Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21
KEF Alm.del Bilag 138
Offentligt
GRIMSHAVE MØLLELAUG I/S
ORIENTERINGSMATERIALE VEDR. KØB AF
VINDMØLLEANDELE
For et indskud på DKK 3000 kan du erhverve en vindmølleandel i
Grimshave møllelaug I/S
Lokalbefolkningen i Nyborg Kommune indbydes hermed til at
tegne vindmølleandele Grimshave møllelaug I/S og dermed
ejerskab i den Nordlige af de 3 brugte V-66 /1750 KW Vestas
møller, der rejses ved Grimshavevej 7, 5871 Frørup. Møllerne har
en forventet restlevetid på 12 år.
Oplysninger om projektet, herunder oplysninger om Grimshave
møllelaug I/S, økonomi, skatteregler, hvem der kan tegne andele
m.v., fremgår af de følgende sider.
1
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 138: Materiale fra Peter Lørup om Energinets tilbagetagelse af tilsagn om pristillæg til fem vindmøllelav ifm. foretræde for udvalget den 14/1-21
2316533_0002.png
Kort over møllen samt en rød ring der markerer 4,5 km grænse.
2
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 138: Materiale fra Peter Lørup om Energinets tilbagetagelse af tilsagn om pristillæg til fem vindmøllelav ifm. foretræde for udvalget den 14/1-21
INDHOLDSFORTEGNELSE
1.0. VELKOMMEN TIL GRIMSHAVE MØLLELAUG I/S ......................................................... 4
2.0. UDVIKLING AF GRIMSHAVE MØLLELAUG I/S .............................................................. 4
3.0. GRIMSHAVE MØLLELAUG I/S ............................................................................................ 5
4.0. ØKONOMI ................................................................................................................................. 6
4.1. Etableringsbudget ............................................................................................................................... 6
4.2. Driftsbudget .......................................................................................................................................... 8
4.3. Finansiering........................................................................................................................................... 9
4.4. Erklæring fra statsautoriseret revisor ........................................................................................ 9
5.0. SKATTEREGLER FOR VINDMØLLEANDELE .................................................................. 9
6.0. SÆRLIGE RISICI ...................................................................................................................... 9
7.0. Udbud af andele i Grimshave møllelaug I/S ............................................................. 10
7.1. Antal og pris på de udbudte andele i Grimshave møllelaug I/S .......................................10
7.2. Hvem kan tegne andele i Grimshave møllelaug I/S? ............................................................10
7.3. Tegningsperiodens forløb og procedure ..................................................................................11
7.4. Fordelingsregler ................................................................................................................................12
7.5. Fortrydelse ..........................................................................................................................................12
7.6. Generalforsamling ............................................................................................................................13
7.7. Såfremt Grimshave møllelaug I/S ikke realiseres .................................................................13
8.0. RÅDGIVERE .......................................................................................................................... 13
9.0. BILAG ...................................................................................................................................... 13
3
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 138: Materiale fra Peter Lørup om Energinets tilbagetagelse af tilsagn om pristillæg til fem vindmøllelav ifm. foretræde for udvalget den 14/1-21
1.0. VELKOMMEN TIL GRIMSHAVE MØLLELAUG I/S
Vindmøller indgår som et centralt led i bestræbelserne på at sikre en bæredygtig
udvikling på energi- og miljøområdet i Danmark. VE Loven (Lov om fremme af
vedvarende energi – lov nummer 1397 af 27. december 2008, senest bekendtgjort ved
lov nr. 1074 af 8. november 2011) blev af folketinget vedtaget
med det formål at nedbringe afhængigheden af fossile brændstoffer og reducere
udledningen af CO2 og andre drivhusgasser.
Området omkring Grimshavevej 7 et åbent, lettere bebygget højtliggende område hvor
der i forvejen er placeret 3 stk. 150 KW vindmøller af mærket Nordtank.
