Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21
KEF Alm.del Bilag 129
Offentligt
Høringsnotat vedrørende udkast til bekendtgørelse om
tilskud til projekter vedrørende udrulning af
fjernvarmedistributionsnet
Kontor/afdeling
Center for Forsyning
Dato
21-12-2020
J nr.
2020 - 13172
/JEKS/TKWI/ACM
Bekendtgørelsen har været udsendt i ekstern høring fra den 30. oktober 2020 til
den 26. november 2020.
Ved fristens udløb er der indkommet 20 høringssvar, heraf har 16 høringsparter
haft selvstændige bemærkninger.
Følgende høringsparter har angivet, at de ikke har bemærkninger til udkast til
bekendtgørelse: Advokatrådet, Danske Bygningskonsulenter, Erhvervsflyvningens
Sammenslutning og Københavns Erhvervsakademi.
Følgende høringsparter har afgivet bemærkninger til udkast til bekendtgørelse:
Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Fjernvarme, Decentral Energi, Evida,
Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Frederiksberg Forsyning, FSR
–
Danske
Revisorer, Intelligent Energi, Kommunernes Landsforening, Landbrug og
Fødevarer, Netvarme, PlanEnergi, Sandved Tornemarke Kraftvarmeværk, SEP
Sønderjylland, TEKNIQ Arbejdsgiverne.
Nedenfor redegøres for de væsentligste punkter i høringssvarene samt Klima,
Energi- og Forsyningsministeriets bemærkninger (i kursiv).
Det bemærkes, at høringsnotatet er emneopdelt. Høringssvarene er alene
gengivet i hovedtræk. Ønskes detaljerede oplysninger om svarenes indhold,
henvises til de fremsendte høringssvar.
Indhold
1.
Konkurrenceforholdet mellem kollektive og individuelle varmeløsninger ....... 3
1.1.
1.2.
1.3.
1.4.
2.
Bemærkninger til Bygningspuljen og Skrotningsordningen ...................... 3
Fjernvarmepuljens timing ift. øvrige tilskudspuljer................................... 4
Fjernvarmepuljens størrelse ift. øvrige tilskudspuljer ............................... 5
Fjernvarmepuljens tilskudssats ift. øvrige tilskudspuljer .......................... 6
Energistyrelsen
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København V
Puljemidlernes tilgængelighed .......................................................................... 7
1
T: +45 3392 6700
E: [email protected]
www.ens.dk
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 129: Orientering vedrørende bekendtgørelse om fjernvarmepuljen, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2.1.
2.2.
2.3.
3.
Forslag om at gøre alle puljemidler tilgængelige i år 2021 ....................... 7
Tilskudsberettigede konverteringer .......................................................... 7
Forslag om krav til fjernvarmens brugerøkonomi ..................................... 8
Krav om grøn fjernvarme .................................................................................. 9
3.1.
3.2.
Forslag om VE-krav .................................................................................... 9
Energieffektiv fjernvarme .......................................................................... 9
4.
5.
Reviderede regler i projektbekendtgørelsen .................................................. 10
Tilskuddets tilskyndelsesvirkning på et konverteringsprojekt ........................ 11
5.1.
5.2.
5.3.
5.4.
5.5.
Muligheden for at nedsætte forbrugerpriserne...................................... 11
Krav om betinget godkendelse af projektforslaget ................................. 12
Kommunal godkendelse af projekter, der ikke opnår tilsagn om tilskud 13
Krav om, at projektet ikke vil blive gennemført uden tilskud ................. 13
Fortætningsprojekter .............................................................................. 14
6.
Ansøgningsproces............................................................................................ 15
6.1.
6.2.
6.3.
6.4.
Beregningsmetode til minimumstilslutning ............................................ 15
Prioritering af Fjernvarmepuljens midler ................................................ 15
Energistyrelsens sagsbehandling ............................................................. 16
Øvrige bemærkninger til ansøgning ved Fjernvarmepuljen .................... 17
7.
8.
Driftsoverskud ................................................................................................. 17
Projektbudget og -regnskab ............................................................................ 18
8.1.
8.2.
8.3.
Krav om revision ...................................................................................... 18
Støtteberettigede omkostninger ............................................................. 18
Dokumentationskrav til projektbudget ................................................... 19
9.
Udbetalingsproces ........................................................................................... 19
9.1.
9.2.
Tidsmæssige krav .................................................................................... 19
Dokumentationskrav ............................................................................... 20
Tekstnære rettelser: .................................................................................... 20
Øvrige kommentarer ................................................................................... 22
10.
11.
Side
2
af
22
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 129: Orientering vedrørende bekendtgørelse om fjernvarmepuljen, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2311117_0003.png
1. Konkurrenceforholdet mellem kollektive og
individuelle varmeløsninger
Fjernvarmepuljen er en ud af fire tilskudspuljer til udfasning af individuelle olie- og
gasfyr. De øvrige puljer er navngivet Bygningspuljen, Skrotningsordningen og
Afkoblingsordningen. I overordnede træk støtter Bygningspuljen og
Skrotningsordningen konvertering til individuelle varmepumper, mens
Fjernvarmepuljen støtter konvertering til fjernvarme. Afkoblingsordningen
understøtter begge typer konvertering.
Tilskudspuljerne blev vedtaget med
’Kli aaftale for e ergi og i dustri v. 2020’ af
22. juni (herefter klimaaftalen). Den konkrete fordeling af midlerne mellem
tilskudspuljerne blev aftalt af parterne bag klimaaftalen i den opfølgende aftale af
30. oktober 2020.
Af den opfølgende aftale til klimaaftalen fremgår det bl.a., at
”Det
er vigtigt for partierne, at der er en god balance mellem de kollektive og
individuelle opvarmningsformer. Det skal være muligt at få tilskud til fjernvarme i
de områder, hvor fjernvarmen er samfundsøkonomisk fordelagtigt. I områder, der
ikke er udlagt til fjernvarme, skal det i stedet være muligt at få tilskud til en
varmepumpe. Men det er samtidig også vigtigt, at potentialet for fjernvarme ikke
bliver undermineret i områder, hvor fjernvarme er den hensigtsmæssige løsning, fx
i mange tætbebyggede områder, hvor der i dag er opvarmning med gas.
Aftalekredsen er derfor enige om, at der løbende skal gøres status på indsatsen for
bl.a. at sikre, at der ikke sker en udhulning af grundlaget for nye
fjernvarmeområder.”
1.1. Bemærkninger til Bygningspuljen og Skrotningsordningen
Dansk Fjernvarme mener, at tilskuddet til individuelle varmepumper skal afskæres
i det øjeblik, et fjernvarmeselskab fremsender et projektforslag.
Foreningen af Rådgivende Ingeniører foreslår, at der ikke skal kunne opnås tilskud
til individuelle varmepumper eller afkobling fra naturgas i modningsperioden for
et udrulningsprojekt mellem projektforslagets principgodkendelse og det endelige
tilsagn hos Energistyrelsen og den endelige godkendelse hos
kommunalbestyrelsen.
Kommunernes Landsforening finder tilskudsordningerne til varmepumper i strid
med energiaftalen, idet der kan gives tilskud til varmepumper, uden det har været
undersøgt, om der kan udlægges fjernvarme.
