KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 13: Vejledning om vurdering af konsekvenser for klima, miljø og natur

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21
KEF Alm.del Bilag 13
Offentligt

Vejledning om vurdering af

konsekvenser for klima, miljø

og natur

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 13: Vejledning om vurdering af konsekvenser for klima, miljø og natur

Indholdsfortegnelse

1. Baggrund og formål med vejledningen........................................................................................ 2

1.1 Baggrund og formål ........................................................................................................................ 2

2. Sammenfatning ............................................................................................................................... 3

2.1 Sammenfatning af vurdering af konsekvenser for klima, miljø og natur ........................................ 3

3. Definitioner og eksempler ............................................................................................................. 5

3.1 Indledning ....................................................................................................................................... 5

3.2 Konsekvenser for klima .................................................................................................................. 5

3.3 Konsekvenser for miljø og natur ..................................................................................................... 6

4. Generelle retningslinjer ................................................................................................................. 8

4.1 Indledning ....................................................................................................................................... 8

4.2 Væsentlighedskriterier for kvantificering ........................................................................................ 8

4.2.1 Særligt for vurdering af væsentlighed for miljø og natur ........................................................... 10

4.3 Retningslinjer for tidshorisonter .................................................................................................... 12

4.4 Ministeriernes ansvarsfordeling .................................................................................................... 13

4.5 Processen for lovforslag i ministerierne ....................................................................................... 13

4.6 Forelæggelse for regeringens Udvalg for Grøn Omstilling ........................................................... 13

4.7 Angivelse i lovforslag og bekendtgørelser mv. ............................................................................. 14

5. Beregning af konsekvenser for klima, miljø og natur .............................................................. 15

5.1 Indledning ..................................................................................................................................... 15

5.2 Konsekvensberegninger vedrørende klima .................................................................................. 16

5.2.1 Trinvis gennemgang .................................................................................................................. 17

5.3 Konsekvensberegninger vedrørende miljø og natur .................................................................... 26

5.4 Præsentation af samlede konsekvenser ...................................................................................... 28

Bilag A – Ordforklaringer og forudsætninger................................................................................... 30

A. 1 Love og bekendtgørelser – hvornår skal konsekvenserne beregnes? ....................................... 30

A. 2 Levetider for anlæg og køretøjer ................................................................................................. 30

A. 3 Udledninger af drivhusgasser ..................................................................................................... 30

Bilag B - Skabelon for bemærkninger til lovforslag ........................................................................ 32

Bilag C - Skabelon for bemærkninger til bekendtgørelser .............................................................. 34

Bilag D – Liste over centrale miljø- og naturmål i EU ...................................................................... 35

Bilag E – Sammenhæng til tidligere anvendte begreber ................................................................. 36

Side 1 / 37

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 13: Vejledning om vurdering af konsekvenser for klima, miljø og natur

1.1

Baggrund og formål med vejledningen

Baggrund og formål

Et godt grundlag for en politisk beslutning indeholder en vurdering af initiativets påvirkning på samfun-

det som en helhed, herunder påvirkninger på klimaet, miljøet og naturen.

Alle ministerier og styrelser skal understøtte, at der på en ensartet måde foretages vurdereringer af

konsekvenser for klima, miljø og natur i forbindelse med ny eller ændret politik med henblik på, at væ-

sentlige konsekvenser kvalificeres og – hvor muligt – kvantificeres efter anvisningerne i denne vejled-

ning.

Formålet med

Vejledning om vurdering af konsekvenser for klima, miljø og natur

er at anvise en gene-

rel fremgangsmåde til konsekvensvurderinger af klima, miljø og natur. Vejledningen indeholder en

række retningslinjer, standarder og beregningsprincipper, der understøtter en konsistent og hensigts-

mæssig vurdering af konsekvenser for klima, miljø og natur. Vejledningen indeholder derudover for-

slag til indberetningsform og en procesbeskrivelse for konsekvensvurderingen, herunder frister for

hvornår beregningerne skal være foretaget. Samtidig vil vejledningen angive retningslinjer for, hvornår

en sag forelægges for Udvalget for Grøn Omstilling således, at initiativer og sager på tværs af politik-

områder, med væsentlig betydning for den grønne omstilling, som udgangspunkt forelægges for Ud-

valget for Grøn Omstilling.

Vejledningen indeholder en konkret gennemgang af, hvordan en konsekvensvurdering af hhv. klima,

miljø og natur kan gennemføres. Vejledningen medfører, at konsekvensvurderinger af klima bliver et

fast punkt i lovforslag, svarende til bl.a. vurderingen af de miljømæssige konsekvenser.

For så vidt angår vurdering af konsekvenser på miljø og natur er vejledningen et supplement til den

eksisterende

Vejledning om konsekvensanalyser

. Vejledningen ændrer ikke på den eksisterende lov-

givning om miljøvurdering

med dertil hørende vejledning eller på eksisterende vejledninger om sam-

fundsøkonomiske og erhvervsøkonomiske konsekvensvurderinger.

Vejledningen supplerer derudover Finansministeriets

Vejledning i samfundsøkonomiske konsekvens-

vurderinger,

idet vejledningen skal guide til, hvordan konsekvenser for klima, miljø og natur opgøres,

så de – hvor relevant – kan indgå i en samfundsøkonomisk analyse. Vejledningen guider til opgørelse

af konsekvenser for klima, miljø og natur i mængder (fx udledninger, vandforbrug o.a.) og ikke til,

hvordan konsekvenserne kan værdisættes.

Det er hensigten, at vejledningen løbende opdateres i takt med, at der opnås erfaringer eller ny viden

på området.

Vejledning om konsekvensanalyser,

Finansministeriet m.fl., 2005, revideret i 2018. Supplerende vejledning om den praktiske

gennemførelse af konsekvensvurdering for miljø og natur kan hentes i

Vejledning om miljøvurdering af planer og programmer

nr.9664 af 18/06/2006. Vejledningen er fra 2006 og er under revision, se det foreliggende udkast her: https://prodstoragehoe-

ringspo.blob.core.windows.net/0788eaa9-b6cf-45dd-a5ab-b2f8c9606c05/Vejledning.pdf

Lov

om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM),

jf. LBK nr. 973 af 25. juni 2020.

Side 2 / 37

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 13: Vejledning om vurdering af konsekvenser for klima, miljø og natur

2.1

Sammenfatning

Sammenfatning af vurdering af konsekvenser for klima, miljø og natur

Alle ministerier og styrelser skal vurdere, om der er væsentlige konsekvenser for klima, miljø og natur

som følge af nye eller ændrede initiativer, og i givet fald kvalificere og – hvor muligt – kvantificere kon-

sekvenserne. Fagministeriet vurderer, hvorvidt initiativet

har

klima-, miljø- eller naturmæssige konse-

kvenser, da ikke alle initiativer medfører konsekvenser for klimaet, miljøet og naturen.

Initiativer og sager på tværs af politikområder med væsentlig betydning for den grønne omstilling fore-

lægges Udvalget for Grøn Omstilling. Fremgangsmåden og væsentlighedskriterierne for konsekvens-

vurderinger for klima, miljø og natur gælder i udgangspunktet for alle regeringens udspil, fremsættelse

af lovforslag, bekendtgørelser og andre politiske tiltag (herefter initiativer). Ligeledes gælder vejlednin-

gen om konsekvensvurderinger af klima, miljø og natur i udgangspunktet for alle forslag til EU-direkti-

ver og EU-forordninger, som fremsættes af Europa-Kommissionen.

Konsekvenser, der skal vurderes, opdeles i konsekvenser for klima og konsekvenser for miljø og na-

tur. Konsekvensvurderingen vedrører såvel initiativer, hvis primære formål er at påvirke klimaet, mil-

jøet eller naturen, som initiativer, der har andre formål, men som ikke desto mindre kan have klima-,

miljø- og naturmæssige konsekvenser. Der skal derfor både ses på de direkte og indirekte konsekven-

ser. Opgørelsen vedrører som udgangspunkt kun de danske nationale påvirkninger, men det anbefa-

les at supplere opgørelsen med en kvalitativ vurdering af initiativets globale påvirkning. Det er det en-

kelte fagministeriums ansvar at udarbejde retvisende og fyldestgørende beskrivelser af de klima-,

miljø- og naturmæssige konsekvenser af et nyt eller ændret initiativ.

Når de klimamæssige konsekvenser skal vurderes, skal der ses på ændringer i drivhusgasudlednin-

gen.

Når de miljø- og naturmæssige konsekvenser skal vurderes, kan der ses på ændringer i forekomst,

kvalitet og omfang af naturlige omgivelser som følger af den pågældende aktivitet.

Miljø, herunder ændringer i:

•

Luftkvalitet

•

Vand- og havmiljø

•

Jordmiljø

•

Lugt

•

Støj

•

Affaldstyper og –mængder

•

Arealanvendelse

Natur, herunder ændringer i og påvirkninger af:

•

Beskyttede og fredede naturområder (Natura 2000, § 3, fredninger mv.)

•

Beskyttede og truede arter (bilag IV-arter, rødlistede arter mv.)

•

Landskab (de arealer med landskabsmæssig relevans, der udlægges i kommuneplanen, jf.

planlovens § 11 a, punkt 13-17).

Side 3 / 37

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 13: Vejledning om vurdering af konsekvenser for klima, miljø og natur

For en uddybning af de klima-, miljø- og naturmæssige konsekvenser henvises der til afsnit 3.2 og 3.3.

Fagministeriet opgør konsekvenserne kvalitativt og – hvor muligt – kvantitativt under hensyntagen til

retningslinjerne som opstillet i tabel A. Fagministeriet er ansvarlig for at vurdere, om initiativet medfø-

rer konsekvenser, der overstiger tærskelværdierne som opstillet i tabel A, og der derfor skal gennem-

gøres en konsekvensvurdering. Kvantificering og proces kan fraviges, såfremt administrative eller da-

tamæssige hensyn ikke muliggør en opgørelse. Hvis fagministeriet vurderer, at initiativet har væsent-

lige effekter og implikationer for klimaet, kontaktes Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet med hen-

blik på rådgivning. Spørgsmål til opgørelse af miljø- og naturmæssige konsekvenser stilles til Miljø- og

Fødevareministeriet.

For trinvis gennemgang af opgørelse af de klima-, miljø- og naturmæssige konsekvenser henvises der

til kapitel 5.

Tabel A

Retningslinjer for hvornår klima-, miljø- og naturmæssige konsekvenser af forskellige initiativer skal opgøres

Type af konsekvens

Klimamæssige konsekvenser

Drivhusgasudledninger

Miljø- og naturmæssige

konsekvenser

Luftkvalitet:

- SO

- NO

- PPM

2.5

- NH

Luftkvalitet i øvrigt

Vand- og havmiljø:

- N til vandmiljø, udledt til vand-

miljø

- N til vandmiljø, udledning fra

rodzonen

Vandmiljø i øvrigt

Øvrige konsekvenser for miljø og

natur

Anm.:

Ja, hvis > 80 tons pr. år.

Ja, hvis > 280 tons pr. år

Ja, hvis vurderet væsentligt efter

afsnit 4.2.1.

Ja, hvis vurderet væsentligt efter

afsnit 4.2.1.

Ja, hvis > 200 tons pr. år.

Ja, hvis > 700 tons pr. år.

Ja, hvis vurderet væsentligt efter

afsnit 4.2.1.

Ja, hvis vurderet væsentligt efter

afsnit 4.2.1.

Opgøres af fagministeriet

Ja, hvis > 200 tons SOx pr. år.

Ja, hvis > 80 tons NOx pr. år.

Ja, hvis > 20 tons PPM

2.5

pr. år.

Ja, hvis > 200 tons NHx pr. år.

Ja, hvis vurderet væsentligt efter

afsnit 4.2.1 .

Ja, hvis > 500 tons SOx pr. år

Ja, hvis > 200 tons NOx pr. år

Ja, hvis > 50 tons PPM

2.5

pr. år

Ja, hvis > 500 tons NHx pr. år

Ja, hvis vurderet væsentligt efter

afsnit 4.2.1 .

Opgøres af fagministeriet

Ja, hvis > 10.000 tons CO

-ækv

pr. år.

Ja, hvis > 25.000 tons CO

-ækv

pr. år.

Opgøres af fagministeriet

Konsekvensvurdering

Forelæggelse for GU

Ansvarlig myndighed

Kilde:

1) I det år hvor initiativet har opnået fuld effekt.

2) De anførte væsentlighedskriterier gælder på nationalt plan. Hvis der foreligger mere præcis viden om, hvilken sektor

udledningen sker i (fx vejtransport eller landbrug), eller hvis der er tale om lokal eksponering i områder, der i forvejen er højt

belastet (fx i forhold til luftkvalitet eller vandmiljø), kan der gælde lavere væsentlighedskriterier. I sådanne tilfælde rettes der

henvendelse til MFVM.

3) Beregnet ud fra et lavt skøn for N-reduktionsomkostningen baseret på en alternativomkostningsbetragtning mht. nuværende

reduktionsniveau.

4) Konsekvenser for miljø og natur vil typisk falde inden for områderne luftkvalitet, vand- og havmiljø, jordmiljø, støj, lugt, affald,

arealanvendelse, henholdsvis beskyttet og fredet natur, beskyttede og truede arter og landskab.

