Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21
KEF Alm.del Bilag 142
Offentligt
2318730_0001.png
Energiøen i Nordsøen
indenfor havvind
–
næste fase i Danmarks globale førerposition
Ø
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 142: Materiale fra VindØ konsortiet ifm. foretræde for udvalget den 14/1-21
2318730_0002.png
Illustration af VindØ
Animation kan ses på:
www.VindØ.dk
2
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 142: Materiale fra VindØ konsortiet ifm. foretræde for udvalget den 14/1-21
2318730_0003.png
VindØ konsortiet: et stærkt dansk hold til at udvikle og bygge
energiøen i Nordsøen
–
reducerer risici og øger eksportpotentiale
1
Stærkt dansk konsortium
▪
Et konsortium bestående af
PensionDanmark, PFA og Andel
1
har
stillet sig til rådighed for at udvikle,
opføre og drive energiøen
▪
Konsortiet finansierer og deltager i
risikodeling i udviklings-, bygge- og
driftsfasen
▪
Investorkonsortiet har stor erfaring med
infrastrukturprojekter og forventes at
have investeret 350 mia. kr. i infrastruktur
inden år 2030
2
Operationel, kommerciel og finansiel
ekspertise
▪
Energiøen bliver udviklet i samarbejde
med industriens førende eksperter,
hvilket sikrer den fornødne ekspertise og
viden til at bestemme bedste anvendelse
og design
▪
Konsortiet besidder stærke,
veldokumenterede kompetencer ift. de
operationelle, kommercielle og
finansielle dele af projektet
▪
Bidrager markant til at sikre et
succesfuldt og effektivt gennemført
projekt
3
Velegnet som investeringsprojekt
✓
Langsigtet investering med sigte på
stabilt, dansk ejerskab
✓
Begrænset risiko for staten og
skatteborgerne
✓
Kritisk infrastruktur forbliver på statens
hænder
✓
Hurtigt skalérbart fra 3GW til 10GW
da kerneinfrastrukturen allerede er
bygget
Eksempler på samarbejdspartnere:
–
–
–
–
Stor skala offshore konstruktion
Havneanlæg og havnedrift
Højspændingsanlæg og infrastruktur
Stor skala energilagring
Ø
–
Noter: 1)
Tidligere SEAS-NVE.
PtX anlæg
3
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 142: Materiale fra VindØ konsortiet ifm. foretræde for udvalget den 14/1-21
2318730_0004.png
Såfremt tildeling af byggeret sker i 2021 vil anlægsprojekt for energiøen
kunne starte i 2024 og first power nås i 2028
Tidslinje
2021
2022
2023
2024
2025
2026
2027
2028
2029
2030
2031
Milepæle og
processer
Tildeling af
byggeret
slut 2021
Miljøgodkendelser
mv.
Udenlandsforbindelse
Multilaterale forhandlinger
vedr. udenlandsforbindelser
vil forsinke tidsplan med
adskillige år
2
Anlægsfase
Transmission og
havvind
1
First Power:
2028
VindØ
Fase 1:
3 GW
~3 år
(COWI estimat)
2030
mål
Anlægsfase
Transmission og
havvind
1
Stål-
platform
3 GW
~4-5 år
(COWI estimat)
First
Power
2029-2030
Kilde:
1)
Højspændingsudstyr og installation af de første 3 GW havvindmøller;
2)
Jf. f.eks. erfaringerne fra COBRA (DK-NL) og Viking (DK-UK)
4
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 142: Materiale fra VindØ konsortiet ifm. foretræde for udvalget den 14/1-21
2318730_0005.png
Baggrundsmateriale
5
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 142: Materiale fra VindØ konsortiet ifm. foretræde for udvalget den 14/1-21
2318730_0006.png
Den nye energiverden: fra ”sort” til ”grøn” udnyttelse af Nordsøens
energiressourcer
Den ‘gamle’ energiverden
Nordsøen
Nordsøen
Den nye energiverden
Ø
Ø
Ø
Energiøer der faciliterer:
✓
O&M faciliteter
✓
Transmission
✓
Lagring
✓
Power-to-X og andre nye
teknologier
Gamle energiverden karakteriseret ved fossile kraftværker
og olie/gas udvinding i Nordsøen
✓
Ejet af private aktører
✓
Designet af private aktører
✓
Underlagt offentlige rammevilkår
Ny energiverden med 180+GW havvind i Nordsøen og
energiøer, der faciliteter O&M, transmission og
lagring/Power-to-X mm.