Side
3
af
22
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 129: Orientering vedrørende bekendtgørelse om fjernvarmepuljen, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2311117_0004.png
Dansk Fjernvarme mener, at Bygningspuljen skal ændres, så tilskud også gives til
husstande, der ændrer varmesystem fra el-paneler til vandbåret system og
konverterer til fjernvarme.
Dansk Fjernvarme mener, at puljerne til udfasning af olie- og gasfyr i højere grad
skal understøtte den kommunale varmeplanlægning, fx ved at tilskudspuljerne til
varmepumper målrettes områder opvarmet med oliefyr, indtil der er lavet
varmeplanlægning i de kollektive gasområder.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets bemærkninger
Energistyrelsen kan oplyse, at betingelserne for, hvornår man kan opnå støtte til
individuelle varmepumper, reguleres i tilskudsbekendtgørelserne for
Bygningspuljen og Skrotningsordningen, der giver støtte til individuelle
varmepumper. Ordningerne er trådt i kraft i oktober 2020, og udkast til
bekendtgørelserne for disse har været i høring. Energistyrelsen inddrager
bemærkningerne i det videre arbejde med disse puljer.
1.2. Fjernvarmepuljens timing ift. øvrige tilskudspuljer
Kommunernes Landsforening og Dansk Fjernvarme finder, at Fjernvarmepuljen
kommer for sent i forhold til tilskudsordninger til varmepumper.
PlanEnergi fremhæver, at tilskuddet til varmepumper gives umiddelbart efter
investeringen i modsætning til fjernvarmepuljen, hvor tilskuddet først udbetales,
når konverteringerne er gennemført.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets bemærkninger
Af den opfølgende aftale fremgår det bl.a.:
”Partierne
er endvidere enige om, at udmøntningen skal ske hurtigst muligt for at
sætte skub i udfasningen af olie- og gasfyr. Det forventes allerede at blive muligt at
få tilskud via Skrotningsordningen og Bygningspuljen i oktober 2020, mens
Fjernvarmepuljen og Afkoblingsordningen forventes at kunne træde i kraft primo
2021.”
Tilskuddet kan først udbetales efter gennemførelsen af den eller de konverteringer,
man har modtaget tilsagn om tilskud til. Det gælder for både Fjernvarmepuljen,
Skrotningsordningen og Bygningspuljen. Forskellen er, at fjernvarmeprojekter
typisk har en længere implementeringshorisont end individuelle varmepumper,
hvorfor der går længere tid fra tilsagn om tilskud til udbetaling af tilskud.
Energistyrelsen henviser dog til, at det er helt almindelig praksis ved udmøntning
af tilskudsordninger, at udbetaling først sker, når en tilsagnsmodtager har
Side
4
af
22
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 129: Orientering vedrørende bekendtgørelse om fjernvarmepuljen, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2311117_0005.png
dokumenteret, at projektet er gennemført som forudsat i tilsagnet. Denne praksis
mindsker risikoen for, at et tilskud senere skal tilbagebetales, hvis et projekt ikke
kan gennemføres som forudsat i tilsagnet.
1.3. Fjernvarmepuljens størrelse ift. øvrige tilskudspuljer
Kommunernes Landsforening, Dansk Fjernvarme og Decentral Energi finder, at
fjernvarmepuljen er for lille ift. puljerne til varmepumper og i forhold til
potentialet for fjernvarmekonverteringer.
Dansk Fjernvarme og Decentral Energi finder med henvisning til COWI's rapport
om fjernvarmepotentialet i naturgasområder, at 200.000 boliger med fordel kan
skifte til fjernvarme.
Kommunernes Landsforening pointerer, at der mangler indsigt i grundlaget bag
fordelingen af midlerne til tilskudspuljerne til udfasning af olie- og gasfyr.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets bemærkninger
Fordelingen af puljemidler mellem kollektiv og individuel opvarmning er resultatet
af de politiske forhandlinger forud for indgåelse af den opfølgende aftale. Af
aftalen fremgår det bl.a., at:
”Det
er vigtigt for partierne, at der er en god balance mellem de kollektive og
individuelle opvarmningsformer. Det skal være muligt at få tilskud til fjernvarme i
de områder, hvor fjernvarmen er samfundsøkonomisk fordelagtigt. I områder, der
ikke er udlagt til fjernvarme, skal det i stedet være muligt at få tilskud til en
varmepumpe. Men det er samtidig også vigtigt, at potentialet for fjernvarme ikke
bliver undermineret i områder, hvor fjernvarme er den hensigtsmæssige løsning, fx
i mange tætbebyggede områder, hvor der i dag er opvarmning med gas.
Aftalekredsen er derfor enige om, at der løbende skal gøres status på indsatsen for
bl.a. at sikre, at der ikke sker en udhulning af grundlaget for nye
fjernvarmeområder.”
Det fremgår endvidere, at:
”
Partierne er også enige om, at puljerne evalueres løbende, både ift. set-up og
fordeling af midler på de fire puljer med henblik på at følge udviklingen i afløbet
for bl.a. at sikre reduktion af fossilt energiforbrug. Første status skal foretages i
februar 2021 og derefter rapporteres to gange årligt.”
Dansk Fjernvarme og Decentral Energi henviser til en rapport om fjernvarmens
potentiale i naturgasområder udarbejdet af COWI for Energistyrelsen i foråret
Side
5
af
22
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 129: Orientering vedrørende bekendtgørelse om fjernvarmepuljen, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2311117_0006.png
2020 før vedtagelsen af klimaaftalen. Energistyrelsen bemærker, at COWI-
rapporten finder et bruger- og selskabsøkonomisk potentiale for fjernvarme på
mindst 25 % af det samlede teknisk mulige varmebehov i naturgasområder eller
85.000 bygninger. Potentialet er beregnet ved at sammenligne fjernvarme med
varmeforsyning fra individuelle gasfyr og individuelle varmepumper. Rapporten
finder et øvre bruger- og selskabsøkonomisk potentiale for fjernvarme på 36 % af
det samlede teknisk mulige varmebehov i naturgasområder eller på 123.000
bygninger, når det antages, at der i højere grad vælges træpillekedler og dyrere
varmepumpeløsninger frem for en luft-til-vand varmepumpe. Energistyrelsen har
tidligere refereret til fjernvarmepotentialet som værende knap 25 % og ca. 80.000
husstande frem for mindst 25 % og 85.000 bygninger (og op til 36 pct.) af det
samlede teknisk mulige varmebehov i de nuværende gasområder, som fremgår af
den endelige COWI-rapport. Energistyrelsen beklager den upræcise reference.
Energistyrelsen bemærker endvidere, at analysen bygger på mange overordnede
antagelser, som skaber stor usikkerhed om fjernvarmens potentiale og at
analysens konklusioner derfor bør anvendes med stor forsigtighed. Analysen
udgjorde endvidere blot en mindre del af et samlet beslutningsgrundlag.
