til at være min. 2-3 år. Ydes tilskuddet comitter Taulov Dry Port A/S sig til at investere i
de generiske lagre, som i direkte forbindelse skal sikre levetiden samt validiteten af projektet i sin helhed. Dette er en investering i
størrelsesorden 275-300 mio. kr. TDP A/S har sikret sig finansiering på markedsvilkår til dette i privat regi.
Samlet pris:
Ca. 40 mio. kr.
27
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 147: Henvendelse af 18/1-21 fra Danske Havne om Infrastrukturplan for de Danske Erhvervshavne 2021
2320815_0028.png
Strategi for multimodal
godstransport
•
•
•
•
Klimapartnerskabet for Landtransport og Logistik har leveret en anbefaling til regeringen om at
udarbejde en strategi for multimodal godstransport.
Analysen bør indeholde en beskrivelse af hvilke typer af gods, der rejser hvorfra og hvortil og med
hvilke transportformer. Og hvilke barrierer, der er for at flytte mere godt til sø og jernbane.
Det skal også undersøges, hvordan man kan forbedre adgangsforholdene til terminaler og
havneanlæg, og dermed forbedre anvendelsen af de eksisterende terminaler og havneanlæg.
Det er som udgangspunkt særligt på de lange (internationale) transporter, at der er et potentiale for
øget anvendelse af sø- og banegodstransport, men efterspørgslen efter klimavenlig transport
ændres i denne tid, og derfor skal søtransport indarbejdes i strategiske godsanalyser, fordi
transportformen er klimavenlig også over kortere afstande.
Godsstrømsanalysen og den deraf følgende nationale strategi for multimodal godstransport kan
dermed skabe rammerne for et samlet godstransportsystem, hvor vej-, bane- og søtransport
supplerer hinanden optimalt med henblik på at sikre færrest muligt drivhusgasudledninger og
mindst mulig trængsel.
Strategien skal munde ud i politiske anbefalinger i forhold til, hvordan et fremtidigt
godstransportsystem med markant fokus på reduktion af udledningerne af drivhusgasser kan
etableres.
For Danske Havne er det væsentligt, at også søtransport indgår som en del af analysearbejdet.
•
•
•
28
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 147: Henvendelse af 18/1-21 fra Danske Havne om Infrastrukturplan for de Danske Erhvervshavne 2021
2320815_0029.png
Styrkeposition: Infrastrukturelt knudepunkt -
Direkte adgangsveje til havne og
havneinfrastruktur
29
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 147: Henvendelse af 18/1-21 fra Danske Havne om Infrastrukturplan for de Danske Erhvervshavne 2021
2320815_0030.png
UDVIDELSE AF RAMPERNE VED 60 og 61
Baggrund
Fredericia/Taulov området har i de senere år konstant bevæget sig i en positiv udvikling mod at blive det absolutte transport og
logistik knudepunkt i Danmark, og det er den geografiske placering i Danmark, hvor der uden sammenhæng flyttes mest gods
dagligt. Taulov er et multimodalt område, hvor samarbejdet mellem havn, kombiterminal, containerterminal og internationale
speditører udgør fremtidens transportklynge i Danmark. Etableringen af Taulov Dry Port i samarbejde med PFA-pension vil
betyde denne effekt forstærkes i årene 2020-2027, hvor yderligere 350.000 m2 moderne bygningsmasse vil stå opført til
nationale og internationale kunder.
Allerede nu kæmper borgere og kunder med, at både tilkørsel og afkørselsramperne ved 60 og 61 er meget pressede, og man
må dagligt tage nødsporet i brug i morgen- og eftermiddagstimerne. Det er både forsinkende og udgør en daglig risiko for
farlige uheld. Kommunen har allerede taget konsekvensen og proaktivt samarbejdet med staten om at udvide og tilpasse den
ligeså pressede afkørsel 59, hvor anlægsarbejdet stod færdigt i september 2020.
