KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 123: Grundnotat og nærhedsnotat om Kommissionens Strategi for vedvarende energi på havet

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21
KEF Alm.del Bilag 123
Offentligt

Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg

Dato

16. december 2020

Meddelelse om

EU’s strategi for vedvarende energi

på havet

KOM(2020) 741

1. Resumé

Europa-Kommissionen har den 19. november 2020 offentliggjort en meddelelse om

en strategi for vedvarende energi på havet. Strategien præsenteres som led i Kom-

missionens målsætning om klimaneutralitet i 2050 og som en konkretisering af am-

bitionerne for vedvarende energi på havet fra den europæiske grønne pagt af 11.

december 2019.

Strategien anlægger som overordnet ambition, at der skal etableres 300 GW havvind

og 40 GW andre former for vedvarende energi på havet i EU i 2050, hvis klimaneu-

tralitet skal realiseres. Kommissionen præsenterer i tillæg hertil en række initiativer

og regulatoriske og politiske tiltag, der kan bidrage til at nå ambitionen. Strategien

har fokus på havplanlægning, net- og markedsrammer, industri- og værdikæder samt

forskning og udvikling. Tilsammen skal tiltagene overvinde de nuværende udfordrin-

ger for udbygningen af vedvarende energi på havet frem mod 2050.

Meddelelsen har i sig selv ingen lovgivningsmæssige eller økonomiske konsekven-

ser.

Regeringen hilser Kommissionens meddelelse om en strategi for vedvarende energi

på havet velkommen. Strategiens prioriteter hænger godt sammen med regeringens

egen dagsorden inden for energi og klima, herunder særligt udbygningen af havvind

og etablering af energiøer, der kan bidrage til at realisere Danmarks reduktionsmål i

2030 og målet om klimaneutralitet senest i 2050.

2. Baggrund

Europa-Kommissionen fremlagde den 19. november 2020 en meddelelse om en eu-

ropæisk strategi for vedvarende energi på havet, KOM(2020) 741, der skal være

med til at understøtte Kommissionens målsætning om klimaneutralitet i 2050. Stra-

tegien beskriver de konkrete initiativer og regulering, der skal levere på strategiens

ambitioner.

Meddelelsen har ophæng i den europæiske grønne pagt, hvori potentialet i vedva-

rende energi på havet anerkendes fuldt ud og dets bidrag til en moderne, ressource-

effektiv og konkurrencedygtig økonomi. Hvis EU skal nå sit klimamål om en reduktion

af drivhusgasudledninger på mindst 55 pct. i 2030 sammenlignet med 1990, vil dette,

Side 1/10

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 123: Grundnotat og nærhedsnotat om Kommissionens Strategi for vedvarende energi på havet

ifølge Kommissionen, kræve en opskalering af havvindsindustrien. Denne opskale-

ring vurderes at kræve mindre end tre pct. af det samlede europæiske havareal og

vil således også være forenelig med målsætningerne i EU’s biodiversitetsstrategi.

3. Formål og indhold

Strategien udgør en køreplan for Kommissionens ambitioner for udviklingen af ved-

varende energi på havet, herunder både hvad angår havvind samt andre former for

vedvarende energi på havet, som eksempelvis bølge- eller tidevandskraft. Europa

har et stort potentiale inden for vedvarende energi på havet både i form af et man-

geårigt teknologisk lederskab og i form af konkrete havarealer, hvor der kan opstilles

vedvarende energi.

Da vedvarende energi på havet er blandt de vedvarende teknologier med det største

skalerbare potentiale, vurderer Kommissionen, at EU realistisk kan bevæge sig fra

de nuværende 12 GW havvind til mindst 60 GW havvind og 1 GW andre former for

vedvarende energi på havet i 2030 med henblik på at opnå ambitionen om 300 GW

havvind og 40 GW andre former for vedvarende energi på havet i 2050 (herefter

benævnt 300-40 GW). Med næsten 30 gange så meget havvind i 2050 sammenlignet

med i dag, vil dette kræve et betydeligt temposkifte i udbygningen og en estimeret

investering på op til 800 mia. EUR.