1.4. Fjernvarmepuljens tilskudssats ift. øvrige tilskudspuljer
PlanEnergi og Dansk Fjernvarme finder, at udmøntningen af fjernvarmepuljen er
forskellig fra puljerne til individuelle varmepumper, hvilket resulterer i en
favorisering af individuelle varmepumper. Begge fremhæver, at støttesatsen til
fjernvarme er lavere, og at reglerne om minimumstilslutning medfører et mindre
tilskudsbeløb til fjernvarme.
PlanEnergi anbefaler at harmonisere støtten mellem fjernvarme og individuelle
varmepumper.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets bemærkninger
Det fremgår bl.a. af den politiske aftale, at:
”Fjernvarmeselskabers
konverteringsprojekter støttes med et fast beløb på op til
20.000 kr. per husstand, for det antal husstande, som udgør
minimumstilslutningen. Minimumstilslutningen er defineret som det antal
husstande, der skal tilkobles for at give balance i selskabsøkonomien for
konverteringsprojektet.”
Side
6
af
22
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 129: Orientering vedrørende bekendtgørelse om fjernvarmepuljen, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2311117_0007.png
Herudover bemærkes, at princippet om minimumstilslutning indebærer, at støtten
målrettes der, hvor behovet er størst og dermed rækker længere, end hvis
princippet ikke var indbygget i puljen.
2. Puljemidlernes tilgængelighed
2.1. Forslag om at gøre alle puljemidler tilgængelige i år 2021
Kommunernes Landforening, Dansk Fjernvarme og Netvarme ønsker, at alle
fjernvarmepuljens midler bliver tilgængelige i 2021 for at minimere risikoen for
afslag og forsinkelse af projektet.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets bemærkninger
Fordelingen af puljemidler over 3 år fra 2021-2023 er resultatet af en politisk
forhandling, og det er således ikke muligt at ændre administrativt. Det kan videre
oplyses, at det ikke er muligt at reservere midler på fremtidige finanslove, da
midlerne formelt set ikke er afsat, før de fremgår af finansloven for det enkelte år.
2.2. Tilskudsberettigede konverteringer
Dansk Fjernvarme og Decentral Energi mener, at alle typer varmeforbrugere, der
konverteres til fjernvarme, bør kunne få tilskud.
Dansk Erhverv mener, at fjernvarmepuljens formål også skal inkludere
sammenkobling af varmesystemer, da det øger udnyttelsen af overskudsvarme og
giver energieffektiviseringer.
Foreningen Rådgivende Ingeniører mener, at det er uklart hvad "pr. konverteret
varmeforbruger" dækker over. Foreningen af Rådgivende Ingeniører anbefaler, at
der gives tilskud "pr. afregningsmåler".
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets bemærkninger
Det fremgår af Klimaftalen, at
”Partierne
er endvidere enige om, at der afsættes 410 mio. kr. i 2021, 500 mio. kr. i
2022, 455 mio. kr. i 2023, 375 mio. kr. i 2024 og 545 mio. kr. årligt i 2025 og 2026,
240 mio. kr. i 2027, 260 mio. kr. i 2028, 280 mio. kr. i 2029 og 300 mio. kr. i 2030
(opgjort i 2020-priser og inklusiv afledt afgiftstab) til tilskudspuljer til udfasning af
olie- og gasfyr, herunder en pulje til afkobling fra naturgasnettet og til udrulning af
fjernvarme”
Energistyrelsen vurderer på baggrund af høringssvaret fra Foreningen Rådgivende
Ingeniører, at definitionen på en konvertering kan gøres mere tydelig. I udkastet til
Side
7
af
22
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 129: Orientering vedrørende bekendtgørelse om fjernvarmepuljen, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2311117_0008.png
bekendtgørelsen indgik både varmemåler og stikledning i definitionen, men
varmemåler kan udgå, da mindst én varmemåler alligevel altid etableres i
tilknytning til én stikledning. Derfor ændres definitionen § 2, stk. 1 nr. 5, til
"Etableringen af en ny stikledning hos en varmeforbruger, der overgår til
fjernvarmeforsyning". Rationalet bag definitionen er at lade tilskuddet følge
fjernvarmevirksomhedens omkostninger. Fjernvarmevirksomhedens omkostninger
er i højere grad bundet til etableringen af en stikledning frem for etableringen af
en varmemåler.
2.3.
Forslag om krav til fjernvarmens brugerøkonomi
TEKNIQ Arbejdsgiverne ser en risiko for, at fjernvarmeprojekter med ugunstig
brugerøkonomi får tilsagn om tilskud, hvilket kan lede til begrænset
tilslutningsinteresse eller til suboptimale løsninger hos den enkelte bygningsejer.
Derfor foreslås det at sikre, at tilskudspuljen målrettes de områder, hvor der vil
være en positiv brugerøkonomi ved at indføre følgende betingelser i § 5:
1. At der er beregnet brugerøkonomi inkl. evt. tilskud for de enkelte
bygninger.
2. At brugerøkonomien for fjernvarme er sammenlignet med
brugerøkonomien for konvertering til individuel varmepumpe, som er
alternativet i langt de fleste bygninger.
3. At brugerøkonomien for opvarmning med fjernvarme ikke er højere end
brugerøkonomien for opvarmning med en individuel varmepumpe i et
antal bygninger svarende til minimumstilslutningen.
Intelligent Energi mener, at der bør indføjes en betingelse i § 5 om, at der kun kan
ydes tilskud til projekter, som resulterer i en varmepris under 12.500 kr./år, da det
er den pris, det koster at opvarme et standardhus med luft-til-vand-varmepumpe.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets bemærkninger
Energistyrelsen vurderer, at det ikke er nødvendigt at stille yderligere krav om
fjernvarmens brugerøkonomi. Det skyldes, at Fjernvarmepuljen allerede stiller krav
om, at der skal foreligge et betinget projektforslag eller et godkendt projekt med
vilkår om bortfald, hvis der ikke efterfølgende opnås tilskud fra Fjernvarmepuljen.
Det betyder, at projektet allerede har gennemgået en indledende kommunal
vurdering. I vurderingen finder kommunen, at projektet er det samfundsøkonomisk
bedste projekt, og at fjernvarmen er tilstrækkelig attraktiv til at opnå den fornødne
tilslutning til udrulningen. Endvidere vurderes det, at en udregning af
brugerøkonomi på bygningsniveau er administrativt meget tungt.
Side
8
af
22
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 129: Orientering vedrørende bekendtgørelse om fjernvarmepuljen, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2311117_0009.png
3. Krav om grøn fjernvarme
3.1. Forslag om VE-krav
TEKNIQ Arbejdsgiverne foreslår, at der indføres en betingelse i § 5 om, at i det
omfang projektet nødvendiggør en udbygning med yderligere
produktionskapacitet i fjernvarmesystemet, skal den yderligere
produktionskapacitet baseres på store varmepumper eller andre lokale ikke-fossile
energikilder. Kravet skal sikre, at fjernvarmeproduktion bliver så bæredygtig som
muligt.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets bemærkninger
Energistyrelsen har ikke fundet anledning til at stille krav til en fremtidig
varmeproduktion. Det skyldes, at formålet med Fjernvarmepuljen er at udfase olie-
og gasfyr og skabe CO
2
-reduktioner. Ifølge basisfremskrivningen 2020 forventes
fjernvarmens VE-andel i 2030 at udgøre 79 %. Når fjernvarme udfaser individuelle
olie- og gasfyr, vil der derfor altid forventeligt være en væsentlig CO2-reduktion,
som er værd at tilskynde. Endvidere understøtter den reviderede
projektbekendtgørelse en yderligere etablering af VE-anlæg i fjernvarmen. Det
skyldes bl.a. frafaldet af kraftvarmekravet, brændselsbindingen og muligheden for
at fjerne den fossile reference i fjernvarmeprojekter.
