Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21
KEF Alm.del Bilag 135
Offentligt
2315123_0001.png
Kontor/afdeling
FOR / LAN
Dato
07-01-2021
J nr.
2020-11479
Høring over udkast til nyudstedelse af bekendtgørelse om betaling for
Ankenævnet på Energiområdet
Klima- Energi- og Forsyningsministeriet sender hermed vedlagte udkast til
nyudstedelse af bekendtgørelse nr. 1501 af 15. december 2017 om betaling for
Ankenævnet på Energiområdet.
Baggrund og indhold
Ankenævnet på Energiområdet har vurderet, at der er behov for at justere
beløbene i bekendtgørelsen om betaling for Ankenævnet på Energiområdet
således, at beløbet for el-området i § 1, stk. 2 hæves fra 3.000.000 kr. til 5.500.000
kr., og beløbet på gas-området i § 2, stk. 2 hæves fra 300.000 kr. til 400.000 kr.
Behovet skyldes ifølge Ankenævnet på Energiområdet hovedsageligt et forøget
sagsantal på el-området, hvilket har medført behov for at tilføre et årsværk.
Herudover er beløbene ajourført i overensstemmelse med seneste skøn for
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens timepriser, som sekretariatsbetjener
Ankenævnet på Energiområdet. Omkostningerne forventes at forblive på dette
højere niveau.
Den nærmere fordeling af omkostninger mellem energiområderne sker ifølge § 35 i
Ankenævnets vedtægter og fastlægges ved den årlige budgetforhandling, der
finder sted ultimo kalenderåret, jf. § 36, for det kommende regnskabsår.
Fordelingen er baseret på en nøgle, der beregnes ud fra forudgående
regnskabsårs registrerede tidsforbrug på de tre energiområder.
Ikrafttrædelse
Bekendtgørelsen forventes at træde i kraft 1. marts 2021.
Høringsfrist
Høringssvar til bekendtgørelse bedes sendt til Energistyrelsens hovedpostkasse
[email protected] med kopi til [email protected] senest
torsdag den 4. februar 2021.
Eventuelle spørgsmål vedrørende udkast til bekendtgørelsen kan rettes til Jesper
Brandrup ([email protected], 33 92 72 98)
/PRSN
Energistyrelsen
Med venlig hilsen
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København V
Jesper Brandrup
Niels Bohrs Vej 8
6700 Esbjerg
T: +45 3392 6700
E: [email protected]
www.ens.dk
Side 1/1