Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21
KEF Alm.del Bilag 131
Offentligt
2313903_0001.png
Lovtidende A
Bekendtgørelse om VE-bonusordning til naboer til vindmøller, solcelleanlæg,
bølgekraftanlæg og vandkraftværker
I medfør af § 9, stk. 11, § 13, stk. 4, § 14 a, stk. 2, og § 73
i lov om fremme af vedvarende energi, jf. lovbekendtgørelse
nr. 125 af 7. februar 2020, som ændret ved lov nr. 738 af 30.
maj 2020, fastsættes:
Kapitel 1
Anvendelsesområde og definitioner
§ 1.
Bekendtgørelsen finder anvendelse ved opstilling af
vedvarende energianlæg omfattet af § 13 i lov om fremme af
vedvarende energi.
§ 2.
I denne bekendtgørelse forstås ved:
1) Beboer: En person, der er fyldt 18 år, som er registreret
i CPR med bopæl på en adresse i en beboelsesejendom
ved et vedvarende energianlæg, der er omfattet af § 13 i
lov om fremme af vedvarende energi.
2) Husstand: Samtlige beboere, som er registret i CPR
med bopæl på samme adresse i en beboelsesejendom
uanset relationerne mellem beboerne.
3) Opstiller: Den person eller juridiske person, der står
som ejer af et vedvarende energianlæg, der er omfattet
af § 13 i lov om fremme af vedvarende energi.
4) VE-bonus: Det beløb, der udbetales i medfør af VE-bo‐
nusordningen, jf. lov om fremme af vedvarende energi
§ 13.
5) BBR: Bygnings- og Boligregistret, jf. lov om byg‐
nings- og boligregistrering.
Kapitel 2
Pligt og ret til udbetaling af VE-bonus
§ 3.
Opstillere af vedvarende energianlæg omfattet af § 13
i lov om fremme af vedvarende energi har pligt til at tilbyde
VE-bonus til husstande, der er naboer til anlæggene, efter
reglerne i denne bekendtgørelse, jf. § 4.
§ 4.
En husstand har ret til at få tilbudt VE-bonus, jf. dog
§§ 5, 6 og 8, hvis husstanden har bopæl i en beboelsesejen‐
dom, som helt eller delvist er beliggende i en afstand af op
til
1) Otte gange møllehøjde fra en vindmølle omfattet af §
13 i lov om fremme af vedvarende energi, eller
200 m fra et solcelleanlæg, bølgekraftanlæg eller vand‐
kraftværk omfattet af § 13 i lov om fremme af vedva‐
rende energi.
Stk. 2.
Husstanden er berettiget til VE-bonus fra første
producerede kWh fra anlægget og i hele anlæggets levetid,
jf. dog § 8.
Stk. 3.
Ved vindmøllens højde forstås vindmøllens total‐
højde fra vindmøllens fod til toppen af den øverste vinge‐
spids, når denne er højest. Opstilles flere vindmøller i en
gruppe, beregnes afstanden til beboelsesejendommen fra
den nærmeste vindmølle. Opstilles flere solcelleanlæg, bøl‐
gekraftanlæg eller vandkraftværker, beregnes afstanden fra
det nærmeste anlæg.
Stk. 4.
Stk. 1, omfatter kun husstande i beboelsesejendom‐
me, der allerede var opført på tidspunktet for det offentlige
møde, som opstiller afholder i medfør af § 9, stk. 1, i lov
om fremme af vedvarende energi. Husstande i beboelses‐
ejendomme, der på tidspunktet for det offentlige møde kun
var byggeprojekter med gyldig byggetilladelse, vil dog være
omfattet af stk. 1, fra det tidspunkt, hvor beboelsesejendom‐
men er færdigbygget, og husstanden er flyttet ind.
§ 5.
Har en beboer i en husstand medvirket til opstilling
af det vedvarende energianlæg, der giver husstanden ret til
udbetaling af VE-bonus efter § 4, bortfalder retten til VE-
bonus for hele husstanden.
§ 6.
VE-bonus kan ikke udbetales til nærtstående af op‐
stilleren. Som nærtstående anses opstillers ægtefælle, foræl‐
dre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses æg‐
tefæller eller dødsboer efter de nævnte personer. Stedbarns-
og adoptivforhold sidestilles med ægte slægtskabsforhold.
§ 7.
Retten til VE-bonus kan ikke overdrages til tredje‐
mand.
§ 8.
En beboers ret til at modtage VE-bonus ophører,
hvis beboeren flytter fra husstanden. Retten til VE-bonus
ophører ved udgangen af den måned, beboeren er flyttet fra
husstanden, jf. § 16, stk. 1 og 2.
Stk. 2.
Fraflyttede beboeres ret til VE-bonus overgår til
nye beboere, der flytter ind i husstanden. Retten overgår
ved begyndelsen af den første hele måned efter beboeren er
flyttet ind i husstanden, jf. § 16, stk. 1 og 2. Flytter ingen ny
beboer ind i husstanden overgår den fraflyttede beboers ret
2)
DokumentId
Journalnummer
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 131: Bekendtgørelse om VE-bonusordning til naboer til vindmøller, solcelleanlæg, bølgekraftanlæg og vandkraftværker udstedt den 1/1-21, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2
til VE-bonus til de resterende beboere i husstanden, jf. § 16,
stk. 1 og 2.