3.2. Energieffektiv fjernvarme
Kommunernes Landsforening finder, at det er nødvendigt for kommunerne at
vide, hvilke projekter der opfylder kravet om energieffektiv fjernvarme i
forbindelse med projektets ansøgning om kommunalbestyrelsens godkendelse.
Dansk Fjernvarme og Decentral energi ser frem til, at Energistyrelsen offentliggør
listen over energieffektive fjernvarmenet, da det vil lette fjernvarmeselskabernes
arbejde med selv at dokumentere, at de opfylder kravet.
Foreningen af Rådgivende Ingeniører undrer sig over, at der stilles krav om
energieffektiv fjernvarme, da langt hovedparten af fjernvarmeværker i Danmark
opfylder kravet, og da det på sigt ikke er muligt at fortsætte med fossil produktion.
Klima-Energi- og Forsyningsministeriets bemærkninger
Energistyrelsen vil inden Fjernvarmepuljens ikrafttræden offentliggøre en oversigt
over energieffektive fjernvarmenet. Derudover stiller Energistyrelsen en skabelon
til rådighed, som automatisk udregner, om projektet opfylder kravet om
energieffektiv fjernvarme, når blot ansøger indtaster oplysninger om de planlagte
produktionsenheder og varmeproduktionsfordeling i projektområdet.
Side
9
af
22
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 129: Orientering vedrørende bekendtgørelse om fjernvarmepuljen, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2311117_0010.png
Energistyrelsen henviser til, at det er et krav i EU-statsstøtteretten, at der kun kan
gives støtte til projekter, som opfylder kriterierne for energieffektiv fjernvarme.
4. Reviderede regler i projektbekendtgørelsen
Kommunernes Landsforening og Dansk Fjernvarme finder, at revisionen af
projektbekendtgørelsen medfører øget sagsbehandlingstid af projektforslag,
hvormed adgangen til tilskud forsinkes. Kommunernes Landsforening henviser
specifikt til, at forøgede krav til høring i udkast til revideret projektbekendtgørelse
vil betyde, at kommunerne ikke fremadrettet vil kunne garantere
sagsbehandlingstiden for projektforslag.
SEP Sønderjylland henviser til det nye begreb idriftsættelsestidspunkt i
projektbekendtgørelsen, som kommuner principielt skal føre tilsyn med. SEP
Sønderjylland mener, at det er uhensigtsmæssigt, at kommunerne i den
retvisende tidsplan for projektforslaget skal tage højde for endnu flere forhold i
form af Energistyrelsens sagsbehandlingstid og meddelelse af tilsagn.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets bemærkninger
Energistyrelsen bemærker, at et projektforslag behandles efter reglerne i den
projektgodkendelse, der er gældende på tidspunktet for indgivelse af ansøgning
om kommunal projektgodkendelse.
Den 1. januar 2021 træder den reviderede projektbekendtgørelse i kraft. I den
reviderede projektbekendtgørelse er der indsat en række præciseringer, herunder
krav til at idriftsættelsestidspunktet indgår i en række følsomhedsanalyser.
Ændringerne skal sikre, at projektgodkendelser sker på et fyldestgørende grundlag,
så det er de rigtige projekter, som godkendes. I forhold til høring af projektforslag
er den endelige projektbekendtgørelse ændret, så den tidligere bestemmelse
fastholdes med mindre justeringer med henblik på at imødekomme de indkomne
høringssvar. Se nærmere
https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/64383
Energistyrelsen har forståelse for, at det kan være vanskeligt at tage højde for
sagsbehandlingstider ved ansøgning af Fjernvarmepuljen. Energistyrelsen stræber
efter en sagsbehandlingstid på 14 dage, men det forudsætter, at ansøgningen er
fuldt oplyst fra start. Derfor vil den faktiske sagsbehandlingstid kunne variere.
Derfor opfordres ansøgere, som ønsker hurtig sagsbehandling, til at fremsende
fuldt oplyste ansøgninger, men Energistyrelsen understreger samtidig, at man som
offentlig myndighed er forpligtet til at sikre tilstrækkelig sagsoplysning, før der
træffes afgørelse om meddelelse af tilsagn.
Side
10
af
22
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 129: Orientering vedrørende bekendtgørelse om fjernvarmepuljen, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2311117_0011.png
5. Tilskuddets tilskyndelsesvirkning på et
konverteringsprojekt
5.1. Muligheden for at nedsætte forbrugerpriserne
PlanEnergi mener, at fjernvarmeselskaberne havde forventet en ordning, som
betød, at de kunne nedsætte tilslutningsgebyret for nye kunder og dermed give
forbrugeren en reel tilskyndelse til at vælge fjernvarmen. Det anbefales, at
ordningen ændres således, at tilskuddet kan modregnes direkte i
tilslutningsbidraget, som fjernvarmekunderne skal betale ved tilslutning jævnfør
priser anmeldt til Forsyningstilsynet.
Sandved Tornemarke Kraftvarmeværk er uforstående over for, at tilskudspuljen
kun er beregnet til projekter for udrulning af distributionsnet og ikke til den
enkelte forbrugers konvertering fra olie-/gasfyr til fjernvarme. Sandved
Tornemarke Kraftvarmeværk mener, at fjernvarmeforbrugere fra mindre
fjernvarmeområder derved stilles dårligere.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets bemærkninger
Af den opfølgende aftale til klimaaftalen fremgår det bl.a., at
”
Fjernvarmepuljen giver støtte til udrulning af fjernvarmenet i nye
fjernvarmeområder.
... Støtten udbetales til fjernvarmeselskaberne, som omfordeler den til forbrugerne.
Det forventes, at støtten anvendes til at sænke forbrugerpriserne for de
forbrugere, der tilslutter sig fjernvarmen, fordi det kan give en højere
tilslutningsandel i konverteringsprojektet, hvilket giver fjernvarmeselskabet en
bedre selskabsøkonomi.”
Energistyrelsen bemærker, at fjernvarmevirksomhederne til enhver tid i løbet af
varmeåret kan nedsætte deres priser efter anmeldelse til Forsyningstilsynet,
herunder et nedsat tilslutningsbidrag.
Endvidere har Forsyningstilsynet i en afgørelse på en sag om prisdifferentiering
udtalt følgende:
”Vedrøre de spørgs ålet o betali g af tilslut i gsbidrag følger det af
Energitilsynets praksis, at det ikke kan anses for urimeligt, at en kollektiv
varmeforsyning i en afgrænset periode tilbyder tilslutning imod betaling af nedsat
tilslut i gsbidrag eller tilbyder gratis tilslut i g.”
