Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21
KEF Alm.del Bilag 112
Offentligt
2301399_0001.png
Bekendtgørelse om bæredygtighed og reduktion af drivhusgas-
emissioner for biomassebrændsler og flydende biobrændsler til
energiformål m.v.
1
I medfør af § 3, stk. 2, § 56 c, stk. 1 og 2, § 58 b, stk. 1, § 68, nr. 1, og § 73, i lov om fremme af vedvarende
energi, jf. lovbekendtgørelse nr. 125 af 7. februar 2020 med senere ændringer, og § 35 d, stk. 4, 2. pkt., i lov
om naturgasforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 126 af 6. februar 2020 med senere ændringer, fastsættes
efter bemyndigelse i henhold til § 4, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1068 af 25. oktober 2019 om Energistyrel-
sens opgaver og beføjelser:
Kapitel 1
Formål, anvendelsesområde og definitioner
Formål
§ 1.
Denne bekendtgørelse har til formål at mindske risikoen for, at produktionen af biomassebrændsler og
flydende biobrændsler, der anvendes til produktion af elektricitet, varme, køling eller brændsler eller til
energiformål i virksomheder eller private husholdninger sker ved en ikkebæredygtig anvendelse af bio-
masse og uden en tilstrækkelig begrænsning af drivhusgasemissioner set i forhold til anvendelse af fossile
brændstoffer.
Anvendelsesområde
§ 2.
Denne bekendtgørelse finder anvendelse for følgende:
1) Virksomheder, der anvender biomassebrændsler i anlæg til produktion af elektricitet, varme, køling eller
brændsler.
2) Virksomheder, der anvender biomasse til energiformål i en virksomhed.
3) Importører og producenter af træpiller, trækbriketter og brænde.
4) Verifikatorer, der foretager uafhængig kontrol af dokumentation afgivet i medfør af denne bekendtgø-
relse eller i medfør af Håndbogen.
Bekendtgørelsen gennemfører dele af Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 2018/2001/EU af 11. december 2018
om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder (omarbejdning), EU-Tidende 2018, nr. L 328, side 82.
[Bekendtgørelsen [indeholder bestemmelser, der som udkast] har [som udkast] været notificeret i overensstemmelse
med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2015/1535/EU om en informationsprocedure med hensyn til tekniske
forskrifter samt forskrifter for informationssamfundets tjenester (kodifikation).]
1
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 112: Høringsbrev og udkast til to bekendtgørelser om. bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler
2301399_0002.png
Definitioner
§ 3.
I denne bekendtgørelse forstås ved:
1) Affald: Affald som defineret i artikel 3, nr. 1, i direktiv 2008/98/EF, med undtagelse af stoffer, der er ble-
vet bevidst ændret eller forurenet med henblik på at opfylde denne definition.
2) Anlæg: Anlæg, der anvender biomassebrændsler eller flydende biobrændsler til produktion af elektrici-
tet, varme, køling eller brændsler. Anlæg med samme ejer på en eller flere sammenhængende matrikler
anses som ét anlæg
3) Virksomhed: Virksomhed, der producerer elektricitet, varme, køling eller brændsler ved anvendelse af
biomassebrændsler.
4) Biomasse: Den bionedbrydelige del af produkter, affald og restprodukter af biologisk oprindelse fra land-
brug, herunder vegetabilske og animalske stoffer, fra skovbrug og tilknyttede erhvervsgrene, fra fiskeri, fra
akvakultur, og fra den bionedbrydelige del af affald, herunder industriaffald og kommunalt affald af biolo-
gisk oprindelse.
5) Biomasse fra landbrug: Biomasse, som er produceret ved landbrug.
6) Biomasse fra skovbrug: Biomasse, som er produceret ved skovbrug.
7) Biomassebrændsler: Gasformige og faste brændsler produceret af biomasse.
8) Biogas: Gasformige brændsler produceret af biomasse.
9) Brændsler: Opgraderet eller renset biogas eller forgasningsgas.
10) Frivillig ordning: et af Kommissionen godkendt certificeringssystem, der kan anvendes til at dokumen-
tere opfyldelse af VE-direktivets bæredygtighedskriterier og kriterier for besparelse af drivhusgasser for
biomassebrændsler baseret på biomasse fra landbrug eller skovbrug.