Projekttype
Formål
En udvidelse af ramperne ved 60 og 61 har to primære formål:
1) øge sikkerheden betragteligt for såvel personbiler som lastbiler
2) Sikre, at det område i Danmark med det største udvidelsespotentiale indenfor transport og logistik har den nødvendige
infrastruktur til at håndtere væksten i de kommende år. Kommunen samt Taulov Dry Port A/S investerer i forvejen
massivt i området.
Estimeret investeringsoverslag
Analyser og undersøgelsesmateriale
ca. 0,5 mio. kr.
Anlægsarbejder (estimeret )
ca. 90-110 mio. kr.
Samlet pris:
Ca. 100 mio. kr.
30
•
Opstart af vej- og trafikanalyser vil kunne indledes i 2021
•
Forventet udførelse af projektet vil kunne påbegyndes i 2021
Tidshorisont
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 147: Henvendelse af 18/1-21 fra Danske Havne om Infrastrukturplan for de Danske Erhvervshavne 2021
2320815_0031.png
Projekttype
EN VEJSHUNT, DER KAN LEDE TRAFIKKEN HURTIGERE
VÆK FRA KOLDING HAVN
Aflastning af trafikal ophobning nær havnen
Nem og uhindret adgang til de danske erhvervshavne er centralt for at undgå trafikale gener ved de bynære havne.
Derfor er det en udfordring, at der ved Kolding Havn ofte opleves, at det signalregulerede kryds mellem Fynsvej og
Jens Holms Vej belastes af stor køophobning for venstresvingende fra Fynsvej og højresvingende fra Jens Holms Vej.
For at aflaste de to svingspor og øge trafikflowet, etableres en shunt for de højresvingende fra Jens Holms Vej.
Shunten er stadig en del af signalreguleringen, men holder kun igen for de bløde krydsende trafikanter, hvorfor det
forventes, at trafikafviklingen af højresvingssporet øges markant. For de venstresvingende trafikanter fra Fynsvej
etableres konfliktfri separatregulering i signalanlægget. Det vil sige, at når de venstresvingende har grønt lys, kan de
svinge uden at holde igen for nogen. Samtidig bliver grøntiden for de venstresvingende trafikstyret således den
forlænges i de perioder trafikken øges. Projektet vil være medvirkende til at aflaste trafikken omkring havnen og
minimere trafikale gener.
Pris: ca. 30 mio. kr.
Samlet pris:
Ca. 30 mio. kr.
31
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 147: Henvendelse af 18/1-21 fra Danske Havne om Infrastrukturplan for de Danske Erhvervshavne 2021
2320815_0032.png
UNDERSØGELSE AF ETABLERING AF NYE SVINGBANER TIL OG FRA
HAVNEN FOR MODULVOGNTOG
BAGGRUND:
Havnens geografiske placering giver nem adgang til motorvej E45 og det danske såvel som det internationale
jernbanenet. Jernbaneadgang til havnen har givet flere forretningsmuligheder, hvor der kræves driftssikker infrastruktur til
og fra havnen.
PROJEKTET
Vejle Erhvervshavn er allerde forbundet til den eksisterende vejinfrastruktur (E45 og det danske vejnet), men der er ingen
svingbaner til modulvogntog til Vejle Erhvervshavn.
”Havneruten”
(den vigtigste østlige ringvej), der passerer havnen, skal
opgraderes til en firesporet vej senest i 2022, og det giver mulighed for etablering af svingbaner til modulvogntog.
Undersøgelsen har til hensigt at finde den mest optimale løsning på, hvordan man implementerer nye svingbaner til
modulvogntog til havnen i krydset mellem Toldbodvej og Pakhusgade. Målet er at støtte en mere effektiv transport ved at
bruge modulvogntog som en del af før- og eftertransporten af gods. Der etableres et lyssignal i krydset, der regulerer
både jernbane, tung trafik, regelmæssig motoriseret transport og fodgængere samt cyklister.