Side
11
af
22
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 129: Orientering vedrørende bekendtgørelse om fjernvarmepuljen, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2311117_0012.png
På den baggrund vurderer Energistyrelsen, at det er muligt for
fjernvarmevirksomhederne at tilbyde forbrugeren et nedsat tilslutningsbidrag.
5.2. Krav om betinget godkendelse af projektforslaget
Dansk Fjernvarme og Decentral Energi forventer, at kommunerne har de rette
beføjelser til at lave betingede godkendelser af projektforslag, og at de enkelte
kommuner informeres grundigt om den nye godkendelsesprocedure for
projektforslag.
Landbrug og Fødevarer finder det forståeligt, at der skal opnås en betinget
kommunal projektgodkendelse, inden der søges om tilskud. Landbrug og
Fødevarer ser gerne samspillet mellem de to parter præciseret nærmere for at
undgå, at den kommunale sagsbehandling trækker en ansøgning i langdrag.
SEP Sønderjylland mener, at en to-delt godkendelse opdelt på en betinget og en
endelig godkendelse vil gøre den administrative og politiske behandling af
projektforslaget unødigt tung, og finder processen uhensigtsmæssig.
SEP Sønderjylland mener, at en betinget godkendelse kan erstattes af muligheden
for at stille vilkår i afgørelser, fx om bortfald af afgørelsen, såfremt der ikke opnås
tilsagn om tilskud.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets bemærkninger
I bekendtgørelsens § 5, stk. 1, nr. 4, reguleres, at det er et krav for at opnå tilsagn
om tilskud, at der foreligger en betinget godkendelse af en projektansøgning,
inden der ansøges om tilskud. Et godt samspil mellem den kommunale
projektgodkendelsesprocedure og Energistyrelsens sagsbehandling af ansøgning
om tilskud er en forudsætning for, at der hurtigt kan udrulles nye
fjernvarmedistributionsnet. Energistyrelsen vil i samarbejde med Kommunernes
Landsforening informere kommunerne om, hvordan den kommunale
godkendelsesprocedure spiller sammen med Fjernvarmepuljen.
Energistyrelsen vurderer, at det er muligt statsstøtteretligt at tilrettelægge
kommunernes godkendelsesprocedure, sådan at man enten kan lave en to-delt
godkendelse eller en endelig godkendelse på vilkår. Derfor præciserer
Energistyrelsen § 5, stk. 1, nr. 4, således, at den kommunale projektgodkendelse
skal være
a. betinget af tilsagn om tilskud, jf. § 4. Ved betinget tilsagn forstås, at der
ikke er givet en endelig godkendelse, og at der ikke er indtrådt
forsyningspligt, eller
Side
12
af
22
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 129: Orientering vedrørende bekendtgørelse om fjernvarmepuljen, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2311117_0013.png
b. med vilkår om, at godkendelsen bortfalder, hvis der ikke opnås tilsagn om
tilskud, jf. § 4, og med angivelse af, at der ikke er indtrådt forsyningspligt,
før der opnås tilsagn om tilskud.
5.3. Kommunal godkendelse af projekter, der ikke opnår tilsagn
om tilskud
PlanEnergi spørger, om kommunal godkendelse betinget af tilsagn om tilskud
medfører, at projektet aldrig kan opnå en endelig kommunal godkendelse, hvis
projektet ikke opnår tilsagn om tilskud. PlanEnergi anbefaler en uddybning heraf i
ansøgningsvejledningen.
Kommunernes Landsforening finder, at kravet om betinget godkendelse gør det
vanskeligt for kommunalbestyrelsen at godkende et projekt, som ikke opnår
tilsagn om tilskud.
Foreningen af Rådgivende Ingeniører foreslår, at fjernvarmeselskabet skal have
mulighed for at ansøge kommunen om projektet uden tilskud, dersom
forudsætningerne efter 1 år ændrer sig til gunst for selskabsøkonomien.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets bemærkninger
Energistyrelsen bemærker, at spørgsmålet om hvorvidt et projekt vil kunne opnå
godkendelse i en situation, hvor der ikke er opnået tilsagn efter Fjernvarmepuljen
henhører under den kommunale varmeplanlægning og reguleres i
projektbekendtgørelsen. Energistyrelsen bemærker, at det er op til ansøger at
vurdere, om projektforslaget skal revideres, når forudsætningerne ændrer sig og
herefter indsendes på ny. Kommunalbestyrelsen vil herefter tage stilling til
projektforslaget og godkendelse heraf, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt.
5.4. Krav om, at projektet ikke vil blive gennemført uden tilskud
Kommunernes Landsforening spørger, om gode projekter og allerede
samfundsøkonomisk rentable projekter vil kunne få tilskud trods kravet om, at
projektet ikke vil blive gennemført uden tilskud.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets bemærkninger
Det er et krav, at et projekt for udrulning ikke ville blive gennemført uden tilskud
efter denne bekendtgørelse. Kravet følger af EU 's statsstøtteregler og er et krav
om, at et tilskud har en tilskyndelsesvirkning. Kravet er med til at sikre, at det reelt
er de projekter, som har brug for tilskud for at blive realiseret, som også modtager
tilskud. Det er op til den enkelte fjernvarmevirksomhed at vurdere, om projektet
Side
13
af
22
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 129: Orientering vedrørende bekendtgørelse om fjernvarmepuljen, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2311117_0014.png
ville være blevet gennemført uden tilskud og efterfølgende afgive tro- og
loveerklæring herom.
5.5. Fortætningsprojekter
Et fortætningsprojekt er et projekt, hvor kommunalbestyrelsen allerede har
godkendt projektet for udrulningen af fjernvarmen, men hvor nogle
varmeforbrugere stadig ikke er tilkoblet fjernvarmen.
Evida mener, at det bør præciseres, at fortætningsprojekter fra før
Fjernvarmepuljens ikrafttræden aldrig kan opnå tilsagn om tilskud. Evida mener, at
det kan sikre, at mere hensigtsmæssige tilskudsberettigede projekter kan
gennemføres.
Dansk Fjernvarme og Decentral energi foreslår, at der indføres en
undtagelsesbestemmelse, der gør det muligt at give støtte til
fortætningsprojekter, såfremt fjernvarmedistributionsnettet endnu ikke er udlagt
x antal måneder efter kommunalbestyrelsens godkendelse.
Frederiksberg Forsyning ønsker ordningen udvidet, således at den også omfatter
fortætningsprojekter bestående af oliefyrede bygninger med stor afstand til
hovedledningerne. Frederiksberg Forsyning mener, at den klimamæssige gevinst
vil være lige så stor, og at der er behov for tilskuddet på grund af store
omkostninger til lange stikledninger.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets bemærkninger
Energistyrelsen har forståelse for ønsket om, at tilskudsordningen udstrækkes til
også at omfatte fortætningsprojekter. Energistyrelsen lægger dog vægt på, at
forsyningspligten for disse projekter er indtrådt. Forsyningspligten medfører en
pligt for fjernvarmevirksomheden til at udrulle fjernvarmen. Energistyrelsen
vurderer, at denne pligt kan sidestilles med indgåelsen af en endelig aftale, da
forsyningspligten er vanskelig at tilbagerulle. Energistyrelsen vurderer derfor, at
det vil
være ufore eligt ed EU’s statsstøtteregler at støtte fortæt i gsprojekter.
