KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 128: Orientering vedrørende bekendtgørelse om Håndbog om dokumentation for biobrændstoffers bæredygtighed, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21
KEF Alm.del Bilag 128
Offentligt

Bekendtgørelse om Håndbog om dokumentation for biobrændstoffers bæ-

redygtighed (HB 2021)

I medfør af

3, stk. 11,

3 a,

3 b, stk. 5 og 6,

5, stk. 3,

6, stk. 3 og § 7 a, stk. 1, i lov om

bæredygtige biobrændstoffer og om reduktion af drivhusgasser (biobrændstofloven), jf. lov-

bekendtgørelse nr. 122 af 10. februar 2020, som ændret ved lov nr. 1568 af 27. december

2019, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til

4, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1068 af 25.

oktober 2019 om Energistyrelsens opgaver og beføjelser:

§ 1.

Hermed offentliggøres Håndbog om dokumentation for biobrændstoffers bæredygtighed,

som angivet i bilag 1 til denne bekendtgørelse.

§ 2.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. februar 2021.

Stk. 2. Bekendtgørelsen gælder for oplysninger og dokumentation afgivet i henhold til bio-

brændstofloven og regler udstedt i medfør af loven, som indberettes til Energistyrelsen den 1. fe-

bruar 2021 eller senere.

Bekendtgørelsen gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/28/EF af 23. april 2009 om

fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder og om ændring og senere ophævelse af direktiv

2001/77/EF og 2003/30/EF, EU-Tidende 2009, nr. L 140, side 16, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direk-

tiv 2015/1513/EU af 9. september 2015 om ændring af direktiv 98/70/EF om kvaliteten af benzin og dieselolie

og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/28/EF om fremme af anvendelsen af energi fra vedva-

rende energikilder, EU-Tidende 2015, nr. L 239, side 1, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/30/EF af 23. april

2009 om ændring af direktiv 98/70/EF for så vidt angår specifikationerne for benzin, diesel og gasolie og om indførelse

af en mekanisme for overvågning og reduktion af emissionerne af drivhusgasser og om ændring af Rådets direktiv

1999/32/EF for så vidt angår specifikationerne for brændstof, der benyttes i fartøjer til sejlads på indre vandveje, og om

ophævelse af direktiv 93/12/EØF, EU-Tidende 2009, nr. L 140, side 88, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2015/1513/EU af 9. september 2015 om ændring af direktiv 98/70/EF om kvaliteten af benzin og dieselolie og

om ændring af direktiv 2009/28/EF om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder, EU-Tidende 2015

nr. L 239, side 1 og ændret ved Rådets direktiv 2015/652/EU af 20. april 2015 om fastlæggelse af beregningsmetoder og

indberetningskrav i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/70/EF om kvaliteten af benzin og dieselolie,

EU-Tidende 2015, nr. L 107, side 26.

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 128: Orientering vedrørende bekendtgørelse om Håndbog om dokumentation for biobrændstoffers bæredygtighed, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Bilag 1

Energistyrelsens Håndbog om

dokumentation for biobrænd-

stoffers

bæredygtighed

1. februar 2021, version 1.5

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 128: Orientering vedrørende bekendtgørelse om Håndbog om dokumentation for biobrændstoffers bæredygtighed, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Indholdsfortegnelse

1.1

1.2

2.1

2.2

2.3

2.4

2.4.1

2.5

2.6

2.7

2.8

2.8.1

3.1

3.2

3.2.1

3.2.2

3.3

3.3.1

3.4

3.5

4.1

4.2

4.3

4.3.1

4.3.2

4.3.3

4.4

Indledning 1

Baggrund.............................................................................................. 1

Sådan læses håndbogen ......................................................................... 2

Iblandingsforpligtelsen, den avancerede iblandingsforpligtelse,

reduktionsforpligtelsen og indberetning herom til Energistyrelsen .......... 4

Lovens omfattede virksomheder .............................................................. 4

Iblandingsforpligtelsen ........................................................................... 4

Den avancerede iblandingsforpligtelse ...................................................... 5

Reduktionsforpligtelsen .......................................................................... 5

Opstrømsemissionsreduktioner ................................................................ 5

Biogas leveret til transport ...................................................................... 5

Aftaler mellem virksomheder om opfyldelse af forpligtelserne (handel med

”biotickets”)

.......................................................................................... 6

Indberetning om overholdelse af forpligtelserne ........................................ 7

Indberetning

–

iblandingsforpligtelsen og den avancerede

iblandingsforpligtelse ............................................................................. 7

Indberetning

–

reduktionsforpligtelsen ..................................................... 8

Oversigt over bæredygtighedskriterierne ................................................. 9

Generelt ............................................................................................... 9

Arealkriterier for biobrændstoffer ............................................................. 9

Oversigt ............................................................................................... 9

Undtagelser ......................................................................................... 11

Mindstekrav til reduktion af drivhusgasemissioner .................................... 11

Oversigt .............................................................................................. 11

Chain of custody og massebalance .......................................................... 12

Særlige regler om bæredygtighedskriterier for affald og restprodukter ........ 12

Dobbelttællende og avancerede biobrændstoffer ................................... 14

Regler for dobbelttælling ....................................................................... 14

Regler for avancerede biobrændstoffer .................................................... 14

Uddybning af kategorier på positivlistens del A ......................................... 14

Specificering af affaldskategorier ............................................................ 14

Certificering til optagelse på positivlistens del A ........................................ 15

Forbehold efter optagelse på positivlistens del A ....................................... 15

Uddybende information om positivlisten .................................................. 16

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 128: Orientering vedrørende bekendtgørelse om Håndbog om dokumentation for biobrændstoffers bæredygtighed, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

5.1

5.2

Indberetning og dokumentation for overholdelse af

bæredygtighedskriterierne ..................................................................... 17

Muligheder for at dokumentere overholdelse af bæredygtighedskriterierne .. 17

Frivillige kontrolordninger ...................................................................... 18

Frivillige kontrolordninger godkendt af Kommissionen ............................... 18

Frivillige ordninger godkendt af andre medlemsstater ................................ 19

Efterfølgende kontrol ............................................................................. 19

Vejledende mål for brug af frivillige ordninger .......................................... 20

Indberetning til Energistyrelsen .............................................................. 21

Skema for iblandingsforpligtelse ............................................................. 22

Skema for reduktionsforpligtelse............................................................. 22

Forsinket eller ufuldstændig indberetning................................................. 23

Frivillige ordninger set i et bredere perspektiv .......................................... 23

Dokumentation for overholdelse af arealkriterierne ............................... 25

Generelt .............................................................................................. 25

Regler om arealkriterierne ..................................................................... 25

Indledning ........................................................................................... 25

Arealkategorier til indberetning .............................................................. 25

Særlige foranstaltninger for græsarealer med stor biodiversitet .................. 27

Virkninger af ændringer i arealanvendelsen på drivhusgasudledning fra

biobrændstoffer .................................................................................... 27

5.2.1

5.2.2

5.3

5.4

5.5

5.5.1

5.5.2

5.5.3

5.6

6.1

6.2

6.2.1

6.2.2

6.2.3

6.2.4

7.1

7.2

Dokumentation for overholdelse af mindstekravet til reduktion af

drivhusgasemissioner ............................................................................. 28

Generelt .............................................................................................. 28

Beregning af CO

-intensitet .................................................................... 28

Indledning ........................................................................................... 28

Oversigt over metoder til at fastslå drivhusgasintensitet og -reduktioner ved

biobrændstof ........................................................................................ 29

Anvendelse af overordnede standardværdier ............................................ 30

Anvendelse af data om faktiske udledninger ............................................. 31

Kombination af disaggregerede standardværdier og faktiske værdier .......... 32

Udledningsberegning ved ændring i arealanvendelse ................................. 34

Organisk kulstof i jorden ........................................................................ 35

7.2.1

7.2.2

7.2.3

7.2.4

7.2.5

7.3

7.3.1

Mineralsk jordbund ........................................................................................... 35

Organisk jord (histosol) ..................................................................................... 36

7.3.2

7.3.3

7.4

Kulstoflager i planter over og under jorden. ............................................. 37

Bonus for nedbrudt areal ....................................................................... 38

Beregning af drivhusgas-reduktion .......................................................... 38

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 128: Orientering vedrørende bekendtgørelse om Håndbog om dokumentation for biobrændstoffers bæredygtighed, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

8.1

8.2

Dokumentation for overholdelsen af principperne for massebalance ...... 39

Generelt .............................................................................................. 39

Principper for massebalancesystemet ...................................................... 40

Udarbejdelse af et massebalancesystem .................................................. 41

Regler for udformning af massebalancesystem ......................................... 41

Omfang ............................................................................................... 41

Ansvar og procedurer ............................................................................ 42

Salg af produkter med forskellige bæredygtighedsoplysninger .................... 42

Massebalancens geografiske og tidsmæssige afgrænsning ......................... 42

Samlet rapportering af flere partier ......................................................... 44

Allokering af bæredygtighedsoplysninger mellem partier ........................... 44

Allokering af bæredygtighedskarakteristika mellem forskellige produkter

fremstillet af samme råmateriale ............................................................ 45

Opbevaring af dokumenter..................................................................... 46

8.2.1

8.3

8.3.1

8.3.2

8.3.3

8.3.4

8.3.5

8.3.6

8.3.7

8.3.8

9.1

9.2

9.3

9.4

9.4.1

9.5

9.5.1

9.6

9.7

Bilag A

Bilag B

Bilag C

Bilag D

Bilag E

Uafhængig kontrol af oplysninger, som indberettes til Energistyrelsen .. 49

Krav om kontrol ................................................................................... 49

Standarder for udførelse af kontrol ......................................................... 50

Omfanget af kontrollen .......................................................................... 50

Etablering af system til indberetning af bæredygtighedsoplysninger ............ 52

God praksis .......................................................................................... 53

Organisering af kontrol .......................................................................... 53

God praksis .......................................................................................... 55

Kriterier til brug for kontrollen ................................................................ 55

Kontrolrapport ...................................................................................... 56

Regler om arealkategorier .................................................... 58

Eksempler på chain of custody dokumenter .......................... 65

Kontrollantens erklæring ved indberetning ........................... 72

Indberetningsemner ............................................................. 75

Ordliste ................................................................................. 78

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 128: Orientering vedrørende bekendtgørelse om Håndbog om dokumentation for biobrændstoffers bæredygtighed, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

1.1

Indledning

Baggrund

I henhold til Direktiv om fremme af anvendelse af energi fra vedvarende energikilder

(VE-direktivet) og Direktiv om kvaliteten af benzin og dieselolie

(Brændstofkvalitetsdi-

rektivet) skal virksomheder, der leverer biobrændstoffer til transport kunne påvise, at

deres produkter opfylder bæredygtighedskriterierne fastsat i direktiverne, for at pro-

dukterne kan modtage støtte fra nationale regeringer

samt blive medregnet i opfyldel-

sen af målene for vedvarende energimål og -forpligtelser.

Kriterierne gælder både for

biobrændstoffer og flydende biobrændsler fremstillet i EU og dem, der importeres til EU

fra tredjelande.

Danmark har gennemført bæredygtighedskriterierne med lov om bæredygtige bio-

brændstoffer jf. lovbekendtgørelse nr. 122 af 10. februar 2020 med senere ændringer

og bekendtgørelse nr. 1625 af 27. december 2019 om biobrændstoffers bæredygtighed

m.v., i det følgende benævnt henholdsvis

”loven”

”bekendtgørelsen”.

I lovens § 3, stk. 1 er der fastsat en forpligtelse om, at biobrændstoffer skal udgøre en

vis andel af virksomheders samlede årlige salg af brændstoffer til landtransport. Denne

forpligtelse benævnes i det følgende iblandingsforpligtelsen. I lovens § 3, stk. 3 er der

fastsat en forpligtelse om, at avancerede biobrændstoffer skal udgøre en vis andel af

virksomheders samlede årlige salg af brændstoffer til landtransport. Denne forpligtelse

benævnes i det følgende den avancerede iblandingsforpligtelse. I lovens § 3 b, stk. 1 er

der fastsat en procent, som virksomheder skal reducere vugge til grav-emissionerne af

drivhusgasser pr. energienhed med for leveret brændstof. Denne forpligtelse benævnes

i det følgende reduktionsforpligtelsen. Det fremgår endvidere, at biobrændstofferne skal

overholde bæredygtighedskriterierne, hvis de skal medregnes i opfyldelsen af iblan-

dingsforpligtelsen og den avancerede iblandingsforpligtelse.

Det er beskrevet i bekendtgørelsen, at biobrændstoffer kun kan indgå til opfyldelse af

iblandingsforpligtelserne fra 1. januar 2021, såfremt de ikke er fremstillet af palmeolie

med høj risiko for indirekte ændringer i arealanvendelsen, for hvilke der er konstateret

en betydelig udvidelse af produktionsarealet ind på arealer med stort kulstoflager

For at biobrændstoffer kan medregnes i opfyldelsen af reduktionsforpligtelsen, skal bio-

brændstofferne leve op til bæredygtighedskriterierne i brændstofkvalitetsdirektivet jf. §

3 d i loven. Bæredygtighedskriterierne er tilsvarende bæredygtighedskriterierne i VE-

direktivet og fremgår af §§ 5-9 i bekendtgørelsen.

Direktiv 2009/28/EF og Direktiv 2009/30/EF

–

når der i denne håndbog henvises til bestemmelser eller bilag, der indgår i begge direk-

tiver, nævnes kun VE-direktivet.

Støtte så som fritagelse fra CO -afgift forudsætter ligeledes overholdelse af bæredygtighedskriterierne, men håndbogen omfatter

ikke dokumentation af, at denne forudsætning er opfyldt, eller konsekvenserne af manglende opfyldelse i relation til afgiftsfritagelsen.

Kriterierne gælder også for flydende biobrændsler til brug for varme- og el-forsyning, dokumentation for overholdelse i relation til

denne anvendelse er ikke omfattet af denne håndbog.

Råprodukter med høj risiko for indirekte ændringer i arealanvendelsen, for hvilke der er konstateret en betydelig udvidelse af produk-

tionsarealet, som fastsat efter kriterier i Kommissions forordning (EU) 2019/807 af den 13. marts 2019.

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 128: Orientering vedrørende bekendtgørelse om Håndbog om dokumentation for biobrændstoffers bæredygtighed, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Når der i det

følgende anvendes betegnelsen ”virksomheder”, menes der hermed de

virksomheder, som er pålagt iblandingsforpligtelsen eller reduktionsforpligtelsen, og

som skal indberette til Energistyrelsen om opfyldelsen heraf. Virksomheder skal årligt

og inden 1. april indberette om opfyldelse af iblandingsforpligtelsen, den avancerede

iblandingsforpligtelse, reduktionsforpligtelsen og om overholdelsen af bæredygtigheds-

kriterierne til Energistyrelsen.

Denne håndbog tydeliggør reglerne for, hvordan virksomhederne kan dokumentere, at

iblandingsforpligtelsen, den avancerede iblandingsforpligtelse og reduktionsforpligtel-

sen samt bæredygtighedskriterierne i henhold til loven og bekendtgørelsen er opfyldt.

Hermed beskriver håndbogen samtidig det danske, nationale system til kontrol af op-

lysninger om opfyldelse af bæredygtighedskriterier for biobrændstoffer, som hvert EU-

medlemsland skal etablere i henhold til direktiverne. Herudover giver håndbogen nær-

mere regler for, om et biobrændstof kan tælles dobbelt ved opfyldelse af iblandingsfor-

pligtelsen.

1.2

Sådan læses håndbogen

I kapitel 2 beskrives det nærmere, hvordan iblandingsforpligtelsen, den avancerede

iblandingsforpligtelse og reduktionsforpligtelsen opgøres og indberettes for den enkelte

virksomhed. Der redegøres endvidere for, hvilke virksomheder der er forpligtet af loven.

I kapitel 3 gives der en oversigt over bæredygtighedskriterierne i henhold til loven og

bekendtgørelsen. Bæredygtighedskriterierne omfatter arealkriterierne, minimumskra-

vet til reduktion af drivhusgasemissioner samt krav om anvendelse af massebalance-

princip ved dokumentation af produkters bæredygtighed.

Kapitel 4 indeholder nærmere regler for hvilke biobrændstoffer, der kan dobbelttælles i

opfyldelsen af iblandingsforpligtelsen og hvilke biobrændstoffer der kan medregnes i

opfyldelsen den avancerede iblandingsforpligtelse.

I kapitel 5 gives der en generel beskrivelse af de muligheder, virksomhederne har for

at påvise overholdelse af de bindende bæredygtighedskriterier, herunder anvendelse af

forudgående certificering og

–

primært som alternativ i en overgangsperiode

–

anven-

delse af såkaldt ”efterfølgende kontrol”. Endvidere beskrives

proceduren for virksomhe-

dernes indberetning til Energistyrelsen om opfyldelsen af forpligtelserne i henhold til

loven og anvendte biobrændstoffers overholdelse af bæredygtighedskriterierne.

Kapitel 6-8 beskriver reglerne for, hvordan virksomhederne kan dokumentere, at bæ-

redygtighedskriterierne er overholdt, når der anvendes efterfølgende kontrol. Når kon-

trollen er baseret på certificering, forventer Energistyrelsen, at de kontrolsystemer, som

certificering gennemføres under, indeholder de nærmere retningslinjer for dokumenta-

tion.

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 128: Orientering vedrørende bekendtgørelse om Håndbog om dokumentation for biobrændstoffers bæredygtighed, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Indberetningen, som virksomhederne skal indsende til Energistyrelsen, skal kontrolleres

af en uafhængig kontrollant. I kapitel 9 forklares, hvordan denne kontrol skal gennem-

føres, og der gives vejledning om god praksis i forbindelse med kontrolprocessen.

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 128: Orientering vedrørende bekendtgørelse om Håndbog om dokumentation for biobrændstoffers bæredygtighed, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Iblandingsforpligtelsen, den avancerede iblandingsforplig-

telse, reduktionsforpligtelsen og indberetning herom til

Energistyrelsen

Dette kapitel beskriver, hvilke virksomheder der er omfattet af loven samt forpligtel-

serne, som virksomhederne skal opfylde.

2.1

Lovens omfattede virksomheder

Med en ændring af loven, som trådte i kraft den 1. januar 2017, skete der en præcise-

ring af, hvilke virksomheder der er omfattet af forpligtelserne i loven. Formålet var at

tilpasse loven til den udvikling inden for selskabsorganisering, der er sket i sektoren,

ligesom ændringen tager højde for biogas i transportsektoren.

Det fremgår af loven, at virksomheder, der angiver og betaler energiafgift efter mine-

ralolieafgiftsloven for det flydende brændstof, der sælges til transport er omfattet af

forpligtelserne i loven. Hvor en virksomhed sælger flydende brændstof til en anden virk-

somhed, som videresælger brændstoffet til den endelige forbruger, er det således den

sidstnævnte virksomhed, som er omfattet af lovens forpligtelser.

Af loven fremgår det også, at den naturgasleverandør, der er leverandør af gasformige

brændstoffer til en gastankstation er omfattet af forpligtelserne i loven. Dette betyder,

at den ansvarlige for drift af tankstationen opfattes som naturgasleverandøren og er

den forpligtede af loven.

Endvidere fremgår det, at selskaber, som hverken angiver eller betaler energiafgift for

brændstoffet, men sælger brændstoffet til et selskab, som angiver og betaler energiaf-

gift og selv forbruger brændstoffet er omfattet af forpligtelserne i loven. Et bus- eller

transportselskab, der efter aftale med SKAT selv betaler energiafgift, vil derfor ikke

være omfattet af lovens forpligtelser, fordi de selv forbruger brændstoffet og dermed

ikke videresælger brændstoffet til landtransport. Dette indebærer, at det er de virksom-

heder, der leverer brændstof til disse bus- og transportselskaber, der er omfattet af

lovens forpligtelser for den mængde brændstof, de leverer til bus- og transportselska-

berne.

2.2

Iblandingsforpligtelsen

Det fremgår af loven, at de forpligtede virksomheder skal opfylde den fastsatte forplig-

telse i § 3, stk. 1 om iblanding af biobrændstoffer i virksomhedens årlige salg af brænd-

stoffer til landtransport.

Ved biobrændstoffer forstås gasformige eller flydende brændstoffer til transport frem-

stillet på biomasse.

Kravet skal være opfyldt ved udgangen af hvert kalenderår. En virksomhed kan dog

fravige den fastsatte iblandingsforpligtelse med op til 0,5 procentpoint. En fravigelse vil

skulle udlignes det efterfølgende år. Forudsat udligningen er sket, vil der også det ef-

terfølgende år kunne ske en fravigelse med op til 0,5 procentpoint af dette års krav, og

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 128: Orientering vedrørende bekendtgørelse om Håndbog om dokumentation for biobrændstoffers bæredygtighed, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

så fremdeles. Klima-, Energi og Forsyningsministeren kan med mindst 1 års varsel fast-

sætte regler om, at fravigelsen af procentsatsen ikke kan finde sted i de år, hvor Dan-

mark har internationale forpligtelser, der kan relateres til iblanding af biobrændstoffer.

2.3

Den avancerede iblandingsforpligtelse

Det fremgår af loven, at de forpligtede virksomheder skal opfylde den fastsatte forplig-

telse i § 3, stk. 3 om iblanding af avancerede biobrændstoffer i virksomhedens årlige

salg af brændstoffer til landtransport. Ved avancerede biobrændstoffer forstås bio-

brændstoffer, som er fremstillet af råprodukter, og andre brændstoffer, der er anført i

positivlistens del A, som kan findes på Energistyrelsens hjemmeside. I kapitel 4 uddybes

kriterierne for at biobrændstoffer kan medregnes i opfyldelsen af den avancerede iblan-

dingsforpligtigelse.

2.4

Reduktionsforpligtelsen

Det fremgår i loven, at forpligtede virksomheder skal reducere vugge til grav-emissio-

nerne af drivhusgasser med den fastsatte procent i § 3 b, stk. 1. Regneregler for opfyl-

delse af reduktionsforpligtelsen er implementeret i dansk lovgivning igennem bekendt-

gørelse nr. 370 af 18. april 2017 om fastlæggelse af beregningsmetoder og indberet-

ningskrav i henhold til biobrændstofloven (metodebekendtgørelsen).

2.4.1 Opstrømsemissionsreduktioner

Ved opfyldelsen af reduktionsforpligtigelsen har forpligtede virksomheder mulighed for

at anvende opstrømsemissionsreduktioner (UER). UER defineres som alle drivhusgas-

emissioner, som finder sted inden råmaterialet når frem til et raffinaderi eller behand-

lingsanlæg, hvor brændstoffet bliver fremstillet.

Kravene til gyldigheden af UER, som en forpligtet virksomhed ønsker at anvende, er

præciseret i

Energistyrelsens vejledning ”Vejledning

om UER 2020”. Vejledningen kan

findes på Energistyrelsens hjemmeside

2.5

Biogas leveret til transport

Bæredygtig biogas kan anvendes til opfyldelse af de ovenfor beskrevne forpligtelser. Til

transportformål anvendes biogas normalt i opgraderet form. I det følgende anvendes

betegnelsen ”biogas” om både den opgraderede biogas, som leveres direkte fra biogas-

anlæg til tankstation med henblik på anvendelse i transport, og den opgraderede biogas,

der leveres til tankstationen via naturgasnettet.

Hvis biogassen fremføres via gasnettet, kan massebalanceprincippet anvendes, og gas-

nettet betragtes i den forbindelse som ét ”sted”. Det indebærer, at biogas kan tilføres

gasnettet på én lokalitet, blandes med naturgas på nettet og tages ud af gasnettet på

en anden lokalitet som biogas. Virksomheden kan ikke tage mere biogas ud af nettet til

anvendelse til transport, end den mængde bæredygtig biogas, som virksomheden har

https://ens.dk/ansvarsomraader/transport/biobraendstoffer

under UER-fanen.