Projektet har stor relevans, idet der længe har været drøftelser om, at den nu kommunale vej skal have et statslig tilskud,
fordi vejen skal være astningvej, når Vejlefjordbroen bliver blokeret af uheld og lignende. Dermed bliver vejforbindelsen i
Vejle koblet op på statsvejnettet.
Estimeret budget for undersøgelsen: 1.500.000 DKR
Projekttype
Samlet pris:
Ca. 11,5 mio. kr.
Samlet pris:
(1 todelt projekt)
Ca. 10 mio. kr.
(fordelt på 4 projekter)
32
Ombygning af vejkryds 10.000.000
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 147: Henvendelse af 18/1-21 fra Danske Havne om Infrastrukturplan for de Danske Erhvervshavne 2021
2320815_0033.png
Projekttype
UDDYBNING AF SEJLRENDEN I DEN VESTLIGE DEL AF LIMFJORDEN
Lettere adgang fra vandsiden
Nem og uhindret adgang til havnene gælder ikke kun asfaltvejene til og fra havnen. Det gælder også
adgangen fra vandsiden. I erhvervshavnene i Struer, Nykøbing Mors, Skive og Thisted samt Dankalk ved
Løgstør ønsker man derfor en uddybning af sejlrenden i den vestlige del af Limfjorden.
Sejlrenden er en statslig forpligtelse, hvor en lov fra 1910 indebærer en dybde på 4 m. Denne dybde er ikke
længere tidssvarende, da skibene løbende bliver større for at kunne fragte større mængder fra havn til
havn. Derfor ønsker de vestlige Limfjordshavne, at der sker uddybning til 5 m., så godset kan sikres til
erhvervshavnene i Limfjorden til gavn for miljø og trængselsproblemerne på vejene, hvilket er vigtigt for
havnenes fortsatte eksistens.
Samlet pris:
Ca. 70 mio. kr.
Det foreløbige økonomiske overslag lyder på ca.
70 mio. kr.
De vestlige Limfjordshavne ønsker, at staten
skal finansiere en undersøgelse af den endelige pris og få udarbejdet en businesscase for uddybningen.
33
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 147: Henvendelse af 18/1-21 fra Danske Havne om Infrastrukturplan for de Danske Erhvervshavne 2021
2320815_0034.png
Projekttyper
UDDYBNING AF SEJLRENDEN GENNEM DROGEN OG FORBINDELSESVEJ
I YDRE NORDHAVN
Forundersøgelse af uddybning af sejlrenden gennem Drogden.
Også i København er der brug for uddybninger af sejlrenden, for at lette adgangen til
havnen. Skibene får nemlig større dybgang og derfor aktualiseres behovet for at gøre
sejlrenden dybere, så færre skibe skal rundt om Sjælland for at lægge til i Københavns
Havn.
I 2001 og 2002 blev der udarbejdet en VVM-rapport, som skulle forberede en investering i
en uddybning af sejlrenden gennem Drogden i Øresund. Sejlrenden er i dag 8 meter dyb,
og Øresundstunnelen tillader, at denne kan uddybes til 10 meter vanddybde.
CMP foreslår derfor, at VVM-rapporten opdateres med aktuelle data/beregninger. Det
anslås, at omkostningerne kan gennemføres for
ca. 5-6 mio.
kr., idet ikke alle
delrapporterne behøves opdateret.
Den opdaterede rapport bør danne grundlag for en beslutning om, hvorvidt sejlrenden skal
uddybes og eventuelt gøres bredere.
Forbindelsesvej i Ydre Nordhavn
Men også de asfalterede veje til havnen skal opgraderes. CMP foreslår derfor, at der etableres en forbindelsesvej
fra Ydre Nordhavn til den kommende havnetunnel.