Stk. 3.
Tidspunktet for en beboers ind- eller fraflytning
i en husstand bestemmes af den ind- eller fraflytningsdato,
der er registreret i CPR.
§ 9.
En beboer i en husstand med ret til VE-bonus, der
er ejer af beboelsesejendommen og har benyttet sig af retten
til salgsoption, jf. lov om fremme af vedvarende energi § 6
a, har ret til at modtage VE-bonus frem til udgangen af den
måned, hvor beboeren flytter fra ejendommen. § 8, stk. 2,
finder herefter anvendelse.
Kapitel 3
Udbetaling af VE-bonus
§ 10.
VE-bonus udbetales til husstanden én gang årligt
bagudrettet med frist den 1. maj.
§ 11.
VE-bonus opgøres ud fra:
Andel af elproduktionen = (VE-bonus-sats (kW))/(samlet
kapacitet (kW)
Stk. 2.
VE-bonus-sats er fastsat til 6,5 kW.
§ 12.
VE-bonus opgøres på månedlig basis efter følgende
formel, jf. dog stk. 2:
Bonus (kr.) = andel af elproduktionen * elpris (kr./kWh) *
produktion (kWh)
Stk. 2.
Som udgangspunkt anvendes den elspotpris, som
opstilleren har modtaget som afregning for den leverede
elektricitet. Hvis anlægget i en periode ikke leverer strøm til
el-nettet, men eksempelvis i stedet producerer elektricitet til
egen forbrugsinstallation, benyttes den gennemsnitlige må‐
nedlige elspotpris i det relevante prisområde i udregningen
af VE-bonussen i den periode, hvor der ikke leveres strøm
til el-nettet.
Stk. 3.
Udbetaling af VE-bonus beregnes af hele anlæg‐
gets produktion.
Stk. 4.
Den samlede VE-bonus-sats (kW), som opstiller
skal udbetale på baggrund af, kan maksimalt udgøre 1,5 pct.
af anlæggets kapacitet. Såfremt den samlede VE-bonus-sats
(kW) vil udgøre mere end 1,5 pct. af anlæggets kapacitet,
reduceres VE-bonus-satsen (kW) forholdsmæssigt, således
at udbetalingen af bonussen fordeles ligeligt på alle beretti‐
gede husstande.
§ 13.
Opstiller har pligt til at sikre, at de husstande, der
har ret til VE-bonus efter § 4, som har accepteret opstillers
tilbud om VE-bonus efter § 15, modtager den korrekte udbe‐
taling af VE-bonus.
Stk. 2.
VE-bonus til en husstand udbetales til den beboer,
der er ansvarlig for fordeling af VE-bonus i husstanden, jf.
§ 15, stk. 3, nr. 2. VE-bonus udbetales til den af beboeren
oplyste bankkonto, jf. § 15, stk. 3, nr. 3.
Kapitel 4
Skriftlig meddelelse om offentligt møde og
orienteringsmateriale om VE-bonus
§ 14.
Den skriftlige meddelelse om det offentlige møde
og orienteringsmaterialet til det offentlige møde, som opstil‐
ler skal udarbejde og have godkendt efter lov om fremme
af vedvarende energi § 9, stk. 1, 3 og 6, og bekendtgørel‐
se om værditabsordningen, salgsoptionsordningen og taksa‐
tionsmyndigheden, skal som minimum indeholde følgende
oplysninger om VE-bonusordningen:
1) En liste og oversigtskort over, hvilke beboelsesejen‐
domme som er registeret til beboelse i BBR, der er helt
eller delvis beliggende i en afstand af op til:
a) otte gange vindmøllehøjden fra den eller de plan‐
lagte vindmølleplaceringer, og
b) 200 m fra den eller de planlagte placeringer af sol‐
celleanlæg, bølgekraftanlæg eller vandkraftværker.
2) Et tilbud til de husstande, der er omfattet af § 4 om
udbetaling af VE-bonus. Hvis en alternativ placering af
projektet foreligger, når brevet udsendes til det offentli‐
ge møde, kan tilbuddet til husstandene være betinget af,
at beboelsesejendommenes beliggenhed opfylder betin‐
gelserne i nr. 1 i forhold til den endelige placering af
anlægget.
3) Dato for frist for husstandenes meddelelse af accept af
tilbud om VE-bonus, jf. § 15.
Stk. 2.
Energistyrelsen udarbejder listen og oversigtskortet
i stk. 1, nr. 1, til opstiller.
Stk. 3.
Energistyrelsen indhenter de nødvendige ejen‐
domsoplysninger til brug for udarbejdelse af listen og over‐
sigtskortet i stk. 1, nr. 1, herunder fra GIS og Dataforde‐
ler.dk.
Kapitel 5
Meddelelse af accept af VE-bonus
§ 15.