✓
Nytænkning af offentligt privat partnerskab
✓
Kritisk infrastruktur er ejet af staten
✓
Private aktører driver og finansierer de konkurrenceudsatte
aktiviteter, herunder stor-skala innovation til havs
Kilder:
NSWPH (2019) “Industry Engagement”.
6
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 142: Materiale fra VindØ konsortiet ifm. foretræde for udvalget den 14/1-21
2318730_0007.png
VindØ er en ambitiøs og visionær tilgang til at indhøste Nordsøens
vindpotentiale: leverer konkret på klimamål og beskæftigelse i Danmark
Rationale
▪
VindØ skalerer udnyttelsen af
havvind
til nyt niveau
▪
Kan blive
nyt globalt
udstillingsvindue
for danske
offshore kompetencer
Vision og fordele
▪
Omkostningseffektiv realisering af Nordsøens havvind potentiale
‒
Langt fra land: bedre udnyttelse af havareal og kabler,
uden gene for borgerne
‒
Skaber nye synergier og muliggør større skalering
▪
Etableres udelukkende med kendt teknologi i første fase
–
på
sigt mulighed for nye innovative teknologier (lagring, PtX)
1
Høster
vindpotentialet i
Nordsøen
✓
2
Leverer på
ambitiøse
klimamål
▪
Omkostningseffektivt bidrag til
70% målsætning
i 2030 og CO
2
neutralitet i 2050
▪
Skaber mulighed for
introduktion af nye teknologier
i
takt med de modnes
✓
▪
Danmark får behov for en betydelig udbygning af produktion af
grøn strøm til elektrificering af samfundet
▪
VindØ kan gøre Danmark selvforsynende med grøn elektricitet
▪
Udbygges i faser i takt med at teknologi og markeder modnes
3
Skaber danske
jobs og eksport
▪
Beskæftigelsespotentialet er
markant
–
mange tusinde job vil
kunne skabes på tværs af
leverandørkæderne indenfor
udvikling, design, rådgivning,
konstruktion og drift
✓
▪
Danmark befæster position som globalt førende og nytænkende i
den grønne omstilling
▪
VindØ bygger på og videreudvikler etablerede danske
styrkepositioner og skaber grundlag for nye eksportmuligheder
4
Stærkt dansk
konsortium
▪
VindØ kan udvikles med
finansiering fra pensionsfonde og
andre private og andels-ejede
aktører
–
uden statslig
finansiering og risiko
✓
▪
Dansk innovativt offentligt-privat partnerskab, hvor udviklings- og
driftsrisiko bæres af konsortium, ikke af staten
▪
Bringer private finansielle, operationelle og kommercielle
kompetencer i spil
7
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 142: Materiale fra VindØ konsortiet ifm. foretræde for udvalget den 14/1-21
2318730_0008.png
En fysisk ø bygges i faser - understøtter innovation og markeds- og
sektorkobling
VindØ
HVDC
Område til fremtidig
transmission
Kritisk infrastruktur
ejes af Energinet DK
Delvist reguleret
aktivitet
Base for O&M
aktiviteter
Power-to-X,
lagring, mm.
Industriel udviklings-
zone
Område til udnyttelse
af fremtidig
transmission
Fase 1
3 GW
HVDC
Fase 2
6 GW
F.eks. P-to-X
Lager
Fase 3
10 GW
HVDC
Lager
F.eks. P-to-X
HVDC
Ø
Ø
Ø
Første fase etableres udelukkende med kendte
teknologier
VindØ forventes at forbinde mindst 3 GW havvind til
land via HVDC-transmission. Ø-konceptet forventes
at være konkurrencedygtigt med traditionelle
alternativer (stålplatforme).
I fremtiden forventes VindØ at forbinde op til 10 GW havvindkapacitet.
Derudover giver VindØ
mulighed for integration af nye teknologier
(f.eks.
Power-to-X og energilagring),
som sekventielt kan implementeres i takt med disse modnes.
Note:
Designet er ikke endeligt, og den optimale designstruktur undersøges fortsat.
8
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 142: Materiale fra VindØ konsortiet ifm. foretræde for udvalget den 14/1-21
2318730_0009.png
Det globale eksportpotentiale er betydeligt
Havvindpotentiale og mulige energiøer i Nordsøen
Offshore
vind
Havvindpotentiale og mulige energiøer i Asien
Offshore
vind
~600 GW
Nordsøen
~180 GW
Ø
Ø
Ø
Ø
Ø
Ø
Ø
Ø
Ø
Ø
Ø
Ø
Ø
Ø
Asien
Ø
2050
2050
Ø
Ø
Ø
Ø
Ø
Ø
Ø
Ø
Ø
12-15
energiøer
1
Ø
Ø
10-12
energiøer
2
For at nå EU's klimamål for 2050 forventes der at blive installeret
mellem 230 og 450 GW offshore vindkapacitet i Europa, hvoraf
~180 GW forventes placeret i Nordsøen.
