KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 139: Kopi af henvendelse af 12/1-21 fra Drivkraft Danmark til Transportudvalget om lovforslag til ændring af AFI-loven

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21
KEF Alm.del Bilag 139
Offentligt

Høringssvar: Udkast til forslag til lov om ændring

af AFI-loven (Brugerinformation om fossile brænd-

stoffer og alternative drivmidler)

Vi takker for modtagelsen af udkast til forslag til lov om ændring af lov om infra-

struktur for alternative drivmidler.

Vi skal indledningsvis bemærke, at der er tale om en bemyndigelseslovgivning til

Transportministeren. Lovforslaget giver derfor ingen konkrete anvisninger på

hvordan skiltning med mere skal ske ude på den enkelte tankstation. Vores kom-

mentarer og opklarende spørgsmål er derfor baseret på lovbemærkningerne,

samt de oplysninger der er fremkommet i løbet af lovprocessen.

Drivkraft Danmark støtter lovforslagets overordnede mål om at sikre retvisende

brugerinformation på en let og gennemskuelig måde som væsentlig i forhold til

at understøtte forbrugernes fremtidige valg af bil.

Det er dog vores grundlæggende opfattelse, at implementering af lovgivningen

ikke vil give et retvisende billede af omkostningerne ved bilejerskabet og dermed

understøtte bilistens fremtidige bilvalg.

Dermed skaber skiltningen på tankstationerne og ved ladestanderne mere forvir-

ring end opklaring for forbrugerne. For enhedspriser på drivmidlet udgør kun en

mindre del af bilomkostningerne. Derfor vil skiltningen af enhedspriser på tank-

stationerne i praksis være vildledende

–

uanset form.

Den i lovforslaget omtalte hjemmeside med TCO-beregninger, hvor alle omkost-

ningerne ved bilejerskabet er medtaget, vil modsat give et retvisende billede og

skabe det rigtige grundlag for forbrugerens fremtidige valg af bil. Der er efter vo-

res opfattelse ingen forbindelse mellem en misvisende skiltning på tankstatio-

nerne og de korrekte og let gennemskuelige beregninger, som vil fremgå af den

omtalte hjemmeside.

Vi er derfor særligt overrasket over, at der i lovforslaget ikke lægges op til at ud-

nytte de muligheder for rene digitale løsninger, som både direktivet, gennemfør-

selsforordningerne og den vejledning som PSA’en har udarbejdet.

Men det kan i sagens natur ske i forbindelse med den praktiske implementering

af lovforslagets bemyndigelser. I den forbindelse bemærker vi særligt, at det af

lovbemærkningerne fremgår, at de administrative omkostninger for erhvervet

estimeres til 4 mio. kr. om året. Vi kender ikke baggrunden for Transportmini-

steriets opgørelse af de administrative omkostninger til at sætte skilte op på

tankstationerne, løbende indrapportere priser med mere. Men det vil efter vores

opfattelse være behæftet med betydeligt større omkostninger end de her angivne,

hvis den fysiske skiltning skal udbredes til et større antal tankstationer.

Den 5. januar 2021

Ref.

[email protected]

Esplanaden 34A, 1. sal th.

1263 København K

+45 3345 6510

[email protected]

drivkraftdanmark.dk

1/7

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 139: Kopi af henvendelse af 12/1-21 fra Drivkraft Danmark til Transportudvalget om lovforslag til ændring af AFI-loven

Drivkraft Danmark deltager i sagens natur gerne i det fortsatte arbejde med den

praktiske implementering af loven og AFI-direktivets bestemmelser. Særligt i

forhold til at afdække de administrative omkostninger for vores medlemmer ved

dels indsamlingen af enhedspriserne og dels konkretiseringen af sammenlignin-

gen af selvsamme priser og ikke mindst i forhold til under hvilke former, om no-

gen, en eventuel fysisk skiltning skal ske og på hvilke stationer.

Vi har nedenfor nærmere gjort rede for vores kommentarer til lovforslaget og de

spørgsmål og problemstillinger det rejser.