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 128: Orientering vedrørende bekendtgørelse om Håndbog om dokumentation for biobrændstoffers bæredygtighed, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

anskaffet og som er tilført gasnettet. Transport af bæredygtig biogas kan dog kun ske

inden for Danmarks grænser. Såfremt biogas importeres til Danmark via gasnettet an-

ses det ikke længere for at være biogas men i stedet fossil naturgas. Importeres bio-

gassen i selvstændige tanke via fx lastvogn, tog eller skib, vil biogassen ikke miste sin

eventuelle bæredygtighed, når denne er dokumenteret via frivillige ordninger, der er

godkendt af Kommissionen, eller på anden vis dokumenteret.

Det bemærkes, at ifølge statsstøttereglerne kan biogas, der anvendes direkte til trans-

port, ikke medgå til opfyldelse af iblandingsforpligtelsen, hvis det samtidig modtager

støtte efter VE-lovens § 43b. Tilsvarende begrænsning gælder ikke på nuværende tids-

punkt for biogas leveret via gasnettet, som støttes efter naturgasforsyningslovens §

35g. Medlemsstaterne har dog en forpligtelse til løbende at sikre, at der ikke sker over-

kompensation.

2.6

Aftaler mellem virksomheder om opfyldelse af forpligtelserne (handel

med ”biotickets”)

En virksomhed kan opfylde forpligtelserne ved aftale med en eller flere andre virksom-

heder om, at de helt eller delvis opfylder en eller flere af forpligtelserne i fællesskab i et

givet kalenderår. Dette kan for forpligtelserne ske ved overdragelse af retten til at med-

regne en vis mængde biobrændstof eller avanceret biobrændstof (målt efter energi) til

opfyldelse af iblandingsforpligtelsen, den avancerede iblandingsforpligtelse og redukti-

onsforpligtelsen.

Dette betegnes populært som køb henholdsvis salg af ”biotickets”. Det

er en forudsætning for overdragelse af biotickets, at den tilsvarende mængde af bio-

brændstof har været anvendt til transport af den virksomhed, som overdrager rettighe-

den, inden for det kalenderår, som iblandingsforpligtelsen, den avancerede iblandings-

forpligtelse og reduktionsforpligtelsen vedrører. Det er endvidere en forudsætning, at

den virksomhed, som overdrager retten, ikke medregner den anvendte mængde bio-

brændstof i opgørelsen af sin opnåede iblandingsprocent, avancerede iblandingsprocent

og reduktionsprocent.

Hvis en virksomhed efter kalenderårets udløb konstaterer, at noget af det biobrændstof,

den har anvendt til transport, ikke opfylder bæredygtighedskriterierne og dermed ikke

kan anvendes til opfyldelse af forpligtelserne, kan virksomheden fortsat købe biotickets

hos andre, forpligtede virksomheder med henblik på at opfylde forpligtelserne. Købet

kan foretages, indtil virksomheden har indsendt sin indberetning til Energistyrelsen.

Hvis det under Energistyrelsens vurdering af indberetningen viser sig, at nogle af de

indkøbte biobrændstoffer ikke opfylder bæredygtighedskriterierne eller på anden måde

ikke opfylder kravene, således at iblandingsforpligtelsen, den avancerede iblandingsfor-

pligtelse eller reduktionsforpligtelsen ikke opfyldes, og forudsat virksomheden har hand-

let i god tro, kan virksomheden fortsat købe tickets mhp. opfyldelse af kravene, indtil

Energistyrelsen har færdigbehandlet sagen.

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 128: Orientering vedrørende bekendtgørelse om Håndbog om dokumentation for biobrændstoffers bæredygtighed, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

2.7

Indberetning om overholdelse af forpligtelserne

I forbindelse med den årlige indberetning til Energistyrelsen om opfyldelse af iblandings-

forpligtelsen, den avancerede iblandingsforpligtelse og reduktionsforpligtelsen skal virk-

somheden oplyse om den opnåede iblandingsprocent, avancerede iblandingsprocent og

reduktionsprocenten i kalenderåret.

For så vidt angår flydende brændstoffer og biobrændstoffer, anses disse for at være

leveret til transport, når de forlader afgiftssuspensionspunktet. Gas anses for leveret til

transport, når den er leveret til tankstationen og der i den forbindelse afregnes punkt-

afgift.

En virksomhed kan på et givet tidspunkt ikke levere mere bæredygtig biobrændstof,

herunder biogas til transport, end virksomheden råder over på det pågældende tids-

punkt. Ved opgørelse af, hvor meget bæredygtig biogas en virksomhed råder over, kan

der for så vidt angår biogas, som tilføres via gasnettet, indregnes bæredygtig biogas,

som er tilført gasnettet op til 1 år (365 dage) fra ”production end date” som den er

anført på Energinet.dk’s bionaturgascertifikater, der er led i Energinet.dk’s frivillige cer-

tificeringsordning for bionaturgas. Dette indebærer, at biogassen kan være gyldig i op

til 365 dage plus en måned.

I forbindelse med indberetningen skal virksomheden oplyse, om den opfylder dele af

sine forpligtelser ved køb af rettigheder (”biotickets”), eller om den omvendt ønsker at

overdrage rettighederne til andre virksomheder. De modtagne/afgivne rettigheder skal

oplyses i energienheder (GJ) i indberetningsskemaet vedrørende indberetning om iblan-

dingsforpligtelserne. Se nærmere om hvordan det gøres i indberetningsskemaet vedrø-

rende indberetning af reduktionsforpligtelsen i afsnit 5.5.2.

Ved den årlige indberetning af de relevante oplysninger til Energistyrelsen om overhol-

delse af forpligtelserne skal standardskemaerne, som beskrives i afsnit 5.5 anvendes.

Skemaerne kan findes på Energistyrelsens hjemmeside. Herudover består den årlige

indberetning af dokumentation for de anvendte biobrændstoffers bæredygtighed som

nærmere beskrevet i kapitel 5.

De årligt indberettede oplysninger til Energistyrelsen skal underkastes den uafhængige

kontrol, som er nærmere beskrevet i kapitel 9.

2.8

Indberetning

–

iblandingsforpligtelsen og den avancerede iblandingsfor-

pligtelse

Den opnåede iblandingsprocent opgøres således: Mængden af biobrændstoffer leveret

til transport i kalenderåret opgjort efter eventuel dobbelttælling og tillagt eventuelt

overført overskud fra det foregående kalenderår og eventuelt købte biotickets og efter

fradrag af eventuelle solgte biotickets og eventuelt underskud overført fra foregående

kalenderår divideres med den samlede mængde af brændstoffer leveret til landtransport

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 128: Orientering vedrørende bekendtgørelse om Håndbog om dokumentation for biobrændstoffers bæredygtighed, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

i kalenderåret inklusive biobrændstoffer opgjort før dobbelttælling, og resultatet ganges

med 100 procent for at få det i procent.

Som nærmere beskrevet i kapitel 4, kan de såkaldte avancerede biobrændstoffer og

visse andre biobrændstoffer, som er baseret på råvarer listet i positivlisten på Energi-

styrelsens hjemmeside tælle dobbelt ifm. opfyldelse af iblandingsforpligtelsen, dvs. at

deres faktiske energiindhold multipliceres med 2, når den opnåede iblandingsprocent

opgøres.

Den avancerede iblandingsprocent opgøres således: Mængden af avancerede biobrænd-

stoffer leveret til transport i kalenderåret tillagt eventuelt købte avancerede biotickets

og efter fradrag af eventuelle solgte avancerede biotickets divideres med den samlede

mængde af brændstoffer leveret til landtransport i kalenderåret inklusive biobrændstof-

fer opgjort før dobbelttælling, og resultatet ganges med 100 procent for at få det i

procent.

Ved opgørelsen af iblandingsprocent og avanceret iblandingsprocent skal der anvendes

det energiindhold i brændstoffer herunder biobrændstoffer, som fremgår af VE-direkti-

vets bilag III. I standardskemaet er indsat de brændværdier, der skal anvendes for

flydende brændstoffer. For så vidt angår gas, baseres opgørelsen på den afregningsva-

lide brændværdi i den gas, som tilføres tankstationen, på samme måde som ved afreg-

ning af punktafgift. Ved den årlige indberetning skal virksomheden endvidere oplyse

om, hvor stor en mængde af den gas, der er leveret til transport, som udgøres af op-

graderet biogas. Denne mængde opgøres på basis af virksomhedens dokumenterede

leverance til tankstationen af bæredygtig biogas, målt efter energi. Den del af den le-

verede gas, som ikke udgøres af biogas, anses for at være fossilt gas leveret til trans-

port.

Virksomheden kan maksimalt indberette en mængde biogas anvendt til transport, som

svarer til 100 pct. af virksomhedens samlede leverance af gas til transport i kalender-

året, beregnet før eventuel dobbelttælling af biogas produceret af råvarer på positivli-

sten.

Hvis en virksomhed vælger at overføre et underskud eller et overskud i forhold til iblan-

dingsforpligtelsen til det følgende kalenderår inden for den tilladte grænse på 0,5 pro-

centpoints, skal den ligeledes angive dette. Afvigelsen skal dels angives i procentpoints

med to decimaler, dels i absolutte størrelser (GJ). Det er ikke muligt at overføre et

underskud fra 2020 til 2021, da en virksomhed ikke må have et underskud i 2020.

Indberetning vedrørende opfyldelsen af iblandingsforpligtelserne uddybes i afsnit 5.5.1.

2.8.1 Indberetning

–

reduktionsforpligtelsen

Indberetning vedrørende opfyldelsen af reduktionsforpligtelsen beskrives i afsnit 5.5.2.

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 128: Orientering vedrørende bekendtgørelse om Håndbog om dokumentation for biobrændstoffers bæredygtighed, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Oversigt over bæredygtighedskriterierne

I dette kapitel beskrives bæredygtighedskriterierne for biobrændstoffer.

3.1

Generelt

De bindende bæredygtighedskriterier i henhold til VE-direktivet og brændstofkvalitets-

direktivet, som er gennemført med lov om bæredygtige biobrændstoffer og bekendtgø-

relse om bæredygtige biobrændstoffer m.v., omfatter:



arealkriterier i forbindelse med hvilken type areal råmaterialerne til biobrændstoffet

er dyrket på, og

mindstekrav til reduktion af drivhusgasemissioner sammenlignet med fossilt

brændstof, som biobrændstofferne skal leve op til.

Biobrændstoffer leveret til transport skal opfylde bæredygtighedskriterierne for at

kunne blive talt med i opfyldelsen af iblandingsforpligtelsen, den avancerede iblandings-

forpligtelse og reduktionsforpligtelsen.

I bekendtgørelse om biobrændstoffers bæredygtighed m.v. er det oplyst, at biobrænd-

stoffer kun kan indgå til opfyldelse af iblandingsforpligtelsen fra 1. januar 2021, såfremt

de ikke er fremstillet af palmeolie med høj risiko for indirekte ændringer i arealanven-

delsen, for hvilke der er konstateret en betydelig udvidelse af produktionsarealet ind på

arealer med stort kulstoflager

PFAD (Palm fatty acid distillate) vurderes at være et biprodukt af palmeolieproduktionen

og omfattes dermed af begrænsningen i anvendelsen af palmeolie med høj risiko for

ILUC til opfyldelse af iblandingskrav.

3.2

Arealkriterier for biobrændstoffer

3.2.1 Oversigt

Alle biobrændstoffer leveret til transport skal overholde arealkriterierne for at kunne

blive medregnet ved opfyldelse af iblandingsforpligtelsen, den avancerede iblandings-

forpligtelse og reduktionsforpligtelsen.

Artikel 17(6) i VE-direktivet kræver, at biobrændstofråmaterialer fra EU også overholder Kommissionens krav til "krydsoverensstem-

melse" (Rådets forordning (EF) nr. 73/2009 af 19. januar 2009 om fælles regler for direkte støtteordninger til landmænd i henhold til

den fælles landbrugspolitik og etablering af visse støtteordninger for landmænd.)

I overensstemmelse med meddelelse fra Kommissionen om praktisk gennemførsel af direktivet (2010/C 160/02), og ulig de andre bæ-

redygtighedskrav, kræves der ikke kontrol af overholdelse af dette specifikke kriterium fra virksomhedernes side. Medlemsstaterne

forventes at henholde sig til deres eksisterende kontrolsystemer for at sikre, at landmænd opfylder deres krydsoverensstemmelses-

krav. Hvis en medlemsstats kontrolsystemer viser sig at være fejlbehæftet angående krydsoverensstemmelseskravene, skal medlems-

staten dog tage dette med i betragtning ved vurderingen af, hvilke biobrændstoffer der tillades at blive talt med ved opfyldelsen af

målet for vedvarende energi.

Råprodukter

med høj risiko for indirekte ændringer i arealanvendelsen, for hvilke der er konstateret en betydelig udvidelse af produk-

tionsarealet, som fastsat efter kriterier i Kommissions forordning (EU) 2019/807 af den 13. marts 2019.

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 128: Orientering vedrørende bekendtgørelse om Håndbog om dokumentation for biobrændstoffers bæredygtighed, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

For at et biobrændstof kan anses for at overholde arealkriterierne, skal det påvises, at

råmaterialet ikke stammer fra et areal med høj biodiversitetsværdi eller med stort kul-

stoflager eller fra tørvebundsarealer. Disse arealkategorier forklares yderligere neden-

for. Bemærk, at biobrændstoffer fremstillet af affald og restprodukter (bortset fra rest-

produkter fra landbrug, akvakultur, fiskeri eller skovbrug) er undtaget fra arealkriteri-

erne, se afsnit 3.5.

Ifølge loven, bekendtgørelsen og nærværende håndbog må biobrændstoffer, der bidra-

ger til opfyldelsen af iblandingsforpligtelsen og reduktionsforpligtelsen ikke fremstilles

af råmaterialer fra arealer, der havde en af følgende statusser i eller efter januar 2008,

uanset om arealet stadig har denne status:



primær skov og andre træbevoksede arealer, dvs. skov og andre træbevoksede

arealer med hjemmehørende arter, og hvor der ikke er noget klart, synligt tegn på

aktivitet, og hvor de økologiske processer ikke er forstyrret i væsentlig grad,



områder (medmindre det dokumenteres, at produktionen af dette råmateriale ikke

har forstyrret disse naturbeskyttelsesformål):

der ved lov har fået status som, eller af den relevante, kompetente myndig-

hed er udlagt som naturbeskyttelsesområde, eller

til beskyttelse af sjældne, truede eller udryddelsestruede økosystemer eller

arter, der er anerkendt i internationale aftaler eller er medtaget på lister ud-

arbejdet af mellemstatslige organisationer eller Den Internationale Natur-

værnsunion (IUCN), idet disse områder dog skal være anerkendt i overens-

stemmelse med artikel 18, stk. 4, andet afsnit i VE-direktivet



græsarealer med høj biodiversitet (på ethvert tidspunkt efter januar 2008), hvilket

vil sige:

naturlige græsarealer, dvs. græsarealer der ville forblive græsarealer uden

menneskelig intervention, og som opretholder den naturlige artssammen-

sætning og de økologiske kendetegn og processer, eller

ikke naturlige græsarealer, dvs. græsarealer der ville ophøre med at være

græsarealer uden menneskelig intervention, og som er artsrige og ikke ned-

brudte, medmindre det dokumenteres, at det er nødvendigt at høste råma-

terialet for at bevare deres status som græsarealer.

I Kommissionens forordning 1307/2014 af 8. december 2014 er der givet en nærmere

definition af, hvad der forstås ved græsarealer med høj biodiversitet.

Derudover må biobrændstoffer, der bidrager til opfyldelsen af forpligtelserne, ikke frem-

stilles af råmaterialer fra arealer med stort kulstoflager, dvs. arealer der havde en af

følgende statusser i januar 2008 (medmindre at arealet på det tidspunkt, hvor råstoffet

blev indsamlet, havde samme status, som det havde i januar 2008):



vådområder, dvs. arealer der permanent eller i en betydelig del af året er vand-

dækkede eller vandmættede

sammenhængende skovarealer, dvs. arealer på over en hektar bevokset med træer

af en højde på over fem meter og med en kronedækningsgrad på mindst 30 %,

eller med træer, der kan nå disse tærskler på lokaliteten

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 128: Orientering vedrørende bekendtgørelse om Håndbog om dokumentation for biobrændstoffers bæredygtighed, fra klima-, energi- og forsyningsministeren



arealer på over en hektar bevokset med træer af en højde over fem meter og med

en kronedækningsgrad på mellem 10 % og 30 % eller med træer, der kan nå disse

tærskler på lokaliteten, medmindre det dokumenteres, at arealets kulstoflager før

og efter omlægning er således, at det ved anvendelse af metodologien i bilag V, del

C, i VE-direktivet vil opfylde mindstekravet til besparelse i drivhusgasemissioner i

direktivets artikel 17, stk. 2.

Endelig må biobrændstoffer, der bidrager til opfyldelsen af forpligtelserne, ikke frem-

stilles af råmateriale fra arealer, der var tørvebundsarealer i januar 2008, medmindre

det dokumenteres, at dyrkning og høst af dette råmateriale ikke indebærer afvanding

af hidtil udrænet jord.

Kapitel 5 indeholder nærmere retningslinjer for, hvordan overholdelsen af arealkriteri-

erne kan dokumenteres.

3.2.2 Undtagelser

Biobrændstoffer fra affald og biobrændstoffer fra restprodukter (bortset fra restproduk-

ter fra landbrug, akvakultur, fiskeri og skovbrug) er undtaget fra arealkriterierne.

3.3

Mindstekrav til reduktion af drivhusgasemissioner

3.3.1 Oversigt

Alle biobrændstoffer, der bidrager til opfyldelsen af iblandingsforpligtelsen, den avance-

rede iblandingsforpligtelse og reduktionsforpligtelsen, skal opfylde mindstekravet til re-

duktion af drivhusgasemissioner sammenlignet med udledningerne fra fossile brænd-

stoffer.



Mindstekravet udgør 50 pct. for alle biobrændstoffer leveret til transport.

For biobrændstoffer, der er produceret i anlæg, som er sat i drift efter den 5. okto-

ber 2015, er kravet 60 pct.

Et anlæg anses for at være i drift, hvis den fysiske produktion af biobrændstoffer

eller flydende biobrændsler har fundet sted.



Den opnåede reduktion af drivhusgasudledning ved brug af biobrændstoffer sammen-

lignet med fossile brændstoffer kan påvises ved hjælp af standardværdier for reduk-

tion af drivhusgasudledning for specifikke produktionsveje eller beregnes ved hjælp af

faktiske drivhusgasinputdata eller ved en kombination af faktiske værdier og disaggre-

gerede standardværdier. Kapitel 7 indeholder nærmere retningslinjer for, hvordan be-

sparelsen i drivhusgasemissionen beregnes og dokumenteres.

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 128: Orientering vedrørende bekendtgørelse om Håndbog om dokumentation for biobrændstoffers bæredygtighed, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

3.4

Chain of custody og massebalance

Ved videregivelse af bæredygtighedsoplysninger gennem produktionskæden skal der

etableres en såkaldt "chain of custody" fra råmaterialeproducent til brændstofleveran-

døren. Chain of custody skal sikre, at der er forbindelse mellem bæredygtighedsoplys-

ningerne for råmaterialerne ved starten af produktionskæden (f.eks. arealkriterierne)

og de påstande, der fremsættes angående biobrændstoffets bæredygtighed ved slut-

ningen af produktionskæden.

Ifølge loven og bekendtgørelsen skal principperne i et såkaldt massebalancesystem føl-

ges. Et massebalancesystem er et system, hvor 'bæredygtighedskarakteristika' forbliver

tildelt 'partier', og som er underlagt følgende grundlæggende regler:



Partier af råmaterialer med forskellige bæredygtighedskarakteristika kan være fy-

sisk blandet. Det samme gælder mellemprodukter og biobrændstoffer længere nede

i produktionskæden.



Oplysninger om bæredygtighedskarakteristika og størrelser på hvert parti skal til-

knyttes blandingen,

Summen af alle partier der udtages fra blandingen beskrives som havende de

samme bæredygtighedskarakteristika i de samme mængder, som summen af alle

partier føjet til blandingen.

Alle aktører i produktionskæden fra landbrug til virksomheder skal følge et massebalan-

cesystem, når biobrændstofoplysninger leveres videre i produktionskæden. Kapitel 8

indeholder nærmere retningslinjer for overholdelse af principperne i et massebalance-

system.

Chain of custody typer, som er mindre stringente end massebalancesystemet, for ek-

sempel det såkaldte ”book and claim”-system,

tillades ikke. Dette betyder også, at

ækvivalensudskiftning som praktiseres i henhold til den fælles landbrugspolitik ikke er

tilladt ifølge loven og bekendtgørelsen.

3.5

Særlige regler om bæredygtighedskriterier for affald og restprodukter

Bæredygtighedskriterierne for biobrændstoffer baseret på affald og restprodukter afvi-

ger fra kriterierne for andre biobrændstoffer. Biobrændstoffer fra affald og restproduk-

ter:

er undtaget fra arealkriterierne, hvis de blev produceret på råmaterialer, der var:

a. affald eller

b. et restprodukt (som ikke er restprodukt fra landbrug, akvakultur, skov-

brug eller fiskeri).

anses for ikke at have nogen drivhusgasudledning i de processer i deres livscy-

klus, der ligger forud for deres indsamling. Specifikt for restprodukter er det dog

Ækvivalensudskiftning var almindelig praksis i EU under den fælles landbrugspolitik. Det beskriver, hvordan afgrøder dyrket under

kontrakt til energianvendelse (enten dyrket på brakmark eller med EU-energibistand) kan erstattes af andre materialer inden for EU,

der ikke er blevet dyrket under en energikontrakt. Der er i princippet tale om en book and claim-metode.

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 128: Orientering vedrørende bekendtgørelse om Håndbog om dokumentation for biobrændstoffers bæredygtighed, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

kun restprodukter, der stammer fra landbrug eller forarbejdning jf. VE-direktivet

bilag V, del C, punkt 18, tredje afsnit.

kan under visse betingelser medregnes to gange ved opgørelsen af deres bidrag

til opfyldelse af iblandingsforpligtelsen (dobbelttælling) og kan under visse betin-

gelser medregnes i opfyldelsen af den avancerede iblandingsforpligtelse.

Kapitel 4 indeholder en beskrivelse af definitionerne på affald samt nærmere regler for

dobbelttælling af biobrændstoffer og medtælling af visse biobrændstoffer i opfyldelsen

af den avancerede iblandingsforpligtelse.

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 128: Orientering vedrørende bekendtgørelse om Håndbog om dokumentation for biobrændstoffers bæredygtighed, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Dobbelttællende og avancerede biobrændstoffer

Dette kapitel indeholder nærmere regler om, hvilke biobrændstoffer der kan dobbelt-

tælles i opfyldelsen af iblandingsforpligtelsen, og hvilke biobrændstoffer der kan med-

tælles i opfyldelsen af den avancerede iblandingsforpligtelse.

4.1

Regler for dobbelttælling

På Energistyrelsens hjemmeside findes positivlisten

. Biobrændstoffer, der er frem-

stillet på basis af råmaterialer, som er listet i positivlistens del A eller B, kan danne

baggrund for dobbelttælling i opfyldelsen af iblandingsforpligtelsen. Med dobbelttæl-

ling menes, at biobrændstoffets faktiske energiindhold multipliceres med 2.

4.2

Regler for avancerede biobrændstoffer

Biobrændstoffer, der er fremstillet på basis af råmaterialer, som er listet i positivlistens

del A, kan tælle med i opfyldelsen af den avancerede iblandingsforpligtelse.

Avancerede biobrændstoffer tæller dog ikke dobbelt i opfyldelsen af den avancerede

iblandingsforpligtelse.

4.3

Uddybning af kategorier på positivlistens del A

Hovedparten af de kategorier, som fremgår i positivlistens del A, angiver et specifikt

råmateriale. Der angives f.eks.

”Halm” som det specifikke råmateriale under punkt e).

Visse kategorier er imidlertid løsere defineret. Dette drejer sig specifikt om kategorier

vedrørende affald.

Som angivet i bekendtgørelse nr. 224 af 8. marts 2019 om affald defineres affald som

”ethvert

stof eller enhver genstand, som indehaveren skiller sig af med eller agter el-

ler er forpligtet til at skille sig af med”. Råmaterialer må ikke forsætligt modificeres, til

at blive regnet som affald (f.eks. ved at blande affaldsmateriale i et materiale, der

ikke er affald). Affaldslovgivningen tilstræber, at al affald anvendes og benyttes på hø-

jest mulige niveau. Hierarkiet mellem de forskellige niveauer for anvendelse refereres

til som

”affaldshierarkiet”.

