KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 112: Høringsbrev og udkast til to bekendtgørelser om. bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21
KEF Alm.del Bilag 112
Offentligt

Erhvervsøkonomiske konsekvensvurderinger af bekendtgørelse om bæ-

redygtighed og drivhusgasemissionsbesparelser for biomassebrændsler

og flydende biobrændsler til energiformål m.v.

Indledning og ordningens formål:

I bekendtgørelsen implementeres bl.a. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU)

2018/2001 af 11. december 2018 om fremme af anvendelsen af vedvarende energikilder

(herefter benævnt VE II-direktivet), for så vidt angår direktivets bæredygtighedskriterier og

kriterier for drivhusgasemissionsbesparelser for biomassebrændsler og flydende bio-

brændsler. Herudover udmøntes i bekendtgørelsen aftale af 2. oktober 2020 om bæredyg-

tighedskrav til træbiomasse til energi, som er indgået mellem Regeringen (Socialdemokra-

tiet) og Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten,

Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Alternativet,

Konsekvensafsnittene nedenfor er opdelt alt efter, om det omhandler biomasse fra træ el-

ler biomasse fra landbrug.

Det bemærkes, at i forbindelse med aftalen om bæredygtighedskrav til træbiomasse til

energi blev de erhvervsøkonomiske konsekvenser (EØK) vurderet efter, hvem der ender

med at betale for de øgede byrder, dvs. efter overvæltning til fjernvarmekunderne. Ifølge

denne metode vurderes bæredygtighedskravene at medføre økonomiske konsekvenser for

erhvervet på ca. 29 mio. kr. i 2025 og ca. 28 mio. kr. i 2030. I forhold til landbrugsbiomasse

vurderes EØK for erhvervet efter denne metode at være ca. 12,8 mio. kr. i hhv. 2025 og

2030. Beregningerne kan ses i afsnit A nedenfor.

I forbindelse med udarbejdelsen af bekendtgørelserne er EØK genberegnet med udgangs-

punkt i det samme beregningsgrundlag, men beregnet efter den metode, som anvendes i

forbindelse med de årlige redegørelser til Folketinget om erhvervslivet og reguleringen.

Med denne metode vurderes EØK bl.a. før omkostningerne overvæltes på forbrugerne, og

der indgår kun administrative konsekvenser for private danske virksomheder, der agerer på

markedsvilkår med det formål at skabe profit for en ejerkreds. Det undtager fx fjernvarme-

selskaber og kraftvarmeværker. De erhvervsøkonomiske konsekvenser vurderes efter

denne metode samlet at være ca. 26 mio. kr. pr. år for træbiomasse (hvoraf 17,5 mio. kr. er

administrative konsekvenser og 8,8 mio. kr. er efterlevelseskonsekvenser) og ca. 12 mio. kr.

pr. år for landbruget (hvoraf 10,8 mio. kr. er administrative konsekvenser og 0,8 mio. kr. er

efterlevelseskonsekvenser). Beregningerne herfor er beskrevet i afsnit B nedenfor.

Det vil være sidstnævnte tal, beregnet efter metoden, som anvendes i forbindelse med den

årlige redegørelse til Folketinget om erhvervslivet og reguleringen, som vil være gældende

fremadrettet. Forskellen mellem de to metoder er beskrevet i afsnit C nedenfor.

Side 1/10

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 112: Høringsbrev og udkast til to bekendtgørelser om. bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

Berørte virksomheder:

Biomasse fra træ:

Aktører vil blive omfattet af reglerne ved en gradvis indfasning frem til 2023.