Retvisende brugerinformation er essentielt for bilisterne

Drivkraft Danmark anser retvisende brugerinformation som essentielt for bili-

sternes valg. Vores medlemmer er allerede i dag underlagt en lovgivning om ty-

delig prisskiltning af brændstof ved vejen, som fremmer gennemsigtigheden og

konkurrencen i branchen. Retvisende brugerinformation i forbindelse med valg

af bil er endnu vigtigere omend noget mere kompliceret. Først og fremmest skal

brugeren afklare, hvilke bilmodeller der opfylder kravene til rummelighed, sik-

kerhed, rækkevidde, trækkrog mv. Kørselsmønstret er også afgørende i valget af

bilteknologi. Fx skal dieselbiler typisk køre længere ture ved forholdsvis høj fart

før driftstemperaturen i motoren er optimal. Men i de tilfælde, hvor bilisten

netop gør det, kan dieselbilen være det rigtige valg både ift. komfort, klimapå-

virkning og økonomi.

Når brugeren har afklaret, hvilke bilmodeller der opfylder de praktiske behov,

skal brugeren have oplysninger om økonomien for de enkelte bilmodeller. Alle

omkostninger ved ejerskabet af bilen bør medtages i en såkaldt Total-Cost-Of-

Ownership-beregning. Her skal omkostninger til afskrivninger, forsikringer, fi-

nansiering, reparationer, ejerafgifter mv. ud over selve drivmidlet medtages.

TCO-beregninger er helt afgørende økonomisk information, når bilisten skal

vælge at udskifte sin eksisterende bil. Det gælder især, hvis bilisten skal vælge en

helt ny teknologi, hvor bilisten ikke har erfaringer med de forbundne omkostnin-

ger. I det tilfælde er det helt afgørende, af brugeren får fuldstændigt retvisende

oplysninger, hvis ejerskabet ikke skal medføre ubehagelige overraskelser.

Derfor støtter vi den i lovforslaget omtalte hjemmeside med TCO-beregninger for

forskellige bilmodeller. En sådan hjemmeside vil netop give et retvisende billede

og skabe det rigtige grundlag for forbrugerens fremtidige valg af bil.

Vi skal understrege, at der efter vores opfattelse ingen forbindelse er mellem en

misvisende skiltning på tankstationerne og de korrekte og let gennemskuelige

beregninger, som vil fremgå af den omtalte hjemmeside.

Metode for prisindsamlingen

Enhedspriser er pr. definition beregnede priser baseret på omsætningen og den

solgte mængde af en vare eller tjeneste. En enhedspris tager derfor højde for alle

de rabatter, som brugeren opnår både ved standeren samt gennem betalingskort

og lignende. Vi har gjort Færdselsstyrelsen opmærksom på, at vores medlemmer

allerede i dag løbende indsender disse oplysninger til Konkurrence- og Forbru-

gerstyrelsen. Der er derfor ikke behov for yderligere prisindsamling, hvis imple-

menteringen af direktivet omfatter priserne over et helt kvartal. Hvis Færdsels-

styrelsen af den ene eller anden grund ikke ønsker at gøre brug af disse

2/7

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 139: Kopi af henvendelse af 12/1-21 fra Drivkraft Danmark til Transportudvalget om lovforslag til ændring af AFI-loven

enhedspriser, vil vi gøre opmærksom på, at vi på vores hjemmeside har daglige

listepriser på brændstof, som kan danne grundlag for en prisberegning. Efter vo-

res oplysninger er den typiske pris, som bilisterne betaler ved pumpen ifølge

FDM cirka 1,2 kroner lavere pr. liter end listeprisen, afhængigt af den konkrete

priskonkurrence. Heri er ikke indregnet eventuelle rabatter via kortaftaler med

mere, som de fleste bilister i dag benytter til at opnå yderligere reduktion i prisen

de betaler for brændstoffet.