I øjeblikket bliver Oceanvej brugt til krydstogttrafikken, men når der etableres en containerterminal i Ydre
Nordhavn, bliver der dels behov for at etablere en vej til den tunge trafik og dels til at adskillelse trafikken og
krydstogtpassagererne. Derfor foreslås en parallelvej til Oceanvej, som øger trafiksikkerheden og reducerer
eventuel kødannelse. Vejen er på ca. 1,5 km og er beregnet til en investering på
ca. 40 mio.
kr. Vejen bliver en
almen vej, som også kan give adgang til de kommende bebyggelser i Nordhavn.
Samlet pris:
Ca. 6 mio. kr.
& 40 mio. kr.
34
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 147: Henvendelse af 18/1-21 fra Danske Havne om Infrastrukturplan for de Danske Erhvervshavne 2021
2320815_0035.png
NY HAVNEVEJ TIL RANDERS HAVN
Randers Havn har siden år 2000 oplevet markant vækst, og for at sikre de bedst mulige forhold for den fremtidige
havnedrift, vedtog byrådet i 2009 at placere en ny havn umiddelbart øst for det eksisterende havneområde på
sydsiden af fjorden. Etableringen af det nye havneområde, er igangsat, og udflytningen af havnevirksomheder vil
foregå gradvist gennem de kommende år.
Projekttype
Havnevejen
Den eksisterende adgang til den nuværende havn og de nye havnearealer løber gennem det centrale Randers. Det
betyder, at store mængder af tung trafik går gennem Randers midtby. Der skal derfor etableres en Havnevejen, der
vil sikre en mere direkte opkobling fra Randers Havn til det overordnede vejnet.
En havnevej vil nemlig understørre yderligere udvikling af Randers Havn og sikre, at der er et konkurrencedygtigt
alternativ til lastbiltransport i det kronjyske. Fra nord vil der være adgang til havnen fra E45 via de overordnede
trafikveje Hammelvej,
Grenåvej
og Ørneborgvej og fra syd vil der være adgang fra E45 via Ringvej syd,
Clausholmvej og videre til havnen via
Grenåvej
og Ørneborgvej.
Randers havn har, i samarbejde med Randers Kommune, af flere omgange søgt medfinansiering til projektet
–
senest i 2015, hvor også den samfundsøkonomiske analyse af projektet, blev opdateret. Analysen viste, at
etablering af havnevejen vil medføre flere samfundsøkonomiske fordele end omkostninger. Derfor finder Randers
havn, at der bør ske en medfinansiering af projektet på samme måde, som der i flere andre tilfælde er bevilliget
støtte til vejprojekter, der understøtter havneformål.
På
Randers Kommunes budget er der p.t. afsat 13,9 mio. kr. til etablering af Havnevejen.
Samlet pris:
Ca. 45 mio. kr.
35
Pris (Anlægsoverslag): 60 mio. kr.
–
heraf 15 mio. kr. til anlæg af vejen på havnens areal
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 147: Henvendelse af 18/1-21 fra Danske Havne om Infrastrukturplan for de Danske Erhvervshavne 2021
2320815_0036.png
Projekttype
UDDYBNING, KYSTVÆRN OG MOLER I AARHUS
Yderhavnen
I Aarhus er der gang i en række projekter, der forbedre infrastrukturen på og omkring havnen. På selve havneområdet har
Aarhus Havn igangsat en udvidelse af havnen med byggeriet af Yderhavnen (100 hektar) og uddybning af sejlrenden.
Udbygningen er afgørende for de danske import- og eksportvirksomheders konkurrenceevne og vækst, ligesom uddybningen
styrker konkurrenceevnen i forhold til de store containerskibe, der anløber havnen. Uddybningsmaterialet bygges ind i molen
og deponeres i det kommende uddybningsområde.
Aarhus Havn planlægger samlet set egenfinansierede anlæg på havnen for 1 mia. kr. i perioden 2020 - 2022. For at sikre fair
konkurrencevilkår foreslås delvis offentlig medfinansiering til kystværn for Yderhavnen.
Pris: ca. 400 mio. kr.
Samlet pris:
Ca. 400 mio. kr.