Omfattede fjernvarmeselskaber udgør i 2021 ca. 75 og i 2023 ca. 90

Tabel 1. Omfattede aktører

Aktører omfattet fra 2021

El- og varmeanlæg

Industrianlæg

Importører og producenter af

træpiller

Aktører omfattet fra 2023

El- og varmeanlæg

Industrianlæg

Importører og producenter af

træpiller og briketter

Importører af brænde

Producenter af brænde i DK

Grænse

>= 5 MW

>= 20 MW

>= 20.000 tons/år

Grænse

>= 2,5 MW

>= 5.000 tons/år

>= 5.0000 tons/år

Antal selskaber

(skøn)

ukendt

Antal selskaber

(skøn)

125

ukendt

< 10

Andel af forbrug*

(skøn)

94%

ukendt

85%

Andel af forbrug*

(skøn)

98 %

ukendt

95%

15%

* Andelen af det samlede forbrug i den pågældende sektor hhv. el- og varmesektor, industrisektor og

husholdninger. Der ses bort fra grænsehandel og grå parallelimport.

Biomasse fra landbrug:

Kravene vil omfatte el- og varmeproducenter, der bruger gasformige eller faste biomasse-

brændsler, opgraderingsanlæg og anlæg, der leverer renset biogas til bygasnet (se tabel 3).

Kravene er helt nye for mange af aktørerne, og derfor er det ikke muligt at trække på eksi-

sterende erfaringer, bortset fra opgraderingsanlæggene, som i høj grad allerede dokumen-

terer opfyldelse af kravene.

Antallet af omfattede aktører er ikke endeligt kortlagt på nuværende tidspunkt, men ligger

omkring 110 anlæg, som vil være direkte omfattet af kravene. Kravene kan desuden ventes

at påvirke yderligere 65-70 anlæg, som dog ligger under anlægsgrænsen.

Tabel 2. Omfattede aktører på landbrugsbiomasse og biogas:

Bæredygtighed

Dokumentationskrav

Drivhusgasemissionsbesparelser

Dokumentationskrav

Omfattede

El- og varmeproducenter

I dag i DK

ingen

Ingen

Side 2/10

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 112: Høringsbrev og udkast til to bekendtgørelser om. bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

VE-II

≥>2 MW gasfor-

mige brændsler

≥20 MW faste

brændsler)

≥2 MW gasfor ige

brændsler)

≥20 MW faste

brændsler)

≥2 MW gasfor ige bræ dsler

≥20 MW faste bræ dsler

≥2 MW gasfor ige

brændsler)

≥20 MW faste

brændsler)

Industri

I dag i DK

Ingen

VE-II

ingen

Opgraderingsanlæg og

anlæg der renser biogas

til bygasnet

I dag i DK

ingen

≥2 MW

Ingen

≥2 MW

VE-II

Ca. 40

Biogasanlæg

–

afledte ef-

fekter

I dag

Alle, der leverer bio-

gas til værker, der er

≥2 MW

Alle, der leverer bio-

gas til værker, der er

≥2 MW

Alle, der leverer biogas til vær-

ker, der er ≥2 MW

Alle, der leverer bio-

gas til værker, der er

≥2 MW

Ca. 90

Afsnit A: Administrative og økonomiske konsekvenser for erhvervslivet (Energistyrelsen)

Biomasse fra træ:

Med aftale af 2. oktober 2020 om bæredygtighedskrav til træbiomasse til energi er det af-

talt, at kravene generelt holder niveauet fra den frivillige brancheaftale, men omfatter flere

aktører, og dermed en større del af biomassen, end påkrævet i både VE II-direktivet og i

brancheaftalen. Derudover skærpes kravene til klimabæredygtighed i forhold til brancheaf-

talen og VE II-direktivet, idet der stilles skærpede krav til besparelser af drivhusgasemissio-

ner i produktionskæden og skærpede krav til sikring og dokumentation af, at skovenes kul-

stoflager opretholdes i biomassens oprindelsesland via skovstatistik, skovcertificering eller

ved, at der kun bruges restprodukter.

Aftalen indeholder krav om, at alle eksisterende og nye el- og varmeanlæg på 5 MW eller

derover, til virksomheder der anvender træbiomasse til energiformål i anlæg på 20 MW el-

ler derover samt producenter og importører af mindst 20.000 tons træpiller pr. år, der bl.a.

sælges til private husholdninger, pålægges at opfylde bæredygtighedskrav til råvarer og

drivhusgasemissionskrav.