11) Drivhusgasemissioner: Udledning af CO
2
(Kuldioxid), CH
4
(metan) og N
2
O (lattergas)
12) Flydende biobrændsler: Flydende brændstof til energiformål, bortset fra transport, herunder elektrici-
tet og opvarmning og køling, fremstillet på grundlag af biomasse.
13) Geografisk oprindelse: Det geografiske område hvor biomassen blev høstet. Kan angives som land, stat
eller kildeområde. Håndbogen fastsætter nærmere regler for angivelse af geografisk oprindelse.
14) Håndbogen: Bekendtgørelse om Håndbog om opfyldelse af bæredygtighedskrav og krav til reduktion af
drivhusgasemissioner for biomassebrændsler til energiformål
15) Indfyret termisk effekt: Den maksimale indfyrede brændselsmængde pr. tidsenhed, målt i megawatt,
som kan tilføres et anlæg og som enten afbrændes på anlægget til produktion af elektricitet, varme eller
procesenergi, eller som indgår i det biomassebrændsel, som anlægget producerer.
16) Kildeområde: Geografisk afgrænset område, som råprodukter i form af biomasse stammer fra, hvorfra
der er pålidelige og uafhængige oplysninger, og hvor forholdene er tilstrækkelig ensartede til, at risikoen i
forbindelse med biomassens bæredygtigheds- og lovlighedskarakteristik kan vurderes.
17) Restprodukt: Et stof, som ikke er det slutprodukt eller de slutprodukter, der er det primære formål med
produktionsprocessen, og processen er ikke bevidst ændret for at producere det.
18) Restprodukter fra landbrug, akvakultur, fiskeri og skovbrug: Restprodukter, som direkte genereres af
landbrug, akvakultur, fiskeri og skovbrug, og som ikke omfatter restprodukter fra tilknyttede erhvervssekto-
rer eller tilknyttet forarbejdning.
19) Restprodukter fra erhverv tilknyttet skovbrug: Industrielt resttræ, herunder savsmuld, bark, kanter, af-
skær, flis, høvlspåner og slibestøv fra træindustrien, herunder savværker, møbelvirksomheder og snedker-
og tømrervirksomheder.
20) Skov: Et areal på mere end 0,5 hektar med træer højere end 5 meter og en kronedækningsgrad på mere
end 10 pct. eller med træer, som er i stand til at nå disse grænseværdier på stedet, dog ikke jord, der over-
vejende er under landbrugs- eller urban arealanvendelse. Som skov regnes desuden områder, der af den
kompetente myndighed i landet er defineret som skov.
21) Skovcertificeringsordning: En certificeringsordning, der indeholder en standard for skovforvaltning, fx
om bestemte hensyn til produktion, natur og miljø og typisk også sociale forhold, og som skovens ejer eller
forvalter forpligter sig til at følge.
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 112: Høringsbrev og udkast til to bekendtgørelser om. bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler
2301399_0003.png
22) Stivelsesrige afgrøder: Afgrøder, der hovedsagelig omfatter korn, uanset om det er kornene alene eller
hele planten, såsom ved fodermajs, der anvendes, rod- og knoldfrugter, såsom kartoffel, jordskok, batat,
maniok og yams, samt stængelknolde, såsom taro og tannia.
23) Sporbarhedscertificering: Certificering af systemer til at viderebringe oplysninger i produktionskæden
om biomassens oprindelse og bæredygtighedskarakteristika, som sikrer, at massebalanceprincippet er
overholdt, og at output-biomassens karakteristika dokumenteret er i overensstemmelse med tilsvarende
input.
24) Træbiomasse fra ikkeskov: Som defineret i Håndbogen.
25) VE-direktivet: Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2018/2001/EU om fremme af anvendelsen af
energi fra vedvarende energikilder (omarbejdning).
Kapitel 2
Bæredygtighedskrav til flydende biobrændsler og biomassebrændsler, der anvendes til produktion af elektri-
citet, varme, køling og brændsler, til energiformål i virksomheder, samt til træpiller, træbriketter eller
brænde som produceres eller importeres med henblik på salg til bl.a. private husholdninger
Biomassebrændsler produceret af biomasse fra landbrug
§ 4.