Energistyrelsen finder ikke grundlag for at afskære fortætningsprojekter fra før
Fjernvarmepuljens ikrafttræden fra nogensinde at opnå tilsagn om tilskud.
Energistyrelsen vurderer, at reglerne i projektbekendtgørelsen, herunder kravet om
samfundsøkonomi udgør et tilstrækkeligt værn imod, at kollektive
forsyningsområder først tilbagerulles og derefter udlægges på ny, hvor det ikke er
samfundsøkonomisk fordelagtigt. Det bemærkes, at fjernvarmevirksomheden skal
afgive tro- og loveerklæring om, at projektet ikke ville være gennemført uden
tilskud fra Fjernvarmepuljen.
Side
14
af
22
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 129: Orientering vedrørende bekendtgørelse om fjernvarmepuljen, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2311117_0015.png
6. Ansøgningsproces
6.1.
Beregningsmetode til minimumstilslutning
Foreningen af Rådgivende Ingeniører foreslår, at det præciseres, at
diskonteringsrente og tidshorisont bestemmes af fjernvarmeselskabet, der skal
påtage sig den økonomiske risiko ved investeringen.
Foreningen af Rådgivende Ingeniører anbefaler, at det præciseres, at tilskuddet
samfundsøkonomisk betragtes som en transferering og dermed ikke kan indgå i de
samfundsøkonomiske beregninger for udrulningen.
Landbrug og Fødevarer ser gerne, at begrebet "minimumstilslutning” udfoldes
mere, herunder hvad der konkret skal være til stede i forhold til at få balance i
selskabsøkonomien.
PlanEnergi anbefaler, at Energistyrelsen fjerner kravet om minimumtilslutning
eller fastsætter rammer for beregningen. Anbefalingen skyldes, at beregningerne
af minimumstilslutningen alternativt risikerer at blive udsat for en meget
uensartet sagsbehandling i kommunerne.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets bemærkninger
Energistyrelsen er opmærksom på, at der er en bred efterspørgsmål på en
præcisering af begrebet minimumstilslutningen og de dertilhørende antagelser,
forudsætninger og beregninger, herunder om tilskuddet skal betragtes som en
samfundsøkonomisk transferering. Energistyrelsen kan oplyse, at
minimumstilslutningen vil blive uddybet i ansøgningsvejledningen til
Fjernvarmepuljen.
6.2.
Prioritering af Fjernvarmepuljens midler
PlanEnergi mener, at bekendtgørelsen i den nuværende form kun vil støtte
projekter, der er økonomisk meget risikable, da det er påkrævet, at de har en
tilbagebetalingstid på over 20 år. Det er således usikkert, om det er de rigtige
projekter, der støttes med puljen, og om disse projekter overhovedet er nogen,
som energipolitisk ønskes tilskyndet.
Intelligent Energi mener, at tilskud bør gives til projekter med størst CO2-
reduktion pr. kr. Intelligent Energi mener, at en auktionsmodel, som det kendes
fra Energiselskabernes Energispareordning vil sikre den størst mulige klimaeffekt.
Intelligent Energi har samtidig forståelse for, at det er afgørende for puljen, at
tilskudsmidlerne hurtigt bliver omsat til faktiske projekter.
Side
15
af
22
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 129: Orientering vedrørende bekendtgørelse om fjernvarmepuljen, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2311117_0016.png
Dansk Energi ser gerne, at ansøgningerne til fjernvarmepuljen prioriteres efter
deres CO2-fortrængningspris, men har forståelse for, at det er afgørende for
Fjernvarmepuljen, at midlerne hurtigt bliver omsat til faktiske projekter.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets bemærkninger
Energistyrelsen bemærker, at minimumstilslutningen ikke medfører et krav om, at
projektet har en tilbagebetalingstid på 20 år. Minimumstilslutningen er alene en
metode til at beregne et tilskudsloft. Metoden medfører, at projekter, som har de
højeste omkostninger i forhold til indtægter, også får det største tilskud. Det skal
sikre en bedre balance mellem fjernvarmevirksomhedens behov for støtte og
tilskuddets størrelse. Dermed er minimumstilslutningen et alternativ til
ansøgningsrunder og prioriteringsprincipper. Minimumstilslutningen som
tilskudsloft er hensigtsmæssig, fordi puljemidlerne er begrænsede i forhold til det
forventede antal projekter til konvertering af olie- og gasfyr.
Ift. ønskerne om en CO2-baseret prioritering bemærker Energistyrelsen, at
fjernvarmens VE-andel i 2030 forventes at udgøre 79 % ifølge Basisfremskrivning
2020. Når fjernvarme udfaser individuelle olie- og gasfyr, vil der derfor altid
forventeligt være en væsentlig CO2-reduktion, som er værd at tilskynde.
Af den opfølgende aftale til klimaaftalen fremgår det bl.a., at
”Partierne
er også enige om, at puljerne evalueres løbende, både ift. set-up og
fordeling af midler på de fire puljer med henblik på at følge udviklingen i afløbet
for bl.a. at sikre reduktion af fossilt energiforbrug”
6.3. Energistyrelsens sagsbehandling
Kommunernes Landsforening og Decentral Energi finder det nødvendigt med en
hurtig sagsbehandlingstid ved Fjernvarmepuljen.
Kommunernes Landsforening og Dansk Fjernvarme finder det nødvendigt, at
Energistyrelsens sagsbehandling er god nok til, at der ikke efterfølgende opstår
tvivl om tilskuddet eller en reduktion af tilskuddet, udover hvad der allerede er
konkret beskrevet i bekendtgørelsen.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets bemærkninger
Energistyrelsen er opmærksom på, at fjernvarmevirksomhederne er afhængige af
en hurtig og korrekt sagsbehandling.
Energistyrelsen har forståelse for, at det kan være vanskeligt at tage højde for
sagsbehandlingstider ved ansøgning af Fjernvarmepuljen. Energistyrelsen stræber
Side
16
af
22
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 129: Orientering vedrørende bekendtgørelse om fjernvarmepuljen, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2311117_0017.png
efter en sagsbehandlingstid på 14 dage, men det forudsætter, at ansøgningen er
fuldt oplyst fra start. Derfor vil den faktiske sagsbehandlingstid kunne variere.
Derfor opfordres ansøgere, som ønsker hurtig sagsbehandling, til at fremsende
fuldt oplyste ansøgninger, men Energistyrelsen understreger samtidig, at man som
offentlig myndighed er forpligtet til at sikre tilstrækkelig sagsoplysning, før der
træffes afgørelse om meddelelse af tilsagn.
6.4. Øvrige bemærkninger til ansøgning ved Fjernvarmepuljen
PlanEnergi bemærker, at det kan være svært at kende slutdatoen for projektet, da
det ikke vides, hvornår den sidste forbruger tilsluttes.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets bemærkninger
Energistyrelsen er enig i, at det kan være svært at vide, hvornår projektet forventes
afsluttet. Derfor stiller Energistyrelsen krav om, at ansøger fremsender en tidsplan
og løbende følger op på tidsplanen. Således er ansøger forpligtet til at informere
Energistyrelsen om forhold af betydning for det meddelte tilsagn. Endvidere har
ansøger mulighed for i forbindelse med ansøgningen at angive, hvilke forhold der i
særdeleshed påvirker den forventede afslutning.