4.3.1 Specificering af affaldskategorier

Nedenstående overordnede kategorier

b), c)

fremgår af positivlistens del A, og

betegnes i det følgende som ”affaldskategorierne”.

b) Biomassefraktion af blandet kommunalt affald, men ikke sorteret husholdningsaf-

fald, der er omfattet af genanvendelsesmålene i henhold til artikel 11, stk. 2, litra a), i

direktiv 2008/98/EF

https://ens.dk/ansvarsomraader/transport/biobraendstoffer

her kan positivlisten findes

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 128: Orientering vedrørende bekendtgørelse om Håndbog om dokumentation for biobrændstoffers bæredygtighed, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

c) Bioaffald, jf. definitionen i artikel 3, nr. 4, i direktiv 2008/98/EF, fra private hus-

holdninger, som er genstand for særskilt indsamling som defineret i artikel 3, nr. 11), i

nævnte direktiv

d) Biomassefraktion af industriaffald, som er uegnet til anvendelse i fødevare- eller fo-

derkæden, herunder materiale fra detail- og engroshandel og industrien for agroføde-

varer og fiske- og akvakulturprodukter, undtagen råprodukter opført på listen i posi-

tivlistens del B

Hvis et produkt klassificeres som affald hørende under en af nævnte affaldskategorier

og produktion af biobrændstof på basis af pågældende produkt, erklæres som væ-

rende i overensstemmelse med affaldshierarkiet, vil denne type affald kunne tilføjes til

positivlistens del A. Når affaldsproduktet er tilføjet til positivlistens del A, vil det kunne

benyttes som råmateriale til produktion af avanceret og dobbelttællende biobrænd-

stof. Reglerne for, og fortolkningen af, affaldshierarkiet kan variere fra område til om-

råde. Det er derfor den pågældende affaldsmyndighed, i området hvor affaldet opstår,

der kan træffe en endelig afgørelse over et produkts placering i affaldshierarkiet. I

Danmark er det kommunerne, der er affaldsmyndighed.

4.3.2 Certificering til optagelse på positivlistens del A

For at få tilføjet et produkt på positivlistens del A, under en af affaldskategorierne kan

der fra den 1. februar 2021 f.eks. benyttes en certificering af produktet fra et certifice-

ringsorgan. Certificeringsorganet skal være akkrediteret af en frivillig ordning, som er

godkendt af Kommissionen. Certificeringsorganet skal kontrollere og certificere, at

produktet er korrekt klassificeret som affald samt at det, på det tidspunkt og i det

geografiske område hvor produktet er opstået, er i overensstemmelse med affaldshie-

rarkiet, hvis der produceres biobrændstof af det. Dokumentation for den pågældende

certificering skal efterfølgende sendes til Energistyrelsen.

Hvis produktet er certificeret af et certificeringsorgan, der er akkrediteret under en af

Kommissionens godkendte frivillige ordninger og samtidig falder under en af affaldska-

tegorierne, vil Energistyrelsen tilføje produktet til positivlistens del A.

4.3.3 Forbehold efter optagelse på positivlistens del A

De nye tilføjelser til positivlistens del A vil indeholde det forbehold, at der skal være en

certificering af, at råmaterialet er korrekt klassificeret som affald samt at det, på det

tidspunkt og i det geografiske område hvor affaldet er opstået, er i overensstemmelse

med affaldshierarkiet, hvis der produceres biobrændstof af det. Det vil fremgå af posi-

tivlistens del A, hvilke råmaterialer det drejer sig om.

Såfremt at en ansøger ønsker at anvende et råmateriale, som er på positivlistens del

A, under affaldskategorierne b), c) og d) til produktion af avancerede og dobbelttæl-

lende biobrændstoffer, vil det ikke være nødvendigt at rette henvendelse til Energisty-

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 128: Orientering vedrørende bekendtgørelse om Håndbog om dokumentation for biobrændstoffers bæredygtighed, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

relsen. En certificering under en af kommissionens godkendte frivillige ordninger er til-

strækkelig. Oplysning om, hvilket råmateriale der er anvendt til fremstilling af de bio-

brændstoffer, der anvendes til opfyldelse af forpligtelserne, er omfattet af den årlige,

uafhængige kontrol, jf. kapitel 9.

4.4

Uddybende information om positivlisten

Uanset om et produkt er optaget på positivlisten eller ej, gælder de samme bæredyg-

tighedskriterier for produktet. Som beskrevet i afsnit 3.5 indebærer dette, at affald og

forarbejdningsrestprodukter ikke er omfattet af arealkriterierne og anses for ikke at

have nogen drivhusgasudledning forud for deres indsamling. Restprodukter fra land-

brug, akvakultur, fiskeri og skovbrug er omfattet af arealkriterierne, men restprodukter,

som stammer fra landbrug, anses også for ikke at have nogen drivhusgasudledning

forud for deres indsamling.

Det er de virksomheder, som er omfattet af iblandingsforpligtelsen og den avancerede

iblandingsforpligtelse, og som anvender det dobbelttællende og avancerede biobrænd-

stof produceret af et råmateriale fra positivlisten, der skal sikre sig, at leverandøren af

materialet har overholdt eventuelle vilkår i forbindelse med godkendelsen. Dette skal

ske som led i, at de oplysninger, virksomheden indberetter til Energistyrelsen om over-

holdelse af forpligtelserne, hvilket bliver kontrolleret af en uafhængig kontrollant som

beskrevet i kapitel 9.

Energistyrelsen kan beslutte, at et produkt ikke længere er på positivlisten. Energisty-

relsen vil i så fald give en rimelig frist, før materialet tages af listen, afhængigt af de

konkrete omstændigheder og efter dialog med de berørte parter.

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 128: Orientering vedrørende bekendtgørelse om Håndbog om dokumentation for biobrændstoffers bæredygtighed, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Indberetning og dokumentation for overholdelse af bære-

dygtighedskriterierne

I dette kapitel beskrives, hvordan overholdelse af bæredygtighedskriterierne dokumen-

teres ved hjælp af certificering under et godkendt frivilligt kontrolsystem, eller ved en

efterfølgende kontrol foretaget af en uafhængig kontrollant. I kapitlet beskrives endvi-

dere, hvilke oplysninger vedrørende bæredygtighed der skal inkluderes i indberetningen

til Energistyrelsen om overholdelse af iblandingsforpligtelsen, den avancerede iblan-

dingsforpligtelse og reduktionsforpligtelsen.

5.1

Muligheder for at dokumentere overholdelse af bæredygtighedskriteri-

erne

Hver EU-medlemsstat skal etablere et nationalt system, der fastsætter krav til den do-

kumentation for overholdelse af bæredygtighedskriterierne, som de økonomiske aktører

skal fremkomme med. Denne håndbog beskriver det danske nationale system. Inden

for dette system kan virksomheder benytte følgende muligheder for at bevise overhol-

delse af bæredygtighedskriterierne

Certificering under frivillige kontrolordninger godkendt af EU-Kommissionen,

Certificering under frivillige kontrolordninger godkendt af en anden EU-med-

lemsstat og godkendt af Energistyrelsen efter en såkaldt ”quick scan”,

Certificering under frivillige kontrolordninger, der er indsendt til Kommissionen

med henblik på dennes godkendelse (kan kun benyttes i en overgangsperiode),

Såfremt mulighed 1-3 ikke benyttes kan dokumentationen ske ved efterføl-

gende kontrol foretaget af en uafhængig kontrollant.

Det giver virksomhederne og Energistyrelsen størst sikkerhed for, at bæredygtigheds-

kriterierne er opfyldt, hvis alle produkter er omfattet af en forudgående certificering

under en frivillig kontrolordning.

Indtil sådanne frivillige kontrolordninger er godkendt

af Kommissionen, og der på baggrund heraf er foretaget certificering, vil der være mu-

lighed for at anvende efterfølgende kontrol.

Virksomheder, der ønsker at indberette biobrændstoffer i Danmark med henblik på

overholdelse af iblandingsforpligtelsen, den avancerede iblandingsforpligtelse og reduk-

tionsforpligtelsen skal overholde kravene i det danske nationale system. Overholdelse

6 Direktivet tillader også brug af bilaterale eller multilaterale aftaler mellem EU og tredjelande som dokumentation for overholdelse af

bæredygtighedskriterierne. På nuværende tidspunkt er der ikke indgået sådanne aftaler.

Energistyrelsen foretrækker brug af frivillige ordninger med henblik på at bevise overholdelse, da det øger pålideligheden for bære-

dygtighedssystemet. I Kommissionens meddelelse om frivillige ordninger (2010/C 160/01) står, at "en frivillig ordning bør sikre, at de

økonomiske aktører undergår en audit, inden der gives tilladelse til, at de deltager i ordningen." En frivillig ordning vil derfor tilbyde en

højere procentdel af revision og derfor et højere niveau af sikkerhed på forhånd frem for efterfølgende kontrol af oplysninger om are-

alanvendelse, der kun ville kunne kontrollere et udvalg af fremsatte påstande gennem forsyningskæden.

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 128: Orientering vedrørende bekendtgørelse om Håndbog om dokumentation for biobrændstoffers bæredygtighed, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

af andre medlemsstaters nationale systemer i sig selv er ikke nødvendigvis bevis for

overholdelse af det danske kontrolsystem.

5.2

Frivillige kontrolordninger

Ifølge VE-direktivet og brændstofkvalitetsdirektivet er brug af frivillige kontrolordnin-

ger

, som er godkendt af Kommissionen, en af måderne, hvorpå overholdelse af bæ-

redygtighedskravene kan dokumenteres. Ifølge direktivet kan medlemsstater også vur-

dere og godkende frivillige ordninger på nationalt plan. De to muligheder gennemgås

nærmere i afsnit 5.2.1 og 5.2.2.

5.2.1 Frivillige kontrolordninger godkendt af Kommissionen

Kommissionen påtager sig den formelle vurdering af frivillige kontrolordninger

for at

bedømme, hvorvidt at ordningerne er egnede til at dokumentere overholdelse af bære-

dygtighedskriterierne. Bemærk, at en kontrolordning ikke nødvendigvis dækker alle bæ-

redygtighedskriterier. For eksempel kan en frivillig ordning blive godkendt til kontrol af

et eller flere af arealkriterierne og til massebalanceprincipperne men ikke til drivhus-

gasoplysninger. Kommissionens afgørelse om frivillige ordninger offentliggøres på Kom-

missionens gennemsigtighedsplatform

EU-medlemsstaterne skal acceptere certificering under alle frivillige kontrolordninger i

den udstrækning, de er blevet godkendt af Kommissionen. Energistyrelsen godkender

alle frivillige kontrolordninger godkendt af Kommissionen fra datoen, hvor Kommissio-

nens afgørelse blev offentliggjort

. Enhver beslutning taget af Kommissionen har for-

rang frem for enhver vurdering foretaget af andre medlemsstater. Bemærk, at Energi-

styrelsen kun godkender samme version af den frivillige kontrolordning som er godkendt

af Kommissionen samt senere versioner. Tidligere versioner af samme frivillige kontrol-

ordning godkendes ikke.

Bemærk, at en frivillig kontrolordning også kan omfatte certificering af oplysninger om

biobrændstoffet ud over bæredygtighedsoplysninger, for eksempel information om rå-

materiale og oprindelsesland. Hvis Kommissionen har godkendt en sådan kontrolord-

ning, vil Energistyrelsen også godkende denne type af oplysninger, herunder også som

dokumentation for, at det anvendte råmateriale svarer til råmateriale, som måtte være

optaget på positivlisten på Energistyrelsens hjemmeside (se kapitel 4).

En frivillig ordning, som nævnt i VE-direktivet kan være et certificeringssystem ifølge hvilket virksomheder i produktionskæden certi-

ficeres af en uafhængig certificeringsinstitution efter en række bæredygtighedskriterier og -indikatorer.

Det er den frivillige ordnings indehavers ansvar at ansøge Kommissionen om godkendelse i henhold til Direktiv om fremme af an-

vendelse af energi fra vedvarende energikilder.

https://ec.europa.eu/energy/topics/renewable-energy/renewable-energy-directive/renewable-energy-transparency-platform

Forudsat,

at aktørerne i produktionskæden bliver certificeret ifølge den version af den frivillige ordning, som Kommissionens afgø-

relse henviser til.

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 128: Orientering vedrørende bekendtgørelse om Håndbog om dokumentation for biobrændstoffers bæredygtighed, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

5.2.2 Frivillige ordninger godkendt af andre medlemsstater

EU-medlemsstater kan foretage vurderinger af frivillige ordninger som del af deres na-

tionale system

. En sådan national vurdering indgår ikke i det danske nationale kon-

trolsystem som beskrevet i denne håndbog, idet det danske system baserer sig på vur-

deringerne fra Kommissionen.

Det er muligt, at andre medlemsstater vil vurdere og godkende frivillige ordninger.

Energistyrelsen agter at tillade virksomheder at benytte frivillige ordninger godkendt af

andre medlemsstater. Før en frivillig ordning godkendt af en anden medlemsstat kan

benyttes i Danmark, vil den blive underlagt en såkaldt quick scan, dvs. en overordnet

vurdering hos Energistyrelsen. Energistyrelsen forbeholder sig retten til ikke at god-

kende certificering under en frivillig ordning godkendt af en anden medlemsstat, hvis

der er stærke grunde til at betvivle, at den frivillige ordning giver et passende niveau af

sikkerhed for, at bæredygtighedskriterierne er overholdt. Yderligere vil Energistyrelsen

kun godkende certificering under ordningen i det omfang, at den blev godkendt af en

anden medlemsstat. Endelig vil Energistyrelsen kun godkende certificering under

samme version af den frivillige ordning, som er godkendt af den relevante medlemsstat,

samt senere versioner. Certificering under tidligere versioner af samme frivillige ordning

godkendes ikke.

Der kan opstå en situation, hvor Kommissionen beslutter ikke at godkende en ordning i

et omfang, som en anden EU-medlemsstat tidligere har godkendt ordningen til. I de

fleste tilfælde vil Energistyrelsen fortsat godkende ordningen i det omfang, den anden

medlemsstat har godkendt ordningen, for den resterende del af det kalenderår, der

rapporteres for. Derefter vil ordningen kun være godkendt af Energistyrelsen i det om-

fang, som Kommissionen har godkendt den. Hvis en sådan beslutning tages af Kommis-

sionen efter 30. september, vil Energistyrelsen almindeligvis fortsat godkende ordnin-

gen i det omfang, som medlemsstaten havde godkendt den, også for det følgende ka-

lenderår, der rapporteres for.

Hvis Kommissionen har godkendt en frivillige ordning til et eller flere formål og senere

offentliggør en revideret beslutning, hvor ordningen ikke længere er godkendt, enten

fuldstændigt eller på et eller flere områder, som den tidligere har været godkendt til,

tillader Energistyrelsen aktørerne at fortsætte med at benytte ordningen for resten af

det kalenderår, der rapporteres for. Hvis en sådan beslutning tages af Kommissionen

efter 30. september, vil Energistyrelsen almindeligvis fortsat godkende ordningen i det

hidtidige omfang også for det følgende kalenderår, der rapporteres for.

5.3

Efterfølgende kontrol

Da der i en overgangsperiode har været en begrænset mængde af råmateriale og bio-

brændstoffer, som er certificeret under et godkendt, frivilligt kontrolsystem, har Ener-

gistyrelsen givet aktørerne mulighed for som alternativ at dokumentere overholdelse af

bæredygtighedskriterierne gennem en efterfølgende kontrol, der udgøres af en uaf-

hængig kontrollant. Denne mulighed er generelt beskrevet i dette afsnit og nærmere

Se Meddelelse om frivillige ordninger (2010/C 160/01), afsnit 2.

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 128: Orientering vedrørende bekendtgørelse om Håndbog om dokumentation for biobrændstoffers bæredygtighed, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

belyst i kapitlerne, 6, 7 og 8. Muligheden for at anvende efterfølgende kontrol vil blive

udfaset, jf. afsnit 5.4.

Ved den efterfølgende kontrol kontrolleres de oplysninger om overholdelse af bæredyg-

tighedskriterierne, som virksomhederne indberetter til Energistyrelsen, af en uafhængig

kontrollant udpeget af den virksomhed, der indberetter til Energistyrelsen. Kontrollen

omfatter også rigtigheden af eventuelle oplysninger om, at der er anvendt et produkt,

som er på positivlisten på Energistyrelsens hjemmeside, således at biobrændstoffer ba-

seret herpå kan tælle dobbelt og eventuelt tælle med i opfyldelsen af den avancerede

iblandingsforpligtelse. At kontrollen betegnes som efterfølgende skyldes, at kontrollen

foretages efter, at de enkelte aktører i produktionskæden har leveret deres produkter.

Når der foretages certificering under en godkendt, frivillig ordning, vil der i den frivillige

ordning være givet nærmere retningslinjer for, hvordan overholdelse af bæredygtig-

hedskriterierne dokumenteres. Da den efterfølgende kontrol ikke sker som led i en så-

dan godkendt, frivillig ordning, er der brug for at fastsætte tilsvarende regler for den

efterfølgende kontrol. I kapitlerne 6, 7 og 8 gives der derfor nærmere regler for, hvordan

bæredygtighed dokumenteres i forbindelse med efterfølgende kontrol: I kapitel 6 be-

skrives, hvordan aktørerne kan dokumentere overholdelse af arealkriterierne. I kapitel

7 beskrives, hvordan drivhusgasemissioner beregnes for de forskellige led i produkti-

onskæden. I kapitel 8 beskrives, hvordan principperne for massebalance overholdes.

Alle oplysninger, der ikke er omfattet af en godkendt, frivillig ordning, skal være under-

lagt en efterfølgende kontrol. Det er virksomhedens ansvar at organisere denne kontrol,

der vil udgøre en del af den uafhængige kontrol af alle oplysninger indsendt til Energi-

styrelsen i indberetningen om mængder og bæredygtighed i forbindelse med biobrænd-

stoffer leveret til transport (se afsnit 5.5 angående oplysninger indeholdt i indberetnin-

gen). Den efterfølgende kontrol er baseret på stikprøver, hvilket betyder, at ikke alle

aktører i produktionskæden nødvendigvis vil blive kontaktet af kontrollanten.

Det kan forekomme, at nogle oplysninger vedrørende produkterne i en produktionskæde

er omfattet af certificering under en godkendt, frivillig ordning (f.eks. overholdelse af

arealkriterier), mens andre oplysninger ikke er. I disse tilfælde skal de oplysninger, der

ikke er omfattet af certificering, være underlagt efterfølgende kontrol. Bemærk, at et

vist niveau af efterfølgende kontrol altid vil være nødvendig. Selv hvis det i forbindelse

med indberetningen angives, at alle oplysninger fra produktionskæden er omfattet af

godkendte, frivillige ordninger, vil det være nødvendigt med en uafhængig kontrol af,

at denne angivelse er rigtig.

5.4

Vejledende mål for brug af frivillige ordninger

Som nævnt vil det give både myndigheder og producenter størst mulig sikkerhed for

overholdelse af bæredygtighedskriterierne, hvis kontrollen baseres på certificering un-

der godkendte, frivillige kontrolordninger. Energistyrelsen har derfor gennem en år-

række opstillet vejledende mål for den procentdel af biobrændstoffer anvendt af den

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 128: Orientering vedrørende bekendtgørelse om Håndbog om dokumentation for biobrændstoffers bæredygtighed, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

enkelte virksomhed, som bør være omfattet af en certificering under en godkendt, fri-

villig ordning. Procentsatsen har været stigende i takt med den forventede stigning i

antallet af godkendte, frivillige ordninger til rådighed, og i takt med, at certificering rent

praktisk kan være gennemført. Der er forskellige procentsatser for arealkriterier, driv-

husgasoplysninger og massebalance, fordi Energistyrelsen forventer, at udviklingen af

frivillige ordninger for disse områder vil foregå i forskellige tempi, ligesom certificeringen

af massebalance vil være mere udfordrende end certificering af de øvrige kriterier, da

certificering efter massebalance kræver certificering af alle aktører i produktionskæden.

De vejledende mål for 2021 er angivet i tabellen nedenfor. Energistyrelsen vil i 2021

tage de vejledende mål op til revision. Hvis der stadig mangler fremskridt vedrørende

opfyldelse af de vejledende mål, kan Energistyrelsen beslutte at introducere obligatori-

ske mål for brugen af frivillige ordninger.

Tabel 1-1

–

Vejledende mål (i %) for den enkelte virksomheds anvendelse af certificering under god-

kendte, frivillige ordninger med henblik på dokumentation af overholdelse af kriterierne

for areal, drivhusgasemissioner samt principperne for massebalance.

Arealkrite-

rier

2021

Drivhusgasemis-

sion

Massebalance

For ovenstående vejledende mål skal følgende noteres:



For arealkriterierne betyder det vejledende mål, at x % af de indberettede bio-

brændstoffer er fremstillet af

råmaterialer,

der er certificeret under en ordning,

der er godkendt i Danmark for arealkriterierne.



For de faktiske drivhusgasværdier eller standardværdier betyder de vejledende

mål, at for x % af de indberettede biobrændstoffer er drivhusgasintensiteten

og/eller drivhusgasreduktionen for

hele produktionskæden

certificeret under en

frivillig ordning godkendt i Danmark til drivhusgasoplysninger. Hvis der anvendes

en overordnet standardværdi for emissioner fra det pågældende biobrændstof,

kræves der dog alene certificering af biobrændstofproducenten. Hvis andre aktø-

rer i forsyningskæden benytter ikke-standard værdier, vil det normalt også kræve

certificering af disse aktører med henblik på deres drivhusgasemissioner.



For massebalancen betyder det vejledende mål, at x % af de indberettede bio-

brændstoffer er fra en produktionskæde, hvor

alle aktører i kæden

er certifice-

ret under en frivillig ordning, der er godkendt i Danmark til massebalance.

5.5

Indberetning til Energistyrelsen

Det fremgår af loven og bekendtgørelsen, at virksomheder, der er omfattet af iblan-

dingsforpligtelsen, den avancerede iblandingsforpligtelse eller reduktionsforpligtelsen,

skal indsende en indberetning til Energistyrelsen inden 1. april det følgende kalenderår.

Indberetningen skal indeholde oplysninger om opfyldelsen af gældende forpligtelserne.

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 128: Orientering vedrørende bekendtgørelse om Håndbog om dokumentation for biobrændstoffers bæredygtighed, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Indberetningen skal være ledsaget af en erklæring fra en uafhængig kontrollant. I ka-

pitel 9 og bilag C anvises nærmere regler for den kontrol, som den uafhængige kontrol-

lant skal gennemføre, og den erklæring, kontrollanten skal udstede.

Hvis en eller flere leverancer af biobrændstof ikke overholder bæredygtighedskriteri-

erne, medregnes biobrændstofferne ikke ved opfyldelse af forpligtelserne.

En virksomhed kan opfylde sine gældende forpligtelser efter loven eller regler udstedt i

medfør heraf ved aftale med en eller flere virksomheder om, at de helt eller delvist

opfylder en eller flere forpligtigelser i fællesskab. En sådan aftale mellem virksomheder

vil være underlagt den kontrol som en uafhængig kontrollant vil skulle udføre

–

jævnfør

kapitel 9.

En virksomhed har mulighed for at indberette sit brug af biobrændstoffer til Energisty-

relsen løbende gennem året. Energistyrelsen vil godkende indberetninger senest 3 må-

neder efter fristen for indberetning til Energistyrelsen, under forudsætning af, at indbe-

retningen indeholder alle relevante oplysninger.

Dokumentation for overholdelse af bæredygtighedskriterierne (f.eks. landkort, drivhus-

gasdata, bæredygtighedscertifikater m.v.) kan forblive hos den aktør i kæden, som do-

kumentationen vedrører, og skal således ikke videregives til de følgende led i produkti-

onskæden. Al dokumentation skal dog opbevares og gøres tilgængelig om nødvendigt i

forbindelse med kontrol. Aktørerne i produktionskæden skal videresende oplysninger,

som i sidste ende skal indberettes til Energistyrelsen af virksomheder som beskrevet i

afsnit

Fejl! Henvisningskilde ikke fundet.

og 5.5.2.

