KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 112: Høringsbrev og udkast til to bekendtgørelser om. bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21
KEF Alm.del Bilag 112
Offentligt

Bekendtgørelse om Håndbog om opfyldelse af bæredygtighedskrav og krav til

reduktion af drivhusgasemissioner for biomassebrændsler til energiformål (HB

2021)

I medfør af § [56 c, stk. 1 og 2, § 58 b, stk. 1,] i lov om fremme af vedvarende energi, jf.

lovbekendtgørelse nr. 125 af 7. februar 2020, som ændret senest ved § 1 i lov nr. 738 af 30.

maj 2020, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 4, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1068 af

25. oktober 2019 om Energistyrelsens opgaver og beføjelser:

§ 1.

Hermed offentliggøres Håndbog om opfyldelse af bæredygtighedskrav og krav til reduk-

tion af drivhusgasemissioner for biomasse til energiformål, som angivet i bilag 1 til denne be-

kendtgørelse.

§ 2.

Med mindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der

overtræder regler, der fremgår af bilag 1.

Stk. 2.

Med bøde straffes den, der undlader at efterkomme påbud udstedt i henhold til § 71 i

lov om fremme af vedvarende energi, herunder påbud om at berigtige et ulovligt forhold.

Stk. 3.

Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straf-

felovens 5. kapitel.

§ 3.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 30. juni 2021.

Energistyrelsen, den XX. XX 2021

Bekendtgørelsen gennemfører dele af Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 2018/2001/EU af 11. december 2018 om

fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder (omarbejdning), EU-Tidende 2018, nr. L 328, side 82.

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 112: Høringsbrev og udkast til to bekendtgørelser om. bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

Bilag 1

Håndbog om opfyldelse af

bæredygtighedskrav og

krav til reduktion af driv-

husgasemissioner for bio-

massebrændsler til energi-

formål.

Side 1 / 142

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 112: Høringsbrev og udkast til to bekendtgørelser om. bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

Indhold

1 Indledning.................................................................................................................................... 4

1.1 Baggrund ................................................................................................................................... 4

1.2 Sådan læses Håndbogen .......................................................................................................... 6

2 Vejledning til definitioner og begreber ..................................................................................... 8

2.1 Definitioner og ordforklaringer ................................................................................................... 8

3 Omfattede aktører og biomasser ............................................................................................ 13

3.1 Omfattede aktører ................................................................................................................... 13

3.2 Omfattede biomasser .............................................................................................................. 14

4 Bæredygtighedskrav til biomasse fra landbrugsarealer ...................................................... 17

4.1 Bæredygtighedskriterier for biomassebrændsler produceret af biomasse fra landbrug ......... 17

4.1.1 Bæredygtighedskriterier for landbrugsbiomasse .................................................................. 18

4.1.2 Supplerende danske krav til anvendelsen af energiafgrøder til produktion af

støtteberettiget biogas ...................................................................................................................... 19

4.2 Opfyldelse af krav til jordbundskvalitet og kulstofindhold i jord ............................................... 19

4.2.1 Dokumentation ..................................................................................................................... 19

4.2.2 Verifikation ............................................................................................................................ 20

4.3 Opfyldelse af biodiversitetskrav og krav til beskyttelse af store kulstoflagre .......................... 20

4.3.1 Dokumentation ..................................................................................................................... 20

4.3.2 Verifikation ............................................................................................................................ 21

4.4 Opfyldelse af dansk krav om begrænsning af energiafgrøder til produktion af

støtteberettiget biogas ...................................................................................................................... 22

4.4.1 Dokumentation ..................................................................................................................... 22

4.4.2 Verifikation ............................................................................................................................ 23

5 Bæredygtighedskrav til biomasse fra skovbrug ................................................................... 24

5.1 VE-direktivets bæredygtighedskriterier for biomassebrændsler produceret af biomasse

fra skovbrug. ..................................................................................................................................... 24

5.2 Opfyldelse af VE-direktivets bæredygtighedskriterier via lovgivning (a). ................................ 25

5.2.1 Dokumentation ..................................................................................................................... 27

5.2.2 Verifikation ............................................................................................................................ 28

5.3 Opfyldelse på skovbrugets kildeområdeniveau (b) ................................................................. 28

5.3.1 Dokumentation ..................................................................................................................... 30

5.3.2 Verifikation ............................................................................................................................ 30

5.4 Særligt dansk krav vedrørende biodiversitet mv. .................................................................... 31

5.4.1 Opfyldelse af særligt dansk krav om beskyttelse af biodiversitet mv. .................................. 32

5.4.2 Dokumentation ..................................................................................................................... 33

5.4.3 Verifikation ............................................................................................................................ 33

5.5 VE-direktivets bæredygtighedskrav til arealanvendelse og LULUCF ..................................... 33

5.5.1 Opfyldelse af VE-direktivets kriterier for arealanvendelse og LULUCF på nationalt

niveau (a): ......................................................................................................................................... 34

5.5.2 Dokumentation ..................................................................................................................... 36

5.5.3 Verifikation ............................................................................................................................ 36

5.5.4 Opfyldelse af VE-direktivets kriterier for arealanvendelse og LULUCF på

kildeområdeniveau (b) ...................................................................................................................... 36

Side 2 / 142

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 112: Høringsbrev og udkast til to bekendtgørelser om. bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

5.5.5 Dokumentation ..................................................................................................................... 37

5.5.6 Verifikation ............................................................................................................................ 37

5.6 Dansk krav til klimabæredygtighed af skovbiomasse ............................................................. 38

5.6.1 Opfyldelse af det danske krav til klimabæredygtighed ......................................................... 38

5.6.2 Dokumentation ..................................................................................................................... 39

5.6.3 Verifikation ............................................................................................................................ 40

5.7 Dansk krav om 3. parts verifikation af skovbiomasse ............................................................. 40

6 Krav til træbiomasse fra ikkeskov .......................................................................................... 41

1.1.1 Opfyldelse ............................................................................................................................. 41

6.1.1 Dokumentation ..................................................................................................................... 42

6.1.2 Verifikation ............................................................................................................................ 42

7 Krav til restprodukter fra træindustri ..................................................................................... 44

8 Krav til restprodukter fra anden produktion samt til affald ................................................. 45

9 Krav til reduktion af drivhusgasemissioner .......................................................................... 46

9.1 Krav til drivhusgasemissionsbesparelser ................................................................................ 46

9.2 Beregning af drivhusgasemissionsbesparelser ....................................................................... 46

9.2.1 Metode 1: Standardværdier .................................................................................................. 48

9.2.2 Metode 2: Faktiske værdier .................................................................................................. 50

9.2.3 Metode 3: Sum af faktorer .................................................................................................... 53

9.2.4 Biograce ............................................................................................................................... 54

9.3 Beregning af drivhusgasemissionsbesparelser for producenter og importører af

træpiller ............................................................................................................................................. 55

9.4 Beregninger og standardværdier for rester fra anden produktion og biomasse fra

ikkeskov. ........................................................................................................................................... 55

9.5 Krav til verifikation af besparelser af drivhusgasemissioner ................................................... 55

10 Krav om indberetning og verifikation ................................................................................... 56

10.1 VE-direktivets krav................................................................................................................. 56

10.2 Det danske kontrolsystem ..................................................................................................... 56

10.3 Krav til verifikator ................................................................................................................... 57

10.4 Indhold i indberetningen for træbiomasse ............................................................................. 58

10.5 Indhold i indberetningen for biomasse fra landbrugsarealer ................................................. 60

10.5.1 Indberetning af brugen af energiafgrøder og andre biomasser i støtteberettiget

biogasproduktion .............................................................................................................................. 63

10.6 Aktørernes håndtering af dataindsamling, indberetning og kontrol ....................................... 65

10.6.1 Verifikation af indberetningen ............................................................................................. 66

10.7 Dokumentation for overholdelse af massebalanceprincippet ................................................ 67

10.7.1 Hvad skal dokumenteres igennem værdikæden? .............................................................. 68

10.7.2 Hvordan kan partier blandes? ............................................................................................ 68

11 Bilag A ..................................................................................................................................... 73

12 Bilag B ..................................................................................................................................... 86

13 Bilag C ................................................................................................................................... 108

14 Bilag D ................................................................................................................................... 124

15 Bilag E.................................................................................................................................... 135

16 Bilag F .................................................................................................................................... 137

Side 3 / 142

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 112: Høringsbrev og udkast til to bekendtgørelser om. bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

1 Indledning

1.1

Baggrund

Danmark indfører med

bekendtgørelse om bæredygtighed og reduktion af drivhusgasemissioner

for biomassebrændsler og flydende biobrændsler til energiformål mv.

samt

denne håndbog

lovkrav

til bæredygtighed af faste og gasformige biomassebrændsler.

Bekendtgørelse om bæredygtighed og reduktion af drivhusgasemissioner for biomassebrændsler

og flydende biobrændsler til energiformål mv.

(Bekendtgørelsen) indeholder kravene i kort form.

Håndbogen supplerer og uddyber kravene og vejleder om opfyldelse og dokumentation. Håndbo-

gen er juridisk set også en bekendtgørelse, men vil i det følgende blive benævnt

”Håndbogen”.

Bekendtgørelsen og Håndbogen implementerer den politiske aftale af 2. oktober 2020:

Bæredyg-

tighedskrav til træbiomasse til energi.

Bekendtgørelsen og Håndbogen implementerer desuden

bæredygtighedskrav og krav om drivhusgasemissionsbesparelser, som fremgår af Europa-Parla-

mentet og Rådets direktiv 2018/2001/EU om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende

energikilder

(VE-direktivet).

VE-direktivet indeholder obligatoriske bæredygtighedskriterier og kriterier for besparelse af drivhus-

gasemissioner for biomassebrændsler fra landbrug, skovbrug mv, som anvendes til produktion af

el, varme, køling eller brændsler i anlæg over en vis størrelse. Biomassebrændsler er brændsler,

der er fremstillet af biomasse, f.eks. halm, flis, træpiller og biogas.

Overholdelse af kriterierne i VE-direktivet er en betingelse for, at energi baseret på biomasse kan

bidrage til opfyldelsen af Danmarks og EU's mål for andele af vedvarende energi og for fremover at

kunne modtage støtte. For faste og gasformige biomassebrændsler angiver direktivets kriterier et

minimumsniveau og de enkelte medlemslande har mulighed for at indføre yderligere krav.

Den politiske aftale om bæredygtighedskrav til træbiomasse implementerer VE-direktivets kriterier

og bygger videre på den brancheaftale, som Dansk Energi og Dansk Fjernvarme etablerede i 2014

om bæredygtighed af træpiller og skovflis. Den politiske aftale går på nogle punkter videre end kri-

terierne i VE-direktivet og på andre punkter videre end kravene i brancheaftalen. Boks 1 nedenfor

viser kravene i den politiske aftale, og på hvilke punkter aftalen går videre end kriterierne i VE-di-

rektivet og brancheaftalen.

For

biomasse fra landbrug

implementeres VE-direktivets kriterier samt danske krav til anvendelsen

af energiafgrøder i biogas.

Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 2018/2001/EU af 11. december 2018 om fremme af anvendelsen af energi fra ved-

varende energikilder (omarbejdning), EU-Tidende 2018, nr. L 328, side 82

Side 4 / 142

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 112: Høringsbrev og udkast til to bekendtgørelser om. bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

Håndbogen beskriver kun kravene til

faste og gasformige biomassebrændsler.

Krav til

biobrænd-

stoffer

er beskrevet andre steder

Boks 1

Politisk aftale om bæredygtighedskrav til træbiomasse af 2. oktober 2020

Krav, der er mere ambitiøse end VE-direktivet, er markeret med

fed.

Politisk aftale af 2. oktober 2020

Omfattede aktører:

Fra 2021:



Alle el- og varmeanlæg

over 5 MW,



Industrianlæg over 20 MW,



Importører og producenter af over 20.000 tons træpiller/år

Fra 2023:



Alle el- og varmeanlæg

over 2,5 MW,



Industrianlæg

over 2,5 MW.



Importører og producenter af over 5000 tons træpiller/år,

brænde og briketter pr. år.

Klima-, energi- og forsyningsministeren gives hjemmel til at sænke

grænserne yderligere og dermed omfatte flere aktører fra 2025 efter

forligskredsens accept.

Primære biomasse fra skove

Rester fra træindustrien,

Træbiomasse fra ikkeskov

VE-direktiv

Omfatter nye an-

læg over 20 MW

Brancheaftale

Omfatter alle

anlæg til el og

varme, men kun

anlæg over 20

MW skulle do-

kumentere over-

holdelse.

Ingen krav til in-

dustri og hus-

holdninger.

Ingen krav til træ-

piller, brænde og

briketter til hus-

holdninger mv.

Omfattede biomas-

ser:

Omfatter kun bio-

masse fra skov

Bæredygtighedskrav

Krav om lovgivning eller systemer på kildeområdeniveau, der sikrer lovlig-

hed, genplantning, at udlagte naturbeskyttelsesområder beskyttes, at

fældning tager hensyn til jordkvalitet og biodiversitet med det formål at mi-

nimere negative virkninger, samt at fældningen opretholder eller forbedrer

skovens produktionskapacitet på lang sigt.

Krav om at særligt værdifulde områder identificeres og

beskyttes. Samt krav om hensyn til særlige arter.

Samme niveau af

krav, dog ikke så

præcise krav til

biodiversitet.

Har ikke sociale

krav

Samme krav til a

og b

Omfatter bio-

masse fra skov

og rester fra

træindustri, men

ikke biomasse

fra ikke-skov.

Samme niveau

af krav

Har sociale bæ-

redygtigheds-

krav

Ingen krav til

Parisaftale og

LULUCF

Klimabæredygtighed

Krav til klimabæredygtighed i VE-direktivet

- LULUCF og kulstof-

a) Landet eller den regionale organisation for økonomisk integration, hvor-

lagre

fra skovbiomasse stammer:

Både krav i VE-direkti-

i) er part i Paris-aftalen

vet og ekstra dansk

ii) har forelagt et nationalt bestemt reduktionsmål (NDC) for FN, der

krav skal opfyldes.

medregner arealsektoren (LULUCF) eller

iii) har love om at bevare/øge kulstoflagre og

–dræn

og det dokumente-

For VE-direktivet skal a res, at emissioner fra LULUCF ikke overstiger optag

opfyldes. Hvis ikke a

kan opfyldes, kan b an- b. Der er indført systemer på skovbrugets kildeområdeniveau for at sikre,

vendes.

at niveauet af kulstoflagre og -dræn i skovene opretholdes eller forbedres

på lang sigt.

For det ekstra dansk

Ekstra dansk krav til klimabæredygtighed, der skal bidrage til, at

krav skal a, b eller c

skovkulstoflagrene ikke går tilbage på kortere og mellemlang sigt (a,

opfyldes

b eller c skal opfyldes):

Det skal dokumenteres at skovkulstoflageret ikke går tilbage

enten for i) oprindelseslandet ii) eller for kildeområdet

Kildeområdet skal være skovcertificeret

Kun restprodukter må anvendes

besparelseskrav

Krav til CO

-besparelse i produktionskæden sammenlignet med fossil

energi:

75 pct. fra 2021 og

80 pct. fra 2025 og

83 pct. fra 2028

for omfattede aktører.

Dokumentation og

Krav om indberetning af biomasseforbrug, biomassetype og geografisk

kontrol

oprindelse, krav om dokumentation. Aktørerne kan bruge certificeringsord-

ninger som dokumentation.

Verifikation af en 3. part.

Har ikke dette

krav

Har ikke dette

krav

70 pct. for nye an-

læg fra 2021

80 pct. for nye an-

læg fra 2026.

Krav til alle an-

læg:

72 pct. fra 2020

75 pct. fra 2024.

Lavere krav om

dokumentation

og kun for an-

læg over 20

MW.

Lignende krav,

men kun for an-

læg over 20 MW

og lavere krav til

verifikation.

Bekendtgørelse

om Håndbog om dokumentation for biobrændstoffers bæredygtighed (HB 2021).

Side 5 / 142

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 112: Høringsbrev og udkast til to bekendtgørelser om. bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

Kravene omfatter VE-direktivets kriterier samt visse ekstra danske krav. De præcise krav afhænger

1) Ressourcen, dvs. om der er tale om biomasse fra landbrug, biomasse fra skovbrug, bio-

masse fra ikkeskov, affald etc.

2) Formen, dvs. om der er tale om fast biomasse eller gas, samt af

3) Anvendelsen, dvs. om der producere el, varme, køling eller brændsler, om der er tale om

import eller produktion af træpiller eller om biomassebrændslet anvendes i virksomheder.

Håndbogen tydeliggør og supplerer reglerne for, hvordan virksomheder kan leve op til kravene,

samt hvilken dokumentation herfor, der skal foreligge. Håndbogen beskriver det danske, nationale

system til kontrol af oplysningerne og indeholder krav til verifikation og til de verifikatorer, der får til

opgave at verificere, at kravene er opfyldt. Håndbogen udgør samtidig en vejledning for aktører og

verifikatorer. Endelig beskriver Håndbogen, hvilke oplysninger aktører og verifikatorer skal offentlig-

gøre og/eller indberette til Energistyrelsen.

1.2

Sådan læses Håndbogen

Kapitel 2 gengiver, uddyber og supplerer definitioner fra lov om Fremme af Vedvarende Energi

(VE-loven) og Bekendtgørelsen. Definitionen af ord og begreber, der er relevante for opfyldelse af

kravene, fremgår af dette kapitel.

Kapitel 3 beskriver hvilke aktører, der er omfattet, og hvilke biomasser, der er omfattet af hvilke

krav, samt hvordan det afgøres, hvilken kategori en given biomasse tilhører.

Kapitel 4 beskriver bæredygtighedskriterier for faste og gasformige biomassebrændsler produceret

landbrugsbiomasse.

Kapitlet beskriver kravene i VE-direktivet og de udvalgte områder, hvor der

er truffet politisk beslutning om, at danske regler skal gå længere end VE-direktivet. Det fremgår

desuden, hvordan opfyldelsen af de samlede regler kan dokumenteres over for Energistyrelsen.

Kapitel 5 beskriver bæredygtighedskriterier for brændsler produceret af

biomasse fra skovbrug.

Ka-

pitlet beskriver de bæredygtighedskriterier, der følger af VE-direktivet, og de særlige danske krav til

hhv. biodiversitet og klimabæredygtighed som følger af den politiske aftale. Kapitlet gengiver kra-

vene og beskriver for hvert krav, hvordan det opfyldes, hvordan opfyldelsen dokumenteres, samt

hvordan verifikator kan verificere, at kravet er opfyldt.

Kapitel 6 beskriver de danske krav til

træbiomasse fra ikkeskov,

herunder krav om reetablering

samt krav om risikovurdering og

–

minimering ift. naturværdier. Kapitlet beskriver, hvordan kravene

opfyldes, og i hvilke situationer kravet om reetablering kan fraviges.

Kapitel 7 beskriver de danske krav til

restprodukter fra træindustri,

herunder særlige forhold som

gælder for denne biomassetype, herunder at kravene kun skal dokumenteres opfyldt for 90 pct. af

biomassen.

Side 6 / 142

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 112: Høringsbrev og udkast til to bekendtgørelser om. bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

Kapitel 8 beskriver krav til

restprodukter fra anden produktion

og til

affald.

Det fremgår her, at rest-

produkter skal opfylde krav om drivhusgasbesparelser og dokumentationskrav, mens affald kun

skal opfyldes krav om dokumentation for biomassetype.

Kapitel 9 beskriver krav til

reduktion af drivhusgasemissioner

samt metoder til at opgøre besparel-

sen. Metoderne er identisk med VE-direktivet, som giver mulighed for at anvende standardværdier,

disaggregerede standardværdier eller faktiske værdier i opgørelsen af drivhusgasudledningen. Ud-

ledningen ved brug af biomassebrændsler sammenlignes med VE-direktivets standardværdier for

det fossile alternativ.

Kapitel 10 beskriver kontrolsystemet herunder indberetningskrav, massebalanceprincippet og ge-

nerelle krav til verifikation, herunder verifikators erklæring og rapport. Kapitlet beskriver desuden

hvilke krav verifikator skal opfylde.

Side 7 / 142

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 112: Høringsbrev og udkast til to bekendtgørelser om. bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

2 Vejledning til definitioner og begreber

2.1

Definitioner og ordforklaringer

Dette kapitel gengiver, uddyber og supplerer definitioner af ord og begreber, der er relevante for

opfyldelse af kravene, inden for rammerne af definitionerne i VE-loven og Bekendtgørelsen.

Affald:

Ethvert stof eller enhver genstand, som indehaveren skiller sig af med eller agter eller er for-

pligtet til at skille sig af med, jf. art. 3, nr. 1 i direktiv 2008/98/EF, med undtagelse af stoffer, der er

blevet bevidst ændret eller forurenet med henblik på at opfylde denne definition.

Anden produktion.

En produktionsproces, der ikke er landbrug, skovbrug eller træindustri, fx frugt-

plantager, pinjekerneproduktion, gummiplantager eller juletræer uden for skov.

Biomasse:

Den bionedbrydelige del af produkter, affald og restprodukter af biologisk oprindelse fra

landbrug, herunder vegetabilske og animalske stoffer, fra skovbrug og tilknyttede erhvervsgrene,

fiskeri og akvakultur, samt den bionedbrydelige del af affald, herunder industriaffald, og kommunalt

affald af biologisk oprindelse.

Biomasse fra landbrug:

Biomasse som er produceret ved landbrug, dvs. som stammer fra dyrkede

arealer med landbrugsdrift.

Biomasse fra skovbrug:

Biomasse, som er produceret ved skovbrug. Dette omfatter træbiomasse

fra arealer, der er defineret som ”skov”

i nærværende Håndbog.

Biomassebrændsel:

Gasformige og faste brændsler produceret af biomasse.

Biobrændstof:

Flydende brændstof til transport, som er produceret på grundlag af biomasse.

Brændstofleverandør:

En enhed, som leverer brændstof til markedet, og som er ansvarlig for ek-

spedition af brændstof gennem et punktafgiftsopkrævningssted, eller i tilfælde af elektricitet, eller

hvor der ikke opkræves nogen afgift, eller hvor det er behørigt begrundet, enhver anden relevant

enhed udpeget af en medlemsstat.

Biomassebrændselsleverandør:

En enhed, som leverer biomassebrændsler til markedet.

Biogas:

Gasformige brændsler produceret af biomasse.

Bioaffald:

bionedbrydeligt have- og parkaffald, mad- og køkkenaffald fra husholdninger, kontorer,

restauranter, engrossalg, kantiner, cateringfirmaer og detailforretninger samt lignende affald fra fø-

devareforarbejdningsvirksomheder, jf. EU-direktiv 2018/851 af 30. maj 2018 om ændring af direktiv

2008/98/EF

Side 8 / 142

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 112: Høringsbrev og udkast til to bekendtgørelser om. bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

Certificeringsordning:

En certificeringsordning er en national eller international ordning, som inde-

holder en række krav, som aktører, der opfylder kravene, kan vælge at lade sig certificere under.

Certificeringen foretages af certificeringsorganer, der er akkrediteret til at udføre opgaven af en ak-

krediteringsorganisation.

Drivhusgasemissioner:

Udledning af CO2 (Kuldioxid), CH4 (metan) og N2O (lattergas), jf. VE-di-

rektivets bilag VI. Opgøres i CO

-ækvivalenter,

som skrives ”CO

e”.

Energiafgrøder til biogas:

Afgrøder dyrket på landbrugsjord mhp. biogasproduktion, der høstes år-

ligt. Omfatter afgrøderne i majs, roer, græs, kløvergræs, korn, og jordskokker.

Energiafgrøder til andre formål:

Afgrøder dyrket som en landbrugsaktivitet til anden energiproduk-

tion end biogas.

EUTR Overvågningsorgan (Monitoring Organisation):

En organisation, som EU-Kommissionen, i

hht. EU’s forordning 363/2012, har godkendt som såkaldt Overvågningsorgan (Monitoring Organi-

sations) for EU Tømmerforordning (EUTR). Kan findes på https://ec.europa.eu/environment/fore-

sts/mos.htm.

Faktisk værdi:

Drivhusgasemissionsbesparelserne på visse eller samtlige trin i en specifik proces til

produktion af biobrændstof, biobrændsler eller biomassebrændsler beregnet i overensstemmelse

med den metode, der er fastlagt i Bilag B.

Flydende biobrændsler:

Flydende brændstof til energiformål, bortset fra transport, herunder elektri-

citet og opvarmning og køling, fremstillet på grundlag af biomasse.

Frivillig ordning:

En certificeringsordning, (eng. ”Voluntary Scheme”) som mindst indeholder samme

krav til bæredygtighed mv., som VE-direktivets minimumskrav, og som EU-Kommissionen har god-

kendt kan dokumentere overholdelse heraf.

Første opsamlingspunkt for skovbiomasse

Det første opsamlingspunkt for skovbiomasse er det

produktionssted, der først modtager biomassen fra høstoperationer i skoven, med henblik på forar-

bejdning eller videre salg.

Genplantning af skove:

Genoprettelse af en skovbevoksning med naturlige eller kunstige midler ef-

ter at den forrige skovbevoksning er fjernet ved fældning eller som følge af naturlige årsager, her-

under brande og storme. Selvforyngelse er en naturlig genoprettelse af et skovareal.

Geografisk oprindelse:

Det geografiske område hvor biomassen blev høstet. Kan angives som

land, stat eller kildeområde. For lande større end 1,5 mio. km2 kan geografisk oprindelse maksi-

malt være en stat eller region i landet.

Have/parkaffald:

Træer, grene, hækafklip, blade, buske, blomster og ukrudt fra private haver, par-

ker, kirkegårde og offentlige anlæg, herunder have/parkaffald, som leveres til genbrugsstationer.

Side 9 / 142

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 112: Høringsbrev og udkast til to bekendtgørelser om. bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

Indfyret termisk effekt (kapacitet):

Det maksimale energiindhold pr. tidsenhed, der kan tilføres et

anlæg i form af brændsel. Dette gælder uanset om brændslet afbrændes på anlægget til produk-

tion af el, varme, eller procesenergi eller om energiindholdet indgår i det biomassebrændsel, som

anlægget producerer.

Kildeområde

(forsyningsområde) (eng: ”sourcing area”):

Geografisk afgrænset område, som råpro-

dukter i form af biomasse stammer fra, hvorfra der er pålidelige og uafhængige oplysninger, og

hvor forholdene er tilstrækkelig ensartede til, at risikoen i forbindelse med biomassens bæredygtig-

heds- og lovlighedskarakteristik kan vurderes. Definitionen kræver

- at området, hvorfra biomassen er hentet, er geografisk afgrænset, kendt, og kan blive vist

på et kort.

- at den information, som er nødvendig for at kunne vurdere overholdelse af bæredygtig-

hedskriterierne er tilgængelig fra uafhængige offentlige eller private institutioner, som har

kompetencen til at producere pålidelig information.

- at forholdene i kildeområdet er tilstrækkelig ensartede kræver som minimum, at den

samme lovgivning gælder i hele området.

Kildeområder for skovbiomasse betegnes

skovbrugets kildeområde

(eng: ”forest sourcing area”).

Kulstoflager:

Mængden af kulstof, som findes over og under jorden på et areal i form af levende og

død biomasse. For træ opdeles kulstoflageret ofte i 5 puljer: levende overjordisk biomasse (træer-

nes stammer og grene), levende underjordisk biomasse (træernes rødder), døde grene og stam-

mer, jordbundens lag af uomsat organisk materiale (døde blade og nåle), mineraljordens indhold af

organisk materiale.

Kommunalt affald:

omfatter affald indsamlet fra husholdninger fx bioaffald, træ, møbler og lignende

jf. EU-direktiv 2018/851 af 30. maj 2018 om ændring af direktiv 2008/98/EF

Massebalancesystem:

Massebalancesystemet er sporbarhedssystem (”chain

of custody”-system),

der sikrer, at der - selv om biomassepartier sammenblandes - er transparens om biomassens bæ-

redygtighedskarakteristika og drivhusgas-udledninger hele vejen igennem værdikæden

–

fra pro-

duktion til slutanvendelse. Systemet skal således sikre, at der kan trækkes partier ud af en blan-

ding med bestemte karakteristika.

Naturplejebiomasse:

Biomasse, som er høstet med det formål at bevare og/eller genskabe natur-

værdier, og hvor dette er dokumenteret eller begrundet.

Oprindelsesland:

Det land, hvor biomassen er høstet.

Plantage:

En systematisk indrettet og plejet

beplantning

med én eller få træarter.

Reetablering af en bevoksning:

Reetablering vil sige, at den tidligere bevoksning genskabes. For

biomasse fra ikkeskov kan dette ske ved, at der kun sker beskæring eller stævning af buske eller

træer, der vokser op igen eller ved, at der ske en egentlig plantning af nye træer eller buske. Selv-

foryngelse er ikke reetablering af en bevoksning uden for skove.

Side 10 / 142

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 112: Høringsbrev og udkast til to bekendtgørelser om. bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

Restprodukt:

Et stof, som ikke er det slutprodukt eller de slutprodukter, der er det primære formål

med produktionsprocessen, og processen er ikke bevidst ændret for at producere det.

Restprodukter fra landbrug, akvakultur, fiskeri og skovbrug:

Restprodukter, som direkte genereres

af landbrug, akvakultur, fiskeri og skovbrug, og som ikke omfatter restprodukter fra tilknyttede er-

hvervssektorer eller tilknyttet forarbejdning.

Restprodukter fra skovbrug:

hugstrester i form af toppe, grene og tyndingstræ, som ellers ville ef-

terlades på stedet efter høst af gavntræ eller efter en tyndingsoperation på et areal, der bruges til

produktion af gavntræ. Indbefatter ikke rødder.

Ved opfyldelse af det danske klimakrav (se afsnit 5.6) skal det desuden dokumenteres på én af ne-

denstående måder, at der

er tale om ”restprodukter

fra skovbrug”:

a) Der anvendes ikke træ over 20 cm i diameter, medmindre der er tale om stormfaldstræ el-

ler træ, der dokumenteret er angrebet af biller eller sygdom, eller

b) Mindre end 50 pct. af den solgte skovbiomasse fra kildeområdet opgjort i volumen eller

vægt afsættes til energiformål i det pågældende år. Undtagelser for procentgrænsen: Situ-

ationer, hvor større skovområder dokumenteret er ramt af stormfald eller gået ud som følge

af bille- eller sygdomsangreb.

Restprodukter fra træindustri (Industrielt resttræ):

Rester fra træindustri, herunder savværker, mø-

belvirksomheder, samt snedker

–

og tømrervirksomheder, i form af f.eks. savsmuld, bark, kanter,

afskær, høvlspåner, savværksflis, industriflis og slibestøv.

Råprodukt:

Input materiale til en produktionsproces for biomassebrændsler

Skov:

Et areal på mere end 0,5 hektar med træer højere end 5 meter og en kronedækningsgrad på

mere end 10% eller med træer, som er i stand til at nå disse grænseværdier på stedet, dog ikke

jord, der overvejende er under landbrugs- eller urban arealanvendelse jf. FAO

s definition af skov.

Som skov regnes desuden områder, der af den kompetente myndighed i landet er defineret som

skov. I Danmark anses træbevoksede arealer, der er pålagt fredsskovspligt, for skov. Dette gælder

både, når er mindre end 0,5 hektar og når de indeholder skovlysninger, der ikke er træbevoksede.

Skovcertificeringsordning (Eng: Forest Management Certification):

En certificeringsordning, der in-

deholder en standard for skovforvaltning, som tager bestemte hensyn til produktion, natur og miljø,

og som skovens ejer eller forvalter forpligter sig til at følge.

Skovstatistik:

En opgørelse af et land eller et områdes skovressourcer, herunder skovareal, kulstof-

lager i levende og død biomasse over og evt. under jorden, lavet af en sagkyndig institution.

Sporbarhedscertificering:

Certificering af systemer til at viderebringe oplysninger i produktionskæ-

den om biomassens oprindelse og bæredygtighedskarakteristika, som sikrer, at massebalanceprin-

cippet er overholdt, og at output-biomassens karakteristika dokumenteret er i overensstemmelse

med tilsvarende input.

Food and Agriculture Organization

Side 11 / 142

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 112: Høringsbrev og udkast til to bekendtgørelser om. bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

Stammetræ:

Omfatter stammen af hele fældede træer. Kategorien omfatter træ aflagt som stam-

mer herunder både såkaldt

”high value”

”low grade stemwood”.

Standardværdi:

En værdi, der bygger på en typisk værdi ved anvendelsen af forudfastsatte fakto-

rer, og som under omstændigheder, der specificeres i denne Håndbog, kan anvendes i stedet for

en faktisk værdi.

Styringssystem:

Et styringssystem betyder et informationsstyringssystem, der drives af en økono-

misk operatør for at demonstrere, at biomasseindkøb er i overensstemmelse med bæredygtigheds-

kriterierne på skovbrugets kildeområdeniveau i VE-direktivets art. 29, stk. 6, litra b og 29, stk. 7,

litra b. Systemet skal omfatte alle kriterier og henviser til de informationskilder, der kontrolleres for

at demonstrere overensstemmelse. Derudover kan der anvendes et beslutningstræ, der hjælper

med vurderingen af de tilgængelige oplysninger. Systemet sikrer, at oplysninger, der er nødven-

dige for at demonstrere overensstemmelse, indsamles, verificeres, vurderes og holdes lagret af

den økonomiske operatør. Systemet skal være nøjagtigt, pålideligt og beskyttet mod svig, herunder

verifikation, der sikrer, at materialer ikke med vilje modificeres eller kasseres, så forsendelser eller

en del deraf kan blive spild eller rest (VE-direktivet art. 30, stk.3).

Træaffald

(affaldstræ):

Træ, som har været anvendt til et andet formål, f.eks. vinduer eller gulv-

brædder, og som nu kasseres (tertiær biomasse), samt have/parkaffald, og træ fra rydning af area-

ler til infrastruktur og beskæring langs infrastruktur.

Træbiomasse:

Al biomasse, der kan karakteriseres som ”træ”.

Træ fra ikkeskov:

Træ fra ikkeskov er træ, som stammer fra trævækst uden for skovområder fx læ-

hegn og andre træbevoksede arealer i det åbne land, og som

hverken er ”biomasse fra landbrug”,

”biomasse fra skovbrug”, ”restprodukter fra træindustri”, ”restprodukter fra anden industri”, eller

”træaffald”.

Typisk værdi:

Et skøn over drivhusgasemissioner og drivhusgasbesparelser for en bestemt produk-

tionsvej for biomassebrændsler, der er repræsentativ for forbruget i EU.

Verifikation.

Når en kvalificeret 3. part, en verifikator, undersøger og bekræfter, at krav er overholdt,

og at dokumentationen herfor er tilstrækkelig. En verifikator er kvalificeret, hvis denne akkrediteret

til at udføre certificering efter mindst én skovcertificeringsordning, mindst én sporbarhedscertifice-

ringsordning, samt er

EUTR ”monitoring organisation”.