Grimshave møllelaug I/S og Fyns Energigruppe ApS har ansøgt Nyborg kommune om
tilladelse til at udskifte de tre eksisterende møller med 3 stk. V-66 /1750 KW Vestas
placeret i en ligesidet trekant.
Møllerne der opstilles er V-66 mølletypen fra Vestas. Møllerne er brugte og har en
forventet restlevetid på 12 år. Mølletårnene skal reduceres, således at møllerne kan
opstilles inden for Nyborg kommunes retningslinjer for området. Nyborg kommune har
krævet at Grimshave møllelaug I/S udarbejder en VVM-rapport.
Denne opgave er varetaget af Lemvig Landboforening.
Vindmøllerne ved Grimshavevej 7 vil bidrage til produktion af miljøvenligt
strøm og således medvirke til at nedbringe udledningen af CO2 til atmosfæren
sammenlignet med el-produktion baseret på f.eks. afbrænding af kul.
I overensstemmelse med VE lovens regler skal 20 pct. af hele projektet udbydes som
ejerandele til beboere i lokalområdet, og udbuddet skal ske til opstillerens
kostpris. I den forbindelse er interessantskabet Grimshave møllelaug I/S stiftet med det
formål at eje møllerne på Grimshavevej 7. 5871 Frørup, hvoraf 20 pct. udbydes til
beboere i lokalområdet.
Dette materiale er udarbejdet for at give tegningsberettigede borgerne indsigt i
vindmølleprojektets udvikling, økonomi og finansiering samt andre forhold af
betydning for en kommende investors beslutning om erhvervelse af andele i
projektet.
2.0. UDVIKLING AF GRIMSHAVE MØLLELAUG I/S
2.1. Grimshave møllelaug I/S kommer til at bestå af 3 vindmøller af mølletypen Vestas V-
66 /1750 KW. Møllerne har en totalhøjde på 80 meter. Det betyder, at der skal kortes af
tårnene for at de kan holde sig under 80 meter i højden.
2.2. Beslutningen om antallet af møller, højde kravet samt opstilling følger de
fastsatte retningslinjer.
4
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 138: Materiale fra Peter Lørup om Energinets tilbagetagelse af tilsagn om pristillæg til fem vindmøllelav ifm. foretræde for udvalget den 14/1-21
2.3. Realiseringen af Grimshave møllelaug I/S herunder valg af mølletype, opnåelse af det
fornødne plangrundlag, myndighedsgodkendelser, byggeproces, idriftsættelse m.v.
gennemføres af opstiller Grimshave Møllelaug i samarbejde med Fyns Energigruppe ApS.
Når Møllen er i drift tilkommer det Grimshave møllelaug I/Ss bestyrelse jf. de gældende
vedtægter at træffe beslutninger ang. møllen.
2.4. Arbejdsopgaverne har indtil nu vedrørt udarbejdelse af materiale i fht. den politiske
behandling af lokalplanstillæg, ansøgning om byggetilladelse, planlagt køb af vindmøller,
tilpasning + renovering af vindmøller samt en senere godkendelse af dette, udarbejdelse
af materiale jf. eksisterende lovgivning vedr. Værditab samt køberetsordning,
indhentning af priser på div. opgaver i byggeprocessen.
Projektet søges således tilrettet, så generne for miljøet og de nærmeste naboer
begrænses mest muligt.
Nyborg Kommune har medio April afsluttet høringsfristen. Byggetilladelsen forventes
givet ultimo Juli
2.5. Projektet forventes afsluttet Primo oktober 2014.
2.6. Fyns Energigruppe ApS har indhentet priser og indgået aftaler til brug i projektet.
Skulle der mod forventning opstå uforudsete situationer der har indvirkning på
rentabiliteten af projektet, kan projektet blive stoppet. Dette bestemmes suverænt af
opstiller Grimshave Møllelaug I/S i samarbejde med Fyns Energigruppe ApS.