7. Driftsoverskud
Dansk Fjernvarme finder det næsten umuligt for fjernvarmeselskaberne de næste
20-30 år at redegøre for, at tilskudsmidlerne er anvendt til projektet, hvis det er
det oplysningsforpligtelsen efter bekendtgørelsens § 6, stk. 2, nr. 3, forventes at
indeholde.
Dansk Energi finder, at kravet om, at projekter ikke må finansieres via
indskudskapital, er et forsigtighedshensyn, da det fremgår af bekendtgørelsens §
2, stk. 2, at der er mulighed for et rimeligt overskud, jf. den generelle
gruppefritagelsesforordning.
Dansk Energi opfordrer Energistyrelsen til at afklare, hvilken overskudsgrad
fjernvarmeselskaberne kan blive nødsaget til at tilbagebetale Fjernvarmepuljens
tilskud ved, idet en ny økonomisk regulering af fjernvarmesektoren kan give
overskudsmuligheder. Opfordringen er af hensyn til, at selskaberne får vished om
eventuelle tilbagebetalingskrav.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets bemærkninger
Energistyrelsen kan oplyse, at kravet i bekendtgørelsens § 6, stk. 2, nr. 3, ikke
inkluderer en redegørelse om, hvad tilskudsmidlerne er anvendt til. Kravet er en
forpligtelse til at underrette Energistyrelsen, hvis fjernvarmevirksomheden opnår
Side
17
af
22
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 129: Orientering vedrørende bekendtgørelse om fjernvarmepuljen, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2311117_0018.png
en mulighed for at genere et driftsoverskud, uanset om dette måtte have
tilknytning til konverteringsprojektet. Driftsoverskuddet skal dog være ud over det
rimelige. Energistyrelsen har forståelse for, at underretningspligten er vanskelig at
håndtere 20-30 år frem i tiden, men må henvise til, at det er nødvendigt for at sikre
forenelighed med EU's statsstøtteregler.
EU's statsstøtteregler fastlægger, at de støtteberettigede omkostninger ikke skal
fratrækkes det driftsoverskud, som kan kategoriseres som rimeligt. Derfor kan
Energistyrelsen bekræfte, at det er ud fra et forsigtighedsprincip, at der stilles krav
om, at et projekt ikke må finansieres med indskudskapital.
Energistyrelsen har forståelse for, at fjernvarmevirksomhederne har brug for
vished om eventuelle fremtidige krav om tilbagebetaling af tilskud ved en ny
økonomisk regulering. Derfor vil Energistyrelsen også i forbindelse med en ny
økonomisk regulering afklare, om det vil give anledning til et driftsoverskud ud
over det rimelige. Der er endnu ikke truffet politisk beslutning om en ny fremtidig
økonomisk regulering, og spørgsmålet kan derfor ikke på nuværende tidspunkt
vurderes.
8. Projektbudget og -regnskab
8.1. Krav om revision
Dansk Fjernvarme mener, at kravet om en revisorerklæring i bekendtgørelsens §
9, stk. 3, nr. 6, bør ændres, så det først gælder ved en væsentligt højere grænse,
fordi revisionen udgør en ekstra omkostning.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets bemærkninger
Energistyrelsen forstår ønsket om at begrænse omkostningerne. Kravet følger
imidlertid af den nye vejledning om effektiv tilskudsforvaltning, som forventes
vedtaget af regeringen i 2021. Vejledningen sikrer, at en tilskudsmodtager ved et
givent tilskudsbeløb altid bliver mødt med de samme krav om revision uagtet
tilskudspuljen. Revisionsgrænserne er et udtryk for det, man på tværs af staten
mener, er den bedste balance mellem omkostninger ved revision og gevinsterne
ved revision. Revisionen er bl.a. med til at sikre, at formålet med tilskuddet og
betingelserne for tilskuddet er opfyldt, samt at tilskudsmodtager har udvist
sparsommelighed.
8.2. Støtteberettigede omkostninger
Decentral Energi mener, at særligt små fjernvarmeværker vil blive belastet
administrativt på grund af Fjernvarmepuljens dokumentationskrav. Derfor foreslås
Side
18
af
22
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 129: Orientering vedrørende bekendtgørelse om fjernvarmepuljen, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2311117_0019.png
det, at projektplanlægningen og ansøgningsforberedelser til Fjernvarmepuljen
gøres støtteberettigede.
Foreningen Rådgivende Ingeniører foreslår, at udgifter til projektering, tilsyn og
projektledelse tilføjes listen over støtteberettigede omkostninger. Foreningen
Rådgivende Ingeniører tilføjer, at disse ydelser typisk indgår i
investeringsberegningen og dermed beregning af minimumstilslutningen.
Landbrug og Fødevarer kunne godt tænke sig en mere udførlig liste over
støtteberettigede omkostninger.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets bemærkninger
Energistyrelsen vurderer, at de oplistede støtteberettigede omkostninger er de
største og vigtigste poster, som indgår som nødvendige i projektet. Energistyrelsen
bemærker, at opregningen af støtteberettigede omkostninger ikke er
udtømmende. Det er Energistyrelsens vurdering, at de oplistede poster udgør så
stor en andel af de samlede nødvendige omkostninger i projektet, at de er
tilstrækkelige til beregning af støttegrundlaget både for så vidt angår store og små
virksomheder. Energistyrelsen bemærker, at projektering er en udgift, som
afholdes forud for tilsagn, og derfor ikke kan indregnes i de støtteberettigede
omkostninger, jf. bekendtgørelsens § 3, stk. 7, nr. 2.
8.3. Dokumentationskrav til projektbudget
Dansk Fjernvarme mener, at det børe være tilstrækkeligt at anvende
erfaringspriser fra projektforslaget til at opfylde bekendtgørelsens § 6, stk. 1, nr. 9.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets bemærkninger
Energistyrelsen er enig i, at det kan være tilstrækkeligt at anvende erfaringspriser
til opfyldelsen af bekendtgørelsens § 6, stk. 1, nr. 9.
9. Udbetalingsproces
9.1. Tidsmæssige krav
TEKNIQ Arbejdsgiverne foreslår, at bekendtgørelsens § 5 udbygges med en
betingelse om, at projektet skal have opnået bindende tilsagn svarende til
minimumstilslutningen inden 2 år fra tilsagnstidspunktet. Opnås dette ikke, bør
tilsagnet tilbagekaldes, så de berørte bygningsejere kan gå i gang med at
konvertere til et alternativ.
Dansk Fjernvarme mener, at bagkanten for anmodning om udbetaling bør være
2030 og ikke 5 år efter tilsagnstidspunktet, idet interessen er at konvertere flest
muligt frem mod 2030.