I forbindelse med den årlige indberetning af gældende iblandingsforpligtelser og reduk-

tionsforpligtelse benyttes indberetningsskemaerne på Energistyrelsens hjemmeside

I indberetningerne skal virksomheden medtage oplysninger om de forhold, der er be-

skrevet i skemaerne, for hvert parti af biobrændstoffer. Alle oplysninger er obligatoriske,

medmindre andet er angivet.

5.5.1 Skema for iblandingsforpligtelse

I skemaet,

”Skema

for iblandingsforpligtelse - 2020”, indberettes oplysninger vedrø-

rende opfyldelse af den generelle iblandingsforpligtelse og den avancerede iblandings-

forpligtelse. Noter til udfyldelse af skemaet findes under indberetningsfelterne i ske-

maet.

5.5.2 Skema for reduktionsforpligtelse

I skemaet,

”Skema

for reduktionsforpligtelse - 2020”, indberettes bæredygtighedsop-

lysninger og reduktionsforpligtelse.

Faner i skema for reduktionsforpligtelse:

Summary FQD:

Ved korrekt udfyldelse af skemaet kan den opnåede reduktion ses i

summary fanen.

se skemaer via link:

https://ens.dk/ansvarsomraader/transport/biobraendstoffer

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 128: Orientering vedrørende bekendtgørelse om Håndbog om dokumentation for biobrændstoffers bæredygtighed, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Notes:

Uddyber forskellige kolonner i skemaet.

Fossil and other non-biofuels:

Heri udfyldes leverede mængder fossilt brændstof for

indberetningsåret.

Biofuels:

Her udfyldes oplysninger om leverede mængde biobrændstof og bæredygtig-

hedsoplysninger.

Biotickets:

Hvis en forpligtet virksomhed ønsker at overføre rettigheder til en mængde

biobrændstof og medfølgende CO

-intensitet til en anden forpligtet virksomhed, skal

pågældende mængder biobrændstof og bæredygtighedsoplysninger på den overførte

rettighed, angives i denne fane. Alt efter om den indberettende virksomhed har afgivet

eller modtaget rettigheder, skal dette angives med negativt fortegn, hvis afgivet, og

positivt fortegn, hvis modtaget, i ”Quantity (value)”-kolonnen.

Electricity:

Ved mulighed for medtælling af elektricitet kan dette indberettes her.

UER information:

Her indtastes information om brugte UER-kreditter, hvis disse er ble-

vet anvendt I forbindelse med opfyldelse af reduktionsforpligtelsen. Yderligere informa-

tion om hvilke nødvendige oplysninger der skal indberettes i forbindelse med benyttelse

af UER-kreditter, kan findes i Energistyrelsens UER-vejledning

, samt EU's Guidance

Note

Det skal bemærkes, at der er en uoverensstemmelse mellem skemaet til brug for ind-

beretning og bilag IV i metodebekendtgørelsen. Diskrepansen skyldes, at de bagvedlig-

gende EU-regler (metodedirektivet, 2015/652 af 20. april 2015) om anvendelse af ind-

beretningsskabeloner er blevet justeret siden metodebekendtgørelsens udstedelse.

Vejledning om udfyldelse af indberetningsskemaer findes i de pågældende skemaer, og

på Energistyrelsens hjemmeside.

5.5.3 Forsinket eller ufuldstændig indberetning

I loven om bæredygtige biobrændstoffer og bekendtgørelsen om biobrændstoffers bæ-

redygtighed m.v. er fastsat konsekvenserne for situationer, hvor indberetningen ind-

sendes senere end 1. april eller indeholder ufuldstændige oplysninger, eller hvor indbe-

retningen viser, at virksomheder ikke har oplyst de nødvendige mængder af biobrænd-

stoffer eller nødvendige drivhusgasreduktioner for at kunne leve op til iblandingsforplig-

telsen, den avancerede iblandingsforpligtelse og reduktionsforpligtelsen.

5.6

Frivillige ordninger set i et bredere perspektiv

Ud over at sikre, at biobrændstoffer overholder de obligatoriske bæredygtighedskrav

fastlagt i VE-direktivet, skal EU-medlemsstater aflægge rapport til Kommissionen om

miljømæssige og sociale indvirkninger af biobrændstoffer (herunder beskyttelse af jord,

luft og vand, samt sociale problemer) set i et bredere perspektiv. Den 12. januar 2011

offentliggjorde Kommissionen en afgørelse

, der lyder, at Kommissionen kan godkende

Ret i gsli jer for rug af Upstrea E issio Redu tio s ”UER’ere” i 2020 til opfyldelse

af kravet om 6 pct. reduktion af drivhus-

gasemissionerne efter Brændstofkvalitetsdirektivet.

GUIDANCE NOTE on approaches to quantify, verify, validate, monitor and report upstream emission reductions

Kommissionens beslutning af 12. januar 2011 om visse typer af oplysninger om biobrændstoffer og flydende biobrændsler, som de

økonomiske aktører skal indberette til medlemsstaterne

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 128: Orientering vedrørende bekendtgørelse om Håndbog om dokumentation for biobrændstoffers bæredygtighed, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

frivillige ordninger med henblik på at levere nøjagtige data om yderligere miljømæssige

og sociale aspekter. Denne afgørelse anmoder medlemsstaterne om at sikre, at virk-

somheder leverer oplysninger om frivillige ordninger, der er blevet benyttet til at certi-

ficere deres biobrændstoffer. Sammen med Kommissionens vurdering af frivillige ord-

ninger angående sikkerhedsforanstaltninger, som de benytter angående bæredygtig-

hedsindvirkninger af biobrændstoffer set i bredere perspektiv, vil dette sikre indsigt i

bæredygtighed set i et bredere perspektiv af biobrændstoffer hentet til det danske mar-

ked af en virksomhed.

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 128: Orientering vedrørende bekendtgørelse om Håndbog om dokumentation for biobrændstoffers bæredygtighed, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Dokumentation for overholdelse af arealkriterierne

Dette kapitel indeholder nærmere regler om, hvordan man dokumenterer overholdelse

af arealkriterierne for biobrændstoffer, som er angivet i artikel 17, stk. 3-5 i VE-direk-

tivet og artikel 7b, stk. 3-5 i brændstofkvalitetsdirektivet. Arealkriterierne er implemen-

teret i lov om bæredygtige biobrændstoffer, bekendtgørelsen om biobrændstoffers bæ-

redygtighed m.v. og nærværende håndbog.

6.1

Generelt

Arealkriterierne vedrører dyrkning af råmaterialer til biobrændstof. Dokumentation for

overholdelse af arealkriterierne (f.eks. landkort eller bæredygtighedscertifikater) skal

ikke videresendes til de følgende aktører i produktionskæden, men kan forblive hos

producenten af råmaterialet. Dokumentation skal dog opbevares og gøres tilgængelig i

forbindelse med kontrol. De oplysninger, som skal sendes videre i produktionskæden,

er de oplysninger, som virksomheden skal indberette til Energistyrelsen som beskre-

vet i afsnit 5.5.

6.2

Regler om arealkriterierne

6.2.1 Indledning

Når aktørerne benytter en godkendt, frivillig ordning til at dokumentere overholdelse af

arealkriterierne, vil de typisk blive kontrolleret af en uafhængig tredjepart, før de opnår

certificering under den frivillige ordning. Den frivillige ordning vil indeholde retningslinjer

for, hvordan overholdelse af arealkriterierne skal dokumenteres.

Hvis aktørerne ikke er certificeret under en frivillig ordning, kan de som beskrevet i

afsnit 5.3, dokumentere overholdelse af arealkriterierne ved at fremlægge oplysninger

om arealanvendelsen for landområdet i januar 2008. Hvis arealanvendelsen er ændret

efter januar 2008 til en af de anvendelser, der er nævnt i VE-direktivets artikel 17, stk.

3-5, dvs. primær skov, arealer udpeget som naturbeskyttelsesområder, græsarealer

med høj biodiversitet, arealer med stort kulstoflager eller tørvebundsarealer, skal denne

arealanvendelse ligeledes angives. Følgende afsnit 6.2.2 indeholder regler for, hvilke

arealkategorier der kan indberettes.

6.2.2 Arealkategorier til indberetning

I mangel af en frivillig certificeringsordning godkendt til arealkriterierne kan aktørerne

fremlægge oplysninger pr. januar 2008 om arealkategorierne, hvorfra biobrændstof-

råmaterialet stammer. Til dette formål skelnes mellem følgende arealkategorier:



Agerjord

–

ikke-beskyttet

Agerjord

–

beskyttet

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 128: Orientering vedrørende bekendtgørelse om Håndbog om dokumentation for biobrændstoffers bæredygtighed, fra klima-, energi- og forsyningsministeren



Græsarealer (og skovklædte arealer, der ikke er klassificeret som skov) med land-

brugsmæssig anvendelse

Græsarealer (og skovklædte arealer, der ikke er klassificeret som skov) uden

landbrugsmæssig anvendelse

Skov >30 % kronedækningsgrad

Skov 10-30 % kronedækningsgrad

Vådområde

Udrænet tørvebundsareal

Drænet tørvebundsareal

Nedbrudt areal

Bebyggelse

Den arealkategori, som skal indberettes, vedrører det areal, hvorfra råstoffet blev hø-

stet.

Bilag A indeholder yderligere oplysninger om arealkategorier og om, hvorvidt arealkri-

teriet er overholdt for råmaterialer, der dyrkes på arealer, som i januar 2008 tilhørte

den pågældende arealkategori.

Bemærk, at et enkelt landbrug eller en enkelt plantage kan omfatte mere end én areal-

kategori. For eksempel kan et landbrug bestå af såvel agerjord som skov. Hvis arealet,

hvorfra råstoffet blev høstet, allerede var agerjord i 2008, så er "agerjord" den areal-

kategori, der skal indberettes. Det vil dog være en forudsætning, at råstofproducenten

kan dokumentere, at der ikke er sket nogen omlægning af f.eks. skovklædt areal efter

januar 2008.

I visse tilfælde kan det faktiske areal afvige fra arealkategorien angivet i et lands are-

alregulering eller lignende dokumenter. For eksempel kan det ske, at et areal er/var

beregnet til fremtidig agerbrug i arealregulering, mens arealet rent faktisk er/var skov-

klædt. Det er den faktiske arealanvendelse, der bestemmer, hvilken arealkategori, som

skal indberettes: ”skov” i dette eksempel.

Kategorierne "agerjord", "græsarealer" og "skov" henviser til arealets anvendelse eller

bevoksning, mens kategorierne "tørvebundsareal" og "vådområde" henviser til andre

karakteristika ved arealet, såsom jordbundsegenskaber. Disse to typer af kategorier er

ikke gensidigt udelukkende, For eksempel kan agerjord findes på et tørvebundsareal,

og græsarealer kan befinde sig i et vådområde. Arealkategorierne "tørvebundsareal" og

"vådområde" og variationer heraf skal altid indberettet frem for arealkategorierne "ager-

jord", "græsareal" og "skov" og variationer heraf. Hvis en plantage for eksempel ligger

på et tørvebundsareal, skal det altid indberettes som tørvebundsareal, uanset om der

var skov eller græsarealer på arealet i januar 2008.

Kommissionen har endnu ikke offentliggjort vejledninger om, hvad definitionen på et nedbrudt areal er. Før denne vejledning offent-

liggøres, kan bonus for nedbrudt areal ikke anvendes af virksomheder, se også afsnit 7.3.3.

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 128: Orientering vedrørende bekendtgørelse om Håndbog om dokumentation for biobrændstoffers bæredygtighed, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Arealkategorien "Agerjord

–

ikke-beskyttet" kan kun indberettes, hvis det relevante

areal ikke var udpeget som naturbeskyttelsesområde i januar 2008 eller derefter, og

herudover fuldt ud overholder kriterierne vedrørende biodiversitet, store kulstoflagre og

tørvebundsområder.

6.2.3 Særlige foranstaltninger for græsarealer med stor biodiversitet

Ifølge loven, bekendtgørelsen og nærværende håndbog må biobrændstoffer, der bidra-

ger til opfyldelsen af iblandingsforpligtelsen og reduktionsforpligtelsen, ikke fremstilles

af råmaterialer fra arealer, der i eller efter januar 2008 havde status som græsareal

med høj biodiversitet. I Kommissionens forordning 1307/2014 af 8. december 2014 er

det nærmere defineret, hvad der forstås ved græsarealer med høj biodiversitet.

6.2.4 Virkninger af ændringer i arealanvendelsen på drivhusgasudled-

ning fra biobrændstoffer

Hvis en ændring i arealanvendelsen er tilladt i henhold til VE-direktivet og brændstof-

kvalitetsdirektivet (f.eks. ved at græsarealer uden høj biodiversitet eller skov med kro-

nedækningsgrad på 10-30% omlægges til agerjord), skal der udføres en beregning af

ændringer i kulstoflageret som følge af den ændrede arealanvendelse samt en bereg-

ning af den deraf følgende drivhusgasudledning. Mindstekravet til reduktion af drivhus-

gasemissioner for produktionskæden skal fortsat overholdes. Der er yderligere oplys-

ninger i kapitel 7 om beregning af drivhusgasemissioner.

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 128: Orientering vedrørende bekendtgørelse om Håndbog om dokumentation for biobrændstoffers bæredygtighed, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Dokumentation for overholdelse af mindstekravet til reduk-

tion af drivhusgasemissioner

Dette kapitel indeholder regler om, hvordan overholdelse af mindstekravet til reduktion

af drivhusemissioner dokumenteres.

7.1

Generelt

Virksomhederne skal i forbindelse med den årlige indberetning af overholdelsen af iblan-

dingsforpligtelsen, den avancerede iblandingsforpligtelse og reduktionsforpligtelsen

kunne dokumentere, at det biobrændstof, som er leveret til transport, overholder mind-

stekravet til reduktion af drivhusgasemissioner som beskrevet i afsnit 3.3. Virksomhe-

derne skal derfor kunne dokumentere den reduktion af drivhusgasemissioner, som de

leverede biobrændstoffer opnår i deres samlede livscyklus set i forhold til fossilt brænd-

sel. Reduktionen beregnes som biobrændstoffets CO

-intensitet (gCO

eq pr. MJ) i for-

hold til den faktor for fossilt brændstofs CO

-intensitet på 83,8g CO

2eq

/MJ, som er fastsat

i VE-direktivet og brændstofkvalitetsdirektivet.

7.2

Beregning af CO

-intensitet

7.2.1 Indledning

Aktører i forsyningskæden, der ikke er certificeret af en frivillig ordning godkendt til

drivhusgasberegning, kan benytte en relevant standardreduktionsfaktor vedrørende

drivhusgasemissioner, fastsat i loven og bekendtgørelsen, eller de kan foretage egne

drivhusgasberegninger ved brug af faktiske værdier og drivhusgasberegningsmetoden

BioGrace

. Endelig kan de benytte en kombination af standardværdier og faktiske be-

regninger.

De grundlæggende regler om, hvordan drivhusgasberegninger udføres i mangel af en

frivillig ordning er beskrevet i de efterfølgende afsnit. Der er mere detaljerede regler på

BioGrace-webstedet.

Den korrekte brug af en standardværdi for drivhusgasser og den korrekte beregning af

drivhusgasudledning og drivhusgasreduktion vil være underlagt uafhængig kontrol som

del af indberetningen til Energistyrelsen.

Hvis virksomhederne benytter en godkendt, frivillig ordning til beregning af drivhusgas-

udledning, vil de typisk blive vurderet af en uafhængig tredjepart, før de bliver certifi-

ceret af den frivillige ordning. I dette tilfælde forventes den frivillige ordning at indeholde

yderligere vejledning om, hvordan man fastslår drivhusgasintensitet i biobrændstoffer

og/eller mellemprodukter.

BioGrace er et EU-finansieret projekt koordineret af NL Agency i Holland. BioGrace har udviklet et værktøj til beregning af drivhus-

gasser, som er tilgængeligt på

http://www.BioGrace.net/.

Biograce beregningsreglerne kan findes på Biograce website:

http://www.biograce.net/content/ghgcalculationtools/excelghgcalcula-

tions

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 128: Orientering vedrørende bekendtgørelse om Håndbog om dokumentation for biobrændstoffers bæredygtighed, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

7.2.2 Oversigt over metoder til at fastslå drivhusgasintensitet og -re-

duktioner ved biobrændstof

Ved fastlæggelse af CO

-intensiteten for biobrændstoffer medregnes udledninger fra alle

trin i produktionskæden, herunder også udledning ved ændring af kulstoflagre som følge

af ændringer i arealanvendelsen ved produktion af råmaterialer (f.eks. skovrydning ud-

ført for at dyrke råmaterialer til biobrændstof).

Fastlæggelsen af CO

-intensiteten af et parti biobrændstof kan ske ved hjælp af en af

følgende tre metoder:



Anvendelse af en overordnet standardværdi for drivhusgasemission for en be-

stemt produktionskæde, hvis en sådan fremgår af bekendtgørelsen om biobrænd-

stoffers bæredygtighed m.v. Da disse standardværdier dækker hele den pågæl-

dende produktionskæde, benævnes de overordnede standardværdier.



Beregning af CO

-intensitet baseret på faktiske udledningsdata ved anvendelse af

beregningsreglerne i BioGrace



Anvendelse af data om faktiske udledninger for nogle af procestrinene og anven-

delse af såkaldte disaggregerede standardværdier for andre af procestrinene, hvor

sådanne disaggregerede standardværdier fremgår af bekendtgørelsen om bio-

brændstoffers bæredygtighed m.v.

Det er op til virksomhederne at beslutte, hvilken af de tre metoder, de ønsker at an-

vende. Der er dog visse forudsætninger, som skal være opfyldt, for at standardværdi-

erne kan anvendes, jf. nedenfor. Hvis brugen af en overordnet standardværdi betyder,

at partier af biobrændstof ikke opfylder mindstekravet til drivhusgasreduktion, skal

virksomheden kunne dokumentere overholdelsen af mindstekravet ved hjælp af en af

de to andre metoder.

Bemærk:



Beregninger ud fra faktiske udledningsdata kan være tidskrævende og kan kræve

en stor indsats og kontrol.



Standardværdierne for CO

-intensitet er konservative, dvs. de er generelt højere

end CO

-intensiteten beregnet ved hjælp af faktiske data.

Bemærk følgende definitioner anvendt i dette kapitel:



Udledningsfaktor:

En udledningsfaktor er den gennemsnitlige drivhusgasudled-

ning for en given parameter i forhold til den specifikke aktivitetsenhed. Udled-

Beregningsreglerne fra BioGrace er tilgængelige på BioGraces websted

http://www.biograce.net/content/ghgcalculationtools/ex-

celghgcalculations

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 128: Orientering vedrørende bekendtgørelse om Håndbog om dokumentation for biobrændstoffers bæredygtighed, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

ningsfaktorer udtrykkes typisk i g CO

eq eller kgCO

eq pr. aktivitetsenhed. Ek-

sempelvis gCO

eq pr. kg. kvælstofgødningsinput eller gCO

eq pr. MJ anvendt elek-

tricitet/brændstof.



Inputdata:

Inputdata henviser til den faktiske værdi for en given parameter, der

resulterer i drivhusgasudledning over en given tidsperiode. Eksempelvis kg kvæl-

stofgødningsinput p.a. eller MJ anvendt elektricitet/brændstof p.a.

7.2.3 Anvendelse af overordnede standardværdier

Hvis der anvendes en overordnet standardværdi for hele produktionskæden af et bio-

brændstof, skal virksomheden kunne dokumentere, at det pågældende biobrændstofs

karakteristika (biobrændstoftype, råmateriale og eventuelt produktionsprocestype) sva-

rer til den pågældende standardværdi.

Brugen af overordnede standardværdier for hele produktionskæder er underlagt visse

begrænsninger:



For biobrændstofråmateriale fremstillet i EU, kan de overordnede standardværdier

for CO

-intensitet kun anvendes, hvis råstoffet blev dyrket i en region (defineret

som niveau 2 i nomenklaturen for statistiske territoriale enheder (NUTS)), der har

vist sig at have udledning ved råstofdyrkning lavere end eller lig med den disag-

gregerede standardværdi for dyrkning af råmaterialet. Medlemsstaternes rapporter

med lister over "NUTS 2-regioner der overholder Direktiv om fremme af anven-

delse af energi fra vedvarende energikilder" pr. råmateriale findes på Kommissio-

nens gennemsigtighedsplatform.

De overordnede standardværdier for CO

-intensitet må kun benyttes, hvis der ikke

er sket drivhusgasemissioner som følge af ændret arealanvendelse (se beregnings-

reglerne fra BioGrace angående udførelsen af disse beregninger). Standardværdi-

erne kan dog anvendes, hvis de kombineres med en beregning af udledninger i

forbindelse med ændring i arealanvendelse.



Hvis de ovennævnte forudsætninger ikke er opfyldt, skal aktøren beregne CO

-intensitet

enten ved anvendelse af faktiske værdier eller ved en kombination af faktiske værdier

og disaggregerede standardværdier.

Derudover skal nævnes, at hvis en virksomhed ønsker at foretage en samlet beregning

af emissioner for flere partier af biobrændstof

, kan virksomheder kun gøre dette, hvis

mindstekravet til reduktion af drivhusgasemissioner er overholdt for hvert af partierne.

Der er flere oplysninger om at foretage samlet beregning for flere partier i afsnit 8.3.5.

http://ec.europa.eu/energy/renewables/transparency_platform/transparency_platform_en.htm.

Bemærk, at det er tilladt fysisk at blande alle biobrændstoffer på et hvilket som helst tidspunkt i forsyningskæden.

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 128: Orientering vedrørende bekendtgørelse om Håndbog om dokumentation for biobrændstoffers bæredygtighed, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

7.2.4 Anvendelse af data om faktiske udledninger

Ved beregning af CO

-intensitet på basis af faktiske udledninger skal udledninger fra

alle trin i produktionskæden medtages.

Produktionskæden for biobrændstof består typisk af tre hovedtrin:



Dyrkning af råmateriale

Bearbejdning af råmateriale og fremstilling af mellemprodukter og biobrændstof

Transport og distribution af råmateriale, mellemprodukter og biobrændstof

Der kan være mere end et transport- eller bearbejdningsled i produktionskæden. Mange

forskellige typer af produktionskæder er mulige. Hvis der f.eks. er tale om biobrænd-

stoffer baseret på afgrøder, starter kæden med dyrkning og høst af råmaterialet, hvor-

efter det gennemgår en række bearbejdningsprocesser. Der er endvidere involveret en

række transportprocesser i løbet af kæden frem til levering til tankstationen. Et eksem-

pel på en sådan produktionskæde er givet i figur 1.

Figur 1: Eksempel på forsyningskæde for rapsbiodiesel.

Oversættelse til figur 1

Engelsk

Rapeseed cultivation

Rapeseed drying

Transport from farm to crusher

Rapeseed crushing to rapeseed oil

Transport from crusher to biodiesel plant

Rapeseed oil purification

Rapeseed oil transesterification into bio-

diesel

Transport from biodiesel plant to depot

Biodiesel depot

Dansk

Rapsdyrkning

Rapstørring

Transport fra gård til bearbejdningsan-

læg

Bearbejdning af raps til rapsolie

Transport fra bearbejdningsanlæg til bio-

dieselfabrik

Rensning af rapsolie

Transesterificering af rapsolie til biodie-

sel

Transport from biodieselfabrik til depot

Biodieseldepot

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 128: Orientering vedrørende bekendtgørelse om Håndbog om dokumentation for biobrændstoffers bæredygtighed, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Transport from biodiesel depot to filling

station

Transport fra biodieseldepot til tanksta-

tion.