Verifikation beskrives nærmere i kapitel 10.

Side 12 / 142

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 112: Høringsbrev og udkast til to bekendtgørelser om. bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

3 Omfattede aktører og biomasser

3.1

Omfattede aktører

Som det fremgår af Bekendtgørelsen skal nedenfor angivne aktører overholde krav til bæredygtig-

hed og til besparelse af drivhusgasemissioner:

Fra den 1. juli 2021

skal ejere af værker/anlæg, der anvender biomassebrændsler, sikre at

brændslerne opfylder de krav, der beskrives i kapitel 2

–

10, når de anvendes eller produceres i ne-

denstående værker eller anlæg.

1) værker, der leverer el, varme og/eller køling til kollektiv forsyning, når de biomassefyrede

anlæg på én eller flere sammenhængende matrikler tilsammen har en indfyret termisk ka-

pacitet på 2 MW eller derover for gasformige brændsler og 5 MW eller derover for faste

biomassebrændsler.

2) biomassefyrede anlæg, der leverer el, varme og/eller køling til energiformål i virksomheder,

når anlæggene på én flere sammenhængende matrikler har en indfyret termisk kapacitet

på 2 MW eller derover for gasformige biomassebrændsler og 20 MW eller derover for faste

biomassebrændsler.

3) anlæg til produktion af gasformige biomassebrændsler, når anlæg på én flere sammen-

hængende matrikler har en kapacitet på over 2 MW

Producenter og importører af træpiller skal desuden opfylde kravene i kapitel 2-10, når de hhv.

4) importerer 20.000 tons træpiller om året eller derover

5) producerer over 20.000 tons træpiller om året eller derover

Fra den 1. juli 2023

skal ejere af værker/anlæg, der anvender biomassebrændsler, sikre at

brændslerne opfylder de krav, der beskrives i kapitel 2

–

10, når de anvendes eller produceres i ne-

denstående værker eller anlæg.

1) værker, der leverer el, varme og/eller køling til kollektiv forsyning, når de anlæg, der anven-

der faste biomassebrændsler på én flere sammenhængende matrikler, tilsammen har en

indfyret termisk kapacitet på 2,5 MW eller derover.

2) biomassefyrede anlæg, der leverer el, varme og/eller køling til energiformål i virksomheder,

når anlæg på en flere sammenhængende matrikler har en indfyret termisk kapacitet over

2,5 MW eller derover.

Side 13 / 142

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 112: Høringsbrev og udkast til to bekendtgørelser om. bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

3) producenter og importører af træpiller, brænde og briketter, hvor den producerede eller im-

porterede mængde pr. år udgør 5.000 tons eller derover.

3.2

Omfattede biomasser

Forskellige kategorier af biomasse skal opfylde forskellige krav. Det er derfor nødvendigt at katego-

risere biomassen, før det kan afgøres, hvilke krav den skal opfylde.

Kategorisering af biomassen fremgår af Figur 1.1. De krav, der stilles til hver kategori, fremgår af

Tabel 1.1.

Kategorierne ”Biomasse fra landbrug” og ”Biomasse fra skovbrug” omfatter både primære produk-

ter og restprodukter. Det er af flere grunde nødvendigt at skelne mellem primære produkter og rest-

produkter:

Biomasse fra landbrug:



Der stilles et særligt krav om jordkvalitet i forhold til restprodukter fra landbrug, som ikke

stilles til primære produkter.



Ved beregning af drivhusgasemissionsbesparelsen er det nødvendigt at skelne både mel-

lem de overordnede kategorier og mellem forskellige mere detaljerede biomassetyper for

at kunne bruge en standardværdi for fx ”restprodukter fra landbruget” eller for en bestemt

type fx ”majs”, ”gylle”, ”halm”

mv.

Biomasse fra skovbrug:



Det indgår i det særlige danske klimakrav til træbiomasse, at der i visse situationer kun må

anvendes restprodukter fra skovbrug. Der stilles i denne situation særlige krav til dokumen-

tation for, at der er tale om restprodukter fra skovbrug.



Ved beregning af drivhusgasemissionsbesparelsen er det nødvendigt at skelne mellem pri-

mære produkter og restprodukter. Det er fx nødvendigt for at afgøre hvilken standardværdi

der skal anvendes, om det fx er

”træflis fra restprodukter fra skovbrug” eller ”træflis fra

stammetræ”.



I den årlige indberetning skal der ligeledes skelnes mellem restprodukter og stammer.

Kravene skal som hovedregel opfyldes for hele den anvendte, producerede eller importerede

mængde af biomasse. For industrielle restprodukter skal dog kun 90% af de anvendte restproduk-

ter opfylde bæredygtighedskrav til råmaterialer.

Importerede eller nationalt producerede træpiller, træbriketter eller brænde, skal opfylde bæredyg-

tighedskriterier og kriterier for besparelse af drivhusgasemissioner med mindre importøren eller

producenten kan dokumentere, at træpillerne, træbriketterne eller brændet ikke skal anvendes til at

producere elektricitet eller varme. Hvor der således foreligger dokumentation for, at en specificeret

mængde træpiller, brænde eller træbriketter vil blive anvendt til andet end energiformål, kan opfyl-

delse af bæredygtighedskrav mv. undlades for den pågældende mængde. Dokumentation kan

være i form af en tro- og love erklæring fra køberen, om at denne ikke vil anvende biomassen til

energiformål og ikke vil videresælge den.

Side 14 / 142

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 112: Høringsbrev og udkast til to bekendtgørelser om. bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

Figur 1.1: Beslutningstræ til kategorisering af biomasser

De krav, de enkelte biomasser skal opfylde, fremgår af nedenstående Tabel 1.1.

Side 15 / 142

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 112: Høringsbrev og udkast til to bekendtgørelser om. bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

Tabel 1. Over-

sigt over krav

til forskellige

biomasseka-

tegorier.

Bæredygtighedskrav til råmaterialer

Krav til biomasse fra landbrug

Krav til bio-

masse fra skov

Krav til

jord-

kvalitet.

Krav til

arealer,

tet, og

store kul-

stoflagre.

Dansk

krav

græns-

ning af

energi-

afgrø-

der

VE-di-

rekti-

vets

krav

Ekstra

dansk

klima-

krav

Ekstra

dansk

krav ift.

natur-

værdier

mv. for

bio-

masse

fra skov

og ikke-

skov

5.1

5.5

5.6

5.4

Krav til

bespa-

relser

af driv-

hus-

gas-

emissi-

oner

Doku-

menta-

tion for

geogra-

fisk op-

rin-

delse.

dansk

krav

om ve-

rifika-

tion

Doku-

menta-

tion for

bio-

masse-

type.

biodiversi- om be-

Afsnit i Hånd-

bogen, der be-

skriver kravet.

Primær bio-

masse fra

landbrug

Restprodukter

fra landbrugs-

arealer

Biomasse fra

skovbrug

Restprodukter

fra træindustri

Restprodukter

fra anden pro-

duktion

Affald herunder

kommunalt

Træbiomasse

4.2

4.3

4.4

5.7

fra ikkeskov

For biomasse fra ikkeskov består det ekstra danske krav af krav om reetablering samt risikovurdering og mi-

nimering ift. naturværdier.

Tabel 1.1: Oversigt over krav til forskellige biomassekategorier. Krav som følger af VE-direktivet

markeres med ”x”.

Ekstra dansk krav =

”D”.

Side 16 / 142

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 112: Høringsbrev og udkast til to bekendtgørelser om. bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

4 Bæredygtighedskrav til biomasse fra land-

brugsarealer

4.1

Bæredygtighedskriterier for biomassebrændsler produceret af biomasse fra

landbrug

Formål

Biomassebrændsler produceret af biomasse fra landbrugsarealer, skal i overensstemmelse med

art. 29, stk. 2-5, i VE-direktivet opfylde de i dette kapitel nævnte bæredygtighedskriterier for at mini-

mere risikoen for, at der anvendes biomasse fra ikke-bæredygtig produktion. Opfyldelsen af kriteri-

erne er i henhold til art. 29, stk. 1, en forudsætning for, at biomassebrændslet kan tages i betragt-

ning i forhold til Danmarks bidrag til opfyldelse af VE-direktivets mål for andele af energi fra vedva-

rende energikilder

af henholdsvis EU’s og Danmarks endelige bruttoenergiforbrug og

for at kunne

modtage finansiel støtte.

Størstedelen af kriterierne har ophæng i det foregående direktiv

, der fastsatte bæredygtighedskri-

terier for transportsektoren. Nogle af kriterierne er derfor knyttet op på den status udvalgte arealer

havde på

skæringsdatoen ”januar 2008”.

Bæredygtighedskriterierne gælder for alle anlæg over 2 MW og er knyttet til de arealer, hvor bio-

massen bliver produceret, og skal sikre beskyttelse af tre aspekter:

- Jordbundskvalitet og kulstofindhold i jord (a)

- Biodiversitet (b)

- Store kulstoflagre (c og d)

Bæredygtighedskriterierne a - d anses som udgangspunkt for opfyldt, hvis biomassen er certificeret

efter en frivillig ordning, f.eks. ISCC eller REDCert, der er godkendt af EU-Kommissionen. Verifika-

tor eller tilsynsmyndighed kan dog fortsat udbede sig oplysninger om opfyldelsen og udføre stikprø-

vevis kontrol med opfyldelsen af kriterierne a - d.

Hvis biomassen

ikke

er certificeret efter en EU godkendt frivillig ordning, opfyldes kriterierne som

bekrevet i de følgende afsnit 4.2 og 4.3. I en dansk kontekst vil kriterierne ofte være opfyldt gen-

nem allerede eksisterende lovgivning, der eksempelvis sikrer, at der ikke foregår intensiv land-

brugsdrift i naturbeskyttede områder.

Ud over bæredygtighedskriterierne a

–

d, stilles der særlige danske krav til brugen af energiafgrø-

der i produktionen af støtteberettiget biogas (se afsnit 4.1.2, samt 4.4).

Europa-Parlamentet og Rådets direktiv (EU) 2009/28/EF af 23. april 2009 om fremme af anvendelsen af energi fra vedva-

rende energikilder

Side 17 / 142

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 112: Høringsbrev og udkast til to bekendtgørelser om. bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

4.1.1

Bæredygtighedskriterier for landbrugsbiomasse

De konkrete bæredygtighedskriterier fra VE-direktivet er beskrevet her. Hvordan kriterierne doku-

menteres efterlevet er uddybet i afsnit 4.2 og 4.3.

a) Affald og restprodukter fra landbrugsarealer må kun tages i betragtning, hvis operatø-

rerne eller de nationale myndigheder har indført overvågnings- eller håndteringsplaner

for at afhjælpe virkningerne for jordbundens kvalitet og kulstofindholdet i jorden.

b) Biomassebrændsler må ikke fremstilles af råmaterialer fra et areal med høj biodiversi-

tetsværdi. Dvs. et areal, der havde en af følgende statusser i januar 2008 eller derefter:

primærskov og andre træbevoksede arealer, dvs. skov og andre træbevok-

sede arealer med hjemmehørende arter, hvor der ikke er noget klart synligt

tegn på menneskelig aktivitet, og hvor de økologiske processer ikke er forstyr-

ret i væsentlig grad.

ii)

skove og andre træbevoksede arealer med høj biodiversitet, som er artsrige

og ikke nedbrudte eller af den relevante kompetente myndighed er blevet ud-

peget som areal med høj biodiversitet, medmindre det dokumenteres, at pro-

duktionen af dette råmateriale ikke har forstyrret disse naturbeskyttelsesformål

iii)

områder:

- Der ved lov har fået status som, er udlagt som, naturbeskyttelsesområde,

eller:

- Til beskyttelse af sjældne, truede eller udryddelsestruede økosystemer

eller arter, der er anerkendt i internationale aftaler eller er medtaget på li-

ster udarbejdet af mellemstatslige organisationer eller Den Internationale

Naturværnsunion, medmindre det dokumenteres, at produktionen af dette

råmateriale ikke har forstyrret disse naturbeskyttelsesformål.

iv)

Græsarealer med høj biodiversitet på over 1 ha, som er:

- Naturlige, dvs. græsarealer, der ville forblive græsarealer uden menne-

skelig intervention, og som opretholder den naturlige artssammensætning

og de økologiske kendetegn og processer, eller:

- Ikkenaturlige, dvs. græsarealer, der ville ophøre med at være græsarea-

ler uden menneskelig intervention, og som er artsrige og ikke nedbrudte

og er blevet udpeget som areal med høj biodiversitet, medmindre det do-

kumenteres, at det er nødvendigt at høste råmaterialet for at bevare deres

status som græsarealer med høj biodiversitet.

c) Biomassebrændsler må ikke fremstilles af råmaterialer fra arealer der havde et stort

kulstoflager i 2008. Dvs. arealer, der havde en af følgende statusser i januar 2008,

men som ikke længere har denne status:

vådområder, dvs. arealer, der permanent eller i en betydelig del af året

er vanddækkede eller vandmættede.

ii)

sammenhængende arealer på over en ha bevokset med træer af en

højde på over fem meter og med en kronedækningsgrad på mindst 30

% eller med træer, der kan nå disse tærskler på lokaliteten

iii)

arealer på over en ha bevokset med træer af en højde på over fem

meter og med en kronedækningsgrad på mellem 10 % og 30 % eller

med træer, der kan nå disse tærskler på lokaliteten, medmindre det

Side 18 / 142

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 112: Høringsbrev og udkast til to bekendtgørelser om. bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

dokumenteres, at arealets kulstoflager før og efter omlægning er såle-

des, at det ved anvendelse af metoden beskrevet i Håndbogens Bilag

B vil opfylde kravene om drivhusgasemissionsbesparelser (se Hånd-

bogens kapitel 9).

d) Biomassebrændsler må ikke fremstilles af råmaterialer fra arealer, der var tørvebunds-

arealer i januar 2008, medmindre det dokumenteres, at dyrkning og høst af dette rå-

materiale ikke indebærer afvanding af hidtil udrænet jord.

4.1.2

Supplerende danske krav til anvendelsen af energiafgrøder til produktion af støtte-

berettiget biogas

Ud over VE-direktivets krav er der et særligt nationalt bæredygtighedskriterie til støtteberettiget bio-

gas i form af en begrænsning af brugen af energiafgrøder, som har været gældende i Danmark si-

den 2015.

Bekendtgørelse om bæredygtighed og reduktion af drivhusgasemissioner for biomassebrændsler

og flydende biobrændsler til energiformål mv.

er der etableret et loft for, hvor meget energiafgrøder

maksimalt må udgøre af det samlede biomasseinput i biogasproduktionen. Grænsen er på nuvæ-

rende tidspunkt 12%.

Energiafgrøder er i bilag 1 til Bekendtgørelsen defineret som:

- Majs

- Korn

- Roer

- Græs og kløvergræs

- Jordskokker

Efterafgrøder er dog ikke omfattet af begrænsningen. Ved efterafgrøder forstås de typer af afgrø-

der, der etableres på marken mellem høst og såning af hovedafgrøder med det hovedformål at re-

ducere udvaskningen af kvælstof.

4.2

Opfyldelse af krav til jordbundskvalitet og kulstofindhold i jord

Affalds- og restprodukter fra landbrugsarealer må i henhold til direktivets artikel 29, stk. 2, kun ta-

ges i betragtning, hvis operatørerne eller de nationale myndigheder har indført overvågnings- eller

håndteringsplaner for at afhjælpe virkningerne for jordbundens kvalitet og kulstofindholdet i jorden.

4.2.1

Dokumentation

Såfremt biomassen ikke er certificeret gennem en godkendt frivillig ordning, skal virksomheden

sikre, at der forelægger dokumentation for, at der er indført overvågnings- eller håndteringsplaner

for at afhjælpe virkningerne på jordbundens kvalitet og kulstofindhold på de landbrugsarealer hvor-

fra affalds- eller restproduktet stammer. Dette kan enten være ved at henvise til national regulering,

Græs og kløvergræs fra flerårige arealer, dvs. arealer, der ikke har været pløjet op i 5 år, er undtaget. Kløvergræs fra øko-

logiske arealer er undtaget.

Side 19 / 142

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 112: Høringsbrev og udkast til to bekendtgørelser om. bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

eller ved det er dokumenteret efterlevet af den enkelte virksomhed. Formentlig vil kravet kunne an-

ses som værende opfyldt, såfremt det kan dokumenteres, at en hensigtsmæssig forvaltning af

landbrugsjorden finder sted.

EU-Kommissionen forventes at levere nærmere retningslinjer for hvordan dette krav skal efterleves

i januar 2021, hvorefter Håndbogen udbygges.

4.2.2

Verifikation

Verifikator skal bekræfte, at jordkvaliteten og kulstoflageret i jorden ikke er i tilbagegang, og be-

skrive den fremlagte dokumentation herfor. Verifikators rolle afhænger af, om biomassen er certifi-

ceret, om dokumentationen består af en henvisning til national/regional lovgivning eller om informa-

tionen skal verificeres på aktørniveau.

EU-Kommissionen forventes at levere nærmere retningslinjer for hvordan dette krav skal efterleves

i januar 2021, hvorefter Håndbogen udbygges.

4.3

Opfyldelse af biodiversitetskrav og krav til beskyttelse af store kulstoflagre

Der stilles krav om at faste og gasformige biomassebrændsler, der produceres af biomasse fra

landbruget, ikke må være fremstillet af biomasse fra arealer med høj biodiversitet eller arealer med

store kulstoflagre. I enkelte tilfælde tillades det at biomassen kan anvendes, såfremt det påvises at

produktionen og/eller høsten ikke er i strid med naturbeskyttelsesformålet i området.

Arealer med høj biodiversitet defineres i denne sammenhæng som de typer af arealer, der er listet i

afsnit 4.1.1 punkt b (i

–

iv), og som havde en af de listede statusser i januar 2008 eller derefter,

uanset om arealet har skiftet status siden. I Danmark vil disse områder som regel være underlagt

en form for naturbeskyttelse, f.eks. Natura2000-områder eller §3-områder, mens anden lovgivning

kan være relevant, hvis virksomheden importerer biomasse.

Arealer med store kulstoflagre defineres i denne sammenhæng som de typer af arealer, der er li-

stet i afsnit 4.1.1, punkt c (i

–

iii) og punkt d. Biomasser der stammer fra disse arealer der havde

store kulstoflagre i 2008, må som udgangspunkt ikke anvendes, hvis arealernes kuldstoflager siden

2008 har været i tilbagegang. For tørvebundsarealer gælder det særlige krav, at der ikke må an-

vendes biomasse fra arealer der var tørvebundsarealer i 2008, med mindre dyrkning og høst af

biomassen ikke har indebåret afvanding af hidtil udrænet jord. Områder med store kulstoflagre vil

som regel i Danmark være underlagt naturbeskyttelse.

4.3.1

Dokumentation

Såfremt biomassen ikke er certificeret gennem en godkendt frivillig ordning, skal virksomheden

kunne fremvise følgende dokumentation:

a) Dokumentation for biomassens oprindelsesland.

Side 20 / 142

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 112: Høringsbrev og udkast til to bekendtgørelser om. bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

b) Henvisning til de relevante love, som regulerer b), c) og/eller d) i afsnit 4.1.1 samt henvis-

ning til de myndigheder, der er ansvarlige for overvågning og håndhævelse af disse.

I en dansk kontekst vil punkt b) ovenfor være efterlevet per automatik, da aktøren må antages at

overholde Naturbeskyttelsesloven, Skovloven, og internationalt beskyttede områder, som f.eks.

Natura2000-områder, som beskytter disse typer områder i Danmark.

I fravær af b):

For biodiversitet:

Dokumentation for, at landbrugsjorden i 2008 eller senere ikke har haft en eller flere af de

nævnte statusser (i

–

iv) (dog punkt 1 og 2 nedenfor).

1) I tilfælde hvor landbrugsjorden har/har haft de i punkt ii) eller iii) nr. 2 nævnte statusser,

og der anvendes biomasse herfra, skal der forelægges dokumentation for at produktio-

nen på arealet ikke har forstyrret formålet med arealets naturbeskyttelse.

2) I tilfælde hvor landbrugsjorden har/har haft den i punkt iv) nr. 2 nævnte status, og der

anvendes biomasse herfra, skal der forelægges dokumentation for, at høst af biomas-

sen på arealet er nødvendig for at bevare arealets status.

For store kulstoflagre:

Dokumentation for, at biomassen ikke stammer fra et areal der havde de i punkt c (i

–

iii)

nævnte statusser i 2008, og hvor arealerne ikke længere har denne status, i form af

1) Dokumentation for arealets status i januar 2008

2) Dokumentation for arealets status på høsttidspunktet for den pågældende biomasse

Særligt for tørvebundsarealer:

1) Dokumentation for om arealet var drænet i januar 2008

2) Dokumentation for om arealet var drænet på høsttidspunktet for den pågældende bio-

masse. Såfremt arealet er blevet drænet, skal det yderligere dokumenteres, at dyrk-

ning og høst af den pågældende biomasse ikke er årsagen til dræningen.

I Bilag F findes en tabeloversigt der viser hvornår ovenstående bæredygtighedskriterier overholdes

alt efter hvilken arealtype biomassen stammer fra.

Virksomheden skal forlange, at biomasseleverandørerne:



udarbejder, opdaterer, opbevarer og på verifikators eller Energistyrelsens forlangende ud-

leverer en liste over de arealer hvorfra biomassen stammer, på basis af hvilken, der kan

laves stikprøvekontrol.



på forlangende kan fremlægge dokumentation fra den ansvarlige myndighed om, at høst af

biomassen ikke er sket i naturbeskyttelsesområdet eller ikke strider mod beskyttelsesfor-

målet.

4.3.2

Verifikation

Såfremt biomassen er certificeret, skal verifikator bekræfte, at hele biomassen er certificeret efter

en af EUs godkendte ordninger for landbrugsbiomasse.

Side 21 / 142

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 112: Høringsbrev og udkast til to bekendtgørelser om. bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

Såfremt biomassen ikke er certificeret gennem en frivillig ordning, skal verifikator bekræfte:

1) At der er fremlagt dokumentation for biomassens oprindelsesland

2) At der er fremlagt dokumentation for at hensyn til opretholdelsen af arealets biodiversitet og

kulstoflager er sikret gennem lovgivning. Verifikator kan gøre dette ved at sammenholde oplys-

ninger om lovgivning fra aktøren med oplysninger på den kompetente nationale myndigheds

hjemmeside.

I fravær af 2) skal verifikator bekræfte:

For biodiversitetet:

- At der er fremlagt dokumentation for, at landbrugsjorden ikke har en af de i i

–

iv nævnte

statusser, eller

- At der er fremlagt dokumentation for, at produktion eller høst af biomassen ikke har forstyr-

ret formålet med arealets naturbeskyttelse

For store kulstoflagre:

- At der er fremlagt dokumentation for arealets status i 2008 samt arealets status på høst-

tidspunktet, samt at kravet er overholdt

Særligt for tørvebundsarealer:

- At der er fremlagt dokumentation for, hvorvidt arealet var drænet i hhv. 2008 og på høst-

tidspunktet. Såfremt arealet er blevet drænet, skal verifikator bekræfte, at dette ikke skyl-

des dyrkning eller høst af den pågældende biomasse.

Til brug for verifikationen kan tabeloversigten i Bilag F anvendes. Tabellen viser et overblik over

hvornår bæredygtighedskriterierne for hhv. biodiversitet, arealer med store kulstoflagre og tørve-

bundsarealer er opfyldt, fordelt på forskellige arealtyper.

4.4

Opfyldelse af dansk krav om begrænsning af energiafgrøder til produktion af

støtteberettiget biogas

Som beskrevet i støttebekendtgørelserner

til anvendelsen af biogas, skal støttemodtagere én

gang årligt indberette oplysninger om type og vægt af den biomasse der er anvendt i produktionen i

det foregående år. Såfremt den anvendte mængde energiafgrøder ikke overstiger grænsen på 12

pct., jf. §9, stk. 2, i Bekendtgørelsen, vil den anvendte biogas fortsat kunne modtage finansiel

støtte.

4.4.1

Dokumentation

Overholdelsen af energiafgrødegrænsen dokumenteres gennem følgende:

- En årlig indberetning af typer og mængder af biomasser anvendt i biogasproduktionen.

Bekendtgørelse om pristillæg til elektricitet produceret ved anvendelse af biogas eller af forgas-

ningsgas fremstillet ved biomasse (BEK

nr 1627 af 27/12/2019) og

Bekendtgørelse om pristillæg

til opgraderet biogas leveret til et sammenkoblet gassystem og til renset biogas leveret til et by-

gasnet (BEK

nr 1628 af 27/12/2019)

Side 22 / 142

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 112: Høringsbrev og udkast til to bekendtgørelser om. bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

Til brug for periodisk kontrol skal tilskudsmodtageren opbevare følgende information:

- En logbog, hvori typer og mængder af biomasser anvendt i biogasproduktionen registreres

løbende

4.4.2

Verifikation

Energistyrelsen kan kræve, at tilskudsmodtageren indsender en revisorerklæring.

Side 23 / 142

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 112: Høringsbrev og udkast til to bekendtgørelser om. bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

5 Bæredygtighedskrav til biomasse fra skovbrug

5.1

VE-direktivets bæredygtighedskriterier for biomassebrændsler produceret af

biomasse fra skovbrug.

Faste og gasformige biomassebrændsler produceret af biomasse fra skovbrug skal opfylde neden-

stående kriterier for at minimere risikoen for, at der anvendes biomasse fra ikke-bæredygtig pro-

duktion. Kravene følger af VE-direktivet (art. 29, stk. 6).

Bæredygtighedskriterierne i - v anses for opfyldt, hvis biomassen er certificeret efter en frivillig ord-

ning, der er godkendt af EU-Kommissionen. Verifikator eller tilsynsmyndighed kan dog fortsat ud-

bede sig oplysninger om opfyldelsen af kriterierne i

–

Hvis biomassen

ikke

er certificeret efter en EU godkendt frivillig ordning, opfyldes kriterierne som

bekrevet i dette kapitel.

Kravene kan opfyldes via lovgivning på nationalt niveau (a-niveau). Hvis den nødvendige doku-

mentation herfor, ikke er tilgængelig, skal der i stedet være indført systemer til styring på skovbru-

gets kildeområdeniveau for at sikre, at kravene opfyldes (b-niveau). Krav (i) om

fældningens lovlig-

hed

kan dog kun opfyldes på a-niveau.



a-niveau:

Det land, hvor skovbiomasse blev fældet, har indført national eller regional lov-

givning, der finder anvendelse i fældningsområdet, samt overvågnings- og håndhævelses-

systemer, der sikrer, at kravet opfyldes,



b-niveau:

Der findes systemer til styring på skovbrugets kildeområdeniveau, der sikrer at

kravet opfyldes.

Der er krav om

i. at fældningen er lovlig (kun a-niveau)

ii. at skove genplantes på fældede arealer

iii. at områder, der ved international eller national ret eller af den relevante kompetente

myndighed er udlagt som naturbeskyttelsesområder, herunder i vådområder og tørve-

moser, beskyttes

iv. at fældningen udføres under hensyntagen til opretholdelsen af jordbundens kvalitet og

biodiversiteten med det formål at minimere negative virkninger og

v. at fældningen opretholder eller forbedrer skovens produktionskapacitet på lang sigt

Nogle krav, f.eks. i, ii og iii, vil således kunne være dækket af lovgivning, mens andre, fx iv og v,

opfyldes via styringssystemer på kildeområdeniveau.

Side 24 / 142

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 112: Høringsbrev og udkast til to bekendtgørelser om. bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

Opfyldelse af kravet på a-niveau kræver, at der findes lovgivning, der sikrer, at kravet er opfyldt.

For alle krav gælder, at lovgivningen skal indeholde overvågnings- og håndhævelsesforpligtelser

og angive en ansvarlig organisation herfor. Systemerne til overvågning og håndhævelse skal inde-

holde en risikobaseret kontrol; effektive, afskrækkende og forholdsmæssige sanktioner; systemer

til appel af afgørelser; og offentlig adgang til information. For alle krav gælder, at der ikke må fore-

ligge evidens fra nationale eller internationale regeringsinstitutioner for betydelig, systematisk og

fortsat manglende håndhævelse.

[beskrivelserne tilrettes, når vi har modtaget guideline fra EU-Kommissionen]

5.2

Opfyldelse af VE-direktivets bæredygtighedskriterier via lovgivning (a).

i. Fældningens lovlighed

Dette kriterium anses for opfyldt, når kravene i EU's tømmerforordning

er opfyldt. EU's tømmerfor-

ordning forpligter alle, der markedsfører træprodukter i EU, til ved hjælp af et

Due Diligencesystem

at sikre,

at der er ”ubetydelig risiko” for,

at træet er fældet ulovligt.

Ved køb af træprodukter produceret inden for det indre marked, er det sælger, dvs.

producenten,

der har pligt til at etablere et Due Diligencesystem. Såfremt der købes træprodukter importeret til

det indre marked, er det

importøren

i første led, der er forpligtet til at etablere et Due Diligencesy-

stem.

Due Diligencesystemet omfatter tre trin, som tilpasses de konkrete forhold i produktionslandet:

Indsamling af relevant information,

f. eks. oprindelseslandets lovgivning og

–håndhævelse,

herunder adgang til hugstrettigheder, forekomst af væbnede konflikter, hjemmehørende folks

rettigheder og forekomst af korruption

Risikovurdering.

En systematisk gennemgang af forsyningskæden med henblik på at identifi-

cere, hvor og i givet fald hvordan der kan opstå risiko for, at forsyningskæden kan forurenes

med ulovlig fældet træ

Risikominimering.

Hvilke konkrete tiltag har virksomheden gennemført for at sikre sig, at der

er ”ubetydelig risiko” for at

træbiomassen eller dele heraf kan være ulovligt fældet. Hvis der

ikke kan statueres ubetydelig risiko, skal virksomheden afstå fra at købe biomassen.

Due Diligencesystemet skal være skriftligt, og dets anvendelse på alle importer og mængder skal

være dokumenteret. Systemet skal evalueres mindst hvert år og revideres i forbindelse med leve-

randørskift.

Forhandlere, der ikke selv har bragt varen på markedet, skal dokumentere af hvem de har købt va-

ren og til hvem den er solgt.

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) Nr. 995/2010 af 20. oktober 2010 om fastsættelse af krav

til virksomheder, der bringer træ og træprodukter i omsætning,

https://ec.europa.eu/environment/forests/timber_regula-

tion.htm.

Side 25 / 142

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 112: Høringsbrev og udkast til to bekendtgørelser om. bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

I nogle tilfælde er forholdene i oprindelseslandet meget komplicerede og det kan være vanskeligt,

ved egen informationsindsamling og besøg i landet med tilstrækkelig sikkerhed at kunne udelukke

risikoen for ulovligt træ. I sådanne tilfælde benytter visse virksomheder sig af tredjepartscertifice-

ring, idet certificeringsvirksomhederne ofte har førstehåndskendskab til de lokale forhold. Certifice-

ring anerkendes dog ikke uden videre som en opfyldelse af virksomhedens Due Diligenceforplig-

telse. Virksomheden skal således dokumentere en selvstændig vurdering af certificeringsvirksom-

hedens oplysninger.

EU-Kommissionen

kan, i hht, til EU’s forordning 363/2012,

godkende såkaldte Overvågningsorga-

ner (Monitoring Organisations), som på vegne af operatører sikrer overholdelse af virksomhedens

Due Diligenceforpligtelser. EU-Kommissionens godkendelse baseres bl.a. på en granskning af an-

søgers faglige kvalifikationer, kapacitet og fravær af interessekonflikter. Godkendelsen af overvåg-

ningsorganet kan annulleres af EU-Kommissionen.

Der føres løbende kontrol med overvågningsorganerne af de kompetente myndigheder (EUTR-

myndigheden) i det land, hvor overvågningsorganet er registreret. Der skal gennemføres tilsyn

mindst hvert andet år. Miljøstyrelsen er den kompetente myndighed i Danmark

ii Genplantning

Kravet om genplantning, herunder naturlig foryngelse, af fældede skovarealer anses for opfyldt på

a-niveau, hvis genplantning af fældede skovarealer er sikret gennem lovgivning i oprindelseslan-

det. Lovgivningen skal sikre, at arealet ikke overgår til anden anvendelse end skov. Lovgivningen

bør indeholde en tidsfrist for, hvornår arealet er skov igen, efter at den forrige skovbevoksning er

fjernet. Lovgivningen i oprindelseslandet skal gælde al skov i landet eller hele det relevante kilde-

område.

iii Beskyttelse af udpegede naturområder

Kravet anses for opfyldt på a-niveau, hvis der findes nationalt eller internationalt udpegede natur-

beskyttelsesområder samt lovgivning, der beskytter disse områder. Kravet er også opfyldt, hvis kil-

deområdet hverken indeholder eller grænser op til nationalt eller internationalt udpegede naturbe-

skyttelsesområder.

iv. Fældningen tager hensyn til opretholdelse af jordbundens kvalitet og biodiversitet med det for-

mål at minimere negative virkninger.

Kravet anses for opfyldt på a-niveau, hvis der er lovgivning i oprindelseslandet, der på passende

niveau regulerer opretholdelsen af jordbundens kvalitet og biodiversitet. Lovene skal regulere,

hvornår og hvordan fældning må foretages af hensyn til jordkvalitet og biodiversitet.

Relevante love kan f.eks. indeholde regler om

- at fjernelse af stubbe og rødder skal begrænses af hensyn til jordkvalitet eller biodiversitet

- at fældning skal ske uden for yngletiden eller i en bestemt afstand til yngleområder af hensyn til

biodiversiteten

http://eutr.dk/lovligt-trae/

Side 26 / 142

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 112: Høringsbrev og udkast til to bekendtgørelser om. bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

v. Fældningen opretholder eller forbedrer skovenes produktionskapacitet på lang sigt

Kravet anses for opfyldt på a-niveau, når der i oprindelseslandet er love om, at fældning skal ske

således, at skovens langsigtede produktionskapacitet opretholdes eller forbedres, når disse love

gælder i kildeområdet. Relevante love kan f.eks. indeholde regler om

- at hugsten ikke må overstige tilvæksten, medmindre dette skyldes dokumenteret sygdom, storm-

fald eller anden udefra kommende hændelse.

- at forvaltningen skal forebygge tab af næringsstoffer f.eks. ved at efterlade nåle og blade i sko-

ven.

5.2.1

Dokumentation

Aktøren skal kunne fremvise følgende dokumentation:



Dokumentation for, at hele biomassen er certificeret efter frivillige ordninger godkendt af

EU-Kommissionen

Alternativt skal aktøren kunne fremvise følgende dokumentation:



Beskrivelse af oprindelsesland og kildeområde.

Dokumentation for den risikovurdering eller det Due Diligencesystem, som giver

”ubetyde-

lig risiko” for ulovligt træ.