Asien forventes at blive verdensdominerende indenfor vind og
tegner sig for mere end 60% af offshore vindinstallationer inden
2050, svarende til 600 GW.
Kilder:
IRENA (2019) “Future of Wind”;
WindEurope
(2019) “Our energy, our future”; NSWPH (2019) “Industry Engagement”.
Noter: 1)
NSWPH “Industry Engagement” rapport;
2)
Under antagelse at 25% af kapacitetsudbygningen faciliteres via energiøer med en individuel kapacitet på 12-15 GW.
9
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 142: Materiale fra VindØ konsortiet ifm. foretræde for udvalget den 14/1-21
2318730_0010.png
Energiøens potentiale udløses bedst og hurtigst hvis den opføres som en
fysisk ø via en fleksibel udbudsproces
1. Anlægsmetode
2. Udbudsform
Jacket-
platform
løsning
÷
Kompleks løsning
med signifikante produktions- og
installationsrisici
÷
Fremstilles typisk uden for EU,
f.eks. i Kina eller Sydøstasien
÷
Skaber ikke plads til innovation,
herunder integration af
fremtidige teknologier
Tradi-
tionel
udbuds-
model
÷
Detaljeret kravspecifikation hæmmer fleksibilitet og
risikerer at ramme forkert i forhold til
anvendelsesmuligheder og tidsfrist
÷
Væsentlig statslig risiko,
da forundersøgelser, udbudsvilkår
og miljøgodkendelsesproces skal gennemføres uafhængigt af
den private bygherre
✓
Bygherren tager initiativ til
–
og bærer risiko for
–
udvikling, etablering og drift af VindØ
✓
Skaber betydelige synergier indenfor O&M og installation
Ø-
løsning
✓
Muliggør stor skala innovation, der understøtter integration
af teknologier som Power-to-X og lagring
i takt med at disse
modnes
✓
Indebærer en betydelig dansk jobskabelse
Fleksibel
model
✓
Hurtig og smidig implementering
–
skaber muligheder for
involvering af stærke private danske offshore kompetencer
✓
Begrænset statslig risiko eller ansvar,
da dette overføres til
bygherren
✓
Markedsbaseret løsning der sikrer størst mulig innovation,
da markedet finder de optimale løsninger
✓
Kan gennemføres ved vedtagelse af en ny lov,
der giver
hjemmel til at etablere kunstige øer i EEZ
10
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 142: Materiale fra VindØ konsortiet ifm. foretræde for udvalget den 14/1-21
2318730_0011.png
Ø-løsningen er sammenlignelig ved 3GW, men betydeligt billigere end
stålplatforme ved 10GW
Sammenligning af CAPEX: VindØ vs. stålplatform,
COWI estimater, DKK mia
VindØ
✓
Muliggør stor skala innovation,
i form af
Power-to-X
og
lagring
i
takt med at disse teknologier
modnes
✓
Indebærer betydelig
dansk
jobskabelse
✓
Stort eksportpotentiale
29
3 GW
10GW
-24%
38
✓
Skaber betydelige synergier
indenfor O&M og installation
Stålplatform
÷
Kompleks løsning
der
12
12
indebærer store produktions- og
installationsrisici (jf. f.eks. Tyra
og Hejre)
÷
Få danske jobs: jackets
fremstilles typisk uden for EU,
f.eks. i Kina eller Sydøstasien
÷
Ikke plads til stor-skala
innovation,
herunder integration
til havs af fremtidens teknologier
Stålplatform
VindØ
1
Stålplatform
VindØ
1
11
Noter: 1)
Den estimerede pris for ø-løsningen inkluderer det el-tekniske udstyr på VindØ. Dermed er priserne for VindØ sammenlignelige med priserne for platformsløsningen. Herudover rummer VindØ fuld service- og
installationshavn, samt mulighed for el-lagring og stor-skala PtX.
Kilde:
(2020).