Fra 2023 udbredes kravene til el- og varmeanlæg på 2,5 MW eller derover, til virksomheder

der anvender træbiomasse til energiformål i anlæg på 2,5 MW eller derover og importører

og producenter af mindst 5000 tons træpiller, brænde og briketter pr. år til bl.a. det private

marked.

Side 3/10

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 112: Høringsbrev og udkast til to bekendtgørelser om. bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

De administrative konsekvenser vil primært være i form af løbende administrative omkost-

ninger forbundet med dokumentation af efterlevelse af kravene.

Dansk Fjernvarme har meddelt, at de forventer at bistå deres medlemmer med at leve op til

bæredygtighedskriterierne, hvilket må antages at reducere den administrative byrde for

energiaktørerne. Til brug for beregningerne er antaget, at administrationsopgaven for den

enkelte virksomhed vil kunne reduceres gennem kollektive tiltag.

Det vurderes, at omfattede el- og varmeanlæg allerede i vidt omfang lever op til kravene

som følge af brancheaftalen. Der vil dog være administrative konsekvenser ved forslaget

som følge af skærpede krav til indberetning og kontrol.

Nogle virksomheder, herunder producenter og importører af træpiller, briketter mv., vil dog

blive mødt med for dem nye krav om dokumentation for bæredygtighed og besparelser af

drivhusgasemissioner. Omkostningerne forventes i vidt omfang overvæltet i prisen på bio-

massen og dermed på varmeforbrugerne. Det er imidlertid Energistyrelsens vurdering, at de

administrative konsekvenser for de fleste aktører vil være små.

Ifølge de store aktører i branchen har omkostningerne til opfyldelse af den frivillige bran-

cheaftales krav beløbet sig til 0,50 - 0,75 kr./GJ. Dette beløb dækker både evt. certificerings-

afgift og de øvrige omkostninger, der er forbundet med at leve op til kravene. Vurderingen

fra branchen underbygges af en analyse, som Energistyrelsen har fået udarbejdet af om-

kostningerne til opfyldelse af de frivillige bæredygtighedskriterier.

Energistyrelsen vurderer, at omkostningerne skønnes at medføre yderligere omkostninger

for aktører, der opfylder brancheaftalen, svarende til ca. 0,50 kr./GJ i gennemsnit. De om-

kostninger skyldes primært VE II-direktivets krav til indberetning af oplysninger om biomas-

setyper og geografisk oprindelse, som ligger ud over dokumentationskravene i brancheafta-

len.

Aktører, der ikke opfylder brancheaftalen i dag, herunder erhverv som anvender biomasse

til varme- og procesformål, må forventes at opleve ekstra omkostninger på 1

–

1,25 kr. /GJ.

Tabel 3

Samlede konsekvenser for erhverv

Mio. kr.

2025

Bæredygtighedskriterier for biomasse til

energi fra skov

2030

Tallene er beregnet med udgangspunkt i samfundsøkonomisk metode, dvs. inkl. dynamiske

effekter, herunder overvæltning. De økonomiske skøn bygger på tal fra Basisfremskrivning

Side 4/10

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 112: Høringsbrev og udkast til to bekendtgørelser om. bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

vedr. det samlede forventede biomasseforbrug i 2025 og 2030, herunder energisektorens

forbrug fordelt på erhverv og husholdninger. Yderligere opdeling af industriens biomasse-

forbrug er sket på basis af en særkørsel hos Danmarks Statistik.

Biomasse fra landbrug:

De administrative konsekvenser vil primært være i form af løbende administrative omkost-

ninger forbundet med dokumentation af efterlevelse af kravene.

Hvis der anvendes en certificeringsordning er dette anslået til at være mellem 100.000 og

200.000 kr. i alt årligt for et typisk opgraderingsanlæg, alt efter om de er egenproducenter

af biomasse til den bagvedliggende biogasproduktion, eller har en lang leverandørliste.

Denne omkostning er væsentlig, men mange ejere af opgraderingsanlæg afholder allerede

disse omkostninger i dag, da de afsætter biogas via et marked for certificeret bionaturgas.