Husstande, der ønsker at acceptere opstillers til‐
bud om VE-bonus, skal meddele deres accept af tilbuddet
skriftligt til opstiller inden 8 uger efter afholdelsen af det
offentlige møde efter lov om fremme af vedvarende energi §
9. Er kravene i § 14 til den skriftlige meddelelse og oriente‐
ringsmaterialet ikke overholdt, løber fristen dog først fra det
tidspunkt, hvor kravene i § 14 er opfyldt.
Stk. 2.
Ved meddelelsen af accept, jf. stk. 1, skal husstan‐
den oplyse følgende:
1) Navn på det projekt, accepten vedrører.
2) Navn på beboere i husstanden på accepttidspunktet.
3) Adressen på BBR for beboelsesejendommen, som hus‐
standen har bopæl i.
4) Navn på den beboer i husstanden, der skal modtage
digital post vedrørende VE- bonussen på husstandens
vegne, jf. stk. 3.
Stk. 3.
Ved meddelelsen af accept efter stk. 1 skal alle
beboere i husstanden underskrive accepten med oplysninger
om:
1) hvordan udbetalingen skal fordeles mellem beboerne i
husstanden,
2) hvilken beboer i husstanden, som opstiller skal udbeta‐
le VE-bonussen til, og som dermed er ansvarlig for
fordelingen af VE-bonus i husstanden efter nr. 1, og 3)
hvilken bankkonto beløbet skal udbetales til.
Stk. 4.
Husstanden mister ikke sin ret til udbetaling af
VE-bonus ved overskridelse af fristen i stk.1.
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 131: Bekendtgørelse om VE-bonusordning til naboer til vindmøller, solcelleanlæg, bølgekraftanlæg og vandkraftværker udstedt den 1/1-21, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
3
Kapitel 6
Oplysningspligt
§ 16.
Ved en beboers fraflytning eller ved en ny beboers
tilflytning til en husstand med ret til VE-bonus efter § 4 skal
beboeren oplyse opstiller om fra- eller tilflytningen samt
dato for fra- eller tilflytningen, jf. § 8.
Stk. 2.
Ved en beboers fra- eller tilflytning, jf. stk. 1, skal
husstanden indsende oplysningerne i § 15, stk. 2 og 3 til
opstiller igen.
Stk. 3.
Opstiller skal orientere nye beboere eller en ny
husstand med ret til VE-bonus efter § 4 om deres ret til
VE-bonus efter § 4 og oplysningspligten efter stk. 2, når op‐
stiller selv er blevet opmærksom på ændringer i husstanden.
§ 17.
Opstiller skal orientere Energistyrelsen ved projek‐
tændringer, der har betydning for VE-bonus.
Stk. 2.
Energistyrelsen udarbejder en ny liste og nyt over‐
sigtskort til opstiller, jf. § 14, der tager højde for projektæn‐
dringerne.
Stk. 3.
Energistyrelsen orienterer om projektændringen til
de husstande, der
1) i medfør af projektændringen ikke længere er berettiget
til VE-bonus, eller
2) er blevet berettiget til VE-bonus i medfør af projektæn‐
dringen.
§ 18.
Opstillere skal efter anmodning give Energistyrelsen
alle relevante oplysninger om forhold vedrørende:
1) modtagere af VE-bonus for den pågældende opstillers
anlæg, og
2) størrelsen af den udbetalte bonus pr. bonusmodtager.
Kapitel 7
Tilsyn
§ 19.
Energistyrelsen fører tilsyn med overholdelsen af
reglerne i denne bekendtgørelse.
Underskriftssted
Underskriver 1
Kapitel 8
Straffebestemmelser
§ 20.
Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige
lovgivning straffes med bøde den, der undlader at tilbyde
VE-bonus efter § 14 eller udbetale VE-bonus efter §§ 4 og
10.
§ 21.
Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske perso‐
ner) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Kapitel 9
Ikrafttrædelse
§ 22.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2021.
Stk. 2.
Bekendtgørelse nr. 745 af 30. maj 2020 om VE-
bonusordning til naboer til vindmøller, solcelleanlæg, bølge‐
kraftanlæg og vandkraftværker ophæves.
Stk. 3.
For projekter, hvor den pågældende kommune har
udstedt en byggetilladelse efter byggeloven før den 1. januar
2021 eller for havvindmølleprojekter i et område udpeget til
kystnære havvindmølleparker, jf. § 22, stk. 3, nr. 2, i lov om
fremme af vedvarende energi, eller havvindmøller uden for
udbud efter § 23, stk. 4, i lov om fremme af vedvarende
energi, hvis Energistyrelsen har udstedt en forundersøgelses‐
tilladelse efter § 23, stk. 1 eller 4, i lov om fremme af
vedvarende energi før den 1. januar 2021, finder de hidtil
gældende regler om VE-bonus i bekendtgørelse nr. 745 af
30. maj 2020 om VE-bonusordning til naboer til vindmøller,
solcelleanlæg, bølgekraftanlæg og vandkraftværker anven‐
delse.
/ Underskriver 2