3.0. GRIMSHAVE MØLLELAUG I/S
3.1. Interessantskabet Grimshave møllelaug I/S har til formål at eje den ene mølle ved
Grimshavevej 7. 5871 Frørup. Ejerskabet omfatter ligeledes det tilhørende fundament.
De to resterende møller ejes af private investorer bl.a. ejerne af de sanerede møller.
3.2. I alt 20 pct. af Grimshave møllelaug I/S udbydes til beboere i lokalområdet der
hermed indbydes til at tegne andele. Der opstilles tre møller og projektet tilrettelægges
således at der udbydes 60% i den nordlige mølle. Den nordlige mølle er valgt til
fællemølle, da denne jf. produktionsberegninger er den bedst producerende.
3.2. Grimshave møllelaug I/S opfylder hermed sin forpligtelse i henhold til VE-loven ved
at udbyde 20 pct. af ejerskabet af Grimshave møllelaug I/S til borgere i lokalområdet.
I det omfang udbuddet af andele ikke fuldtegnes af beboere i lokalområdet, kan beboere i
resten af kommunen tegne sig for den resterende del af andelene.
3.3. Det er bestyrelsen i Grimshave møllelaug I/S, der har ansvaret for selskabets drift.
3.4. Der udstedes ikke andelsbeviser, men Grimshave møllelaug I/S fører en fortegnelse
over andelshaverne.
5
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 138: Materiale fra Peter Lørup om Energinets tilbagetagelse af tilsagn om pristillæg til fem vindmøllelav ifm. foretræde for udvalget den 14/1-21
Den af andelshaveren og Grimshave møllelaug I/S underskrevne tegningsaftale tjener
sammen med fortegnelsen som bevis for andelsbesiddelsen.
3.5. For at opnå og fastholde den lokale forankring skal efterfølgende overdragelse af
andele (salg m.v.) i selskabet ske med forkøbsret til de andre indehavere af andele i
Grimshave møllelaug I/S.
3.6. Grimshave møllelaug I/S er dannet som et interessantskab, idet dette giver nogle
fordelagtige beskatningsmuligheder, hvor andelshaverne kan vælge mellem flere
beskatningsformer. Bl.a. gives der mulighed for et bundfradrag på DKK 7000 årligt pr.
andelshaver ved valg af skematisk beskatning.
Dog er der i denne selskabskonstruktion den økonomiske risiko, at alle andelshavere
hæfter solidarisk
,
direkte, ubegrænset og personligt for hele selskabets gæld.
Dette forhold er søgt begrænset således, at der kun kan stiftes gæld i selskabet i
overensstemmelser med Grimshave møllelaug I/S vedtægter. Disse er vedlagt som bilag.
Hæftelsen er således ikke kun begrænset til indskudskapitalen på DKK 3000 pr. andel,
men også i tilfælde af gældssætning i selskabet (fx i forbindelse med større reparationer
af vindmøllen).
3.7. Grimshave møllelaug I/S er jf. vedtægterne berettiget til at stifte gæld til finansiering
af store uforudsete udgifter, såfremt dette er nødvendigt i forhold til møllens fremtidige
drift. Andelshavere hæfter solidarisk
,
direkte, ubegrænset og personligt for en sådan
gældssætning.
3.8. Opstiller Grimshave Møllelaug I/S / Fyns Energigruppe Aps. her ret til at stoppe
projektet, uden at denne bliver erstatningspligtig eller kompensationspligtig.
3.9. Der henvises til vedtægterne for Grimshave møllelaug I/S, der er vedlagt som Bilag.
4.0. ØKONOMI
Nedenfor beskrives den økonomiske forventning til projektet - herunder anlægs- og
driftsbudget, i forbindelse med tegning af andele i Grimshave møllelaug I/S.
4.1. Etableringsbudget
4.1.1. Som det fremgår af etableringsbudgettet, er den samlede anskaffelsessum for
vindmøllen budgetteret til i alt DKK 3.750.000 ekskl. moms. Der er på
nuværende tidspunkt indgået aftale om fast pris på en række forhold ved anlægs og
byggeprocessen. Der er dog stadig ubekendte forhold, hvorfor der er risiko for
budgetoverskridelse. Dog er dette ikke forventeligt.