KEFM og MFVM, samt

Beregning af kvælstofskyggepris med udgangspunkt i Fødevare- og Landbrugspakken

Miljøøkonomiske

beregningspriser for emissioner 3.0,

DCE 2019. Jacobsen, Brian, Københavns Universitet 20

Side 4 / 37

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 13: Vejledning om vurdering af konsekvenser for klima, miljø og natur

3.1

Definitioner og eksempler

Indledning

De klima-, miljø- og naturmæssige konsekvenser er en delmængde af de samfundsøkonomiske kon-

sekvenser, og der skelnes i denne sammenhæng mellem direkte og indirekte konsekvenser. Det er

vanskeligt at give en præcis definition af de to typer konsekvenser. Det afgørende er, at alle væsent-

lige konsekvenser medtages, og at konsekvenser, der er mindre iøjefaldende, eller som kræver yderli-

gere analyse, også indgår.

De klimamæssige konsekvenser skal forstås som ændringer i drivhusgasudledningen.

De miljø- og naturmæssige konsekvenser skal forstås som ændringer i forekomst, kvalitet og omfang

af naturlige omgivelser, som følger af det pågældende initiativ.

Miljø, herunder ændringer i:

•

Luftkvalitet

•

Vand- og havmiljø

•

Jordmiljø

•

Lugt

•

Støj

•

Affaldstyper og –mængder

•

Arealanvendelse

Natur, herunder ændringer i og påvirkninger af:

•

Beskyttede og fredede naturområder (Natura 2000, § 3, fredninger mv.)

•

Beskyttede og truede arter (bilag IV-arter, rødlistede arter mv.)

•

Landskab (de arealer med landskabsmæssig relevans, der udlægges i kommuneplanen, jf. planlo-

vens § 11 a, punkt 13-17).

For en uddybning og eksempler på de samlede klimamæssige konsekvenser henvises der til afsnit

3.2, og for så vidt angår de miljø- og naturmæssige konsekvenser henvises der til afsnit 3.3. Afsnit-

tene viser eksempler på opdeling i direkte og indirekte konsekvenser for nogle typer af projekter. Op-

deling i direkte og indirekte konsekvenser for det enkelte projekt skal foretages på baggrund af hvilken

opdeling, der vurderes mest retvisende. Det afgørende er, at der tages højde for alle tænkelige konse-

kvenser, hvad end de er direkte eller indirekte.

3.2

Konsekvenser for klima

Med konsekvenser for klimaet forstås ændringer i drivhusgasudledningen. Et politisk initiativ kan med-

føre både øgede og reducerede drivhusgasudledninger, som begge skal medregnes i opgørelsen.

Opgørelsen vedrører kun de danske nationale udledninger, dvs. fra Danmark som geografisk område.

Der bør som udgangspunkt ikke indregnes effekter for drivhusgasudledningen ved forbrug af produk-

Side 5 / 37

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 13: Vejledning om vurdering af konsekvenser for klima, miljø og natur

ter, fx beton til energianlæg, veje mm. Det skyldes, at et ændret dansk forbrug af beton mv. for de fle-

ste initiativers vedkommende ikke påvirker de nationale udledninger fra cementproduktion mv. For de

forbrugsrelaterede udledninger gælder, at ændringer skal indgå i tilfælde hvor der er tale om politiske

initiativer, som medfører ændringer i forbruget i en sådan grad, at det påvirker de danske nationale

udledninger i fx industrierhverv, skovbrug eller landbrug. Dog bør der – hvor relevant – indgå en kvali-

tativ vurdering af initiativets globale klimaeffekter,

jf. afsnit 5.2.1 om Hensyn til globale klimaeffekter.

Konsekvensvurderingen vedrører initiativer, som ikke har som direkte formål at påvirke drivhusgasud-

ledningen, men som ikke desto mindre gør det. Ligeledes vedrører konsekvensvurderingen initiativer,

hvis primære formål er at reducere drivhusgasudledningen. Der skelnes mellem direkte og indirekte

konsekvenser for klimaet.

Direkte konsekvenser

er de umiddelbare klimamæssige konsekvenser af initiativet. Her kunne et ek-

sempel på en direkte konsekvens fx være etablering af ny vejinfrastruktur, hvor noget af anlægspro-

cessen vil resultere i drivhusgasudledninger, fx fra øget energiforbrug fra maskiner på byggepladser.

Indirekte konsekvenser

omfatter andre følger af initiativet, fx afledte adfærdsvirkninger, der giver an-

ledning til en påvirkning på drivhusgasudledningen. Indirekte konsekvenser vedrører den ”kædereak-

tion” i tilknyttede eller øvrige brancher eller områder, som følger af initiativet. I eksemplet med etable-

ring af ny vejinfrastruktur kunne den indirekte effekt fx være, at den nye infrastruktur medfører trafik-

spring, hvilket påvirker udledningen af drivhusgasser. Der bør derfor foretages en vurdering af, om ini-

tiativet medfører trafikspring, dvs. en ændring i omfanget af trafik, eller om der sker et skift af trans-

portmiddel og de dertilhørende effekter for drivhusgasudledningen.

For bedre at forstå hvilke politiske initiativer der kan påvirke klimaet og den dertilhørende CO

-udled-

ning, er der i boks 2 oplistet flere konkrete eksempler. Eksemplerne indeholder både direkte og indi-

rekte konsekvenser for klimaet.

Boks 2

Eksempler på politiske initiativer der kan påvirke klimaet

•

Etablering af større infrastrukturprojekter eller ny vejbelægning på motorveje

•

Store anlægsprojekter

•

Erhvervsstøtteordninger

•

Ændringer af afgifter og tilskud, som påvirker borgernes forbrug, fx på bilområdet

•

Skatte- og afgiftsomlægninger, som både kan være tiltag målrettet drivhusgasser og øvrige tiltag

•

Krav til næringsstofudledningen

•

Indsatser på pesticidområdet

•

Tiltag som fremmer økologi

•

Virkemidler, som har til hensigt at reducere drivhusgasudledningen, fx krav om udfasning af oliefyr eller fremme af biogas

•

EU-regulering inden for energi, transport, landbrug, miljø og industri

3.3

Konsekvenser for miljø og natur

Nye eller ændrede politiske initiativer kan også medføre konsekvenser for miljø og natur. Da konse-

kvenser for miljø og natur dækker over mange forskellige typer konsekvenser, kan der ikke gives ud-

tømmende beskrivelser af sådanne konsekvenser i denne vejledning. Ved hvert initiativ må fagmini-

steriet konkret vurdere, hvilke effekter der kan være tale om. Krav til konsekvensvurderingen er ikke

ændret i forhold til allerede eksisterende krav for konsekvensvurderinger af miljø og natur,

jf. kapitel 1.

Side 6 / 37

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 13: Vejledning om vurdering af konsekvenser for klima, miljø og natur

Der skelnes mellem direkte og indirekte konsekvenser:

direkte konsekvenser

følger som benævnt direkte af det pågældende initiativ. Som eksempel kan

nævnes en bevilling på finansloven til anlæg af en ny motorvej. Her kan et eksempel på direkte konse-

kvenser for miljø og natur være:

•

Arealanvendelse til motorvej, fx inddragelse af naturarealer eller landbrugsareal.

Affald fra byggeri af vejanlægget, herunder jord samt anvendelse af affald som del af vejopbyg-

ning, fx slagger og knust bygge- og anlægsaffald.

Støj og luftforurening ifm. vejbyggeriet og senere ifm. trafikken.

Regnvandsafstrømning fra vejanlægget med påvirkning af grundvand og overfladevand, fx vand-

løb og åer.

Påvirkning af spredningsmuligheder for dyr og planter.

indirekte konsekvenser

omfatter alle øvrige konsekvenser, der følger af initiativet

. Et eksempel

på indirekte konsekvenser for miljø og natur kan fx være, at motorvejudbygningen og deraf ændrede

transportomkostninger for varetransport medfører nye geografiske lokaliseringer af virksomheder, som

igen kan medføre konsekvenser for natur og miljø.

Et andet eksempel på indirekte konsekvenser er, hvis et initiativ ændrer landbrugets produktionsmulig-

heder, hvilket påvirker aftagerne af landbrugets produkter. Hvis fx følgeindustrier ændrer adfærd, kan

der være indirekte miljøkonsekvenser, hvis den ændrede produktion medfører en anden miljøbelast-

ning end den oprindelige. Der ses her kun på nationale konsekvenser for de omfattede nationale initia-

tiver og EU-initiativer og ikke på fx ændret adfærd i udenlandske følgeindustrier som følge af nationale

initiativer. Dog bør der – hvor relevant – indgå en kvalitativ vurdering af initiativets globale miljø- og

natureffekter,

jf. afsnit 5.3. om Hensyn til globale effekter på miljø og natur.

I boks 3 er der oplistet eksempler på, hvilke politiske initiativer der kan påvirke miljø og natur. I de

nævnte eksempler kan der optræde både direkte og indirekte konsekvenser. Dette afhænger af det

konkrete initiativ og dets virkemåde.

Boks 3

Eksempler på politiske initiativer der kan påvirke miljø og natur

•

Etablering af større infrastruktur- og anlægsprojekter eller ny vejbelægning på motorveje

•

Ændring af afgifter og tilskud i transportsektoren

•

Etablering af naturnationalparker

•

Affaldsplaner

•

Kemikalieregulering

•

Plan for Danmarks havområde

•

Land-take ved byudvikling

•

Tilskud til privat skovrejsning

•

Klimatilpasningsprojekter i by og det åbne land

De indirekte konsekvenser omfatter begreberne indirekte, øvrige og afledte konsekvenser, der anvendes i "Samfundsøkono-

misk vurdering af miljøprojekter”, Miljøministeriet, 2010,

jf. også Bilag E.

Side 7 / 37

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 13: Vejledning om vurdering af konsekvenser for klima, miljø og natur

4.1

Generelle retningslinjer

Indledning

Konsekvensvurderingen skal indeholde de oplysninger, som med rimelighed kan forlanges med hen-

syntagen til den aktuelle viden og gængse vurderingsmetoder. Vurderingen skal tilpasses til, hvor de-

taljeret initiativet er udformet, hvad det indeholder, på hvilket trin i et beslutningsforløb initiativet befin-

der sig, og hvorvidt bestemte forhold kan vurderes bedre på et senere trin i det pågældende forløb.

For initiativer, som kun er undersøgt på et tidligt stadie, og for hvilke der inden vedtagelse på et se-

nere tidspunkt skal udføres fx VVM-undersøgelse

, SMV-undersøgelser

, miljøgodkendelse eller lig-

nende, opgøres de klima-, miljø- og naturmæssige konsekvenser i det omfang, det er muligt. Den vur-

dering, der ligger til grund for konsekvensvurderingerne i denne vejledning, bør i den forbindelse ses

som en indledende vurdering og supplement til eventuelt efterfølgende grundigere undersøgelser. Ef-

fekterne skal være opgjort, før der træffes endelig beslutning om det relevante projekt

Dette kapitel består af en række retningslinjer for vurdering af konsekvenser for klima, miljø og natur.

Kapitlet består af væsentlighedskriterier, retningslinjer for tidshorisonter, en beskrivelse af ansvarsfor-

deling og proces i ministerierne, hvornår sager skal forelægges for Udvalget for Grøn Omstilling samt

angivelse i lovforslag og bekendtgørelser.

4.2

Væsentlighedskriterier for kvantificering

For at give det bedst mulige oplyste beslutningsgrundlag skal der som udgangspunkt altid foretages

en konsekvensvurdering, hvorved der tages hensyn til klima, miljø og natur i den samlede vurdering af

initiativet. Tabel 1 giver et overblik over, hvornår der skal foretages en konsekvensvurdering for ud-

valgte områder, og hvornår en sag skal forelægges for Udvalget for Grøn Omstilling,

jf. afsnit 4.6.

Såfremt der er konsekvenser, der ikke kan kvantificeres, skal der som udgangspunkt udarbejdes en

kvalitativ beskrivelse og/eller foretages en belysning af konsekvenserne ved hjælp af relevante indika-

torer. Det enkelte fagministerium har ansvaret for at kvalificere og – hvor muligt – kvantificere de

klima-, miljø- og naturmæssige konsekvenser som angivet i tabel 1. En uddybende trinvis gennem-

gang af konsekvensberegningerne kan findes i kapitel 5.

En VVM-undersøgelse er en Vurdering af Virkningen på Miljøet, herunder en samlet beskrivelse af et projekt og konsekven-

serne for miljøet.

SMV-undersøgelse er Strategisk Miljøvurdering. Vurderingen foretages på et tidligere tidspunkt og på et mere strategisk ni-

veau end en konkret projektvurdering, VVM.

Det fremgår af ”Vejledning

om konsekvensanalyser”,

at der skal foretages en foreløbig vurdering af konsekvenser i forbindelse

med forberedelse af regeringens lovprogram. De forventede effekter af en eventuel lovgivning skal således formuleres på et så

tidligt stadie som muligt.

Side 8 / 37

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 13: Vejledning om vurdering af konsekvenser for klima, miljø og natur

Tabel 1

Retningslinjer for hvornår klima-, miljø- og naturmæssige konsekvenser af forskellige initiativer skal opgøres

Type af konsekvens

Klimamæssige

konsekvenser

Drivhusgasudledninger

Miljø- og naturmæssige

konsekvenser

Luftkvalitet:

- SO

- NO

- PPM

2.5

- NH

Luftkvalitet i øvrigt

Vand- og havmiljø:

- N til vandmiljø, udledt til

vandmiljø

- N til vandmiljø, udledning

fra rodzonen

Vand- og havmiljø i øvrigt

Ja, hvis > 80 tons pr. år.