Kommissionen forudser, at markedskræfterne, de teknologiske fremskridt og prisud-

viklingerne vil fortsætte med at drive projekter for vedvarende energi på havet fremad

i de kommende år, men at det nødvendige tempo for udbygningen vil kræve yderli-

gere tiltag. Kommissionen vurderer derfor, at en større involvering af EU og med-

lemsstaterne er nødvendig, da man med de nuværende politikker og virkemidler ser

ud til kun at nå ca. 90 GW vedvarende energi på havet i 2050.

Med strategien sigter Kommissionen mod at udvikle et regulatorisk rammeværk, som

muliggør den nødvendige stor-skala udbygning af vedvarende energi på havet. Kom-

missionen opridser i strategien forslag til at adressere de nuværende fælles barrierer

og udfordringer for udbygningen med vedvarende energi på havet samt fastlægger

specifikke politiske løsninger tilpasset de teknologiske og regionale kontekster.

Strategien berører overordnet tre fokusområder:

1) Havplanlægning

2) Net- og markedsrammer

3) Industri, værdikæde, jobs samt forskning & innovation

1. Havplanlægning

Skal ambitionen om 300-40 GW i 2050 realiseres, vurderer Kommissionen, at det er

nødvendigt at udpege langt flere havarealer til såvel produktion af vedvarende energi

som til ilandføring af kabler. Myndigheder bør derfor tidligt i processen planlægge

udbygningen og samtidigt sikre projekternes sameksistens med de øvrige interesser

på havet, herunder sikre naturbeskyttelsen. Havplanlægningen er et essentielt red-

skab til at undgå konflikter og skabe synergier mellem sektorer, og planlægningen

bør således tage en holistisk, multifunktionel tilgang.

Side 2/10

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 123: Grundnotat og nærhedsnotat om Kommissionens Strategi for vedvarende energi på havet

I direktivet om rammerne for maritim fysisk planlægning fremgår det, at alle med-

lemsstater skal indrapportere nationale havplaner til Kommissionen i marts 2021.

Havplanerne vil blive genstand for en strategisk miljøvurdering og habitatvurdering

for at kunne sikre beskyttelsen af Natura2000-placeringer og arter. Kommissionen

vil i 2022 rapportere på implementeringen af direktivet om rammerne for maritim fy-

sisk planlægning.

Kommissionen påpeger, at det vil være nødvendigt at styrke det regionale samar-

bejde for at sikre en succesrig planlægning af stor-skala udbygning med vedvarende

energi på havet. Kommissionen vil fortsat arbejde tæt sammen med medlemslan-

dene for at sikre tværgående samarbejde og for at støtte forberedelsen og imple-

menteringen af de nationale havplaner. Konkret vil Kommissionen facilitere et græn-

seoverskridende samarbejde og opfordre medlemslandene til at integrere målsæt-

ninger for vedvarende energi på havet i deres nationale havplaner på linje med de

nationale energi- og klimaplaner.

Kommissionen lægger derudover vægt på, at offentlige høringer er en integreret del

af de miljø- og socioøkonomiske vurderinger samt havplansprocesser, og at tidlig

involvering af alle relevante parter er afgørende for den rettidige implementering af

ny kapacitet vedvarende energi på havet. Kommissionen vil i 2021 igangsætte dialog

om vedvarende energi på havet mellem myndigheder, private aktører og forskere i

form af et praksisfællesskab.

Derudover agter Kommissionen i samarbejde med Det Europæiske Forsvarsagentur

at identificere barrierer for udviklingen for vedvarende energi på havet i områder re-

serveret til forsvarsinteresser og dermed fremme sameksistensen.

Endelig har Kommissionen lanceret en vejledning om udviklingen af vindenergi og

naturlovgivning.

2. Net- og markedsrammer

Ny tilgang til vedvarende energi på havet og infrastruktur

Kommissionen ser gerne, at medlemsstaterne formulerer fælles, regionale mål for

udbygning af vedvarende energi på havet i de enkelte havområder, herunder Nord-

og Østersøen. Kommissionen forventes derfor i 2021 at foreslå rammer for aftaler

om regionale målsætninger.

En ambitiøs udbygning af vedvarende energi på havet kræver ifølge Kommissionen

en væsentlig udbygning af transmissionsinfrastrukturen. Kommissionen indstiller til

en øget regional koordinering for den langsigtede udvikling af transmissionsinfra-

strukturen i og omkring de enkelte havområder.