I beregningerne skal indgå de emissioner, som fremkommer i forbindelse med fremstil-

ling og transport af de hjælpestoffer og øvrige inputs, som indgår ved forskellige pro-

duktionstrin. Det omfatter eksempelvis udledninger fra:



fremstilling og transport af gødning

fremstilling og transport af pesticider

fremstilling og transport af såsæd

diesel, benzin, svær fyringsolie og andre fossile brændstoffer til produktion og

transport

fremstilling og transport af kemikalier til bearbejdning

Hvis en virksomhed ønsker at beregne faktiske udledningsværdier for hele forsynings-

kæden, skal drivhusgasberegningsmetoden BioGrace

anvendes. I BioGrace-projektet

er fastsat emissionsfaktorer for en række af de inputs, der indgår i produktionskæden,

f.eks. emission fra produktion af kunstgødning og ved afbrænding af fossilt brændstof

ved transport. Virksomheden skal selv bidrage med størrelsen af inputfaktorerne, f.eks.

mængden af anvendt kunstgødning eller antal transport-kilometer. Det anbefales at

anvende BioGraces beregningsværktøj

, hvor de omtalte emissionsfaktorer er indar-

bejdet, som hjælp til beregningerne, men man kan også benytte andre værktøjer.

7.2.5 Kombination af disaggregerede standardværdier og faktiske

værdier

Virksomhederne kan vælge at anvende en kombination af faktiske værdier og disaggre-

gerede standardværdier ved beregning af den samlede drivhusudledning fra produkti-

onskæden. For en række produktionskæder er der i bekendtgørelsen om biobrændstof-

fers bæredygtighed m.v. fastsat disaggregerede standardværdier for de tre hovedtrin i

kæden:



Dyrkning

Bearbejdning

Transport og distribution

Hvis de disaggregerede standardværdier for en produktionskæde adderes, bliver resul-

tatet den samlede CO

-intensitet for den pågældende kæde, dog bortset fra eventuelle

udledninger som følge af ændret arealanvendelse.

BioGrace er et EU-finansieret projekt koordineret af NL Agency i Holland. Beregningsreglerne fra BioGrace er tilgængelige på BioGra-

ces websted

http://www.biograce.net/content/ghgcalculationtools/excelghgcalculations

Beregningsreglerne fra BioGrace er tilgængelige på BioGraces websted

http://www.biograce.net/content/ghgcalculationtools/ex-

celghgcalculations

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 128: Orientering vedrørende bekendtgørelse om Håndbog om dokumentation for biobrændstoffers bæredygtighed, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Hvis en virksomhed ønsker at beregne faktiske udledningsværdier for en del af produk-

tionskæden, skal drivhusgasberegningsmetoden BioGrace.

anvendes. I BioGrace-pro-

jektet er fastsat emissionsfaktorer for en række af de inputs, der indgår i produktions-

kæden, f.eks. emission fra produktion af kunstgødning og ved afbrænding af fossilt

brændstof ved transport. Virksomheden skal selv bidrage med størrelsen af inputfakto-

rerne, f.eks. mængden af anvendt kunstgødning eller antal transport-kilometer. Det

anbefales at anvende BioGraces beregningsværktøj

, hvor de omtalte emissionsfakto-

rer er indarbejdet, som hjælp til beregningerne, men man kan også benytte andre værk-

tøjer.

I BioGraces beregningsmetode er der foretaget en yderligere dekomponering af de dis-

aggregerede standardværdier, således at der f.eks. er medtaget under-standardværdier

for de enkelte transportled i kæden. Inden for hvert hovedtrin i kæden, f.eks. transport,

skal virksomheden enten anvende alle understandardværdier, eller bruge egne input.

Det er ikke tilladt at benytte faktiske inputdata for et transportled og understandard-

værdier for et andet transportled.

En virksomhed eller den relevante aktør i forsyningskæden skal kunne bevise, at de

anvendte, disaggregerede standardværdier i beregningen svarer til biobrændstofkarak-

teristikken (der omfatter biobrændstoftype, råstof og, hvis relevant, produktionsproces-

type).

Bemærk, at der er følgende begrænsninger angående brug af disaggregerede standard-

værdier:



For biobrændstofråmateriale fremstillet i EU, kan de disaggregerede standardvær-

dier for CO

-intensitet kun anvendes, hvis råstoffet blev dyrket i en region (defineret

som niveau 2 i nomenklaturen for statistiske territorial enheder (NUTS)), der har

vist sig at have udledning ved råstofdyrkning lavere end eller lig med den disaggre-

gerede standardværdi for dyrkning af råmaterialet. Hvis NUTS 2-regionen har hø-

jere dyrkningsudledninger end standarden, eller hvis ingen NUTS 2-rapport offent-

liggøres, skal faktiske værdier anvendes i beregningen af dyrkningsudledninger.

Aktørerne kan bruge de af medlemsstaterne beregnede NUTS 2-værdier som faktisk

værdi for deres beregninger. De disaggregerede standardværdier for bearbejdning,

transport og distribution kan fortsat benyttes. Medlemsstaters rapporter med lister

over "NUTS 2-regioner der overholder Direktiv om fremme af anvendelse af energi

fra vedvarende energikilder" pr. råmateriale, findes på Kommissionens gennemsig-

tighedsplatform.



De disaggregerede standardværdier for dyrkning må kun benyttes, hvis der ikke er

sket drivhusgasemissioner som følge af ændret arealanvendelse. (se beregnings-

reglerne fra BioGrace angående udførelsen af disse beregninger). Standardværdi-

erne kan dog anvendes, hvis de kombineres med en beregning af udledninger i

forbindelse med ændring i arealanvendelse.

BioGrace er et EU-finansieret projekt koordineret af NL Agency i Holland. . Beregningsreglerne fra BioGrace er tilgængelige på Bio-

Graces websted

http://www.biograce.net/content/ghgcalculationtools/excelghgcalculations

Beregningsreglerne fra BioGrace er tilgængelige på BioGraces websted

http://www.biograce.net/content/ghgcalculationtools/ex-

celghgcalculations

http://ec.europa.eu/energy/renewables/transparency_platform/transparency_platform_en.htm.

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 128: Orientering vedrørende bekendtgørelse om Håndbog om dokumentation for biobrændstoffers bæredygtighed, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

7.3

Udledningsberegning ved ændring i arealanvendelse

Nedenfor beskrives reglerne for beregning af drivhusgasudledninger på grund af æn-

dringer af arealanvendelse. Kommissionen har på sin gennemsigtighedsplatform offent-

liggjort et kommenteret eksempel af sådanne udledningsberegninger

Alle beregninger i dette afsnit henviser til

direkte

ændringer i arealanvendelse. Der er

aktuelt ingen krav til virksomheder om at medtage i deres CO

-intensitetberegninger

udledninger fra

indirekte

ændringer i arealanvendelse.

Beregningen af udledninger som følge af ændringer i arealanvendelse skal baseres på

forskellen mellem størrelsen af kulstoflagre på arealet ved aktuel og ved tidligere are-

alanvendelse (pr. 1. januar 2008), som vist i Ligning 1.

Ligning

1: Udledning ved ændring i arealanvendelse

= (CS

–

) x 3.664 x (1/20) x (1/P) - e

Hvor:

er drivhusgasudledning på årsbasis på grund af ændring i arealanvendelse

(i gCO

2eq

/MJ)

er kulstoflager forbundet med referencearealanvendelse (dvs. arealanven-

delse i januar 2008 eller 20 år forud for opsamling af råmaterialet, hvad der end måtte

være det seneste) (i gC/ha)

er kulstoflager forbundet med den faktiske arealanvendelse (i gC/ha). I

tilfælde hvor kulstoflageret akkumuleres over mere end et år, skal værdien for CS

være

det anslåede lager pr. arealenhed efter 20 år, eller hvor afgrøden er moden, hvad der

end måtte komme først

er afgrødens produktivitet (i MJ/ha)

er en bonus på 29gCO

2eq

/MJ for et biobrændstofråmateriale høstet på et

genskabt, nedbrudt areal efter betingelserne angivet i afsnittene nedenfor

Kommissionens afgørelse 2010/335/EU af 10. juni 2010 om retningslinjer for beregning

af arealers kulstoflager til formål for bilag V til direktiv 2009/28/EF

definerer beregning

af kulstoflager som:

Ligning

2: Kulstoflager

�½

SOC



VEG

Hvor:

SOC

VEG

er organisk kulstof i jorden (i gC/ha)

er kulstoflager for plantevækst over og under jorden (i gC/ha)

http://ec.europa.eu/energy/renewables/biofuels/doc/ecofys_report_annotated_example_carbon_stock_calculation.pdf

Denne afgørelse er tilgængelig online:

http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=OJ:L:2010:151:0019:0041:EN:PDF

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 128: Orientering vedrørende bekendtgørelse om Håndbog om dokumentation for biobrændstoffers bæredygtighed, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Den væsentligste del af beregningen af emissioner som følge af ændringer i arealan-

vendelsen er derfor en vurdering af ændringen i CO

-lagre. Dette er baseret på forskel-

len mellem kulstoflager nu og kulstoflager i januar 2008 (eller 20 år, før råstoffet blev

opsamlet, hvad der end måtte komme sidst). De følgende afsnit forklarer, hvad kulstof-

lagervurderinger er baseret på, nemlig:



Tidligere arealanvendelse

Klima og i visse tilfælde økologisk zone

Jordbundstype

Forvaltningspraksis (for både forrige og nye arealanvendelse)

Tilførsler til jorden (for både forrige og nye arealanvendelse)

Virksomheden, der indberetter ændringer i arealanvendelse, skal være bekendt med

beliggenheden og typen af ændringer i arealanvendelse. Når man er bekendt med disse

forhold, er det muligt at benytte opslagstabellerne i Kommissionens afgørelse

2010/335/EU for de forskellige parametre anført ovenfor for at vurdere ændringen i

kulstoflageret.



Oplysninger om klima, økologisk zone og jordbundstype kan skaffes fra landkort

og data angivet i Kommissionens afgørelse og på EU's gennemsigtighedsplatform

Forvaltningspraksis (fuldt opdyrket, begrænset opdyrket eller uopdyrket) og til-

førsler til jorden (lav, middel, gødningsintensivt eller uden gødning) skal indberet-

tes af den virksomhed som indberetter om ændring af arealanvendelsen

Definitioner for forskellige arealtyper er indeholdt i bilag A.

Kommissionens afgørelse indeholder ikke definition af kulstoflageret i to arealtyper: be-

byggelse og nedbrudt areal. Hvis sådanne arealer omlægges til brug for dyrkning af

råmaterialer til biobrændstoffer, anbefales det, at kulstoflageret måles.

7.3.1 Organisk kulstof i jorden

Mineralsk jordbund

Aktører kan bruge flere metoder til at bestemme organisk kulstof i jorden, herunder

målinger

. I det omfang metoderne ikke er baseret på målinger, skal de tage klima,

jordbundstype, arealanvendelseskategori, forvaltningspraksis og kulstoftilførsel i be-

tragtning.

Som standardmetode kan følgende ligning også anvendes:

Organiske kulstofniveauer i jorden kan traditionelt måles ved hjælp af massetab ved antændelse eller vådoksidation. Dog er nyere

teknikker ved at blive udviklet, der enten kan udføres i felten eller som fjernmåling (infrarød refleksspektrometri, hyperspektral fjern-

måling).

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 128: Orientering vedrørende bekendtgørelse om Håndbog om dokumentation for biobrændstoffers bæredygtighed, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Ligning

3: Organisk kulstof i jorden

SOC

�½

SOC



Hvor:

SOC

er standardværdi for organisk kulstof i jorden i 0-30 cm overjordlag (i

gC/ha)

er arealanvendelsesfaktoren, der afspejler forskellen i organisk kulstof i

jorden forbundet med typen af arealanvendelse sammenlignet med standardværdien

for organisk kulstof i jorden

er forvaltningsfaktoren, der afspejler forskellen i organisk kulstof i jorden

forbundet med den væsentligste forvaltningspraksis sammenlignet med standardniveau

for organisk kulstof i jorden

er tilførselsfaktoren, der afspejler forskellen i organisk kulstof i jorden for-

bundet med forskellige niveauer af kulstoftilførsel til jorden sammenlignet med stan-

dardværdien for organisk kulstof i jorden

SOC

kan findes i tabel 1 i Kommissionens beslutning 2010/335/EU

afhængig af kli-

maregion og jordbundstype. Klimaregionen kan bestemmes ud fra de tilgængelige kli-

maregiondata på Kommissionens gennemsigtighedsplatform

. Jordbundstypen kan be-

stemmes ved at følge flowdiagrammet på side 12 af Kommissionens afgørelse

2010/335/EU

eller ved at følge jordbundstypedata, som også er tilgængelige på gen-

nemsigtighedsplatformen

, F

og F

kan findes i tabellerne 2-8 i beslutning 2010/335/EU,

afhængig af klima-

region, arealanvendelse, forvaltningspraksis og tilførsler til jorden.

Hvis en virksomhed ikke indberetter en ændringer i arealanvendelse, men ønsker, at en

forøgelse af jordbundskulstof som følge af forbedret landbrugspraksis skal tages i be-

tragtning, udføres de samme beregninger men det vil så kun være F

og/eller F

der

fører til forskelle mellem CS

og CS

Organisk jord (histosol)

Der findes ingen standardmetode til at bestemme kulstofværdien i organisk jord. Den

metode, som aktørerne vælger, skal dog tage hele dybden af det organiske jordbund-

slag samt klima, arealanvendelseskategori, forvaltningspraksis og tilførsler til jorden i

betragtning. Sådanne metoder kan omfatte målinger.

Når det gælder kulstoflager påvirket af jordbundsdræning, skal tab af kulstof som følge

af dræning tages i betragtning ved brug af passende metoder, potentielt baseret på

årlige kulstofstab som følge af dræning.

Klimaregion og jordbundstypedatalag er tilgængelig online fra

http://eusoils.jrc.ec.europa.eu/projects/RenewableEnergy/

Denne afgørelse er tilgængelig online:

http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=OJ:L:2010:151:0019:0041:EN:PDF

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 128: Orientering vedrørende bekendtgørelse om Håndbog om dokumentation for biobrændstoffers bæredygtighed, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

7.3.2 Kulstoflager i planter over og under jorden.

For visse typer af plantevækst kan C

VEG

aflæses direkte i tabellerne 9-18 i Kommissio-

nens beslutning 2010/335/EU

Hvis der ikke findes en opslagsværdi, skal kulstoflageret i planter tage både kulstoflager

over og under jorden i levende plantemateriale (C

i gC/ha) og kulstoflager over og

under jorden i dødt organisk materiale (C

DOM

i gC/ha) i betragtning. Disse størrelser kan

beregnes ud fra følgende ligninger:

Ligning

4: Kulstoflager i levende plantemateriale over og under jorden

�½

AGB





BGB



eller

= (B

AGB

x C

) x (1+R)

Hvor:

AGB

er vægten af levende biomasse over jorden (i kg tørstof/ha)

BGB

er vægten af levende biomasse under jorden (i kg tørstof/ha)

er kulstoffraktionen af tørstof i levende biomasse (i kgC/kg tørstof)

er forholdet mellem kulstoflager under jorden i levende biomasse og kul-

stoflager over jorden i levende biomasse

Ligning

5: Kulstoflager i dødt organisk materiale over og under jorden

DOM

�½

DOM





DOM



Hvor:

DOM

tørstof)

DOM

er vægten af den døde træmasse (i kg tørstof/ha)

er kulstoffraktionen af tørstof i den døde træmasse (i kgC/kg

er vægten af førnen (i kg tørstof/ha)

er kulstoffraktion af tørstof i førnen (i kgC/kg tørstof)

Disse værdier afgøres som følger:



AGB

er gennemsnitsvægten af levende biomasse over jorden i løbet af produkti-

onscyklussen for agerjord, flerårige afgrøder og skovplantager

= 0,47

BGB

er gennemsnitsvægten af levende biomasse under jorden i løbet af produkti-

onscyklussen for agerjord, flerårige afgrøder og skovplantager

R kan aflæses i tabellerne 11-18 i Kommissionens afgørelse 2010/335/EU

= 0,5

= 0,4

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 128: Orientering vedrørende bekendtgørelse om Håndbog om dokumentation for biobrændstoffers bæredygtighed, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

7.3.3 Bonus for nedbrudt areal

En bonus på 29gCO

2eq

/MJ tildeles, hvis det dokumenteres, at jorden, som biobrænd-

stofråmaterialet blev dyrket på:



ikke var i brug til landbrug eller nogen anden aktivitet i januar 2008, og

falder ind under en af følgende kategorier:

(a) alvorligt nedbrudt areal, herunder areal der tidligere blev brugt til land-

brug,

(b) stærkt forurenet areal

Denne bonus gælder for en periode på 10 år fra datoen for omlægning af arealet til

landbrugsanvendelse, hvis der for så vidt angår arealer under punkt (a) sikres en stadig

forøgelse af kulstoflageret samt en betydelig reduktion i forekomsten af erosion og hvis

der for så vidt angår arealer, der hører ind under (b), sikres en reduktion af jordforure-

ningen.

7.4

Beregning af drivhusgas-reduktion

Som angivet i afsnit

Fejl! Henvisningskilde ikke fundet.,

skal virksomhederne ind-

berette CO

-intensiteten for hvert parti biobrændstof i deres indberetning til Energisty-

relsen, opgjort som gCO

2eq

/MJ. Den opnåede drivhusgasreduktion skal ligeledes opgives

og beregnes som forholdet mellem CO

-intensiteten for det pågældende parti, set i for-

hold til den såkaldte komparator for fossile brændstoffer på 83,8 gCO

2eq

/MJ. For at

kunne leve op til minimumskravet på 50 pct. drivhusgasreduktion skal CO

-intensiteten

af biobrændstoffet således være 41,9 gCO

2eq

/MJ eller derunder.

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 128: Orientering vedrørende bekendtgørelse om Håndbog om dokumentation for biobrændstoffers bæredygtighed, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Dokumentation for overholdelsen af principperne for masse-

balance

Dette kapitel indeholder regler om overholdelsen af principperne for massebalance for

biobrændstoffer, som fremgår af artikel 18, stk. 1 i VE-direktivet og som er implemen-

teret i lov om bæredygtige biobrændstoffer og bekendtgørelsen om biobrændstoffers

bæredygtighed m. v.

8.1

Generelt

Oplysninger om bæredygtighed, der indberettes til Energistyrelsen, skal kunne kontrol-

leres. Derfor skal de bæredygtighedsoplysninger, der indberettes til Energistyrelsen af

virksomhederne, kunne spores tilbage til alle aktører i produktionskæden. Der skal der-

for etableres en såkaldt chain of custody, som sikrer, at bæredygtighedsoplysninger om

de enkelte aktørers leverancer til produktionskæden følger med leverancerne ned igen-

nem produktionskæden.

Chain of custody skal sikre, at der er forbindelse mellem bæredygtighedsoplysningerne

for råmaterialerne ved starten af produktionskæden (f.eks. overholdelse af arealkriteri-

erne) og de påstande, der fremsættes angående biobrændstoffets bæredygtighed ved

slutningen af produktionskæden.

Chain of custody skal samtidig sikre, at en leverance af bæredygtige råmaterialer, mel-

lemprodukter eller biobrændstoffer ikke medregnes flere gange ved opfyldelsen af virk-

somhedernes forpligtelser. De oplysninger om bæredygtighedskarakteristika, som vide-

rebringes gennem produktionskæden og i sidste ende når frem til de virksomheder, som

skal indberette til Energistyrelsen, skal således kunne anvendes til at godtgøre, at der

for hvert parti biobrændstoffer, som virksomhederne leverer til transport, også er blevet

tilført en tilsvarende mængde af leverancer af bæredygtige materialer i løbet af produk-

tionskæden.

Ved videregivelse af bæredygtighedsoplysningerne i chain of custody skal der anvendes

en såkaldt "massebalancemetode". Dette kapitel beskriver de principper, som gælder

for massebalancemetoden, samt nærmere regler for brugen af metoden med henblik på

de tilfælde, hvor der endnu ikke er sket certificering af det anvendte massebalancesy-

stem under en godkendt, frivillig ordning.

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 128: Orientering vedrørende bekendtgørelse om Håndbog om dokumentation for biobrændstoffers bæredygtighed, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

8.2

Principper for massebalancesystemet

Den metode, som skal anvendes til at knytte bæredygtighedsoplysninger til de enkelte

partier af produkter (råmaterialer, mellemprodukter og biobrændstoffer) i produktions-

kæden, kaldes massebalancemetoden

. Brug af andre typer effektstyringskæder, så-

som book-and-claim, er ikke tilladt.

Et massebalancesystem er et system, hvor 'bæredygtighedskarakteristika' forbliver

knyttet til 'partier af produkter', og hvor følgende grundlæggende principper gælder:



det tillades, at partier af råmaterialer eller biobrændstoffer med forskellige bære-

dygtighedskarakteristika blandes fysisk,

det kræves, at oplysninger om partiernes størrelse og bæredygtighedskarakteri-

stika forbliver knyttet til blandingen, og

det kræves, at summen af alle partier, der trækkes ud af blandingen, beskrives

som havende de samme bæredygtighedskarakteristika i de samme mængder som

summen af alle partier, der tilføres blandingen.

Rapsavler

Land-

brug 1

Producent

af biodie-

sel fra

rapsolie

Transport

Opbevaring

og blanding

Virk-

somhed

bio-

Dansk

brænd-

virksom-

stof

hed

Land-

brugg 2

Ikke-eu

virk-

som-

hed-

Oplysning om bæredygtighed bæredy-

gitghedsplysninger om

bæredygtighed oplysningebiobrænd-

Figur 2: Eksempel på massebalancesystem.

(Bemærk, at partier med forskellige bæredygtighedskarak-

stofoplysninger

teristika kan blandes fysisk på ethvert tidspunkt i produktionskæden. For at forenkle figuren vises denne

blandingsproces kun på det sidste trin i kæden i dette eksempel).

I chain of custody skal hver aktør i produktionskæden videregive oplysninger om pro-

dukternes bæredygtighedskarakteristika til næste led i kæden. Den underliggende do-

kumentation for oplysningerne, f.eks. landkort der dokumenterer overholdelse af areal-

kriterierne, eller emissionsopgørelser som dokumenter emission fra behandlingsanlæg,

VE-direktivet,

lov om bæredygtige biobrændstoffer og bekendtgørelsen om biobrændstoffers bæredygtighed m.v. kræver, at der

anvendes et massebalancesystem. Kommissionen offentliggjorde i januar 2011 en oversigt over chain of custody systemer, og i hen-

hold hertil er massebalancesystemet det eneste tilladte system.

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 128: Orientering vedrørende bekendtgørelse om Håndbog om dokumentation for biobrændstoffers bæredygtighed, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

skal ikke videresendes. Aktøren skal dog opbevare dokumentationen, og den skal udle-

veres i forbindelse med kontrol. De oplysninger, der skal videregives gennem produkti-

onskæden, er de oplysninger, der kræves, når virksomhederne i deres indberetninger

til Energistyrelsen skal dokumentere, at de biobrændstoffer, der leveres til transport, er

bæredygtige. I bilag B er givet yderligere vejledning om, hvordan de nødvendige oplys-

ninger videregives gennem produktionskæden.

Kravet om at anvende massebalancemetoden indebærer, at det ikke er tilladt at an-

vende et såkaldt book-and-claim system, dvs. et system, hvor oplysninger om bære-

dygtighedskarakteristika ikke forbliver tilknyttet til fysiske blandinger, men kan handles

frit. Omvendt vi det være tilladt at anvende et system, hvor bæredygtighedskarakteri-

stika forbliver knyttet til partier af produkter, og hvor disse partier ikke blandes fysisk

på noget tidspunkt i produktionskæden. Et sådant system giver lige så stor sikkerhed

for, at bæredygtighedsoplysningerne vedrørende biobrændstoffet kan følges opstrøms i

produktionskæden i forbindelse med kontrol, som et massebalancesystem.

8.2.1 Udarbejdelse af et massebalancesystem

I mangel af en godkendt, frivillig ordning for massebalance skal aktørerne i produkti-

onskæden etablere deres eget massebalancesystem. Afsnit 8.3 indeholder nærmere

regler for et sådant massebalancesystem og beskriver, hvilke oplysninger, der skal re-

gistreres til brug herfor. Overholdelse af principperne for massebalancesystemet vil blive

kontrolleret som led i kontrollen af virksomhedens indberetning, som skal sendes til

Energistyrelsen.