Ja, hvis > 280 tons pr. år

Ja, hvis > 200 tons pr. år.

Ja, hvis > 700 tons pr. år.

Opgøres af fagministeriet

Ja, hvis > 200 tons SOx pr. år.

Ja, hvis > 80 tons NOx pr. år.

Ja, hvis > 20 tons PPM

2.5

pr. år.

Ja, hvis > 200 tons NHx pr. år.

Ja, hvis vurderet væsentligt, jf.

afsnit 4.2.1 .

Ja, hvis > 500 tons SOx pr. år.

Ja, hvis > 200 tons NOx pr. år.

Ja, hvis > 50 tons PPM

2.5

pr. år.

Ja, hvis > 500 tons NHx pr. år.

Ja, hvis vurderet væsentligt, jf.

afsnit 4.2.1 .

Opgøres af fagministeriet

Ja, hvis > 10.000 tons CO

-ækv

pr. år.

Ja, hvis > 25.000 tons CO2-ækv

pr. år.

Opgøres af fagministeriet

Konsekvensvurdering

Forelæggelse for GU

Ansvarlig myndighed

Ja, hvis vurderet væsentligt, jf.

Opgøres af fagministeriet

afsnit 4.2.1.

Øvrige konsekvenser for

Ja, hvis vurderet væsentligt, jf.

Opgøres af fagministeriet

miljø og natur

afsnit 4.2.1.

Anm.: 1) I det år hvor initiativet har opnået fuld effekt.

2) De anførte væsentlighedskriterier gælder på nationalt plan. Hvis der foreligger mere præcis viden om, hvilken sektor

udledningen sker i (fx vejtransport eller landbrug), eller hvis der er tale om lokal eksponering i områder, der i forvejen er højt

belastet (fx i forhold til luftkvalitet eller vandmiljø), kan der gælde lavere væsentlighedskriterier. I sådanne tilfælde rettes der

henvendelse til MFVM.

3) Beregnet ud fra et lavt skøn for N-reduktionsomkostningen baseret på en alternativomkostningsbetragtning mht. nuværende

reduktionsniveau.

4) Konsekvenser for miljø og natur vil typisk falde inden for områderne luftkvalitet, vand- og havmiljø, jordmiljø, støj, lugt, affald,

arealanvendelse�½ henholdsvis beskyttet og fredet natur, beskyttede og truede arter og landskab.

Kilde:

KEFM og MFVM, samt

Beregning af kvælstofskyggepris med udgangspunkt i Fødevare- og Landbrugspakken

Miljøøkonomiske

beregningspriser for emissioner 3.0,

DCE 2019. Jacobsen, Brian, Københavns Universitet 2017

For bedre at forstå hvornår initiativer påvirker drivhusgasudledningen, kan der tages udgangspunkt i

følgende eksempler:

•

En gennemsnitlig husstand, dvs. en familie der bor i et almindeligt parcelhus med naturgas, udle-

der ca. 4 tons CO

om året. Grænsen på 10.000 tons CO

om året er således opnået ved ca.

2.500 parcelhuses udledning på et år.

Udledningen fra en malkeko afhænger af metan fra fordøjelsessystemet og det årlige foderindtag.

Her benyttes en emissionsfaktor på 159 kg metan pr. malkeko, svarende til ca. 4 tons CO

-ækvi-

valenter om året, hvilket skal ses i relation til en årlig mælkeproduktion på 9.900 liter. Ca. 2.500

malkekøer udleder derfor 10.000 tons CO

-ækv om året. Den årlige udledning pr. malkeko er ca. 5

tons CO

-ækv, hvis udledninger fra gylle og arealanvendelse medtages.

En gennemsnitlig bil der kører ca. 17.000-18.000 km om året, udleder ca. 2-2,5 tons CO

om året.

I sin levetid udleder denne bil ca. 35-40 tons CO

. Grænsen på 10.000 tons CO

om året er såle-

des opnået ved en årlig kørsel af ca. 4.000-5.000 biler.

En rutebus, der har en levetid på ca. 6 år og kører ca. 67.000 km om året (kører ca. 2,5 km pr. li-

ter), udleder ca. 70 tons CO

om året. Det svarer til, at grænsen på 10.000 tons CO

på et år er

nået ved ca. 140 rutebussers kørsel på et år.

•

Side 9 / 37

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 13: Vejledning om vurdering af konsekvenser for klima, miljø og natur

4.2.1

Særligt for vurdering af væsentlighed for miljø og natur

Der findes ikke væsentlighedskriterier på alle miljø- og naturområder, hvorfor der på nogle områder

skal foretages en yderligere vurdering af væsentlighed. Dette afsnit vedrører de miljø- og

naturkonsekvenser, hvor der i Tabel 1

ikke

er nævnt et konkret væsentlighedskriterie, men hvor

væsentlighed i stedet skal vurderes efter afsnit 4.2.1.

Indledende screening

Indledningsvis vurderes, om et initiativ har væsentlige konsekvenser. Her skal der tages højde for,

hvad der berøres, i hvilket omfang og hvor længe, og om muligheder for opfyldelse af politiske mål-

sætninger påvirkes. Dette vurderes af det enkelte fagministerium. Se nedenstående tjekspørgsmål:

Tabel 2

Indledende tjekspørgsmål vedrørende væsentlighed

Type af konsekvens

Berøres meget/mange af initiativet, fx mange personer, virksomheder, naturarealer, værdifulde

landskaber, regioner mv.?

Påvirkes de/det berørte af initiativet i stort omfang?

Påvirkes de/det berørte af initiativet i lang tid?

Påvirkes noget værdifuldt eller uerstatteligt af initiativet?

Påvirkes mulighederne for at opfylde eventuelle politisk opstillede målsætninger, fx for miljø mv.?

Svar

Ja/nej

Kilde:

”Vejledning

om konsekvensanalyser”

Finansministeriet m.fl., maj 2005/revideret 2018.

Hvis der kan svares bekræftende på ét eller flere af disse spørgsmål, er der sandsynligvis tale om væ-

sentlige konsekvenser, og initiativet bør vurderes videre.

Hvis et initiativ vurderes at

kunne

have væsentlige konsekvenser, gennemføres en nærmere vurdering

af væsentlighed af miljø- og naturkonsekvenser i to trin:

1. Indledende vurdering af væsentlighed for miljø og natur

2. Nærmere fastlæggelse

Generelt bør forsigtighedsprincippet benyttes, hvis der er usikkerhed om de miljømæssige konsekven-

sers væsentlighed. I tvivlstilfælde kontaktes Miljø- og Fødevareministeriet.

Trin 1: Indledende vurdering af væsentlighed for miljø og natur

De miljømæssige konsekvenser omfatter typisk virkninger for luftkvalitet, vand – og havmiljø, jordmiljø,

støj, lugt, affaldstyper og –mængder samt arealanvendelse. De naturmæssige konsekvenser omfatter

typisk en vurdering af den direkte og indirekte påvirkning af beskyttet eller fredet natur, beskyttede el-

ler truede arter samt landskab. Konsekvenserne skal opgøres særskilt for henholdsvis positive og ne-

gative ændringer.

Da konsekvenser for miljø og natur som tidligere nævnt dækker over mange forskellige typer konse-

kvenser og også kan omfatte hidtil ukendte konsekvenser (fx spredning af nye invasive arter, ny an-

vendelse af kemikalier etc.), kan der ikke gives udtømmende beskrivelser af sådanne konsekvenser i

Side 10 / 37

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 13: Vejledning om vurdering af konsekvenser for klima, miljø og natur

denne vejledning. Ved hvert initiativ vurderer fagministeriet konkret, hvilke effekter der kan være tale

om.

I tabel 3 nedenfor er der vist en tjekliste for den indledende væsentlighedsvurdering af miljø- og natur-

konsekvenser, der typisk kan optræde som konsekvenser af nye initiativer.

Tabel 3

Tjekliste for indledende væsentlighedsvurdering af miljø- og naturkonsekvenser

Kan initiativet have væsentlige konsekvenser for følgende parametre:

Miljø

Luftkvalitet, vand- og havmiljø, jordmiljø, støj, lugt, affaldstyper og –mængder, arealanvendelse?

Natur

Beskyttet eller fredet natur, beskyttede eller truede arter, landskab?

Ja/Nej

Kan der svares nej på disse spørgsmål, er der næppe væsentlige miljø- eller naturkonsekvenser.

Kan der svares ja eller måske til et eller flere spørgsmål, bør Trin 2 i vurdering af væsentlighed følges.

Hvis der foreligger mere præcis viden om, hvilken sektor udledningen sker i (fx vejtransport eller

landbrug), eller hvis der er tale om lokal eksponering i områder, der i forvejen er højt belastet (fx i

forhold til luftkvalitet eller vandmiljø), kan der gælde lavere væsentlighedskriterier, selvom initiativet

ikke medfører væsentlig påvirkning på nationalt niveau,

jf. tærskelværdierne i tabel 1.

Det er fagmini-

steriets ansvar at vurdere, om der kan være tale om andre væsentlige konsekvenser. I sådanne

tilfælde rettes der henvendelse til Miljø- og Fødevareministeriet.

Trin 2: Nærmere fastlæggelse

Med udgangspunkt i den indledende vurdering skal der foretages en nærmere vurdering af væsentlig-

hed af de miljø- og naturmæssige konsekvenser. Konsekvenserne kortlægges nærmere med hensyn

til specifikke parametre, der karakteriserer konsekvensen. I tabellen nedenfor er vist eksempler, som

dog ikke er udtømmende. Hvilke konsekvenser for miljø og natur, der kan være tale om, skal

altid

vur-

deres konkret ud fra det pågældende initiativs indhold og virkemåde.

Side 11 / 37

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 13: Vejledning om vurdering af konsekvenser for klima, miljø og natur

Tabel 4

Eksempler på typiske konsekvenser for miljø og natur.

Der skal altid foretages en konkret vurdering, herunder ud fra gældende kriterier, grænseværdier, mv.

Parameter

Miljø

Luftkvalitet

Vand- og havmiljø

Jordmiljø

Støj

Lugt

Affald

Arealanvendelse

Natur

Beskyttet eller fredet natur

Beskyttede eller truede arter

Landskab

Natura 2000-områder, § 3-beskyttede arealer, fredede områder, fredskov eller anden beskyttet natur

Arter på udpegningsgrundlaget for Natura 2000-områder, bilag IV-arter, fredede arter, rødlistede arter.

Værdifulde landskaber

Partikler, NOx, SO

, kulilte, kulbrinte, ammoniak

Kvælstof, fosfor, pesticider, miljøfremmede stoffer (fx bly, zink, mv.) og hydromorfologiske forhold

Miljøfarlige forurenende stoffer (fx kviksølv, nikkel), errosion mv.

Støjbelastede boliger, fritidsområder, hospitaler, mv.

Lugtbelastede boliger, fritidsområder, hospitaler mv.

Affaldstyper og –mængder. Farligt og ikke-farligt affald, spildevand

Omlægning af arealanvendelse

Ændringer i:

Dernæst foretages der for de relevante parametre fra ovenstående tabel en nærmere vurdering, hvor

følgende spørgsmål vurderes:

•

Foreligger der nationale mål, som initiativet kan få konsekvens for opfyldelsen af? Se Bilag D for

en liste af centrale mål.

Er konsekvenserne intensive eller udbredte? Der kan fx ses på, hvor stor ændringen er i forhold til

den nuværende miljø- og naturtilstand, hvor stor en befolkningsgruppe eller hvor stort et område,

der vil blive påvirket.

Er der kumulative effekter? Selv om initiativet måske i sig selv kun medfører mindre intensive eller

mindre udbredte konsekvenser, har det måske alligevel konsekvenser som følge af ophobning af

stoffer eller påvirkninger?

Medfører initiativet alvorlige ændringer ift. gældende grænseværdier?

Påvirkes noget værdifuldt eller uerstatteligt af initiativet? Fx værdifulde naturområder, kritisk truede

arter eller værdifulde landskaber.

•

Hvis der kan svares ”ja” eller ”måske” til et eller flere af disse spørgsmål, fortsættes vurderingen i kapi-

tel 5,

Beregning af konsekvenser for klima, miljø og natur.

4.3

Retningslinjer for tidshorisonter

Klima-, miljø- og naturmæssige konsekvenser skal opgøres i de år, hvor konsekvenserne sker. Der

opereres ikke med en konkret begrænsning for tidshorisonten. Det afgørende er, om konsekvenserne

er væsentlige eller ej, hvilket afgøres ud fra væsentlighedskriterierne,

jf. afsnit 4.2.

I indberetningen af

konsekvensvurderingen kan det overvejes at lave nedslagspunkter ud fra politiske målsætninger som

fx 70 pct.-målsætningen i 2030 og klimaneutralitet senest i 2050.

Side 12 / 37

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 13: Vejledning om vurdering af konsekvenser for klima, miljø og natur

4.4

Ministeriernes ansvarsfordeling

Det enkelte fagministerium har ansvaret for at udarbejde konsekvensvurderingerne med udgangs-

punkt i denne vejledning, herunder at indarbejde sådanne i bemærkninger til lovforslag mv. For så vidt

angår bekendtgørelser vil konsekvensvurderingerne fremgå af høringsmaterialet i det omfang, be-

kendtgørelsen sendes i ekstern høring. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har ansvaret for at

rådgive om de direkte og indirekte konsekvenser for klima. Miljø- og Fødevareministeriet har ansvaret

for at rådgive om de direkte og indirekte konsekvenser for miljø og natur. Fagministeriet har ansvaret

for at inddrage øvrige relevante ministerier i at kvalificere de direkte og indirekte konsekvenser.