Der er dog en vis usikkerhed ift., at direktivet indeholder enkelte nye bæredygtighedskrav

for jordbundskvalitet og kulstofindhold i jord, som certificeringsordningerne endnu ikke har

skullet dokumentere. Der mangler stadig endelig guidance fra Kommissionen, men en kon-

sulentrapport produceret til Kommissionen indikerer, at de jordrelaterede krav formentlig

vil være i form af dokumentation af nogle forvaltningsplaner, hvilket ikke forventes at for-

dyre certificeringen.

For producenter af kraftvarme med fx halm og pil samt for biogasanlæg, der afsætter til el,

varme og proces, vil de nye regler være en administrativ byrde, som ikke afholdes i dag. Af-

hængig af størrelsen på biogasanlæggene og kraftvarmeanlæggene, kan de administrative

krav udgøre en væsentlig ny omkostning. Det vurderes som udgangspunkt, at certificering

er den billigste måde at efterleve kravene, men der kan på sigt også vise sig andre mulighe-

der, hvor staten delvist påtager sig en del af opgaven, fx ved at lave national indsats vedr.

kulstofindhold i jord og jordkvalitet. Omkostningerne til certificering kan formentligt redu-

ceres, hvis der er en række firmaer som konkurrerer om at levere ydelser, så prisen bliver så

lav som muligt.

Omkostningerne til certificering er omregnet til skønnede omkostninger pr. GJ for forskel-

lige anlægstyper (se tabel 3)

Tabel 4: Skønnede omkostninger til certificering for forskellige anlægstyper.

Anlægstyper

Skønnet omkostning (kr./GJ)

Biogas fællesanlæg (biogasopgradering)*

[0,2 - 0,5]

Mellemstort gårdanlæg (KV-produktion biogas)

[0,5 - 1,0]

Mindre gårdbiogasanlæg (elproduktion)

[1,0 - 3,0]

Stort kraftvarmeanlæg (KV-produktion halm)

[0,5

–

1,0]

Mindre kraftvarmeanlæg (KV-produktion halm)

Undtaget

Bemærk at disse anlæg afholder udgifterne i dag pga. afsætning til et frivilligt certifikatmarked.

Baseret på forventet produktion i 2025 og 2030, giver det følgende omkostninger:

Side 5/10

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 112: Høringsbrev og udkast til to bekendtgørelser om. bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

Biogasopgradering (20 PJ i 2025 og 2030):

0,35 kr/GJ = 350.000 kr/PJ.

350.000 kr * 20 PJ = 7.000.000 kr

Elproduktion fra biogas (4,5

PJ i 2025 og 2030):

1,75 kr/GJ = 1.750.000/PJ.

1.750.000 kr *4,5 PJ = 7.875.000 kr

El og fjernvarme fra halm: (6,5 PJ

i 2025 og 2030)

0,75 kr/GJ = 750.000 kr/PJ.

750.000 kr. * 6,5 PJ = 4.875.000 kr.

Dermed er de samlede årlige omkostninger estimeret til at være: 19.750.000 kr. årligt for

både husholdninger og erhverv

–

hvoraf andelen for erhverv forventes at være 12,8 mio. kr.

årligt. Heraf er ca. 4 mio. øgede varmepriser for erhvervskunder, mens det resterende af-

holdes af anlæggene selv.

Hvorvidt, andre ordninger kan billiggøre opfyldelse af kravene, er endnu ikke undersøgt.

Bionedbrydeligt affald af biologisk oprindelse (ikke fra landbrug og skovbrug)

I henhold til den nye regulering vil der blive stillet krav om, at anlæg, der sættes i drift fra

den 1. januar 2021 og derefter, skal overholde et krav om en besparelse af drivhusgasemis-

sioner i hele produktionskæden på mindst 70 pct., mens kravet vil være 80 pct. for anlæg,

der sættes i drift fra den 1. januar 2026.

Herudover skal virksomheder en gang om året indberette oplysninger om geografisk oprin-

delse og typen af råprodukt.