Angivelse af, om naturbeskyttelsesområder findes i, eller grænser op til, kildeområdet (i og

iv)

Henvisning til de relevante love, som regulerer i

–

v samt henvisning til de myndigheder,

der er ansvarlige for overvågning og håndhævelse af disse.

En vurdering af, i hvilken udstrækning lovgivningen sikrer, at kravene i - v er opfyldt, og at

oprindelseslandet håndhæver gældende regler. Hvis vurderingen viser, at der er risiko for

at kravene ikke opfyldes eller reglerne ikke håndhæves, skal aktøren opfylde det relevante

krav på kildeområdeniveau (b).

Informationskilder:



UN-FAO FAOLEX database of forest laws.



Transparency International PCI, Rule of Law,



Fragile States index



Preferred by nature, sourcing hub, https://preferredbynature.org/sourcinghub



International Union for Conservation of Nature (IUCN)s database,



World Database on Protected Areas (WDPA)



UNEP-WCMC

Country Overviews



UNEP-WCMC briefing notes on EUTR implementation.



TREE (Timber Regulation Enforcement Exchange)



NGO-rapporter fra WWF, EIA, Earthsight



Commission Expert Group/Multi-Stakeholder Platform on Protecting and Restoring the

World’s Forests,

including the EU Timber Regulation and the FLEGT Regulation (E03282)



De relevante nationale myndigheders Hjemmeside

www.unep-wcmc.org/featured-projects/eu-timber-regulation-and-flegt.

Side 27 / 142

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 112: Høringsbrev og udkast til to bekendtgørelser om. bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

5.2.2

Verifikation

Hvis hele biomassen er certificeret efter en godkendt frivillig ordning, skal verifikator ikke verificere

at ovenstående krav i

–

v er opfyldt, men udelukkende bekræfte, at hele biomassen er certificeret

efter EU godkendte ordninger

. Hvis dette ikke er tilfældet, skal verifikator følge retningslinjerne

nedenfor.

Verifikator skal undersøge om dokumentation for oprindelsesland og kildeområde forefindes, og

om kildeområdet er veldefineret og kortlagt. Verifikator skal desuden vurdere, om kildeområdet le-

ver op til kravene om, at der for området forefindes pålidelige og uafhængige oplysninger, og at for-

holdene er tilstrækkelig ensartede til, at risikoen i forbindelse med skovbiomassens bæredygtig-

heds- og lovlighedskarakteristik kan vurderes.

Verifikator skal kontrollere, om kravene i

–

v er opfyldt enten via nationale love (a) eller gennem sy-

stemer på skovbrugets kildeområdeniveau (b).

For (a) skal verifikator for i

–

v kontrollere at:



at der er fremlagt dokumentation for fældningens lovlighed jf. 5.2.1



de love, der henvises til, gælder i kildeområdet



naturbeskyttelsesområder i

–

og grænsende op til - kildeområdet er korrekt angivet



lovene indeholder bestemmelser, der sikrer, at det pågældende kriterium er opfyldt



at de ansvarlige myndigheder for håndhævelse er korrekt angivet og dækkende



Der foreligger en vurdering, der sandsynliggør, at lovgivningen sikrer lav risiko for, at kra-

vene i - v ikke er opfyldt

Verifikator skal desuden bekræfte, at der ikke foreligger evidens for manglende håndhævelse af

nogle af ovenstående love fra nationale eller internationale regeringsinstitutioner.

Verifikator kan i sin kontrol sammenholde oplysninger om lovgivning fra aktøren med oplysninger

fra overstående kilder og på den kompetente nationale myndigheds hjemmeside.

5.3

Opfyldelse på skovbrugets kildeområdeniveau (b)

Frivillige ordninger, som er godkendt af EU-Kommissionen, vil kunne anerkendes som dokumenta-

tion for, at ovenstående krav i

–

v er opfyldt. Alternativ dokumentation vil også kunne anerkendes,

hvis den dokumenterer, at kriterierne er opfyldt, som bekrevet nedenfor.

Opfyldelse af bæredygtighedskravene på b-niveau kræver, at de relevante aktører har styringssy-

stemer, der

- er i stand til at demonstrere, at alle krav er opfyldt.

- bruges til at indsamle, verificere vurdere og gemme data

- er nøjagtigt, troværdigt og beskyttet mod svig.

- indeholder referencer til anvendte informationskilder,

Det forventes, at der vil kunne findes en liste over disse på EU-Kommissionen hjemmeside.

Side 28 / 142

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 112: Høringsbrev og udkast til to bekendtgørelser om. bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

i. Fældningens lovlighed

Dette krav kan ikke opfyldes på kildeområdeniveau. EU's Tømmerforordning skal være opfyldt, jf.

afsnit 5.2 ovenfor.

ii Genplantning

Kravet om genplantning, herunder naturlig foryngelse, af fældede arealer betyder, at arealet ikke

må overgå til anden anvendelse. Kravet skal opfyldes for selve det fældede areal og kan ikke opfyl-

des via ”erstatningsarealer”

andre steder. På b-niveau kan kravet anses for opfyldt, når et styrings-

system på skovbrugets kildeområdeniveau sikrer, at arealet er skov senest 3 år efter, at den forrige

skovbevoksning er fjernet. Styringssystemet kan f.eks. sikre, at genplantning indgår som en betin-

gelse i relevante leverandørkontrakter og indeholder en opfølgende overvågning. Kravet kan også

anses for opfyldt, hvis skoven er certificeret efter en skovcertificeringsordning, der sikrer genplant-

ning.

iii Beskyttelse af udpegede naturområder

Kravet kan anses for opfyldt på b-niveau, når et styringssystem på kildeområdeniveau sikrer, at

biomassen ikke stammer fra udpegede naturbeskyttelsesområder, eller at der findes dokumenta-

tion for, at høsten ikke strider mod beskyttelsesformålet i form af erklæring, brev eller bestilling fra

den kompetente myndighed.

iv. Fældningen tager hensyn til opretholdelse af jordbundens kvalitet og biodiversitet med det for-

mål at minimere negative virkninger.

Kravet kan anses for opfyldt på b-niveau, når et styringssystem på kildeområdeniveau sikrer, at der

er redegjort for risici for negative effekter på jordbundens kvalitet og biodiversiteten, så vidt muligt

baseret på en risikovurdering foretaget af en uafhængig part, og at der er foretaget tiltag, der mini-

merer disse negative effekter. Redegørelsen skal indeholde angivelse af sårbare områder og ret-

færdiggøre, hvis der er fældet i disse. Den skal demonstrere, at stubbe og rødder ikke fjernes. De

tiltag, der gøres for at minimere negative virkninger kan være tiltag som følger Best Management

Practises eller tiltag, der fremgår af relevante nationale skovstandarder f.eks:

- at der ikke foretages dybdepløjning,

- at hugsten sker med metoder, der beskytter jordbunden

- at høst foregår i sensommeren, hvor jorden er tør, eller om vinteren, når jorden er frossen,

- at der anvendes en fældningspraksis, der forebygger erosion på stejle skråninger

- at hugst finder sted uden for yngletiden eller i en bestemt afstand til yngelområder, for ikke

at skade ynglende arter.

- at livstræer efterlades

- at der opretholdes et vist niveau af dødt ved,

- at der ikke drænes,

- at der ikke benyttes pesticider

v. Fældningen opretholder eller forbedrer skovenes produktionskapacitet på lang sigt

Kravet kan anses for opfyldt på b-niveau, når et styringssystem på skovbrugets kildeområdeniveau

sikrer, at hugsten ikke overstiger skovenes årlige tilvækst i kildeområdet set over en periode på [5-

10] år, medmindre dette skyldes dokumenteret sygdom, stormfald eller anden udefra kommende

hændelse eller restrukturering af ensaldrende skove, eller af naturbeskyttelseshensyn.

Side 29 / 142

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 112: Høringsbrev og udkast til to bekendtgørelser om. bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

5.3.1

Dokumentation

Aktøren skal kunne dokumentere, at hele biomassen er certificeret efter frivillige ordninger god-

kendt af EU-Kommissionen.

Alternativt skal aktøren:



sikre, at der foreligger en beskrivelse af og dokumentation for, at der findes et styringssy-

stem på skovbrugets kildeområdeniveau, der sikrer at ovenstående krav i

–

v er opfyldt.



sikre, at der foreligger en beskrivelse af relevante risici, af den skovforvaltning, de fæld-

ningsmetoder og de hensyn, der specifikt tages i kildeområdet for at sikre i

–



sikre, at der foreligger angivelse af, hvorvidt kildeområderne indeholder eller grænser op til

naturbeskyttelsesområder, dokumenteret med satellitfotos



sikre, at biomaseproducenten udarbejder, opdaterer, opbevarer og på verifikators eller til-

synsmyndighedens forlangende udleverer en liste over fældede arealer med tilhørende sa-

tellit- eller orthofotos før og efter, på basis af hvilken, der efterfølgende kan laves stikprøve-

kontrol i forhold til genplantning og andre krav.



at biomasseproducenterne på forlangende kan fremlægge dokumentation fra den ansvar-

lige myndighed om, at høst af biomassen i et naturbeskyttelsesområde ikke strider mod

beskyttelsesformålet (iv).



at biomasseproducenten på forlangende kan fremvis dokumentation, hvis der henvises til

sygdom, stormfald eller anden udefra kommende hændelse

Informationskilder:

- Forvaltningsplaner

- Operationsrapporter

- Hugstprotokoller

- Hugsttilladelser, evt. hugsttilladelser, der tillader tidsmæssigt afgrænset hugst over tilvækst

niveauet for at restrukturere ensaldrende skove.

- Kort

- Satellit eller orthofotos

5.3.2

Verifikation

Hvis hele biomassen er certificeret efter en godkendt frivillig ordning, kan verifikator nøjes med at

bekræfte, at hele biomassen er certificeret efter EU godkendte ordninger. Hvis dette ikke er tilfæl-

det, skal verifikator følge retningslinjerne nedenfor, for den del af biomassen der ikke er certificeret

efter en frivillig ordning.

Verifikator skal undersøge om dokumentation for oprindelsesland og kildeområde forefindes, og

om kildeområdet er veldefineret og kortlagt. Verifikator skal desuden vurdere, om kildeområdet le-

ver op til kravene om, at der for området forefindes pålidelige og uafhængige oplysninger, og at for-

holdene er tilstrækkelig ensartede til, at risikoen i forbindelse med skovbiomassens bæredygtig-

heds- og lovlighedskarakteristik kan vurderes.

Side 30 / 142

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 112: Høringsbrev og udkast til to bekendtgørelser om. bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

Verifikator skal kontrollere, om kravene i

–

v er opfyldt enten via nationale love (a) eller gennem sy-

stemer på skovbrugets kildeområdeniveau (b).

For b skal verifikator bekræfte, at der er fremlagt beskrivelse af og dokumentation for, at der findes

et styringssystem, der sikrer, at kravene i

–

v er opfyldt samt kontrollere at:



de styringssystemer for skovbrugets kildeområdeniveau, der henvises til, sikrer opfyldelse

af det pågældende kriterium



naturbeskyttelsesområder i kildeområdet, og grænsende op til kildeområdet,er korrekt an-

givet og dokumenteret med satellit- eller orthofotos



der kan fremskaffes dokumentation for, at høst ikke strider mod beskyttelsesformålet, hvis

biomassen helt eller delvist stammer fra naturbeskyttelsesområder.

Verifikator skal sammenholde biomasseproducentens angivelser og fotos af, hvorvidt kildeområdet

indeholder udpegede naturområder, med oplysninger herom på den kompetente nationale myndig-

heds hjemmeside, i International Union for Conservation of Nature (IUCN)s database, World Data-

base on Protected Areas (WDPA). Hvis relevant skal verifikator desuden bekræfte, at styringssy-

stemet sikrer, at der er dokumentation for, at fældningen ikke strider mod beskyttelsesformålet.

Certificeringsordninger, som ikke er godkendt af EU-Kommissionen, kan ikke anvendes som doku-

mentation for at samtlige krav i

–

v er opfyldt. Men ikke-godkendte certificeringsordninger kan evt.

bruges som dokumentation for enkelte krav. Dette kræver dog, at verifikator bekræfter, at den fakti-

ske standard, som gælder i kildeområdet, og det tilhørende kontrolsystem, udgør en tilstrækkelig

dokumentation for, at det relevant krav er opfyldt.

5.4

Særligt dansk krav vedrørende biodiversitet mv.

Faste og gasformige biomassebrændsler produceret af biomasse fra skovbrug, opfylde nedenstå-

ende særlige danske krav for at minimere risikoen for, at der anvendes biomasse, der har haft ne-

gativ effekt på biodiversiteten mv:

Forvaltningen af skoven skal sikre beskyttelse af biodiversitet, sensitive og bevaringsværdige om-

råder og særlige arter gennem:



identifikation af særligt udsatte områder eller områder, der er særligt bevaringsværdige,

samt

beskyttelse af identificerede områder gennem forvaltning af skoven under hensyntagen til

de udpegede sensitive og bevaringsværdige områder, samt

udpegning af mindst 5 levende træer pr hektar til naturligt henfald og død

Områder kan være bevaringsværdige, hvis der er tale om primær skov eller skove i øvrigt, der har

høj værdi for biodiversiteten, samt hvis områderne har særlig landskabsmæssig værdi, indeholder

kulturarv eller rummer særlige arter. Områder kan være særligt sensitive, hvis de beskytter mod

jord-erosion eller beskytter vandressourcer.

Side 31 / 142

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 112: Høringsbrev og udkast til to bekendtgørelser om. bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

”Særlige

arter” er beskyttede arter eller arter, der fremgår af den danske rødliste over danske

plante-, dyre- og svampearter, der er blevet vurderet til at være i risiko for at uddø, samt tilsvarende

lister i andre lande.

5.4.1

Opfyldelse af særligt dansk krav om beskyttelse af biodiversitet mv.

Det særlige dansk krav om beskyttelse af biodiversitet samt sensitive og bevaringsværdige områ-

der anses for opfyldt, når et styringssystem på skovbrugets kildeområdeniveau sikrer, at fældnings-

området inden hugst vurderes og gennemgås i felten af en sagkyndig person, og gennemgangen

dokumenteres i kort og arbejdsbeskrivelser, der bruges af relevant parter, og som sikrer, at de

identificerede værdier beskyttes og ovenstående krav opfyldes.

Vurderingen skal anvende HCV konceptet (High Conservation Value), jf informationskilderne ne-

denfor, og hvis muligt tage udgangspunkt i eksisterende kort over HCV-områder.

Vurdering og gennemgang skal undersøge om området indeholder høj biodiversitet, egnede leve-

steder for, eller kendte forekomster af særlige arter, kulturarv, landskabelige eller andre værdier

eller om området er særligt følsomt eller beskytter vandressourcer eller beskytter mod jorderosion.

Hvis der er tale om hugstområder af typer, hvor det uden feltgennemgang kan konstateres, at de vil

ikke vil indeholde høj biodiversitet eller andre af de ovenfor nævnte værdier, kan dette begrundes

skriftligt og feltgennemgangen kan udelades.

Relevante informationskilder:

For Danmark:

- Nøgle til kortlægning af naturmæssigt særlig værdifuld skov

- Nøglebiotoper i skov

- Katalog over mikrohabitater på træer

- HCV-vejledningen til brug ved FSC-certificering af skov i Danmark

- Rødlisten

- Artsfredningsbekendtgørelsen

- Miljøportalen

- Tinglysningsinformation

Internationalt

https://mst.dk/service/publikationer/publikationsarkiv/2017/jun/noegle-til-kortlaegning-af-naturmaessigt-saerlig-vaerdifuld-

skov

https://naturstyrelsen.dk/publikationer/2008/dec/noeglebiotoper-i-skov

eller https://naturstyrelsen.dk/media/nst/67041/No-

eglebiotoper.pdf

https://naturstyrelsen.dk/publikationer/2017/mar/katalog-over-mikrohabitater-paa-traeer/

https://dk.fsc.org/preview.vejledning-til-identifikation-og-operationel-hndtering-af-hje-bevaringsvaerdier-hcver-i-danmark.a-

1431.pdf samt https://dk.fsc.org/dk-dk/certificering/skovcertificering-fm/principper-og-kriterier

https://mst.dk/natur-vand/natur/national-naturbeskyttelse/beskyttede-arter/roedlisten/

https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2018/1466

Side 32 / 142

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 112: Høringsbrev og udkast til to bekendtgørelser om. bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

5.4.2

Guide for National Interpretations of High Conservation Values

. HCV Resource Network,

2019.

Forestry and our cultural heritage

Dokumentation

Der skal foreligge en beskrivelse af, hvordan systemer på kildeområdeniveau sikrer, at kravene er

opfyldt. Hvis feltgennemgangen er udeladt, skal der foreligge en skriftlig begrundelse herfor. Den

anvendte sagkyndige persons navn og uddannelse samt de udarbejdede vurderinger, begrundel-

ser, kort og arbejdsbeskrivelser skal kunne udleveres, hvis verifikator eller tilsynsmyndigheden for-

langer dette.

Certificeringssystemerne SBP, FSC (Forest Management) og PEFC er eksempler på styringssyste-

mer på kildeområdeniveau, som vil kunne anerkendes som dokumentation for, at det særlige dan-

ske krav til biodiversitet er opfyldt for biomasse fra skovbrug.

FSC ”controlled wood” er ikke til-

strækkeligt.

5.4.3

Verifikation

Verifikator skal i sin verifikationsrapport bekræfte, at kravet er opfyldt, og beskrive hvilken doku-

mentation bekræftelsen er baseret på. Hvis certificering med andre ordninger end godkendte frivil-

lige ordninger indgår, skal verifikator angive, hvilke krav, kriterier og indikatorer i certificeringssyste-

met, der vurderes at sikre, at kravet er opfyldt.

Verifikator skal foretage stikprøvekontrol af ovenstående og i den forbindelse efterspørge navne på

sagkyndige samt kort og arbejdsbeskrivelser mv. Der skal foretages mindst én stikprøve pr. oprin-

delsesland. Verifikator skal i verifikationsrapporten beskrive resultatet af stikprøvekontrollen og an-

give, hvor stor en del af leverancerne stikprøverne dækker.

5.5

VE-direktivets bæredygtighedskrav til arealanvendelse og LULUCF

VE-direktivets art. 29, stk. 7 at faste og gasformige biomassebrændsler produceret af biomasse fra

skovbrug fastsætter nedenstående kriterier vedrørende arealanvendelse, ændret arealanvendelse

og LULUCF:

landet eller den regionale organisation for økonomisk integration, hvorfra skovbiomasse

stammer

i) er part i Parisaftalen og

https://hcvnetwork.org/wp-content/uploads/2018/05/2019-HCV-National-Interpretation-Guide.pdf

https://www.foresteurope.org/documentos/heritage.pdf

Side 33 / 142

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 112: Høringsbrev og udkast til to bekendtgørelser om. bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

ii) har forelagt et nationalt bestemt bidrag (NDC, for National Determined Contribution) for De

Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC), som omfatter emissi-

oner og optag i landbrug, skovbrug og arealanvendelse, hvormed det sikres, at ændringer i

kulstoflagrene i forbindelse med hugst af biomasse medregnes i landets forpligtelse til at

mindske eller begrænse drivhusgasemissioner, jf. det nationalt bestemte bidrag,

eller

iii) har indført nationale eller regionale love i overensstemmelse med Parisaftalens art. 5,

som finder anvendelse i fældningsområdet, med henblik på at bevare og øge kulstoflagre og

-dræn, og det dokumenteres, at rapporterede emissioner fra LULUCF-sektoren ikke oversti-

ger optag

hvor den dokumentation, der er omhandlet i dette stykkes litra a), ikke er tilgængelig skal der

være indført systemer til styring på skovbrugets kildeområdeniveau for at sikre, at niveauet

af kulstoflagre og -dræn i skovene opretholdes eller forbedres på lang sigt.

5.5.1

Opfyldelse af VE-direktivets kriterier for arealanvendelse og LULUCF på nationalt ni-

veau (a):

Part i Parisaftalen

For at opfylde VE-direktivets kriterier vedrørende arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og

skovbrug (LULUCF) på a-niveauet skal oprindelseslandet eller den regionale organisation for øko-

nomisk integration være part i Parisaftalen. Om det er tilfældet fremgår af FNs liste over parter i

Parisaftalen

. Hvis det ikke fremgår af denne side, at oprindelseslandet har underskrevet Parisaf-

talen, er kriteriet på a-niveau ikke opfyldt.

NDC, som omfatter LULUCF (ii)

Kriterie a-ii om at oprindelseslandet skal have forelagt et nationalt bestemt bidrag (NDC) for FNs

klimakonvention, som omfatter emissioner og optag i landbrug, skovbrug og arealanvendelse kan

verificeres via FNs NDC register

. Heraf fremgår om landet har forelagt en NDC.

Hvorvidt NDC’en

omfatter emissioner og optag i landbrug, skovbrug og arealanvendelse fremgår af NDC’ens tekst.

NDC’er kan være

udformet på mange måder. Det er ikke nok, at LULUCF eller AFOLU

sektoren

er nævnt i NDC’en,

eller at det fremgår,

at NDC’en dækker ”alle sektorer”.

Hvis kriteriet skal være

opfyldt, skal det eksplicit forklares

i NDC’en,

hvordan LULUCF-sektoren indgår i reduktionsforplig-

telsen, og at denne sektors emissioner og kulstofdræn medregnes i forhold til landets overordnede

reduktionsmål.

Love om at bevare og øge kulstoflagre og

–dræn

samt netto LULUCF-optag (iii)

Kriterie a-iii om at oprindelseslandet har indført nationale eller regionale love i overensstemmelse

med Parisaftalens art. 5 med henblik på at bevare og øge kulstoflagre og

–dræn

er opfyldt, hvis

https://treaties.un.org/Pages/ViewDetails.aspx?src=TREATY&mtdsg_no=XXVII-7-d&chapter=27&clang=_en

https://www4.unfccc.int/sites/ndcstaging/Pages/Home.aspx, https://www4.unfccc.int/sites/ndcstaging/Pages/LatestSubmi-

ssions.aspx

AFOLU = Landbrug, skovbrug og arealanvendelse. AFOLU er landbrug + LULUCF-sektoren

Side 34 / 142

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 112: Høringsbrev og udkast til to bekendtgørelser om. bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

landet har love, der specifikt har til formål at øge skovkulstoflagre og

–dræn

med henblik på at

modvirke klimaforandringer, hvis lovene indeholder relevante tiltag, og hvis der findes en ansvarlig

og troværdig organisation for overvågning og håndhævelse.

Kriterie a-iii kræver desuden dokumentation for, at rapporterede emissioner fra LULUCF-sektoren

ikke overstiger optag. Denne dokumentation kan i nogle tilfælde findes på FNs hjemmeside

, hvor

landespecifikke LULUCF data kan fremsøges

via ”flexible queries”.

Tabel 5.1 nedenfor viser en

oversigt over de sidste 10 års LULUCF emissioner for Danmark samt gennemsnittet for de seneste

5 og 10 år.

Kriteriet om, at rapporterede emissioner fra LULUCF-sektoren ikke overstiger optag, anses for op-

fyldt, hvis den gennemsnitlige emission i de seneste 10 år er negativ. Negative emissioner svarer til

et optag. Som det ses af Tabel 5.1 opfylder Danmark ikke dette kriterium, da Danmark har en posi-

tiv gennemsnitsemission fra LULUCF-sektoren de seneste 10 år.

Tabel 5.1: Danmarks netto CO2-emisioner eller

–optag

de seneste 10 år fra LULUCF-sektoren.

Der skal desuden fremlægges dokumentation for, hvordan LULUCF-emissioner forventes at ud-

vikle sig i fremtiden. Hvis

skovsektoren

forudses at blive en kilde til emissioner i indenfor 10 år,

under den eksisterende lovgivning, kan kravet ikke anses for opfyldt. For EU-lande fremgår de for-

ventede fremtidige emissioner af de nationale ”Forest accounting plans for 2021 – 2030”.

Ikke alle lande opgør emissioner fra LULUCF sektoren. Nogle opgør i stedet udledningen fra

AFOLU sektoren, der indeholder LULUCF-sektoren. Nogle rapporterer ikke deres emissioner såle-

des,

at de kan fremsøges via ”flexible queries”. I så fald kan data

evt. findes i de pågældende lan-

des nationale drivhusgasopgørelser. Disse kan fremsøges på UNFCCCs hjemmeside

under ”Re-

porting and review under the Convention”,

hvor man kan vælge mellem:



National Communications and Biennial Update Reports - non-Annex I Parties

https://unfccc.int/process-and-meetings/transparency-and-reporting/greenhouse-gas-data/ghg-data-unfccc/ghg-data-from-

unfccc

LULUCF-sektor

kategori 4A ”Forestry”

https://unfccc.int/process-and-meetings#:0c4d2d14-7742-48fd-982e-d52b41b85bb0:f666393f-34f5-45d6-a44e-

8d03be236927:cc852874-8331-492c-a332-cc6313dec434

Side 35 / 142

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 112: Høringsbrev og udkast til to bekendtgørelser om. bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler



National Communications and Biennial Reports - Annex I Parties

Greenhouse Gas Inventories - Annex I Parties

Ikke alle lande har fremskrivninger af, hvordan emissioner og optag fra skovsektoren forventes at

udvikle sig i fremtiden.

Hvis ovenfor nævnte data ikke kan findes, kan kriteriet a-iii ikke anses for opfyldt.

5.5.2

Dokumentation

Aktører skal fremlægge følgende dokumentation:



For i: link til den relevante NDC på FNs hjemmeside

For ii: beskrivelse af, hvor i NDC’en det fremgår, hvordan LULUCF-sektoren

indgår i reduk-

tionsforpligtelsen, og at denne sektors emissioner og kulstofdræn medregnes i forhold til

landets overordnede reduktionsmål.

For iii: henvisning/link til de nationale eller regionale love, der specifikt har til formål at øge

skovkulstoflagre og

–dræn

med henblik på at modvirke klimaforandringer, samt henvisning

til den ansvarlige organisation for overvågning- og håndhævelse, samt henvisning/link til

dokumentation for, at rapporterede emissioner fra LULUCF-sektoren ikke overstiger optag.

Verifikation



5.5.3

Hvis hele biomassen er certificeret af en eller flere frivillige ordninger kan verifikator lægge til

grund, at kravene a-i samt a-ii eller a-iii, der følger direkte af VE-direktivet, er dokumenteret opfyldt.

Verifikator skal i så fald udelukkende bekræfte, at hele biomassen er omfattet af godkendte frivillige

ordninger.

Alternativt skal verifikator bekræfte,



For i: at oprindelseslandet er part i Parisaftalen og indgår på FNs liste.

For ii: at oprindelseslandet har en NDC, der indeholder LULUCF-sektoren, og at det heri

forklares hvordan LULUCF-sektoren medregnes i forhold til landets reduktionsmål.

For iii: at der findes dokumentation for, at der findes nationale eller regionale love, der spe-

cifikt har til formål at øge skovkulstoflagre og

–dræn

med henblik på at modvirke klimafor-

andringer, at der findes en ansvarlig organisation for overvågning- og håndhævelse, samt

at rapporterede emissioner fra LULUCF-sektoren ikke overstiger optag

Verifikator skal i sin verifikationsrapport beskrive, hvad der ligger til grund for bekræftelsen.

5.5.4

Opfyldelse af VE-direktivets kriterier for arealanvendelse og LULUCF på kildeområ-

deniveau (b)

Side 36 / 142

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 112: Høringsbrev og udkast til to bekendtgørelser om. bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

Når kriterierne for arealanvendelse og LULUCF ikke kan opfyldes på nationalt niveau (a) kan de i

stedet opfyldes, hvis ”der er

indført systemer til styring på skovbrugets kildeområdeniveau for at

sikre, at niveauet af kulstoflagre og -dræn i skovene opretholdes eller forbedres på lang sigt”.

En økonomisk operatør kan opfylde dette krav ved at tilpasse eksisterende metoder til at vurdere

udviklingen i skovenes kulstoflager og

–optag,

f.eks. de der er udviklet i forbindelse med LULUCF-

reguleringen, og anvende dem på sit kildeområde. Dette kræver, at aktøren

1. Definerer kildeområdet

2. Definerer alle relevante kulstoflagre, over jorden, under jorden, dødt ved, skovbund, og kulstof i

jord

3. Definerer en historisk referenceperiode, f.eks. 2000 - 2009

4. Beskriver forvaltningspraksis i skoven i referenceperioden

5. Kvantificerer kulstoflagre og kulstofoptag i kildeområdet i referenceperioden.

6. Definerer tidsperioden for ”lang sigt”

7. Beskriver forvaltningspraksis i kildeområdet i denne langsigtede tidsperiode

8. Kvantificerer udviklingen i skovkulstoflagre og

–optag

i den langsigtede tidsperiode

9. Sammenligner det gennemsnitlige skovkulstoflager og

–optag

i den fremtidige periode med det

gennemsnitlige skovkulstoflager og

–optag

i referenceperioden.

Hvis det gennemsnitlige skovkulstoflager og

–optag

i den fremtidige langsigtede periode er lig med

eller større end det gennemsnitlige skovkulstoflager og

–optag

i referenceperioden er kravet op-

fyldt.

Den økonomiske operatør skal desuden sikre sig, at skovene er underlagt passende forvaltnings-

planer, som sikrer, at den forventede udvikling i skovkulstoflagre og

–dræn

finder sted.

5.5.5

Dokumentation

Aktøren skal som dokumentation for opfyldelse af kravet om, at niveauet af kulstoflagre og

–dræn

opretholdes på lang sigt, kunne fremlægge det udarbejdede materiale i medfør af punkt 1

–

9 oven-

for. Aktøren skal desuden beskrive de forvaltningsplaner, som skovene er underlagt, og som sikrer,

at den beskrevne udvikling i kulstoflagre

–dræn

vil finde sted.

5.5.6

Verifikation

Hvis biomassen er certificeret af en frivillig ordning kan verifikator lægge til grund, at kravet b, der

følger direkte af VE-direktivet, er opfyldt.

Hvis dette ikke er tilfældet skal verifikator bekræfte, at ovenstående dokumentation for opfyldelsen

af kravet b er fremlagt.

Side 37 / 142

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 112: Høringsbrev og udkast til to bekendtgørelser om. bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

5.6

Dansk krav til klimabæredygtighed af skovbiomasse

Faste og gasformige biomassebrændsler produceret af biomasse fra skovbrug skal opfylde et sær-

ligt dansk klimakrav. Ifølge dette skal det dokumenteres, enten for oprindelseslandet (i) eller for kil-

deområdet (ii), at skovkulstoflageret ikke går tilbage på kortere og mellemlang sigt. Alternativt skal

skovene i kildeområdet være skovcertificerede, eller der må kun anvendes restprodukter.

5.6.1

Opfyldelse af det danske krav til klimabæredygtighed

Det særlige danske krav kan altså opfyldes på tre måder:

a) Det dokumenteres, enten for oprindelseslandet eller for kildeområdet, at skovkulstoflageret ikke

er i tilbagegang.

b) Skovene i kildeområdet er skovcertificerede, eller

c) Der anvendes kun restprodukter.

a) Skovkulstoflageret er ikke i tilbagegang

To former for dokumentation for, at skovkulstoflageret ikke er i tilbagegang i oprindelseslandet eller

kildeområdet kan anvendes:



en opgørelse i en skovstatistik af udviklingen af kulstofmængden i den stående vedmasse

samt i dødt ved, der viser, at skovkulstoflageret ikke er i tilbagegang



dokumentation for at LULUCF-udledninger fra

skovsektoren (Kategori 4A)

i oprindelseslan-

det ikke overstiger optag.

Skovstatistik.

Dokumentationen kan være en national eller en regional skovstatistik eller en skovstatisk for kilde-

området lavet af en uafhængig sagkyndig institution, som viser, at kulstofindholdet i den stående

vedmasse (levende træer over jord) samt evt. i dødt ved i den seneste 5 års periode frem til sene-

ste statistik-år ikke er faldet i forhold til det gennemsnitlige skovkulstoflager i den foregående 5 års

periode eller i forhold til perioden 2015

–

2020. Det er som minimum tilstrækkeligt, at statistikken

indeholder data for

den levende biomasse over jord

(stående vedmasse), men mængden af

dødt

ved

kan inkluderes, såfremt der findes pålidelige data herfor.

LULUCF-emissioner.

Kravet anses for opfyldt, hvis den gennemsnitlige nettoudledning fra skovsektoren (LULUCF kate-

gori 4 A i indberetninger af nationale drivhusgasudledninger til FNs Klimakonvention) set over de

seneste 10 år er 0 eller negativ.

b) Skovene i kildeområdet er skovcertificerede

Det danske krav til klimabæredygtighed kan også opfyldes ved at de skove, som biomassen stam-

mer fra, er skovcertificerede med FSC, PEFC eller tilsvarende skovcertificeringssystem, der inde-

holder krav til den langsigtede forvaltning af skoven, som direkte eller indirekte bidrager til at be-

vare og øge skovens kulstoflager og som skovejeren har forpligtet sig til at leve op til.

c) Der anvendes kun restprodukter

Det danske klimakrav kan også opfyldes ved at dokumentere, at der udelukkende anvendes rest-

produkter.

Side 38 / 142

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 112: Høringsbrev og udkast til to bekendtgørelser om. bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

Med restprodukter menes i denne forbindelse:

1. Træaffald

2. Rester fra træindustri

3. Rester fra anden produktion

4. Restprodukter fra skovbrug, dvs. hugstrester i form af toppe og grene, tyndingstræ mv. At der

er tale om rester fra skovbrug skal desuden dokumenteres på én af følgende to måder, a eller

a. Der anvendes ikke træ over 20 cm i diameter, medmindre der er tale om stormfalds-

træ, træ angrebet af biller eller sygdom, eller

b. Mindre end 50 pct. af den solgte skovbiomasse fra kildeområdet afsættes til energifor-

mål. Undtagelser for procentgrænsen: Situationer, hvor større skovområder dokumen-

teret er ramt af stormfald eller gået ud som følge af bille- eller sygdomsangreb.

5.6.2

Dokumentation

For at skovkulstoflageret ikke er i tilbagegang

Aktøren skal kunne fremlægge en skovstatistik, der viser, at skovkulstoflageret i den levende bio-

masse samt evt. dødt ved ikke er i tilbagegang jf. ovenstående.

Nationale skovstatistikker kan findes på FAOs hjemmeside: fra-data.fao.org.

For lande med et areal på over 1,5 mio km

i størrelse må den anvendte statistik højst være på re-

gionalt niveau, svarende til f.eks. en stat i USA. En skovstatistik for hele USA eller hele Rusland vil

ikke kunne anvendes som dokumentation. Lande større end 1,5 mio. km2 er: Rusland, Canada,

USA, Kina, Brasilien, Australien, Indien, Argentina, Kasakhstan, Algeriet, DR Congo, Grønland,

Saudi-Arabien, Mexico, Indonesien, Sudan, Libyen, Iran og Mongoliet.