Allerede i december 2020 forventes Kommissionen at foreslå rammer under den re-

viderede TEN-E forordning

for TSO’ernes (transmissionssystemoperatører) langsig-

tede planlægning af transmissionsinfrastruktur på havet. I 2021 forventes Kommis-

sionen mere specifikt at udbore, hvilke rammer der kan sikre, at de europæiske

TSO’er udbygger en fremtidssikret transmissionsinfrastruktur, som kan støtte en hur-

tig og effektiv udbygning af vedvarende energi på havet.

Side 3/10

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 123: Grundnotat og nærhedsnotat om Kommissionens Strategi for vedvarende energi på havet

”Hybridprojekter”, der kombinerer energiproduktion

på havet med transmissionsin-

frastruktur på tværs af grænser, fremhæves af Kommissionen som væsentlige ele-

menter for en effektiv udbygning med vedvarende energi på havet. Det kan ifølge

Kommissionen vise sig vanskeligt for medlemsstater at samarbejde om hybridpro-

jekter pga. projekternes kompleksitet, herunder at projekterne samtidig har konse-

kvenser for medlemsstaternes økonomi, VE-statistikker, forsyningssikkerhed m.fl.

Kommissionen forventes i den forbindelse i 2023 at udgive en vejledning om, hvor-

dan medlemsstater kan samarbejde om hybridprojekter.

Et klarere EU-regulatorisk rammeværk for vedvarende energi på havet

Det fremgår af strategien, at den nuværende lovgivningsramme ikke blev udarbejdet

med henblik på at løse de specifikke udfordringer, som dagens innovative projekter

på havet står over for, herunder energiøer eller hybridprojekter, der kombinerer trans-

port af energi produceret på havet til land med eltransmissionsnet på tværs af græn-

ser, samt evt. konvertering af el på havet.

Grundlæggende påpeger Kommissionen dog, at principperne for den eksisterende

EU-lovgivning for handel med elektricitet produceret på land i vid udstrækning bør

appliceres på handel med elektricitet produceret på havet.

Som supplement til den eksisterende lovgivning fremlægger Kommissionen en

række nøgle-tiltag i strategien, der på sigt skal sikre et klarere EU-regulatorisk ram-

meværk for vedvarende energi på havet.

Kommissionen fremhæver, at hybridprojekter i dag kan designes på en måde, der er

forenelig med gældende EU-lovgivning. Konkret betragter Kommissionen fsva. el-

markedet, at en separat budzoneløsning kan være en velegnet mulighed for opska-

lering af vedvarende energi på havet, da løsningen sikrer, at den producerede energi

kan integreres fuldt ud i markedet. Derudover er løsningen forenelig med gældende

elmarkedsregler. Kommissionens første nøgletiltag, der skal sikre et klarere ramme-

værk for vedvarende energi på havet, er derfor at præcisere de lovgivningsmæssige

rammer for offshore-budzoner for hybridprojekter. Denne præcisering kan findes i

arbejdsdokumentet, der ledsager Kommissionens strategi for vedvarende energi på

havet.

Kommissionen vurderer dernæst, at budzoneløsningen sandsynligvis vil medføre en

lavere indtægt til producenter af vedvarende energi på havet, da der kan forekomme

priskonvergens til budzoner med lavere priser. Omvendt vil priskonvergensen med-

føre, at den TSO, der ejer forbindelsen mellem offshore-budzonen og omkringlig-

gende budzoner med højere priser, tjener en tilsvarende flaskehalsindtægt. Kommis-

sionen finder, at en eventuel omfordeling af flaskehalsindtægter bør håndteres, så

det ikke forhindrer hybridprojekter i at blive etableret.

Kommissionen overvejer derfor at foreslå en ændring af elmarkedsforordningen se-

nest i 2022, som vil kunne give medlemsstaterne mulighed for en mere fleksibel al-

lokering af flaskehalsindtægter med hensyn til offshore hybridprojekter. Indtil en om-

fordeling af flaskehalsindtægter eventuelt bliver mulig i henhold til EU-lovgivning, bør

Side 4/10

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 123: Grundnotat og nærhedsnotat om Kommissionens Strategi for vedvarende energi på havet

støtteordninger ifølge Kommissionen tage hensyn til omfordelingseffekten for at

sikre, at udrulning af hybridprojekter ikke forsinkes.

