Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21
KEF Alm.del Bilag 139
Offentligt
2317307_0001.png
Transportudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Kopi til:
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Transportminister Benny Engelbrecht
Klima-, Energi og Forsyningsminister Dan Jørgensen
Den 12. januar 2021
Lovforslag til ændring af AFI-loven
Til Transportudvalget
Jeg skriver til jer for at rejse en bekymring for den foreslåede implementering af
AFI-direktivets artikel 7 (2014/94/EU) om brugerinformation om fossile brænd-
stoffer og alternative drivmidler – jf. det udkast til lovforslag, der netop har væ-
ret sendt i høring.
Lovforslaget giver transportministeren bemyndigelse til at udstikke nærmere ret-
ningslinjer for, hvordan tankstationerne i praksis skal skilte med prissammenlig-
ning for fossile brændstoffer og alternative drivmidler.
Jeg skal indledningsvis understrege, at Drivkraft Danmark støtter lovforslagets
overordnede mål om at sikre retvisende brugerinformation på en let og gennem-
skuelig måde som væsentlig i forhold til at understøtte forbrugernes fremtidige
valg af bil.
Det er dog min klare overbevisning, at den påtænkte implementering af lovgiv-
ningen, som den kommer til udtryk i lovbemærkningerne, og den dialog, Driv-
kraft Danmark har haft med Færdselsstyrelsen og Transportministeriet frem til
nu, ikke vil give et retvisende billede af omkostningerne ved bilejerskabet, og
dermed vil det ikke konstruktivt medvirke til at understøtte bilistens fremtidige
bilvalg.
Til orientering har jeg vedhæftet Drivkraft Danmarks høringssvar til lovforslaget.
Kort opsummeret er vores bekymring:
-
-
Den påtænkte skiltning på tankstationerne vil skabe mere forvirring end
opklaring for bilisterne.
Prisen på drivmidlet/brændstoffet udgør kun en mindre del af omkost-
ningerne til bilejerskab.
Esplanaden 34A, 1. sal th.
DK-1263 Copenhagen K
T
+45 3345 6510
E
[email protected]
W
drivkraftdanmark.dk
Jacob Stahl Otte
Direktør
M
+45 3138 2858
E
[email protected]
1/2
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 139: Kopi af henvendelse af 12/1-21 fra Drivkraft Danmark til Transportudvalget om lovforslag til ændring af AFI-loven
2317307_0002.png
-
-
-
-
Med den foreslåede skiltning vil dieselbilen med stor sandsynlighed
fremstå som det billigste alternativ – også i forhold til elbilen.
Lovforslaget overimplementerer direktivet, uden at det gavner målgrup-
pen (bilisterne) ved at tilsidesætte direktivets mulighed for en ren digital
løsning, hvor bilisterne via en officiel hjemmeside kan finde relevante op-
lysninger om de samlede omkostninger ved bilejerskabet.
Der er for bilisten ingen forbindelse mellem en misvisende skiltning på
tankstationerne og de korrekte og let gennemskuelige beregninger, som
vil fremgå af en hjemmeside.
- Vi efterspørger derfor argumenter for, hvordan en misvisende skilt-
ning på tankstationen skal få bilisten til at gå ind på den officielle
hjemmeside for at eftersøge mere retvisende oplysninger om omkost-
ningerne ved bilejerskab.
Omkostningerne ved lovforslaget for tankstationerne og bilisterne er efter
vores vurdering estimeret for lavt i forhold til det omfang af skiltning på
tankstationerne, som lovforslaget lægger op til.
Det er mit indtryk fra FDM’s høringssvar, at de deler denne bekymring for lov-
forslagets konsekvenser i sin nuværende form og heller ikke ser den påtænkte
skiltning som hensigtsmæssig, men netop efterlyser en officiel hjemmeside med
korrekte og let gennemskuelige beregninger af den samlede omkostning ved bil-
ejerskab.
Venlig hilsen
Jacob Stahl Otte
Direktør
Bilag:
Drivkraft Danmarks høringssvar til lovforslag
2/2