36
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 147: Henvendelse af 18/1-21 fra Danske Havne om Infrastrukturplan for de Danske Erhvervshavne 2021
2320815_0037.png
Styrkeposition: Et mobilt samfund
–
Vejprojekter der understøtter
havnenes vækst
37
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 147: Henvendelse af 18/1-21 fra Danske Havne om Infrastrukturplan for de Danske Erhvervshavne 2021
2320815_0038.png
OMFARTSVEJ VED KLINKBY & TØRRINGHUSE OG
FLASKEHALS VED HERNING
Omfartsvej ved Klinkby & Tørringhuse
For år tilbage har Vejdirektoratet gennemført et forprojekt i forhold til en omfartsvej uden om to landsbyer på
strækningen fra Lemvig til Thyborøn. Siden forprojektet er godsmængden, og dermed trafikbelastningen, steget fra
0,9 til 1,8 mio. ton årligt til og fra Thyborøn havn.
Der er særligt tale om tung transport med råstoffer til byggeriet fra havnen, men også med gods til havnen, som
udskibes i Short Sea til bl.a. Norge. Derfor ses et øget behov for at forbedre adgangsforholdene til Thyborøn Havn
ved anlæg af en omfartsvej, som letter adgangen til Thyborøn Havn for gods, og som samtidig reducerer gener fra
tung transport gennem de to landsbyer Klinkby og Tørringhuse.
Projektet er kendt i Vejdirektoratet og Lemvig Kommune og er for både havnen og Lemvig Kommune vigtigt og
prioriteret.
Projekttype
Pris: 136
–
160 mio. kr.
Flaskehals ved Herning
Adgangen til baglandet for Thyborøn Havn er blevet væsentligt forbedret med anlæg af Holstebro motorvejen fra
Herning til Holstebro og den tilknyttede omfartsvej ved Holstebro Nord. På strækningen er der dog en flaskehals
omkring Herning, hvor store dele af den tunge trafik til og fra Nordvestjylland skal transporteres via rute 18 øst om
Herning, hvor motorvejen afbrydes af ca. 7 km. motortrafikvej.
Men det er ikke hensigtsmæssigt for trafikafviklingen
–
og især ikke hensigtsmæssigt i forhold til sikkerheden på rute
18, som er meget væsentlig for godstransporten til og fra Thyborøn og til det midt- og østjysk område. Derfor bør de
resterende 7 km. motortrafikvej, som er delvist forberedt til motorvej, udbygges hurtigst muligt til egentlig motorvej,
så koblingen til motorvejsnettet fra det nordvestjyske område bliver fuldt udbygget.
Samlet pris:
Ca. 150 mio. kr.
& 420 mio. kr.
38
Pris: ca. 420 mio. kr.
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 147: Henvendelse af 18/1-21 fra Danske Havne om Infrastrukturplan for de Danske Erhvervshavne 2021
2320815_0039.png
Projekttype
OPGRADERING AF RUTE 15 (HERNING-RINGKØBING)
TIL 2+1 VEJ
Opgradering af rute 15
I øjeblikket gennemføres en VVM-proces for opgraderingen af rute 15, der vil øge både fremkommeligheden,
mobiliteten, trafiksikkerheden og områdets vækstpotentiale. Og endda med rigtig god samfundsøkonomi til følge.
Planprocessen skal følges op med de nødvendige anlægsbevillinger, så opgraderingen kan gennemføres i
naturlig forlængelse af planprocessen, og både Hvide Sande Havn, Ringkøbing-Skjern Kommune og erhvervslivet
støtter op om opgradering af Rute 15 til en 2+1-vej.
Afløftning af gods- og varer fra landevejstransport til søtransport er en naturlig, bæredygtig udvikling af
transportsektoren, og bedre infrastruktur til transporthavnene understøtter denne udvikling. For Hvide Sande
Havn som ny spiller på transporthavnsaktiviteter er det af stor betydning at tænke i sammenhængende
transportløsninger. I den sammenhæng er en 2+1-vej en oplagt løsning på at sikre en sammenhængende
infrastruktur.