Vi har derfor svært ved at se behovet for indberetning af yderligere prisoplysnin-

ger i denne sammenhæng. De administrative omkostninger for vores medlem-

mer ses ikke at stå mål med formålet med indsamlingen af disse prisoplysninger.

Ikke mindst i forhold til den enorme usikkerhed, som et gennemsnit af priserne

over 3 måneder under alle omstændigheder vil udgøre.

Prissammenligning mellem drivmidler alene er problematisk

Ifølge Artikel 7 stk. 3 i AFI direktivet skal enhedspriserne vises, når det er rele-

vant og ikke vildleder eller forvirrer brugeren. Det kan bestemt diskuteres, om

det overhovedet er relevant at blive præsenteret for priser på andre drivmidler

end de drivmidler, der sælges det pågældende sted. Valg af teknologi sker i købs-

situation af selve bilen, og ikke når bilen skal tankes eller oplades. Og valg af bil

sker som tidligere omtalt ud fra en samlet vurdering af brugerens behov og bud-

get. For bilisten, der kører en benzinbil ind på en tankstation, er skiltningen af

enhedsprisen for tankningen af fx en brintbil som udgangspunkt ikke relevant.

Prissammenligninger mellem drivmidler alene er generelt problematiske. For

udgiften til drivmidlet udgør kun ca. en fjerdedel af de samlede bilomkostninger

eller total-cost-of-ownership (TCO). Det er specielt problematisk, hvis der er stor

forskel på købspriserne mellem teknologier, som fx mellem tilsvarende benzin-

og brintbiler. En retvisende prissammenligning mellem teknologier skal derfor

tage udgangspunkt i TCO-beregninger. I praksis vil skiltningen derfor være vild-

ledende, uanset om den sker med QR-koder på klistermærker eller egentlig fy-

sisk skiltning, som skal udskiftes hvert kvartal.

Diesel er eksempelvis af hensyn til erhvervslivet, ikke beskattet lige så hårdt som

benzin. Derfor vil diesel i en sammenligning mellem enhedspriser i Danmark

være det billigste drivmiddel. Dieselbiler er, hvis ikke bilisten kører rigtig mange

kilometer om året, dog generelt dyrere end både benzin- og elbiler i en TCO-be-

regning, fordi de betaler en udligningsafgift som del af den grønne ejerafgift, og

fordi de ofte er dyrere i indkøb. Men det vil ikke fremgå at en sammenligning

mellem enhedspriserne på drivmidler alene.

Drivkraft Danmark har på den baggrund vanskeligt ved at se, at formålet med

skiltningen kan opfyldes, når det er defineret som beskrevet i bemærkningerne

til loven.

”Formålet med brugerinformationen, der er fastsat i AFI-direktivets

artikel 7,

stk. 3, er at øge forbrugerens bevidsthed og gøre brændstofpriserne mere gen-

nemsigtige. Dette er med henblik på bl.a. at påvirke fremtidige indkøbsvalg og

bidrage til en diversificering af energikilderne i transportsektoren og til en re-

duktion af CO2 og andre forurenende emissioner.”

3/7

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 139: Kopi af henvendelse af 12/1-21 fra Drivkraft Danmark til Transportudvalget om lovforslag til ændring af AFI-loven

Dieselbiler udleder generelt mindre CO2 pr. kørt kilometer end benzinbiler, men

har omvendt ofte mere lokal udledning i form af NOX og partikler. Det er derfor

meget vanskeligt at reducere både CO2 og andre forurenende emissioner på

samme tid, hvis brugerne med den foreslåede skiltning nudges til at købe diesel-

biler. Beskatningen af dieselbiler er desuden steget kraftigt de seneste år, fordi

skiftende regeringer ikke har anset dieselbiler som en del af løsningen ift. at de-

karbonisere transporten. Fokus har i højere grad være på at elektrificere person-

transporten.