Hvis nogle af aktørerne i en produktionskæde er certificeret under en frivillig ordning,

som er godkendt til kontrol af massebalance, mens andre aktører i samme kæde ikke

er certificeret, skal sidstnævnte etablere deres eget massebalancesystem. Hvis eksem-

pelvis en plantage og en mølle er certificeret, men møllen derefter sælger produktet til

en forhandler, som ikke er certificeret, skal forhandleren (og de aktører som denne

efterfølgende sælger til) etablere sit eget massebalancesystem.

8.3

Regler for udformning af massebalancesystem

Reglerne er henvendt til aktører, som etablerer et massebalancesystem i mangel af

certificering under en frivillige ordning, der er godkendt til massebalance. Hvis der an-

vendes en godkendt, frivillig ordning, vil den frivillige ordning indeholde nærmere regler

for udformningen af massebalancesystemet.

8.3.1 Omfang

Aktørerne i produktionskæden skal sørge for at fastlægge nødvendige, administrative

procedurer for at kunne videregive de nødvendige oplysninger til informationskæden.

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 128: Orientering vedrørende bekendtgørelse om Håndbog om dokumentation for biobrændstoffers bæredygtighed, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

8.3.2 Ansvar og procedurer

Aktørerne skal:



udnævne en person eller funktion med overordnet ansvar for videregivelse af op-

lysningerne i chain of custody og overholdelse af principperne for massebalance

fastsætte skriftlige procedurer eller anvisninger for at sikre gennemførelse af prin-

cipperne for massebalancemetoden

8.3.3 Salg af produkter med forskellige bæredygtighedsoplysninger

Registreringer af kommercielle transaktioner skal give aktørerne i produktionskæden og

den kontrollant, som er udnævnt af virksomheden, mulighed for at gå tilbage i produk-

tionskæden for at kontrollere de biobrændstofoplysninger, der er indberettet til Energi-

styrelsen. En aktør, som sælger produkter med bæredygtighedsoplysninger, skal speci-

ficere bæredygtighedsoplysningerne på fakturaen eller i et dokument, som fakturaen

henviser til.

Fakturaen eller relevant dokumentation skal indeholde følgende oplysninger:



køberens navn og adresse,

dato for udstedelse af fakturaen,

beskrivelse af produktet

–

dette skal svare til den beskrivelse af produktet, som

fremgår af indgående og udgående dokumenter, se nedenfor,

mængden af produkter, som er solgt med specifikke bæredygtighedsoplysninger.

Hvis fakturaen indeholder produkter med forskellige bæredygtighedsoplysninger,

skal disse anføres separat, så det er tydeligt, hvilke produkter bæredygtighedsop-

lysningerne vedrører,



hvis leverandøren er certificeret, bør navnet på certificeringsordningen fremgå.

En aktør i produktionskæden kan ikke sælge mere output med bestemte bæredygtig-

hedsoplysninger end indkøbt input med samme bæredygtighedsoplysninger (under hen-

syntagen til konverteringsfaktorer for omdannelse af indgående produkt til udgående

produkt). En aktør kan dog vælge at føre massebalancen over bestemte, adskilte tids-

perioder, se afsnit. 8.3.4.

8.3.4 Massebalancens geografiske og tidsmæssige afgrænsning

Massebalanceopgørelsen skal afgrænses til et sted, som virksomheden eller dens leve-

randør ejer/driver/lejer

. Ved 'sted' forstås "en geografisk lokalitet med præcise græn-

ser, indenfor hvilke produkter kan blandes". Et sted kan f.eks. omfatte flere siloer eller

tanke, så længe de befinder sig på samme fysiske lokalitet.

Det er ikke tilladt at inddrage flere fysiske lokaliteter i opgørelsen, selv om den pågældende aktør ejer disse lokaliteter.

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 128: Orientering vedrørende bekendtgørelse om Håndbog om dokumentation for biobrændstoffers bæredygtighed, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Sukkerroe-

dyrker

Landbrug 1

Etanol-produ-

cent

Leverandør af

bio-brænd-

stof

Dansk

Bioetanol

virksom-

hed

Landbrug 2

Bioetanol

ikke-EU

virksom-

hed

viser flow af biobrændstofoplysninger

Figur 3

–

eksempel på massebalancesystem på stedniveau.

Alle aktører i forsyningskæden skal lave en opgørelse over deres bæredygtighedsoplys-

ninger på stedniveau mindst hver tredje måned.

Det anbefales dog, at opgørelsen

udarbejdes en gang om måneden. Opgørelse må ikke blive negativ, dvs. at aktøren ikke

må have solgt en større mænge af produkter med bestemte bæredygtighedskarakteri-

stika i perioden, end aktøren har købt af produkter med samme bæredygtighedskarak-

teristika i perioden tillagt eventuelt lager ved starten af perioden. Opgørelsen må godt

være positiv, dvs. aktøren må godt have købt flere produkter med samme bæredygtig-

hedskarakteristika i perioden, end aktøren har solgt. Overskuddet kan videreføres til

næste periode.

Aktører i forsyningskæden kan selv vælge, på hvilke datoer af året, de vil lave opgørel-

serne. De virksomheder, som er underlagt iblandingsforpligtelsen eller reduktionsfor-

pligtelsen og skal indberette herom til Energistyrelsen skal dog sikre, at deres periodiske

opgørelser balancerer ved udgangen af hvert kalenderår.

Den handlede mængde bæredygtighedsoplysninger for alle transaktioner må ikke over-

stige den handlede mængde af fysiske produkter. Omvendt må aktørerne ved opgørel-

sestidspunktet ikke ligge inde med flere bæredygtighedsoplysninger, end de ligger inde

med fysiske produkter.

Aktører, som benytter en frivillig ordning til massebalancen, skal benytte den periode for opgørelse af massebalancen, som fastlæg-

ges i den frivillige ordning.

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 128: Orientering vedrørende bekendtgørelse om Håndbog om dokumentation for biobrændstoffers bæredygtighed, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

8.3.5 Samlet rapportering af flere partier

Som tidligere nævnt, følger det af massebalanceprincippet, at partier af biobrændstof-

fer, mellemprodukter eller råvarer kan blandes fysisk, men at oplysninger om bæredyg-

tighedskarakteristika skal bevares og kunne tilskrives produkterne, når de videresælges

i produktionskæden. Oplysninger om flere partier kan dog adderes og videresendes som

en samlet information om de pågældende partier, hvis partiernes bæredygtighedska-

rakteristika (bortset fra drivhusgasintensitet), er de samme. F.eks. kan oplysninger om

flere partier raps, der er certificeret ifølge samme frivillige ordning, og som kommer fra

samme land, og som alle kommer fra en region under NUTS-2, adderes. Oplysninger

om partier, der har forskellige bæredygtighedskarakteristika (bortset fra drivhusgasin-

tensitet), skal holdes adskilt og kan således ikke adderes.

Hvis oplysningerne om flere partier adderes, og partierne har forskellig drivhusgasin-

tensitet, opgøres den samlede drivhusgasintensitet som det vægtede gennemsnit af

partiernes drivhusgasintensitet (vægtningen sker på baggrund af partiernes nedre

brændværdi).

Det er ikke tilladt at addere oplysninger fra fysisk blandede partier af biobrændstoffer,

hvis et eller flere af partierne ikke overholder mindstekravet for drivhusgasreduktion.

Hvis der beregnes en samlet drivhusgasemission for flere partier af mellemprodukter

eller råvarer, antages det, at den resterende produktionskæde benytter standardvær-

dier. Dette er relevant, fordi drivhusgasemissionerne af den resterende produktions-

kæde skal være kendt for at kunne fastlægge, om biobrændstoffet, der kommer ud af

et parti mellemprodukt, vil overholde mindstekravet for drivhusgasemission. Bemærk,

at hvis der anvendes standardværdier for drivhusgasemission for alle partier af produk-

ter, der blandes, så vil oplysningerne uden videre kunne adderes.

Hvis der anvendes faktiske værdier for et biobrændstof, for hvilket standardværdien

overholder mindstekravet til drivhusgasreduktion, og for hvilket de faktiske værdier er

bedre end standardværdien, så vil betingelserne for at addere oplysningerne også være

opfyldt.

8.3.6 Allokering af bæredygtighedsoplysninger mellem partier

Ved videregivelse af biobrændstofoplysninger igennem forsyningskæden er det tilladt at

benytte et massebalancesystem til frit at videregive bæredygtighedsoplysninger om bio-

brændstof til udgående partier, så længe oplysningerne om forskellige bæredygtigheds-

karakteristika forbliver samlet. Det drejer sig bl.a. om oplysningerne vedrørende råma-

teriale, oprindelsesland, eventuelt certificering under en frivillig ordning og drivhusgas-

intensitet. Hvis f.eks. en aktør har to partier i én tank, en med "rapsolie fra beskyttet

agerjord" og en med "palmeolie fra ikke-beskyttet agerjord", kan bæredygtighedska-

rakteristikane ikke ”byttes ud” mellem partierne. Det vil ikke være tilladt at tildele op-

lysningerne "rapsolie fra ikke-beskyttet agerjord" til et parti, som f.eks. er taget fra

denne tank.

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 128: Orientering vedrørende bekendtgørelse om Håndbog om dokumentation for biobrændstoffers bæredygtighed, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

For de dele af produktionskæden, hvor produkterne handles som enkeltstående råma-

terialer, skal udgående partier råmaterialer sælges med de oplysninger, der svarer til

det pågældende råmateriale. Hvis en lokalitet f.eks. har siloer indeholdende ren palme-

olie og ren rapsolie, skal ren palmeolie, som sælges som enkeltstående råmateriale fra

lokaliteten, sælges med palmeoliedata. Bemærk, at

inden for råstoftype

kan bæredyg-

tighedsoplysninger stadig frit videregives. Hvis lokaliteten f.eks. indeholder rapsolier fra

forskellige kilder med forskellige bæredygtighedskarakteristika, er det tilladt frit at vi-

deregive de forskellige bæredygtighedsoplysninger til udgående partier rapsolie. Be-

mærk også, at mens det er tilladt frit at videregive bæredygtighedsoplysninger mellem

partier af samme råstof, skal de forskellige sæt af bæredygtighedsoplysninger stadig

holdes samlet. F.eks. kan en aktør have to partier rapsolie med forskellige bæredygtig-

hedskarakteristika: et parti rapsolie fra agerjord, som ikke opfylder minimumstærsklen

om en udledningsreduktion af drivhusgasser på mindst 35 %, og et parti rapsolie fra et

areal med meget høj biodiversitetsværdi, som opfylder kravet om en besparelse i driv-

husgasemission på 35 %. I en sådan situation vil det ikke være tilladt at blande bære-

dygtighedsoplysningerne fra de to partier for at skabe et parti rapsolie fra agerjord, som

overholder udledningstærsklen for drivhusgasser på 35 %.

For senere led i forsyningskæden, hvor blandede biobrændstoffer handles, kan oplys-

ninger videregives fleksibelt til udgående partier. Hvis et udgående parti imidlertid sæl-

ges som en specifik råstofblanding (f.eks. af tekniske årsager), skal de videregivne op-

lysninger svare til de anførte råmaterialeoplysninger. Hvis en aktør f.eks. leverer et parti

biodiesel, som specifikt består af 20 % palmemetylester og 80 % rapsmetylester, skal

det sæt af bæredygtighedsoplysninger, som følger med dette parti, også være for 20 %

palmemetylester og 80 % rapsmetylester.

8.3.7 Allokering af bæredygtighedskarakteristika mellem forskellige

produkter fremstillet af samme råmateriale

Fleksibel fordeling af bæredygtighedsoplysninger mellem forskellige produkter fremstil-

let af samme råmateriale, som er produceret samme sted, er tilladt.

Eksempelvis er sukker og bioetanol to forskellige produkter, der begge produceres af

det samme råmateriale, nemlig sukkerrør. På samme måde er palmestearin og olein to

forskellige produkter fremstillet af rå palmeolie. EU-specificeret bioetanol og brasiliansk

specificeret bioetanol kan også anses for to forskellige produkter fremstillet af samme

råmateriale.

Følgende to eksempler tydeliggør denne regel.

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 128: Orientering vedrørende bekendtgørelse om Håndbog om dokumentation for biobrændstoffers bæredygtighed, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Eksempel 1) Fleksibel fordeling af bæredygtighedsoplysninger mellem sukker

og bioetanol produceret på samme fabrik.

'Mølle M' producerer og sælger produkter fremstillet af sukkerrør (sukker og bioetanol).

Møllen producerer samme mængde sukker og bioetanol af sukkerrør. Mølle M har to

plantager, hvoraf kun den ene opfylder bæredygtighedskriterierne. Denne mølle produ-

cerer i alt 20 dele produkter fremstillet af sukkerrør: ti dele sukker og ti dele bioetanol.

Den virksomhed, som M sælger sin bioethanol til, ønsker at gøre gældende, at de ti dele

bioetanol fra sukkerrør, som sendes på markedet, alle opfylder bæredygtighedskriteri-

erne.

Dette er tilladt, og virksomheden behøver ikke at sikre, at den anden sukkerrørsplan-

tage, hvorfra mølle M køber de andre 10 dele sukkerrør, også opfylder bæredygtigheds-

kriterierne. Der er ikke solgt mere bæredygtig bioetanol, end den mængde bæredygtige

sukkerrør, som er indkøbt (under hensyntagen til den relevante konverteringsfaktor

mellem sukkerrør og ethanol).

Mølle M kan naturligvis ikke gøre gældende, at det sukker, som produceres, opfylder

bæredygtighedskriterierne.

Eksempel 2) Fordeling af bæredygtighedsoplysninger mellem sukker og bioe-

tanol produceret på forskellige fabrikker.

Virksomhed A ('lokalitet A') opbevarer og handler med produkter fremstillet af sukkerrør

(sukker og bioetanol)

. Virksomheden køber fra forskellige sukkerrørsmøller. En af møl-

lerne ('mølle M') producerer lige så meget sukker som bioetanol fra sukkerrør. Møllen

har en plantage, der opfylder bæredygtighedskriterierne. Møllen producerer i alt 20 dele

produkter fremstillet af bæredygtige sukkerrør (ti dele sukker og ti dele bioetanol). Lo-

kalitet A modtager også ti dele bioetanol fra sukkerrør fra en anden mølle (Mølle X, hvis

produkter ikke opfylder bæredygtighedskriterierne).

Ud af de i alt 20 dele bioetanol, som lokalitet A sælger til den forpligtede aktør, kan det

kun gøres gældende, at ti af disse opfylder bæredygtighedskriterierne. Lokalitet A må

ikke overføre bæredygtighedskravet for det sukker, de har købt af mølle M til fremstilling

af den bioetanol, de har købt af mølle X, fordi en sådan fleksibel fordeling mellem pro-

dukter fremstillet af forskellige råmaterialer kun er tilladt, hvis de forskellige produkter

fremstillet af råstofferne er produceret samme sted. Ellers ville massebalancen reelt

blive håndteret over flere lokaliteter, hvilket er en overtrædelse af massebalanceprin-

cippet.

8.3.8 Opbevaring af dokumenter

Aktørerne i chain of custody skal opbevare nedenstående dokumenter i mindst fem år,

og dokumenterne skal stemme overens med oplysningerne i fakturaerne, så det er mu-

ligt at spore bæredygtighedsoplysningerne tilbage i produktionskæden:

Dette kan fremstå som en noget konstrueret situation, men formålet er at vise den problemstilling, som er relevant her.

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 128: Orientering vedrørende bekendtgørelse om Håndbog om dokumentation for biobrændstoffers bæredygtighed, fra klima-, energi- og forsyningsministeren



Dokumenter for henholdsvis input og output med oplysninger om bæredygtig-

hedskarakteristika. Input-dokumenterne henviser til bæredygtighedsoplysninger

om produkter, som er købt af en leverandør. Output-dokumenter henviser til bæ-

redygtighedsoplysninger om produkter, som er solgt til en køber. For hvert parti

skal disse dokumenter som minimum indeholde:

fakturareference(r)

en beskrivelse af det fysiske produkt, som bæredygtighedsoplysningerne

vedrører

mængden af fysisk input/output, som bæredygtighedsoplysningerne vedrø-

rer

leverandør/modtager

transaktionsdato

yderligere oplysninger om parti biobrændstof (eller mellemprodukt), f.eks.

arealanvendelse i 2008 eller drivhusgasintensitet.



Dokumenter vedrørende konverteringsfaktor. Disse dokumenter henviser til kon-

verteringsfaktoren mellem input og output (f.eks. mellem raps og rapsolie). Aktø-

rerne i forsyningskæden kan opbevare dokumenter for deres egne konverterings-

faktorer. En aktør kan have én eller flere konverteringsfaktorer afhængig af pro-

duktionsprocessen. Hvis der ikke opbevares dokumenter for konverteringsfakto-

ren, skal standardværdien for den pågældende konvertering, som benyttet i stan-

dardberegningerne for drivhusgasudledning for den pågældende produktions-

kæde, benyttes. (Dette er kun muligt, hvis der findes en standardværdi for driv-

husgasudledningen for den pågældende produktionskæde). Det skal for hver kon-

verteringsfaktor tydeligt fremgå af dokumenterne:

hvilket input-produkt den vedrører

hvilket output-produkt den vedrører

i hvilke enheder konverteringsfaktoren angives

størrelsen af den pågældende konverteringsfaktor

hvilken periode den pågældende konverteringsfaktor gælder for.

Oplysningerne om konverteringsfaktorerne kan også integreres i input-, out-

put- eller lagerlister, så længe de ovenfor anførte kriterier er opfyldt



Periodisk opgørelse over bæredygtighedsoplysninger. Opgørelsen viser overens-

stemmelsen mellem de enkelte partier af biobrændstoffer og mellemprodukter. Ud

over at hjælpe virksomheden med at håndtere deres input-output balance kan op-

gørelsen anvendes som dokumentation for overholdelse af massebalanceprincip-

perne. Det anbefales at lave en periodisk opgørelse mindst én gang om måneden.

Dokumentationen skal indeholde:

Lageropgørelse over partier af biobrændstoffer eller mellemprodukter med

identiske bæredygtighedskarakteristika i starten af den pågældende peri-

ode. Det skal tydeligt fremgå, om opgørelsen foretages i input-ækvivalenter

(før anvendelse af konverteringsfaktor) eller output-ækvivalenter (efter an-

vendelse af konverteringsfaktor),

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 128: Orientering vedrørende bekendtgørelse om Håndbog om dokumentation for biobrændstoffers bæredygtighed, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Størrelsen af input-partier med identiske bæredygtighedskarakteristika i

den pågældende periode. Disse mængder skal være sammenfaldende med

den ovenfor beskrevne input-dokumentation,

Størrelsen af output-partier med identiske bæredygtighedskarakteristika i

den pågældende periode. Disse mængder skal være sammenfaldende med

den ovenfor beskrevne output-dokumentation,

Konverteringsfaktoren/konverteringsfaktorerne som benyttes i den pågæl-

dende periode,

Lageropgørelse over biobrændstoffer eller mellemprodukter med identiske

bæredygtighedskarakteristika i slutningen af den pågældende periode. Det

skal tydeligt fremgå, om opgørelsen sker i input-ækvivalenter (før anven-

delse af konverteringsfaktor) eller output-ækvivalenter (efter anvendelse af

konverteringsfaktor).

Eksempel på ovennævnte input- og outputdokumenter og opgørelser fremgår af bilag

Som led i opbevaringen af dokumenter vil følgende oplysninger med stor sandsynlighed

sikre et tilstrækkeligt detaljeret niveau til, at overholdelse af bæredygtighedskriterierne

kan vurderes:



Biobrændstoftype, f.eks. etanol, eller mellemprodukttype, f.eks. rapsolie

Råmateriale til biobrændstofproduktion, f.eks. sukkerrør

Produktionsprocestype. Dette er p.t. kun relevant for biobrændstof baseret på pal-

meolie og hvede. Oplysningen er nødvendig, hvis en aktør vil gøre gældende, at

en bestemt procestype har været anvendt (f.eks. metanopsamling på palmeolie-

møllen), således at en lavere standardværdi for drivhusgasemission kan benyttes



Oprindelsesland for råmaterialet

Land hvor biobrændstoffet er indkøbt.

Hvorvidt råmaterialet er dyrket i NUTS 2-kompliant region (nødvendigt for at fast-

slå, om standardværdierne for drivhusgasemission ved dyrkning må anvendes)

Eventuel certificering under en frivillig, godkendt kontrolordning. Dette kan være

en mulighed for at påvise overholdelse af arealkriterierne, mindstekravet for re-

duktion af drivhusgasudledning og overholdelse af massebalanceprincippet. Det er

ikke alle frivillige ordninger, som omfatter alle kriterier, og det er muligt at be-

nytte flere frivillige ordninger inden for en produktionskæde



Hvis der ikke foreligger certificering under en frivillig ordning, skal arealanvendel-

sen den 1. januar 2008 anføres, for at overholdelse af arealkriterierne kan doku-

menteres



-intensitet. Dette er nødvendigt for at påvise overholdelse af mindstekravet til

reduktion af drivhusgasemissioner.

Bonus på 29 gCO

/MJ for dyrkning på nedbrudte og svært forurenede arealer.

Eventuel reduktion i emissionerne som følge af akkumulering af kulstof i jorden

som følge af forbedret landbrugsforvaltning.

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 128: Orientering vedrørende bekendtgørelse om Håndbog om dokumentation for biobrændstoffers bæredygtighed, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Uafhængig kontrol af oplysninger, som indberettes til Ener-

gistyrelsen

Dette kapitel indeholder regler for den kontrol af oplysningerne i virksomhedernes ind-

beretning til Energistyrelsen, som skal foretages af en uafhængig kontrollant.

Kapitlet indeholder endvidere eksempler på god praksis vedrørende virksomhedernes

kontrolprocedurer.

9.1

Krav om kontrol

Virksomheder, som er underlagt iblandingsforpligtelsen, den avancerede iblandingsfor-

pligtelse og reduktionsforpligtelsen, skal hvert år inden den 1. april indsende indberet-

ninger til Energistyrelsen med oplysninger om den leverede mængde biobrændstoffer

og deres bæredygtighedskarakteristika, samt oplysninger om den opnåede reduktion

ift. reduktionsforpligtelsen, for det foregående kalenderår. Virksomhederne skal sørge

for, at oplysningerne bliver kontrolleret af en uafhængig kontrollant, før de forelægges

Energistyrelsen.

Kontrollanten skal kontrollere, at de oplysninger, virksomheden indgiver om de iblan-

dede mængder af biobrændstoffer, den opnåede iblandingsprocent, den opnåede avan-

cerede iblandingsprocent og opnået reduktionsprocent er rigtige.

Kontrollanten skal endvidere kontrollere de oplysninger om bæredygtighedskarakteri-

stika, som virksomheden indgiver (se afsnit 5.5. med nærmere beskrivelse af, hvilke

oplysninger der er tale om). I det omfang, det leverede biobrændstof stammer fra le-

verandører, som er certificerede under en godkendt, frivillig kontrolordning, vil kontrol-

lanten kunne basere sig på denne certificering. Kontrollanten vil alene skulle kontrollere,

at biobrændstofferne hidrører fra certificerede aktører. Bemærk, at en frivillig kontrol-

ordning også kan omfatte certificering af oplysninger om biobrændstoffet ud over bæ-

redygtighedsoplysninger, for eksempel information om råmateriale og oprindelsesland.

Hvis Kommissionen har godkendt en sådan kontrolordning, vil Energistyrelsen også god-

kende denne type af oplysninger.

I det omfang, der ikke foreligger certificering, foretages såkaldt "efterfølgende" kontrol.

Det indebærer, at kontrollen gennemføres, efter at produkterne er leveret fra de på-

gældende producenter i produktionskæden. Kontrollen foretages normalt via en risiko-

baseret stikprøveudtagning, og derfor vil ikke alle data blive kontrolleret. Det er kon-

trollanten, som vurderer, hvilket omfang prøveudtagningen skal have.