Behovet for en opgradering af rute 15 er ikke begrænset til Hvide Sande Havn. Store industri- og transportaktører
som Vestas og Arla, der er massivt til stede i området og langs rute 15, har ligeledes behov for en snarlig løsning.
Ikke kun for at sikre sikker, bæredygtig transport, men også for at kunne tiltrække kvalificeret arbejdskraft.
Pris: ca. 900 mio. kr.
Samlet pris:
Ca. 900 mio. kr.
39
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 147: Henvendelse af 18/1-21 fra Danske Havne om Infrastrukturplan for de Danske Erhvervshavne 2021
2320815_0040.png
OPGRADERING AF RUTE 23 (SKOVVEJEN) TIL MOTORVEJ,
KALUNDBORGMOTORVEJENS ETAPE 3
Flaskehals til Kalundborg
Havnene er afhængige af en høj grad af mobilitet i samfundet. Det gælder også Kalundborg Havn, der oplever en
udfordring med rute 23. De sidste ca. 30 km vejstrækning ad rute 23 mod Kalundborg udfordrer nemlig erhvervslivet
i Kalundborg såvel som havnen.
Kalundborg huser i dag nogle af Danmarks største industrivirksomheder. Novo Nordisk har f.eks. et stort
produktionsanlæg i Kalundborg, som står for halvdelen af hele verdens insulinproduktion. Novozymes har ligeledes
et af verdens største anlæg til fremstilling af industrielle enzymer, og Kalundborg rummer også store virksomheder
som Equinor og National Oilwell Varco m.v.
Herudover er der omkring 1.000 medarbejdere, der er ansat på de virksomheder, der er placeret på havnen. Og
med ibrugtagningen af Kalundborg Havns nye havneafsnit, Ny Vesthavn, ventes endnu flere virksomheder at
placere sig i Kalundborg.
Projekttype
Men fra Kalundborgmotorvejens nuværende slutning til Kalundborg er især de sidste ca. 17 km mod Kalundborg en
flaskehals for trafikken. Det er den, fordi denne strækning i dag er almindelig tosporet landevej med en årsdøgntrafik
på ruten ved Kalundborgmotorvejens udmunding på over 15.000 køretøjer (ifølge tal fra Vejdirektoratet).
Skal Kalundborg Havns fulde potentiale udnyttes, skal udbygningen af rute 23 gennemføres så hurtigt som muligt.
Copenhagen Economics har beregnet, at
gevinsterne ved at gennemføre Kalundborgmotorvejens etape 3 har
en værdi af 3.125 mio. kr.
Det er bl.a. gevinster pga. mindre trængsel og øget produktivitet. Hertil kommer
gevinster i form af øget beskæftigelse og øget eksport.
Pris: Cirka 1400 mio. kr.
Kalundborg Havn
Samlet pris:
Ca. 1400 mio. kr.
40
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 147: Henvendelse af 18/1-21 fra Danske Havne om Infrastrukturplan for de Danske Erhvervshavne 2021
2320815_0041.png
Projekttype
UDBYGNING AF RUTE 15 TIL GRENAA HAVN
Fortsat udbygning af rute 15 til 2+1 motortrafikvej
I Grenaa Havn ønskes en udbygning af rute 15 i form af en 1+2 motortrafikvej i forlængelse af Djurslandsmotorvejen
til Grenaa. Grenaa Havn oplever generelt god udvikling, og med Stena Lines nye rute fra Grenaa til Halmstad
forventes en yderligere tilgang af i omegnen af 40.000 lastbiler.
Mange af disse lastbiler ville tidligere have kørt gennem Jylland over broerne til og fra Sverige, og derfor
vil den nye rute
medføre, at den tunge trafik lettes markant, særligt på E20 og E45. Det vil have en positiv effekt på de daglige
trængselsproblematikker og på miljøet i bred forstand. Der er således tale om en god politisk sag, der støtter op om
den nuværende og tidligere regerings ønske om at få den tunge trafik ud på den blå moorvej.