4.5

Processen for lovforslag i ministerierne

Hvis et lovforslag vurderes at have væsentlige konsekvenser for klima eller miljø og natur, rettes hen-

vendelse til Klima-, Energi-, og Forsyningsministeriet eller Miljø- og Fødevareministeriet 6 uger inden

ekstern høring.

Sagen skal som udgangspunkt også forelægges Udvalget for Grøn Omstilling,

jf. af-

snit 4.6.

Ministerierne kan fravige retningslinjerne til kvantificering og proces, hvis datamæssige eller admini-

strative hensyn taler herfor. I disse tilfælde redegøres der i lovbemærkningerne/konsekvensvurde-

ringsskemaet for, hvorfor det ikke er vurderet muligt at kvantificere konsekvenserne. Forinden skal

eventuelle brug af undtagelsesmuligheder være drøftet med enten Klima-, Energi- og Forsyningsmini-

steriet eller Miljø- og Fødevareministeriet.

Der kan endvidere forekomme tilfælde, hvor det på grund af initiativets hastende karakter ikke er mu-

ligt at følge retningslinjerne til kvantificering og proces, herunder tidsfrister. Det gælder fx lovgivning,

der følger af en finanslovsaftale, og som skal træde i kraft fra årsskiftet. Der kan endvidere være situa-

tioner, hvor ikrafttrædelsestidspunktet ligger fast, og hvor de hensyn, der ligger bag de opstillede krav,

må vige for hensynet til at sikre rimelig tid til implementering. I sådanne tilfælde orienteres Klima-,

Energi- og Forsyningsministeriet eller Miljø- og Fødevareministeriet, inden lovforslaget sendes i hø-

ring.

4.6

Forelæggelse for regeringens Udvalg for Grøn Omstilling

Initiativer og sager på tværs af politikområder med væsentlig betydning for den grønne omstilling fore-

lægges Udvalget for Grøn Omstilling. Nedenfor fremgår retningslinjer for hvilke initiativer, der forelæg-

ges Udvalget for Grøn Omstilling. Større økonomiske udspil, der håndteres i øvrige regeringsudvalg,

kan efter konkret vurdering undtages retningslinjerne for, hvornår forslag forelægges Udvalget for

Grøn Omstilling.

Fagministeriet er ansvarlig for at vurdere, hvorvidt initiativer (politiske udspil, aftaler, lovforslag, be-

kendtgørelser o.a.) behandles i Udvalget for Grøn Omstilling bl.a. på baggrund af væsentlighedskrite-

rierne og i dialog med Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet eller Miljø- og Fødevareministeriet. Ini-

tiativer forelægges Udvalget for Grøn Omstilling, hvis et initiativ har konsekvenser der er over væsent-

lighedsgrænserne,

jf. tabel 1.

I tvivlstilfælde opfordres fagministerierne til at rådføre sig med Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

eller Miljø- og Fødevareministeriet. Dette vil formentligt især gøre sig gældende i sager, hvor det ikke

En uddybende procesbeskrivelse af fx udkast til lovforslag kan findes i Vejledning om Lovkvalitet.

Side 13 / 37

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 13: Vejledning om vurdering af konsekvenser for klima, miljø og natur

er muligt at kvantificere konsekvenserne. For andre sager med mindre klimaeffekt, men hvor initiativet

har karakter af at være et understøttende initiativ, foretages der en konkret vurdering af, hvorvidt sa-

gen skal forelægges Udvalget for Grøn Omstilling. Det kan fx være vedrørende transformerstationer,

der muliggør høj VE-andel i el-systemet.

Initiativer, som allerede på et tidligt stadie, vurderes at have klima-, miljø- eller naturmæssige konse-

kvenser, skal forelægges for Udvalget for Grøn Omstilling,

jf. afsnit 4.1.

Både de kvalitative og kvantitative beskrivelser skal fremgå ved forelæggelse for Udvalget for Grøn

Omstilling. Alle konsekvenser skal tages i betragtning, både positive og negative, og det skal fremgå,

om de berører klima, miljø eller natur. Derudover skal variationer i effekter over årene også fremgå.

Hvis et dansk initiativ har væsentlige globale klima-, miljø- eller natureffekter, positive såvel som nega-

tive, skal sagen som udgangspunkt forelægges for Udvalget for Grøn Omstilling,

jf. afsnit 5.2.1 om

Hensyn til globale klimaeffekter og afsnit 5.3. om Hensyn til globale effekter på miljø og natur.

4.7

Angivelse i lovforslag og bekendtgørelser mv.

Konsekvensvurderingen skal så vidt muligt altid fremgå af lovforslagets bemærkninger og af bilag til

høringsbrevet, såfremt bekendtgørelsen sendes i ekstern høring. Overstiger konsekvenserne væsent-

lighedskriterierne, skal konsekvenserne fremgå ved offentlig høring, enten af de almindelige lovbe-

mærkninger til lovforslag (Bilag B) eller i en særskilt skabelon til vurdering af konsekvenser i bekendt-

gørelser (Bilag C). Ved bekendtgørelser vedlægges den udfyldte konsekvensvurderingsskabelon hø-

ringsmaterialet ved den offentlige høring, når de klima-, miljø- eller naturmæssige konsekvenser over-

stiger de anførte væsentlighedskriterier,

jf. tabel 1

Anføres ingen beskrivelse af de enkelte konsekvenser i hhv. bemærkningerne til lovforslag eller kon-

sekvensvurderingsskabelonen til bekendtgørelser, svarer det til en vurdering af, at der ingen væsent-

lige konsekvenser er. I tilfælde af at det ikke vurderes muligt at kvantificere konsekvenserne, skal

dette også fremgå eksplicit,

jf. afsnit 4.5.

Hvis høringssvar mv. i forbindelse med den offentlige høring giver anledning til væsentlige ændringer

af den klima-, miljø- eller naturmæssige konsekvensvurdering, skal vurderingen opdateres, inden lov-

forslaget fremsættes i Folketinget.

Dog,

jf. undtagelsesmulighederne i afsnit 4.5.

Side 14 / 37

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 13: Vejledning om vurdering af konsekvenser for klima, miljø og natur

Beregning af konsekvenser for klima, miljø og

natur

Indledning

5.1

I dette kapitel gennemgås det, hvordan en klima-, miljø- og naturmæssig konsekvensvurdering udfø-

res, og hvordan resultaterne bl.a. anføres i hhv. bemærkningerne til lovforslag og i en konsekvensvur-

deringsskabelon til bekendtgørelser. Vurderingen af konsekvenser for klima, miljø og natur kan med

fordel behandles parallelt med vurderingen af erhvervsøkonomiske- og samfundsøkonomiske konse-

kvenser med henblik på at sikre, at de underliggende aktivitetsændringer (direkte og indirekte) er ens

Hvert afsnit er beskrevet som en intuitiv trinvis gennemgang med anvisning til metoder, retningslinjer

for effektberegningerne, modellernes beregningsforudsætninger samt relevante eksempler. Figur 1

viser de forskellige trin, som en konsekvensvurdering af klima, miljø og natur gennemgår.

Figur 1

Trinvis gennemgang af konsekvensvurdering af klima, miljø og natur.

Anm.: 1) Konsekvenser vurderes kvantitativt i det omfang, det er muligt, ellers beskrives og vurderes konsekvenserne

kvalitativt.

Vejledning om erhvervsøkonomiske konsekvensvurderinger

Vejledning i samfundsøkonomiske konsekvensvurderinger

Side 15 / 37

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 13: Vejledning om vurdering af konsekvenser for klima, miljø og natur

For større nyanlæg, fx anlæg af statsveje vurderes projekternes miljømæssige konsekvenser allerede

grundigt efter EU-regler om miljøvurderinger (VVM). Vejledningen erstatter ikke foreliggende regler om

konsekvensvurderinger, og VVM-reglerne skal derfor fortsat følges. Med denne vejledning er det hen-

sigten, at Udvalget for Grøn Omstilling forelægges overvejelser om konsekvenserne langt tidligere i

processen, end når der er formuleret et decideret anlægsprojekt, som senere skal VVM-vurderes. På

et så tidligt stadie kan det være vanskeligt at vurdere lokale miljø- og naturkonsekvenser, mens det

ofte er muligt at anslå en effekt for udledningen af drivhusgasser. Hensigten er således at få belyst

flest mulige konsekvenser så tidligt som muligt og efter ensartede principper.

Det afgørende i konsekvensvurderingen er, at alle væsentlige konsekvenser vurderes kvantitativt i det

omfang, det er muligt, mens ikke-kvantificerbare effekter skal beskrives og vurderes kvalitativt. Det be-

mærkes, at der kan være andre understøttende initiativer, som ikke i sig selv ændrer på drivhusgasud-

ledningen, men som er en forudsætning for, at andre initiativer kan få effekt.

Der bør altid foretages en konkret vurdering af, om initiativet har karakter af at være et understøttende

initiativ. Eksempelvis vil offentlig fremme af ladestandere til elbiler ofte have karakter af at være et un-

derstøttende initiativ, mens det er initiativer rettet mod købsprisen, der udløser et øget valg af elbiler

hos bilkøberne. Hvis der er tale om initiativer, der påvirker infrastrukturen i høj grad, vil det være det

relevante fagministerium eller fagmiljø, der vurderer, om infrastrukturen i sig selv kan siges at ”trække”

en ændring i forbrugernes og virksomhedernes valg af bil.

5.2

Konsekvensberegninger vedrørende klima

I det følgende vejledes der i opgørelse af klimaeffekten af politiske initiativer, som enten har til formål

at reducere drivhusgasudledningen eller politiske initiativer på andre fagområder, som påvirker driv-

husgasudledningen.

Opgørelsen vedrører de danske totale nationale drivhusgasudledninger som opgjort under FN’s Kli-

makonvention, UNFCCC. Det betyder, at der anlægges et territorialprincip, hvor det er effekten på ud-

ledninger inden for Danmarks grænser, der opgøres, dvs. udledninger fra danske virksomheder i Dan-

mark, fra dansk el- og varmeproduktion, dansk arealanvendelse og fra transport i Danmark uanset

hvem, der efterspørger varer og ydelser forbundet med disse udledninger. Dvs. at danske virksomhe-

ders udledninger i andre lande ikke indgår, ej heller udledninger fra danskernes efterspørgsel på varer

fra udlandet indgår.

Transportudledningerne opgøres ud fra de solgte brændstofmængder i Danmark, og derfor vil initiati-

ver, der påvirker brændstofsalget give sig udslag i de opgjorte danske udledninger. Hvad angår skibs-

og luftfart, er det alene udledninger forbundet med indenlandsk transport omfattet af nationale udled-

ninger opgjort iht. UNFCCC, dvs. transport fra dansk havn/lufthavn til dansk havn/lufthavn, der vil

indgå i de danske udledninger.

De danske drivhusgasudledninger opgøres iht. UNFCCC som fysiske udledninger, og derfor vil effek-

ter af initiativer ligeledes skulle opgøres som ændringen i de fysiske udledninger. Deraf følger, at initi-

ativer, hvor køb af VE-certifikater benyttes, men som ikke reducerer den fysiske udledning, ikke kan

tælle som en reduktion i CO

-udledningen i denne kontekst. Det anbefales dog, at der – hvor relevant

– indgår en kvalitativ vurdering af initiativets globale klimaeffekter,

jf. afsnit 5.2.1 om Hensyn til globale

klimaeffekter.

Side 16 / 37

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 13: Vejledning om vurdering af konsekvenser for klima, miljø og natur

I boks 4 angives et eksempel, hvor forskellen mellem fysiske og virtuelle udledninger uddybes.

Boks 4

Eksempel – fysiske vs. virtuelle udledninger

For initiativer såsom tilskud - eller anden fremme - af gasbusser, som kører på certifikatbaseret biogas, men ikke fysisk set kører på biogas,

vil der ikke kunne opgøres en drivhusgasreduktionseffekt svarende til den certificerede (virtuelle) mængde biogas. Det skyldes, at det

vurderes, at det er statens støtte til produktion af biogas, der øger mængden af biogas og derved fortrænger naturgas med dertilhørende

drivhusgasreduktion og således ikke efterspørgslen efter certifikater. Denne vurdering kan ændre sig, hvis nuværende marked og

tilskudssystem ændrer sig væsentligt.

Drivhusgasreduktionen opgøres derfor ud fra en sammenligning af udledningen fra en gasbus, som drives med fossil naturgas fra gasnettet t

med en dieselbus (som drives med et mix af VE og fossilt brændsel).

5.2.1

Trinvis gennemgang

Når de klimamæssige konsekvenser skal opgøres, anbefales det at følge den trinvise gennemgang,

jf.

figur 1.

Trin 1: Beskrivelse af initiativet

Første trin er at skabe et overblik over omfanget og afgrænsningen af initiativets klimamæssige kon-

sekvenser. Dette indebærer en gennemgang af det nye eller ændrede initiativ med henblik på at iden-

tificere effekter på klimaet.

Det beskrives, hvordan initiativet er udformet, fx om der benyttes tilladelse, forbud, afgift, afgiftsdiffe-

rentiering, tilskud, mærkning, kvoteordning, andet eller en kombination heraf. Herefter ses der på, i

hvilket omfang initiativet medfører klimamæssige konsekvenser. Ved vurderingen af om initiativet vil

medføre klimamæssige konsekvenser, kan der med fordel tages udgangspunkt i boks 5 nedenfor.