Dernæst vurderer Kommissionen, at selvom der findes regler på EU-plan om tilslut-

ning til transmissionsnettet, er de ikke udviklet med net på havet i tankerne, som

forbinder projekter til flere markeder med forskellige nettilslutningsregler. Derfor bør

der udvikles en fælles tilgang til kravene om nettilslutning til højspændingsjævn-

strømsnet (HVDC) baseret på erfaring i Nordsøbassinet. Dette skal ske ved at på-

lægge

”Electricity stakeholder committee” i 2021 at forberede ændringer til ”netregler

om tilslutning”

for offshore højspændingsjævnstrømsnettet.

Kommissionen finder, at kombinationen af et effektivt markeds-setup og en form for

indtægtsstabiliseringssystem kan være en nødvendighed for opskalering af vedva-

rende energiteknologier på havet. Kommissionen vil derfor med den kommende re-

vision af retningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi ultimo 2021 udar-

bejde opdaterede retningslinjer, der muliggør en omkostningseffektiv anvendelse af

grøn energi, herunder vedvarende energi på havet.

Kommissionen finder, at en klar vejledning om korrekt deling af omkostninger og

fordele mellem interessenter (herunder rammerne for samarbejde, deling af omkost-

ninger og fordele, og en samarbejdsaftale) er nøglen til at sikre, at de involverede

medlemsstater får en nettofordel ved at handle i fællesskab. På den baggrund vil

Kommissionen i 2021 foreslå en vejledning om deling af omkostninger og fordele for

projekter, der går på tværs af landegrænser.

3. Industri, værdikæde, jobs samt forskning & innovation

Mobilisering af den private sektors investeringer: EU-fondes rolle

Kommissionen vurderer, at investeringer på næsten 800 mia. EUR er nødvendige

for at sikre den tilstrækkelige udbygning af stor-skala vedvarende energi på havet i

2050, heraf ca. en tredjedel til netinfrastruktur og en tredjedel til offshore-produktion.

Dette betyder, at væsentligt mere kapital end tidligere skal kanaliseres til sektoren.

En betydelig del af denne investering forventes at komme fra privat kapital, men for

mindre modne teknologier og projekter, som er på et tidligt udviklingsstadie, vil EU-

fonde spille en vigtig rolle for udviklingen. Det nævnes således, at det nye

InvestEU-

program kan tilvejebringe støtte til nye teknologier for derved at accelerere private

investeringer. Derudover er 37 pct. af genopretningsfaciliteten,

Recovery and Resili-

ence Facility

(RRF), allokeret til grønne initiativer, herunder investeringer i vedva-

rende energi på havet. Finansiering under RFF skal være ansøgt ved udgangen af

2023, hvorfor det er afgørende for medlemslandene at kunne præsentere modne

projekter i tæt samarbejde med de virksomheder, der er klar til at investere.

Kommissionen opfordrer herved medlemsstater til at inkludere reformer og investe-

ringer relateret til udbygningen af vedvarende energi på havet i deres nationale gen-

opretningsplaner under REF.

Side 5/10

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 123: Grundnotat og nærhedsnotat om Kommissionens Strategi for vedvarende energi på havet

Desuden fremhæver Kommissionen, at en betydelig andel af midlerne fra

Connec-

ting Europe Facility (CEF)

i fremtiden kan tilgå grænseoverskridende projekter inden

for vedvarende energi på havet som eksempelvis hybridprojekter.

Derudover påpeges, at den nye

VE-finansieringsmekanisme

tilbyder muligheder for

at dele fordelene ved vedvarende energiprojekter på havet også for medlemslande

uden kystlinje, da samtlige medlemslande kan foretage finansielle bidrag til meka-

nismen og herigennem opnå VE-andele. Kommissionen planlægger at lancere sit

første EU-udbud for projekter inden for vedvarende energi under VE-finansierings-

mekanismen i 2021.

Slutteligt vil Kommissionen arbejde sammen med den Europæiske Centralbank og

andre finansielle organisationer for at støtte strategiske investeringer i vedvarende

energi på havet.

Forskning og innovation

Ifølge Kommissionen er styrkelse af forskning og innovation en vigtig forudsætning

for stor-skala udbygning af vedvarende energi på havet. På nuværende tidspunkt

kommer investeringer i forskning og innovation inden for ikke-fossil energi primært

fra den private sektor. Offentlige investeringer har imidlertid spillet en vigtig rolle i

forhold til at muliggøre sektorens udvikling.