Der er mulighed for at fremlægge en skovstatistik for kildeområdet i stedet for en national skovstati-

stik. Denne skal i så fald være lavet af en uafhængig sagkyndig institution.

LULUCF-emissioner

fra skovsektoren kan findes på UNFCCCs hjemmeside under ”flexible que-

ries” (kategori 4

”total per category” eller ”carbon stock above ground”,

net emissions/removals,

aggregate GHG, CO2e) for annex-1 lande eller i de nationale drivhusgasopgørelser for Annex-2

lande.

For at skovene i kildeområdet er skovcertificerede

Kravet kan dokumenteres opfyldt gennem en sporbarhedscertificering, der bekræfter, at skovene i

kildeområdet er certificerede med FSC eller PEFC eller tilsvarende skovcertificeringsordning. SBP

alene er ikke i sig selv tiltrækkeligt som dokumentation, da SBP ikke certificerer skovejerne, men

biomasseproducenterne, som ikke i alle tilfælde har bestemmende indflydelse på skovenes drift på

længere sigt.

For at der kun bruges restprodukter

Aktøren skal kunne fremlægge dokumentation i form af fakturaer i det omfang, der anvendes rest-

produkter fra træindustri eller fra anden produktion.

Side 39 / 142

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 112: Høringsbrev og udkast til to bekendtgørelser om. bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

Aktøren skal kunne fremlægge dokumentation for, at der er tale om restprodukter fra skovbrug.

Dette kan for dokumentationsmetode a, træ under 20 cm i diameter, opfyldes ved, at biomassepro-

ducenten har et styringssystem, der sikrer og dokumenterer dette. Dokumentationen skal opbeva-

res og stilles til rådighed for verifikator eller tilsynsmyndighed på forlangende.

For dokumentationsmetode b, højst 50% af biomassen afsættes til energi, kan kravet opfyldes ved,

at biomasseproducentens kontrakter med alle skovejere i kildeområdet indeholder kravet samt en

forpligtelse for skovejerne til på forlangende at dokumentere de afsatte træmængder til gavntræ og

energitræ. Aktøren skal på forlangende kunne fremvise denne dokumentation. Hvis biomassepro-

ducenten både producerer gavntræ og biomasse, kan det alternativt dokumenteres, at højst 50% af

producentens solgte biomasse i det pågældende kalenderår er afsat til energi.

5.6.3

Verifikation

Verifikator skal bekræfte, at skovkulstoflageret ikke er i tilbagegang, og beskrive den fremlagte do-

kumentation herfor.

Verifikator skal alternativt bekræfte, at biomassen stammer fra skovcertificerede skove og gør rede

for hvilken dokumentation, der foreligger herfor.

Verifikator skal alternativt bekræfte, at kravet om, at der udelukkende anvendes restprodukter, er

opfyldt, foretage stikprøvekontrol af dokumentationen og beskrive denne kontrol.

5.7

Dansk krav om 3. parts verifikation af skovbiomasse

Faste og gasformige biomassebrændsler produceret af biomasse fra skovbrug skal opfylde et sær-

ligt dansk krav om 3. parts verifikation frem til første opsamlingssted for biomassen. Dette kræves

ikke i alle tilfælde i VE-direktivet og kontrolleres derfor ikke nødvendigvis af de frivillige ordninger.

Kravet betyder, at verifikator skal kontrollere, at den biomasse, der opsamles på det første opsam-

lingssted, kommer fra det angivne kildeområde, og at den er af den angivne biomassetype f.eks.

restprodukter fra skovbrug eller stammetræ.

Verifikator kan gøre dette ved med mellemrum at besøge de relevante opsamlingssteder eller ind-

hente anden dokumentation for hvilken biomasse, der opsamles.

Side 40 / 142

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 112: Høringsbrev og udkast til to bekendtgørelser om. bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

6 Krav til træbiomasse fra ikkeskov

Faste og gasformige biomassebrændsler produceret af biomasse fra ikkeskov, fx læhegn og be-

voksede arealer i det åbne land, opfylde et særligt dansk krav om



Reetablering, samt

krav om risikovurdering og risikominimering ift. naturværdier.

Træbiomasse fra ikkeskov skal desuden opfylde krav om dokumentation for biomassetype og geo-

grafisk oprindelse som beskrevet i kapitel 10, og krav til reduktion af drivhusgasemissioner som be-

skrevet i kapitel 9.

1.1.1

Opfyldelse

Kravet om reetablering, anses for opfyldt, hvis der kun sker beskæring, herunder stævning, eller

hvis der aktivt genplantes buske eller træer. Kravet om reetablering kan fraviges, hvis der foreligger

en skriftlig vurdering, der viser, at rydning af hegnet tilgodeser natur og biodiversitet bedre end re-

etablering, eller hvis der er dokumentation for, at et tilsvarende hegn med tilsvarende eller bedre

biodiversitetsmæssig værdi etableres et andet sted. Selvforyngelse er ikke tiltrækkeligt til at opfylde

kravet om reetablering for træ fra områder uden for skove.

Krav om risikovurdering og risikominimering ift. naturværdier anses for opfyldt, hvis et styringssy-

stem på kildeområdeniveau sikrer, at området inden hugst

1. gennemgås i felten af en sagkyndig person, som undersøger om fældningsområdet inde-

holder høj biodiversitet, egnede levesteder for, eller kendte forekomster af særlige dyre-,

plante- eller svampearter, kulturarv, landskabelige eller andre værdier eller om området be-

skytter vandressourcer eller beskytter mod jorderosion.

2. gennemgangen dokumenteres i kort og vejledninger, der bruges af relevant parter, og som

sikrer, at de identificerede værdier beskyttes

Vurderingen skal anvende HCV konceptet (High Conservation Value), jf informationskilderne ne-

denfor, og hvis muligt tage udgangspunkt i eksisterende kort over HCV-områder.

”Særlige

arter” er arter, der fremgår af den danske rødliste over danske plante-, dyre- og svampe-

arter, der er blevet vurderet til at være i risiko for at uddø, og tilsvarende lister i andre lande.

Hvis der er tale om hugstområder af typer, hvor det uden feltgennemgang kan konstateres, at de

ikke vil indeholde høj biodiversitet eller andre af de ovenfor nævnte værdier kan dette begrundes

skriftligt, og feltgennemgangen kan udelades.

Side 41 / 142

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 112: Høringsbrev og udkast til to bekendtgørelser om. bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

Relevante informationskilder:

For Danmark:

- Nøgle til kortlægning af naturmæssigt særlig værdifuld skov

- Nøglebiotoper i skov

- HCV-vejledningen til brug ved FSC-certificering af skov i Danmark

, bilag 1 side 16-18

- Katalog over mikrohabitater på træer

- Rødlisten

- Artsfredningsbekendtgørelsen

- Miljøportalen

- Tinglysningsinformation

Internationalt

- Guide for National Interpretations of High Conservation Values

. HCV Resource Network,

2019 fsa hvordan man finder information om truede arter og beskyttet natur.

- Forestry and our cultural heritage

6.1.1

Dokumentation

Der skal foreligge en beskrivelse af, hvad der er gjort for at identificere særligt udsatte eller værdi-

fulde områder eller arter, og hvordan disse er blevet beskyttet i forbindelse med høsten af bio-

masse. Det kan også være en beskrivelse af, hvordan systemer på kildeområdeniveau sikrer, at

kravet er opfyldt. Den anvendte sagkyndige persons navn og uddannelse samt de udarbejdede

kort og arbejdsbeskrivelser skal kunne udleveres, hvis verifikator eller Energistyrelsen forlanger

dette.

Certificeringssystemer vil i visse tilfælde kunne anerkendes som dokumentation for, at det særlige

danske krav er opfyldt, hvis de eksplicit indeholder krav om beskyttelse af naturværdier i ikkeskov

områder.

6.1.2

Verifikation

Verifikator skal i sin rapport bekræfte, at kriteriet er opfyldt og beskrive hvilken dokumentation vee-

rifikator har baseret sin bekræftelse på. Hvis certificering indgår, skal verifikator angive, hvilke krav,

kriterier og indikatorer i certificeringssystemet, der vurderes at sikre, at kravet er opfyldt.

https://mst.dk/service/publikationer/publikationsarkiv/2017/jun/noegle-til-kortlaegning-af-naturmaessigt-saerlig-vaerdifuld-

skov

https://naturstyrelsen.dk/publikationer/2008/dec/noeglebiotoper-i-skov

eller https://naturstyrelsen.dk/media/nst/67041/No-

eglebiotoper.pdf

https://dk.fsc.org/preview.vejledning-til-identifikation-og-operationel-hndtering-af-hje-bevaringsvaerdier-hcver-i-danmark.a-

1431.pdf samt https://dk.fsc.org/dk-dk/certificering/skovcertificering-fm/principper-og-kriterier

https://naturstyrelsen.dk/publikationer/2017/mar/katalog-over-mikrohabitater-paa-traeer/

https://mst.dk/natur-vand/natur/national-naturbeskyttelse/beskyttede-arter/roedlisten/

https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2018/1466

https://hcvnetwork.org/wp-content/uploads/2018/05/2019-HCV-National-Interpretation-Guide.pdf

https://www.foresteurope.org/documentos/heritage.pdf

Side 42 / 142

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 112: Høringsbrev og udkast til to bekendtgørelser om. bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

Verifikator skal foretage stikprøvekontrol af ovenstående og i den forbindelse efterspørge navne på

sagkyndige samt kort og arbejdsbeskrivelser. Der skal foretages mindst én stikprøve pr. oprindel-

sesland. Verifikator skal i verifikationsrapporten beskrive resultatet af stikprøvekontrollen og an-

give, hvor stor en del af leverancerne stikprøverne dækker.

Side 43 / 142

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 112: Høringsbrev og udkast til to bekendtgørelser om. bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

7 Krav til restprodukter fra træindustri

Faste og gasformige biomassebrændsler produceret af restprodukter fra træindustri f.eks. sav-

smuld, afskær, høvlspåner mv. opfylde de bæredygtighedskrav som i VE-direktivet stilles til bio-

masse fra skovbrug, jf. tabel 1, som ses i uddrag nedenfor. Restprodukter fra træindustri skal desu-

den opfylde drivhusgasbesparelseskrav samt krav om indberetninger af oplysninger mv.

For den enkelte aktør skal dog kun 90 pct. af den anvendte mængde restprodukter fra træindu-

strien i det pågældende år opfylde disse krav beregnet på basis af energiindhold.

Bæredygtighedskravene fremgår af afsnit 5.1, 5.2, 5.3 og 5.5. Krav til reduktion af drivhusgasemis-

sioner opfyldes som beskrevet i kapitel 9 om reduktion af drivhusgasemissioner. Kravet om doku-

mentation for biomassetype og geografisk oprindelse opfyldes som beskrevet i kapitel 10Krav om

indberetning og verifikation. For rester fra træindustri er kravet om angivelse af den geografiske op-

rindelse begrænset til oprindelsesland, uanset landets størrelse.

Opfyldelse af kravene indebærer, at træindustrien skal kende oprindelseslandet for det træ, som

indkøbes og videreforarbejdes, og stille krav til sine leverandører om at opfylde kravene til bære-

dygtighed og dokumentation.

Det særlige danske krav vedrørende biodiversitet, som stilles til skovbiomasse jf. afsnit 5.4, kræves

ikke opfyldt for restprodukter fra træindustrien. Det ekstra danske klimakrav, jf. afsnit 5.6 kræves

heller ikke opfyldt for denne biomassetype. Kravet om 3. parts verifikation frem til første opsam-

lingssted jf. afsnit 5.7 kræves heller ikke opfyldt.

Tabel 1. Over-

sigt over krav

til forskellige

biomasseka-

tegorier.

Bæredygtighedskrav til råmaterialer

Krav til biomasse fra landbrug

Krav til bio-

masse fra skov

Krav til

jord-

kvalitet.

Krav til

arealer,

tet, og

store kul-

stoflagre.

Dansk

krav

græns-

ning af

energi-

afgrø-

der

VE-di-

rekti-

vets

krav

Ekstra

dansk

klima-

krav

Ekstra

dansk

krav ift.

natur-

værdier

mv. for

bio-

masse

fra skov

og ikke-

skov

Krav til

bespa-

relser

af driv-

hus-

gas-

emissi-

oner

Doku-

menta-

tion for

geogra-

fisk op-

rin-

delse.

dansk

krav

om ve-

rifika-

tion

Doku-

menta-

tion for

bio-

masse-

type.

biodiversi- om be-

Restprodukter

fra træindustri

Side 44 / 142

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 112: Høringsbrev og udkast til to bekendtgørelser om. bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

8 Krav til restprodukter fra anden produktion

samt til affald

Restprodukter fra anden industri end træindustri skal opfylde krav om drivhusgasemissionsbespa-

relser jf. tabel 1, som i uddrag er vist nedenfor, samt krav om indberetninger af oplysninger mv.

Affald, herunder kommunalt affald, skal kun opfylde krav om indberetning af oplysninger om bio-

massetype og mængde.

Tabel 1. Over-

sigt over krav

til forskellige

biomasseka-

tegorier.

Krav til

jord-

kvalitet.

Krav til

arealer,

tet, og

store kul-

stoflagre.

Dansk

krav

græns-

ning af

energi-

afgrø-

der

Krav til biomasse fra landbrug

Krav til bio-

masse fra skov

VE-di-

rekti-

vets

krav

Ekstra

dansk

klima-

krav

Ekstra

dansk

krav ift.

natur-

værdier

mv. for

bio-

masse

fra skov

og ikke-

skov

5.1

5.5

5.6

5.4

Bæredygtighedskrav til råmaterialer

Krav til

bespa-

relser

af driv-

hus-

gas-

emissi-

oner

Doku-

menta-

tion for

geogra-

fisk op-

rin-

delse.

Doku-

menta-

tion for

bio-

masse-

type.

biodiversi- om be-

Afsnit i Hånd-

bogen, der be-

skriver kravet.

Restprodukter

fra anden pro-

duktion

Affald herunder

kommunalt

4.2

4.3

4.4

Krav til reduktion af drivhusgasemissioner opfyldes som beskrevet i kapitel 9. Kravet om dokumen-

tation for biomassetype og geografisk oprindelse opfyldes som beskrevet i kapitel 10.

Side 45 / 142

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 112: Høringsbrev og udkast til to bekendtgørelser om. bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

9 Krav til reduktion af drivhusgasemissioner

Ifølge VE-direktivets art. 29 stk. 10 skal drivhusgasemissionsbesparelserne ved anvendelse af bio-

massebrændsler leve op til minimumskrav. Drivhusgasemissionsbesparelsen for biomassebrænds-

ler fastsættes ud fra standardværdier eller gennem en beregningsmetode beskrevet i direktivets

anneks IV (se Bilag A til D i denne Håndbog), og den procentvise besparelse af drivhusgasser be-

regnes i forhold til en fossil reference fastsat i direktivet.

9.1

Krav til drivhusgasemissionsbesparelser

For biomassebrændsler der ikke er baseret på træbiomasse gælder VE-direktivets minimumskrite-

rier for drivhusgasemissionsbesparelser:



70 % for anlæg idriftsat efter 1. januar 2021 indtil 31. december 2025

80 % for anlæg idriftsat efter 1. januar 2026

Anlæg over størrelsesgrænserne, fastsat i kapitel 3.1, der anvender biomassebrændsel fra bio-

masse til produktion af el, varme, køling eller brændsler, herunder opgraderet biogas til gasnettet,

skal dokumentere, at der leves op til minimumskriterierne i direktivet for besparelse af drivhusgas-

ser.

Der stilles særlige danske krav til anlæg, der anvender træbiomasse. Her bliver både nye

og eksi-

sterende anlæg

over de i kapitel 3.1 angivne størrelser, pålagt følgende drivhusgasemissionsbe-

sparelseskrav:



75 % fra 1. januar 2022

80 % fra 1. januar 2025

83 % fra 1. januar 2028

Besparelsen ses i forhold til det fossile alternativ. De fossile emissionsfaktorer fremgår af bilag B

pkt. 19, men vil normalt være 183 gram CO2e/MJ for elproduktion og 80 g CO2e/MJ for varme.

Anlæg over de i kapitel 3.1 angivne størrelser, der ikke anvender træbiomasse, og som idriftsættes

fra den 1. januar 2021 og frem, er som udgangspunkt underlagt de drivhusgasbesparelseskrav,

som er angivet i VE-direktivet.

9.2

Beregning af drivhusgasemissionsbesparelser

Besparelsen i drivhusgasemissionen som følge af anvendelse af biomassebrændsler anvendt i an-

læg, der producerer biomasse til opvarmning, køling og elektricitet, beregnes i overensstemmelse

med VE-direktivets art. 31, stk. 1.

Side 46 / 142

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 112: Høringsbrev og udkast til to bekendtgørelser om. bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

De i kapitel 3 nævnte biomasser er omfattet af kravene og skal dermed indgå i beregningen af driv-

husgasemissionsbesparelserne. Det bemærkes at anvendelsen af kommunalt affald i form af fx kil-

desorteret organisk dagrenovation (KOD) eller kommunalt have-parkaffald ikke er omfattet af driv-

husgasbesparelseskravene hvorfor denne type affald ikke skal indgå i beregningerne.

Ifølge VE-direktivet kan drivhusgasemissionsbesparelsen for faste og gasformige biomasse-

brændsler beregnes via én af de tre metoder beskrevet i Tabel 9.1. Hver metode er beskrevet nær-

mere i de følgende afsnit samt i de tilhørende bilag til denne Håndbog. Bemærk at der i stedet for

beregningen af faktiske værdier (metode 2) kan anvendes programmet Biograce II (se kapitel

9.2.4).

Tabel 9.1 Metoder til beregning af drivhusgasemissionsbesparelsen

Metode 1:

Standardværdier

Standardværdier anven-

des for drivhusgasemissi-

onsbesparelsen

Metode 2:

Faktiske værdier

Faktiske værdier for drivhus-

gasemissionsbesparelsen kan

beregnes via fire forskellige

metoder (a-d) hvori der indgår

input som fx emissioner, emis-

sionsbesparelser, andel af an-

vendt råprodukt, vandindhold,

energiudbytte mm.

1. Alle relevante informationer

om input (se tabel N) til bereg-

ningen haves.

Metode 3:

Sum af faktorer

Drivhusgasemissionsbesparel-

sen beregnes som summen af

de faktorer, der indgår i udreg-

ningen af de faktiske værdier

(metode 2), hvor disagrege-

rede standardværdier (del C)

kan anvendes for nogle fakto-

rer.

For faktorer udregnet via me-

tode 2:

1. Alle relevante informationer

om input til beregningen haves

(se nødvendige

input

til regne-

metoderne under Afsnit 9.2.2 i

Tabel 9.3).

For disaggregerede standard-

værdier:

2. De i Afsnit 9.2.3 (

Tabel 9.4) nævnte råvarer an-

vendes i produktionen

3. Transportafstanden for det

anvendte brændsel, råmateria-

ler og halvfabrikata er kendt.

Beskrivelse

Forudsætninger

for anvendelse

af metoden

1. De årlige emissioner fra

ændringer i det pågæl-

dende areals kulstoflager

pga. ændringer i arealan-

vendelsen skal være lig

med eller mindre end nul

sammenlignet med refe-

rencen i 2008.

2. De i Afsnit 9.2.1 (

Tabel 9.2) nævnte råvarer

anvendes i produktionen.

3. Transportafstanden for

det anvendte brændsel,

Side 47 / 142

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 112: Høringsbrev og udkast til to bekendtgørelser om. bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

råmaterialer og halvfabri-

kata er kendt.

4. For brændsler, der er

forarbejdet under brug af

energi: Kilden til proces-

varme og/eller -el anvendt

til produktion af brændslet

er kendt.

5. For biogas/opgraderet

biogas: der er viden om

hvorvidt efterlagertank er

åben eller lukket, samt

hvilken opgraderingstek-

nologi der anvendes så-

fremt gassen opgraderes.

Se Håndbogens

Bilag:

VE-direktivet

Bilag A

Bilag B

(Værdier fra Bilag C og Bilag

D kan benyttes i nogle tilfælde)

Bilag VI del B og del D

4. For brændsler der er forar-

bejdet under energiforbrug: kil-

den til procesvarme og/eller -el

anvendt til produktion af

brændslet er kendt.

5. For biogas/opgraderet bio-

gas: der er viden om hvorvidt

efterlagertank er åben eller

lukket, samt hvilken opgrade-

ringsteknologi, der anvendes

såfremt gassen opgraderes.

Bilag B og Bilag C

Bilag VI del A

Bilag VI del B pkt 1 og del C

9.2.1

Metode 1: Standardværdier

Ved

metode 1

anvendes standardværdier for drivhusgasemissionsbesparelser for en givet produk-

tionsvej, som er angivet i Bilag A.

Metode 1 kan anvendes i situationer, hvor de årlige emissioner fra ændringer i kulstoflagrene som

følge af ændringer i arealanvendelsen af det pågældende areal siden 2008 er lig med eller mindre

end nul. Standardværdien kan altså kun anvendes, hvis arealets kulstoflager over og i jorden er

uændret eller steget siden 2008. Kulstoflageret er fx uændret, hvis arealanvendelsen er den

samme som i 2008. Der skal kunne forelægges pålidelig og verificerbar dokumentation for den

uændrede arealanvendelse eller for udviklingen i kulstoflageret på arealet. Beregningsmetoden

fremgår af Bilag B punkt d7.

Side 48 / 142

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 112: Høringsbrev og udkast til to bekendtgørelser om. bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

For at kunne anvende standardværdierne skal det pågældende biomassebrændsel være produ-

ceret af én eller flere af de i

Tabel 9.2 nævnte biomasser. Hvis der er anvendt energi, i form af procesvarme og/eller el, til for-

arbejdning af brændslet, skal kilden til denne kendes. Desuden skal transportafstanden for det

anvendte brændsel, og halvfabrikataråprodukter kendes. For biogas og opgraderet biogas kan

det yderligere være nødvendigt at have viden om hvorvidt biogasanlæggets efterlagertank er

åben eller lukket, samt om typen af opgraderingsteknologi (med/uden afgasforbrænding) i til-

fælde med opgraderet biogas (se

Tabel 9.2).

Tabel 9.2 Forudsætninger for anvendelsen af standardværdier under metode 1

Biobrændsel

Træbiomasse

Landbrugs-

biomasse til

el og varme

Biogas

Opgra-

deret

biogas

(biome-

tan)

Biomasse an-

vendt i produktio-

nen

Træflis fra

- Restprodukter fra skov-

brug

- Biomasse fra ikkeskov

- Hurtigvoksende stæv-

ningsskov (eukalyp-

tus/poppel)

- Stammetræ

- Restprodukter fra træin-

dustrien

Træbriketter/pil-

ler fra

- Restprodukter

fra skovbrug

- Biomasse fra

ikkeskov

- Hurtigvok-

sende stæv-

ningsskov

(eukalyp-

tus/poppel)

- Stammetræ

Palmekerne-

mel

Bagassebriket-

ter

Halmpiller

Restprodukter

fra landbruget

Gylle

Majs

Bioaffald

Gylle

Majs

Bioaffald

Side 49 / 142

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 112: Høringsbrev og udkast til to bekendtgørelser om. bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

- Restprodukter

fra træindu-

strien

Kilden til

proces-

varme

og/eller el

Transport-

afstanden

Efterlager-

tank (åben

eller lukket)

Typen af

opgrade-

ringstekno-

logi

Nej

Såfremt den anvendte biomasse fremgår af

Tabel 9.2, samt at den nødvendige viden om biomassebrændslet forefindes, kan standardværdi-

erne for drivhusgasemissionsbesparelser som angivet i VE-direktivets Bilag VI del A, benyttes.

Disse standardværdier kan findes i Håndbogens Bilag A

Nødvendigt med viden om

9.2.2

Metode 2: Faktiske værdier

Ved

metode 2

anvendes formler angivet i Bilag B til at udregne faktiske værdier for drivhusgas-

emissionsbesparelsen. Først beregnes drivhusgasemissionen og dernæst besparelsen. Alternativt

kan programmet Biograce II (se afsnit 9.2.4) benyttes til at udføre beregningen.

Udregning af drivhusgasemissioner

I Bilag B punkt 1 er angivet fire (a-d) metoder, der kan anvendes til beregningen af drivhusgas-

emissioner for hhv:

a) produktion og anvendelse af biomassebrændsler inden konvertering til el, varme eller køling

b) kombineret nedbrydning af forskellige substrater i en biogasanlæg til biogas eller biomethan

c) kombineret nedbrydning af forskellige substrater i en biogasanlæg til el- eller biomethan

d) produktion og anvendelse af biomassebrændsler inklusiv konvertering til el, varme eller køling

Side 50 / 142

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 112: Høringsbrev og udkast til to bekendtgørelser om. bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

I Tabel 9.3 ses et overblik over disse metoder, samt hvilke input hver metode kræver for at kunne

anvendes til beregning af et brændsels drivhusgasemissioner. Emissioner fra drivhusgasserne CO

(kuldioxid), N

O (lattergas) og CH

(metan) skal medregnes og der benyttes de i Bilag B specifice-

rede koefficienter ved beregning af CO

-ækvivalenter.

Tabel 9.3 Beskrivelse af udregning af faktiske værdier for drivhusgasemissioner under metode 2

Metode

Beskrivelse

Udregning af drivhusgasemissio-

ner for produktion og anvendelse

af biomassebrændsler forud for

konvertering til elektricitet, op-

varmning og køling.

Input til beregning

Emissioner fra:

- Udvinding/dyrkning

af råmaterialer

- Årlig ændring i kulstoflager pga ændret arealanvendelse

- Forarbejdning

- Transport og distribution

- Anvendelse af brændslet

Emissionsbesparelser fra:

- Akkumulering af kulstof i jorden via forbedret landbrugsforvaltning

- Opsamling og geologisk lagring af CO2

- Separation og erstatning af CO2

Emissioner fra biomassebrændslets fossile reference

Emissioner fra fremstilling af maskiner og udstyr medregnes ikke

For affalds- og restprodukter sættes drivhusgasemissionen til nul i de pro-

cesser i deres livscyklus, der ligger forud for indsamlingen af disse mate-

rialer.

Udregning af typiske og standard-

værdier for drivhusgasemissioner

per energienhed i tilfælde med

- Energiudbyttet pr kg våd tilførsel af råprodukt (angivet i Bilag)

- Årligt input af frisk substrat i reaktortank

- Substratets gennemsnitlige årlige vandindhold

I emissionerne fra udvinding, høst eller dyrkning af råmaterialerne, indgår emissioner fra følgende: selve udvindings-,

høst- eller dyrkningsprocessen; indsamlingen, tørringen og lagringen af råmaterialerne; svind og lækager; fremstillingen af

kemikalier eller produkter, der benyttes ved udvindingen eller dyrkningen. Opsamling af CO

ved dyrkning af råmaterialer

medregnes ikke.

I emissionerne fra forarbejdning, skal indgå emissioner fra følgende: selve forarbejdningen, svind og lækager; fremstilling

af kemikalier eller produkter, der benyttes ved forarbejdningen, herunder CO

-emissioner svarende til kulstofindholdet af

fossile tilførsler, uanset om de faktisk forbrændes i processen. Emissioner fra tørring af mellemprodukter og

–materialer

skal

indgå, hvis relevant.

Der tages kun hensyn til emissionsbesparelser fra forbedret landbrugsforvaltning hvis der forelægges pålidelig og verifi-

cerbar dokumentation for øget kulstof i jorden eller hvis det med rimelighed kan forventes, at kulstoffet er øget over den pe-

riode hvor de pågældende råmaterialer blev dyrket, på trods af eventuelle emissioner fra fx anvendt gødning og ukrudtsmid-

ler. Direkte måling (evt med brug af repræsentative målinger før anden måling er tilgængelig) af ændringen af kulstof i jor-

den over tid kan udgøre dokumentation.

Side 51 / 142

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 112: Høringsbrev og udkast til to bekendtgørelser om. bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

kombineret nedbrydning af sub-

strater (majs/husdyrgødning/bioaf-

fald) i

biogasanlægget

- Substratets standardvandindhold (angivet i Bilag)

- Samlede standardværdier for emissionen for den givne produktionsvej

(angivet i Håndbogens

Bilag D

eller VE II dir Bilag VI del D)), ud fra vi-

den omkring typen af anvendt procesvarme og/eller -el, om efterlagertan-

ken er hhv. åben eller lukket, og/eller typen af opgraderingsteknologi

(hvis relevant).

Udregning af faktiske drivhusgas-

emissioner forud for konvertering

til elektricitet eller opgraderet bio-

gas/biometan i tilfælde med kom-

bineret nedbrydning af substrater i

biogasanlægget

- Andel af råprodukt tilført reaktortanken ud af den totale tilførsel

Emissioner fra:

- Udvinding/dyrkning af råprodukt

- Transport af råprodukt til reaktortank

- Årlig ændring i kulstoflager pga ændret arealanvendelse

- Forarbejdning

- Transport og distribution af biogas/biometan

- Anvendelse/forbrænding af brændslet

Emissionsbesparelser fra:

- Bedre landbrugsforvaltning af råprodukt

- Opsamling og geologisk lagring af CO2

- Separation og erstatning af CO2

Udregning af driv-

husgasemissioner

per energienhed

ved anvendelsen

af biomasse-

brændsler til el-

produktion, og/el-

ler opvarmning el-

ler køling, i føl-

gende tilfælde (i

–

iv)

i) For energi-

anlæg som

kun leverer

varme

ii) For ener-

gianlæg som

kun leverer

elektricitet

iii) For den

elektriske el-

ler mekani-

ske energi

fra energian-

læg, som le-

verer nytte-

varme

- Samlede drivhusgasemissioner fra brændstoffet inden den afsluttende

konvertering (a)

- Varmeeffektiviteten (den årlige nyttevarmeproduktion divideret med den

årlige tilførsel af brændsel basseret på brændslets energiindhold)

- Samlede drivhusgasemissioner fra brændstoffet inden den afsluttende

konvertering (a)

- Eleffektiviteten (den årlige elproduktion divideret med den årlige tilførsel

af brændsel baseret på brændslets energiindhold)

- Samlede drivhusgasemissioner fra brændstoffet inden den afsluttende

konvertering (a)

- Eleffektiviteten (den årlige elproduktion divideret med den årlige tilførsel

af brændsel baseret på brændslets energiindhold)

- Varmeeffektiviteten (den årlige nyttevarmeproduktion divideret med den

årlige tilførsel af brændsel basseret på brændslets energiindhold)

Brøkdelen af eksergi i elektricitet og/eller mekanisk energi, fastsat til

100 %

- Carnotvirkningsgrad (brøkdel af eksergi i nyttevarmen)

sammen

med elektri-

citet og/eller

"nyttevarme": varme, der produceres med henblik på tilfredsstillelse af en økonomisk begrundet efterspørgsel efter varme

til opvarmning eller køling

Side 52 / 142

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 112: Høringsbrev og udkast til to bekendtgørelser om. bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

mekanisk

energi

iv) For nytte-

varmen fra

energianlæg,

som leverer

varme sam-

men med

elektricitet

og/eller me-

kanisk

energi

- Samlede drivhusgasemissioner fra brændstoffet inden den afsluttende

konvertering (a)

- Eleffektiviteten (den årlige elproduktion divideret med den årlige tilførsel

af brændsel baseret på brændslets energiindhold)

- Varmeeffektiviteten (den årlige nyttevarmeproduktion divideret med den

årlige tilførsel af brændsel basseret på brændslets energiindhold)

Brøkdelen af eksergi i elektricitet og/eller mekanisk energi, fastsat til

100 %

- Carnotvirkningsgrad (brøkdel af eksergi i nyttevarmen)

I stedet for de faktiske værdier af emissionen fra dyrkning af landbrugsbiomasse kan der benyttes

skøn, der bygger på regionale gennemsnit for dyrkningsemissioner indeholdt i de rapporter, der er

omhandlet i VE-direktivs art. 28, stk. 4, eller oplysningerne om de disaggregerede standardværdier

for dyrkningsemissioner i VE-direktivets bilag C (Håndbogens Bilag C). Er der ingen relevante in-

formation i de nævnte rapporter, er det tilladt at beregne gennemsnit på grundlag af lokal land-

brugspraksis, f.eks. ud fra data om grupper af landbrug, som et alternativ til brugen af faktiske vær-

dier.

I stedet for de faktiske værdier af emissioner fra dyrkning og høst af biomasse fra skovbrug kan der

benyttes skøn, der bygger på gennemsnit for dyrknings- og høstemissioner beregnet for geografi-

ske områder på nationalt plan.

De detaljerede formler for metode a

–

d, samt formler for konvertering af forskellige enheder, findes

i Håndbogens Bilag B.

Beregning af drivhusgasemissionsbesparelser

Når drivhusgasemissionerne er beregnet via én af de i tabel N nævnte metoder, kan drivhusgas-

emissionsbesparelsen beregnes. Den endelige beregning af drivhusgasemissionsbesparelsen gen-

nem metode 2 findes i VE II direktivets Bilag IV del B punkt 3, hvor besparelsen udregnes ved

sammenligning med biomassebrændslets fossile alternativ.

Metoden for beregning af drivhusgasemissionsbesparelserne findes videre i denne Håndbogs Bi-

lag B punkt 3.

9.2.3

Metode 3: Sum af faktorer

Ved

metode 3

anvendes de formler der er angivet i VE-direktivets Bilag VI del B, punkt 1 (se me-

tode 2 (a

–

d) i Tabel 9.3). Ved metode 3 er det dog muligt at anvende de disaggregerede stan-

dardværdier i VE II direktivets Bilag VI del C som nogle faktorer i formlerne, så længe alle andre

faktorer er udregnet ud fra metoden fastlagt i bilagets del B (metode 2).

Side 53 / 142

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 112: Høringsbrev og udkast til to bekendtgørelser om. bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

For at kunne anvende bilagets disaggregerede standardværdier

skal det pågældende biomasse-

brændsel være produceret af én eller flere af de i

Side 54 / 142

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 112: Høringsbrev og udkast til to bekendtgørelser om. bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

Tabel 9.4 nævnte biomasser under hhv. træbiomasse, landbrugsbiomasse, biogas eller opgraderet

biogas. Det er i nogle tilfælde nødvendigt at have baggrundsviden om kilden til den procesvarme

og/eller

–el

der er anvendt i produktionen af brændslet, og viden om den afstand brændslet, råva-

rer og halvfabrikata er blevet transporteret. For biogas og opgraderet biogas kan det yderligere

være nødvendigt at have viden om hvorvidt biogasanlæggets efterlagertank er åben eller lukket,

samt om typen af opgraderingsteknologi (med/uden afgasforbrænding) i tilfælde med opgraderet

biogas (se tabel).