En virksomhed, der anvender biomassebrændsler produceret af biomasse, som stammer fra land-
brug, til produktion af elektricitet, varme, køling eller brændsler, herunder opgraderet og renset biogas,
skal sikre, at de anvendte biomassebrændsler opfylder de bæredygtighedskriterier, der er fastsat i §§ 5-9,
jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2.
Krav om opfyldelse af bæredygtighedskriterierne i §§ 5-7 finder ikke anvendelse for biomasse-
brændsler produceret af affald, herunder affald, som først forarbejdes til et produkt, inden det videreforar-
bejdes til biomassebrændsler.
Stk. 3.
Stk. 1 finder ikke anvendelse for biomassebrændsler, der anvendes i anlæg til produktion af elektri-
citet, varme, køling eller brændsler med en samlet indfyret termisk effekt på under 20 MW for faste bio-
massebrændsler og på under 2 MW for gasformige biomassebrændsler.
§ 5.
Biomassebrændsler må ikke fremstilles af råmaterialer fra et areal med høj biodiversitet, jf. dog stk.
2. Ved et areal med høj biodiversitet forstås i denne bestemmelse et areal, som havde en af følgende sta-
tusser i januar 2008 eller senere, uanset om arealet fortsat har denne status:
1) Primærskov og andre træbevoksede arealer, hvorved forstås skov og andre træbevoksede arealer med
hjemmehørende arter, hvor der ikke er noget klart synligt tegn på menneskelig aktivitet, og hvor de økolo-
giske processer ikke er forstyrret i væsentlig grad.
2) Skove og andre træbevoksede arealer med høj biodiversitet, som er artsrige og ikke nedbrudte eller af
den relevante kompetente myndighed i det pågældende land er blevet udpeget som et areal med høj biodi-
versitet, med mindre det dokumenteres, at produktionen af dette råmateriale ikke har forstyrret disse na-
turbeskyttelsesformål.
3) Områder, der ved lov har fået status eller af den relevante kompetente myndighed i det pågældende
land er udlagt som naturbeskyttelsesområde.
4) Områder til beskyttelse af sjældne, truede eller udryddelsestruede økosystemer eller arter, der er aner-
kendt i internationale aftaler eller er medtaget på lister udarbejdet af mellemstatslige organisationer eller
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 112: Høringsbrev og udkast til to bekendtgørelser om. bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler
2301399_0004.png
Den Internationale Naturværnsunion, og som endvidere er anerkendt af Europa-Kommissionen i henhold til
artikel 30, stk. 4, i VE-direktivet.
5) Græsarealer med høj biodiversitet på over en hektar, som er naturlige, hvorved forstås græsarealer, der
ville forblive græsarealer uden menneskelig intervention, og som opretholder den naturlige artssammen-
sætning og de økologiske kendetegn og processer.
6) Græsarealer med høj biodiversitet på over en hektar, som er ikkenaturlige, hvorved forstås græsarealer,
der ville ophøre med at være græsarealer uden menneskelig intervention, og som er artsrige og ikke ned-
brudte og af en relevant kompetent myndighed er blevet udpeget som arealer med høj biodiversitet, med
mindre det dokumenteres, at det er nødvendigt at høste råmaterialet for at bevare deres status som græs-
arealer med høj biodiversitet.
Stk. 2.
Kan det dokumenteres, at produktionen af råmaterialer fra områder omfattet af stk. 1, nr. 3 og 4,
ikke forstyrrer de naturbeskyttelsesformål, som beskyttelsen af de ovenfor nævnte områder skal sikre, kan
råmaterialer fra disse områder anvendes til fremstilling af biomassebrændsler.
§ 6.
Biomassebrændsler produceret af biomasse fra landbrug må ikke fremstilles af råmaterialer fra area-
ler med stort kulstoflager. Ved et areal med stort kulstoflager forstås et areal, der havde en af følgende sta-
tusser i januar 2008, og som ikke længere har denne status:
1) Vådområder, hvorved forstås arealer, der permanent eller i en betydelig del af året er vanddækkede eller
vandmættede.