Side
19
af
22
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 129: Orientering vedrørende bekendtgørelse om fjernvarmepuljen, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2311117_0020.png
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets bemærkninger
Energistyrelsen stiller krav om, at projektet skal have en forventet
gennemførelsestid på maksimalt 5 år, jf. bekendtgørelsens § 5, stk. 1, nr. 6. Kravet
svarer til det tidsmæssige krav i projektbekendtgørelsen. Energistyrelsen vurderer,
at det er hensigtsmæssigt i videst muligt omfang at følge projektbekendtgørelsens
regler. Energistyrelsen har modtaget forslag om både at løsne og stramme de
tidsmæssige krav. På den baggrund vurderes det tidsmæssige krav
hensigtsmæssigt.
9.2. Dokumentationskrav
Dansk Fjernvarme og Decentral Energi mener, at der bør være færre
dokumentationskrav, herunder et ønske om at fjerne kravet om årlige
statusrapporteringer.
PlanEnergi spørger om, hvordan det dokumenteres, at projektet er gennemført
som godkendt i tilsagnet. PlanEnergi spørger endvidere, om tilsagnet bortfalder
ved en ændring af ledningstracéet, eller hvis kun dele af ledningsnettet etableres.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets bemærkninger
Energistyrelsen har ikke fundet anledning til at opstille færre dokumentationskrav.
Dokumentation påkræves, fordi Energistyrelsen skal påse, at et tilskud
understøtter Fjernvarmepuljens formål og opfylder støttebetingelserne.
Energistyrelsen bemærker, at kravet om årlige statusrapporter er et absolut
minimumskrav, som er nødvendigt for, at Energistyrelsen kan påse, at projektet
forløber planmæssigt, og at tilskuddets formål opfyldes.
Energistyrelsen vurderer, at den kommende ansøgningsvejledning vil give den
nødvendige vejledning til, hvordan det dokumenteres, at projektet er gennemført
som forudsat i tilsagnet. Energistyrelsen bemærker, at det altid er muligt at
anmode Energistyrelsen om en godkendelse af en projektændring, fx ved
ændringer i ledningsnettet. Herefter vil Energistyrelsen ud fra en konkret vurdering
træffe afgørelse. Muligheden for at anmode om projektændring fremgår af
ansøgningsvejledningen, som også giver yderligere vejledning hertil.
10. Tekstnære rettelser:
Foreningen af Rådgivende Ingeniører anbefaler, at der refereres til aftalerne af 22.
juni 2020 og af 30. oktober 2020 i bekendtgørelsens § 1.
Foreningen af Rådgivende Ingeniører anbefaler, at det tydeliggøres, at formålet
med tilskud både er reduktion i udledning af drivhusgasser, god samfundsøkonomi
Side
20
af
22
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 129: Orientering vedrørende bekendtgørelse om fjernvarmepuljen, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2311117_0021.png
og energieffektivitet, men der er ikke behov for særskilt omtale af
samfundsøkonomi, da det er en forudsætning for projektgodkendelse.
FSR
–
Danske revisorer anbefaler, at det i bekendtgørelsens § 2 anføres, hvilken
revisionsinstruks der henvises til i § 9 og dermed skal anvendes ved de forskellige
tilskudsstørrelser.
Dansk Fjernvarme beder om, at det i § 3, stk. 6, præciseres yderligere, hvilke
tilbagekrediteringer, rabatter og lignende der tænkes på.
Dansk Fjernvarme spørger til begrundelsen for ordvalget "anlægsejer" som
anvendes i bekendtgørelsens § 6, stk. 2, nr. 2 og 3. Begrebet fremgår ikke andre
steder
Dansk Fjernvarme henviser til, at det i § 10 anføres, at regnskabsbilagene påføres
en række oplysninger. Dansk Fjernvarme beder Energistyrelsen bekræfte, at
oplysningerne alene skal påføres, hvis de ikke i forvejen fremgår af bilaget, og at
Energistyrelsen accepterer elektroniske bilag med de samme påførte oplysninger
som dokumentation.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets bemærkninger
Energistyrelsen indsætter aftalegrundlag og formålsbestemmelse i § 1 i
bekendtgørelsen, men finder ikke anledning til at imødekomme ønsket om en
uddybende beskrivelse. Baggrunden er, at Energistyrelsen i forbindelse med en
eventuel supplerende aftale eller ændring af formål i så fald vil skulle tilrette og
genudstede bekendtgørelsen.
Energistyrelsen har fundet anledning til at indsætte en definition af
”fjer var evirkso hed” i § 2, r. 4, for at sikre sa
e hæ ge til
var
eforsy i gslove . Defi itio e lyder: ”Fjer var evirkso hed: Virkso hed,
der driver et kollektivt varmeforsyningsanlæg, omfattet af § 2, stk. 1, nr. 2, i lov om
varmeforsyning, og som leverer varme til varmeforbrugere.”
En definition af revisionsinstruks indsættes som bekendtgørelsens § 2, nr. 11.
Energistyrelsen kan endvidere oplyse, at revisionsinstruksen tager udgangspunkt i
rigsrevisionens revisionsinstruks.
Energistyrelsen kan ikke på forhånd definere, hvad et projekt måtte opnå af
rabatter, tilbagekrediteringer eller lignende. Energistyrelsen kan uddybe, at
bekendtgørelsens § 3, stk. 6, fx indebærer, at hvis en fjernvarmevirksomhed
indkøber materiel til tilbudspris, så er det tilbudsprisen, der udgør den
støtteberettigede omkostning og ikke originalprisen. Ligeledes gælder, at hvis
Side
21
af
22
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 129: Orientering vedrørende bekendtgørelse om fjernvarmepuljen, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2311117_0022.png
fjernvarmevirksomheden indkøber materiel og senere modtager tilbagekreditering
på dele af indkøbsprisen, så er det den tilbagekrediterede pris, som udgør den
støtteberettigede omkostning. Det betyder altså, at støtteberettigede
omkostninger kun er omkostninger, som fjernvarmevirksomheden i sidste ende har
afholdt.
Energistyrelsen ændrer betegnelsen "anlægsejer" til " fjernvarmevirksomhed" i
bekendtgørelsens § 6, stk. 2, nr. 2 og 3, da det er mere retvisende og konsistent i
forhold til bekendtgørelsen i øvrigt.
Energistyrelsen bekræfter, at regnskabsbilagene, som nævnt i § 10 alene påføres
de nævnte oplysninger, hvis oplysningerne ikke allerede fremgår af bilagene.
Ligeledes accepteres elektroniske bilag, når de indeholder de anførte oplysninger.
Energistyrelsen har fundet anledning til at indsætte en dispensationsbestemmelse i
§ 16. Bestemmelsens ordlyd er:
”Energistyrelsen
kan i særlige tilfælde dispensere
fra reglerne i bekendtgørelsen”.
11. Øvrige kommentarer
SEP Sønderjylland ønsker præciseret, om kravet om indberetning i Plandata.dk
inden for fire uger regnes fra afgørelsen er truffet med vilkår om, at der opnås
tilsagn om tilskud.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets bemærkninger
Energistyrelsen bemærker, at det i projektbekendtgørelsen er reguleret, at der skal
ske indberetning til Plandata.dk af oplysninger om godkendte projektforslag truffet
i medfør af projektbekendtgørelsen inden 4 uger efter kommunens godkendelse af
projektforslaget. Ved godkendelse forstås her endelig godkendelse, hvor der
indtræder forsyningspligt.
Side
22
af
22