Side 55 / 142

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 112: Høringsbrev og udkast til to bekendtgørelser om. bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

Tabel 9.4 Forudsætninger for anvendelsen af disaggregerede standardværdier under metode 3

Biobrændsel

Træbiomasse

Landbrugs-

biomasse til

el og varme

Biomasse anvendt

i produktionen

Træflis fra

- Restprodukter

fra skovbrug,

(herunder rest-

produkter fra

anden produk-

tion og træbio-

masse fra ikke-

skov)

- Hurtigvoksende

stævningsskov

(eukalyptus,

poppel)

- Stammetræ

- Restprodukter

fra træindu-

strien

Kilden til pro-

Nej

Træbriketter/pil-

ler fra

- Restprodukter

fra skovbrug

- Stammetræ

- Restprodukter

fra træindu-

strien

- Træbriketter

fra hurtigvok-

sende stæv-

ningsskov

(eukalyp-

tus/poppel)

Palmekerne-

mel

Bagassebri-

ketter

Halmpiller

Restproduk-

ter fra land-

bruget

Gylle

Majs

Bioaffald

Gylle

Majs

Bioaffald

Biogas

Opgraderet

biogas (biome-

tan)

Nødvendigt med viden om

cesvarme

og/eller el

Transportaf-

standen

Efterlager-

tank (åben

eller lukket)

Typen af op-

graderings-

teknologi

Nej

De disaggregerede standardværdier fra VE-direktivets Bilag VI del C kan findes i Håndbogens Bi-

lag C.

9.2.4

Biograce

Beregningen af drivhusgasbesparelsen kan alternativt til metoderne beskrevet ovenfor, foretages

med programmet Biograce II (https://www.biograce.net/biograce2) som er et excel-baseret pro-

gram udviklet til at beregne drivhusgasemissioner ud fra VE-direktivets principper.

Side 56 / 142

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 112: Høringsbrev og udkast til to bekendtgørelser om. bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

9.3

Beregning af drivhusgasemissionsbesparelser for producenter og importører

af træpiller

Producenter og importører af træpiller, briketter mv. skal, når de sælger biomassebrændslerne vi-

dere til detailhandel, andre salgssteder eller direkte til husholdninger, beregne drivhusgasemissi-

onsbesparelsen efter samme metoder som ovenfor angivet, selvom de ikke anvender træpillerne i

et energianlæg.



Standardværdier efter metode 1 kan anvendes på samme betingelser, idet transportafstan-

den regnes fra oprindelsesområde til det sted biomassebrændslerne leveres til slutkunden.

Faktiske værdier efter metode 2 kan anvendes, idet transportafstanden regnes fra oprin-

delsesområde til det sted biomassebrændslerne leveres til slutkunden, og idet det antages

at træpillerne anvendes til varmeproduktion med en varmeeffektivitet på 90 pct..

Sum af faktorer efter metode 3 kan anvendes, idet transportafstanden regnes fra oprindel-

sesområde til det sted biomassebrændslerne leveres til slutkunden, og idet ikke-CO2 ud-

ledningerne fra anvendelsen af biomassebrændslet indregnes med 0,3 g CO2e/mj.



Producenter eller importører af træpiller, briketter mv., der sælger biomassebrændsler videre til ak-

tører, som er omfattet af denne Håndbogs drivhusgasbesparelseskrav, skal ikke selv indberette

drivhusgasbesparelsen for pågældende mængde af biomassebrændsler. I stedet skal de nødven-

dige oplysninger om drivhusgasudledninger mv. videregives til kunden til brug for dennes indberet-

ning. Producenter og leverandører af træpiller, briketter mv. skal dog i indberetningen oplyse hvilke

mængder, der er solgt til omfattede aktører.

De vil også kunne anvende BioGrace, idet varmeeffektiviteten sættes til 90 pct. og transportafstan-

den regnes til det sted biomassebrændslet leveres til slutkunden.

9.4

Beregninger og standardværdier for rester fra anden produktion og biomasse

fra ikkeskov.

Ved beregning af drivhusgasemissionsbesparelser for restprodukter fra anden produktion og bio-

masse fra ikkeskov kan samme standardværdier og disaggregerede standardværdier som for bio-

masse fra restprodukter fra skovbrug anvendes.

9.5

Krav til verifikation af besparelser af drivhusgasemissioner

Verifikator skal lave stikprøvekontrol.

Side 57 / 142

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 112: Høringsbrev og udkast til to bekendtgørelser om. bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

Krav om indberetning og verifikation

10.1

VE-direktivets krav

Ifølge VE-direktivet skal medlemsstaterne træffe foranstaltninger til at sikre, at de økonomiske ak-

tører forelægger pålidelige oplysninger om overholdelsen af de drivhusgasemissionsbesparelses-

tærskler og de bæredygtighedskriterier og kriterier for besparelse af drivhusgasemissioner.

Medlemsstaterne skal sikre, at de økonomiske aktører efter anmodning stiller de data, der blev an-

vendt til at udarbejde oplysningerne, til rådighed for den relevante medlemsstat. Medlemsstaterne

skal kræve af de økonomiske aktører, at de sørger for en tilstrækkelig standard for en uafhængig

kontrol af de oplysninger, de forelægger, og at de dokumenterer, at dette er blevet gjort.

Ifølge direktivet skal kontrollen bekræfte, at de systemer, der anvendes af de økonomiske aktører,

er nøjagtige, pålidelige og sikret mod svindel, herunder ved en kontrol, som sikrer, at materialer

ikke bevidst ændres eller kasseres, så partiet eller en del deraf kan blive til affald eller et restpro-

dukt.

Endelig følger det af direktivet, at oplysninger om geografisk oprindelse og typen af råprodukt for

biomassebrændslerne skal stilles til rådighed for forbrugerne på operatørernes, leverandørernes

eller de relevante kompetente myndigheders websteder og ajourføres en gang om året.

10.2

Det danske kontrolsystem

Det danske kontrolsystem bygger på indberetning, certificering efter en EU godkendt frivillig ord-

ning og verifikation.

Omfattede aktører skal hvert år indberette oplysninger til Energistyrelsen om geografisk oprindelse,

type af råprodukt og om opfyldelse af krav for al biomasse anvendt, produceret eller importeret i

det foregående år. Rapporteringen er nærmere beskrevet i afsnit 10.4. for træbiomasse og 10.5 for

landbrugsbiomasse.

Virksomhederne skal sørge for, at oplysningerne bliver kontrolleret af den uafhængige kontrollant,

verifikatoren, før de indberettes til Energistyrelsen. Verifikator skal kontrollere, at de oplysninger,

virksomheden angiver, herunder om opfyldelsen af bæredygtighedskrav og drivhusgasbesparel-

seskrav, er korrekte og fyldestgørende i forhold til retningslinjerne i denne Håndbog.

I det omfang, den leverede biomasse stammer fra leverandører, som er certificerede under en EU-

godkendt frivillig ordning, vil verifikator kunne basere sig på denne certificering for så vidt angår op-

fyldelsen af de krav, der indgår i VE-direktivet. Verifikator vil i så fald alene skulle kontrollere, at

biomassen hidrører fra certificerede aktører, samt at de relevante ekstra danske krav til bæredyg-

tighed mv. er opfyldt. Verifikator kan dog bede aktøren eller den frivillige certificeringsordning om

Side 58 / 142

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 112: Høringsbrev og udkast til to bekendtgørelser om. bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

yderligere oplysninger vedrørende opfyldelsen af krav jf. retningslinjerne i denne Håndbog. Det kan

fx være relevant i forhold til de særlige danske krav, herunder det ekstra danske krav om 3. parts

verifikation frem til første opsamlingspunkt for biomasse fra skov, som er beskrevet i afsnit 5.7.

Der kan foretages såkaldt "efterfølgende" kontrol. Dette indebærer, at kontrollen gennemføres, ef-

ter at produkterne er leveret fra de pågældende producenter i produktionskæden. Kontrollen foreta-

ges normalt via en risikobaseret stikprøveudtagning, og derfor vil ikke alle data blive kontrolleret.

Verifikator vurderer, på baggrund af retningslinjer angivet i denne Håndbog, hvilket omfang prøve-

udtagningen skal have. Efterfølgende kontrol bør dog suppleres med stikprøvevis besøg på rele-

vante produktion- og opsamlingssteder.

Hvis en eller flere aktører i produktionskæden ikke er certificeret i henhold til en godkendt frivillig

ordning, skal leverancen fra de pågældende leverandører også underkastes en efterfølgende kon-

trol.

Efter kontrol skal verifikator fremkomme med en erklæring, som bekræfter overholdelse af kravene

og en verifikationsrapport. Erklæringen skal indsendes til Energistyrelsen sammen med indberet-

ningen.

Det anbefales, at virksomhederne tager kontakt til en verifikator på et tidligt tidspunkt i forhold til

levering af produkterne og indgåelse af kontrakter herom, således at det kan sikres, at de relevante

oplysninger og den relevante dokumentation vil kunne fremskaffes, og at de nødvendige dokumen-

tationssystemer er på plads.

10.3

Krav til verifikator

Verifikatorer skal være akkrediteret til at udføre certificering efter:

For skovbiomasse:

- mindst én skovcertificeringsordning, f.eks. FSC eller PEFC, og

- mindst én sporbarheds certificeringsordning, f.eks. SBP, samt være EUTR

”monitoring

or-

ganisation”.

For landbrugsbiomasse:

- mindst én landbrugscertificeringsordning, f.eks. ISCC eller RedCERT

Energistyrelsen kan beslutte at andre ordninger end de her nævnte kan være kvalifikationsgrund-

lag for verifikator. Energistyrelsen vil offentliggøre en liste over disse ordninger på styrelsens hjem-

meside.

Side 59 / 142

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 112: Høringsbrev og udkast til to bekendtgørelser om. bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

10.4

Indhold i indberetningen for træbiomasse

Omfattede aktører skal hvert år indberette deres biomasseforbrug, import eller

–produktion

af træ-

biomasse og oplysninger om overholdelsen af bæredygtighedskrav og krav om drivhusgasemissi-

onsbesparelser i det foregående kalenderår.

Indberetning skal ske første gang senest 1. april 2023 for kalenderåret 2022 og derefter hvert år

den 1. april. Indberetningen kan blive elektronisk eller i tabelform (regneark).

Indberetningen skal ledsages af en erklæring fra verifikator, som bekræfter, at bæredygtighedskrav

mv. er opfyldt. Desuden skal verifikator lave en verifikationsrapport til aktøren, jf Figur 10.1:

Indberetning

Verifikator

erklæring

Verifikations-

rapport

Figur 10.1: De omfattede aktører er ansvarlige for at udarbejde en årlig verificeret indberetning.

Verifikator udarbejder desuden er verifikationsrapport til virksomheden.

Indberetningen udarbejdes for hver virksomhed og kan altså omfatte virksomhedens samlede for-

brug af biomasse til et eller flere værker eller anlæg, som virksomheden ejer, dog under forudsæt-

ning af, at transportafstanden til de enkelte anlæg er indregnet i drivhusgasberegningen.

For producenter og importører af træpiller skal indberetningen omfatte den samlede import eller

produktion af træpiller det foregående kalenderår. Det skal af indberetningen fremgå, hvor stor en

del af den importerede eller producerede mængde, der er afsat til aktører, som er omfattet af kra-

vene i denne Håndbog, og dermed hvor stor en del, der er afsat til ikke-omfattede aktører.

Indberetningen skal indeholde en beskrivelse af virksomheden:

- antal værker, samlet forbrug og produktion

- oplysninger om CVR/CPR-nummer, adresse, GSRN-nr mv.

- virksomhedens sporbarhedssystem og/eller Due Diligencesystem.

Indberetningen skal indeholde en tabel med følgende oplysninger for hvert parti biomasse: biomas-

setype, mængde (ton, MJ), geografisk oprindelse (land, region, kildeområde), certificering, drivhus-

gasudledning (gram CO2 pr MJ), drivhusgasemissions-besparelse (%) samt oplysninger om opfyl-

delse af bæredygtighedskravene. Metode til beregning af drivhusgasemissionen skal fremgå, og

om der er foretaget iLUC vurdering, hvis der er brugt standardværdier.

Biomasssetyper

Træbiomassen skal kategoriseres i typer dvs. flis, træpiller/briketter, brænde mv. fra hhv.

Side 60 / 142

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 112: Høringsbrev og udkast til to bekendtgørelser om. bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

10.

Restprodukter fra skovbrug

Stammetræ

Hurtigvoksende stævningsskov (eukalyptus)

Hurtigvoksende stævningsskov (poppel gødet)

Hurtigvoksende stævningsskov (poppel ugødet)

Træbiomasse fra landbrug,

Restprodukter fra træindustri

Restprodukter fra anden produktion

Affaldstræ

Træbiomasse fra ”ikkeskov”

Desuden skal oplyses oplyses

1. Type af skov (primær naturskov, seminaturskov, plantage)

2. Type af operation (afsluttende hugst, tynding)

3. Træarter (løv, nål)

Energistyrelsen vil på baggrund af indberetningerne offentliggøre opgørelser af Danmarks samlede

forbrug af biomasse fordelt på biomassetyper og geografisk oprindelse, drivhusgasemissionsbe-

sparelser mv. Indberetningerne vil ligge til grund for indberetninger til EU som følge af Governance-

forordningen

og blive anvendt til nødvendige afrapporteringer som følge af klimaloven

. Oplys-

ningerne vil desuden danne basis for en evaluering af bæredygtighedskravene i 2023.

Erklæring af verifikator, indhold

I erklæringen konkluderer verifikator



om oplysningerne i indberetningen er retvisende, herunder om kravene til sporbarhed, fuld-

stændighed, pålidelighed, og nøjagtighed er opfyldt,

om virksomhedens forbrug af biomasse har opfyldt bæredygtighedskriterier, som beskrevet

i denne Håndbog eller via frivillige ordninger

om virksomheden har opfyldt kriterierne vedr. drivhusgasemissioner, som beskrevet i

denne Håndbog.

erklæring om, at verifikator ikke har fået kendskab til forhold, der indikerer, at der kan være

væsentlige fejl, under forudsætning af et passende undersøgelsesniveau.

Verifikator udfører verifikationsprocessen i overensstemmelse beskrivelsen i afsnit 10.6.1 og op-

summerer i erklæringen, hvad vurderingen er baseret på. For at sikre ensartethed af kontrol mel-

lem virksomhederne, indeholder Bilag E til denne Håndbog vejledning om de oplysninger, der skal

indgå i verifikators erklæring.

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) 2018/1999 af 11. december 2018 om forvaltning af ener-

giunionen og klimaindsatsen, artikel 20 og bilag IX del 1.

LOV nr 965 af 26/06/2020

Side 61 / 142

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 112: Høringsbrev og udkast til to bekendtgørelser om. bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

Energistyrelsen forventer, at alle de ønskede oplysninger i Bilag E er omfattet af erklæringen. Hvis

der ikke er dokumentation for et bestemt punkt, vil Energistyrelsen på baggrund af verifikators for-

klaring om årsagen til den manglende dokumentation og manglens alvorlighed, vurdere konse-

kvenserne heraf.

Verifikationsrapport

Verifikator indsender en rapport ud over erklæringen til deres klient (virksomheden). Verifikator be-

skriver uddybende i verifikationsrapporten, hvordan virksomhedens oplysninger er kontrolleret.

Herunder:

Evalueringsprocessen

Observationer om virksomhedens system til indsamling af oplysninger om overholdelse af

bæredygtighedskriterierne

Interessentinddragelse

Observationer vedr. sporbarhed

Beskrivelse af, hvordan korrekt opgørelse af mængder og biomassetyper sikres

Oplysninger om hvordan kriterieopfyldelsen er vurderet, jf. kravene til verifikation under de

enkelte kriterier

Evt. beskrivelse af baggrundsdata, som ikke indgår i indberetningen, som vurderingen er

baseret på.

Evt. anbefalinger om forbedringer til virksomheden

Dokumentation for at Energistyrelsens kvalifikationskrav til verifikator er opfyldt.

Formålet med sådanne oplysninger er at gøre det nemmere for virksomhederne at forstå proces-

sen og forbedre resultaterne. Herudover øger sådanne oplysninger verifikators muligheder for at

overføre viden til den virksomhed, som indsender den årlige indberetning. Verifikators rapport sen-

des til de ansvarlige fra den indberettende virksomhed. Verifikationsrapporten er ikke en del af den

årlige indberetning, men udleveres til tilsynsmyndigheden på forlangende.

10.5

Indhold i indberetningen for biomasse fra landbrugsarealer

Én gang årligt skal alle omfattede aktører indberette deres biomasseforbrug, og oplysninger om

overholdelsen af bæredygtighedskrav og krav om drivhusgasemissionsbesparelser i det foregå-

ende indberetningsår.

Tidspunkt for indberetning:

Virksomheder, der anvender biogas produceret af biomasse fra landbrugsarealer, skal ind-

berette hvert år den

1. september,

med første indberetning d. 1. september 2022

Øvrige virksomheder, der anvender biomasse fra landbrugsarealer til andre energiformål,

skal indberette hvert år den

1. april,

med første indberetning d. 1. april 2023.

Indberetningsdatoerne er forsøgt fastlagt, så de flugter tidsmæssigt med andre allerede eksiste-

rende indberetninger der omfatter flere af de samme aktører. Indberetningen kan blive elektronisk

eller i tabelform (regneark).

Side 62 / 142

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 112: Høringsbrev og udkast til to bekendtgørelser om. bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

Indberetningen skal ledsages af en erklæring fra verifikator, som bekræfter, at bæredygtighedskrav

mv. er opfyldt. Desuden skal verifikator lave en verifikationsrapport til aktøren, jf. Figur 10.2:

Indberetning

Verifikator

erklæring

Verifikations-

rapport

Figur 10.2: De omfattede aktører er ansvarlige for at udarbejde en årlig verificeret indberetning.

Verifikator udarbejder desuden er verifikationsrapport til virksomheden.

Indholdet i indberetningen, verifikatorerklæringen samt verifikationsrapporten beskrives i det føl-

gende.

Indberetningen

Indberetningen udarbejdes for hver omfattet aktør. For landbrugsbiomasse skal nedenstående op-

lysninger indgå i indberetningen.

Indhold

1) Informationer om virksomheden:

- CVR/CPR-nummer

- Anlægsnavn og adresse

- GSRN-nr.

- Kontaktperson

- Samlet produktion og forbrug

- Beskrivelse af sporbarhedssystem

2) Indberetning af biomasser:

- Samlet forbrug af landbrugsbiomasse det foregående indberetningsår opdelt på

biomassetyper og mængder af hver type

- Geografisk oprindelse

- Angivelse af om bæredygtighedskriterierne er opfyldt

- Oplysning om hvilken andel af biomassen, der er certificeret, samt certificerings-

ordning

- Oplysning om hvilken andel af biomassen for hvilken der foreligger alternativt do-

kumentation til certificering.

3) For værker/anlæg idriftsat efter 1. januar 2021 skal indberetningen yderligere indeholde:

Drivhusgasemissions-besparelse, samt beregningsmetode.

4) Verifikatorerklæring (se indhold beskrevet nedenfor)

Side 63 / 142

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 112: Høringsbrev og udkast til to bekendtgørelser om. bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

Energistyrelsen vil på baggrund af indberetningerne offentliggøre opgørelser af Danmarks samlede

forbrug af biomasse fordelt på biomassetyper og geografisk oprindelse. Indberetningerne vil ligge

til grund for indberetninger til EU som følge af Governance-forordningen

og blive anvendt til nød-

vendige afrapporteringer som følge af klimaloven

Verifikatorerklæring

Verifikators erklæring skal vedlægges indberetningen.

I erklæringen konkluderer verifikator



om oplysningerne i den årlige indberetning er retvisende, herunder om kravene til sporbar-

hed, fuldstændighed, pålidelighed, og nøjagtighed er opfyldt,



om aktørens forbrug af biomasse har opfyldt bæredygtighedskriterier, som beskrevet i

denne Håndbog eller via frivillige ordninger (Se tabel i Bilag E)



om de angivne mængder af anvendte energiafgrøder i produktionen er retvisende



hvis relevant, om aktøren har opfyldt kriterierne vedrørende drivhusgasemissioner, som

beskrevet i denne Håndbog.



erklæring om, at verifikator ikke har fået kendskab til forhold, der indikerer, at der kan være

væsentlige fejl, under forudsætning af et passende undersøgelsesniveau.

Verifikator udfører verifikationsprocessen i overensstemmelse beskrivelsen i afsnit 10.6.1 og op-

summerer i erklæringen, hvad vurderingen er baseret på.

For at sikre ensartethed af kontrol mellem virksomhederne, indeholder Bilag E til denne Håndbog

vejledning om de oplysninger, der skal indgå i verifikators erklæring.

Energistyrelsen forventer, at alle de ønskede oplysninger i Bilag E er omfattet af erklæringen. Hvis

der ikke er dokumentation for et bestemt punkt, vil Energistyrelsen på baggrund af verifikators for-

klaring om årsagen til den manglende dokumentation og manglens alvorlighed, vurdere konse-

kvenserne heraf.

Verifikationsrapport

Verifikator indsender en rapport ud over erklæringen til deres klient (virksomheden). Verifikator be-

skriver uddybende i verifikationsrapporten, hvordan virksomhedens oplysninger er kontrolleret.

Herunder:

Evalueringsprocessen

Observationer om virksomhedens system til indsamling af oplysninger om overholdelse af

bæredygtighedskriterierne

Interessentinddragelse

Observationer vedr. sporbarhed

Beskrivelse af, hvordan korrekt opgørelse af mængder og biomassetyper sikres

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) 2018/1999 af 11. december 2018 om forvaltning af ener-

giunionen og klimaindsatsen, artikel 20 og bilag IX del 1.

LOV nr 965 af 26/06/2020

Side 64 / 142

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 112: Høringsbrev og udkast til to bekendtgørelser om. bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

Oplysninger om hvordan kriterieopfyldelsen er vurderet, jf. kravene til verifikation under de

enkelte kriterier

Evt. beskrivelse af baggrundsdata, som ikke indgår i indberetningen, som vurderingen er

baseret på.

Evt. anbefalinger om forbedringer til virksomheden

Dokumentation for at Energistyrelsens kvalifikationskrav til verifikator er opfyldt.

Formålet med sådanne oplysninger er at gøre det nemmere for virksomhederne at forstå proces-

sen og forbedre resultaterne. Herudover øger sådanne oplysninger verifikators muligheder for at

overføre viden til virksomheden. Verifikators rapport sendes til de ansvarlige fra den indberettende

virksomhed. Verifikationsrapporten er ikke en del af den årlige indberetning, men udleveres til til-

synsmyndigheden på forlangende.

10.5.1

Indberetning af brugen af energiafgrøder og andre biomasser i støtteberettiget bio-

gasproduktion

Anlæg med kapacitet under 2 MW

Anlæg der anvender støtteberettiget biogas og som har en samlet nominel indfyret termisk effekt

på under 2 MW skal alene leve op til kravet om begrænsning af energiafgrøder i biogasproduktio-

nen som beskrevet i afsnit 4.1.2.

Alle aktører der anvender støtteberettiget biogas skal én gang årligt den 1. september, indberette

alle typer og mængder af biomasser der er anvendt i biogasproduktionen fra 1. august forrige år til

31. juli samme år.

De informationer der indberettes under disse kategorier benyttes til at udregne og kontrollere den

samlede andel af energiafgrøder anvendt i biogasproduktionen. Energistyrelsen kan yderligere på

baggrund af indberetningerne offentliggøre opgørelser af Danmarks samlede forbrug af biomasse

fordelt på biomassetyper. Indberetningerne vil ligge til grund for indberetninger til EU som følge af

Governance-forordningen

og blive anvendt til nødvendige afrapporteringer som følge af klimalo-

ven

Udover indberetningen af biomasser skal hver støttemodtager udfylde en tilskudsmodtagerblanket

der indeholder følgende informationer:

•

Tilskudsmodtagers navn

•

Anlæggets navn

•

CVR/CPR-nummer

•

Adresse

•

GSRN-nr

•

Kontaktoplysninger (email og telefon)

•

Forbrugt biogas i perioden

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) 2018/1999 af 11. december 2018 om forvaltning af ener-

giunionen og klimaindsatsen, artikel 20 og bilag IX del 1.

LOV nr 965 af 26/06/2020

Side 65 / 142

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 112: Høringsbrev og udkast til to bekendtgørelser om. bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

•

Leveret mængde støtteberettiget energi

For el-producerende anlæg, hvorvidt der anvendes øvrige brændsler end biogas på anlæg-

get

Hvorvidt tilskudsmodtager kun forbruger egenproduceret biogas

Anlæg med kapacitet på 2 MW eller derover

Anlæg der anvender støtteberettiget biogas og som har en samlet nominel indfyret termisk effekt

på 2 MW eller derover skal opfylde bæredygtighedskravene beskrevet i afsnit 4.2 og 4.3 og krav

om drivhusgasemissionsbesparelse beskrevet i kapitel 9. Disse anlæg skal yderligere leve op til

kravet om begrænsning af energiafgrøder i biogasproduktionen som beskrevet i afsnit 4.1.2. og af-

snit 4.4.

Alle aktører der anvender støtteberettiget biogas skal én gang årligt den 1. september, indberette

alle typer og mængder af biomasser der er anvendt i biogasproduktionen fra 1. august det forrige

år til 31. juli samme år. Denne indberetning er sammenkørt med indberetningen af forbruget af

landbrugsbiomasse som beskrevet i forrige afsnit 10.5, hvorfor biomassetyper der allerede er ind-

berettet under landbrugsbiomasse kun skal fremgå én gang af indberetningen.

Der indberettes for biomasse fra landbrugsarealer under afsnit 10.5. for hvilke der er skærpede

krav til de data der skal indberettes. For de øvrige biomassetyper der ikke stammer fra landbrugs-

arealer, er det ikke nødvendigt at angive biomassens geografiske oprindelse eller hvorvidt biomas-

sen er certificeret.

De informationer der indberettes under disse kategorier benyttes til at udregne og kontrollere den

samlede andel af energiafgrøder anvendt i biogasproduktionen. Energistyrelsen vil yderligere på

baggrund af indberetningerne offentliggøre opgørelser af Danmarks samlede forbrug af biomasse

fordelt på biomassetyper. Indberetningerne vil ligge til grund for indberetninger til EU som følge af

Governance-forordningen

og blive anvendt til nødvendige afrapporteringer som følge af klimalo-

ven

Erklæring af verifikator og verifikationsrapport

Anlæg med kapacitet under 2 MW

Intet krav om verifikatorerklæring eller verifikationsrapport

Anlæg med kapacitet på 2 MW eller derover

Verifikatorerklæring og verifikationsrapport udarbejdet jævnfør afsnit 10.5 indeholder oplysninger

om hvorvidt aktørens forbrug af energiafgrøder har opfyldt kravet om begrænset anvendelse samt

om de angivne mængder af anvendte energiafgrøder i produktionen er retvisende.

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) 2018/1999 af 11. december 2018 om forvaltning af ener-

giunionen og klimaindsatsen, artikel 20 og bilag IX del 1.

LOV nr 965 af 26/06/2020

Side 66 / 142

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 112: Høringsbrev og udkast til to bekendtgørelser om. bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

10.6

Aktørernes håndtering af dataindsamling, indberetning og kontrol

For at kunne fremlægge pålidelige bæredygtighedsoplysninger i forbindelse med indberetningen til

Energistyrelsen bør virksomhederne sikre, at de og deres leverandører har etableret effektive sy-

stemer til at kunne indberette, indhente og opbevare tilstrækkelig og relevant dokumentation for op-

lysningerne.

Energistyrelsen anbefaler, at virksomhederne udpeger en kontaktperson med ansvar for indberet-

ning af bæredygtighedsoplysninger.

Alle aktører i produktionskæden skal have etableret et dokumentstyringssystem. Det betyder, at de

skal have et kontrollerbart system til dokumentation af de oplysninger, de videregiver, at dokumen-

tationen skal gemmes i mindst fem år, og at de skal påtage sig ansvaret for at stille dokumentation

og andre oplysninger til rådighed for verifikator og tilsynsmyndighed.

Det er god praksis at:

holde kontakt med aktørerne i produktionskæden for at sikre bevidsthed om behovet for

samarbejde og for kontrollerbar efterlevelse af massebalanceprincipperne,

fremlægge data på en overskuelig måde og så konsistent som muligt over årene (men

med plads til forbedringer af metoden),

sikre, at ansvaret for levering af oplysninger er pålagt de relevante aktører,

kortlægge dataflowet inden for virksomheden og i produktionskæden

sikre tilstrækkelige kontroller vedrørende data,

dokumentere systemet (hvem gør hvad, hvornår m.v.),

sikre sporbarhed af data over tid

muliggøre at relevant viden fra eksterne interessenter inddrages

Organisering af kontrol

Alle virksomheder skal indgå aftale med en verifikator om verifikation. Verifikation kræver, at virk-

somheden gennemgår følgende trin:

Trin 1

Trin 2

Trin 3

Trin 4

Trin 5

Trin 6

Trin 7

Indgå aftale med en verifikator, som opfylder kvalifikationskravene

Forelægge relevante oplysninger om biomasser og bæredygtighed for verifikator

Forelægge understøttende oplysninger og dokumentation, som virksomheden er i be-

siddelse af.

Tillade besøg fra verifikator

Svare på alle verifikators spørgsmål

Korrigere eventuelle væsentligt forkerte oplysninger, som verifikator har opdaget.

Forelægge verifikators erklæring for Energistyrelsen sammen med den årlige indberet-

ning

Side 67 / 142

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 112: Høringsbrev og udkast til to bekendtgørelser om. bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

Verifikationsprocessen kan vare flere uger eller længere, især hvis produktionskæden er kompleks

eller lang, og hvis svar på spørgsmål fra verifikator trækker ud. Energistyrelsen anbefaler, at virk-

somheder så tidligt som muligt i processen finder deres uafhængige verifikatorer, dvs. i god tid før

fristen for indsendelse af den årlige indberetning til Energistyrelsen.

10.6.1

Verifikation af indberetningen

Verifikator skal kontrollere alle oplysninger i den årlige indberetning og den underliggende doku-

mentation herfor. Kontrollen omfatter f.eks. følgende oplysninger:

Oplysninger vedrørende hvert parti af biomasse



Mængde af leveret biomasse (tons, MJ)

Biomassetype

Produktionsproces

Geografisk oprindelse

Frivillig certificeringsordninger

Dokumentation for overholdelse af bæredygtighedskriterier, jf krav i denne Håndbog

Dokumentation for reduktion i drivhusgasser og dertil hørende baggrundsdata, hvis der an-

vendes faktiske værdier

Hvor relevant, dokumentation for vurdering af iLUC, hvis der anvendes standardværdier

Dokumenter som dokumenterer overholdelse af massebalanceprincipperne

Verifikator skal benytte følgende kriterier:

1. Sporbarhed

a. Kan de indberettede oplysninger spores tilbage til aktøren eller aktørerne, som har

genereret de oprindelige oplysninger gennem et massebalancesystem?

b. Findes der tilstrækkelig og relevant dokumentation, som understøtter alle indberet-

tede oplysninger, dvs. foreligger der oplysninger, som dokumenterer overholdelse

af alle krav til bæredygtighed, drivhusgasbesparelser og massebalance?

2. Fuldstændighed

a. Foreligger der oplysninger om alle partier af biomasser?

b. Afspejler indberetningen den samlede mængde biomasse, som virksomheden har

leveret?

3. Pålidelighed

a. Er der anvendt pålidelige metoder til beregning og indberetning af faktiske CO2-

data?

b. Er de indberettede råmaterialetyper til biobrændstof fra aktører højere oppe i pro-

duktionskæden repræsentative for de faktiske råmaterialer, der er leveret?

c. For biobrændstof leveret med specifikke oplysninger om råmaterialeblanding

(f.eks. ved blanding af tekniske årsager) svarer de indberettede bæredygtigheds-

oplysninger da til den faktiske råmaterialesammensætning?

4. Nøjagtighed

a. Er de indberettede oplysninger indsamlet på en grundig og fejlfri måde

Side 68 / 142

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 112: Høringsbrev og udkast til to bekendtgørelser om. bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

Ikke alle disse kriterier vil være relevante for alle indberetninger (f.eks. benytter ikke alle virksom-

heder faktiske data for CO2-emissioner). Endvidere kan nogle verifikatorer vælge at anvende yder-

ligere kriterier.

Bortset fra de oplysninger, som indberettes eller som kontrolleres af verifikator, kan dokumentation

for oplysninger, herunder for overholdelse af bæredygtighedskriterierne, forblive hos den aktør i

kæden, som dokumentationen vedrører, og skal således ikke videregives til de følgende led i pro-

duktionskæden. Al dokumentation skal imidlertid opbevares og på forlangende gøres tilgængelig i

forbindelse med verifikationen eller Energistyrelsens tilsyn. Der kan f.eks. være landkort, fakturaer,

oplysninger om drivhusgasemissioner, certifikater m.m.

Ved udførelsen af den stikprøvebaserede kontrol vil verifikator skulle arbejde sig bagud i produkti-

onskæden ved hjælp af de oplysninger, som er videregivet i overensstemmelse med massebalan-

ceprincipperne. Det er derfor vigtigt, at aktørerne i produktionskæden samarbejder om at viderefor-

midle disse oplysninger.

Verifikator vil i passende omfang besøge virksomhederne. Verifikator vil gennemgå verifikations-

processen og møde den ansvarlige for de oplysninger, som indberettes. Verifikator ser på hele pro-

duktionskæden og dataflowet og gennemfører kontroller. Typisk vil ikke alle aktører i produktions-

kæden blive kontaktet. Den præcise fremgangsmåde kan variere alt efter verifikator og produkti-

onskæde.

Verifikator kan også vælge at foretage test i løbet af året for at undgå eventuelle flaskehalse i slut-

ningen af året.

Hvis kontrollen viser, at visse oplysninger i indberetningen ikke er dokumenteret, skal virksomhe-

derne skaffe den nødvendige dokumentation. Verifikator kan ikke godkende indberetningen uden

anmærkning om forholdet, hvis de pågældende oplysninger ikke ændres. Der skal foreligge be-

mærkninger om, hvilke og hvor mange data der er ændret, hvor det måtte være relevant. Biomas-

ser, for hvilke man ikke har kunnet dokumentere og kontrollere de krævede bæredygtighedsoplys-

ninger, kan ikke anses for at overholde bæredygtighedskriterierne.

10.7

Dokumentation for overholdelse af massebalanceprincippet

VE-direktivet tillader, at partier af biomasse med forskellige bæredygtigheds- og drivhusgasemissi-

onskarakteristika blandes i produktionskæden, hvis opfyldelse af kravene kan dokumenteres ved

hjælp af et såkaldt

”massebalancesystem”.