6
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 138: Materiale fra Peter Lørup om Energinets tilbagetagelse af tilsagn om pristillæg til fem vindmøllelav ifm. foretræde for udvalget den 14/1-21
4.1.2. Det samlede indskud på de enkelte andelshavere fastsættes (i henhold til VE lovens
regler) ud fra en beregnet produktion på 1.000 kWh pr. år.
Prisfastsættelsesmetoden gør det muligt at sammenligne økonomien med andre
mølleprojekter og sikrer samtidig, at andelene har en størrelse, så mindre
investorer også kan være med.
Opgørelsen af forventet produktion bygger på de tidligere møllers produktion. Dette
medfører at de vinddata, der ligger til grund for beregningen er meget præcise.
4.1.3. Den samlede anlægs sum for hele Grimshave møllelaug I/S svarer til DKK
22.500.000 kr.
4.1.4. Der udbydes andele svarende til 20 pct. af den forventede samlede produktion fra
Grimshave møllelaug I/S. Dette beløber sig 1500 andele.
4.1.5. I anlægsbudgettet indgår der betaling for rådgivning til Fyns Energigruppe ApS da
disse har varetaget ansøgninger samt administrative ydelser i forbindelse med
godkendelse af projektet, samt fællesudgifter til varetagelse af køberets- og
værditabsordning. Håndtering af køberets- og værditabsordningen m.v. består bl.a. af
afholdelse af møder samt udarbejdelse af udbudsmateriale m.m.
Opstiller Grimshave Møllelaug I/S har indgået en rådgivningsaftale med Fyns
Energigruppe ApS, der omfatter rådgivningsbistand i forbindelse med opførelse af mølle,
fundament, kabling, veje m.v. samt for byggestyring i byggeprocessen. Omkostningerne
til Rådgivningsaftalen udgør DKK 525.000 eksl. moms.
4.1.6. Alle øvrige omkostninger i anlægsbudgettet, herunder køb af vindmølle,
net tilslutning, etablering af veje og fundamenter, udføres af eksterne leverandører ifølge
tilbud / regning.
4.1.7. I henhold til VE loven (lov nr. 1074 af 8. november 2011) er der endvidere pligt til
at betale erstatning til naboer til vindmøller under nærmere angivne
omstændigheder og tillige pligt til at informere de potentielt berettigede om deres ret i
henhold til VE loven (værditabsordning).
Krav på udbetaling af erstatning bortfalder, såfremt værditabet udgør 1 % eller
mindre af ejendommens værdi, hvorimod der ikke er en øvre grænse. Der er på
nuværende tidspunkt stadig begrænset praksis for, hvor stor naboerstatningen
beløbsmæssigt kan blive. Der er ikke i budgettet afsat et beløb til evt. dækning af dette.
Dette beror på, at der er indgået aftaler med alle, på nær 1, af de omkringliggende
naboer, inden for en afstand, hvor det forventes sandsynligt at en erstatning bliver
aktuel.
4.1.8. Der er i anlægsbudgettet regnet med en rente på 5,5 % på pengeinstitut
finansieringen.
7
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 138: Materiale fra Peter Lørup om Energinets tilbagetagelse af tilsagn om pristillæg til fem vindmøllelav ifm. foretræde for udvalget den 14/1-21
4.1.9. De private investorer skal betale samme pris pr. andel (kostprisen) og har dermed
del i den økonomiske risiko der er ved opstilling af en brugt vindmølle.
4.2. Driftsbudget
Et driftsbudget for årene 2014-2024 er vedlagt som Bilag. Driftsbudgettet
indeholder ikke afskrivninger og nettofinansieringsudgifter.