Boks 5

Vurdering af klimamæssige konsekvenser

Medfører initiativet ændringer i mængder indenfor kilder til drivhusgasudledning i fx:

•

Energi

•

Arealanvendelse

•

Husdyr

•

Gødning

•

Transport (trafikarbejde, køretøjstyper o.a.)

•

Infrastruktur

•

Andre forhold af betydning for klimaet mv.

For bedre at kunne forstå den trinvise gennemgang bruges et forsimplet gennemgående eksempel,

jf.

boks 6.

Der er i gennemgangen indsat eksempler på værdier til brug for forståelse af det gennemgå-

ende eksempel. Det understreges, at der et tale om fiktive værdier.

Side 17 / 37

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 13: Vejledning om vurdering af konsekvenser for klima, miljø og natur

Boks 6

Tilskud der øger biogasproduktionen

Et eksempel kunne være klimaeffekten af

tilskud, som øger biogasproduktion.

Eksemplet kunne være et initiativ om at fastholde det

nuværende støtteniveau i en tidsperiode, hvor støtteniveauet ellers er forudsat til at falde i baseline (en referencesituation

). Konsekvenserne

ved initiativet er derved, at biogasproduktion øges ift. baseline.

Anm.: 1) I praksis benyttes Energistyrelsens basisfremskrivning som baseline,

jf. trin 2.

Trin 2: Opstil baseline

Klimaeffekter af initiativer angives i forhold til baseline. Der skal som udgangspunkt anvendes den til

enhver tid seneste version af Danmarks Energi- og klimafremskrivning (Energistyrelsens Basisfrem-

skrivning) som baseline

. Fremskrivningen er en faglig vurdering af, hvordan drivhusgasudledningen

vil udvikle sig i et ’frozen policy’-scenarie, dvs. i fravær af nye politiske initiativer. Det anbefales, at be-

regningerne opstilles, så de let kan opdateres, når der udgives en ny version af Energistyrelsens Ba-

sisfremskrivning

. Hvis der anvendes aktivitetsgrundlag, som afviger fra grunddata under Basisfrem-

skrivningen, skal KEFM informeres herom, så effekterne kan sættes i relation til mankoen for klimamå-

let.

I nedenstående tabel 5 er det vist, hvordan baseline principielt kan opstilles ud fra det gennemgående

eksempel.

Tabel 5

Tilskud der øger biogasproduktionen: Opstilling af baseline

I eksemplet med

tilskud, som øger biogasproduktionen

kan det være relevant at opstille baseline i form af mængder af produceret

biogas under støttebetingelserne i ’frozen policy’ for de relevante år og relevant enhed.

År

Produceret mængde

biogas, PJ

2021

2022

…

[2050]

Trin 3: Ændringer i aktiviteter

Her skal der ses på, hvilke ændringer initiativet medfører i aktiviteter. Aktiviteterne opstilles, så potenti-

alet for ændringen ift. baseline kan angives (Trin 5).

Det er derfor nødvendigt at tilvejebringe aktivitetsdata for aktiviteter, som initiativet påvirker. Disse ak-

tivitetsdata skal som udgangspunkt være identiske med aktivitetsdata, der ligger til grund i Energisty-

relsens Basisfremskrivning, fx tidsserier for energiforbrug, brændselstyper, trafikarbejder, køretøjsty-

per, arealanvendelse, husdyr, gødningsmængder, spildevandsmængder, antal anlæg, anlægstyper

osv. Ofte vil disse data ligge ’nedenunder’ de resultater, der offentliggøres med Energistyrelsens Ba-

sisfremskrivning. Ved tvivlsspørgsmål vil det derfor være nødvendigt at kontakte de institutioner, der

leverer input til fremskrivningen,

jf. tabel 6.

Såfremt der findes mere specifikke data for nogle aktivite-

ter end dem, der fremgår i Basisfremskrivningen, kan disse i stedet benyttes. Tabel 6 giver nogle ek-

sempler på aktivitetsdata og dets tilhørende institution.

https://ens.dk/service/fremskrivninger-analyser-modeller/basisfremskrivninger

Fremadrettet kaldet Klimastatus- og fremskrivning jf. Forslag til lov om klima (høringsversion)

Side 18 / 37

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 13: Vejledning om vurdering af konsekvenser for klima, miljø og natur

Tabel 6

Find aktivitetsdata – eksempler

Datatype

Energi (energiforbrug, energianlæg, fordelinger af forbrug af produktion, bio-

gasproduktion)

Elbilsandel af nysalget, fordeling af bilpark på bilsegmenter

Trafikarbejde, fordelinger på vejtyper

Landbrug, dyr og arealer, gødskning mv.

Institution

Energistyrelsen

Danmarks Statistik/Vejdirektoratet

DCE, Nationalt Center for Miljø og Energi, AU

Aktivitetsdata opstilles, så forskellen mellem baseline og initiativ kan angives, fx forskellen i energifor-

brug, anlægstyper mv. Hvis et initiativ vedrører anlæg/køretøjer, kan der i beregningerne tages ud-

gangspunkt i den tekniske levetid,

jf. Bilag A. 2.

Et initiativ kan have både direkte virkninger og indirekte virkninger på de aktiviteter, det påvirker,

jf. af-

snit 3.2.

De indirekte konsekvenser skal i videst muligt omfang understøttes med henvisning til tidli-

gere erfaringer med lignende effekter, relevante udenlandske studier mv., idet der redegøres for kil-

der, usikkerheder og antagelser

I boks 7 er det angivet med det gennemgående eksempel, hvordan aktivitetsdata kan opstilles. Dette

trin bruges til at identificere, hvilke konsekvenser der følger af initiativet.

Boks 7

Tilskud der øger biogasproduktionen: Opstilling af aktivitetsdata

I eksemplet med

tilskud, som øger biogasproduktionen

kan aktivitetsdata opstilles vha. en vurdering af potentielle direkte og

indirekte konsekvenser ved fastholdt støtteniveau, herunder:

•

potentialet for øget produktion ift. baseline baseret på kendskab til mængder produceret biogas ved aktuelt støtteniveau

antagelser om tidshorisont fra etableringsår til produktion samt antagelser om anlægs levetid

vurdering af ændring i håndtering af husdyrgødning

vurdering af øget trafikarbejde ifm. øget produktion pba. analyse af placering, størrelse af landbrugsbedrifter ift. strukturel

udvikling i baseline

ændret kulstofbinding i jorden, når husdyrgødning bringes til anlæg frem for udbringning på mark i baseline

lækage af metan fra biogasanlæg

fortrængt fossilt naturgas, som biogassen fortrænger samt fordeling på kvote/ikke-kvotesektoren af anvendelsen af den

fortrængte naturgas

evt. øvrige konsekvenser

Trin 4: Analysér ændringer

Find emissionsfaktorer

Dernæst er det nødvendigt at tilvejebringe tilhørende emissionsfaktorer på så detaljeret niveau som

muligt, og som passer til detaljeringsgraden af aktivitetsdata. Der kan i nogle tilfælde være tale om re-

lativt overordnede emissionsfaktorer, fx udledning per kWh forbrugt dansk gennemsnitlig fjernvarme,

hvor faktoren dækker over store variationer af forskellige produktionsformer. Eller det kan være mere

For initiativer der resulterer i vækst eller økonomisk afmatning, vil denne generelle ændring i den økonomiske aktivitet også

medføre en ændring af drivhusgasudledningen, hvad enten den finder sted hos forbrugere, virksomheder eller det offentlige.

Denne generelle rebound-effekt knytter sig dels til danske udledninger og dels til udenlandske udledninger. Det har ikke været

muligt at anvise en opdateret emissionsfaktor for dansk udledning per forbrugskrone, hvorfor denne type generelle rebound-

effekt på udledningerne anbefales udeladt i opgørelserne. Disse kan med et forbedret vidensgrundlag inkluderes med tiden.

Side 19 / 37

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 13: Vejledning om vurdering af konsekvenser for klima, miljø og natur

detaljerede faktorer, hvor der skelnes mellem udledning per kilometer kørt i hhv. lille, mellemstor eller

stor personbil. Vær opmærksom på, at emissionsfaktorer kan være forskellige fra år til år.

Emissionsfaktorer for energiforbrug vil ofte indeholde en VE-andel, hvilket fx gælder for el, fjernvarme,

gas fra nettet samt benzin og diesel fra almindelige tankstationer. Emissionsfaktoren skal afspejle ud-

ledningen relateret til den fossile andel i det pågældende år. Tabel 7 viser forskellige emissionsfakto-

rer og en henvisning til, hvor de kan findes. Efterfølgende uddybes en metodisk tilgang til at vælge

emissionsfaktorer for produktion og forbrug af energi fra elnet, fjernvarmenet og gasnet.

Tabel 7

Find emissionsfaktorer

Emissionsfaktor

Henvisning

Emissionsfaktorer for de relevante år hentes i seneste version af Energistyrelsens

Samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger (regneark med tabeller). Tabel

Elforbrug*

13 med emissionskoefficienter for gennemsnitlig el for de relevante år. Der skal

vælges fra kolonnen med forbrug. Heri indgår div. tab fra værk til forbruger.

https://ens.dk/service/fremskrivninger-analyser-modeller/samfundsoekonomiske-

analysemetoder

Emissionsfaktorer hentes fra seneste version af Energistyrelsens Energistatistik

Brændsler (kul, naturgas, olie)

(årlig, endelig). Tabel med CO

-indhold i brændsler findes bagerst i publikationen.

https://ens.dk/service/statistik-data-noegletal-og-kort/maanedlig-og-aarlig-energi-

statistik

Emissionsfaktorer findes ved at kombinere data for CO

-indhold i brændslet og

VE-andelen iblandet benzin og diesel i det pågældende år.

-indhold i brændslerne findes i Energistyrelsens Energistatistik. VE-andelen

Benzin og diesel til vejtransport

iblandet findes i Energistyrelsens Samfundsøkonomiske beregningsforudsætnin-

ger. Tabel 6 med samfundsøkonomiske brændsels-priser ved forbrugssted viser

den aktuelle iblanding af biobrændstof i hhv. benzin og diesel**.

VE-andelen fratrækkes fra CO

-indholdet i brændslet.

Emissionsfaktorerne udgives af Energistyrelsen pba. trafikarbejdet, bilparken og

solgte brændstofmængder og findes i notatform som baggrund til Basisfremskriv-

ningen:

https://ens.dk/service/fremskrivninger-analyser-modeller/baggrundsbilag-til-frem-

skrivninger

Emissionsfaktor for aktuelt år kan hentes fra Energistyrelsens Energistatistik. For

fremskrivningsår henvises til Energistyrelsen.

Varetages af DCE, Nationalt Center for Miljø og Energi, AU

Kørte kilometer i personbiler, varebiler og tunge kø-

retøjer (emissioner fra faktisk kørsel i konventionelle

biler, dansk bilpark, indregnet biobrændstofandel)

Affald

Husdyr, arealanvendelse, gødskning mv.

Anm.: *Emissionsfaktor for aktiviteter, der ændrer elforbruget. For aktiviteter, der ændrer elproduktionen, anvendes

emissionsfaktoren for det marginale brændsel det pågældende år (se afsnit om

Produktion og forbrug af energi

fra fælles infrastruktur).

**Der er særlige forhold i 2020,

jf. Biobrændstofloven.

Kilde: Angivet i tabel.

Som eksempel på, hvordan emissionsfaktorer kan opstilles, henvises til tabel 8.

Produktion og forbrug af energi fra fælles infrastruktur

For at sikre sammenlignelighed i opgørelser af klimaeffekter er det nødvendigt at opstille en metode

til, hvordan klimapåvirkningen skal opgøres, når et initiativ ændrer på producerede og forbrugte

mængder af energi fra fællesinfrastruktur; fjernvarmenet, elnet og gasnet,

jf. boks 8.

Alle tre typer af net består af en fossil-andel og en VE-andel, som i baseline varierer fra år til år. Et ini-

tiativs effekt på enten produktion eller forbrug af energi fra disse net skal derfor opgøres i det enkelte

år. Boks 8 gennemgår denne vejlednings metodevalg for de tre typer net. Der skelnes mellem produk-

tion og forbrug.

Side 20 / 37

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 13: Vejledning om vurdering af konsekvenser for klima, miljø og natur

Boks 8

Metodevalg for produktion og forbrug af energi fra fælles infrastruktur

Elnet:

Produktion: For et initiativ, der fremmer VE i elproduktionen, vil klimaeffekten skulle beregnes ud fra den mængde og type fossil energi, VE-

produktionen vurderes at fortrænge i elproduktionen de pågældende fremskrivningsår (marginalbetragtning).

Der gøres opmærksom på, at initiativer, der fremmer VE i elproduktionen, kan påvirke hinandens klimaeffekt. Der vil da være behov for spe-

cifikke vurderinger af VE-initiativerne, så effekterne af de enkelte initiativer ikke overvurderes.

Forbrug: For et initiativ, der øger eller sænker forbruget af el, vil klimaeffekten skulle beregnes ud fra VE-andelen i de pågældende år, dvs.

en øget eller reduceret udledning svarende til procentandelen af fossile brændsler i det enkelte fremskrivningsår (gennemsnitsbetragtning,

ved forbruger). Det gælder fx ved initiativer, som fremmer elbiler og varmepumper, at der skal indregnes en øget udledning fra det øgede

elforbrug, såfremt der stadig er fossile brændsler i de specifikke år, beregningen foretages for. (Se henvisning til Energistyrelsen under

Elforbrug i

tabel 7).