2) Sammenhængende arealer på over en hektar bevokset med træer af en højde på over fem meter og med
en kronedækningsgrad på mindst 30 pct. eller med træer, der kan nå disse tærskler på lokaliteten.
3) Arealer på over en hektar bevokset med træer af en højde på over fem meter og med en kronedæk-
ningsgrad på mellem 10 pct. og 30 pct. eller med træer, der kan nå disse tærskler på lokaliteten, med min-
dre det dokumenteres, at arealets kulstoflager før og efter omlægning er således, at det ved anvendelsen af
metoden i bilag 1, del C i Håndbogen vil opfylde betingelserne i § 19 i denne bekendtgørelse.
§ 7.
Biomassebrændsler produceret af biomasse fra landbrug må ikke fremstilles af råmaterialer fra area-
ler, der var tørvebundsarealer i januar 2008, medmindre det dokumenteres, at dyrkning og høst af dette
råmateriale ikke indebærer afvanding af hidtil udrænet jord.
§ 8.
For biomassebrændsler, der er fremstillet af affald eller restprodukter, som stammer fra landbrugs-
arealer, skal der være indført overvågnings- eller håndteringsplaner for at afhjælpe virkningerne på jord-
bundens kvalitet og kulstofindholdet i jorden på de landbrugsarealer, som affaldet eller restproduktet
stammer fra.
Supplerende bæredygtighedskrav for støtteberettiget biogas
§ 9.
Biogas, der anvendes til produktion af elektricitet, opgraderet biogas leveret til et sammenkoblet gas-
system eller renset biogas leveret til et bygasnet eller til procesenergi i virksomheder eller til rumvarme, og
som er omfattet af støtteordningerne i bekendtgørelse om pristillæg til elektricitet produceret ved anven-
delse af biogas eller af forgasningsgas fremstillet ved biomasse, bekendtgørelse om pristillæg til opgraderet
biogas leveret til et sammenkoblet gassystem og til renset biogas leveret til et bygasnet og bekendtgørelse
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 112: Høringsbrev og udkast til to bekendtgørelser om. bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler
2301399_0005.png
om tilskud til biogas, der sælges til brug for transport eller anvendes til procesenergi i virksomheder eller til
varmeproduktion, skal udover de bæredygtighedskriterier, der er fastsat i §§ 5-8, opfylde kriteriet i stk. 2, jf.
stk. 3-5, om maksimal anvendelse af energiafgrøder i produktionen af biogas.
Stk. 2.
Produktion af biogas skal hovedsagelig baseres på anvendelse af rest- og affaldsprodukter. I perio-
den fra den 1. august 2018 til og med den 31. juli 2021 må der pr. indberetningsperiode højst anvendes 12
pct. energiafgrøder ved produktionen af biogas målt i vægtinput pr. anlæg til produktion af biogas. Betin-
gelsen i 2. pkt. finder anvendelse for al produktion af biogas, uanset biogasanlæggets størrelse og størrel-
sen på de anlæg, der anvender den støtteberettigede biogas til produktion af elektricitet, varme eller
brændsler, eller til varmeformål .
Stk. 3.
Anvendelse af energiafgrøder efter stk. 2 opgøres som et gennemsnit pr. år.
Stk. 4.
Ved energiafgrøder forstås i denne bestemmelse energiafgrøder omfattet af bilag 1, bortset fra ef-
terafgrøder.
Stk. 5.
Afgrøder, som efter deres beskaffenhed ikke kan anvendes til det formål, de er dyrket til og derfor
må kasseres, medtages ikke ved opgørelsen af energiafgrøder.
Biomassebrændsler produceret af biomasse fra skovbrug og restprodukter fra erhvervsgrene tilknyttet skov-
brug og af træbiomasse fra ikkeskov
§ 10.
Ved anvendelse, produktion og import af biomassebrændsler produceret af biomasse, som stammer
fra skovbrug, skal virksomheder sikre, at bæredygtighedskriterierne i §§ 12-15 er opfyldt, jf. dog § 11.
Stk. 2.
Ved anvendelse, produktion og import af biomassebrændsler produceret af restprodukter fra er-
hvervsgrene tilknyttet skovbrug skal virksomheder sikre, at bæredygtighedskriterierne i § 12 og § 14 er op-
fyldt, jf. dog § 11.