Men for at sikre de mange lastbiler nem og sikker adgang til Grenaa Havn, bør adgangsvejen forbedres i form af en
udbygning af rute 15.
Pris: 275 mio. kr.
Samlet pris:
Ca. 275 mio. kr.
41
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 147: Henvendelse af 18/1-21 fra Danske Havne om Infrastrukturplan for de Danske Erhvervshavne 2021
2320815_0042.png
BEDRE ADGANG TIL AARHUS HAVN
For Aarhus Havns fortsatte succes er tilgængelighed og fair konkurrencevilkår helt afgørende parametre. Aarhus Havn
har derfor et presserende behov for at sikre nem adgang til havnen. En adgang, der kan sikres ved byggeriet af
Marselistunnellen - et projekt, der allerede er vedtaget politisk. Det er imidlertid nødvendigt at finde en model, der
muliggør igangsættelse af byggeriet, idet det kommunale anlægsloft forhindrer dette.
Projekttype
Samlet pris:
Ca. 0 mio. kr.
42
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 147: Henvendelse af 18/1-21 fra Danske Havne om Infrastrukturplan for de Danske Erhvervshavne 2021
2320815_0043.png
Projekttype
RUTE 34 - FORBEDRET VEJFORBINDELSE TIL HANSTHOLM HAVN
Forbedret vejforbindelse
Hanstholm Havn ligger, på trods af sin centrale placering for sejlads mellem Danmark, Skotland, Island, Norge
og Færøerne isoleret med en forældet baglandsinfrastruktur. Derfor er det nødvendigt at forbedre
vejforbindelsen til Hanstholm fra Herning via rute 26 og 34, så der sikres uhindret adgang til erhvervshavnen.
Projektet har til formål at udvide strækningen til en 2+1 vej for at etablere en transportkorridor mellem
Hanstholm, Thy og motorvejsnettet fra Herning, og behovet er steget i forbindelse med Hanstholm Havns
investeringer i udvidelser.
En forbedret vejforbindelse fra Herning til Hanstholm er opdelt i 17 dele. Der er ved
trafikaftale juni 2014 afsat 250 mio. kr. til delprojektet omfartsvej ved Haderup.
Samlet pris:
Ca. 3.700 mio. kr.
(over 17 etaper)
43
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 147: Henvendelse af 18/1-21 fra Danske Havne om Infrastrukturplan for de Danske Erhvervshavne 2021
2320815_0044.png
Bilagsoversigt
•
•
•
•
•
Projekter i Region Nordjylland
Projekter i Region Midtjylland
Projekter i Region Sydjylland
Projekter i Region Sjælland og Region Hovedstaden
Anbefalinger fra Klimapartnerskaber
44
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 147: Henvendelse af 18/1-21 fra Danske Havne om Infrastrukturplan for de Danske Erhvervshavne 2021
2320815_0045.png
Region Nordjylland
Placering
Hirtshals
Kategori
Projekt
Forundersøgelse af dobbeltspor Aalborg-
Hirtshals og anden Limfjordsforbindelse for
jernbane
Rute 34 - Forbedret vejforbindelse til
Hanstholm Havn
Pris
(Mio. kr.)
Ca.
2-4
Hanstholm
Samlet ca.
(17 etaper)
3.700
Etablering af jernbaneterminal til håndtering
af genanvendelsesmateriale
Ca.
64,5
Aalborg
Etablering af jernbaneterminal til omlastning
til og fra vejtrafik
Ca.
103,9
135,2
107,5
85
Udvidelse af kaj til øget håndtering af Ro/Ro
og kobling til jernbane
Øget kajkapacitet til udskibning af større
projektlaster
Udvikling af kajnære områder til store
produktionsvirksomheder
Ca.
Ca.
Ca.