Massebalancesystemet skal sikre, at der - selv om biomassepartier sammenblandes - er transpa-

rens om biomassens bæredygtighedskarakteristika og drivhusgasudledninger hele vejen igennem

værdikæden

–

fra produktion til slutanvendelse. Systemet skal således sikre, at der kan trækkes

partier ud af blandingen med bestemte karakteristika. F.eks. hvis en træpilleproducent modtager én

leverance fra certificeret skov, og én fra en ikke-certificeret skov, skal det være muligt at opdele de

to leverancer i den efterfølgende distribution, selvom biomassen fysisk er blevet blandet.

Side 69 / 142

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 112: Høringsbrev og udkast til to bekendtgørelser om. bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

Massebalancesystemet er et såkaldt ”chain

of custody”-system.

Der findes også andre

chain of

custody-systemer,

men det eneste der er tilladt under VE-II er massebalancesystemet, hvis bio-

massen sammenblandes i produktionskæden. Systemet har også været anvendt i det foregående

VE-I-direktiv, som kun stillede bæredygtighedskrav til biogas til transport og til biobrændstoffer.

Oprindelsesgarantier, som også udvides til biomassebrændsler i direktivet, er et såkaldt

book and

claim-system,

som kan dokumentere, at en given andel eller mængde af energi er produceret fra

vedvarende energi. Der følger altså ikke anden information med, som kan spores igennem værdi-

kæden. Oprindelsesgarantier er altså ikke tilstrækkelig dokumentation, da de præcise bæredygtig-

hedskarakteristika og drivhusgasudledninger skal være kendte.

10.7.1

Hvad skal dokumenteres igennem værdikæden?

De oplysninger vedrørende hvert parti af biomasse, der er beskrevet i afsnit 10.4 og 10.5 skal følge

hvert enkelt parti. Herunder de dokumenter, der er nødvendige for at kunne opretholde et masse-

balancesystem. Hver operatør i værdikæden har pligt til at dokumentere input og output. Hvis et led

i værdikæden ikke er dokumenteret korrekt, så kan anvendelsen af biomassen ikke leve op til bæ-

redygtighedskriterierne og besparelseskravene i VE-II. Dokumentation skal indeholde:

Fakturaer

Beskrivelser af det fysiske produkt

Volumen på input/output på det givne produkt

Dokumentation af konverteringsfaktorer

Leverandører og aftagere af produktet.

Transaktionsdatoer

Bæredygtigheds- og drivhusgasemissions-informationer

Det er den enkelte operatørs ansvar, at opretholde dokumentationen, når produktet passerer læn-

gere ned i værdikæden, så det kan efterses ved et tilsyn.

10.7.2

Hvordan kan partier blandes?

Når partier blandes, er der to typer informationer, der skal tages højde for: 1) Bæredygtighedska-

rakteristika og 2) drivhusgas-udledninger gennem værdikæden.

10.7.2.1 Bæredygtighedskarakteristika

Det første er illustreret i figur 10.3, med udgangspunkt i en træpillefabrik, og figur 10.4, med ud-

gangspunkt i et opgraderingsanlæg. Princippet for faste og gasformige biomassebrændsler er ens,

idet partierne skal ses uafhængigt af det, som den, der aftager biomassebrændsler fysisk modta-

ger, selvom distributionsmetoden er forskellig. Den der anvender biomassebrændslet er ansvarlig

for, at dokumentationen følger med i hele kæden.

Side 70 / 142

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 112: Høringsbrev og udkast til to bekendtgørelser om. bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

Figur 10.3: Eksempel på, hvordan forskellige partier med forskellig bæredygtighedskarakteristika

kan blandes i en træpillefabrik.

Figur 10.4: Eksempel på, hvordan forskellige partier med forskellig bæredygtighedskarakteristika

kan blandes i naturgasnettet.

10.7.2.2 DHG-udledninger

Derudover skal partier med forskellige DHG-udledninger kunne blandes. Her er der to muligheder.

Enten kan man vælge den

mest konservative værdi,

eller man kan beregne et

vægtet gennem-

snit.

Dette er illustreret i figur 10.5 og 10.6, hvor der er taget udgangspunkt i en træpillefabrik og et

opgraderingsanlæg. Hvis man anvender mest konservative værdi tager man den højeste DHG-

værdi af de partier, der blandes (se figur 10.5).

Side 71 / 142

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 112: Høringsbrev og udkast til to bekendtgørelser om. bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

Figur 10.5: Beregning af DHG-udledning ved at anvende mest konservative værdi.

Hvis man anvender et vægtet gennemsnit, beregnes DHG-udledning for hver andel, der går ind i

træpillefabrikken/opgraderingsanlægget, og summeres på output-siden (se figur 10.6)

Side 72 / 142

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 112: Høringsbrev og udkast til to bekendtgørelser om. bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

Figur 10.6: Beregning af DHG-udledning ved at anvende vægtet gennemsnit.

10.7.2.3 Konverteringsfaktorer

Når en operatør behandler materialet i sin del af værdikæden, skal operatøren dokumentere bru-

gen af konverteringsfaktorer. Ifølge VE-IIs art. 30, stk. 2 skal konverteringsfaktorerne beregnes

som forholdet mellem massen på outputtet og massen på råmaterialet i inputtet. Operatørerne skal

bogføre hvilke konverteringsfaktorer de anvender ift.:

Hvilket input der henvises til

Hvilket output der henvises til

Konverteringsfaktorernes enheder

Konverteringsfaktorernes værdier

Datoer hvor en specifik konverteringsfaktor er valid

Beregninger og anden dokumentation, der har betydning for konverteringsfaktoreren.

Principperne i, hvordan konverteringsfaktorerne anvendes er illustreret i figur 10.7, hvor der er ta-

get udgangspunkt i en træpillefabrik og et opgraderingsanlæg.

Side 73 / 142

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 112: Høringsbrev og udkast til to bekendtgørelser om. bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

Figur 10.7: Eksempel på anvendelse af konverteringsfaktorer.

Operatørerne bør også tage hensyn til, at der kan ske tilføjelse eller tab af materiale i produktionen,

som kan give anledning til at justere data i værdikæden.

Der skal etableres og opretholdes et massebalancesystem for hvert enkelt anlæg. Hvis en virksom-

hed f.eks. ejer en række forskellige anlæg, skal hvert anlæg have sit eget system. Derudover, hvis

der er to eller flere forskellige juridiske enheder (f.eks. to virksomheder), der anvender det samme

anlæg, skal hver virksomhed have sit eget massebalancesystem.

Side 74 / 142

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 112: Høringsbrev og udkast til to bekendtgørelser om. bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

Bilag A

Typiske og standardværdier for drivhusgasemissionsbesparelser for

biomassebrændsler, når de produceres uden nettokulstofemission

som følge af ændret arealanvendelse

TRÆFLIS

Drivhusgasemissi-

onsbesparelser - ty-

pisk værdi

Varme

Træflis fra restpro-

dukter fra skovbrug,

rester fra anden pro-

duktion og biomasse

fra ikkeskov

Træflis fra hurtigvok-

sende stævningsskov

(eukalyptus)

Træflis fra hurtigvok-

sende stævningsskov

(poppel

–

gødet)

1-500 km

500-2 500 km

2 500-10 000 km

Over 10 000 km

2 500-10 000 km

1-500 km

500-2 500 km

2 500-10 000 km

Over 10 000 km

93 %

89 %

82 %

67 %

77 %

89 %

85 %

78 %

63 %

Elektrici-

tet

89 %

84 %

73 %

51 %

65 %

83 %

78 %

67 %

45 %

Drivhusgasemissi-

onsbesparelser -

standardværdi

Varme

91 %

87 %

78 %

60 %

73 %

87 %

84 %

74 %

57 %

Elektrici-

tet

87 %

81 %

67 %

41 %

60 %

81 %

76 %

62 %

35 %

System til biomasse-

brændstofproduktion

Transportafstand

Side 75 / 142

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 112: Høringsbrev og udkast til to bekendtgørelser om. bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

TRÆFLIS

Drivhusgasemissi-

onsbesparelser - ty-

pisk værdi

Varme

Træflis fra hurtigvok-

sende stævningsskov

(poppel

–

uden gød-

ning)

1-500 km

500-2 500 km

2 500-10 000 km

Over 10 000 km

1-500 km

Træflis fra stamme-

træ

500-2 500 km

2 500-10 000 km

Over 10 000 km

1-500 km

Træflis fra restpro-

dukter fra industrien

500-2 500 km

2 500-10 000 km

Over 10 000 km

91 %

88 %

80 %

65 %

93 %

90 %

82 %

67 %

94 %

91 %

83 %

69 %

Elektrici-

tet

87 %

82 %

70 %

48 %

89 %

85 %

73 %

51 %

92 %

87 %

75 %

54 %

Drivhusgasemissi-

onsbesparelser -

standardværdi

Varme

90 %

86 %

77 %

59 %

92 %

88 %

79 %

61 %

93 %

90 %

80 %

63 %

Elektrici-

tet

85 %

79 %

65 %

39 %

88 %

82 %

68 %

42 %

90 %

85 %

71 %

44 %

System til biomasse-

brændstofproduktion

Transportafstand

Side 76 / 142

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 112: Høringsbrev og udkast til to bekendtgørelser om. bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

TRÆPILLER

Drivhusgasemissi-

onsbesparelser - ty-

pisk værdi

Varme

1-500 km

500-2 500 km

Scenarie

Træbriketter

eller træpil-

ler fra rest-

produkter

fra skov-

brug, rester

fra anden

produktion

og biomasse

fra ikkeskov

2 500-10 000

Over 10 000

1-500 km

500-2 500 km

Scenarie

2 500-10 000

Over 10 000

1-500 km

500-2 500 km

Scenarie

2 500-10 000

Over 10 000

Træbriketter

eller træpil-

ler fra hur-

tigvoksende

stævnings-

skov (euka-

lyptus)

Scenarie

2 500-10 000

58 %

55 %

50 %

77 %

75 %

69 %

92 %

90 %

84 %

52 %

70 %

85 %

Elektrici-

tet

37 %

34 %

26 %

66 %

62 %

54 %

88 %

85 %

76 %

28 %

56 %

78 %

Drivhusgasemissi-

onsbesparelser -

standardværdi

Varme

49 %

47 %

40 %

72 %

70 %

63 %

90 %

88 %

81 %

43 %

66 %

83 %

Elektrici-

tet

24 %

25 %

21 %

11 %

59 %

55 %

45 %

85 %

86 %

81 %

72 %

15 %

49 %

75 %

System til biomasse-

brændstofproduktion

Transportaf-

stand

Side 77 / 142

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 112: Høringsbrev og udkast til to bekendtgørelser om. bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

TRÆPILLER

Drivhusgasemissi-

onsbesparelser - ty-

pisk værdi

Varme

1-500 km

Scenarie

Træbriketter

eller træpil-

ler fra hur-

tigvoksende

stævnings-

skov (pop-

pel

–

gødet)

500-10 000 km

Over 10 000

1-500 km

Scenarie

500-10 000 km

Over 10 000

1-500 km

Scenarie

500-10 000 km

Over 10 000

1-500 km

Scenarie

Træbriketter

eller træpil-

ler fra hur-

tigvoksende

stævnings-

skov (pop-

pel

–

uden

gødning)

500-10 000 km

Over 10 000

1-500 km

Scenarie

500-10 000 km

Over 10 000

1-500 km

Scenarie

500-10 000 km

Over 10 000

54 %

52 %

47 %

73 %

71 %

66 %

88 %

86 %

80 %

56 %

54 %

49 %

76 %

74 %

68 %

91 %

89 %

83 %

Elektrici-

tet

32 %

29 %

21 %

60 %

57 %

49 %

82 %

79 %

71 %

35 %

32 %

24 %

64 %

61 %

53 %

86 %

83 %

75 %

Drivhusgasemissi-

onsbesparelser -

standardværdi

Varme

46 %

44 %

37 %

69 %

67 %

60 %

87 %

84 %

78 %

48 %

46 %

40 %

72 %

69 %

63 %

90 %

87 %

81 %

Elektrici-

tet

20 %

16 %

54 %

50 %

41 %

81 %

77 %

67 %

23 %

20 %

10 %

58 %

54 %

45 %

85 %

81 %

71 %

System til biomasse-

brændstofproduktion

Transportaf-

stand

Side 78 / 142

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 112: Høringsbrev og udkast til to bekendtgørelser om. bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

TRÆPILLER

Drivhusgasemissi-

onsbesparelser - ty-

pisk værdi

Varme

1-500 km

500-2 500 km

Scenarie

2 500-10 000

Over 10 000

1-500 km

500-2 500 km

Stammetræ

Scenarie

2 500-10 000

Over 10 000

1-500 km

500-2 500 km

Scenarie

2 500-10 000

Over 10 000

57 %

58 %

55 %

50 %

77 %

75 %

70 %

92 %

90 %

84 %

Elektrici-

tet

37 %

34 %

26 %

66 %

63 %

55 %

88 %

85 %

77 %

Drivhusgasemissi-

onsbesparelser -

standardværdi

Varme

49 %

47 %

40 %

73 %

70 %

64 %

91 %

88 %

82 %

Elektrici-

tet

24 %

25 %

21 %

11 %

60 %

56 %

46 %

86 %

87 %

83 %

73 %

System til biomasse-

brændstofproduktion

Transportaf-

stand

Side 79 / 142

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 112: Høringsbrev og udkast til to bekendtgørelser om. bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

TRÆPILLER

Drivhusgasemissi-

onsbesparelser - ty-

pisk værdi

Varme

1-500 km

500-2 500 km

Scenarie

2 500-10 000

Over 10 000

Træbriketter

eller træpil-

ler fra rest-

produkter

fra træindu-

strien

1-500 km

500-2 500 km

Scenarie

2 500-10 000

Over 10 000

1-500 km

500-2 500 km

Scenarie

2 500-10 000

Over 10 000

System til biomasse-

brændstofproduktion

Transportaf-

stand

Drivhusgasemissi-

onsbesparelser -

standardværdi

Varme

69 %

70 %

67 %

61 %

84 %

82 %

75 %

94 %

92 %

85 %

Elektrici-

tet

55 %

51 %

42 %

76 %

77 %

73 %

63 %

91 %

92 %

88 %

78 %

Elektrici-

tet

62 %

59 %

51 %

80 %

77 %

69 %

93 %

90 %

82 %

75 %

72 %

67 %

87 %

85 %

79 %

95 %

93 %

88 %

Scenarie 1 henviser til processer, hvor et naturgaskedelanlæg anvendes til at le-

vere procesvarmen til pillepresseren. Elektriciteten til pillepresseren leveres fra

nettet.

Scenarie 2a henviser til processer, hvor et træfliskedelanlæg med fortørret flis an-

vendes til at levere procesvarme. Elektriciteten til pillepresseren leveres fra nettet.

Sag 3a henviser til processer, hvor et kraftvarmeanlæg fyret med fortørret træflis

anvendes til at levere elektricitet og varme til pillepresseren.

Side 80 / 142

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 112: Høringsbrev og udkast til to bekendtgørelser om. bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

LANDBRUGSPRODUKTIONSVEJE

Drivhusgasemissi-

onsbesparelser - ty-

pisk værdi

Varme

1-500 km

Restprodukter fra land-

bruget med en masse-

fylde på < 0,2 t/m

500-2 500 km

2 500-10 000 km

Over 10 000 km

1-500 km

Restprodukter fra land-

bruget med en masse-

fylde på > 0,2 t/m

500-2 500 km

2 500-10 000 km

Over 10 000 km

1-500 km

Halmpiller

500-10 000 km

Over 10 000 km

Bagassebriketter

Palmekernemel

Palmekernemel (ingen

-emissioner fra

oliemøllen)

System til biomasse-

brændstofproduktion

Transportafstand

Drivhusgasemissi-

onsbesparelser -

standardværdi

Varme

93 %

86 %

73 %

48 %

93 %

92 %

85 %

74 %

85 %

83 %

76 %

91 %

85 %

11 %

42 %

Elektricitet

90 %

80 %

60 %

23 %

90 %

87 %

78 %

61 %

78 %

74 %

64 %

87 %

77 %

-33 %

14 %

Elektrici-

tet

92 %

83 %

66 %

36 %

92 %

89 %

82 %

68 %

82 %

79 %

70 %

89 %

81 %

-18 %

20 %

95 %

89 %

77 %

57 %

95 %

93 %

88 %

78 %

88 %

86 %

80 %

93 %

87 %

20 %

46 %

500-10 000 km

Over 10 000 km

Denne gruppe af materialer omfatter restprodukter fra landbruget med en lav rum-

vægt og omfatter materialer såsom halmballer, havreskaller, risskaller og bagasse-

baller (ikke udtømmende liste).

Denne gruppe af restprodukter fra landbruget med højere rumvægt omfatter mate-

rialer som såsom majskolber, nøddeskaller, sojaskaller, palmekerneskaller (ikke

udtømmende liste).

Side 81 / 142

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 112: Høringsbrev og udkast til to bekendtgørelser om. bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

BIOGAS TIL ELEKTRICITET

System til

biogasproduktion

Scenarie

Gylle

Scenarie

Teknologiske mulig-

heder

Åbent fermentat

Lukket fermentat

Åbent fermentat

Lukket fermentat

Åbent fermentat

Lukket fermentat

Åbent fermentat

Lukket fermentat

Åbent fermentat

Lukket fermentat

Åbent fermentat

Lukket fermentat

Drivhusgasemissi-

onsbesparelser - ty-

pisk værdi

146 %

246 %

136 %

227 %

142 %

243 %

36 %

59 %

34 %

55 %

28 %

52 %

Drivhusgasemissi-

onsbesparelser -

standardværdi

94 %

240 %

85 %

219 %

86 %

235 %

21 %

53 %

18 %

47 %

10 %

43 %

Majs

(Maize

), hele

plan-

ten

Værdierne for produktionen af biogas fra husdyrgødning omfatter negative emissioner for emissioner, som er sparet gen-

nem håndtering af uforarbejdet husdyrgødning. Værdien af e

sca

er lig med -45 g CO

eq/MJ husdyrgødning anvendt i anae-

rob nedbrydning

Åben lagring af fermentat tegner sig for yderligere emissioner af

og N

O. Omfanget af disse emissioner skifter alt efter

de omgivende betingelser, substrattyper og nedbrydningseffektiviteten.

Lukket lagring betyder, at den fermentat, der hidrører fra nedbrydningsprocessen, lagres i en gastæt beholder, og at den

supplerende biogas, som frigives under lagringen, anses for at være nyttiggjort til produktion af yderligere elektricitet eller

biomethan. Ingen drivhusgasemissioner er medtaget i denne proces.

Majs (Maize), hele planten: majs høstet som foder og ensileret med henblik på konservering.

Side 82 / 142

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 112: Høringsbrev og udkast til to bekendtgørelser om. bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

BIOGAS TIL ELEKTRICITET

System til

biogasproduktion

Scenarie

Bioaf-

fald

Scenarie

Teknologiske mulig-

heder

Åbent fermentat

Lukket fermentat

Åbent fermentat

Lukket fermentat

Åbent fermentat

Lukket fermentat

Drivhusgasemissi-

onsbesparelser - ty-

pisk værdi

47 %

84 %

43 %

77 %

38 %

76 %

Drivhusgasemissi-

onsbesparelser -

standardværdi

26 %

78 %

21 %

68 %

14 %

66 %

Scenarie 1 henviser til produktionsveje, hvor den til processen krævede elektricitet

og varme leveres af selve motoren i kraftvarmeanlægget.

Scenarie 2 henviser til produktionsveje, hvor den til processen krævede elektricitet

tages fra nettet, og procesvarmen leveres af selve motoren i kraftvarmeanlægget. I

nogle medlemsstater er det ikke tilladt for operatørerne at kræve støtte til brutto-

produktion, og scenarie 1 er den mere sandsynlige konfiguration.

Scenarie 3 henviser til produktionsveje, hvor den til processen krævede elektricitet

tages fra nettet, og procesvarmen leveres af et biogaskedelanlæg. Dette scenarie

gælder for nogle anlæg, hvor motoren til kraftvarmeanlægget ikke er på stedet, og

biogas sælges (men opgraderes ikke til biomethan).

Side 83 / 142

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 112: Høringsbrev og udkast til to bekendtgørelser om. bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

BIOGAS TIL ELPRODUKTION

–

BLANDINGER AF HUSDYRGØDNING OG

MAJS (MAIZE)

System til biogaspro-

duktion

Scena-

rie 1

Husdyrgød-

ning

–

Majs

(Maize)

80 % - 20 %

Scena-

rie 2

Scena-

rie 3

Scena-

rie 1

Husdyrgød-

ning

–

Majs

(Maize)

70 % - 30 %

Scena-

rie 2

Scena-

rie 3

Scena-

rie 1

Husdyrgød-

ning

–

Majs

(Maize)

60 % - 40 %

Scena-

rie 2

Scena-

rie 3

Teknologiske mu-

ligheder

Åbent fermentat

Lukket fermentat

Åbent fermentat

Lukket fermentat

Åbent fermentat

Lukket fermentat

Åbent fermentat

Lukket fermentat

Åbent fermentat

Lukket fermentat

Åbent fermentat

Lukket fermentat

Åbent fermentat

Lukket fermentat

Åbent fermentat

Lukket fermentat

Åbent fermentat

Lukket fermentat

Drivhusgasemissi-

onsbesparelser - ty-

pisk værdi

72 %

120 %

67 %

111 %

65 %

114 %

60 %

100 %

57 %

93 %

53 %

94 %

53 %

88 %

50 %

82 %

46 %

81 %

Drivhusgasemissi-

onsbesparelser -

standardværdi

45 %

114 %

40 %

103 %

35 %

106 %

37 %

94 %

32 %

85 %

27 %

85 %

32 %

82 %

28 %

73 %

22 %

72 %

Side 84 / 142

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 112: Høringsbrev og udkast til to bekendtgørelser om. bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

BIOMETHAN TIL TRANSPORT

System til bio-

methanproduk-

tion

Teknologiske mulighe-

der

Åbent fermentat, uden

afgasforbrænding

Åbent fermentat, med

afgasforbrænding

Lukket fermentat, uden

afgasforbrænding

Lukket fermentat, med

afgasforbrænding

Åbent fermentat, uden

afgasforbrænding

Majs (Maize),

hele planten

Åbent fermentat, med

afgasforbrænding

Lukket fermentat, uden

afgasforbrænding

Lukket fermentat, med

afgasforbrænding

Åbent fermentat, uden

afgasforbrænding

Åbent fermentat, med

afgasforbrænding

Lukket fermentat, uden

afgasforbrænding

Lukket fermentat, med

afgasforbrænding

Drivhusgasemissi-

onsbesparelser - ty-

pisk værdi

117 %

133 %

190 %

206 %

35 %

51 %

52 %

68 %

43 %

59 %

70 %

86 %

Drivhusgasemissi-

onsbesparelser -

standardværdi

72 %

94 %

179 %

202 %

17 %

39 %

41 %

63 %

20 %

42 %

58 %

80 %

Gylle

Bioaffald

Drivhusgasemissionsbesparelserne for biomethan henviser kun til komprimeret

biomethan i forhold til det fossile brændstof for transport, der sammenlignes med,

på 94 g CO

eq/MJ.

Side 85 / 142

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 112: Høringsbrev og udkast til to bekendtgørelser om. bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

BIOMETHAN - BLANDINGER AF HUSDYRGØDNING OG MAJS (MAIZE)

System til bio-

methanproduk-

tion

Teknologiske mulighe-

der

Åbent fermentat, uden

afgasforbrænding

Husdyrgødning

–

Majs (Maize)

80 % - 20 %

Åbent fermentat, med

afgasforbrænding

Lukket fermentat, uden

afgasforbrænding

Lukket fermentat, med

afgasforbrænding

Åbent fermentat, uden

afgasforbrænding

Husdyrgødning

–

Majs (Maize)

70 % - 30 %

Åbent fermentat, med

afgasforbrænding

Lukket fermentat, uden

afgasforbrænding

Lukket fermentat, med

afgasforbrænding

Drivhusgasemissi-

onsbesparelser - ty-

pisk værdi

62 %

78 %

97 %

113 %

53 %

69 %

83 %

99 %

Drivhusgasemissi-

onsbesparelser -

standardværdi

35 %

57 %

86 %

108 %

29 %

51 %

71 %

94 %

Denne kategori omfatter følgende kategorier for teknologier, der opgraderer biogas til biomethan: PSA (Pressure Swing

Adsorption), PWS (Pressure Water Scrubbing), membraner, kryogen og OPS (Organic Physical Scrubbing). Det omfatter

en emission på 0,03 MJ CH

/MJ biomethan for emission af methan i afgasserne.

Denne kategori omfatter følgende kategorier for teknologier, der opgraderer biogas til biomethan: PWS (Pressure Water

Scrubbing), når vand genanvendes, PSA (Pressure Swing Adsorption), kemisk skrubber, OPS (Organic Physical Scrub-

bing), membraner og kryogen opgradering. Der medtages ikke nogen methanemissioner for denne kategori (methanen i

afgassen forbrændes, hvis den er til stede).

Side 86 / 142

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 112: Høringsbrev og udkast til to bekendtgørelser om. bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

BIOMETHAN - BLANDINGER AF HUSDYRGØDNING OG MAJS (MAIZE)

System til bio-

methanproduk-

tion

Teknologiske mulighe-

der

Åbent fermentat, uden

afgasforbrænding

Husdyrgødning

–

Majs (Maize)

60 % - 40 %

Åbent fermentat, med

afgasforbrænding

Lukket fermentat, uden

afgasforbrænding

Lukket fermentat, med

afgasforbrænding

Drivhusgasemissi-

onsbesparelser - ty-

pisk værdi

48 %

64 %

74 %

90 %

Drivhusgasemissi-

onsbesparelser -

standardværdi

25 %

48 %

62 %

84 %

Besparelserne i drivhusgasemissioner for biomethan henviser kun til komprimeret

biomethan i forhold til det fossile brændstof for transport, der sammenlignes med,

på 94 g CO

eq/MJ.

Side 87 / 142

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 112: Høringsbrev og udkast til to bekendtgørelser om. bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

12 Bilag B

Metoder for beregning af faktiske værdier for drivhusgasemissionsbe-

sparelse

Drivhusgasemissionerne fra produktion og anvendelse af biomassebrændstoffer beregnes

som følger:

Drivhusgasemissionerne fra produktion og anvendelse af biomassebrænd-

stoffer forud for konverteringen til elektricitet, opvarmning og køling bereg-

nes ved følgende formel:

E = e

+ e

- e

sca

–

ccs

- e

ccr

Side 88 / 142

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 112: Høringsbrev og udkast til to bekendtgørelser om. bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

Hvor

E = de samlede emissioner fra produktionen af brændstoffet før energikon-

vertering

= emissionerne fra udvinding eller dyrkning af råmaterialerne

= de årlige emissioner fra ændringer i kulstoflagrene som følge af ændrin-

ger i arealanvendelsen

= emissionerne fra forarbejdning

= emissionerne fra transport og distribution

= emissionerne fra selve anvendelsen af brændstoffet

sca

= emissionsbesparelserne fra akkumulering af kulstof i jorden via for-

bedret landbrugsforvaltning

ccs

= emissionsbesparelserne fra opsamling og geologisk lagring af CO

ccr

= emissionsbesparelser fra separation og erstatning af CO

Emissioner fra fremstilling af maskiner og udstyr medregnes ikke.

Side 89 / 142

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 112: Høringsbrev og udkast til to bekendtgørelser om. bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

I tilfælde af kombineret nedbrydning af forskellige substrater i et biogasan-

læg til produktion af biogas eller biomethan beregnes de typiske værdier og

standardværdierne for drivhusgasemissioner ved følgende formel:

hvor

E = drivhusgasemissionerne pr. MJ biogas eller biogas produceret fra kom-

bineret nedbrydning af den definerede blanding af substrater

= andelen af råprodukter n i energiindhold

= emissionen i g CO

/MJ for produktionsvej n som angivet i del D i dette

bilag

hvor

= energiudbytte [MJ] pr. kg våd tilførsel af råprodukt n

= vægtningsfaktor af substrat n, defineret som:

Side 90 / 142

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 112: Høringsbrev og udkast til to bekendtgørelser om. bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

hvor

= årligt input til reaktortank af substrat n [ton frisk produkt]

= gennemsnitlige årlige vandindhold af substrat n [kg vand/kg frisk

produkt]

= standardvandindhold for substrat n

***

For husdyrgødning anvendt som substrat tilføjes en bonus på 45 g

eq/MJ husdyrgødning (-54 kg CO

eq/t frisk produkt) for forbedret

landbrugs- og husdyrgødningsforvaltning.

Følgende værdier P

anvendes til beregning af typiske værdier og

standardværdier:

P(Majs): 4,16 [MJ

biogas

/kg

våd majs med 65 % fugtighed

]

P(Husdyrgødning): 0,50 [MJ

biogas

/kg

gylle med 90 % fugtighed

]

P(Bioaffald) 3,41 [MJ

biogas

/kg

vådt bioaffald med 76 % fugtighed

]

***

Følgende værdier for standardvandindholdet af substrat SM

anven-

des:

SM(Majs): 0,65 [kg vand/kg frisk produkt]

SM(Husdyrgødning): 0,90 [kg vand/kg frisk produkt]

SM(Bioaffald): 0,76 [kg vand/kg frisk produkt]

Side 91 / 142

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 112: Høringsbrev og udkast til to bekendtgørelser om. bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

I tilfælde af kombineret nedbrydning af n-substrater i et biogasanlæg til el-

eller biomethanproduktion, beregnes de faktiske drivhusgasemissioner for

= ∑ �� ∙ (

hvor

biogas og biomethan således:

−

, å

−

��,

E = de samlede emissioner fra produktionen af biogas eller biomethan før

energikonvertering

= andelen af råprodukt n, som brøkdel af tilførsel til reaktortanken

ec,n

= emissionerne fra udvinding eller dyrkning af råprodukter n

td,råprodukt,n

= emissionerne fra transport af råprodukt til reaktortanken

Side 92 / 142

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 112: Høringsbrev og udkast til to bekendtgørelser om. bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

l,n

= de årlige emissioner fra ændringer i kulstoflagrene som følge af æn-

dringer i arealanvendelsen, for råprodukter n

sca

= emissionsbesparelserne fra forbedret landbrugsforvaltning af råpro-

dukt n

= emissionerne fra forarbejdning

td,product

= emissionerne fra transport og distribution af biogas og/eller bio-

methan

= emissionerne fra selve anvendelsen af brændstoffet, dvs. drivhusgas-

emissioner i forbindelse med forbrænding

ccs

= emissionsbesparelserne fra opsamling og geologisk lagring af CO

ccr

= emissionsbesparelser fra separation og erstatning af kulstof.

For e

sca

finder en bonus på 45 g CO

eq /MJ husdyrgødning anvendelse

for forbedret landbrugs- og gødningsforvaltning, hvis husdyrgødning

anvendes som substrat til produktion af biogas og biomethan.

Drivhusgasemissioner fra anvendelsen af biomassebrændstof til elproduk-

tion, opvarmning eller køling, herunder energikonverteringen til den produ-

cerede elektricitet og/eller opvarmning eller køling, beregnes på følgende

måde:

For energianlæg, som kun leverer varme:

�½



Side 93 / 142

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 112: Høringsbrev og udkast til to bekendtgørelser om. bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

ii)

Energianlæg, som kun leverer elektricitet:

�½



hvor

h,el

= De samlede drivhusgasemissioner fra det endelige energiprodukt.

E = De samlede drivhusgasemissioner fra brændstoffet inden den afslut-

tende konvertering.

= Eleffektiviteten, defineret som den årlige elproduktion divideret med

den årlige tilførsel af brændsel baseret på dets energiindhold.

= Varmeeffektiviteten, defineret som den årlige nyttevarmeproduktion

divideret med den årlige tilførsel af brændsel baseret på dets energiindhold.

Producenter og importører af træpiller, der ikke anvender brændslet i et an-

læg, men sælger det, kan anvende en værdi på 90%

for η

iii)

For den elektriske eller mekaniske energi fra energianlæg, som leverer

nyttevarme sammen med elektricitet og/eller mekanisk energi:

�½































Side 94 / 142

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 112: Høringsbrev og udkast til to bekendtgørelser om. bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

iv)

For nyttevarmen fra energianlæg, som leverer varme sammen med

elektricitet og/eller mekanisk energi:

�½

hvor



























el el



h,el

= De samlede drivhusgasemissioner fra det endelige energiprodukt.

E = De samlede drivhusgasemissioner fra brændstoffet inden den afslut-

tende konvertering.

= Eleffektiviteten, defineret som den årlige elproduktion divideret med

den årlige energitilførsel baseret på dets energiindhold.

= Varmeeffektiviteten, defineret som den årlige nyttevarmeproduktion

divideret med den årlige energitilførsel baseret på dets energiindhold.

= Brøkdelen af eksergi i elektricitet og/eller mekanisk energi, fastsat til

100 % (C

= 1).

= Carnotvirkningsgrad (brøkdel af eksergi i nyttevarmen).

Side 95 / 142

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 112: Høringsbrev og udkast til to bekendtgørelser om. bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

Carnotvirkningsgraden, C

, for nyttevarme ved forskellige temperaturer er

defineret som:

�½

hvor



= Nyttevarmens temperatur, målt i absolut temperatur (kelvin) på det

sted, hvor den leveres.

= Omgivelsernes temperatur, fastsat til 273,15 kelvin (svarende til 0 °C)

Hvis den overskydende varme overføres til opvarmning af bygninger ved en

temperatur under 150 °C (423,15 kelvin), kan Ch alternativt defineres såle-

des:

= Carnotvirkningsgrad for varme ved 150 °C (423,15 kelvin), som er:

0,3546

Med henblik på denne beregning finder følgende definitioner anvendelse:

"kraftvarmeproduktion": samtidig produktion af termisk energi og

elektrisk og/eller mekanisk energi i en og samme proces

ii)

"nyttevarme": varme, der produceres med henblik på tilfredsstillelse af

en økonomisk begrundet efterspørgsel efter varme til opvarmning eller

køling

Side 96 / 142

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 112: Høringsbrev og udkast til to bekendtgørelser om. bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

iii)

"økonomisk begrundet efterspørgsel": den efterspørgsel, der ikke

overstiger behovet for opvarmning eller køling, og som ellers ville

kunne imødekommes på markedets betingelser.

Drivhusgasemissionerne fra biomassebrændstoffer udtrykkes som følger:

Drivhusgasemissionerne fra biomassebrændstof, E, udtrykkes i gram CO

ækvivalenter pr. MJ biomassebrændstof, g CO

eq/MJ.

Drivhusgasemissionerne fra opvarmning eller elektricitet, der fremstilles på

grundlag af biomassebrændstof, EC, udtrykkes i gram CO

-ækvivalenter pr.

MJ endeligt energiprodukt (varme eller elektricitet), g CO

eq/MJ.

Når opvarmning og køling produceres i én proces med elektricitet, skal emissio-

nerne fordeles mellem varme og elektricitet (som under punkt 1, litra d)), uanset

om varmen faktisk anvendes til opvarmning eller køling.