Stk. 3.
Ved anvendelse, produktion og import af biomassebrændsler produceret af træbiomasse fra ikke-
skov skal virksomheder sikre, at bæredygtighedskriterierne i § 16 er opfyldt, jf. dog § 11.
§ 11.
En virksomhed skal sikre, at bæredygtighedskriterierne i §§ 12-16 opfyldes, når:
1) Virksomheden anvender biomasse jf. § 10, i anlæg til produktion af elektricitet, opvarmning, køling eller
brændsler, når anlægget har en indfyret termisk effekt på 5 megawatt eller derover, jf. dog stk. 2.
2) Virksomheden anvender biomasse jf. § 10, i anlæg til energiformål i virksomheder, når anlægget har en
indfyret termisk effekt på 20 megawatt eller derover, jf. dog stk. 3.
3) Virksomheden årligt producerer eller importerer mindst 20.000 ton træpiller, jf. dog stk. 4 og stk. 5.
Stk. 2.
Fra 1. januar 2023 finder reglerne anvendelse for anlægsejere, der anvender biomasse jf. § 10, i
anlæg til produktion af elektricitet, opvarmning eller køling med en kapacitet på 2,5 megawatt eller der-
over.
Stk. 3.
Fra 1. januar 2023 finder reglerne anvendelse for anlægsejere, der anvender biomasse jf. § 10, til
energiformål i anlæg med en kapacitet på 2,5 megawatt eller derover.
Stk. 4.
Fra 1. januar 2023 finder reglerne anvendelse for økonomiske aktører der årligt producerer eller
importerer mindst 5.000 ton træpiller, træbriketter eller brænde.
Stk. 5.
Hvor der foreligger dokumentation for, at en specificeret mængde træpiller, brænde eller træbri-
ketter vil blive anvendt til andet end energiformål, kan opfyldelse af bæredygtighedskriterierne i §§ 12
–
16
undlades for den pågældende mængde.
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 112: Høringsbrev og udkast til to bekendtgørelser om. bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler
2301399_0006.png
§ 12.
Det land, hvor skovbiomassen blev fældet, skal have indført national eller regional lovgivning, der
finder anvendelse i fældningsområdet, samt overvågnings- og håndhævelsessystemer, der sikrer, jf. dog
stk. 2,:
1) fældningens lovlighed,
2) at skove genplantes på fældede arealer,
3) at områder, der ved international eller national ret eller af den relevante kompetente myndighed i det
pågældende land er udlagt som naturbeskyttelsesområder, herunder i vådområder og tørvemoser, beskyt-
tes,
4) at fældningen udføres under hensyntagen til opretholdelsen af jordbundens kvalitet og biodiversiteten
med det formål at minimere negative virkninger, og
5) at fældningen opretholder eller forbedrer skovens produktionskapacitet på lang sigt.
Stk. 2.
Hvis den dokumentation, der fremgår af stk. 1, ikke er tilgængelig for et eller flere af de under stk. 1
anførte kriterier, skal der i stedet for de pågældende kriterier være indført systemer til styring på skovbru-
gets kildeområdeniveau for at sikre:
1) fældningens lovlighed,
2) at skove genplantes på fældede arealer,
3) at områder, der ved international eller national ret eller af den relevante kompetente myndighed i det
pågældende land er udlagt som naturbeskyttelsesområder, herunder i vådområder og tørvemoser, beskyt-
tes, med mindre det dokumenteres, at fældning af dette råmateriale ikke indvirker på disse naturbeskyttel-
sesområder,
4) at fældningen udføres under hensyntagen til opretholdelsen af jordbundens kvalitet og biodiversiteten
med det formål at minimere de negative virkninger, og
5) at fældningen opretholder eller forbedrer skovens produktionskapacitet på lang sigt.
§ 13.
Forvaltningen af skoven skal sikre beskyttelse af biodiversitet, sensitive og bevaringsværdige områ-
der og særlige arter i henhold til reglerne i Håndbogen.
§ 14.