Hvis en eller flere aktører i produktionskæden ikke er certificeret i henhold til en god-

kendt, frivillig ordning, skal leverancen fra de pågældende leverandører underkastes en

efterfølgende kontrol. Hvis en aktør er certificeret i henhold til en frivillig ordning, som

alene er godkendt for en del af kriterierne, men ikke for andre kriterier, skal aktøren

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 128: Orientering vedrørende bekendtgørelse om Håndbog om dokumentation for biobrændstoffers bæredygtighed, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

underkastes efterfølgende kontrol, for så vidt angår overholdelsen af de sidstnævnte

kriterier.

9.2

Standarder for udførelse af kontrol

Kontrollanter skal ved udførelse af kontrollen følge International Standard on Assurance

Engagements (ISAE 3000). Dette er en standard for afgivelse af erklæringer på ikke-

finansielle rapporter.

ISAE 3000 er velegnet til kontrol af den samlede forsyningskæde, og den stiller samtidig

krav om, at kontrollanten har tilstrækkelige kompetencer og viden vedrørende det

emne, som skal kontrolleres.

Tabel 2 i meddelelse fra Kommissionen om frivillige ordninger (2010/EC 160/01) inde-

holder en række eksempler på, hvordan det kan vises, at kontrollanter overholder kri-

terierne for udførelse af kontrol. ISAE 3000 er nævnt som en standard for, hvordan

kontrollen skal udføres.

Efter kontrol skal kontrollanten fremkomme med en erklæring til virksomheden om de

oplysninger, som virksomheden er i besiddelse af. Kontrollantens erklæring skal afgives

med det formål at som minimum opnå "begrænset sikkerhed" om oplysningernes rig-

tighed. Termen 'begrænset sikkerhed' er defineret i ISAE 3000. Kontrollantens erklæ-

ring skal indsendes til Energistyrelsen som en del af indberetningen.

For at opnå en vellykket kontrolproces anbefales det, at virksomhederne tager kontakt

med en kontrollant på et tidligt tidspunkt i forhold til levering af produkterne og indgå-

else af kontrakter herom, således at det kan sikres, at de relevante oplysninger og den

relevante dokumentation vil kunne fremskaffes, og at de nødvendige dokumentations-

systemer er på plads.

9.3

Omfanget af kontrollen

Kontrollen skal omfatte alle oplysninger i indberetningen og den underliggende doku-

mentation herfor. Kontrollen omfatter f.eks. følgende oplysninger vedrørende hvert parti

af biobrændstoffer:



Mængde af leveret biobrændstof (i liter ved 15˚C og energiindhold i GJ)

Biobrændstoftype

Biobrændstofråmateriale

Hvorvidt biobrændstoffet er baseret på et råmateriale, som er på positivlisten på

Energistyrelsens hjemmeside (råmaterialer som kan danne basis for biobrænd-

stoffer, der tælles dobbelt)



Hvorvidt biobrændstoffet er baseret på et råmateriale, som er på positivlistens del

A (råmaterialer som kan danne basis for biobrændstoffer, der kan medregnes i

opfyldelsen af den avancerede iblandingsforpligtelse)



Produktionsprocestype

Oprindelsesland for råmateriale

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 128: Orientering vedrørende bekendtgørelse om Håndbog om dokumentation for biobrændstoffers bæredygtighed, fra klima-, energi- og forsyningsministeren



Land hvor biobrændstoffet er indkøbt

NUTS 2-kompliant region

Frivillig ordning(er) (herunder alle yderligere kontroller/revision hvor disse måtte

være foretaget)

Arealanvendelse den 1. januar 2008

-intensitet og reduktion i drivhusgasser og dertil hørende baggrundsdata, hvis

der anvendes faktiske værdier vedrørende f.eks. høstudbytte og brug af kvælstof-

gødning



Hvorvidt bonus for dyrkning på nedbrudte arealer er anvendt. Da Kommissionen

ikke har offentliggjort en definition på nedbrudte og svært forurenede arealer, kan

virksomheder endnu ikke påberåbe sig denne bonus.



Eventuel anvendelse af faktoren for akkumulering af kulstof i jorden som følge af

forbedret landbrugsforvaltning.

Dokumenter som dokumenterer overholdelse af massebalanceprincipperne

Den opnåede vugge til grav-reduktionsprocent, som indberettes i det beskrevne

indberetningsskema i 5.5.2.

Dokumentation for de nævnte oplysninger, herunder for overholdelse af bæredygtig-

hedskriterierne, kan forblive hos den aktør i kæden, som dokumentationen vedrører, og

skal således ikke videregives til de følgende led i produktionskæden. Al dokumentation

skal imidlertid opbevares og gøres tilgængelig om nødvendigt i forbindelse med den

efterfølgende kontrol. Der kan f.eks. være tale om landkort, fakturaer, oplysninger om

drivhusgasemissioner, certifikater m.m.)

Ved udførelsen af den efterfølgende, stikprøvebaserede kontrol vil kontrollanten skulle

arbejde sig bagud i produktionskæden ved hjælp af de oplysninger, som er videregivet

i overensstemmelse med massebalanceprincipperne. Det er derfor vigtigt, at aktørerne

i produktionskæden samarbejder om at videreformidle disse oplysninger.

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 128: Orientering vedrørende bekendtgørelse om Håndbog om dokumentation for biobrændstoffers bæredygtighed, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Figur 4 viser et eksempel på dataflow inden for en forenklet produktionskæde

Oversættelse af terminologi i figur 4

Engelsk

Mass Balance

Land use Carbon data NUTS 2

Certificates

Feedstock trader

Biofuel trader

Biofuel supply

Record keeping

Process installation

Company

Annual reporting

Dansk

Massebalance

Arealanvendelse CO

-data NUTS 2

Certifikater

Forhandler af råmateriale

Forhandler af biobrændstof

Leverance af biobrændstof

Opbevaring af dokumenter

Procesinstallation

Virksomhed

Årlig afrapportering

9.4

Etablering af system til indberetning af bæredygtighedsoplysninger

For at kunne fremlægge pålidelige bæredygtighedsoplysninger i forbindelse med indbe-

retningen til Energistyrelsen bør virksomhederne sikre, at de og deres leverandører har

etableret effektive systemer til at kunne indberette, indhente og opbevare tilstrækkelig

og relevant dokumentation for oplysningerne.

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 128: Orientering vedrørende bekendtgørelse om Håndbog om dokumentation for biobrændstoffers bæredygtighed, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Energistyrelsen anbefaler, at virksomhederne udpeger en kontaktperson med ansvar

for indberetning af bæredygtighedsoplysninger.

Alle aktører i produktionskæden skal have etableret et dokumentstyringssystem. Det

betyder, at de skal have et kontrollerbart system til dokumentation af de oplysninger,

de videregiver, at dokumentationen skal gemmes i mindst fem år, og at de skal påtage

sig ansvaret for at stille dokumentation og andre oplysninger til rådighed for kontrollen.

Velfungerende systemer reducerer kontrolomkostningerne. Jo mere pålidelige, syste-

merne er, jo mindre arbejde skal der lægges i kontrol af data for at opnå den samme

grad af sikkerhed. Det må forventes, at kontrolomkostningerne kan reduceres, hvis

kontrollanten har tillid til det system, som har genereret data. Dokumentation for sy-

stemernes effektivitet kan komme fra interne kilder, f.eks. via intern revision i virksom-

heden, eller ekstern revision af chain of custody.

9.4.1



God praksis

Det er god praksis at:

holde kontakt med aktørerne i produktionskæden for at sikre bevidsthed om be-

hovet for samarbejde og for kontrollerbar efterlevelse af massebalanceprincip-

perne,



fremlægge data på en overskuelig måde og så konsistent som muligt over årene

(men med plads til forbedringer af metoden),

fjerne unødig kompleksitet fra indberetningssystemet:

arrangere interne kontroller af data,

sikre, at alle aktører, som leverer data, er bevidst om den omhu det kræver, og

sikre, at ansvaret for levering af oplysninger er pålagt de relevante aktører,

kortlægge dataflowet inden for virksomheden,

minimere manuel overførsel af data,

sikre tilstrækkelige kontroller vedrørende data,

dokumentere systemet (hvem gør hvad, hvornår m.v.),

sikre sporbarhed af data over tid for at lette identificering af eventuelle forkerte

oplysninger.

9.5

Organisering af kontrol

Alle virksomheder skal indgå aftale med en kontrollant om afgivelse af en erklæring

med begrænset sikkerhed i forhold til indberetningen i henhold til ISAE 3000-standar-

den.

Kontrollen i forbindelse med indberetningen kræver, at virksomheden gennemgår føl-

gende trin:

Trin 1

Indgå aftale med en kontrollant, som kan afgive en erklæring med det

formål at opnå begrænset sikkerhed i forhold til indberetningen, som an-

ført i ISAE 3000 standarden

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 128: Orientering vedrørende bekendtgørelse om Håndbog om dokumentation for biobrændstoffers bæredygtighed, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Trin 2

Forelægge relevante oplysninger om biobrændstof og bæredygtighed for

kontrollanten

Forelægge understøttende oplysninger og dokumentation, som virksom-

heden er i besiddelse af

Tillade besøg fra kontrollanten

Svare på alle kontrollantens spørgsmål

Korrigere eventuelle væsentligt forkerte oplysninger, som kontrollanten

har opdaget

Forelægge kontrolerklæringen for Energistyrelsen som del af indberetnin-

gen

Trin 3

Trin 4

Trin 5

Trin 6

Trin 7

Når virksomheder skal vælge kontrollant, kan følgende vejledning benyttes. Det kan

f.eks. kræves, at kontrolinstansen påviser, at:



den er uafhængig af virksomheder eller organisationer, der beskæftiger sig med

produktion af biobrændstoffer,

den har oprettet og opbevarer personalejournaler, som viser, at kontrolpersonalet

har de rette kompetencer og særlige, relevante færdigheder (f.eks. viden om bio-

brændstofproduktionskæder),



den har vedtaget effektive procedurer for uddannelse og rekruttering af kompe-

tent personale (medarbejdere og underleverandører),

den sikrer, at personale med ansvar for kontrol er kompetente i forhold til de

funktioner, de udfører,

den har etableret systemer til overvågning af kontrollanters og revisorers præsta-

tioner, og at disse systemer løbende ajourføres

den til stadighed overholder bedste praksis for kontrol.

Formålet med at opnå begrænset sikkerhed er at give moderat sikkerhed for, at bære-

dygtighedsoplysningerne om biobrændstof ikke indeholder væsentlige fejl. Kontrollan-

terne skal erklære, at de ikke har fået kendskab til forhold, der indikerer, at der kan

være væsentlige fejl, under forudsætning af et passende undersøgelsesniveau. ISAE

3000 indeholder vejledning til kontrollanter om, hvordan de skal løse opgaven.

Kontrollanten ønsker måske at besøge virksomhederne. Kontrollanten vil gennemgå

konsolideringsprocessen og møde den ansvarlige for de oplysninger, som indberettes.

Kontrollanten ser på hele produktionskæden og dataflowet og afprøver gennemførte

kontroller.

Kontrollanten kan vælge at benytte en metode baseret på risikovurdering. Derfor vil

ikke alle aktører i produktionskæden blive kontaktet. Den præcise fremgangsmåde kan

variere alt efter kontrollant og produktionskæde.

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 128: Orientering vedrørende bekendtgørelse om Håndbog om dokumentation for biobrændstoffers bæredygtighed, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Varigheden af kontrolprocessen kan være nogle uger, især hvis produktionskæden er

kompleks eller lang, og hvis svar på spørgsmål fra kontrollanten trækker ud. Energisty-

relsen anbefaler, at virksomheder så tidligt som muligt i processen finder deres uaf-

hængige kontrollanter, dvs. i god tid før fristen for indsendelse af indberetningen til

Energistyrelsen.

Kontrollanten kan også vælge at foretage test i løbet af året for at undgå eventuelle

flaskehalse i slutningen af året.

9.5.1

God praksis

Det er god praksis at indgå aftale med kontrollanter så tidligt som muligt i processen

for at øge virksomhedens mulighed for at lære af kontrollanten, og således at eventuelle

misforståelser kan identificeres fra starten. Det er almindelig praksis, at data, der skal

videregives til kontrollanten, leveres i en samlet ”pakke”, som forventes at indeholde:



Alle bæredygtighedsoplysninger vedrørende biobrændstoffet,

Overordnet beskrivelse af produktionskæden

Oplysninger, der dokumenterer overholdelse af massebalanceprincipperne

kontaktoplysninger for aktører på alle trin i produktionskæden

Eventuelle regneark (i elektronisk form, så kontrollanten kan teste formlerne):

Alle ovennævnte oplysninger er nødvendige til kontrol af data. De bør forelægges for

kontrollanten på en overskuelig og struktureret måde.

9.6

Kriterier til brug for kontrollen

Med hensyn til kontrol i henhold til ISAE 3000 er kriterierne de referencepunkter, som

kontrollanten benytter til at evaluere eller måle emnet for en given kontrolopgave.

Ved kontrol af virksomheders indberetninger skal kontrollanten som minimum benytte

følgende kriterier:

Sporbarhed

a. Kan de indberettede oplysninger spores tilbage til aktøren eller aktø-

rerne, som har genereret de oprindelige oplysninger gennem et masse-

balancesystem?

b. Findes der tilstrækkelig og relevant dokumentation, som understøtter

alle indberettede oplysninger, dvs. foreligger der oplysninger, som do-

kumenterer overholdelse af alle kriterierne for arealanvendelse, drivhus-

gasser og massebalance?

Fuldstændighed

a. Foreligger der oplysninger om alle partier af biobrændstoffer?

b. Afspejler indberetningen den samlede mængde biobrændstof, som virk-

somheden har leveret?

Pålidelighed

a. Er der anvendt pålidelige metoder til beregning og indberetning af fakti-

ske CO

-data?

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 128: Orientering vedrørende bekendtgørelse om Håndbog om dokumentation for biobrændstoffers bæredygtighed, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

b. Er de indberettede råmateriale-typer til biobrændstof fra aktører højere

oppe i produktionskæden repræsentative for de faktiske råmaterialer,

der er leveret?

c. For biobrændstof leveret med specifikke oplysninger om råmateriale-

blanding (f.eks. ved blanding af tekniske årsager) svarer de indberet-

tede bæredygtighedsoplysninger da til den faktiske råmateriale-sam-

mensætning?

Nøjagtighed

a. Er de indberettede oplysninger indsamlet på en grundig og fejlfri måde

Bemærk, at ikke alle disse kriterier vil være relevante for alle indberetninger (f.eks.

benytter ikke alle virksomheder faktiske data for CO

-emissioner). Endvidere kan

nogle kontrollanter vælge at anvende yderligere kriterier.

9.7

Kontrolrapport

Det er praksis, at kontrollanten indsender en rapport ud over erklæringen til deres klient

(virksomheden). Det anses for god praksis, hvis denne rapport indeholder oplysninger

om virksomhedens system til indsamling af oplysninger om overholdelse af bæredyg-

tighedskriterierne samt anbefalinger til forbedringer. Formålet med sådanne oplysninger

er at gøre det nemmere for Energistyrelsen og virksomhederne at forstå processen og

forbedre resultaterne. Herudover øger sådanne oplysninger kontrollantens muligheder

for at overføre viden til den virksomhed, som indsender indberetningen. Bemærk, at

kontrollantens rapport skal stiles til de ansvarlige fra den indberettende virksomhed,

ikke til Energistyrelsen.

ISAE 3000 indeholder vejledning om standardindholdet i en kontrollants rapport. For at

sikre ensartethed af kontrol mellem virksomhederne, indeholder Bilag C til denne hånd-

bog vejledning om de oplysninger, der skal indgå i kontrollantens erklæring.

Bemærk, at hvis kontrollen viser, at visse oplysninger i indberetningen ikke kan doku-

menteres, skal virksomhederne ændre de pågældende oplysninger, således at de her-

efter kan dokumenteres. Verifikator kan ikke godkende indberetningen uden anmærk-

ning om forholdet, hvis de pågældende oplysninger ikke ændres. Der skal foreligge be-

mærkninger om, hvilke og hvor mange data der er ændret, hvor det måtte være rele-

vant. Biobrændstoffer, for hvilke man ikke har kunnet dokumentere og kontrollere de

krævede bæredygtighedsoplysninger, kan ikke anses for at overholde bæredygtigheds-

kriterierne.

Erklæringer, der ikke indeholder alle de ønskede oplysninger beskrevet i bilag C, vil ikke

blive anset for at give et tilstrækkeligt grundlag for sikkerhed. Energistyrelsen forventer,

at alle de ønskede oplysninger i bilag C er omfattet af erklæringen. Hvis der ikke er

dokumentation for et bestemt punkt, forventer Energistyrelsen en erklæring om årsagen

til den manglende dokumentation.

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 128: Orientering vedrørende bekendtgørelse om Håndbog om dokumentation for biobrændstoffers bæredygtighed, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Kontrollanten afgiver en erklæring om de bæredygtighedsoplysninger vedrørende bio-

brændstof, som virksomheden er i besiddelse af. Kontrollanterne bruger deres erfaring

og dømmekraft til at afgøre, om de mener, at der kan eller ikke kan forekomme væ-

sentlige fejl i virksomhedens oplysninger.

En erklæring 'uden forbehold' om indberetningen kan f.eks. lyde som følger:

'Det er vores opfattelse, at der ikke foreligger forhold, der får os til at tro, at oplysnin-

gerne ikke er udarbejdet i alle væsentlige henseender i overensstemmelse med kontrol-

kriterierne.'

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 128: Orientering vedrørende bekendtgørelse om Håndbog om dokumentation for biobrændstoffers bæredygtighed, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Bilag A

Regler om arealkategorier

Dette bilag indeholder regler om de arealkategorier, der kan anvendes i forbindelse med

indberetning til Energistyrelsen om overholdelse af arealkriteriet i de tilfælde, hvor pro-

ducenterne af råmaterialer ikke er omfattet af certificering under en godkendt frivillig

kontrolordning.

I bilaget er givet en nærmere definition af den enkelte arealkategori. For hver kategori

er endvidere angivet, under hvilke betingelser arealkriterierne vedrørende biodiversitet,

kulstoflager og tørvebundsarealer vil være opfyldt, hvis råmaterialet stammer fra et

areal, som befandt sig i den pågældende arealkategori i januar 2008.

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 128: Orientering vedrørende bekendtgørelse om Håndbog om dokumentation for biobrændstoffers bæredygtighed, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Tabel

: Oversigt over arealkategorier, der kan indberettes vedrørende arealets status i januar 2008. Tabellen viser endvidere, om og under hvilke

Beskrivelse

Biodiversitet

(VE-Direktivets artikel 17(3))

Overholdes

Store kulstoflagre

(VE-direktivets artikel

17(4))

Overholdes

Tørvebundsarealer

(VE-direktivets arti-

kel 17(5))

Overholdes

betingelser de enkelte bæredygtighedskriterier er overholdt, hvis råmaterialet til biobrændstof er høstet inden for den pågældende arealkategori.

Arealkate-

gori

Agerjord

–

ikke-beskyt-

tet

Agerjord

–

beskyttet

Agerjord må ikke være et natur-

beskyttet område som defineret i

VE-direktivets artikel 17(3)(b).

Kategorien omfatter agerjord

(herunder rismarker og brakmar-

ker

) og landbrugsskovsystemer,

hvor plantevækststrukturen ligger

under tærsklerne for skovarealka-

tegorier

Samme som ovenfor, men hvor

agerjorden ligger i naturbeskyttet

område som defineret i VE-direkti-

vets artikel 17(3)(b).

Overholdes, hvis det dokumente-

res, at produktion af råmaterialet

ikke har grebet forstyrrende ind i

naturbeskyttelsen af området. Den

krævede dokumentation vil af-

hænge af den specifikke naturbe-

skyttelsestype, men kan forventes

at omfatte bevis på tiltag for at

undgå at skade eller for aktivt at

fremme naturbeskyttelsen.

Dokumentation kan også bestå i

henvisning til en frivillig kontrol-

ordning, som omfatter biodiversi-

tetskriteriet.

Overholdes

Brakjord er et begreb forbundet med EU's fælles landbrugspolitik. Det henviser til arealer, der er taget ud af produktionen for at mindske risiko for fødevareoverskud, mens det øger muligheden for miljø-

mæssige fordele. Fra 2007 er brakjord blevet afskaffet i henhold til den fælles landbrugspolitik. Også i tråd med den fælles landbrugspolitik omfatter agerjord brakjord og græsmarker som del af en landbrugs-

mæssig rotation (denne type areal skal have været græsmark i under 5 år for stadig at blive medregnet som landbrugsjord).

I meddelelse fra Kommissionen 2010/C 160/02 klassificeres plantager med flerårige afgrøder, herunder oliepalmeplantager, som agerjord.

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 128: Orientering vedrørende bekendtgørelse om Håndbog om dokumentation for biobrændstoffers bæredygtighed, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Arealkate-

gori

Græsarealer

(og skov-

klædte area-

ler, der ikke

er klassifice-

ret som

skov) med

landbrugs-

mæssig an-

vendelse

Beskrivelse

Biodiversitet

(VE-Direktivets artikel 17(3))

Overholdes, hvis græsarealerne

ikke er græsarealer med stor bio-

diversitet.

Græsarealer

(og skov-

klædte area-

ler, der ikke

er klassifice-

ret som

skov) uden

landbrugs-

mæssig an-

vendelse

Denne kategori omfatter græs-

ningsarealer og græsgange, der

ikke anses for at være agerjord,

men som har landbrugsmæssig

anvendelse. Kategorien omfatter

også systemer med træbevoks-

ning og andre typer plantevækst

end græs så som urter og krat,

der er under tærskelværdierne for

skovarealkategorierne, og som har

en landbrugsmæssig anvendelse.

Den omfatter endvidere extensivt

dyrkede græsningsarealer samt

varige græsgange og arealer med

dyrkning af hø, som er intensivt

plejede (f.eks. med gødning, van-

ding eller ændring af sorter).

Denne kategori omfatter græsare-

aler uden landbrugsmæssig an-

vendelse. Kategorien omfatter

også systemer med træbevoks-

ning og andre typer plantevækst

end græs så som urter og krat,

der er under tærskelværdierne for

skovarealkategorierne, og som

ikke har en landbrugsmæssig an-

vendelse.

Store kulstoflagre

(VE-direktivets artikel

17(4))

Overholdes, hvis drivhusgas-

udledning fra ændringen i are-

alanvendelse tages i betragt-

ning, og mindstekravet om re-

duktion af drivhusgasemissio-

nen stadig overholdes.

Tørvebundsarealer

(VE-direktivets arti-

kel 17(5))

Overholdes

Overholdes, hvis græsarealerne

ikke er græsarealer med høj biodi-

versitet

Overholdes, hvis drivhusgas-

udledning fra ændringen i are-

alanvendelse tages i betragt-

ning, og mindstekravet om re-

duktion af drivhusgasemissio-

nen stadig overholdes.

Overholdes

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 128: Orientering vedrørende bekendtgørelse om Håndbog om dokumentation for biobrændstoffers bæredygtighed, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Arealkate-

gori

Skov >30 %

Beskrivelse

Biodiversitet

(VE-Direktivets artikel 17(3))

Overholdes, hvis det kan bevises,

at den relevante skov ikke var pri-

mær skov (dvs. ikke havde tegn

på menneskelig indgriben som

f.eks. skovdrift), og at arealet ikke

lå i et område udpeget til naturbe-

skyttelse

Sammenhængende skovklædt

område, dvs. et område, der dæk-

ker mere end en hektar og med

træer højere end fem meter og en

kronedækningsgrad, der er over

30 %, eller med træer, der kan nå

disse tærskler på lokaliteten.

Store kulstoflagre

(VE-direktivets artikel

17(4))

Dette arealkriterium vil

normalt ikke være over-

holdt.

Det overholdes dog, hvis det

dokumenteres, at skovens sta-

tus ikke er forandret. Bevis på

skovens omfang og karakter

og dens kronedækningsgrad

skal foreligge for januar 2008

og for tidspunktet, hvor råma-

terialet blev høstet.

Overholdes, hvis beviser frem-

lægges på, at skovens status

ikke er ændret, eller hvis driv-

husgasudledninger fra ændrin-

ger i arealanvendelsen tages i

betragtning, og kravet om re-

duktion af drivhusgasemissio-

nen stadig overholdes.