Hvis der er initiativer, der medfører store ændringer i elforbruget, kan der være behov for en analyse af betydningen for elsystemet for at

kunne vurdere klimaeffekten.

Fjernvarmenet:

Hvis det er muligt at vurdere, hvilke specifikke fjernvarmenet initiativet berører, kan der analyseres på de pågældende net. Alternativt må en

national betragtning anlægges. For fjernvarmenet vil det dog udgøre en stor usikkerhed ved beregningen at anvende en national betragtning.

Produktion: For et initiativ, der fremmer VE i fjernvarmeproduktionen, vil klimaeffekten skulle beregnes ud fra den mængde fossil energi, VE-

produktionen fortrænger i fjernvarmeproduktionen i de pågældende fremskrivningsår (marginalbetragtning).

Forbrug: For et initiativ, der øger eller sænker forbruget af fjernvarme, vil klimaeffekten skulle beregnes ud fra VE-andelen i de pågældende

net i de pågældende år, dvs. en øget eller reduceret udledning svarende til andelen af fossile brændsler i det enkelte fremskrivningsår

(gennemsnitsbetragtning, ved forbruger).

Gasnet:

Produktion: For initiativer, der fremmer produktionen af VE-gas (fx biogas) til gasnettet, vil klimaeffekten skulle beregnes ud fra den mængde

naturgas, som VE-gassen fortrænger (marginalbetragtning).

Forbrug: For initiativer, der øger eller sænker forbruget af gas fra nettet, vil klimaeffekten (ulig for forbrug i fjernvarmenet og elnet) for hele

det ændrede forbrug skulle beregnes som fortrængt fossil naturgas (marginalbetragtning).

Det antages altså, at både ved forøget produktion af VE-gas til nettet og ved reduceret forbrug af gas fra nettet vil det være mængden af

naturgas i gassystemet, der giver sig.

Produktion og forbrug af biogene ressourcer

Ved produktion og forbrug af biogene ressourcer er det alene relevant at opgøre en drivhusgasreduk-

tion, hvis det kan sandsynliggøres, at denne ressource fortrænger fossil energi i Danmark, eller hvis

der sker en ændring af arealanvendelsen, som ændrer udledningen. I det følgende gennemgås en

række principper til at understøtte, om der kan opgøres en drivhusgasreduktion.

Der skelnes mellem, om bioenergi handles internationalt eller ikke. For initiativer, der øger produktion

af bioenergi i Danmark, fx øget produktion af biobrændstoffer, vil man ikke automatisk kunne antage,

at den producerede bioenergi anvendes i Danmark i de tilfælde, hvor produktet handles internationalt,

og hvis der ikke samtidig iværksættes tiltag, der fremmer forbruget. Det skyldes, at produktet lige så

godt kan blive anvendt i udlandet som i Danmark. Det medfører derfor ikke i sig selv en drivhusgasre-

duktion at øge produktionen, hvis produktet handles internationalt.

For initiativer, der fremmer produktion af bioenergi, som

ikke

handles internationalt, antages det, at

der med en øget national produktion også følger en øget national anvendelse. Dermed vil der være en

Side 21 / 37

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 13: Vejledning om vurdering af konsekvenser for klima, miljø og natur

mulig fortrængning af fossile brændsler med tilhørende reduktion af drivhusgasudledningen. Der skal

dog altid foretages en vurdering af, om bioenergien fortrænger fossile brændsler eller anden bio-

energi. I boks 9 gennemgås ovenstående metode ved en række eksempler.

Boks 9

Eksempler på produktion og forbrug af biogene ressourcer

Biobrændstoffer:

Initiativer, der fremmer etablering af anlæg, der producerer bioethanol eller biodiesel, medfører ikke i sig selv en CO

reduktion i Danmark. Det skyldes, at markedet for biobrændstoffer er internationalt, og reduktionen kan derfor ikke siges at ske i Danmark.

Det vil derimod initiativer, der fremmer anvendelsen af biobrændstoffer gøre – fx ved et iblandingskrav, hvorved fossilt brændsel fortrænges i

Danmark.

Initiativer, som sænker brændstofforbruget til transport, skal i beregningen af klimaeffekt tage højde for den fremskrevne mængde

biobrændstoffer i benzin og diesel i de pågældende år.

Energipil:

Energipil antages at fortrænge kornafgrøder. Ved initiativer, som fremmer etablering af øgede arealer med energipil, gælder, at

det er ændringen i de arealrelaterede udledninger (kulstofbinding, lattergas), der opgøres ifm. etablering. Heraf følger, at reduktionen sker i

landbrugssektoren. Hertil kommer en ændring i CO

-udledningen fra energiforbruget til dyrkning. Energipil anvendes primært til at producere

pileflis. Grundet omkostningerne knyttet til transport af pileflis antages en øget produktion af energipil i Danmark at føre til øget anvendelse i

Danmark. Et initiativ kan derfor godt kombinere dansk produktion og anvendelse. Men det er derimod tvivlsomt, om pileflis fortrænger fossilt

brændsel. Det er mere sandsynligt, at det substituerer importeret flis i kraftvarmesektoren. Herfra tilskrives altså ikke en reduktion i

energisektoren. Det samme gælder for øget dansk produktion af skovflis.

Træpiller:

En eventuel produktion af træpiller i Danmark vil ikke kunne kobles sammen med en øget anvendelse i Danmark, idet markedet

for træpiller er internationalt.

Afgrøderester:

Ved en øget bjergning af afgrøderester som fx halm gælder det som for flis, at det er ændringen i arealrelaterede

udledninger (kulstofbinding), der opgøres i forbindelse med den øgede bjergning. Ændringer i udledningen af drivhusgasser vil således ske i

landbrugssektoren. Når halmen fjernes fra jorden mindskes kulstoflagringen. Den mindskede kulstoflagring kan evt. udlignes ved etablering

af efterafgrøder. Hertil kommer ændrede udledninger som følge af det ændrede energiforbrug. Øget bjergning af halm i Danmark antages at

føre til øget anvendelse i Danmark, da halm grundet de store transportomkostninger ikke handles internationalt. Det kan fx anvendes som

brændsel i kraftvarmeproduktionen. Initiativet kan med fordel designes, så det kan sandsynliggøres, hvor slutforbruget finder sted, hvorved

fossilfortrængningen opgøres og tilskrives fx energisektoren, hvis det anvendes til kraftvarme.

Ressourceanvendelse

Det anbefales, at det anføres, hvis initiativet medfører større ændringer i dansk ressourceanvendelse,

fx større arealforbrug eller husdyrgødningsmængder. Disse ressourcer kan ikke blot importeres, og

derfor kan initiativet have begrænsninger, fx ift. samtidig implementering med øvrige initiativer, der

kræver de samme ressourcer.

Boks 10 angiver, hvordan ovenstående overvejelse kan anføres ifm. præsentationen af de samlede

konsekvenser.

Boks 10

Tilskud der øger biogasproduktionen: Overvejelser om ressourcebeslaglæggelse

I eksemplet med

tilskud, der øger biogasproduktion,

er det væsentligt at præsentere overvejelser om, at husdyrgødning er en

begrænset ressource, der ikke blot kan øges ved import. Gennemføres initiativet, kan samme mængde husdyrgødning derfor ikke

anvendes fx til forsuring af husdyrgødning. Derfor angives, om der tages højde for dette i opgørelsen, dvs. om potentialet for øget

biogasproduktion på husdyrgødning er nedskaleret til at tage højde herfor eller ej. Dermed kan beslutningstager få kendskab til,

om initiativet kan besluttes i en pakke sammen med fx forsuring af husdyrgødning, eller om sidstnævnte udelukkes ved at

gennemføre biogasinitiativet.

Side 22 / 37

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 13: Vejledning om vurdering af konsekvenser for klima, miljø og natur

Usikkerheder

Det anbefales at beskrive usikkerheder i data, antagelser, i adfærdseffekter mv. Ved store usikkerhe-

der skal der som udgangspunkt foretages følsomhedsanalyser, for at kunne vurdere robustheden af

opgørelsen.

Trin 5: Kvantificer ændringer

I dette trin fastlægges for hver af de konkrete ændringer i samfundets aktiviteter, hvilket omfang disse

ændringer har, og hvilken udledning der er knyttet hertil. Derefter omregnes disse udledninger til CO

ækvivalenter (CO

-ækv).

Beregn ændret udledning

Da det ofte ikke er muligt at måle udledningen af drivhusgasser

, opgøres de ændrede udledninger i

stedet ud fra følgende tilgang:

Ændret udledning

(t)

= ændret aktivitet

(t)

emissionsfaktor

(t)

Den ændrede udledning opgøres for den relevante tidsperiode (t). Det vil ofte være nødvendigt at op-

gøre ændringen for hvert år i perioden, idet aktivitetsniveau og emissionsfaktor kan være forskellige i

de enkelte år.

Det kan være nødvendigt at tilpasse aktivitetsdata. Det kan fx være opdeling af trafikarbejdet på land

og by, opdeling af boligareal på opførelsestidspunkt og varmekilde eller opdeling af transportbrænd-

stof til vejtransport på benzin og diesel. Tilpasningerne foretages vha. nøgletal, som begrundes og

fremdrages i dokumentation af beregningen.

På baggrund af de opstillede aktiviteter og relevante emissionsfaktorer kan den ændrede udledning nu

beregnes og opstilles. I tabel 8 er det angivet ud fra det gennemgående eksempel, hvordan den æn-

drede udledning kan beregnes vha. aktivitetsdata og relevante emissionsfaktorer.

Alle væsentlige ændringer af udledningerne skal som udgangspunkt inkluderes i opgørelsen.

Hvis der findes egentlige målinger af drivhusgasudledningen, anses måledata som de mest valide data. Men ofte er det ikke muligt at foretage

målinger, hvorfor udledningerne vurderes ved hjælp af udledningsfaktorer, der er knyttet til udledende aktiviteter.

Side 23 / 37

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 13: Vejledning om vurdering af konsekvenser for klima, miljø og natur

Tabel 8

Tilskud der øger biogasproduktionen: Udregning af den ændrede udledning

I eksemplet med

tilskud, som øger biogasproduktionen

udregnes den ændrede udledning for de direkte og indirekte konsekvenser

vha. aktivitetsdata og relevante emissionsfaktorer.

Aktivitetsdata opstilles vha. evt. tilpasninger og forudsætninger. Fx:

•

omregning af biogasmængder (fx i PJ) i baseline til mængder for husdyrgødning (fx i mio. ton husdyrgødning)

•

vurdering af omfang af direkte og indirekte konsekvenser (som opstillet i boks 7)

Beregnet ændret

udledning

2021

(aktivitet

2021

emissionsfaktor

2021

)

0,45 t CH

Beregnet ændret

udledning

(t)

(aktivitet

(t)

emissionsfaktor

(t)

)

(t)

]

Konsekvens for aktiviteter

ift. baseline

Metanudledning fra

gødningslager på

landbrugsbedrifter

(reduktion)

Ændret kulstoflagring i

jorden

Lækage af metan fra anlæg

(øget udledning)

Transport fra lager til anlæg

(øget udledning)

Fortrængning af naturgas I

kvotesektor (reduktion)

Fortrængning af naturgas i

ikke-kvotesektor (reduktion

Aktivitet

2021

Yderligere

1.000 ton

husdyrgødning

til biogas

Her antaget

uændret

kulstoflagring

Mængden af

metan i det

producerede

biogas

12 km

1044 GJ

696 GJ

Emissionsfaktor

2021

0,45 kg CH

per ton

husdyrgødning

0,75 pct. af

biogasproduktionen

0,725 kg CO

per kørt km

i lastbil m. 10 t gødning

57 kg CO

per GJ

57 kg CO

per GJ

-0,34 t CH

-0,9 t CO

60 t CO

40 t CO

(t)

t CH

]

(t)

t CO

]

(t)

t CO

]

(t)

t CO

]

I tabel 8 er der vist en principskitse for en opgørelse af udledningen fra de ændrede aktiviteter. For at

forenkle er der taget udgangspunkt i ét anlæg i visningen, idet et tilhørende regneark eller beregnings-

model vil skulle opgøre ændringerne for alle de ekstra anlæg ift. baseline. Der er her vist et eksempel

på opgørelse i ét år, mens der i beregningen skal udføres tilsvarende for alle år i perioden.

Omregning til CO

-ækvivalenter

For klimapåvirkningen skal der angives en fælles enhed for opgørelse af initiativets effekt på udlednin-

gen af drivhusgasser. Alle klimaeffekter skal derfor omregnes til CO

-ækv i et hundredeårsperspektiv

(GWP100). Klimaeffekterne opgøres i ton CO

-ækv i de pågældende år i målperioden. Tabel 9 viser

udvalgte faktorer, som kan bruges til omregning til CO

-ækv.

Tabel 9

Faktorer

Udvalgte gældende faktorer til omregning til CO

-ækv.

Klimapåvirkningsenhed

Omregningsfaktor

298

Anm.: Faktorerne opdateres når ny viden implementeres i rapporteringskrav. EU-Kommissionen har den 5. november

2019 oplyst, at nye faktorer jf. UNFCCC Decision 18/CMA.1 under Parisaftalen vil blive implementeret i relevant

EU-lovgivning gældende for perioden 2021-2030.

Kilde: IPCC Fifth Assessment Report.

I nedenstående tabel 10 er det angivet ud fra det gennemgående eksempel, hvordan omregningen til

ækv kan opstilles.