Landet eller den regionale organisation for økonomisk integration, hvorfra skovbiomassen stammer,
skal enten:
1) være part i Parisaftalen, og
2) have forelagt et nationalt bestemt bidrag for De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændrin-
ger (UNFCC), som omfatter emissioner og optag i landbrug, skovbrug og arealanvendelse, hvormed det sik-
res, at ændringer i kulstoflagrene i forbindelse med hugst af biomasse medregnes i landets forpligtelse til at
mindske eller begrænse drivhusgasemissioner, jf. det nationalt bestemte bidrag, eller
3) have indført nationale eller regionale love i overensstemmelse med Parisaftalens artikel 5, som finder
anvendelse i fældningsområdet, med henblik på at bevare og øge kulstoflagre og
–dræn,
og det dokumen-
teres, at rapporterede emissioner fra LULUCF-sektoren ikke overstiger optag.
Stk. 2.
Hvor dokumentationen i stk. 1 ikke er tilgængelig skal der i stedet være indført systemer til styring
på skovbrugets kildeområdeniveau for at sikre, at niveauet af kulstoflagre og
–dræn
i skovene opretholdes
eller forbedres på lang sigt.
§ 15.
Følgende krav til klimabæredygtighed skal opfyldes:
1) Det skal dokumenteres, at kulstoflageret ikke går tilbage på kort og mellemlangt sigt i biomassebrænds-
lets oprindelsesland eller i biomassebrændslets kildeområde, eller
2) kildeområdet skal være skovcertificeret, eller
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 112: Høringsbrev og udkast til to bekendtgørelser om. bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler
2301399_0007.png
3) der anvendes kun restprodukter, jf. stk. 2.
Stk. 2.
Dokumentation skal ske i overensstemmelse med de krav, som er fastsat i Håndbogen.
Særligt bæredygtighedskrav for biomassebrændsel produceret af træ fra ikkeskov
§ 16.
Ved anvendelse af træbiomasse fra ikkeskov skal følgende krav opfyldes:
1) krav om reetablering samt
2) krav om risikovurdering og risikominimering ift. naturværdier.
Stk. 2.
Dokumentation skal ske i overensstemmelse med de krav, som er fastsat i Håndbogen.
Biomassebrændsler produceret af biomasse fra akvakultur og fiskeri
§ 17.
En virksomhed, der anvender restprodukter fra akvakultur og fiskeri til produktion af elektricitet,
varme, køling eller brændsler, skal sikre, at den anvendte biomasse opfylde bæredygtighedskriteriet i § 5.
Stk. 2.
Stk. 1 finder ikke anvendelse for biomassebrændsler, der anvendes i anlæg til produktion af elek-
tricitet, varme, køling eller brændsler med en samlet indfyret termisk effekt på under 20 MW for faste bio-
massebrændsler og på under 2 MW for gasformige biomassebrændsler.
Flydende biobrændsler
§ 18.
En virksomhed, der anvender flydende biobrændsler til produktion af elektricitet, varme eller køling,
skal sikre, at de anvendte flydende biobrændsler opfylder følgende bæredygtighedskriterier:
1) §§ 5-8 for flydende biobrændsler produceret af biomasse fra landbrugsarealer, restprodukter fra land-
brug og affald fra landbrug.
2) §§ 12 og 14, for flydende biobrændsler produceret af biomasse fra skovbrug og primære restprodukter
fra skovbrug.
3) §§ 5 for flydende biobrændsler produceret af bionedbrydelige restprodukter fra akvakultur, fiskeri.
Kapitel 3
Krav om reduktion af drivhusgasemissioner for biomassebrændsler og flydende biobrændsler, der anvendes
til produktion af elektricitet, varme, køling og brændsler og til energiformål i virksomheder
Biomassebrændsler produceret af biomasse fra landbrug, akvakultur, fiskeri og bionedbrydeligt affald af
biologisk oprindelse
§ 19.
En virksomhed, der anvender biomassebrændsler produceret af biomasse, bortset fra biomasse fra
skovbrug og tilknyttede erhvervsgrene og fra træbiomasse fra ikkeskov, i anlæg til produktion af elektrici-
tet, varme, køling eller brændsler, skal opfylde følgende kriterier for besparelse af drivhusgasemissioner set
i forhold til en fossil reference, jf. dog stk. 4 og 5:
1) Mindst 70 pct. i anlæg, der sættes i drift fra den 1. januar 2021 og til og med den 31. december 2025.