Under det første arbejdsprogram for Horizon Europe 2021 og 2022 foreslår Kommis-

sionen konkret at støtte samarbejdet

mellem TSO’er, producenter og udviklere inden

for vedvarende energi på havet for at igangsætte et stor-skala demonstrationsprojekt

om HVDC (højspænding jævnstrøm) i 2022. Derudover ønsker Kommissionen at ud-

vikle nye teknologidesigns for vindenergi, bølgeenergi, tidevandskraft og flydende

solcelleanlæg samt at forbedre den industrielle effektivitet på tværs af værdikæder

for havvind. Slutteligt foreslår Kommissionen under Horizon Europe 2021-22, at in-

tegrere princippet

”cirkularitet

efter design”

systematisk i forskning og udvikling inden

for vedvarende energi.

Derudover ønsker Kommissionen at evaluere SET-planens mål for bølge- og tide-

vandskraft samt for havvind og lancere en yderligere SET-plan gruppe for HVDC.

Kommissionen ønsker at arbejde sammen med medlemsstaterne og regionerne,

hvad angår bølge- og tidevandsteknologier ift. at gøre brug af de tilgængelige midler

på en koordineret måde med henblik på at opnå en kapacitet på 100 MW på tværs

af EU i 2025 og 1 GW i 2030.

En stærkere forsynings- og værdikæde

Ifølge Kommissionen skal forsyningskæden for vedvarende energi på havet være i

stand til at øge sin kapacitet og opretholde højere installationshastigheder, hvis EU

skal nå et niveau på 300-40 GW vedvarende energi på havet i 2050. Eksempelvis

vurderes det, at der er behov for investeringer på mellem 0,5-1 mia. EUR til at op-

gradere havn- og skibsinfrastrukturen. På efterspørgselssiden påpeger Kommissio-

Side 6/10

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 123: Grundnotat og nærhedsnotat om Kommissionens Strategi for vedvarende energi på havet

nen, at langsigtet planlægning, regionalt samarbejde samt et klart regulatorisk ram-

meværk kan give de rette signaler, som industrien og investorerne har brug for i

forhold til at foretage investeringer og industrialisere produktionskapaciteten.

Samtidig vurderer Kommissionen, at der på udbudssiden også er behov for tiltag og

fremhæver behovet for en mere strategisk tilgang til industrier inden for vedvarende

energi og deres forsyningskæder. Kommissionen vil således forbedre det såkaldte

”Clean Energy Industrial Forum on Renewables”

for på den måde at bistå med vur-

dering af industriens konkurrencedygtighed og kunne identificere kritiske segmenter

i forsyningskæden.

Inden for dette forum vil der blive nedsat en dedikeret arbejdsgruppe for vedvarende

energi på havet for at identificere og foreslå løsninger til eksisterende barrierer for en

hurtig opskalering af en europæisk forsyningskæde for vedvarende energi på havet.

Arbejdsgruppen vil samtidigt bistå med at spore fremskridt på Kommissionens kon-

krete handlepunkter i strategien for vedvarende energi på havet.

Kompetence-udfordringen

Ifølge Kommissionen kan udbygningen med stor-skala vedvarende energi på havet

komme de berørte lande yderligere til gavn, da udbygningen vil kunne bidrage med

nye job, der kræver specialeret arbejdskraft, om end det også kan være en udfordring

at sikre, at de rette kompetencer er tilstede de pågældende steder.

Kommissionen opfordrer medlemsstaterne til at støtte op om handlingerne i den så-

kaldte

”Europæiske dagsorden for færdigheder med henblik på bæredygtig konkur-

renceevne, social retfærdighed og modstandsdygtighed”

og således designe og

skabe flere uddannelsesordninger målrettet sektoren for vedvarende energi på ha-

vet.

En cirkulær økonomi-tilgang

Genbrug og genanvendelse af komponenter til vindmøller er ifølge Kommissionen

endnu en udfordring, der skal adresseres. Forskning i genanvendelighed og dennes

indflydelse på design er stadig fragmenteret, og der er derfor behov for at få integre-

ret tilgangen ”cirkularitet

efter design”

systematisk i forskning og udvikling inden for

vedvarende energi på havet. Kommissionen forudser, at dette vil føre til forbedring

af eksisterende teknologier under hensyntagen til effektiviteten af produktionspro-

cesser og installationers længere levetid. Det vil yderligere øge værdibevarelsen af

produkter og tjenester i fremstillingsindustrien inden for vedvarende energi og redu-

cere presset på naturressourcerne.