Støtte til TCO-beregninger på hjemmeside

For at give brugerne et retvisende billede af omkostningerne ved at eje en bil

støtter Drivkraft Danmark derfor ideen med en hjemmeside, hvor Færdselssty-

relsen formidler TCO-beregningerne og andre relevante oplysninger mellem for-

skellige bil-teknologier. Der blev generelt lagt vægt på digitalisering i både Euro-

pakommissionens arbejde og den nedsatte PSA-gruppe. Og det er især relevant i

Danmark, som er et af de mest digitaliserede lande i verden.

Det er særligt værd at bemærke, at Europakommissionen på intet tidspunkt har

skrevet, at der skal være fysisk skiltning af enhedspriser på tankstationer. I for-

hold til ikke at forvirre brugeren, overflødiggør en hjemmeside med TCO-bereg-

ninger umiddelbart skiltning af teoretiske enhedspriser på drivmidler på tank-

stationerne.

Det er meget vanskeligt at forestille sig nogen form for fysisk skiltning af enheds-

priser på drivmidler alene, der under de i lovbemærkningerne og AFI-direktivet

opstillede forudsætninger ikke vildleder og forvirrer brugeren. Det gælder uanset

om skiltningen sker med QR-koder på klistermærker eller med fysiske skilte,

som skal udskiftes hvert kvartal. Førstnævnte er dog behæftet med færre admini-

strative omkostninger, ligesom det vil være nemmere at opdatere de relevante

oplysninger på brugernes egne skærme (smartphones), herunder Færdselsstyrel-

sens TCO-beregninger.

Om prisen på opladning af elbiler

I Danmark er prisen på opladning af elbiler, modsat resten af Europa, i alt over-

vejende grad domineret af abonnementer, som indeholder både opladning

hjemme og på ladeoperatørens offentlige ladenetværk i én samlet pris.

Vi kan forstå af et svar fra Transportministeren til MF Morten Messerschmidt

(Spørgsmål 125 TRU alm. del), at Færdselsstyrelsen planlægger at vise priserne

på opladning af elbiler både hjemme og på farten.

”Endvidere kan styrelsen oplyse, at det eksempelvis

påtænkes at vise forbruge-

ren to separate gennemsnitspriser for opladning af elbiler, henholdsvis prisen

på hjemmeladestandere og prisen på offentligt tilgængelige ladestandere, i ste-

det for én samlet gennemsnitspris, således, at de gennemsnitspriser, forbruge-

ren præsenteres for på prissammenligningsskiltene er mere gennemskuelige og

ikke afspejler en vægtet gennemsnitspris på el, baseret på en antagelse om,

hvor meget forbrugeren lader ude og hjemme. Ved at vise forbrugeren to sepa-

rate gennemsnitspriser for opladning af elbiler, vurderer Færdselsstyrelsen, at

forbrugeren vil få et mere retvisende billede af prisen på el som drivmiddel.”

4/7

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 139: Kopi af henvendelse af 12/1-21 fra Drivkraft Danmark til Transportudvalget om lovforslag til ændring af AFI-loven

Vi er usikre på, hvorfor det er behov for denne opdeling, når stort set al oplad-

ning sker gennem salg af abonnementer. En opdeling mellem opladning hjemme

og opladning ude vil dermed ikke afspejle forbrugerens reelle omkostninger ved

opladning, fordi stort set alle forbrugere anvender begge former for opladning.

Prisen på opladning hjemme vil desuden stadig være højere end den tilsvarende

dieseludgift, når forbrugeren selv ejer og driver ladeboksen. I det tilfælde skal

forbrugeren betale almindelig elafgift og ikke den meget lave processtrømsafgift,

som en ladeoperatør skal betale.

Hvilke tankstationer skal skilte enhedspriserne?

Eftersom formålet med implementeringen således ikke kan opfyldes, det er om-

kostningsfuldt for erhvervslivet samt forvirrer og vildleder forbrugerne, bør im-

plementeringen ske på et absolut minimum. Her er det værd at bemærke af lov-

bemærkningerne, at medlemsstaterne selv kan bestemme niveauet for skiltning.

”Efter

artikel 7, stk. 3, skal skiltning finde sted, når det er relevant. Det er der-

med op til den enkelte medlemsstat at fastlægge, hvilke konkrete tankstationer

der bør omfattes af kravet om skiltning.”