Varme eller overskudsvarme anvendes til at producere køling (kold luft eller koldt vand) via absorptionskølere. Det er der-

for hensigtsmæssigt kun at beregne emissionerne, der er knyttet til varmen, pr. MJ varme, uanset om slutanvendelsen af

den pågældende varme faktisk er opvarmning eller køling via absorptionskølere.

Side 97 / 142

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 112: Høringsbrev og udkast til to bekendtgørelser om. bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

Hvor drivhusgasemissionerne fra udvinding eller dyrkning af råmaterialerne e

udtrykkes i enheden g CO

eq/tørton råprodukt, beregnes konverteringen til gram

-ækvivalent pr. MJ brændsel, g CO

eq/MJ, således

��

[

��½

��

]

Hvor

�� [

��

��½ å

��

[

��

]

∗

��

∗

��

Emissioner pr. tørton råprodukt beregnes således:

��

ℎ

��

[

��

��½ å

��

1−

�� æ

[

��

ℎ

��

]

��

�� ℎ

��

��½

]

Formlen til beregning af drivhusgasemissioner fra udvinding eller dyrkning af råmaterialerne e

beskriver tilfælde, hvor

råprodukter konverteres til biobrændstof i et enkelt skridt. Ved mere komplekse forsyningskæder er det nødvendigt at fore-

tage justeringer med henblik på beregning af drivhusgasemissioner fra udvinding eller dyrkning af råmaterialerne e

for

mellemprodukter.

Side 98 / 142

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 112: Høringsbrev og udkast til to bekendtgørelser om. bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

Drivhusgasemissionsbesparelserne er fra biomassebrændstoffer beregnes således:

drivhusgasemissionsbesparelser fra biomassebrændstoffer anvendt som

transportbrændstoffer:

BESPARELSE = (E

F(t)

–

)/E

F(t)

hvor

= de samlede emissioner fra biobrændstoffer anvendt som transport-

brændstoffer og

F(t)

= de samlede emissioner fra det fossile transportbrændstof, der sam-

menlignes med

drivhusgasemissionsbesparelser fra varme og køling og elektricitet, der pro-

duceres ud fra biomassebrændstoffer, som følger:

BESPARELSE = (EC

F(h&c,el)

–

B(h&c,el)

)/EC

F (h&c,el)

hvor

B(h&c,el)

= de samlede emissioner fra varmen eller elektriciteten

F(h&c,el)

= de samlede emissioner fra det fossile brændstof, der sammenlig-

nes med, for nyttevarme eller elektricitet.

Side 99 / 142

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 112: Høringsbrev og udkast til to bekendtgørelser om. bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

Ved beregningen efter punkt 1 medregnes drivhusgasserne CO

, N

O og CH

. Der

benyttes følgende koefficienter ved beregning af CO

-ækvivalenter:

O 298

I emissionerne fra udvinding, høst eller dyrkning af råmaterialerne, e

, indgår

emissioner fra følgende: selve udvindings-, høst- eller dyrkningsprocessen; ind-

samlingen, tørringen og lagringen af råmaterialerne; svind og lækager; fremstillin-

gen af kemikalier eller produkter, der benyttes ved udvindingen eller dyrkningen.

Opsamling af CO

ved dyrkning af råmaterialer medregnes ikke. I stedet for de

faktiske værdier af emissionen fra dyrkning af landbrugsbiomasse kan der benyt-

tes skøn, der bygger på regionale gennemsnit for dyrkningsemissioner indeholdt i

de rapporter, der er omhandlet i dette direktivs artikel 28, stk. 4, eller oplysnin-

gerne om de disaggregerede standardværdier for dyrkningsemissioner i dette bi-

lag. Er der ingen relevante information i de nævnte rapporter, er det tilladt at be-

regne gennemsnit på grundlag af lokal landbrugspraksis, f.eks. ud fra data om

grupper af landbrug, som et alternativ til brugen af faktiske værdier.

I stedet for de faktiske værdier af emissioner fra dyrkning og høst af biomasse fra

skovbrug kan der benyttes skøn, der bygger på gennemsnit for dyrknings- og hø-

stemissioner beregnet for geografiske områder på nationalt plan.

Side 100 / 142

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 112: Høringsbrev og udkast til to bekendtgørelser om. bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

I forbindelse med den i punkt 1, litra a), omhandlede beregning tages der kun hen-

syn til besparelser i emissionerne fra forbedret landbrugsforvaltning e

sca

, f.eks.

skifte til begrænset eller ingen jordbearbejdning, forbedrede afgrøder/vekseldrift,

brug af dækafgrøder, herunder håndtering af afgrøderester, og brug af organiske

jordforbedringsmidler (f.eks. kompost, forgæret naturgødningsfermentat), hvis der

forelægges pålidelig og verificerbar dokumentation for øget kulstof i jorden, eller

hvis det er rimeligt at forvente, at kulstoffet er øget over den periode, hvor de på-

gældende råmaterialer blev dyrket, samtidig med at der også tages hensyn til

emissioner, hvor sådan praksis har ført til øget brug af gødning og ukrudtsmid-

ler

Årlige emissioner fra ændringer i kulstoflagrene som følge af ændringer i arealan-

vendelsen, e

, beregnes ved fordeling af de samlede emissioner ligeligt over 20 år.

Sådanne emissioner beregnes efter følgende formel:

= (CS

–

) × 3,664 × 1/20 × 1/P– e

Måling af kulstof i jorden kan udgøre en sådan dokumentation, f.eks. ved en første måling før dyrkningen og efterfølgende

målinger med regelmæssige mellemrum adskilt af flere år. Før anden måling er tilgængelig, skønnes forøgelsen af kulstof i

jorden i dette tilfælde på grundlag af repræsentative eksperimenter eller jordmodeller. Fra anden måling og frem vil målin-

gerne udgøre et grundlag for at kunne fastslå, at kulstoffet i jorden er forøget, og størrelsen heraf.

Størrelsen 3,664 er den kvotient, der fås ved at dividere molekylvægten af CO

(44,010 g/mol) med molekylvægten af

kulstof (12,011 g/mol).

Side 101 / 142

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 112: Høringsbrev og udkast til to bekendtgørelser om. bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

hvor

= de årlige drivhusgasemissioner fra ændringer i kulstoflagrene som følge af

ændringer i arealanvendelsen (målt i vægtmængde CO

-ækvivalenter pr. biomas-

sebrændstofenergienhed). "Dyrkede arealer"

og "dyrkede arealer med flerårige

afgrøder"

betragtes som én arealanvendelse.

= det kulstoflager pr. arealenhed, der svarer til referencearealanvendelsen

(målt i vægtmængde (tons) kulstof pr. arealenhed, inkl. jord og vegetation). Som

referencearealanvendelse gælder arealanvendelsen i januar 2008, eller 20 år før

råmaterialet er høstet, afhængigt af hvilken der er senest

= det kulstoflager pr. arealenhed, der svarer til den faktiske arealanvendelse

(målt i vægtmængde (tons) kulstof pr. arealenhed, inkl. jord og vegetation). I til-

fælde, hvor kulstoflagrene akkumuleres over mere end et år, skal den værdi, der

tillægges CS

, være det skønnede lager pr. arealenhed efter 20 år, eller når afgrø-

den er moden, afhængigt af hvilket der er tidligst og

P = afgrødens produktivitet (målt i biomassebrændstoffets energiindhold pr. areal-

enhed pr. år).

= bonus på 29 g CO

eq /MJ biomassebrændstof, såfremt biomassen stammer

fra genoprettede nedbrudte arealer på de i punkt 8 fastlagte betingelser.

Dyrkede arealer som defineret af IPCC.

Flerårige afgrøder er defineret som stedsevarende afgrøder, hvis stængel eller stamme sædvanligvis ikke høstes hvert år,

såsom hurtigvoksende stævningsskov og oliepalmer.

Side 102 / 142

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 112: Høringsbrev og udkast til to bekendtgørelser om. bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

Bonussen på 29 g CO

eq /MJ finder anvendelse, såfremt det kan dokumenteres, at

det pågældende areal:

ikke blev udnyttet til landbrugsformål i januar 2008 eller til nogen anden ak-

tivitet og

er et stærkt nedbrudt areal, herunder sådanne arealer, der tidligere har været

udnyttet til landbrugsformål.

Bonussen på 29 g CO

eq/MJ finder anvendelse i en periode på op til 20 år fra tids-

punktet for omlægningen af jorden til landbrugsmæssig udnyttelse, forudsat at der

på arealer, der hører under litra b), sikres en regelmæssig vækst i kulstoflageret

samt en anselig reduktion af erosionen.

"Stærkt nedbrudte arealer" betyder arealer, som i et betydeligt tidsrum har været

enten betydeligt tilsaltede eller har haft et særlig lavt indhold af organiske materi-

aler, og som har været stærkt eroderede.

10.

I overensstemmelse med bilag V, del C, punkt 10, i dette direktiv fungerer Kom-

missionens afgørelse 2010/335/EU

, der giver retningslinjer for beregning af kul-

stoflagre i jorden i forbindelse med dette direktiv på grundlag af IPCC's 2006 ret-

ningslinjer for nationale drivhusgasopgørelser

—

bind 4 og i overensstemmelse

med forordning (EU) nr. 525/2013 og (EU) 2018/841 som grundlag ved beregning

af kulstoflagre i jorden.

EU-Kommissionens afgørelse 2010/335/EU af 10. juni 2010 om retningslinjer for beregning af kulstoflagre i jorden med

henblik på bilag V til direktiv 2009/28/EF (EUT L 151 af 17.6.2010, s. 19).

Side 103 / 142

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 112: Høringsbrev og udkast til to bekendtgørelser om. bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

11.

I emissionerne fra forarbejdning, ep, skal indgå emissioner fra følgende: selve for-

arbejdningen, svind og lækager; fremstilling af kemikalier eller produkter, der be-

nyttes ved forarbejdningen, herunder CO

-emissioner svarende til kulstofindhol-

det af fossile tilførsler, uanset om de faktisk forbrændes i processen.

Ved indregningen af det elforbrug, der ikke produceres på selve anlægget for pro-

duktion af fast eller gasformigt biomassebrændstof, antages intensiteten af driv-

husgasemissionerne ved produktion og distribution af den pågældende elektricitet

at have samme størrelse som den gennemsnitlige emissionsintensitet ved produk-

tion og distribution af elektricitet i et nærmere defineret område. Uanset denne re-

gel kan producenter benytte en gennemsnitsværdi for et enkelt elværks elproduk-

tion, hvis det pågældende værk ikke er tilsluttet til elnettet.

Emissioner fra forarbejdning skal omfatte emissioner fra tørring af mellemproduk-

ter og -materialer, hvis relevant.

12.

I emissionerne fra transport og distribution, e

, indgår emissioner fra transport af

råmaterialer og halvfabrikata samt fra lagring og distribution af færdigvarer.

Emissionerne fra transport og distribution, der medtages i henhold til punkt 5, er

ikke omfattet af dette punkt.

Side 104 / 142

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 112: Høringsbrev og udkast til to bekendtgørelser om. bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

13.

-emissionerne fra selve anvendelsen af brændstoffet, e

, sættes til nul for bio-

massebrændstoffer. Emissioner af ikke-CO

-drivhusgasserne (CH

og N

O) fra

det anvendte brændsel inkluderes i eu -faktoren.

14.

Emissionsbesparelse fra opsamling og geologisk lagring af CO

, e

ccs

, der ikke al-

lerede er medregnet i ep, må kun omfatte emissioner, der undgås ved opsamling

og lagring af CO

, hvis emission er direkte knyttet til udvinding, transport, forar-

bejdning og distribution af biomassebrændstof, hvis lagringen sker i overensstem-

melse med direktiv 2009/31/.

15.

Emissionsbesparelse fra opsamling og erstatning af CO

, e

ccr

, skal være direkte

forbundet med den produktion af biomassebrændstof, som de er knyttet til, og må

kun omfatte emissioner, der undgås ved opsamling af CO

, hvis kulstof hidrører

fra biomasse, og som anvendes til at erstatte fossilt afledt CO

under produktion af

kommercielle produkter og tjenesteydelser.

16.

Hvis en kraftvarmeproduktionsenhed

–

som leverer varme og/eller elektricitet til

en biomassebrændstoffremstillingsproces, for hvilke emissionerne beregnes

–

pro-

ducerer overskydende elektricitet og/eller overskydende nyttevarme, fordeles

drivhusgasemissionerne mellem elektriciteten og nyttevarmen i henhold til var-

mens temperatur (som afspejler udbyttet (nytten) af varmen). Den nyttige del af

varmen fås ved at gange dens energiindhold med Carnotvirkningsgraden C

, be-

regnet således:

Side 105 / 142

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 112: Høringsbrev og udkast til to bekendtgørelser om. bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

hvor

= Nyttevarmens temperatur, målt i absolut temperatur (kelvin) på det sted, hvor

den leveres.

= Omgivelsernes temperatur, fastsat til 273,15 kelvin (svarende til 0 °C)

Hvis den overskydende varme overføres til opvarmning af bygninger ved en tem-

peratur under 150 °C (423,15 kelvin), kan C

alternativt defineres således:

= Carnotvirkningsgrad for varme ved 150 °C (423,15 kelvin), som er: 0,3546

I forbindelse med denne beregning anvendes de faktiske virkningsgrader, der er

defineret som den årlige mekaniske energi, elektricitet og varme produceret, som

hver især divideres med den årlige energitilførsel.

Med henblik på denne beregning finder følgende definitioner anvendelse:

"kraftvarmeproduktion": samtidig produktion af termisk energi og elektrisk

og/eller mekanisk energi i en og samme proces

"nyttevarme": varme, der produceres med henblik på tilfredsstillelse af en

økonomisk begrundet efterspørgsel efter varme til opvarmning eller køling

"økonomisk begrundet efterspørgsel": den efterspørgsel, der ikke overstiger

behovet for opvarmning eller køling, og som ellers ville kunne imødekom-

mes på markedets betingelser

Side 106 / 142

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 112: Høringsbrev og udkast til to bekendtgørelser om. bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

17.

Hvis der ved en biomassebrændstofproduktionsproces fremstilles en kombination

af det brændstof, hvis emissioner beregnes, og et eller flere andre produkter ("bi-

produkter"), fordeles drivhusgasemissionerne mellem brændstoffet eller dets mel-

lemprodukt og biprodukterne i forhold til deres energiindhold (udtrykt ved nedre

brændværdi for alle andre biprodukter end elektricitet og varme). Drivhusgasin-

tensiteten af overskydende nyttevarme eller overskydende elektricitet er den

samme som drivhusgasintensiteten af varme eller elektricitet, der leveres til bio-

massebrændstofproduktionsprocessen, og bestemmes ved at beregne drivhusgas-

intensiteten af alle tilførsler og emissioner, herunder råprodukter og CH

- og N

O-

emissioner, til og fra kraftvarmeproduktionsenheden, kedelanlægget eller andet

udstyr, der leverer varme eller elektricitet til biomassebrændstofproduktionspro-

cessen. Hvis der er tale om samtidig produktion af varme og elektricitet (kraftvar-

meproduktion), foretages beregningen som i punkt 16.

18.

De emissioner, der skal fordeles ved beregningen under punkt 17, er e

+ e

sca

+ de brøkdele af e

, e

ccs

og e

ccr

, som finder sted til og med det procestrin, hvor

et biprodukt er fremstillet. Hvis der på et tidligere procestrin i livscyklussen er

sket allokering til biprodukter, træder den brøkdel af disse emissioner, der i det

sidste procestrin er tilskrevet brændstofmellemproduktet, i stedet for den fulde

emission ved beregningen.

Side 107 / 142

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 112: Høringsbrev og udkast til to bekendtgørelser om. bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

For biogas og biomethan skal alle biprodukter, der ikke er omfattet af punkt 7, ta-

ges med ved beregningen. Der allokeres ingen emissioner til affald og restproduk-

ter. Biprodukter med negativt energiindhold sættes ved beregningen til et energi-

indhold på nul.

Affald og restprodukter, herunder trætoppe og grene, halm, bælge, avner og nød-

deskaller, og restprodukter fra forarbejdning, estprodukter fra træindustri og rågly-

cerin (glycerin, der ikke er raffineret) og bagasse, sættes til at have drivhusgas-

emissioner på nul i de processer i deres livscyklus, der ligger forud for indsamlin-

gen af disse materialer, uanset om de forarbejdes til mellemprodukter, inden de

omdannes til det endelige produkt.

Hvis der er tale om biomassebrændstoffer produceres i raffinaderier, i andre til-

fælde end kombinationen af forarbejdningsanlæg med kedelanlæg eller kraftvar-

meproduktionsanlæg, der leverer varme og/eller elektricitet til forarbejdningsan-

lægget, skal den enhed, der analyseres i forbindelse med beregningen i punkt 17,

være raffinaderiet.

Side 108 / 142

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 112: Høringsbrev og udkast til to bekendtgørelser om. bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

19.

Ved beregninger efter formlen i punkt 3 for biomassebrændstof til elproduktion

benyttes for emissionen fra det fossile brændstof, der sammenlignes med,

ECF(el), værdien 183 g CO

eq/MJ elektricitet, eller 212 g CO

eq/MJ elektricitet

for regionerne i den yderste periferi.

Ved beregninger efter formlen i punkt 3 for biomassebrændstof til produktion af

nyttevarme, opvarmning og/eller køling benyttes for emissionen fra det fossile

brændstof, der sammenlignes med, EC

F(h)

, værdien 80 g CO

eq/MJ varme. Denne

værdi skal også bruges af producenter og importører af træpiller, for den andel af

træpillerne som afsættes til private husholdninger.

Ved beregninger efter formlen i punkt 3 for biomassebrændstof til nyttevarmepro-

duktion, hvor der kan påvises en direkte fysisk substitution af kul, benyttes for

emissionen fra det fossile brændstof, der sammenlignes med, EC

F(h)

, værdien 124

g CO

eq/MJ varme.

Ved beregninger efter formlen i punkt 3 for biomassebrændstof til transport benyt-

tes for emissionen fra det fossile brændstof, der sammenlignes med, EC

F(t)

, vær-

dien 94 g CO

eq/MJ.

Side 109 / 142

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 112: Høringsbrev og udkast til to bekendtgørelser om. bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

Bilag C

Disaggregerede standardværdier for drivhusgasemissioner fra biomas-

sebrændsler

Træbriketter eller træpiller

Drivhusgasemissioner - typisk

værdi

(g CO

eq/MJ)

Ikke-

emissi-

onerne

fra

selve

anven-

delsen

brænd-

stoffet

0,4

Drivhusgasemissioner - stan-

dardværdi

(g CO

eq/MJ)

Ikke-

emissi-

onerne

fra

selve

anven-

delsen

brænd-

stoffet

0,5

System til

biomasse-

brændstof-

produktion

Transport-

afstand

Dyrk-

ning

For-

ar-

bejd-

ning

Tran

sport

Dyrk-

ning

For-

ar-

bejd-

ning

Trans

port

1-500 km

Træflis fra

restproduk-

ter fra skov-

brug

500-2 500

2 500-

10 000 km

Over

10 000 km

Træflis fra

hurtigvok-

sende stæv-

ningsskov

(eukalyptus)

Træflis fra

hurtigvok-

sende stæv-

ningsskov

(poppel

–

gødet)

0,0

4,4

1,6

0,0

3,0

5,2

10,5

20,5

11,0

0,0

4,4

1,9

0,0

3,6

6,2

12,6

24,6

13,2

2 500-

10 000 km

1-500 km

500-2 500

2 500-

10 000 km

Over

10 000 km

3,9

0,0

3,5

5,6

11,0

21,0

0,4

3,9

0,0

4,2

6,8

13,2

25,2

0,5

Side 110 / 142

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 112: Høringsbrev og udkast til to bekendtgørelser om. bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

Drivhusgasemissioner - typisk

værdi

(g CO

eq/MJ)

Ikke-

emissi-

onerne

fra

selve

anven-

delsen

brænd-

stoffet

0,4

Drivhusgasemissioner - stan-

dardværdi

(g CO

eq/MJ)

Ikke-

emissi-

onerne

fra

selve

anven-

delsen

brænd-

stoffet

0,5

System til

biomasse-

brændstof-

produktion

Transport-

afstand

Dyrk-

ning

For-

ar-

bejd-

ning

Tran

sport

Dyrk-

ning

For-

ar-

bejd-

ning

Trans

port

Træflis fra

hurtigvok-

sende stæv-

ningsskov

(poppel

–

uden gød-

ning)

1-500 km

500-2 500

2 500-

10 000 km

Over

10 000 km

1-500 km

500-2 500

2 500-

10 000 km

Over

10 000 km

1-500 km

2,2

1,1

0,0

0,3

3,5

5,6

11,0

21,0

3,0

5,2

10,5

20,5

3,0

5,2

10,5

20,5

2,2

1,1

0,0

0,4

4,2

6,8

13,2

25,2

3,6

6,2

12,6

24,6

3,6

6,2

12,6

24,6

Træflis fra

stammetræ

Træflis fra

restproduk-

ter fra træin-

dustrien

500-2 500

2 500-

10 000 km

Over

10 000 km

Side 111 / 142

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 112: Høringsbrev og udkast til to bekendtgørelser om. bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

Træbriketter eller træpiller

System til

biomasse-

brændstof-

produktion

Transport-

afstand

Drivhusgasemissioner - typisk

værdi

(g CO

eq/MJ)

Ikke-

emissi-

onerne

fra

selve

anven-

delsen

brænd-

stoffet

0,3

Drivhusgasemissioner - stan-

dardværdi

(g CO

eq/MJ)

Ikke-

emissi-

onerne

fra

selve

anven-

delsen

brænd-

stoffet

0,3

Dyrk-

ning

For-

ar-

bejd-

ning

Trans

port

distri

butio

Dyrk-

ning

For-

ar-

bejd-

ning

Trans

port

distri

butio

1-500 km

Træbriketter

eller træpil-

ler fra rest-

produkter

fra skov-

brug (scena-

rie 1)

500-2 500

2 500-

10 000

Over

10 000

1-500 km

Træbriketter

eller træpil-

ler fra rest-

produkter

fra skov-

brug (scena-

rie 2a)

500-2 500

2 500-

10 000

Over

10 000

1-500 km

Træbriketter

eller træpil-

ler fra rest-

produkter

fra skov-

brug (scena-

rie 3a)

500-2 500

2 500-

10 000

Over

10 000

0,0

25,8

2,9

2,8

0,0

30,9

3,5

3,3

0,0

25,8

4,3

0,3

0,0

30,9

5,2

0,3

0,0

25,8

12,5

7,9

3,0

2,9

0,3

0,0

30,9

15,0

9,5

3,6

3,5

0,3

0,0

12,5

4,4

0,3

0,0

15,0

5,3

0,3

0,0

12,5

2,4

8,1

3,0

2,9

0,3

0,0

15,0

2,8

9,8

3,6

3,5

0,3

0,0

2,4

4,4

0,3

0,0

2,8

5,3

0,3

0,0

2,4

8,2

0,3

0,0

2,8

9,8

0,3

Side 112 / 142

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 112: Høringsbrev og udkast til to bekendtgørelser om. bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

System til

biomasse-

brændstof-

produktion

Transport-

afstand

Drivhusgasemissioner - typisk

værdi

(g CO

eq/MJ)

Ikke-

emissi-

onerne

fra

selve

anven-

delsen

brænd-

stoffet

Drivhusgasemissioner - stan-

dardværdi

(g CO

eq/MJ)

Ikke-

emissi-

onerne

fra

selve

anven-

delsen

brænd-

stoffet

Dyrk-

ning

For-

ar-

bejd-

ning

Trans

port

distri

butio

Dyrk-

ning

For-

ar-

bejd-

ning

Trans

port

distri

butio

Træbriketter

fra hurtig-

voksende

stævnings-

skov

(eukalyptus

–

scenarie 1)

Træbriketter

fra hurtig-

voksende

stævnings-

skov

(eukalyptus

–

scenarie 2a)

Træbriketter

fra hurtig-

voksende

stævnings-

skov

(eukalyptus

–

scenarie 3a)

2 500-

10 000

3,9

24,5

4,3

0,3

3,9

29,4

5,2

0,3

2 500-

10 000

5,0

10,6

4,4

0,3

5,0

12,7

5,3

0,3

2 500-

10 000

5,3

0,3

4,4

0,3

5,3

0,4

5,3

0,3

Side 113 / 142

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 112: Høringsbrev og udkast til to bekendtgørelser om. bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

System til

biomasse-

brændstof-

produktion

Transport-

afstand

Drivhusgasemissioner - typisk

værdi

(g CO

eq/MJ)

Ikke-

emissi-

onerne

fra

selve

anven-

delsen

brænd-

stoffet

0,3

Drivhusgasemissioner - stan-

dardværdi

(g CO

eq/MJ)

Ikke-

emissi-

onerne

fra

selve

anven-

delsen

brænd-

stoffet

0,3

Dyrk-

ning

For-

ar-

bejd-

ning

Trans

port

distri

butio

Dyrk-

ning

For-

ar-

bejd-

ning

Trans

port

distri

butio

Træbriketter

fra hurtig-

voksende

stævnings-

skov

(poppel

–

gødet

–

sce-

narie 1)

Træbriketter

fra hurtig-

voksende

stævnings-

skov

(poppel

–

gødet

–

sce-

narie 2a)

Træbriketter

fra hurtig-

voksende

stævnings-

skov

(poppel

–

gødet

–

sce-

narie 3a)

1-500 km

500-

10 000

Over

10 000

1-500 km

500-

10 000

Over

10 000

1-500 km

500-

10 000

Over

10 000

3,4

24,5

2,9

4,3

3,4

29,4

3,5

5,2

3,4

4,4

24,5

10,6

7,9

3,0

4,4

0,3

3,4

4,4

29,4

12,7

9,5

3,6

5,3

0,3

4,4

4,6

10,6

0,3

8,1

3,0

4,4

0,3

4,4

4,6

12,7

0,4

9,8

3,6

5,3

0,3

4,6

0,3

8,2

0,3

4,6

0,4

9,8

0,3

Side 114 / 142

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 112: Høringsbrev og udkast til to bekendtgørelser om. bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

System til

biomasse-

brændstof-

produktion

Transport-

afstand

Drivhusgasemissioner - typisk

værdi

(g CO

eq/MJ)

Ikke-

emissi-

onerne

fra

selve

anven-

delsen

brænd-

stoffet

0,3

Drivhusgasemissioner - stan-

dardværdi

(g CO

eq/MJ)

Ikke-

emissi-

onerne

fra

selve

anven-

delsen

brænd-

stoffet

0,3

Dyrk-

ning

For-

ar-

bejd-

ning

Trans

port

distri

butio

Dyrk-

ning

For-

ar-

bejd-

ning

Trans

port

distri

butio

Træbriketter

fra hurtig-

voksende

stævnings-

skov

(poppel

–

uden gød-

ning

–

sce-

narie 1)

Træbriketter

fra hurtig-

voksende

stævnings-

skov

(poppel

–

uden gød-

ning

–

sce-

narie 2a)

Træbriketter

fra hurtig-

voksende

stævnings-

skov

(poppel

–

uden gød-

ning

–

sce-

narie 3a)

1-500 km

500-2 500

2 500-

10 000

1-500 km

500-

10 000

Over

10 000

1-500 km

500-

10 000

Over

10 000

2,0

24,5

2,9

4,3

2,0

29,4

3,5

5,2

2,0

24,5

7,9

0,3

2,0

29,4

9,5

0,3

2,5

10,6

3,0

4,4

0,3

2,5

12,7

3,6

5,3

0,3

2,5

10,6

8,1

0,3

2,5

12,7

9,8

0,3

2,6

0,3

3,0

4,4

0,3

2,6

0,4

3,6

5,3

0,3

2,6

0,3

8,2

0,3

2,6

0,4

9,8

0,3

Side 115 / 142

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 112: Høringsbrev og udkast til to bekendtgørelser om. bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

System til

biomasse-

brændstof-

produktion

Transport-

afstand

Drivhusgasemissioner - typisk

værdi

(g CO

eq/MJ)

Ikke-

emissi-

onerne

fra

selve

anven-

delsen

brænd-

stoffet

0,3

Drivhusgasemissioner - stan-

dardværdi

(g CO

eq/MJ)

Ikke-

emissi-

onerne

fra

selve

anven-

delsen

brænd-

stoffet

0,3

Dyrk-

ning

For-

ar-

bejd-

ning

Trans

port

distri

butio

Dyrk-

ning

For-

ar-

bejd-

ning

Trans

port

distri

butio

1-500 km

Træbriketter

eller træpil-

ler fra stam-

metræ (sce-

narie 1)

500-2 500

2 500-

10 000

Over

10 000

1-500 km

Træbriketter

eller træpil-

ler fra stam-

metræ (sce-

narie 2a)

500-2 500

2 500-

10 000

Over

10 000

1-500 km

Træbriketter

eller træpil-

ler fra stam-

metræ (sce-

narie 3a)

500-2 500

2 500-

10 000

Over

10 000

1,1

24,8

2,9

2,8

1,1

29,8

3,5

3,3

1,1

24,8

4,3

0,3

1,1

29,8

5,2

0,3

1,1

1,4

24,8

11,0

7,9

3,0

2,9

0,3

1,1

1,4

29,8

13,2

9,5

3,6

3,5

0,3

1,4

11,0

4,4

0,3

1,4

13,2

5,3

0,3

1,4

11,0

0,8

8,1

3,0

2,9

0,3

1,4

13,2

0,9

9,8

3,6

3,5

0,3

1,4

0,8

4,4

0,3

1,4

0,9

5,3

0,3

1,4

0,8

8,2

0,3

1,4

0,9

9,8

0,3

Side 116 / 142

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 112: Høringsbrev og udkast til to bekendtgørelser om. bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

System til

biomasse-

brændstof-

produktion

Transport-

afstand

Drivhusgasemissioner - typisk

værdi

(g CO

eq/MJ)

Ikke-

emissi-

onerne

fra

selve

anven-

delsen

brænd-

stoffet

0,3

Drivhusgasemissioner - stan-

dardværdi

(g CO

eq/MJ)

Ikke-

emissi-

onerne

fra

selve

anven-

delsen

brænd-

stoffet

0,3

Dyrk-

ning

For-

ar-

bejd-

ning

Trans

port

distri

butio

Dyrk-

ning

For-

ar-

bejd-

ning

Trans

port

distri

butio

1-500 km

Træbriketter

eller træpil-

ler fra rest-

produkter

fra træindu-

strien (sce-

narie 1)

500-2 500

2 500-

10 000

Over

10 000

1-500 km

Træbriketter

eller træpil-

ler fra rest-

produkter

fra træindu-

strien (sce-

narie 2a)

500-2 500

2 500-

10 000

Over

10 000

1-500 km

Træbriketter

eller træpil-

ler fra rest-

produkter

fra træindu-

strien (sce-

narie 3a)

500-2 500

2 500-

10 000

Over

10 000

0,0

14,3

2,8

2,7

0,0

17,2

3,3

3,2

0,0

14,3

4,2

0,3

0,0

17,2

5,0

0,3

0,0

14,3

6,0

7,7

2,8

2,7

0,3

0,0

17,2

7,2

9,2

3,4

3,3

0,3

0,0

6,0

4,2

0,3

0,0

7,2

5,1

0,3

0,0

6,0

0,2

7,8

2,8

2,7

0,3

0,0

7,2

0,3

9,3

3,4

3,3

0,3

0,0

0,2

4,2

0,3

0,0

0,3

5,1

0,3

0,0

0,2

7,8

0,3

0,0

0,3

9,3

0,3

Side 117 / 142

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 112: Høringsbrev og udkast til to bekendtgørelser om. bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

Landbrugsproduktionsveje

System til

Biomasse-

brændstof-

produktion

Trans-

portaf-

stand

Drivhusgasemissioner - typisk

værdi (g CO

eq/MJ)

Ikke-

emissi-

onerne

fra

selve

anven-

delsen

brænd-

stoffet

0,2

Drivhusgasemissioner - stan-

dardværdi (g CO

eq/MJ)

Ikke-

emissi-

onerne

fra

selve

anven-

delsen

brænd-

stoffet

0,3

Dyrk-

ning

For-

ar-

bejd-

ning

Trans

port

distri

butio

Dyrk-

ning

For-

ar-

bejd-

ning

Trans

port

distri

butio

1-500 km

Restproduk-

ter fra land-

bruget med

en masse-

fylde på

< 0,2 t/m

500-

2 500 km

2 500-

10 000

Over

10 000

1-500 km

Restproduk-

ter fra land-

bruget med

en masse-

fylde på

> 0,2 t/m

500-

2 500 km

2 500-

10 000

Over

10 000

0,0

0,9

2,6

6,5

0,0

1,1

3,1

7,8

0,0

0,9

14,2

0,2

0,0

1,1

17,0

0,3

0,0

0,9

28,3

2,6

3,6

0,2

0,0

1,1

34,0

3,1

4,4

0,3

0,0

0,9

7,1

0,2

0,0

1,1

8,5

0,3

0,0

0,9

13,6

0,2

0,0

1,1

16,3

0,3

Side 118 / 142

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 112: Høringsbrev og udkast til to bekendtgørelser om. bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

System til

Biomasse-

brændstof-

produktion

Trans-

portaf-

stand

Drivhusgasemissioner - typisk

værdi (g CO

eq/MJ)

Ikke-

emissi-

onerne

fra

selve

anven-

delsen

brænd-

stoffet

0,2

Drivhusgasemissioner - stan-

dardværdi (g CO

eq/MJ)

Ikke-

emissi-

onerne

fra

selve

anven-

delsen

brænd-

stoffet

0,3

Dyrk-

ning

For-

ar-

bejd-

ning

Trans

port

distri

butio

Dyrk-

ning

For-

ar-

bejd-

ning

Trans

port

distri

butio

1-500 km

500-

10 000

Over

10 000

500-

10 000

Over

10 000

Over

10 000

Over

10 000

0,0

5,0

3,0

4,6

0,0

6,0

3,6

5,5

Halmpiller

0,0

5,0

8,3

0,2

0,0

6,0

10,0

0,3

0,0

0,3

4,3

0,4

0,0

0,4

5,2

0,5

Bagassebri-

ketter

0,0

0,3

8,0

0,4

0,0

0,4

9,5

0,5

Palmekerne-

mel

Palmekerne-

mel (ingen

-emissi-

oner fra

oliemøllen)

21,6

21,1

11,2

0,2

21,6

25,4

13,5

0,3

21,6

3,5

11,2

0,2

21,6

4,2

13,5

0,3

Side 119 / 142

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 112: Høringsbrev og udkast til to bekendtgørelser om. bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

Disaggregerede standardværdier for biogas til elproduktion

TYPISK VÆRDI (g CO

eq/MJ)

Ikke-

emissi-

onerne

fra

selve

anven-

delsen

brænd-

stoffet

8,9

STANDARDVÆRDI (g CO

eq/MJ)

Ikke-

emissi-

onerne

fra

selve

anven-

delsen

brænd-

stoffet

12,5

System til

biomasse-

brændstof-

produktion

Teknologi

Dyr

knin

For-

ar-

bejd

ning

Tra

nsp

ort

Gød-

nings

god-

skriv

ning

Dyr

knin

For-

ar-

bejd

ning

Tra

nsp

ort

Gød-

nings-

god-

skriv-

ning

Sce-

na-

rie 1

Åbent fer-

mentat

Lukket

fermentat

Åbent fer-

mentat

Lukket

fermentat

Åbent fer-

mentat

Lukket

fermentat

0,0

69,6

0,0

7der

4,1

4,2

83,2

4,6

0,8

0,9

0,8

107,3

-97,6

107,3

-97,6

120,7

108,5

0,0

97,4

0,0

103,

5,9

116,

6,4

0,8

0,9

0,8

107,3

-97,6

107,3

-97,6

120,7

108,5

Gyll

Sce-

na-

rie 2

Sce-

na-

rie 3

Værdierne for produktionen af biogas fra husdyrgødning omfatter negative emissioner for emissioner, som er sparet gen-

nem håndtering af uforarbejdet husdyrgødning. Værdien af e

sca

er lig med -45 g CO

eq/MJ husdyrgødning anvendt i anae-

rob nedbrydning

Side 120 / 142

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 112: Høringsbrev og udkast til to bekendtgørelser om. bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

TYPISK VÆRDI (g CO

eq/MJ)

Ikke-

emissi-

onerne

fra

selve

anven-

delsen

brænd-

stoffet

8,9

STANDARDVÆRDI (g CO

eq/MJ)

Ikke-

emissi-

onerne

fra

selve

anven-

delsen

brænd-

stoffet

12,5

System til

biomasse-

brændstof-

produktion

Teknologi

Dyr

knin

For-

ar-

bejd

ning

Tra

nsp

ort

Gød-

nings

god-

skriv

ning

Dyr

knin

For-

ar-

bejd

ning

Tra

nsp

ort

Gød-

nings-

god-

skriv-

ning

Sce-

na-

rie 1

Majs

(Mai

ze),

hele

plan-

ten

Åbent fer-

mentat

Lukket

fermentat

Åbent fer-

mentat

Lukket

fermentat

Åbent fer-

mentat

Lukket

fermentat

15,6

15,2

15,6

15,2

17,5

17,1

13,5

0,0

18,8

5,2

21,0

5,7

0,0

15,6

15,2

15,6

15,2

17,5

17,1

18,9

0,0

26,3

7,2

29,3

7,9

0,0

Sce-

na-

rie 2

Sce-

na-

rie 3

Majs (Maize), hele planten: majs høstet som foder og ensileret med henblik på konservering.