4.2.1. Vindmøllerne, hvoraf den nordlige vil blive ejet af Grimshave møllelaug I/S,
forventes at producere 2.500 MWh i et normalt vind år i henhold til beregning fra Fyns
Energigruppe ApS, jf. Bilag.
4.2.2. I forhold til grænseværdier for støj og skyggekast viser de udførte beregninger at,
de gældende grænseværdier er overholdt i forhold til nabo gener af denne art. Se bilag.
4.2.3. Efter VE loven sælges den producerede strøm til markedspris plus et tillæg.
Tillægget er, når møllerne net tilsluttes efter 1. januar 2014, fastsat til 25 øre/ pr. KWh i
17548 fuldlasttimer.
4.2.4. Der er budgetteret med en markedspris på el på 25 øre/kWh. pristals reguleret.
4.2.5. Med vedtagelsen af det nye energiforlig i marts 2012 er der sket ændringer i
afregningen for nye landmøller net tilsluttet efter den 1. januar 2014. Se nærmere om
ændringen i afregningen under punkt 6.4.
4.2.6. Udgifter ved drift af vindmøllen som skal afholdes af Grimshave møllelaug I/S,
udgør omkostninger til service, forsikringer og vedligeholdelse.
Serviceudgifter omfatter et serviceabonnement til DKK 150.000 som dækker 2 årlige
serviceeftersyn.
Den årlige udgift til forsikring forventes at blive DKK 45.000 pr. vindmølle.
Sekretariatsfunktioner for Grimshave møllelaug I/S varetages af dennes bestyrelse. Dette
omfatter afholdelse af generalforsamling, udbetaling af udbytter, udarbejdelse af
årsrapport samt bilag til andelshavernes selvangivelse.
4.2.8. Vindmøllen nedskrives efter Grimshave møllelaug I/S beslutning herom.
4.2.9. Den fremtidige bestyrelse træffer beslutninger om frekvensen af udlodninger, men
det forventes at blive kvartalsvis i forbindelse med afregning fra elselskabet.
8
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 138: Materiale fra Peter Lørup om Energinets tilbagetagelse af tilsagn om pristillæg til fem vindmøllelav ifm. foretræde for udvalget den 14/1-21
4.3. Finansiering
4.3.1. Det forudsættes at andelshaverne indskyder 100% af den nødvendige kapital til
etablering af møllen. Der vil således ikke være gæld i Grimshave møllelaug I/S.
4.4. Erklæring fra statsautoriseret revisor
4.4.1. I overensstemmelse med VE-lovens § 14, stk. 4, er de økonomiske oplysninger i
dette materiale gennemgået af en statsautoriseret revisor, der har kontrolleret, at de
økonomiske oplysninger er retvisende og korrekt beskrevet.
4.4.2. Erklæringen fra statsautoriseret revisor Census Revision, er vedlagt som Bilag.
5.0. SKATTEREGLER FOR VINDMØLLEANDELE
5.1. Interessantskaber er ikke selvstændige skatte subjekter. Derfor skal
investeringen i vindmølleandele skattemæssigt selvangives hos den enkelte
deltager (andelshaver) i Grimshave møllelaug I/S.
5.2. Skattereglerne på området giver nye vindmølle ejere mulighed for at vælge
mellem to former for beskatning, Skematisk opgørelse eller erhvervsmæssig opgørelse.
En oversigt over beskatningsformerne udgivet af Danmarks Vindmølleforening er
vedlagt som Bilag.
Ved udbetaling af udbytte fra Vedvarende energi produktion er der et bund fradrag på
DKK 7.000 såfremt selskabet er etableret som et I/S.
5.3. Den enkelte deltager i Grimshave møllelaug I/S opfordres til at søge
bistand hos en revisor med henblik på rådgivning om, hvilken skattemodel, der vil være
mest hensigtsmæssig for den pågældende.
6.0. SÆRLIGE RISICI
6.1. Da Grimshave møllelaug I/S stadig er i etableringsfasen, indebærer det en risiko for,
at der kan opstå udefrakommende begivenheder, der medfører, at projektet ikke kan
gennemføres.