I den forbindelse vil vi henvise til, at PSA-gruppen i deres vejledning med to op-

tioner anbefalede, hvilke tankstationer som kunne være omfattet af krav om

skiltning. Ifølge deres anbefalinger behøver kravet kun omfatte godt 10 pct. af de

bemandede tankstationerne i det enkelte medlemsland, uanset om option I eller

II vælges.

“Option

At least the following manned filling stations should display the FPC

prices (€/100km):

[1]

represent at least the 10% of the manned filling stations in the

MS.

Selection criteria are defined at MS level,

[2]

giving priority to filling stations which provide at least three dif-

ferent fuel types out of which at least one alternative fuel type

men-

tioned in Art. 2 of the AFID and it is measured by the WLTP protocol. In this

line, the highly blended biofuels, the synthetic and the paraffinic fuels are not

considered for the filling station selection and are not displayed due to lack of

WLTP data.

Option II:

The application of the AFID

should exempt unmanned filling stations

and filling stations that have less than A* multi-product fuel dis-

pensers (MPD)

from display obligations due to the implementation costs and

the requirement to update the displays frequently.

All remaining stations

should display the FPC prices (€/100km)

The number A* is determined at MS level. It is recommended to select the aver-

age number of MPD at MS level. In any case, the number of filling stations that

follow Art 7.3 should

not be less than 10% of the filling stations in the

MS.”

Vi er derfor meget overraskede over, at der i lovbemærkningerne lægges op til at

hovedparten af tankstationerne vil blive omfattet af kravet om skiltning. Det vir-

ker som en unødig overimplementering af direktivet.

”Det forventes, at hovedparten af dansk infrastruktur til transmission af fossile

brændstoffer og alternative drivmidler til vejtransport vil blive omfattet af

5/7

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 139: Kopi af henvendelse af 12/1-21 fra Drivkraft Danmark til Transportudvalget om lovforslag til ændring af AFI-loven

forpligtelserne, herunder enhver tankstation som defineret i den foreslåede § 1,

nr. 3.”

Det gælder ikke mindst i lyset af, at EU-Kommissionen i direktivet og de efterføl-

gende gennemførselsforordninger netop ikke slår fast, at der skal ske fysisk skilt-

ning (fra 2020/858).

“Therefore,

the display of a link to a website with more complete or additional in-

formation may be used as a complementary means to the display of fuels unit

price comparison at fuel stations. It should not replace the display at the fuel sta-

tion.”

Der er sprogligt forskel på

”should” og ”shall” –

også på engelsk.

Drivkraft Danmark kan dog forstå af lovbemærkningerne, at Transportministe-

riet lægger op til at sondre mellem størrelsen på tankstationer. Mindre tankstati-

oner med to eller færre standere skal ikke skilte med enhedspriserne, mens det

er tilfældet for større tankstationer.

”For at undgå at pålægge mindre virksomheder unødige økonomiske og admi-

nistrative byrder er det dog Transport- og Boligministeriets opfattelse,

at min-

dre offentligt tilgængelige tankstationer

og offentligt tilgængelige lade-

standere med få standere på samme adresse ikke skal pålægges krav om skilt-

ning.”

”Det forventes, at tankstationer og offentligt tilgængelige ladestandere, der har

to eller færre standere på samme adresse, fritages fra kravet om fysisk skilt-

ning.”

Der vil umiddelbart være tale om meget få tankstationer, hvis nogen overhove-

det, som kan fritages ud fra dette kriterie. En fritagelse fra skiltning er dog i sid-

ste ende op til medlemsstaterne, som beskrevet ovenfor.

Hvordan skal enhedspriserne skiltes?

Vi er desuden usikre på, hvordan skiltningen konkret skal være på den enkelte

tankstation. For vi kan ud fra lovbemærkningerne forstå, at en del af tankstatio-

nerne kan nøjes med at opsætte et permanent klistermærke for at opfylde kravet

om skiltning.