Side 24 / 37

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 13: Vejledning om vurdering af konsekvenser for klima, miljø og natur

Tabel 10

Tilskud der øger biogasproduktionen: Omregning til CO

-ækv. per anlæg

I eksemplet med

tilskud, der øger biogasproduktionen,

kan omregningen til CO

-ækv. per anlæg i år 2021 opstilles som følger.

Konsekvens

Metanudledning fra

gødningslager på

landbrugsbedrifter

(reduktion)

Lækage af metan fra

anlæg (øget udledning)

Transport fra lager til

anlæg (øget udledning)

Fortrængning af naturgas

i kvotesektor (reduktion)

Fortrængning af naturgas

i ikke-kvotesektor

(reduktion)

Beregnet ændret

udledning

2021

0,45 t CH

-0,34 t CH

-0,9 t CO

60 t CO

40 t CO

Omregningsfaktor

Beregnet ændret udledning

2021

(t CO

-ækv.)

11,3

-8,5

-0,9

Tabel 10 illustrerer princippet i omregningen, og for at simplificere, er der vist en omregning for ét an-

læg i ét år. Tilsvarende omregning foretages for det samlede omfang af anlæg for hvert år i perioden.

Trin 6: Præsentation af de samlede klimamæssige konsekvenser

Et initiativ kan medføre både øgede og reducerede drivhusgasudledninger. Til beregning af de sam-

lede konsekvenser for klima skal både de øgede og reducerede effekter fremgå, som til sidst lægges

sammen til en resulterende nettoeffekt.

Initiativets effekt på udledningen af drivhusgasser opgøres dels

samlet

og dels

opdelt

på ETS-udled-

ninger, non-ETS-udledninger og LULUCF,

jf. Bilag A.3.

I nedenstående tabel 11 er det vist ud fra det gennemgående eksempel, hvordan omregning til CO

ækv, opdeling i sektorer samt resultater kan opstilles.

Tabel 11

Tilskud der øger biogasproduktionen: Præsentation af samlede klimamæssige konsekvenser

(

t CO

-ækv. 2021-30)

I eksemplet med

tilskud, der øger biogasproduktionen,

omregnes der til hele den relevante periode for det samlede omfang af

anlæg, og resultaterne opstilles vha. en opdeling på drivhusgaskategorierne LULUCF, kvotesektor og ikke-kvotesektor:

Ændret

drivhusgasudledning

Metanudledning fra

gødningslager på

landbrugsbedrifter

(reduktion)

Lækage af metan fra

anlæg (øget udledning)

Transport fra lager til

anlæg (øget udledning)

Fortrængning af naturgas

(reduktion)

Sum

Ændret

drivhusgasudledning

i LULUCF

Ændret

drivhusgasudledning i

kvotesektor

294.410

Ændret

drivhusgasudledning i

ikke-kvotesektor

55.450

-41.710

-4.420

196.270

205.590

Total

500.000

Den samlede oversigt for effekten på udledningen af drivhusgasser i det fiktive eksempel angiver der-

med en samlet reduktion på ca. 500.000 t CO

-ækv

i perioden 2021-30.

Side 25 / 37

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 13: Vejledning om vurdering af konsekvenser for klima, miljø og natur

Hensyn til globale klimaeffekter

Vejledningen gælder opgørelse af nationale udledninger. Det anbefales at supplere denne opgørelse

med en kvalitativ vurdering af, hvordan tiltaget kunne påvirke drivhusgasudledninger globalt, herunder

både positivt og negativt, fx:

•

Øget risiko for såkaldt

drivhusgaslækage,

som refererer til en øget drivhusgasudledning i et

andet land. Et eksempel kunne være, at en virksomhed, der udleder store mængder drivhus-

gas, vælger at flytte produktionen fra Danmark til et andet land, hvor initiativets effekt på virk-

somheden er svagere eller ikke-eksisterende (fx ved krav til reduktion af drivhusgasudled-

ning). På den måde nedsættes den globale udledning ikke fuldt ud, da den tilsvarende stiger i

andre lande.

Reduktioner af drivhusgasudledningen i udlandet, fx mulig fortrængning af fossil energi i andre

lande. Et eksempel kunne være øget udbygning af vedvarende energiproduktion, som via el-

handel med vores nabolande fortrænger elproduktion baseret på fossile energikilder i elmixet.

Et andet eksempel kunne være et erhvervsfremmende initiativ, som tilskynder fx energiinten-

sive virksomheder at flytte aktivitet fra et andet land til Danmark, hvor energiforbruget i Dan-

mark er forbundet med færre drivhushasudledninger end det oprindelige land. Der kunne også

være tale om initiativer, der påvirker udledningen fra international skibs- og luftfart.

•

Denne vurdering bør præsenteres sammen med resultaterne af de opgjorte konsekvenser for de nati-

onale udledninger.

5.3

Konsekvensberegninger vedrørende miljø og natur

Når de miljø- og naturmæssige konsekvenser skal opgøres, anbefales det at følge trinnene, som an-

ført i figur 1. De enkelte trin gennemgås nedenfor med fokus på miljø og natur.

Trin 1: Beskrivelse af initiativet

Det beskrives, hvordan initiativet er udformet, om det fx er: tilladelse, forbud, afgift, afgiftsdifferentie-

ring, tilskud, bevilling, subsidie, mærkning, kvoteordning, andet eller kombinationer heraf. Det kan

være fordelagtigt at opdele i underpunkter, hvis muligt, for derved at lette identifikationen af konse-

kvenser senere.

Trin 2: Opstil baseline

For miljø og natur kan dette trin gennemføres efter Trin 1, hvis der er tale om kendte sammenhænge

mellem initiativ og konsekvenser. Hvis dette ikke er tilfældet, gennemføres Trin 2

efter

Trin 4.

For miljø og natur foreligger der ikke på samme måde som for klima én enkelt baseline. For en række

miljøkonsekvenser findes der etablerede baselines, som skal benyttes i opgørelser. De er angivet i

boks 11 nedenfor. På områder, hvor der ikke findes en etableret baseline, er det nødvendigt, at der i

forbindelse med arbejdet opstilles en baseline efter principperne

jf. Vejledning i samfundsøkonomiske

konsekvensvurderinger

Vejledning i samfundsøkonomiske konsekvensvurderinger,

Finansministeriet 2017, afsnit 3.2.

Side 26 / 37

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 13: Vejledning om vurdering af konsekvenser for klima, miljø og natur

På områder, der berører aktiviteter der ligger til grund for Energistyrelsens Basisfremskrivning, skal

baseline opstilles i overensstemmelse hermed. Det gælder fx fremskrivning af energiforbrug, brænd-

selstyper, trafikarbejde, køretøjstyper, arealanvendelse, husdyr, gødningsmængder, spildevands-

mængder, antal anlæg, anlægstyper mv.,

jf. afsnit 5.2.1, Trin 3.

Her kan der som nævnt være behov

for at kontakte de institutioner, der leverer input til fremskrivningen,

jf. tabel 6.

Eksempler på baselines inden for miljø- og naturområdet er angivet i boks 11 nedenfor.

Boks 11

Inden for miljø- og naturområdet foreligger der på nuværende tidspunkt fx baselines på følgende områder:

•

Luft: Den nationale emissionsopgørelse og basisfremskrivning af luftforurenende stoffer baseret på energistyrelsens basisfremskrivning.

Fx DCE: Fremskrivning af emissioner. SO2, NOx, NMVOC, NH3, PM2,5 og sod. Videnskabelig rapport 2018, nr. 298.

•

Vand: Vandområdeplaner 2015-2021. Baseline for Vandområdeplaner 2022-2027 opgøres medio 2020. Årlig afrapportering af NOVANA.

•

Støj: Støj-Danmarkskortet, Miljøstyrelsen.

•

Affald: Affaldsmodellen FRIDA, Miljøstyrelsen. Ny model GREASE er under udvikling.

•

Arealanvendelse: For landbrugsarealet: Landbrugsfremskrivningen, KU

•

Natur, arter og fredninger: Bestemmelserne i naturbeskøttelseslovens § 3, artsfredningsbekendtgørelse og EU’s naturdirektiver om at

sikre naturens tilstand.

Trin 3: Ændringer i aktiviteter

Ændringer i aktiviteter som følge af initiativet opgøres, så forskellen mellem baseline og initiativ kan

angives. Det kan enten gøres ved at opstille aktiviteter i baseline og i et policy-scenarie og derefter

fratrække differencen eller ved at opstille aktiviteter i baseline og regne marginalt på ændringen. Der

tages udgangspunkt i beskrivelsen af initiativet i Trin 1. På det grundlag identificeres, baseret på ind-

hentet litteratur og anden foreliggende viden, hvilke ændringer initiativet kan forventes at medføre og

på hvilken måde. I det omfang der ikke foreligger data og beskrivelser, må der anvendes bedste mu-

lige skøn, fx ekspertskøn, sund fornuft og lignende, der så vidt muligt dokumenteres med referencer.

Den anvendte metode skal under alle omstændigheder dokumenteres.

Der kan fx være tale om ændringer i trafikarbejde, landbrugsproduktion, jagt og fiskeri, anlægsarbejde

eller andre samfundsmæssige aktiviteter, som medfører konsekvenser for miljø og natur. Det vil sige

konsekvenser for fx luftkvalitet, vandkvalitet, jordforurening, støj, lugt, affaldstyper eller -mængder og

arealanvendelse – eller kombinationer heraf.

I det omfang, der er tale om aktiviteter, der ligger til grund for Energistyrelsens Basisfremskrivning, skal

de samme grunddata som udgangspunkt anvendes i opgørelsen af de miljø- og naturmæssige konse-

kvenser. Det vil her være nødvendigt at kontakte de institutioner, der leverer input til fremskrivningen,

jf. tabel 6.

Det samme gælder for aktiviteter, der ligger til grund for øvrige baselines,

jf. boks 11.

Trin 4: Analysér ændringer

Herefter skal det angives hvilke typer ændringer i miljø- og natur, der forventes at følge af de identifi-

cerede ændringer i samfundsmæssige aktiviteter. Det er som tidligere nævnt ikke muligt at opstille en

udtømmende liste. Se tabel 4 for eksempler på typiske konsekvenser for miljø og natur.

Trin

5: Kvantificer ændringer

Efter at typerne af konsekvenser er identificeret, skal omfanget estimeres. I nogle tilfælde er det ikke

muligt at kvantificere de pågældende konsekvenser på grund af mangel på viden og data. I sådanne

tilfælde skal der alligevel redegøres for de kvalitative vurderinger som en del af beslutningsgrundlaget.

Side 27 / 37

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 13: Vejledning om vurdering af konsekvenser for klima, miljø og natur

Konsekvenserne for miljø og natur opgøres med de for hvert område relevante enheder og opgørel-

sesmetoder.

Trin 6: Præsentation af de samlede miljø- og naturmæssige konsekvenser

Her angives de samlede konsekvenser for miljø og natur, opdelt efter relevante kategorier,

jf. tabel 1.

Alle konsekvenser skal tages i betragtning, såvel positive som negative og det skal angives over hvil-

ken periode, opgørelsen er lavet. Både de kvalitative og kvantitative beskrivelser skal fremgå, ligesom

variationer i effekter over år også skal fremgå.

Herunder anbefales det, at eventuelle afvigelser og andre hensyn samt vurderingen heraf, også præ-

senteres sammen med resultaterne,

jf. tabel 12.

Tabel 12

Præsentation af samlede konsekvenser for miljø og natur

Positive konsekvenser

Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Negative konsekvenser

Anm.: Se bilag B og C for angivelse af konsekvenser i bemærkninger til hhv. lovforslag og bekendtgørelser.

Hensyn til globale effekter på miljø og natur

Vejledningen gælder opgørelse af nationale udledninger. Det anbefales at supplere denne opgørelse

med en kvalitativ vurdering af, hvordan tiltaget kunne påvirke miljø og natur globalt, herunder både po-

sitivt og negativt, fx:

•

Indirekte ændringer i arealanvendelse (ILUC). Et eksempel kunne være, hvis en øget svine-

produktion i Danmark medfører en højere produktion af sojabønner til foder i tredjelande med

afskovning og tab af biodiversitet til følge.

En stor andel af danske udledning af luftforurenende stoffer som SOx, NOx og partikler trans-

porteres til udlandet, hvor det påvirker befolkningens sundhed negativt. Dermed er der globale

gevinster ved eksempelvis miljøzoner eller regulering af brændeovne.

•

5.4

Præsentation af samlede konsekvenser

De samlede konsekvenser for klima, miljø og natur præsenteres,

jf. tabel 13.

Alle konsekvenser skal

tages i betragtning, såvel positive som negative, og hvad enten de berører klima, miljø eller natur.

Både de kvalitative og kvantitative beskrivelser skal fremgå, ligesom variationer i effekter over år også

skal fremgå. Hvis der ikke vurderes at være konsekvenser, så anføres dette.

Herunder anbefales det, at eventuelle afvigelser og andre hensyn samt vurderingen heraf, også præ-

senteres sammen med resultaterne.

Side 28 / 37

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 13: Vejledning om vurdering af konsekvenser for klima, miljø og natur

Tabel 13

Præsentation af samlede konsekvenser for klima, miljø og natur

Positive konsekvenser

Klima-, miljø-, og naturmæssige

konsekvenser

Negative konsekvenser

Anm.: Se bilag B og C for angivelse af konsekvenser i bemærkninger til hhv. lovforslag og bekendtgørelser.