Ligeledes kan udefrakommende begivenheder medføre, at projektet fordyres i en sådan
grad, at det ikke vil være rentabelt at gennemføre. Afgørelse af projektets gennemførelse
afgøres suverænt af opstiller Grimshave Møllelaug I/S i samarbejde med Fyns
Energigruppe ApS.
9
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 138: Materiale fra Peter Lørup om Energinets tilbagetagelse af tilsagn om pristillæg til fem vindmøllelav ifm. foretræde for udvalget den 14/1-21
6.2. I driftsbudgettet er der usikkerhed knyttet til markedsprisen på den producerede el.
Denne reguleres af NORDPOL og kan svinge en del.
6.3. I denne forbindelse er det vigtigt at understrege at det nye energiforlig (Aftale
mellem regeringen og Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det
Konservative Folkeparti om den danske energipolitik 2012-2020) indebar en
ændring i afregningen for nye landmøller net tilsluttet efter 1. januar 2014.
Ændringen i afregningen medfører, at det faste pristillæg på nominelt 25 øre/kWh for de
første 22.000 fuldlasttimer fremover reduceres øre for øre, hvis
markedsprisen på el overstiger 33 øre/kWh nominelt og derved helt bortfalder
hvis elprisen bliver 58 øre/kWh i løbende priser eller højere. Samtidig ændres
beregningsgrundlaget for den støttede produktion, således at den vægtes med 30
pct. af mølle generatoreffekten og 70 pct. af rotorarealet.
Grimshave møllelaug I/S forventes at være etableret og idriftsat i oktober 2014, men der
kan opstå begivenheder der forsinker projektet, således at møllen først bliver net
tilsluttet senere.
6.4. Grimshave møllelaug I/S, og dermed den enkelte andelshaver, skal betale sin
forholdsmæssige andel af alle udgifter. Opstiller Grimshave Møllelaug I/S betaler altså
præcis samme andelspris som andre andelshavere og løber derved samme økonomiske
risiko.
7.0. Udbud af andele i Grimshave møllelaug I/S
I det følgende beskrives betingelserne for udbud og tegning af andele i Grimshave
møllelaug I/S, herunder andelenes antal og pris, samt de tegningsberettigede
lokalborgere & tegningsperiodens forløb og procedure.
7.1. Antal og pris på de udbudte andele i Grimshave møllelaug I/S
7.1.1. Der udbydes 1500 andele i Grimshave møllelaug I/S til tegning af offentligheden
7.1.2. Andelene i Grimshave møllelaug I/S kan erhverves mod et indskud på DKK 3000
per andel. Indskuddet per andel er fastsat ud fra en beregnet produktion på 1.000 kWh
pr. år sat i forhold til projektets etableringsomkostninger. Dette betegnes som
kostprisen.
7.1.2 Ved tegningen skal der indbetales det fulde andelsbeløb på en spærret konto som
administreres af Grimshave møllelaug I/S.
7.2. Hvem kan tegne andele i Grimshave møllelaug I/S?
10
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 138: Materiale fra Peter Lørup om Energinets tilbagetagelse af tilsagn om pristillæg til fem vindmøllelav ifm. foretræde for udvalget den 14/1-21
2316533_0011.png
7.2.1. Adgang til at tegne andele i Grimshave møllelaug I/S har enhver borger, som på
tidspunktet for udbuddet (annoncering) er fyldt 18 år, og som har fast bopæl i Nyborg
kommune.
Borgere der er bosat inden for en afstand af 4,5 km fra opstillingsstedet en fortrinsret til
tegning af andele i Grimshave møllelaug I/S. Dog gælder denne fortrinsret kun 50 andele
pr. borger i denne kategori. Herefter indgår alle borgere på lige vilkår for tegningen af
andele.