”For at understøtte

en proportionel forbrugerinformationsordning og be-

grænse de administrative byrder, der pålægges de virksomheder, der omfattes

af ordningen, er det hensigten, at prissammenligningsskiltet ikke skal være så

omfattende for de offentligt tilgængelige ladestandere samt for nogle af de of-

fentligt tilgængelige tankstationer, der omfattes af ordningen. Det forventes så-

ledes, at kravet om skiltning kan opfyldes for samtlige offentligt tilgængelige

ladestandere og for en andel af de offentligt tilgængelige tankstationer, der om-

fattes af ordningen, ved at opsætte et permanent klistermærke, der henviser til

en digital AFI-onlineplatform.

Det permanente klistermærke skal såle-

des ikke nedtages og opdateres med et nyt hvert kalenderkvartal.

Det forventes, at det er de mindste, målt på antal standere, af de offentligt

6/7

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 139: Kopi af henvendelse af 12/1-21 fra Drivkraft Danmark til Transportudvalget om lovforslag til ændring af AFI-loven

tilgængelige tankstationer, der er omfattet af ordningen, som kan nøjes med at

opsætte det permanente klistermærke.”

Vi efterspørger derfor en klar definition af hvilke tankstationer, som er fritaget

fra skiltning, hvilke der skal sætte et klistermærke op, og hvilke der skal have et

egentligt prissammenligningsskilt. At der i lovbemærkningerne ikke tages stilling

til dette helt afgørende punkt, er meget bekymrende.

”Det er hensigten, at der

på bekendtgørelsesniveau vil blive fastsat kriterier til

brug for udvælgelse af de konkrete tankstationer og ladestandere, der omfattes

af ordningen. Ligeledes er det hensigten, at det på bekendtgørelsesniveau fast-

sættes, hvorvidt den type af prissammenligningskilt, der skal vises, er et per-

manent klistermærke med henvisning til AFI-onlineplatformen eller det egent-

lige prissammenligningskilt, der skal opdateres hvert kalenderkvartal.”

At der samtidig gives metodefrihed i formidlingen af prissammenligningsskiltet,

gør heller ikke øvelsen nemmere for vores medlemmer.

”Ejere

af infrastruktur til transmission af fossile brændstoffer og alternative

drivmidler beslutter, hvilket fysisk format de ønsker at offentliggøre de bereg-

nede FPC-priser i, men prissammenligningsskiltet skal som minimum være i

A4-størrelse. Det påtænkes at give metodefrihed med hensyn til det fysiske for-

mat for offentliggørelse. Det fysiske skilt kan således bl.a. være en plakat, et kli-

stermærke eller vises på en digital skærm.”

Administrative omkostninger

I lovbemærkningerne opgør Transportministeriet de administrative omkostnin-

ger til 4 mio. kr. Vi er nysgerrige på, hvordan dette beløb er fremkommet. Det er

vores vurdering, at implementeringen nemt kan løbe op i et langt større beløb.

Omkostningerne kan dog være mindre, hvis definitionen af mindre tankstationer

omfatter størstedelen af tankstationer i Danmark. Det virker dog ikke til at være

tilfældet, jf. lovbemærkningerne. Men det er fortsat meget uklart.

Vi efterlyser derfor en klar metodebeskrivelse, hvis en tankstation skal skilte med

kvartalsvise priser. Ellers er der en risiko for, at de administrative omkostninger

ikke kan holdes på så lavt et niveau, som beskrevet i lovbemærkningerne.

Vi er generelt også overrasket over, at der i lovbemærkningerne slet ikke er med-

taget PSA-gruppens anbefalinger om fx, at kun minimum 10 pct. af de beman-

dede tankstationer skal være omfattet af kravet om skiltning. En sondring som

omfatter et større antal tankstationer kan derfor tolkes som en unødvendig over-

implementering fra dansk side. En overimplementering som umiddelbart hver-

ken bidrager med relevant information ift. formålet, og som både forvirrer og

vildleder brugeren.

7/7