Dette arealkriterium vil

normalt ikke være over-

holdt.

Det overholdes kun, hvis det

kan dokumenteres, at vådom-

rådet ikke er forandret.

Dokumentation for vådområ-

dets omfang og karakter skal

være oplyst for januar 2008 og

for tidspunktet, hvor råmateri-

alet blev høstet.

Tørvebundsarealer

(VE-direktivets arti-

kel 17(5))

Overholdes

Skov 10-30

Et område, der dækker mere end

en hektar med træer højere end

fem meter og en kronedæknings-

grad på mellem 10 % og 30 %, el-

ler træer i stand til at nå disse

tærskler på lokaliteten,

Overholdes, hvis det kan bevises,

at den relevante skov ikke var pri-

mær skov (dvs. ikke havde tegn

på menneskelig indgriben som

f.eks. skovdrift), og at arealet ikke

lå i et område udpeget til naturbe-

skyttelse.

Overholdes, hvis det kan påvises,

at det relevante vådområde ikke

var primær skov, ikke var belig-

gende i udpeget naturbeskyttel-

sesområde og ikke var græsareal

med høj biodiversitet.

Overholdes

Område, der er dækket af vand

eller er vandmættet permanent el-

ler i en betydelig del af året.

n/a

Vådområde

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 128: Orientering vedrørende bekendtgørelse om Håndbog om dokumentation for biobrændstoffers bæredygtighed, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Arealkate-

gori

Beskrivelse

Biodiversitet

(VE-Direktivets artikel 17(3))

Overholdes, hvis det kan påvises,

at det relevante tørveområde ikke

var primær skov, ikke var belig-

gende i et udpeget naturbeskyttel-

sesområde og ikke var græsareal

med høj biodiversitet.

Udrænet

Tørvebunds-

areal

Dvs. tørvebundsareal, der ikke var

drænet (enten delvist eller fuld-

stændigt) i januar 2008.

Store kulstoflagre

(VE-direktivets artikel

17(4))

n/a

Tørvebundsarealer

(VE-direktivets arti-

kel 17(5))

Dette arealkrite-

rium vil normalt

ikke være over-

holdt.

Overholdes, hvis det

kan dokumenteres, at

arealet ikke er blevet

drænet.

Dvs. tørvebundsareal, der enten

var delvist eller fuldstændigt dræ-

net i januar 2008.

Overholdes, hvis det kan påvises,

at det relevante vådområde ikke

var primær skov, ikke var belig-

gende i udpeget naturbeskyttel-

sesområde og ikke var græsareal

med høj biodiversitet.

n/a

Drænet tør-

vebunds-

areal

Overholdes, hvis der

fremlægges bevis på,

at arealet var fuld-

stændig drænet i ja-

nuar 2008, eller der

ikke er foregået no-

gen dræning af area-

let siden januar 2008.

Det betyder, at for

tørvebundsarealer,

der var delvist drænet

i januar 2008, vil en

yderligere, dybere

dræning, som påvir-

ker arealer der ikke

var fuldstændigt dræ-

net, være en overtræ-

delse af kriteriet

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 128: Orientering vedrørende bekendtgørelse om Håndbog om dokumentation for biobrændstoffers bæredygtighed, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Arealkate-

gori

Nedbrudt

areal

Beskrivelse

Arealet var ikke i brug til landbrug

eller nogen anden aktivitet i ja-

nuar 2008, og

hører ind under følgende katego-

rier:

a) 'stærkt nedbrudt areal', herun-

der arealer, der tidligere blev

brugt til landbrug, og som, i en

betydelig periode, enten havde

betydeligt saltindhold eller fremvi-

ste meget lavt indhold af organisk

materiale og er blevet stærk ero-

deret, eller

b) 'stærkt forurenet areal' der er

uegnet til dyrkning af fødevarer og

foderstoffer på grund af jordforu-

rening.

Store kulstoflagre

Tørvebundsarealer

(VE-direktivets artikel

(VE-direktivets arti-

17(4))

kel 17(5))

I skrivende stund har Kommissionen ikke offentliggjort yderligere oplysninger, hvordan ned-

brudt areal yderligere skal defineres. Det er ikke muligt at sige, hvorvidt råmaterialer fra

nedbrudte arealer i alle tilfælde overholder arealkriterierne.

Biodiversitet

(VE-Direktivets artikel 17(3))

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 128: Orientering vedrørende bekendtgørelse om Håndbog om dokumentation for biobrændstoffers bæredygtighed, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Arealkate-

gori

Bebyggelse

Beskrivelse

Biodiversitet

(VE-Direktivets artikel 17(3))

Overholdes

Alle udviklede arealer, herunder

transportinfrastruktur og menne-

skelig bebyggelse af enhver stør-

relse, medmindre det allerede er

omfattet af andre kategorier. Ek-

sempler på bebyggelse omfatter

arealer langs gader, i områder

med beboelse (landlig og bymæs-

sig) og erhverv, i offentlige og pri-

vate haver, på golfbaner og

sportsbaner og i parker, såfremt

arealet er funktionelt eller admini-

strativt forbundet med specifikke

byer, landsbyer eller anden be-

byggelse og ikke er anført i anden

arealanvendelseskategori.

Store kulstoflagre

(VE-direktivets artikel

17(4))

Overholdes

Tørvebundsarealer

(VE-direktivets arti-

kel 17(5))

Overholdes

Definition fra IPCC's retningslinjer for nationale drivhusgasopgørelser, bind 4, 2006

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 128: Orientering vedrørende bekendtgørelse om Håndbog om dokumentation for biobrændstoffers bæredygtighed, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Bilag B

Eksempler på chain of custody dokumenter

Dette bilag indeholder beskrivelse af, hvilke oplysninger aktører i produktionskæden sædvanligvis skal videregive til næste trin i kæden,

og giver eksempler på de dokumenter, der skal udarbejdes og videresendes med henblik herpå.

Det er den virksomhed, der har indberetningsforpligtelsen til Energistyrelsen, som beslutter, hvilke oplysninger der skal indberettes for

at dokumentere overholdelse af loven om bæredygtige biobrændstoffer. Oplysningerne er tilvejebragt ved, at de enkelte operatører i

produktionskæden videregiver egne bæredygtighedsoplysninger til næste led. Aktørerne i produktionskæden skal opbevare chain of

custody opgørelser, som gør det muligt at spore bæredygtighedsoplysninger tilbage i kæden.

En aktørs "output-dokumenter" fungerer som "input-dokumenter" for den næste aktør nedstrøms i produktionskæden. De væsentligste

data kommer fra landbrug/plantager, møller og biobrændstofproducenter. Grossister og forhandlere skal også foretage og opbevare

bæredygtighedsopgørelser og videregive bæredygtighedsoplysningerne til den næste aktør i kæden.

Oplysninger fra landbruget/plantagen skal fremgå af output-dokumenter fra landbruget/plantagen. Obligatoriske data omfatter råma-

teriale, oprindelsesland og oplysninger om NUTS 2-region (hvis dyrkning sker i EU). Hvis et landbrug er certificeret under en frivillig

ordning, der er godkendt til kontrol af arealkriterierne, skal navnet på denne frivillige ordning medtages i output-dokumentet. Hvis et

landbrug ikke er certificeret under en frivillig ordning godkendt efter arealkriterierne, skal landbruget give oplysninger om arealanven-

delsen i januar 2008 for at dokumentere overholdelse af arealkriterierne. Hvis den virksomhed, som indberetter til Energistyrelsen,

ønsker at anvende faktiske drivhusgasemissioner ved indberetningen, har virksomheden endvidere brug for, at landbrug/plantage

videregiver oplysninger til brug herfor. Dette kan være oplysning om NUTS-2-region, der gør det muligt at anvende en beregnet,

regional emissionsværdi, eller det kan være oplysninger til brug for beregning af drivhusgasudledning fra dyrkningen (høstudbytte og

kvælstofgødningsbrug), eller landbruget kan foretage beregning af faktisk CO

-intensitet ved fremstillingen af råmaterialer efter meto-

den i VE-direktivet. Hvis det er relevant, skal landbruget også oplyse, om faktoren for akkumulering af kulstof i jorden kan anvendes.

Tabel 2 viser et eksempel på et simpelt output-dokument fra et landbrug, i dette eksempel et parti dansk raps til en rapsmølle. Bemærk,

at "produkt" her henviser til det produkt, som landbruget fremstiller, og som svarer til det råmateriale, som den indberetningspligtige

virksomhed i sidste ende indberetter til Energistyrelsen.

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 128: Orientering vedrørende bekendtgørelse om Håndbog om dokumentation for biobrændstoffers bæredygtighed, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Tabel 3 viser et eksempel på et mere omfattende output-dokument vedrørende et parti dansk raps til rapsmøllen. Dette landbrug har

valgt at levere data om høstudbytte og kvælstofgødning, der kan bruges af aktører længere ned i kæden til at beregne den faktiske

-intensitet for dyrkningsfasen.

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 128: Orientering vedrørende bekendtgørelse om Håndbog om dokumentation for biobrændstoffers bæredygtighed, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Tabel 4 giver et eksempel på tilsvarende input-dokument for rapsmøllen.

Tabel 2: Eksempel på simpelt output-dokument fra et landbrug (F1) der leverer raps til mølle C1

Arealanven-

delse den 1. ja-

nuar 2008

Agerjord

–

ikke-

beskyttet

Mængde (ton)

Transaktions-

dato

NUTS 2-kom-

pliant region

Oprindelses-

land

22001

16-1-

2011

Raps

1.000

Ingen

Tabel 3: Eksempel på mere omfattende output-dokument fra et landbrug (F2) der leverer certificeret raps til mølle C1

Arealanvendelse

den 1. januar

2008

Oprindelsesland

Frivillig ordning

(arealanvend-

else)

NUTS 2-kompli-

ant region

Mængde (ton)

Kvælstof-gød-

ning (kg/ha)

180

Transaktions-

dato

Frivillig ord-

ning

Modtagende

virksomhed

Parti nr.

Produkt

22001

16-1-

2011

Raps

2.000

ISCC

Agerjord

–

ikke-

beskyttet

Landmænd/plantageejere kan også indberette

-intensitet ud fra en beregning af

-intensitet for deres råstoffer. De vigtigste data er høstudbytte og brug af kvælstofgødning.

Høstudbytte

(t/ha)

Modtagende

virksomhed

Parti nr.

Produkt

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 128: Orientering vedrørende bekendtgørelse om Håndbog om dokumentation for biobrændstoffers bæredygtighed, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Tabel 4: Eksempel på et input-dokument til en rapsmølle. Denne mølle modtager certificeret raps fra landbrugene F1 og

F2.

Leverings-virk-

somhed

Frivillig ord-

ning (arealan-

vend-else)

Mængde (ton)

Arealanvend-

else den 1. ja-

nuar 2008

Transaktions-

dato

22001

16-1-2011

Raps

1.000

ingen

Agerjord

–

ikke-beskyt-

tet

22002

16-1-2011

Raps

2.000

ISCC

Agerjord

–

ikke-beskyt-

tet

180

Alle andre aktører i kæden kan vælge at tilføje oplysninger om en frivillig ordning, hvis de er certificeret ifølge en frivillig ordning god-

kendt til at dokumentere overholdelse af mindstekravet til drivhusgasemissioner og/eller massebalanceprincipperne. Hvis de ønsker,

kan aktørerne også vælge at tilføje deres egne data relevante for drivhusgasberegning, hvis den virksomhed, som skal indberette til

Energistyrelsen, ønsker at basere indberetningen på faktiske beregninger af emissioner. Relevante data fra mølle eller biobrændstof-

producent kan f.eks. være data om el- og gasforbrug og høstudbytte. Hvis virksomheden derimod vælger at benytte en standard-

værdi for drivhusgasemission til deres indberetning til Energistyrelsen, har virksomheden alene brug for oplysninger om råmateriale-

type og eventuelt om produktionsprocessen (se næste afsnit).

Oplysninger om "produktionsprocessen" er aktuelt kun relevant i forbindelse med anvendelsen af to typer af råmaterialer til bio-

brændstoffer

–

palmeolie og hvede. For palmeolie er det relevant for møllen at notere, hvorvidt der anvendes metanopsamling. For

Kvælstofgød-

ning (kg/ha)

NUTS 2-kom-

pliant region

Oprindelses-

land

Høstudbytte

(t/ha)

Parti nr.

Produkt

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 128: Orientering vedrørende bekendtgørelse om Håndbog om dokumentation for biobrændstoffers bæredygtighed, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

hvede er det relevant for bioetanolproducenten at notere, hvilket procesbrændstof der anvendes, og hvorvidt anlægget bruger kraft-

varme.

Tabel 5 viser et eksempel på en fortegnelse over konverteringsfaktoren på en rapsmølle. Konverteringsfaktoren udtrykker, hvor me-

get rapsolie (output) der kan fremstilles fra en given mængde af raps (input). For hver ton af rapsinput fremstilles der i eksemplet

400 kg rapsolie, og konverteringsfaktoren er derfor 0,40.

Tabel 5: Eksempel på rapsmølles konverteringsfaktor

Konverteringsparametre

Input

Output

Enhed

Værdi

Gyldig fra

Gyldig indtil

Raps til rapsolie

Raps

Rapsolie

Kg rapsolie / kg raps

0,40

1-1-2011

1-6-2011

Tabel 6 giver et eksempel på et output-dokument fra en biodieselproducent. I eksemplet har biodieselproducenten beregnet drivhus-

gasintensiteten frem til og med biodieselfremstillingen. Hvis den virksomhed, som foretager årlig indberetning til Energistyrelsen,

anvender standardværdier til indberetningen, vil det ikke være nødvendigt for biodieselproducenten at foretage en sådan beregning.

Bonus for dyrkning på nedbrudt areal er ikke angivet, da der ikke på nuværende tidspunkt er fastlagt en definition heraf.

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 128: Orientering vedrørende bekendtgørelse om Håndbog om dokumentation for biobrændstoffers bæredygtighed, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Tabel 6: Eksempel på et output-dokument fra en biodieselproducent. Dette biodieselanlæg forsyner virksomhed G med

rapsbiodiesel

Akkumulering af kul-

stof i jorden

Arealanvendelse den

1. januar 2008

Oprindelsesland (rå-

stof)

Frivillig ordning

(arealanvendelse)

NUTS 2-kompliant

region

23001

20-1-

2011

FAME

Raps

400

ingen

Ingen

Agerjord

–

ikke-

beskyt-

tet

23002

20-1-

2011

FAME

Raps

800

ISCC

ingen

Agerjord

–

ikke-

beskyt-

tet

Tabel 7 viser et eksempel på et input-dokument fra en virksomhed, som leverer biobrændstof til transportsektoren, og som derfor er

indberetningspligtig til Energistyrelsen. Forskellige råmaterialer er repræsenteret i dette eksempel. Bemærk, at oplysning om NUTS-

2-region ikke er relevant, da råmaterialet ikke stammer fra EU.

Tabel 7: Eksempel på et input-dokument til en virksomhed, som er indberetningspligtig til Energistyrelsen. Denne virk-

somhed modtager palmeoliebaseret HVO fra biobrændstofproducenter B1 og B2.

Bonus fra udpinte

arealer:

Modtagende virk-

somhed

Transaktionsdato

Frivillig ordning

(massebalance)

Frivillig ordning

(drivhusgas)

Mængde (ton)

-intensitet

(g CO

e / MJ)

Råmateriale

Parti nr.

Produkt

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 128: Orientering vedrørende bekendtgørelse om Håndbog om dokumentation for biobrændstoffers bæredygtighed, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

33002

20-1-

2011

HVO

CPO

300

Malaysia

RSPO

ingen

Agerjord

–

ikke-beskyt-

tet

33001

20-1-

2011

HVO

CPO

Metan-op-

sam-ling

900

Indonesien

Ingen

ingen

Agerjord

–

ikke-beskyt-

tet

Parti nr.

Transaktionsdato

Leveringsvirksomhed

Biobrændstof type

Råmateriale

Produktionsproces

Mængde (ton)

Oprindelsesland (råmateriale)

Købsland (biobrændstof)

NUTS 2-kompliant region

Frivillig ordning (arealkrite-

rier)(areal(arealanvendelseterier

Frivillig ordning (drivhusgas)

Frivillig ordning (massebalance)

Arealanvendelse den 1. januar 2008

-intensitet (g CO

e / MJ)

Bonus fra udpinte arealer:

Akkumulering af kulstof i jorden

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 128: Orientering vedrørende bekendtgørelse om Håndbog om dokumentation for biobrændstoffers bæredygtighed, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Bilag C

Kontrollantens erklæring ved indberetning

Titel

Skal indeholde ordene 'uafhængig kontrolerklæring'

Adressaten er aktøren eller aktørerne, som erklæringen er adresseret til,

dvs. ledelsen af den virksomhed, der har pålagt kontrollanten opgaven.

Denne erklæring skal også klarlægge relevante ansvarsområder for virk-

somheden og kontrollanten, nemlig at virksomheden har ansvaret for at

levere nødvendige oplysninger om alle indberetningsemner til kontrollan-

ten, og at kontrollanten har ansvaret for at udføre kontrol med begrænset

sikkerhed af disse oplysninger og udarbejde rapporten.

Omfatter en erklæring om, at kontrollen er udført i henhold til ISAE 3000

eller tilsvarende (bemærk: kontrollen kan ikke kun udføres ”med henvis-

ning til” ISAE 3000).

Adressat

ISAE

300-er-

klæring

(eller til-

sva-

rende)

Emne

En beskrivelse af emnet og de indeholdte oplysninger, herunder:

Henvisning til det specifikke dokument omfattet af denne erklæring,

dvs. indberetning fra virksomheden til Energistyrelsen om opfyl-

delse af iblandingsforpligtelsen, den avancerede iblandingsforplig-

telse og reduktionsforpligtelsen.

Her angives de kriterier, der er anvendt til evaluering af indberetningen.

De vigtigste kriterier er:

Sporbarhed:

Kriterier

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 128: Orientering vedrørende bekendtgørelse om Håndbog om dokumentation for biobrændstoffers bæredygtighed, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Kan de indberettede bæredygtighedsoplysninger spores tilbage til

aktøren eller aktørerne, som har genereret de oprindelige op-

lysninger gennem et relevant massebalancesystem?

Er der tilstrækkelige og relevante beviser tilgængelige til at under-

støtte alle bæredygtighedsoplysningerne?

Fuldstændighed:

Foreligger der oplysninger om alle partier af produkter?

Afspejler de tilgængelige bæredygtighedsoplysninger den sam-

lede, indberettede mængde af biobrændstof?

Pålidelighed:

Er pålidelige og konsistente metoder fulgt for beregning og indbe-

retning af faktiske CO

-data?

Præcision:

Er bæredygtighedsoplysningerne indsamlet på en grundig og fejlfri

måde

Indbe-

rettede

oplys-

ninger

Alle nødvendige oplysninger i henhold til afsnit 5.5 af dette vejledende

dokument.

Et resumé over udført arbejde, herunder alle begrænsninger i udformning,

tidsplan og omfang af procedurerne for bevisindsamling. Beskrivelsen skal

være tilstrækkeligt detaljeret til, at læseren af erklæringen let kan forstå,

hvilket arbejde kontrollanten har udført. Det skal omfatte en beskrivelse

af, hvilke aktiviteter der er blevet udført i virksomheden, og hvordan be-

viser på bæredygtighedsoplysninger gennem produktionskæden er blevet

testet. For eksempel:

Gennemført interviews med _____ for at få forståelse af _____.

Resumé

af udført

arbejde

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 128: Orientering vedrørende bekendtgørelse om Håndbog om dokumentation for biobrændstoffers bæredygtighed, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Gennemført en gennemgang og test af målinger af data for kulstof og

bæredygtighed, indsamlings- og indberetningssystemer og proces-

ser, herunder _____.

Gennemgået massebalanceoplysninger, herunder _____.

Gennemført interviews med leverandører for at fastslå ______

Be-

græns-

ninger

Alle begrænsninger i den kontrol, som er gennemført ud fra de opstillede

kriterier. Anførte begrænsninger skal kun medtages for at præcisere om-

fanget af kontrolaktiviteterne

–

ikke som en modsigelse af den formelle

erklæring.

Konklusionen og eventuelle forbehold ved denne konklusion

Bemærk, at indberetninger med konklusioner med forbehold vil blive nøje

vurderet af Energistyrelsen, og at dette kan føre til, at Energistyrelsen

ikke kan godkende de omfattede biobrændstoffer som bæredygtige.

En konklusion med begrænset sikkerhed og uden forbehold kan f.eks. ud-

formes således:

'Det er vores opfattelse, at der ikke foreligger forhold, der får os til at tro,

at oplysningerne ikke er udarbejdet i alle væsentlige henseender i over-

ensstemmelse med kontrolkriterierne.”

Konklu-

sion og

forbe-

hold

Andre

rele-

vante

bemærk-

ninger

Alle andre relevante bemærkninger (efter behov)

–

de skal være klart ad-

skilt fra konklusionen og formuleret så de ikke påvirker denne.

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 128: Orientering vedrørende bekendtgørelse om Håndbog om dokumentation for biobrændstoffers bæredygtighed, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Bilag D

Indberetningsemner

Standardtermer for indberetning af biobrændstoftypen

Brændstoftype beskrivelse Brændstoftype kode

Biodiesel CHVO

Biodiesel ME

Biodiesel UCO

BioETBE

BioMTBE

Bioethanol

Biogas

Ren, vegetabilsk olie

BioTAEE

Biobutanol

DME

FT diesel

Methanol

CHVO

HVO

UCO

ETBE

MTBE

EtOH

BIOGAS

PPO

TAEE

BUTYL

DME

FTD

MetOH

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 128: Orientering vedrørende bekendtgørelse om Håndbog om dokumentation for biobrændstoffers bæredygtighed, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Standardtermer for råmaterialer

Råmateriale

Byg

Cassava

Majs

Kode

BARL

CASS

CORN

Majs (fællesskabsproduceret) ECCORN

Majs (fremstillet uden for EU) NECCOR

Majsolie

Kokos

Tør gødning

Dyrket træ

Jatropha

Gødning

Melasse

Kommunalt fast affald

Raps

Palme

Sojabønner

Sukkerroe

Sukkerrør

COIL

COCO

DMANU

FWOOD

JATRA

MANURE

MOL

MSW

OSR

PALM

SOY

SBEET

SCANE

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 128: Orientering vedrørende bekendtgørelse om Håndbog om dokumentation for biobrændstoffers bæredygtighed, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Råmateriale

Solsikke

Sukkerhirse

Talg

–

undtage kategori 3

Kode

SUN

SSORG

TALL

TALLEX3

Talg

–

kategori 3 eller ukendt TALL3

Triticale

Brugt madlavningsolie

Affaldstræ

Våd gødning

Hvede

Hvedehalm

TRICAL

UCO

WWOOD

WMANU

WHEAT

WHSTRA

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 128: Orientering vedrørende bekendtgørelse om Håndbog om dokumentation for biobrændstoffers bæredygtighed, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Bilag E

Ordliste

CPO

2eq

FAME

FQD

GHG

HVO

ISO

ISAE 3000

ISCC

LUC

Rå palmeolie

-ækvivalent

Danmark

Europa-Kommissionen

Den europæiske union

Fedtsyremethylester

Direktiv om kvaliteten af benzin og dieselolie

Drivhusgas

Gigajoule

Hydrobehandlet vegetabilsk olie

Den Internationale Standardiseringsorganisation

International Standard on Assurance Engagements 3000

International Sustainability and Carbon Certification (international bæredygtigheds- og kulstofscertificering)

Ændringer i arealanvendelse

Kilogram

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 128: Orientering vedrørende bekendtgørelse om Håndbog om dokumentation for biobrændstoffers bæredygtighed, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

MBS

NUTS 2

Massebalancesystem

Megajoule

Nomenclature of territorial units for statistics (fælles nomenklatur for statistiske regionale enheder), niveau

RSPO

VE-direktivet

Round Table for Sustainable Palm Oil (rundbord om bæredygtig palmeolie)

Direktiv om fremme af anvendelse af energi fra vedvarende energikilder