Limfjorden
Uddybning af sejlrenden i den vestlige del
af Limfjorden
Ca.
70
45
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 147: Henvendelse af 18/1-21 fra Danske Havne om Infrastrukturplan for de Danske Erhvervshavne 2021
2320815_0046.png
Region Midtjylland
Placering
Kategori
Projekt
Etablering af O&M center til off-shore vind
Pris
(Mio. kr.)
Ca.
40
Ca.
136
Ca.
420
Ca.
900
Ca.
12
Thyborøn
Omfartsvej
–
Klinkby og
Tørringhuse
Flaskehals omkring Herning
Opgradering af Rute 15
Etablering af O&M center til off-shore vind
- 160
Hvide Sande
Grenaa
2+1 vej fra Tirstrup til Grenaa Havn
Ca.
275
Randers
Etablering af vej til nyt havneområde
Statslig model, der giver Aarhus Kommune
grundlag for at etablere Marselistunnelen
Havneprojekt på yderhavn: uddybning og mole
Ca.
45
0
Ca.
400
Ca.
50
Aarhus
Etablering af banegodsforbindelse
Etablering af landstrømsanlæg
Ca.
8
46
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 147: Henvendelse af 18/1-21 fra Danske Havne om Infrastrukturplan for de Danske Erhvervshavne 2021
2320815_0047.png
Region Syddanmark
Placering
Kategori
Projekt
Forlængelse af jernbanespor på Sydkajen
Pris
(Mio. kr.)
Ca.
8,5
11,5
Vejle
Undersøgelse af svingbaner til
modulvogntog
Ca.
Kolding
En vejshunt, der kan lede trafikken
hurtigere væk fra havnen
Forstærkning af kaj til installation af havvind
Ca.
30
Ca.
11
Ca.
42
Esbjerg
Uddybning af Grådyb
Klargøring af havbund til installationsskibe
Ca.
23
Ca.
251
Etablering af ny off-shore vind terminal
Odense
Udvidelse af eksisterende sejlrende
Ca.
380
Sidespor til Taulov Dryport
Ca
.
40
Fredericia
Udvidelse af motorvejsramper 60/61
0,5
Udførelse: Ca.
90-110
Foranalyser: Ca.
Ca.
35
Shortsea-satsning i Danmarks logistikcentrum
47
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 147: Henvendelse af 18/1-21 fra Danske Havne om Infrastrukturplan for de Danske Erhvervshavne 2021
2320815_0048.png
Region Sjælland og Region Hovedstaden
Placering
Køge
Kategori
Projekt
Etablering af kombiterminal ved Køge
Pris
(Mio. kr.)
Ca.
1.100
Vordingborg
Havneudvidelse med fokus på grøn omstilling
Ca
.
80
Kalundborg
Opgradering af rute 23 (Skovvejen) til
motorvej, Kalundborgmotorvejens etape 3
Ca
.
1.400
Forbindelsesvej i Ydre Nordhavn
Ca
.
Ca
.
40
5-6
København
Uddybning af sejlrenden gennem Drogden.
Etablering af landstrømsanlæg
Ca.
150
48
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 147: Henvendelse af 18/1-21 fra Danske Havne om Infrastrukturplan for de Danske Erhvervshavne 2021
2320815_0049.png
Klimapartnerskaberne: Nationale
analyseprojekter
Placering
Kategori
Projekt
Analyse af etablering af energiinfrastruktur på
havnene anbefalet af klimapartnerskab for
Det Blå Danmark
Pris
(Mio. kr.)
Fastlægges senere
Nationalt
Nationalt
Strategi for multimodal godstransport
anbefalet af klimapartnerskab for
landtransport
Fastlægges senere
49
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 147: Henvendelse af 18/1-21 fra Danske Havne om Infrastrukturplan for de Danske Erhvervshavne 2021
2320815_0050.png
Tine Kirk Pedersen
Direktør, Danske Havne
[email protected]
+45 20 20 86 15
50