Afstanden beregnes fra møllen, og man er således berettiget til at afgive købstilbud,
såfremt ejendommen, defineret som beboelsen, helt eller delvist ligger indenfor en
afstand af 4,5 km til Grimshave møllelaug I/S mølle.
Købsretten gælder ikke indehavere af fritidsboliger, medmindre disse har lovlig
folkeregistreret fast bopæl på adressen. Lokale virksomheder og kommuner vil
heller ikke have mulighed for at købe ejerandele efter denne ordning.
Landkortet på forsiden af denne indbydelse illustrerer med den røde cirkel
området indenfor 4,5 km radius i forhold til møllerne.
7.2.2. Såfremt alle andele ikke tegnes af borgere med bopæl indenfor 4,5 km fra
opstillingsstedet, tilbydes de resterende andele øvrige borgere, der er myndige og fyldt
18 år med fast bopæl i Nyborg kommune.
7.2.3. Der foretages en samlet udbudsrunde, som annonceres i hvilken der udbydes ret til
at tegne andele til personkredsen omfattet af både pkt. 7.2.1. og 7.2.2.
7.3. Tegningsperiodens forløb og procedure
7.3.1. Der kan afgives tilbud om at tegne andele i Grimshave møllelaug I/S i perioden fra
annonceringen tirsdag d. 12/8-2014 og 8 uger frem til og
med tirsdag d. 7/10 kl. 16.00 (”Tegningsfristen”).
7.3.2. Tilbud om tegning af andele gennemføres ved at udfylde det i Bilagsmaterialet
vedlagte ”Tegningstilsagn” og fremsende det til Fyns Energigruppe ApS, Lunden 68, 5320
Agedrup. Samtidig med fremsendelse af tegningstilsagn skal der ske indbetaling af DKK
3000 for hver andel, som ønskes tegnet. Indbetalingen skal mærkes navn og fødselsdato,
og dette tjener til identifikation af indbetalingen. Ønskes der eksempelvis tegnet 10
andele skal der indbetales DKK 30.000 dkr.
Indbetalingen skal være foretaget senest samtidig med tegningsfristens udløb.
Indbetaling skal ske på Grimshave møllelaug I/S konto i Ringkjøbing Landbobank,
Reg.nr 7670 Konto nr.
5405225
Tegningstilsagnet, der er vedlagt som Bilag, kan også hentes på
www.vm-grimshave.dk
Ved underskrift af Tegningstilsagn accepteres det, at opstiller, Grimshave Møllelaug I/S, i
samarbejde med Fyns Energigruppe ApS kan gennemføre alle nødvendige dispositioner i
11
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 138: Materiale fra Peter Lørup om Energinets tilbagetagelse af tilsagn om pristillæg til fem vindmøllelav ifm. foretræde for udvalget den 14/1-21
forbindelse med udviklingen og rejsningen af vindmøllen, herunder foretage køb af
vindmølle, fundament, kabler m.v.
7.3.3. Såfremt tegningstilsagn eller indbetaling modtages efter tegningsperiodens udløb,
eller såfremt betingelserne for tegning i øvrigt ikke er opfyldte, anses tegningstilsagnet
for ugyldigt.
7.4. Fordelingsregler
7.4.1. Efter tegningsperiodens udløb vil de indkomne købstilbud blive indsamlet. Er der
indkommet flere bud ved tegningsfristens udløb end antallet af udbudte andele,
foretages en fordeling, der sikrer, at flest mulige kan erhverve andele.
Andele tildeles først indenfor 4,5 km, således at de, der har afgivet bud på
mindst en ejerandel, imødekommes først, med en ejerandel. Herefter
imødekommes de, der har afgivet bud på mindst to ejerandele, med yderligere en
ejerandel osv., indtil de 50 andele er fordelt. Herefter er alle borgere i Nyborg kommune
ligestillet ifht. Fordeling af andele, såfremt der er flere andele tilbage til fordeling.
Såfremt alle bud på et givet antal ejerandele eventuelt ikke kan imødekommes, vil
fordelingen blive foretaget ved lodtrækning foretaget af Energinet.dk.