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 142: Materiale fra VindØ konsortiet ifm. foretræde for udvalget den 14/1-21
2318730_0012.png
Potentiel økonomimodel
–
VindØ
[
DK stat
]
Årlige indtægter fra
havn
Frasalg til E.DK
Y,YYY mio. DKK
Investering
X,XXX mio. DKK
VindØ
HVDC
(3 GW)
(4
→ 10 GW)
HVDC
100% statsejet
(
)
‘Grund-
ejerforening’
Havn
Power-to-X +
Batteri
Privat ejerskab
‘Havnetilslutnings-afgift’
(XX mio. DKK/GW/år)
12
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 142: Materiale fra VindØ konsortiet ifm. foretræde for udvalget den 14/1-21
2318730_0013.png
Offentligt-privat ejerskab minimerer statens risiko og giver mest
innovation og eksportpotentiale
Område
Beskrivelse
Byggeerfaring
offshore
▪
Konsortiet med
PensionDanmark, PFA og Andel,
har betydelig og mangeårig erfaring med at levere store byggeprojekter til tid og budget, herunder
CIPs store offshore infrastrukturprojekter i Nordsøen og andre steder i verden
▪
Staten har ikke samme erfaring med offshore anlægsprojekter -
må formodes at skulle entrere med en ‘turnkey’ leverandør, hvilket normalt indebærer
betaling af en betydelig risikopræmie
▪
Energiøen vil i høj grad skulle huse forskellige typer energiprojekter (lager, PtX mv.)
–
aktiviteter som konsortiet allerede er aktivt involveret i
Erfaring med
energiprojekter
▪
Staten har traditionelt ikke bygget energiprojekter udenfor Energinets område (f.eks. olie og gas platforme, vindmølleparker, kraftværker mv.) og driver
ikke aktivt innovation indenfor energi
Innovationslyst/
risikotagning
▪
Konsortiet vil i høj grad søge at inddrage innovative, men umodne, teknologier som del af forretningsmodellen
▪
Staten må forventes i højere grad at fokusere på risikominimering, herunder den mindst mulige Ø i forhold til at rumme de første 3GW
▪
Konsortiet vil kunne bruge erfaringer og kompetencer fra energiøen til at skalere modellen andre steder i Nordsøen og globalt
Eksportpotentiale
▪
Staten må forventes ikke at ville etablere energiøer uden for dansk havterritorium
13
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 142: Materiale fra VindØ konsortiet ifm. foretræde for udvalget den 14/1-21
2318730_0014.png
Energiøer er en forudsætning for at realisere Europas havvindpotentiale og er
velpositioneret i forhold til danske og europæiske støtteprogrammer
Nordsøen vil blive et europæisk kraftcenter for havvind
3
Europa
300+ GW inden 2050
VindØ imødekommer i store træk målsætningen for EUs genopretningsplan
Next Generation EU
€750 mia.
i alt
Atlanter-
havet
85 GW
Østersøen
Nordsøen
180+ GW
83 GW
Recovery and Resilience Facility
€672,5 mia.
(heraf lån på €360 mia.)
€47,5 mia.
REACT-EU
InvestEU
€5,6 mia.
€10,0 mia.
Just
Transition
Fund
RescEU
€2,0 mia.
2050
2050
Rural
Development
€7,5 mia.
Horizon
Europe
€5,0 mia.
2050
Der forventes installeret
300+ GW havvindskapacitet
1
inden 2050 i Europa,
og hermed har Europa-Kommissionen gjort det til et vigtigt element i
decarboniseringen af den europæiske energimix.
Den nordlige del af Europa vil spille en vigtig rolle i udbygningen med 85% af
forventet kapacitet.
Nordsøen skiller sig ud som et samlingspunkt
med
kraftig vind ressource, relativt lave vanddybder og god plads.
Danmark har en fremragende position til at deltage i udviklingen af
Nordsøen som europæisk forsyningscenter
NextGenerationEU
er et midlertidigt genopretningsinstrument med et budget
på €750 mia., der skal bidrage til at afhjælpe de umiddelbare økonomiske og
samfundsmæssige skader forårsaget af coronapandemien.
Recovery and Resilience Facility udgør hoveddelen af midlerne (€672,5 mia.),
som
–
i form af lån og tilskud
–
skal gøre europæiske økonomier og samfund
mere bæredygtige og agere katalysator for den grønne og digitale omstilling.
2
VindØ projektet er velpositioneret til at drage fordel af et bredt spektrum
af danske og europæiske støtteprogrammer
Noter:
1)
EU Offshore Renewable Energy Strategy, European Commission, 2020;
2)
Europa-Kommissionen (2020) Genopretningsplanen for Europa;
3)
Kapaciteter fra WindEurope
rapport ‘Our
energy, our
future’, 2019 og
NSWPH
(2019) “Industry Engagement”.
14