Det forventes, at de nye krav vil have meget begrænsede administrative konsekvenser for

de omfattede virksomheder.

Flydende biobrændsler (i dag produceret af landbrugsbiomasse)

Flydende biobrændsler, som anvendes til el og varmeproduktion, er allerede omfattet af

krav om opfyldelse af kriterier for bæredygtighed og drivhusgasemissionsbesparelser i med-

før af det gældende VE-direktiv. I forhold til det gældende direktiv er der kun få ændringer i

kravene, og det vurderes ikke, at de nye krav vil medføre øgede omkostninger.

De nye krav vedrører en præcisering af arealkriterierne, så fx tørvejorde eller arealer med

høje naturværdier beskyttes.

6 PJ i 2025 og 2030. Forventet at 75% af produktion i anlæg >2 MW, og omfattet af krav, dermed i alt

4,5 PJ

13 PJ i 2025 og 2030. Omkring 50% af produktion fra anlæg >20 MW, og omfattet af krav, dermed i alt

6,5 PJ

Side 6/10

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 112: Høringsbrev og udkast til to bekendtgørelser om. bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

Det er ikke vurderingen, af de nye præciseringer i væsentligt omfang vil komme til at på-

virke det samlede sourcing areal, men at der er tale om en tydeliggørelse af eksisterende

krav.

Energistyrelsens umiddelbare vurdering er på den baggrund, at der ikke vil være merom-

kostninger for de aktører, der allerede følger de gældende bæredygtighedskriterier og ind-

rapporterer i forhold til det gældende VE-direktiv.

Afledte effekter:

Da energisektoren som nævnt forventes at opfylde brancheaftalens krav allerede, og efter-

som forslaget ikke forventes at påvirke det totale sourcing potentiale for træbiomasse væ-

sentligt, skønnes forslaget ikke isoleret at medføre yderligere prisstigninger på biomasse,

udover ovennævnte beløb. Det kan dog ikke udelukkes, at der vil være midlertidige eller va-

rige priseffekter som følge af tilpasninger i den europæiske efterspørgsel efter biomasse.

BNP-effekter:

Med udgangspunkt i at virksomhederne har årlige udgifter på op mod 30 mio. kr. (2020-ni-

veau) i forbindelse med, at dokumentere efterlevelse af kravene til biomasse fra hhv. land-

brug og træ, vurderes strukturelt BNP at blive reduceret med op mod 0,1 mia. kr. (2020-ni-

veau). Det bemærkes, at strukturelt BNP er vurderet på baggrund af Erhvervsstyrelsens op-

gørelse af de erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Skatter, afgifter og subsidier

Ikke relevant.

Øvrige efterlevelsesomkostninger

De nævnte beløb i forrige afsnit er udtryk for en samlet vurdering af de erhvervsøkonomi-

ske konsekvenser. Det vil sige både administrative konsekvenser samt øvrige efterlevelses-

konsekvenser.

Energistyrelsen har været i dialog med Erhvervsstyrelsen om beregninger af erhvervskonse-

kvenser efter Erhvervsstyrelsens metode. For en opdeling af konsekvenserne efter denne

metode henvises til høringssvaret fra Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering

(OBR), som er gengivet i uddrag sidst i dette notat.

Vurdering af principper for agil erhvervsrettet regulering

Energistyrelsen vurderer, at princip 2, mere enkelt og formålsbestemt, er relevant og vil

blive overholdt i reglerne i bekendtgørelsen, hvor der stilles en lang række krav til kriterier,

som skal overholdes og dokumenteres. Aktørerne har valgfrihed i forhold til, hvem der skal

verificere deres dokumentation, det kan fx være igennem en certificeringsordning, men det

kan også være en verifikator, der lever op til nogle fastsatte kriterier.

Side 7/10

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 112: Høringsbrev og udkast til to bekendtgørelser om. bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

Energistyrelsen vurderer, at princip 5, sikring af brugervenlig digitalisering, er relevant og vil

blive overholdt med hensyn til reglerne i bekendtgørelsen og Håndbogen, hvor der stilles

krav om indberetning af en række oplysninger. Indberetningen skal ske i et digitalt indberet-

ningssystem, og systemet vil blive designet så brugervenligt som muligt.