7.4.2. Når forholdet om evt. overtegning er afklaret, vil der blive udsendt en bekræftelse
på tilbuddet om tegningen med angivelse af fordeling.
7.4.3. Ved overtegning vil de, der forgæves har afgivet købstilbud og indbetalt beløb
herfor få disse indbetalinger fuldt refunderet via bankoverførsel.
7.4.4. Såfremt der mod forventning er indkommet færre tegningstilsagn end udbudte
andele ved fristens udløb, kan andelshaverne i Grimshave møllelaug I/S frit tegne de
resterende andele, men på samme vilkår som i nærværende udbud.
7.4.5. Tegningsretten til Grimshave møllelaug I/S er tiltænkt lokalbefolkningen herunder
specielt befolkningen i nærheden af vindmøllen. Såfremt det efterfølgende konstateres,
at der er afgivet urigtige oplysninger om f.eks. bopælsforhold, vil den pågældende
tegning blive annulleret, og allerede indbetalte indskud refunderes.
7.5. Fortrydelse
7.5.1. Der er 14 dages fortrydelsesret på tegning af andele regnet fra købstilbuddets
fremsendelse til Fyns Energigruppe ApS, Lunden 68, 5320 Agedrup. Sker fortrydelsen
efter 14 dage fra tegningen, fratrækkes et gebyr på 5% af indskuddet.
Det er ikke muligt at udøve fortrydelsesret efter tegningsfristens udløb.
Fortrydelsesretten udnyttes ved at give skriftlig meddelelse til Fyns Energigruppe ApS,
Lunden 68, 5320 Agedrup, hvorefter der vil ske annullering af købstilbuddet og allerede
erlagte indskud vil blive refunderet.
12
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 138: Materiale fra Peter Lørup om Energinets tilbagetagelse af tilsagn om pristillæg til fem vindmøllelav ifm. foretræde for udvalget den 14/1-21
7.6. Orienterende møde
7.6.1. Umiddelbart efter at Nyborg Kommune har meddelt en tilladelse til opstiller,
Grimshave Møllelaug I/S, vil der blive indkaldt til og annonceret et møde i Grimshave
møllelaug I/S. Mødet afholdes i Øksendrup Forsamlingshus.
7.6.2. Efter afholdelse af dette orienterende møde, sker der anmeldelse til
Erhvervsstyrelsen.
7.6.3. Opmærksomheden henledes på, at der ikke er ret til udbytte og til at stemme på
generalforsamling, før tegningen er endelig accepteret & gennemført.
7.7. Såfremt Grimshave møllelaug I/S ikke realiseres
7.7.1. Såfremt Grimshave møllelaug I/S mod forventning ikke bliver til noget på grund af
manglende myndighedsgodkendelser, finansiering m.v., eller Grimshave Møllelaug I/S i
samarbejde med Fyns Energigruppe ApS vurderer, at projektet ikke længere er
rentabelt, vil indbetalte beløb til Grimshave møllelaug I/S blive tilbagebetalt med fradrag
af en forholdsmæssig andel af udgifterne til realiseringen af Grimshave møllelaug I/S
indtil tidspunktet, hvor projektet opgives. Opstiller Grimshave Mølleluag I/S er således
forpligtet til at betale sin forholdsmæssige andel af alle fællesudgifter til Grimshave
møllelaug I/S.
8.0. RÅDGIVERE
8.1. Fyns Energigruppe ApS, Lunden 68, 5320 Agedrup, har udarbejdet udbudsmaterialet
og forestår udbudsprocessen. Såfremt der måtte opstå spørgsmål til dette materiale eller
til mølleprojektet generelt, står vi til rådighed.
8.2. Revisorerklæringen i medfør af VE-lovens § 14, stk. 4, er udarbejdet af
statsautoriseret revisor Census revision,
Wichmandsgade 1, 5100 Odense C
(se bilag)
13