Side 29 / 37

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 13: Vejledning om vurdering af konsekvenser for klima, miljø og natur

Bilag A – Ordforklaringer og forudsætninger

A. 1 Love og bekendtgørelser – hvornår skal konsekvenserne beregnes?

Når bekendtgørelser skal konsekvensvurderes på et område, skal konsekvenser, som tidligere er

kvantificeret i forbindelse med lovforslaget, ikke kvantificeres igen. I stedet kan der i forbindelse med,

at bekendtgørelsen sendes i ekstern høring, i høringsmaterialet henvises til kvantificeringen i det op-

rindelige lovforslag. Hvis der ikke er sket en kvantificering i forbindelse med lovforslaget, ellers hvis

bekendtgørelsen afviger fra lovforslaget og disse afvigelser har klima-, miljø- og naturmæssige konse-

kvenser, skal afvigelserne kvantificeres iht. retningslinjerne i vejledningen, og resultatet anføres i hø-

ringsmaterialet i forbindelse med, at bekendtgørelen sendes i ekstern høring.

A. 2 Levetider for anlæg og køretøjer

I tabel A.2.1 er der angivet en række eksempler på vejledende levetidsantagelser. Der er tale om an-

tagelser for tekniske levetider, dvs. at der ikke er taget højde for økonomiske eller øvrige hensyn.

Tabel A.2.1

Eksempler på antagelser om teknisk levetid

Anlæg/køretøj

Traktorer

Mejetærskere

Gravemaskiner

Gaffeltrucks

Færger

Fiskekuttere

Personbiler

Varebiler

Lastbiler

Busser

Tog

Asfalt

Stalde

Kollektiv opvarmning: fjernvarmeværk

Individuel opvarmning - gasfyr

Individuel opvarmning - oliefyr

Antaget levetid (år)

Kilde:

Eksempler på anvendte antagelser baseret på faglige estimater fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, DCE

(2017) og Transport- og Boligministeriet.

A. 3 Udledninger af drivhusgasser

ETS-udledninger (kvoteomfattede drivhusgasudledninger)

De kvoteomfattede udledninger omfatter energiproduktion, tung industri, luftfart og andre store punkt-

kilder. Den samlede kvotemængde fastsættes på EU niveau, og mængden skærpes årligt. Kvoterne

udbydes på et fælleseuropæisk marked, hvor kvotevirksomhederne handler kvoter, hvilket betyder, at

der ikke kan foretages direkte regulering af kvotesektorens udledninger på nationalt niveau.

Side 30 / 37

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 13: Vejledning om vurdering af konsekvenser for klima, miljø og natur

Non-ETS-udledninger (ikke-kvoteomfattede drivhusgasudledninger)

De ikke-kvoteomfattede udledninger omfatter primært transport, landbrug, husholdninger, øvrige er-

hverv, affald og et antal mindre, decentrale kraftvarmeværker, dvs. talrige større og mindre udled-

ningskilder. Reguleringen sker gennem en national indsats i de enkelte lande, der har fået reduktions-

mål relativt til 2005-udledningerne. Basisåret er 2005, hvilket skyldes, at det er det tidligste år, hvor

der forelå data, der muliggjorde opdelingen mellem kvote- og ikke-kvoteomfattede udledninger. Den

europæiske indsats er fordelt mellem medlemsstaterne efter aftale for perioderne 2013-2020 og 2021-

2030.

LULUCF

Opgørelse af optag og udledninger af kulstof og metan i forbindelse med dyrkning af jord, drift af

skove og arealbrugsændringer. LULUCF-sektoren inkluderer også udledning af lattergas fra omsæt-

ning af jordens organiske materiale.

Side 31 / 37

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 13: Vejledning om vurdering af konsekvenser for klima, miljø og natur

Bilag B - Skabelon for bemærkninger til lov-

forslag

Bemærkninger til lovforslaget

[Fast punkt i lovforslag]

Klimamæssige konsekvenser og miljø- og naturmæssige konsekvenser [Faste punkter i lov-

forslag]

[Her indsættes dels korte beskrivelser af baggrunden for de kvantitative konsekvensopgørelser og de

kvalitative konsekvensbeskrivelser. Udelades beskrivelse af enkelte konsekvenser, svarer det til en

vurdering af, at der ingen væsentlige konsekvenser er. I tilfælde af at det ikke vurderes muligt at kvan-

tificere konsekvenserne, skal dette fremgå eksplicit. Konsekvenserne skal adresseres, såfremt de

overstiger væsentlighedskriterierne som angivet i tabel 1, herunder særligt nedenstående konsekven-

ser:

Direkte og indirekte klimamæssige konsekvenser, ændringer i

•

Drivhusgasudledningen

Direkte og indirekte miljø- og naturmæssige konsekvenser, herunder ændringer i

•

Vand- og havmiljø (vandløb, søer, kystvande, havet og grundvand)

•

Luftkvalitet

•

Jordmiljø

•

Affaldstyper og -mængder

•

Støj

•

Lugt

•

Arealanvendelse

•

Beskyttede og fredede naturområder og arter

Sammenfattende skema [Fast punkt i lovforslag]

[I de fremhævede rækker i skemaet herunder indsættes de beregnede klimamæssige konsekvenser

og de miljø- og naturmæssige konsekvenser særskilt, evt. med kort forklarende tekst og angivelse af

usikkerheder ved beregningerne samt opsummering af væsentlige kvalitative vurderinger. For kli-

mamæssige konsekvenser skal der skelnes mellem øgede- og reducerede drivhusgasudledninger.]

Den eksisterende skabelon for bemærkninger til lovforslag skal således fortsat følges,

jf. Vejledning om lovkvalitet.

Side 32 / 37

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 13: Vejledning om vurdering af konsekvenser for klima, miljø og natur

Tabel B. 1

Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang{Hvis nej, anfør

”Ingen”)

Økonomiske konsekvenser for stat,

kommuner og regioner

Implementeringskonsekvenser for stat,

kommuner og regioner

Økonomiske konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative konsekvenser for

borgerne

[Klimamæssige konsekvenser]

[Miljø- og naturmæssige konsekvenser]

Forholdet til EU-retten

[Her kan indsættes de centrale

resultater for vurdering af de positive

klimamæssige konsekvenser]

[Her kan indsættes de centrale

resultater for vurdering af de positive

miljø- og naturmæssige konsekvenser]

[Her kan indsættes de centrale

resultater for vurdering af de negative

klimamæssige konsekvenser]

[Her kan indsættes de centrale

resultater for vurdering af de negative

miljø- og naturmæssige konsekvenser]

Negative konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang{Hvis nej, angiv

”Ingen”)

Side 33 / 37

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 13: Vejledning om vurdering af konsekvenser for klima, miljø og natur

Bilag C - Skabelon for bemærkninger til be-

kendtgørelser

Klimamæssige konsekvenser og miljø- og naturmæssige konsekvenser

Her indsættes dels korte beskrivelser af baggrunden for de kvantitative konsekvensopgørelser, dels

de kvalitative konsekvensbeskrivelser. Udelades beskrivelse af enkelte konsekvenser, svarer det til en

vurdering af, at der ingen væsentlige konsekvenser er. I tilfælde af at det ikke vurderes muligt at kvan-

tificere konsekvenserne, skal dette fremgå eksplicit. For bekendtgørelser, der udmønter rammelovgiv-

ning mv., opgøres kun de effekter, der ligger ud over, hvad der var forudsat i rammelovgivningen mv.

Ved en eventuel ’overopfyldelse’ af EU-retlige minimumsforpligtelser skal de klima-, miljø- og natur-

mæssige konsekvenser heraf i fornødent omfang også beskrives. Konsekvenserne skal adresseres,

såfremt de overstiger væsentlighedskriterierne som angivet i tabel 1, herunder nedenstående konse-

kvenser:

Direkte og indirekte klimamæssige konsekvenser, ændringer i

•

Drivhusgasudledningen

Direkte og indirekte miljø- og naturmæssige konsekvenser, herunder ændringer i

•

Vand- og havmiljø (vandløb, søer, kystvande, havet og grundvand)

•

Luftkvalitet

•

Jordmiljø

•

Affaldstyper og -mængder

•

Støj

•

Lugt

•

Arealanvendelse

•

Beskyttede og fredede naturområder og arter

Kvantificeringsskema for klimamæssige konsekvenser og miljø- og naturmæssige konsekven-

ser

[I skemaet indsættes de beregnede klimamæssige konsekvenser og de miljø- og naturmæssige kon-

sekvenser, evt. med kort forklarende tekst og angivelse af usikkerheder ved beregningerne samt op-

summering af væsentlige kvalitative vurderinger. Konsekvensvurderingsskemaet vedlægges hørings-

materialet ved den offentlige høring, når de klima-, miljø- og naturmæssige konsekvenser overstiger

væsentlighedskriterierne,

jf. tabel 1 i vejledningen.

For klimamæssige konsekvenser skal der skelnes

mellem øgede- og reducerede drivhusgasudledninger.]

Tabel C. 1

Kvantificeringsskema for klimamæssige konsekvenser og miljø- og naturmæssige konsekvenser

Positive konsekvenser (hvis ja, angiv

omfang{Hvis nej, anfør ”Ingen”)

[Her kan indsættes de centrale

resultater for vurdering af de positive

klimamæssige konsekvenser]

[Her kan indsættes de centrale

resultater for vurdering af de positive

miljø- og naturmæssige konsekvenser]

Negative konsekvenser (hvis ja, angiv

omfang{Hvis nej, angiv ”Ingen”)

[Her kan indsættes de centrale

resultater for vurdering af de negative

klimamæssige konsekvenser]

[Her kan indsættes de centrale

resultater for vurdering af de negative

miljø- og naturmæssige konsekvenser]

[Klimamæssige konsekvenser]

[Miljø- og naturmæssige konsekvenser]

Side 34 / 37

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 13: Vejledning om vurdering af konsekvenser for klima, miljø og natur

Bilag D – Liste over centrale miljø- og natur-

mål i EU

Vandrammedirektivet: Indsatsbehov afklares i løbet af 2020.

Habitatdirektivet: Langsigtet mål om opnåelse af gunstig bevaringsstatus for beskyttede naturtyper

og arter. Natura 2000 planer fastlægger mål og indsatser i 6-årige planperioder.

Havstrategidirektivet: Indsatsprogram offentliggøres ultimo 2021.

Nitratdirektivet: Målsætning om nedadgående trend.

Reduktioner af drivhusgasudledning i ikke-kvotesektoren på 39 % i 2030 og karbonneutral i 2050.

Helcom og Ospar: Fosformålsætning i 2030.

EU’s affaldsdirektivs krav om genanvendelse af municipal waste, emballage, mv.

Affaldsdirektivet (EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV (EU) 2018/851) indeholder

mål om 65 % genanvendelse af municipal waste i 2030 og mål om at reducere deponering til 10 %

af municipal waste (Danmark har nået målet vedr. deponering).

Emballagedirektivet (EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV (EU) 2018/852)

Indeholder mål om genanvendelse af 75 % af emballageaffaldet i 2030.

WEEE direktivet (EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV (EU) 2018/851) indeholder

følgende målsætninger:

>95 % genanvendelse, forberedes med henblik på genbrug eller nyttiggøres af udtjente køretøjer.

>65 % særskilt indsamling af elektronikaffald

>45 % indsamling af batteriaffaldet.

Genanvendelse af husholdningsaffald i henhold til ressourcestrategien ”Danmark uden affald”,

hvor der, i alt, skal genanvendes 50 % af bestemte affaldsfraktioner i 2022 (madaffald, papir, pap,

glas, plast, træ, blandet emballage samt jern og metal) fra husholdningerne.

Deponering af husholdningsaffald.

Kommende havstrategi-mål.

Målsætning for pesticidbelastning.

•

Side 35 / 37

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 13: Vejledning om vurdering af konsekvenser for klima, miljø og natur

Bilag E – Sammenhæng til tidligere anvendte

begreber

Denne vejledning har introduceret nye begreber og præciseringer i forhold til tidligere vejledninger for

at tydeliggøre relevante sondringer, og hvad der fremadrettet er behov for at få belyst, herunder – hvor

muligt – kvantificeret.

I nedenstående tabel E. 1 er vist en oversigt over forskelle og ligheder i begreber i den tidligere gene-

relle

Vejledning om konsekvensanalyser

udgivet af Finansministeriet m.fl. i maj 2005, og

Samfunds-

økonomisk vurdering af miljøprojekter

udgivet af Miljøministeriet i 2010 og nærværende vejledning.

Tabellen er opbygget, så tidligere begreber og nye kan sammenholdes.

Fx hed ”Indirekte konsekvenser” tidligere både ”indirekte konsekvenser”, ”øvrige konsekvenser” og

”afledte konsekvenser”.

Tabel E.1

Sammenligning af tidligere og nye begreber for klima-, miljø- og naturmæssige konsekvenser

Konsekvenser

Før (2005)

Før (2010)

Nu (2020)

Direkte konsekvenser

Indirekte konsekvenser (afledte konsekvenser)

Indirekte

konsekvenser

Indirekte konsekvenser

Øvrige

konsekvenser

Afledte

konsekvenser

Kilde:

Vejledning om konsekvensanalyser,

Finansministeriet m.fl.,maj 2005, og

Samfundsøkonomisk vurdering af

miljøprojekter,

Miljøministeriet 2010, og

Vejledning om vurdering af konsekvenser for klima, miljø og natur,

Klima-, Energi-, og Forsyningsministeriet m.fl., 2020.

Side 36 / 37