I forbindelse med udarbejdelsen af bekendtgørelserne har Erhvervsstyrelsen fremsendt et

præhøringssvar vedr. bekendtgørelse om bæredygtighed og reduktion af drivhusgasemissi-

oner ved anvendelse af flydende biobrændsler og biomassebrændsler til produktion af elek-

tricitet, varme, køling m.v. og Håndbog om opfyldelse af bæredygtighedskrav og krav til re-

duktion af drivhusgasemissioner for biomasse til el, varme og køling m.v. (HB 2021).

Uddrag fra præhøringssvaret fremgår nedenfor.

Afsnit B: Erhvervsstyrelsens præhøringssvar

Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering (OBR) har modtaget bekendtgørelsesud-

kastene i præhøring.

OBR’s vurderi g af udkaste es ad i istrative ko sekve ser for erhvervslivet sa t be-

mærkninger til Energistyrelsens vurdering af principperne for agil erhvervsrettet regulering

fremgår nedenfor.

Administrative konsekvenser

Energistyrelsen har oplyst, at alle konsekvenserne vil følge af bekendtgørelsen om bære-

dygtighed m.v., mens håndbogens formål er at uddybe hvordan kravene i bekendtgørelsen

kan opfyldes. OBR har derfor vurderet de administrative konsekvenser for bekendtgørelse

om bæredygtighed mv., hvilket også dækker de administrative konsekvenser for håndbo-

gen (HB 2021).

OBR vurderer, at bekendtgørelsesudkastet samlet vil medføre administrative byrder for er-

hvervslivet på over 4 mio. kr. Bekendtgørelsen forventes at medføre administrative byrder

på samlet ca. 28 mio. kr. årligt.

De administrative konsekvenser består i, at der indføres bæredygtighedskriterier og krite-

rier for besparelse af drivhusgasemissioner for biomassebrændsler, der anvendes i anlæg

til produktion af elektricitet, varme eller køling, samt for biomassebrændsler der anvendes

til energiformål i virksomheder. Herudover gælder kriterierne også for importører og pro-

ducenter af træpiller, træbriketter og brænde. Bekendtgørelsen specificerer reglerne for,

hvordan virksomheder kan leve op til kriterierne, samt hvilken dokumentation herfor, der

skal foreligge. Foruden dokumentationskrav indføres også krav om indberetning 1 gang år-

ligt (inden 1. april) til Energistyrelsen om forbrug, import eller produceret mængde af bio-

massebrændsel for det foregående kalenderår. Konkret skal følgende indberettes: en års-

rapport, en elektronisk indberetning af biomassetyper og mængder mv. samt verifikators

erklæring og verifikators verifikationsrapport.

Side 8/10

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 112: Høringsbrev og udkast til to bekendtgørelser om. bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

Der vil herudover være begrænsede administrative konsekvenser forbundet med biofrak-

tionen i kommunalt affald, have-parkaffald, spildevandsslam og affaldstræ (kapitel 4).

Dette omfatter primært ikke-private virkso

heder, og er derfor ikke o fattet af OBR’s vur-

dering.

OBR vurderer på baggrund af ovenstående, at de samlede administrative byrder for er-

hvervslivet er over 4 mio. kr.

Øvrige efterlevelseskonsekvenser

De øvrige efterlevelseskonsekvenser for danske virksomheder er den prisstigning, som for-

ventes som følge af, at biomasse bliver dyrere at importere pga. flere administrationskrav

til udenlandske producenter. Energistyrelsen er ansvarlig for at opgøre de øvrige efterle-

velseskonsekvenser ved bekendtgørelsen jf. Vejledning om Erhvervsøkonomiske konse-

kvensvurderinger.

Erhvervsstyrelsen anslår, at de øvrige efterlevelseskonsekvenser samlet udgør ca. 10 mio.

kr. årligt.

