Til høringsparterne
Kontor/afdeling
Center for vedvarende
energi
Dato
18. december 2020
J nr.
2020 - 10497
/amep
/rakr
Høring over nyaffattelse af bekendtgørelse om Håndbog om dokumentation
for biobrændstoffers bæredygtighed (HB 2021)
Hermed fremsendes udkast til nyaffattelse af håndbogen.
Baggrund for nyaffattelsen:
Den nuværende version af bekendtgørelse om Håndbog om dokumentation for
biobrændstoffers bæredygtighed (HB 2017) indeholder metodologi vedrørende
dokumentation for biobrændstoffers bæredygtighed, som ikke er opdateret.
Metoder, pligter, mm. er blevet opdateret, så det er i overensstemmelse med
biobrændstofloven og andre regler udstedt i medfør af biobrændstofloven.
Nyaffattelsens ændringer
Primære ændringer i håndbogen omfatter:
a) Opdatering af metodologi for tilføjelse af råmaterialer til positivlistens del A
b) Opdatering af indberetningsskemaer
c) Opdatering af forpligtelser
d) Begrænsning på palmeolie jf. bekendtgørelse om biobrændstoffers
bæredygtighed m.v.
Nyaffattelsen indeholder også præciseringer i specifikke tekststykker og nogle
afsnit, som ikke er opdaterede, er blevet slettet.
Ad a) Opdatering af metodologi for tilføjelse af råmaterialer til positivlistens
del A (kapitel 4)
Metoden for tilføjelse af råmaterialer, som er baseret på affald, til positivlistens del
A er blevet opdateret.
En metode til at få et råmateriale tilføjet vil fremover være at benytte et
certificeringsorgan, som er godkendt af Kommissionen, til at certificere at et produkt
er korrekt klassificeret som affald, og at det ikke er i uoverensstemmelse med
affaldshierarkiet at producere biobrændstof af produktet.
Ad b) Opdatering af indberetning og indberetningsskemaer (kapitel 5)
Indberetningsskemaerne med de seneste opdateringer, som benyttes ved
indberetning til Energistyrelsen, beskrives i håndbogen. Skemaerne har får nye
navne og hedder nu ”Skema for iblandingsforpligtelse – [indberetningsår]” og ”Skema
for reduktionsforpligtelse – [indberetningsår]”. I skema for iblandingsforpligtelse
indberettes den generelle og avancerede iblanding og i skema for
reduktionsforpligtelse, indberettes bæredygtighedsoplysninger, og det tjekkes om
reduktionsforpligtelsen er opfyldt.
Energistyrelsen
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København K
T: +45 3392 6700
Side 1/2
www.ens.dk