EU industri og globale markeder

Der peges i strategien på, at europæiske industri inden for vedvarende energi på

havet er yderst konkurrencedygtig på det globale marked. Europæiske virksomheder

står således for 47 pct. af den globale eksport på et område, som fremadrettet også

repræsenterer et betydeligt vækstpotentiale. Nye teknologier som flydende vind samt

bølge- og tidevandskraft kan i fremtiden forventes at tilvejebringe lovende nye forret-

ninger for den europæiske industri.

Side 7/10

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 123: Grundnotat og nærhedsnotat om Kommissionens Strategi for vedvarende energi på havet

Internationale partnerskaber

Kommissionen peger også på, at EU gennem sine internationale partnerskaber

–

grønne diplomati

–

aktivt er med til at fremme udviklingen af vedvarende energi på

havet globalt.

Den udveksling af viden og erfaring er både med til at forbedre forholdene i tredje-

lande og bl.a. understøtte FNs bæredygtighedsmål om adgang til bæredygtig energi

til en overkommelig pris og skabe nye markeder for den europæiske offshoresektor.

Samtidig fremhæver strategien, at EU som førende teknologi-udvikler bør have en

mere målrettet tilgang til at fremme EU-standarder internationalt, hvilket inkluderer

et mere aktivt engagement i internationalt standardsættende fora.

Konkret vil Kommissionen sammen med det Europæiske Netværk for Transmissions

Systemoperatører (ENTSO-E) fremme standardisering og interoperabilitet blandt

omformere fra forskellige producenter. Kommissionen, medlemsstater og industrien

vil arbejde sammen om at fremme EU-standarder internationalt.

Kommissionen ønsker derudover at forbedre

”Clean Energy Industrial Forum on Re-

newables”

for at fremme udviklingen af vedvarende energi i forsyningskæden og vil

etablere en dedikeret arbejdsgruppe herunder.

Endelig peger Kommissionen blandt andet på, at man vil støtte nationale og regio-

nale uddannelses- og træningsprogrammer for derved at styrke kvalitet og arbejds-

udbud på området.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Der redegøres ikke for nærhedsprincippet, idet der alene er tale om en meddelelse

fra Kommissionen.

6. Gældende dansk ret

Der redegøres ikke for dansk ret, idet der alene er tale om en meddelelse fra Kom-

missionen.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Meddelelsen vurderes ikke i sig selv at have lovgivningsmæssige konsekvenser. I

det omfang Kommissionens meddelelse udmøntes i konkrete lovgivningsmæssige

initiativer, vil det skulle vurderes, om det vil medføre lovgivningsmæssige konsekven-

ser.

Økonomiske konsekvenser

Meddelelsen vurderes ikke i sig selv at have statsfinansielle, samfundsøkonomiske

eller erhvervsøkonomiske konsekvenser. I det omfang Kommissionens meddelelse

Side 8/10

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 123: Grundnotat og nærhedsnotat om Kommissionens Strategi for vedvarende energi på havet

udmøntes i konkrete initiativer, vil det skulle vurderes, om det vil medføre statsfinan-

sielle, samfundsøkonomiske eller erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Meddelelsen skønnes i sig selv ikke at berøre forbrugerbeskyttelsesniveauet i Dan-

mark. De enkelte forslag, som Kommissionen vil fremlægge som følge af meddelel-

sen forventes at have betydelige konsekvenser for beskyttelsesniveauet.

8. Høring

Kommissionens forslag er den 20. november 2020 sendt i høring i specialudvalget

for Klima-, Energi- og Forsyningspolitik med frist for høringssvar den 26. november

2020.Der er modtaget høringssvar fra følgende organisationer:

Wind Denmark hilser Kommissionens ambitionsniveau for udbygningen med vedva-

rende energi på havet velkommen. Wind Denmark påpeger vigtigheden i, at Dan-

mark får et tættere samarbejde med de omkringliggende lande med henblik på ud-

arbejdelse af langsigtede planer for at undgå tidsmæssige flaskehalse ved utidssva-

rende infrastrukturkapacitet.