Principper for agil erhvervsrettet regulering

OBR har følgende bemærkninger om Energistyrelsens vurdering af principperne for agil er-

hvervsrettet regulering.

Energistyrelsen har vurderet, at et eller flere af principperne for agil erhvervsrettet regule-

ring er relevante for de konkrete ændringer i udkastet.

Ad princip 2

Mere enkel og formålsbestemt

OBR har ingen bemærkninger til Energistyrelsens vurdering.

Ad princip 5

Sikrer brugervenlig digitalisering

OBR har ingen bemærkninger til Energistyrelsens vurdering.

Samlet vurdering af erhvervsøkonomiske konsekvenser

Administrative konsekvenser

Biomasse fra skov/træ: ca. 17,5 mio. kr. pr. år.

Landbrugsbiomasse: ca. 10,8 mio. kr. pr. år.

Samlet: ca. 28,3 mio. kr. pr. år.

Øvrige efterlevelseskonsekvenser

De øvrige efterlevelseskonsekvenser for danske virksomheder er den prisstigning, som

forventes som følge af biomasse bliver dyrere at importere pga. flere administrationskrav

til udenlandske producenter. Energistyrelsen er ansvarlig for at opgøre de øvrige efterle-

velseskonsekvenser ved bekendtgørelsen jf. Vejledning om Erhvervsøkonomiske konse-

kvensvurderinger.

Side 9/10

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 112: Høringsbrev og udkast til to bekendtgørelser om. bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

Landbrugsbiomasse

Ca. 5% er udenlandsk produceret, dvs. 5% af 19,75 mio. kr. = ca. 1 mio. kr. årligt.

Udgiften, som fjernvarmeselskaber og kraftvarmeværker afholder, skal modregnes. Fjern-

varmeselskaber og kraftvarmeværker udgør 51% af de omfattede virksomheder. Dvs. 51%

af 1 mio. kr. giver 510.000 kr.

Dog forventes halvdelen af udgifterne at være til underleverandører, dvs. det er kun 50%

af de 510.000 kr. skal fratrækkes. Det svarer til 255.000 kr. årligt.

Dvs. 1 mio. kr.

–

255.000 kr. = 745.000 kr.

Biomasse fra skov/træ

For biomasse fra skov/træ udgør andelen med udenlandsk oprindelse 57,7 mio. kr . årligt.

Dog skal konsekvenserne for kraftvarmeværker og fjernvarmeselskaber ikke tælles med,

og industrien antages at udgøre 0%. Dvs. det kun er konsekvenserne for træpilleimportø-

rer der skal tælles med, dvs. 8,8 mio. kr. årligt

Afsnit C: Sammenligning af Energistyrelsens EØK-vurdering og Erhvervsstyrelsens præhørings-

svar

Energistyrelsen og Erhvervsstyrelsen har anvendt de samme tal for meromkostninger

brutto, men anvendt forskellige metoder og forudsætninger ifht. fordeling på erhverv og

øvrige grupper. Det er årsagen til, at Erhvervsstyrelsens vurdering af de administrative kon-

sekvenser adskiller sig fra Energistyrelsens vurdering.

Energistyrelsen har vurderet de erhvervsøkonomiske konsekvenser efter, hvem der ender

med at betale for de øgede byrder, dvs. efter overvæltning til fjernvarmekunderne, der

både omfatter erhverv og husholdninger.

Erhvervsstyrelsen er ansvarlig for at vurdere de administrative konsekvenser af ny regule-

ring, og anvender AMVAB-metoden til dette formål. Erhvervsstyrelsens vurdering tager ud-

gangspunkt i Energistyrelsens vurdering af de erhvervsøkonomiske konsekvenser, før de

overvæltes til forbrugere. I Erhvervsstyrelsens vurdering indgår derudover kun administra-

tive konsekvenser for private danske virksomheder, der agerer på markedsvilkår med det

formål at skabe profit for en ejerkreds. Det undtager fx fjernvarmeselskaber og kraftvarme-

værker.

Side 10/10