Transport af landbrugsråvarer til omdannelsesanlægget indgår i overensstemmelse med metoden i EU-Kommissionens

rapport af 25. februar 2010 om bæredygtighedskrav for anvendelsen af fast og gasformig biomasse til elproduktion, op-

varmning og køling i værdien "dyrkning". Værdien for transport af majsensilage tegner sig for 0,4 g CO

eq/MJ biogas.

Side 121 / 142

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 112: Høringsbrev og udkast til to bekendtgørelser om. bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

TYPISK VÆRDI (g CO

eq/MJ)

Ikke-

emissi-

onerne

fra

selve

anven-

delsen

brænd-

stoffet

8,9

STANDARDVÆRDI (g CO

eq/MJ)

Ikke-

emissi-

onerne

fra

selve

anven-

delsen

brænd-

stoffet

12,5

System til

biomasse-

brændstof-

produktion

Teknologi

Dyr

knin

For-

ar-

bejd

ning

Tra

nsp

ort

Gød-

nings

god-

skriv

ning

Dyr

knin

For-

ar-

bejd

ning

Tra

nsp

ort

Gød-

nings-

god-

skriv-

ning

Sce-

na-

rie 1

Åbent fer-

mentat

Lukket

fermentat

Åbent fer-

mentat

Lukket

fermentat

Åbent fer-

mentat

Lukket

fermentat

0,0

21,8

0,0

27,9

5,9

31,2

6,5

0,5

0,0

30,6

0,0

39,0

8,3

43,7

9,1

0,5

Bio-

af-

fald

Sce-

na-

rie 2

Sce-

na-

rie 3

Side 122 / 142

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 112: Høringsbrev og udkast til to bekendtgørelser om. bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

Disaggregerede standardværdier for biomethan

Sy-

TYPISK VÆRDI (g CO

eq/MJ)

STANDARDVÆRDI (g CO

eq/MJ)

stem

til

Teknologi-

Kom- Gød-

bio-

For- Op-

ske

Dyr

Tra pres- nings- Dyr

Tra pres- nings-

metha

ar- gra-

muligheder

knin

nsp sion på god- knin

nsp sion på god-

npro-

bejd de-

ort tank- skriv-

duk-

ning ring

station ning

tion

uden

afgas-

for-

bræn-

ding

Gylle

0,0

Åbe

fer-

ment med af-

at gasfor-

0,0

bræn-

ding

uden

afgas-

0,0

Luk- for-

ket bræn-

ding

fer-

ment med af-

at gasfor-

0,0

bræn-

ding

84,2

19,

1,0

3,3

-124,4

0,0

117,

27,

1,0

4,6

-124,4

84,2

4,5

1,0

3,3

-124,4

0,0

117,

6,3

1,0

4,6

-124,4

3,2

19,

0,9

3,3

-111,9

0,0

4,4

27,

0,9

4,6

-111,9

3,2

4,5

0,9

3,3

-111,9

0,0

4,4

6,3

0,9

4,6

-111,9

Side 123 / 142

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 112: Høringsbrev og udkast til to bekendtgørelser om. bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

Sy-

stem

til

bio-

metha

npro-

duk-

tion

TYPISK VÆRDI (g CO

eq/MJ)

Teknologi-

ske

muligheder

For-

ar-

bejd

ning

Op-

gra-

de-

ring

Kom-

Tra pres-

nsp sion på

ort tank-

station

STANDARDVÆRDI (g CO

eq/MJ)

For-

ar-

bejd

ning

Op-

gra-

de-

ring

Kom- Gød-

Tra pres- nings-

nsp sion på god-

ort tank- skriv-

station ning

Dyr

knin

Gød-

nings- Dyr

god- knin

skriv-

ning

Åbe

fer-

ment med af-

at gasfor-

18,1

bræn-

Majs

ding

(Maize),

hele

uden

planten

afgas-

Luk- for- 17,6

ket bræn-

ding

fer-

ment med af-

at gasfor-

17,6

bræn-

ding

uden

afgas-

for-

bræn-

ding

18,1

20,1

19,

0,0

3,3

18,1

28,1

27,

0,0

4,6

20,1

4,5

0,0

3,3

18,1

28,1

6,3

0,0

4,6

4,3

19,

0,0

3,3

17,6

6,0

27,

0,0

4,6

4,3

4,5

0,0

3,3

17,6

6,0

6,3

0,0

4,6

Side 124 / 142

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 112: Høringsbrev og udkast til to bekendtgørelser om. bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

Sy-

stem

til

bio-

metha

npro-

duk-

tion

TYPISK VÆRDI (g CO

eq/MJ)

Teknologi-

ske

muligheder

For-

ar-

bejd

ning

Op-

gra-

de-

ring

Kom-

Tra pres-

nsp sion på

ort tank-

station

STANDARDVÆRDI (g CO

eq/MJ)

For-

ar-

bejd

ning

Op-

gra-

de-

ring

Kom- Gød-

Tra pres- nings-

nsp sion på god-

ort tank- skriv-

station ning

Dyr

knin

Gød-

nings- Dyr

god- knin

skriv-

ning

Bioaf-

fald

Åbe

fer-

ment med af-

at gasfor-

0,0

bræn-

ding

uden

afgas-

0,0

Luk- for-

ket bræn-

ding

fer-

ment med af-

at gasfor-

0,0

bræn-

ding

uden

afgas-

for-

bræn-

ding

0,0

30,6

19,

0,6

3,3

0,0

42,8

27,

0,6

4,6

30,6

4,5

0,6

3,3

0,0

42,8

6,3

0,6

4,6

5,1

19,

0,5

3,3

0,0

7,2

27,

0,5

4,6

5,1

4,5

0,5

3,3

0,0

7,2

6,3

0,5

4,6

Side 125 / 142

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 112: Høringsbrev og udkast til to bekendtgørelser om. bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

14 Bilag D

Samlede typiske og standardværdier for produktionsveje for biomasse-

brændsler

System til biomasse-

brændstofproduktion

Transportafstand

Drivhusgasemissi-

oner - typisk værdi

(g CO

eq/MJ)

Drivhusgasemissi-

oner - standard-

værdi

(g CO

eq/MJ)

1-500 km

Træflis fra restproduk-

ter fra skovbrug

500-2 500 km

2 500-10 000 km

Over 10 000 km

Træflis fra hurtigvok-

sende stævningsskov

(eukalyptus)

Træflis fra hurtigvok-

sende stævningsskov

(poppel

–

gødet)

2 500-10 000 km

1-500 km

500-2 500 km

2 500-10 000 km

Over 10 000 km

Træflis fra hurtigvok-

sende stævningsskov

(poppel

–

uden gød-

ning)

1-500 km

500-2 500 km

2 500-10 000 km

Over 10 000 km

1-500 km

Træflis fra stammetræ

500-2 500 km

2 500-10 000 km

Over 10 000 km

Side 126 / 142

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 112: Høringsbrev og udkast til to bekendtgørelser om. bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

System til biomasse-

brændstofproduktion

Transportafstand

1-500 km

Drivhusgasemissi-

oner - typisk værdi

(g CO

eq/MJ)

Drivhusgasemissi-

oner - standard-

værdi

(g CO

eq/MJ)

Træflis fra restproduk-

ter fra industrien

500-2 500 km

2 500-10 000 km

Over 10 000 km

1-500 km

500-2 500 km

2 500-10 000 km

Over 10 000 km

1-500 km

500-2 500 km

2 500-10 000 km

Over 10 000 km

1-500 km

500-2 500 km

2 500-10 000 km

Over 10 000 km

Træbriketter eller træ-

piller fra restprodukter

fra skovbrug (scenarie

Træbriketter eller træ-

piller fra restprodukter

fra skovbrug (scenarie

2a)

Træbriketter eller træ-

piller fra restprodukter

fra skovbrug (scenarie

3a)

Træbriketter eller træ-

piller fra hurtigvok-

sende stævningsskov

(eukalyptus

–

scenarie

Træbriketter eller træ-

piller fra hurtigvok-

sende stævningsskov

(eukalyptus

–

scenarie

2a)

2 500-10 000 km

Side 127 / 142

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 112: Høringsbrev og udkast til to bekendtgørelser om. bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

System til biomasse-

brændstofproduktion

Træbriketter eller træ-

piller fra hurtigvok-

sende stævningsskov

(eukalyptus

–

scenarie

3a)

Træbriketter eller træ-

piller fra hurtigvok-

sende stævningsskov

(poppel

–

gødet

–

scenarie 1)

Træbriketter eller træ-

piller fra hurtigvok-

sende stævningsskov

(poppel

–

gødet

–

scenarie 2a)

Træbriketter eller træ-

piller fra hurtigvok-

sende stævningsskov

(poppel

–

gødet

–

scenarie 3a)

Transportafstand

Drivhusgasemissi-

oner - typisk værdi

(g CO

eq/MJ)

Drivhusgasemissi-

oner - standard-

værdi

(g CO

eq/MJ)

2 500-10 000 km

1-500 km

500-10 000 km

Over 10 000 km

1-500 km

500-10 000 km

Over 10 000 km

1-500 km

500-10 000 km

Over 10 000 km

Side 128 / 142

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 112: Høringsbrev og udkast til to bekendtgørelser om. bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

System til biomasse-

brændstofproduktion

Træbriketter eller træ-

piller fra hurtigvok-

sende stævningsskov

(poppel

–

uden gød-

ning

–

scenarie 1)

Træbriketter eller træ-

piller fra hurtigvok-

sende stævningsskov

(poppel

–

uden gød-

ning

–

scenarie 2a)

Træbriketter eller træ-

piller fra hurtigvok-

sende stævningsskov

(poppel

–

uden gød-

ning

–

scenarie 3a)

Træbriketter eller træ-

piller fra stammetræ

(scenarie 1)

Transportafstand

1-500 km

500-10 000 km

Over 10 000 km

1-500 km

500-10 000 km

Over 10 000 km

1-500 km

500-10 000 km

Over 10 000 km

1-500 km

500-2 500 km

2 500-10 000 km

Over 10 000 km

1-500 km

Drivhusgasemissi-

oner - typisk værdi

(g CO

eq/MJ)

Drivhusgasemissi-

oner - standard-

værdi

(g CO

eq/MJ)

Træbriketter eller træ-

piller fra stammetræ

(scenarie 2a)

500-2 500 km

2 500-10 000 km

Over 10 000 km

Side 129 / 142

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 112: Høringsbrev og udkast til to bekendtgørelser om. bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

System til biomasse-

brændstofproduktion

Transportafstand

1-500 km

Drivhusgasemissi-

oner - typisk værdi

(g CO

eq/MJ)

Drivhusgasemissi-

oner - standard-

værdi

(g CO

eq/MJ)

Træbriketter eller træ-

piller fra stammetræ

(scenarie 3a)

500-2 500 km

2 500-10 000 km

Over 10 000 km

1-500 km

500-2 500 km

2 500-10 000 km

Over 10 000 km

1-500 km

500-2 500 km

2 500-10 000 km

Over 10 000 km

1-500 km

500-2 500 km

2 500 til 10 000

Over 10 000 km

Træbriketter eller træ-

piller fra restprodukter

fra træindustrien (sce-

narie 1)

Træbriketter eller træ-

piller fra restprodukter

fra træindustrien (sce-

narie 2a)

Træbriketter eller træ-

piller fra restprodukter

fra træindustrien (sce-

narie 3a)

Scenarie 1 henviser til processer, hvor et naturgaskedelanlæg anvendes til at levere procesvarmen

til pillepresseren. Procesel købes fra nettet.

Scenarie 2 henviser til processer, hvor et kedelanlæg fyret med træflis anvendes til at levere pro-

cesvarmen til pillepresseren. Procesel købes fra nettet.

Scenarie 3 henviser til processer, hvor et kraftvarmeanlæg fyret med træflis anvendes til at levere

elektricitet og varme til pillepresseren.

Side 130 / 142

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 112: Høringsbrev og udkast til to bekendtgørelser om. bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

System til biomasse-

brændstofproduktion

Transportafstand

1-500 km

Drivhusgasemissi-

oner - typisk værdi

(g CO

eq/MJ)

Drivhusgasemissi-

oner - standard-

værdi

(g CO

eq/MJ)

Restprodukter fra land-

bruget med en masse-

fylde på < 0,2 t/m

362

500-2 500 km

2 500-10 000 km

Over 10 000 km

1-500 km

Restprodukter fra land-

bruget med en masse-

fylde på > 0,2 t/m

363

500-2 500 km

2 500-10 000 km

Over 10 000 km

1-500 km

Halmpiller

500-10 000 km

Over 10 000 km

500-10 000 km

Over 10 000 km

Bagassebriketter

Palmekernemel

Palmekernemel (ingen

-emissioner fra olie-

møllen)

Denne gruppe af materialer omfatter restprodukter fra landbruget med en lav rumvægt og omfatter materialer såsom

halmballer, havreskaller, risskaller og bagasseballer (ikke udtømmende liste).

Denne gruppe af restprodukter fra landbruget med højere rumvægt omfatter materialer som f.eks. majskolber, nøddeskal-

ler, sojaskaller, palmekerneskaller (ikke udtømmende liste).

Side 131 / 142

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 112: Høringsbrev og udkast til to bekendtgørelser om. bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

Typiske værdier og standardværdier - biogas til elektricitet

Typiske vær-

dier

System til bio-

gasproduktion

Teknologiske muligheder

Drivhusgas-

emissioner

(g CO

eq/MJ)

-28

-88

-23

-84

-28

-94

Standardvær-

dier

Drivhusgas-

emissioner

(g CO

eq/MJ)

-84

-78

-89

Scenarie 1

Biogas til el

fra gylle

Scenarie 2

Scenarie 3

Scenarie 1

Biogas til el

fra majs

(Maize), hele

planten

Scenarie 2

Scenarie 3

Scenarie 1

Biogas til el

fra bioaffald

Scenarie 2

Scenarie 3

Åbent fermentat

Lukket fermentat

Åbent fermentat

Lukket fermentat

Åbent fermentat

Lukket fermentat

Åbent fermentat

Lukket fermentat

Åbent fermentat

Lukket fermentat

Åbent fermentat

Lukket fermentat

Åbent fermentat

Lukket fermentat

Åbent fermentat

Lukket fermentat

Åbent fermentat

Lukket fermentat

Åben lagring af fermentat tegner sig for yderligere emissioner af methan, som skifter alt efter vejret, substraten og ned-

brydningseffektiviteten. I disse beregninger sættes mængderne til at være lig med 0,05 MJ CH

/ MJ biogas for husdyrgød-

ning, 0,035 MJ CH

/ MJ biogas for majs (Maize) og 0,01 MJ CH

/ MJ biogas for bioaffald.

Lukket lagring betyder, at den fermentat, der hidrører fra nedbrydningsprocessen, lagres i en gastæt beholder, og den

supplerende biogas, som frigives under lagringen, anses for at være nyttiggjort til produktion af yderligere elektricitet eller

biomethan.

Side 132 / 142

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 112: Høringsbrev og udkast til to bekendtgørelser om. bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

Typiske værdier og standardværdier for biomethan

System til bio-

methanproduk-

tion

Teknologiske muligheder

Drivhusgas-

emissioner -

typisk værdi

(g CO

eq/MJ)

-20

-35

-88

-103

Drivhusgas-

emissioner

(g CO

eq/M

-79

-100

Åbent fermentat, uden afgasforbræn-

ding

Biomethan fra

gylle

Åbent fermentat, med afgasforbræn-

ding

Lukket fermentat, uden afgasfor-

brænding

Lukket fermentat, med afgasfor-

brænding

Åbent fermentat, uden afgasforbræn-

ding

Biomethan fra

majs (Maize),

hele planten

Åbent fermentat, med afgasforbræn-

ding

Lukket fermentat, uden afgasfor-

brænding

Lukket fermentat, med afgasfor-

brænding

Åbent fermentat, uden afgasforbræn-

ding

Biomethan fra

bioaffald

Åbent fermentat, med afgasforbræn-

ding

Lukket fermentat, uden afgasfor-

brænding

Lukket fermentat, med afgasfor-

brænding

Denne kategori omfatter følgende kategorier for teknologier, der opgraderer biogas til biomethan: PSA (Pressure Swing

Adsorption), PWS (Pressure Water Scrubbing), membraner, kryogen og OPS (Organic Physical Scrubbing). Det omfatter

en emission på 0,03 M JCH

/ MJ biomethan for emission af methan i afgasserne.

Denne kategori omfatter følgende kategorier for teknologier, der opgraderer biogas til biomethan: PWS (Pressure Water

Scrubbing), når vand genanvendes, PSA (Pressure Swing Adsorption), kemisk skrubber, OPS (Organic Physical Scrub-

bing), membraner og kryogen opgradering. Der medtages ikke nogen methanemissioner for denne kategori (methanen i

afgassen forbrændes, hvis den er til stede).

Side 133 / 142

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 112: Høringsbrev og udkast til to bekendtgørelser om. bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

Typiske værdier og standardværdier - biogas til elproduktion - blandinger af husdyrgødning og

majs (Maize): drivhusgasemissioner angivet som andele på basis af frisk masse

System til biogasproduk-

tion

Scenarie

Husdyrgød-

ning

–

Majs

(Maize)

80 % - 20 %

Scenarie

Husdyrgød-

ning

–

Majs

(Maize)

70 % - 30 %

Scenarie

Husdyrgød-

ning

–

Majs

(Maize)

60 % - 40 %

Scenarie

Teknologiske mulighe-

der

Åbent fermentat

Lukket fermentat

Åbent fermentat

Lukket fermentat

Åbent fermentat

Lukket fermentat

Åbent fermentat

Lukket fermentat

Åbent fermentat

Lukket fermentat

Åbent fermentat

Lukket fermentat

Åbent fermentat

Lukket fermentat

Åbent fermentat

Lukket fermentat

Åbent fermentat

Lukket fermentat

Drivhusgasemis-

sioner - typisk

værdi

(g CO

eq/MJ)

-12

-7

-9

Drivhusgas-

emissioner -

standardværdi

(g CO

eq/MJ)

-9

-2

-4

Side 134 / 142

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 112: Høringsbrev og udkast til to bekendtgørelser om. bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

Bemærkninger

Scenarie 1

henviser til produktionsveje, hvor den til processen krævede elektricitet og varme leve-

res af selve motoren i kraftvarmeanlægget.

Scenarie 2

henviser til produktionsveje, hvor den til processen krævede elektricitet tages fra nettet,

og procesvarmen leveres af selve motoren i kraftvarmeanlægget. I nogle medlemsstater er det ikke

tilladt for operatørerne at kræve støtte til bruttoproduktion, og scenarie 1 er den mere sandsynlige

konfiguration.

Scenarie 3

henviser til produktionsveje, hvor den til processen krævede elektricitet tages fra nettet,

og procesvarmen leveres af et biogaskedelanlæg. Dette scenarie gælder for nogle anlæg, hvor

motoren til kraftvarmeanlægget ikke er på stedet, og biogas sælges (men opgraderes ikke til bio-

methan).

Side 135 / 142

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 112: Høringsbrev og udkast til to bekendtgørelser om. bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

Typiske værdier og standardværdier

–

biomethan - blandinger af husdyrgødning og majs (Maize):

drivhusgasemissioner angivet som andele på basis af frisk masse

System til bio-

methanproduk-

tion

Typisk værdi

Teknologiske muligheder

eq/MJ)

-1

-16

-2

Standard-

værdi

eq/MJ)

-12

Åbent fermentat, uden afgasforbræn-

ding

Husdyrgødning

–

Majs (Maize)

80 % - 20 %

Åbent fermentat, med afgasforbræn-

ding

Lukket fermentat, uden afgasforbræn-

ding

Lukket fermentat, med afgasforbræn-

ding

Åbent fermentat, uden afgasforbræn-

ding

Husdyrgødning

–

Majs (Maize)

70 % - 30 %

Åbent fermentat, med afgasforbræn-

ding

Lukket fermentat, uden afgasforbræn-

ding

Lukket fermentat, med afgasforbræn-

ding

Åbent fermentat, uden afgasforbræn-

ding

Husdyrgødning

–

Majs (Maize)

60 % - 40 %

Åbent fermentat, med afgasforbræn-

ding

Lukket fermentat, uden afgasforbræn-

ding

Lukket fermentat, med afgasforbræn-

ding

For biomethan, der anvendes som komprimeret biomethan som brændstof til transport, skal der

lægges en værdi på 3,3 g CO

eq/MJ biomethan til de typiske værdier og en værdi på

4,6 g CO

eq/MJ biomethan til standardværdierne.

Side 136 / 142

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 112: Høringsbrev og udkast til to bekendtgørelser om. bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

15 Bilag E

Verifikators erklæring

Overskrift til formateret tekst

Titel

Adressat

Emne

Skal indeholde ordene

’Verifikators erklæring'

Adressaten er aktøren eller aktørerne, som erklæringen er adresseret til, dvs. le-

delsen af den virksomhed, der har pålagt kontrollanten opgaven.

Henvisning til det specifikke dokument omfattet af denne erklæring.

Kriterier

Her angives de kriterier, der er anvendt til evaluering af aktørens indberetning.

Indberet-

tede oplys-

ninger

Resumé af

udført ar-

bejde

Alle nødvendige oplysninger i henhold til dette vejledende dokument.

Et resumé over udført arbejde, herunder alle begrænsninger i udformning, tids-

plan og omfang af procedurerne for bevisindsamling. Beskrivelsen skal være til-

strækkeligt detaljeret til, at læseren af erklæringen let kan forstå, hvilket arbejde-

Verifikator har udført. Det skal omfatte en beskrivelse af, hvilke aktiviteter der er

blevet udført i virksomheden, og hvordan beviser på bæredygtighedsoplysninger

gennem produktionskæden er blevet testet. For eksempel:

Gennemført interviews med _____ for at få forståelse af _____.

Gennemført en gennemgang og test af målinger af data for kulstof og bæredyg-

tighed, indsamlings- og indberetningssystemer og processer, herunder _____.

Gennemgået massebalanceoplysninger, herunder _____.

Gennemført interviews med leverandører for at fastslå ______

Begræns-

Alle begrænsninger i den kontrol, som er gennemført ud fra de opstillede kriterier.

Anførte begrænsninger skal kun medtages for at præcisere omfanget af kontrol-

ninger

aktiviteterne

–

ikke som en modsigelse af den formelle erklæring.

Konklusion

Konklusionen og eventuelle forbehold ved denne konklusion

og forbe-

Bemærk, at en indberetning med konklusioner med forbehold vil blive nøje vur-

deret af Energistyrelsen, og at dette kan føre til, at Energistyrelsen ikke kan god-

hold

kende de omfattede biomassebrændsler som bæredygtige.

Andre rele-

vante be-

Alle andre relevante bemærkninger (efter behov)

–

de skal være klart adskilt fra

mærknin-

konklusionen og formuleret så de ikke påvirker denne.

ger

Side 137 / 142

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 112: Høringsbrev og udkast til to bekendtgørelser om. bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

Side 138 / 142

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 112: Høringsbrev og udkast til to bekendtgørelser om. bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

16 Bilag F

Oversigt over hvorvidt og under hvilke betingelser bæredygtighedskriterierne for biomasse fra land-

brugsarealer vedrørende biodiversitet, arealer med store kulstoflagre og tørvebundsarealer (afsnit

4.3) overholdes, hvis biomassen stammer fra et areal der havde en af de pågældende arealtyper i

januar 2008.

Arealtype

(pr januar 2008)

Beskrivelse

Biodiversitet

(VE-Direktivets artikel

29(3))

Store kulstoflagre

(VE-direktivets artikel

29(4))

Tørvebundsarea-

ler

(VE-direktivets artikel

29(5))

Agerjord

–

ikke-beskyttet

Agerjord

–

be-

skyttet

Agerjord må ikke være et

naturbeskyttet område

som defineret i VE-direkti-

vets artikel 29(3)(c). Kate-

gorien omfatter agerjord

(herunder rismarker og

brakmarker

) og land-

brugsskovsystemer, hvor

plantevækststrukturen lig-

ger under tærsklerne for

skovarealkategorier

Samme som ovenfor, men

hvor agerjorden ligger i na-

turbeskyttet område som

defineret i VE-direktivets

artikel 29(3)(c).

Overholdes

Overholdes, hvis det

dokumenteres, at

produktion af råmate-

rialet ikke har grebet

forstyrrende ind i na-

turbeskyttelsen af

området. Den kræ-

vede dokumentation

vil afhænge af den

specifikke naturbe-

skyttelsestype, men

kan forventes at om-

fatte bevis på tiltag

for at undgå at skade

eller for aktivt at

fremme naturbeskyt-

telsen.

Dokumentation kan

også bestå i henvis-

ning til en frivillig kon-

trolordning, som om-

fatter biodiversitets-

kriteriet.

Overholdes

Brakjord er et begreb forbundet med EU's fælles landbrugspolitik. Det henviser til arealer, der er taget ud af produktionen

for at mindske risiko for fødevareoverskud, mens det øger muligheden for miljømæssige fordele. Fra 2007 er brakjord blevet

afskaffet i henhold til den fælles landbrugspolitik. Også i tråd med den fælles landbrugspolitik omfatter agerjord brakjord og

græsmarker som del af en landbrugsmæssig rotation (denne type areal skal have været græsmark i under 5 år for stadig at

blive medregnet som landbrugsjord).

I meddelelse fra Kommissionen 2010/C 160/02 klassificeres plantager med flerårige afgrøder, herunder oliepalmeplanta-

ger, som agerjord.

Side 139 / 142

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 112: Høringsbrev og udkast til to bekendtgørelser om. bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

Arealtype

(pr januar 2008)

Beskrivelse

Biodiversitet

(VE-Direktivets artikel

29(3))

Store kulstoflagre

(VE-direktivets artikel

29(4))

Tørvebundsarea-

ler

(VE-direktivets artikel

29(5))

Græsarealer

(og skov-

klædte area-

ler, der ikke

indgår under

definitionen på

et træbevok-

set areal jf.

nedenfor) med

landbrugs-

mæssig an-

vendelse

Græsarealer

(og skov-

klædte area-

ler, der ikke

indgår under

definitionen på

et træbevok-

set areal jf.

nedenfor)

uden land-

brugsmæssig

anvendelse

Arealer med

træbevoksning

(Kronedæk-

ningsgrad >30

Denne kategori omfatter

græsningsarealer og græs-

gange, der ikke anses for

at være agerjord, men som

har landbrugsmæssig an-

vendelse. Kategorien om-

fatter også systemer med

træbevoksning og andre

typer plantevækst end

græs så som urter og krat,

der er under tærskelværdi-

erne for definitionerne af

træbevoksede områder (jf.

nedenfor), og som har en

landbrugsmæssig anven-

delse. Den omfatter endvi-

dere ekstensivt dyrkede

græsningsarealer samt va-

rige græsgange og arealer

med dyrkning af hø, som

er intensivt plejede (f.eks.

med gødning, vanding eller

ændring af sorter).

Denne kategori omfatter

græsarealer uden land-

brugsmæssig anvendelse.

Kategorien omfatter også

systemer med træbevoks-

ning og andre typer plante-

vækst end græs så som

urter og krat, der er under

tærskelværdierne for defi-

nitionerne af træbevok-

sede områder (jf. neden-

for), og som ikke har en

landbrugsmæssig anven-

delse.

Sammenhængende be-

voksning af træer, dvs. et

område, der dækker mere

end en hektar og med

træer højere end fem me-

ter og en kronedæknings-

grad, der er over 30 %, el-

ler med træer, der kan nå

disse tærskler på lokalite-

ten.

Overholdes, hvis

græsarealerne ikke er

græsarealer med stor

biodiversitet, eller

hvis det dokumente-

res, at det er nødven-

digt at høste råmate-

rialet for at bevare

den høje biodiversi-

tet.

Overholdes, hvis driv-

husgasudledning fra

ændringen i arealan-

vendelse tages i be-

tragtning, og kravet

om reduktion af driv-

husgasemissionen

stadig overholdes.

Overholdes

Overholdes, hvis

græsarealerne ikke er

græsarealer med høj

biodiversitet eller hvis

det dokumenteres, at

det er nødvendigt at

høste råmaterialet for

at bevare den høje

biodiversitet.

Overholdes, hvis driv-

husgasudledning fra

ændringen i arealan-

vendelse tages i be-

tragtning, og kravet

om reduktion af driv-

husgasemissionen

stadig overholdes.

Overholdes

Overholdes, hvis det

kan bevises, at det

relevante areal ikke

var primær skov (dvs.

ikke havde tegn på

menneskelig indgri-

ben som f.eks. skov-

drift), og at arealet

ikke lå i et område

udpeget til naturbe-

skyttelse

Dette arealkriterium

vil normalt ikke

være overholdt.

Det overholdes dog,

hvis det dokumente-

res, at arealets status

ikke er forandret. Be-

vis på arealets om-

fang og karakter og

dens kronedæknings-

grad skal foreligge for

januar 2008 og for

tidspunktet, hvor rå-

materialet blev hø-

stet.

Overholdes

Side 140 / 142

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 112: Høringsbrev og udkast til to bekendtgørelser om. bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler

Arealtype

(pr januar 2008)

Beskrivelse

Biodiversitet

(VE-Direktivets artikel

29(3))

Store kulstoflagre

(VE-direktivets artikel

29(4))

Tørvebundsarea-

ler

(VE-direktivets artikel

29(5))

Arealer med

træbevoksning

(Kronedæk-

ningsgrad 10-

30 %)

Et område, der dækker

mere end en hektar med

træer højere end fem me-

ter og en kronedæknings-

grad på mellem 10 % og

30 %, eller træer i stand til

at nå disse tærskler på lo-

kaliteten.

Overholdes, hvis det

kan bevises, at det

relevante areal ikke

var primær skov (dvs.

ikke havde tegn på

menneskelig indgri-

ben som f.eks. skov-

drift), og at arealet

ikke lå i et område

udpeget til naturbe-

skyttelse.

Overholdes, hvis det

kan påvises, at det

relevante vådområde

ikke var primær skov,

ikke var beliggende i

udpeget naturbeskyt-

telsesområde og ikke

var græsareal med

høj biodiversitet.

Område, der er dækket af

vand eller er vandmættet

permanent eller i en bety-

delig del af året.

Overholdes, hvis be-

viser fremlægges på,

at arealets status ikke

er ændret, eller hvis

drivhusgasudlednin-

ger fra ændringer i

arealanvendelsen ta-

ges i betragtning, og

kravet om reduktion

af drivhusgasemissio-

nen stadig overhol-

des.

Dette arealkriterium

vil normalt ikke

være overholdt.

Det overholdes kun,

hvis det kan doku-

menteres, at vådom-

rådet ikke er foran-

dret.

Dokumentation for

vådområdets omfang

og karakter skal være

oplyst for januar 2008

og for tidspunktet,

hvor råmaterialet blev

høstet.

n/a

Overholdes

n/a

Vådområde

Udrænet

tørvebunds-

areal

Dvs. tørvebundsareal, der

ikke var drænet (enten del-

vist eller fuldstændigt) i ja-

nuar 2008.

Dvs. tørvebundsareal, der

enten var delvist eller fuld-

stændigt drænet i januar

2008.

Drænet tørve-

bundsareal

Overholdes, hvis det

kan påvises, at det

relevante tørveom-

råde ikke var primær

skov, ikke var belig-

gende i et udpeget

naturbeskyttelsesom-

råde og ikke var

græsareal med høj

biodiversitet.

Overholdes, hvis det

kan påvises, at det

relevante tørveom-

råde ikke var primær

skov, ikke var belig-

gende i udpeget na-

turbeskyttelsesom-

råde og ikke var

græsareal med høj

biodiversitet.

Dette arealkrite-

rium vil normalt

ikke være over-

holdt.

Overholdes, hvis

det kan dokumente-

res, at arealet ikke

er blevet drænet.

n/a

Overholdes, hvis

der fremlægges be-

vis på, at arealet

var fuldstændig

drænet i januar

2008, eller der ikke

er foregået nogen

dræning af arealet

siden januar 2008.

Det betyder, at for

tørvebundsarealer,

der var delvist dræ-

net i januar 2008, vil

en yderligere, dy-

bere dræning, som

påvirker arealer der

ikke var fuldstæn-

digt drænet, være

en overtrædelse af

kriteriet

Side 141 / 142