Wind Denmark finder det ligeledes vigtigt at pointere, at formålet med rammevilkå-

rene er at fordre en så lav LCOE som muligt (produktionsomkostningerne for en en-

hed af elektricitet, målt over vindmølleparkens levetid), og at man i den sammen-

hæng finder det beklageligt, at koncessionsbetalinger nævnes i det offentlige system.

Wind Denmark mener, at en indførelse af koncessionsbetalinger vil gøre havvind

dyrere og vil skade konkurrenceevnen.

Slutteligt påpeger Wind Denmark vigtigheden i at fokusere på sameksistens på havet

og nødvendigheden af, at planlægningen af havets brug sker med udgangspunkt i

flere anvendelsesformål, således at havvind og naturbeskyttelse kan gå hånd i hånd.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes at være varierende opbakning til strategien blandt medlemsstaterne,

idet de respektive medlemsstater har meget forskellige forudsætninger for en omstil-

ling til vedvarende energi på havet. Medlemsstaterne forventes særligt at være delt

i holdningen til, i hvilken grad havvind vil udgøre rygraden af fremtidens elsystem i

EU, og generelt hvorvidt man forventer et elsystem baseret på 80-100 pct. vedva-

rende energi i 2050. En gruppe af lande må forventes at have begrænset interesse i

udbygningen af vedvarende energi på havet grundet deres geografiske placering,

eksempelvis lande med begrænset eller ingen kystlinje, mens en anden gruppe af

lande forventes at udvise begrænset interesse i vedvarende energi på havet som

følge af politiske prioriteter. I modsætning hertil forventes en tredje gruppe af lande

at modtage strategien positivt samt at bakke op om ambitionerne for udbygningen af

vedvarende energi på havet.

Derudover forventes en blandet opbakning til spørgsmålet vedr. de regulatoriske

rammer for handel med el via offshore-udlandsforbindelser, hvor nogle medlemssta-

ter ønsker en mere markedsbaseret tilgang, mens andre aktører ønsker mindre fri

handel med elektricitet over grænser.

Side 9/10

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 123: Grundnotat og nærhedsnotat om Kommissionens Strategi for vedvarende energi på havet

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen hilser Kommissions nye strategi for vedvarende energi på havet velkom-

men, da den er med til at understøtte en ambitiøs retning for Europas grønne omstil-

ling og fokuserer på bl.a. havvind

som et vigtigt værktøj til at nå EU’s klimamål.

Kom-

missionens prioriteter hænger desuden godt sammen med regeringens egen dags-

orden inden for klima og energi, herunder målet om 70 pct.-reduktion af drivhusgas-

udledningerne i 2030 samt målet om klimaneutralitet i senest 2050.

Regeringen støtter stærkt en ambitiøs udbygning med vedvarende energi på havet,

herunder i særdeleshed havvind. Dette flugter desuden med tiltag fra både energiaf-

talen fra juni 2018 samt klimaaftalen om energi og industri fra juni 2020. Begge aftaler

indeholder en række konkrete initiativer, der skal fremme udbygningen med havvind

i Danmark, herunder klassiske havvindmølleparker samt energiøer.

Regeringen er desuden stærkt positive over for, at strategien fremhæver hybridpro-

jekter som energiøer og støtter strategiens fokus på behovet for en markedsbaseret

tilgang til spørgsmålet om handel med el via offshore-udlandsforbindelser, da det

sikrer, at de mest omkostningseffektive grønne løsninger fører an. Regeringen finder

det i den forbindelse positivt, at Kommissionen lægger op til muligheden for at an-

vende offshore-budzoner i forbindelse med hybridprojekter på havet.

Regeringen støtter ligeledes op om Kommissionens fokus på rettidig og fremsynet

udbygning af transmissionsinfrastrukturen, der skal sikre, at den vedvarende energi

kan transporteres til forbrugsstederne i et integreret europæisk marked.

Regeringen hilser Kommissionens fokus på sameksistens mellem havvind og biodi-

versitet velkommen. Kommissionens pointe om,

at havvind kræver ca. 3 pct. af EU’s

samlede havareal understreger, at en prioritering af havvind ikke udelukker hensyn-

tagen til andre interesser på havet, herunder biodiversitet, fiskeri, søfart og forsvar.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Side 10/10