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 112: Høringsbrev og udkast til to bekendtgørelser om. bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler
2301399_0008.png
2) Mindst 80 pct. i anlæg, der sættes i drift den 1. januar 2026 eller senere.
Stk. 2.
Et anlæg anses for at være i drift, hvis den fysiske produktion af elektricitet, varme, køling eller
brændsler produceret ved anvendelse af biomassebrændsel er påbegyndt.
Stk. 3.
Besparelsen i drivhusgasemissioner skal beregnes i overensstemmelse med reglerne i kapitel 9 i
Håndbogen.
Stk. 4.
Anlæg med en samlet indfyret termisk effekt på under 20 MW for faste biomassebrændsler og på
under 2 MW for gasformige biomassebrændsler er ikke omfattet af krav om opfyldelse af kriterier for be-
sparelse af drivhusgasemissioner.
Stk. 5.
Elektricitet, opvarmning, køling og brændsler, der produceres ved anvendelse af husholdnings- el-
ler husholdningslignende affald, er ikke omfattet af krav om opfyldelse af kriterier for besparelse af drivhus-
gasemissioner.
Biomassebrændsler produceret af biomasse fra skovbrug og tilknyttede erhvervsgrene og af træbiomasse
fra ikkeskov
§ 20.
En virksomhed, der anvender biomassebrændsler, jf. § 10, til produktion af elektricitet, varme eller
køling, til energiformål i virksomheder eller importerer eller producerer træpiller, skal opfylde følgende kri-
terier for besparelse af drivhusgasemissioner set i forhold til en fossil reference, jf. dog stk. 3:
1) Mindst 75 pct. frem til den 31. december 2024.
2) Mindst 80 pct. fra den 1. januar 2025.
3) Mindst 83 pct. fra 1. januar 2028.
Stk. 2.
Besparelsen i drivhusgasemissionerne skal beregnes i overensstemmelse med reglerne i kapitel 9 i
Håndbogen.
Stk. 3.
Kravene i stk. 1 gælder frem til 31. december 2022 for anlæg med en kapacitet på 5 megawatt eller
derover og for import eller produktion årligt af 20.000 tons træpiller eller derover. Fra 1. januar 2023 gæl-
der kravene i stk. 1 for anlæg med en kapacitet på 2,5 megawatt eller derover og for import eller produk-
tion årligt af 5.000 tons eller derover af træpiller, træbriketter eller brænde.
Flydende biobrændsler
§ 21.
En virksomhed, der anvender flydende biobrændsler til produktion af elektricitet, opvarmning eller
køling, skal opfylde følgende kriterier for besparelse af drivhusgasemissioner set i forhold til en fossil refe-
rence:
1) mindst 50 pct. for flydende biobrændsler, der er produceret i anlæg, der var sat i drift senest den 5. okto-
ber 2015,
2) mindst 60 pct. for flydende biobrændsler, der er produceret i anlæg, der er sat i drift fra den 6. oktober
2015 og indtil den 31. december 2020, og
3) mindst 65 pct. for flydende biobrændsler, der er produceret i anlæg, der sættes i drift fra den 1. januar
2021.
Stk. 2.
Besparelsen i drivhusgasemissionerne skal beregnes i overensstemmelse med reglerne i kapitel 9 i
Håndbogen.
Stk. 3.
Et anlæg anses for at være sat i drift, hvis den fysiske produktion af flydende biobrændsler er påbe-
gyndt.
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 112: Høringsbrev og udkast til to bekendtgørelser om. bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler
2301399_0009.png
Kapitel 4
Indberetning og dokumentation for overholdelse af bæredygtighedskriterier og kriterier for besparelse af
drivhusgasemissioner m.v.
§ 22.
En virksomhed, der anvender flydende biobrændsel eller biomassebrændsel, bortset fra biogas, til at
producere elektricitet, varme, køling eller brændsler, skal årligt og inden den 1. april indsende oplysninger
til Energistyrelsen om geografisk oprindelse og typer af råprodukter anvendt til fremstillingen af biomasse-
brændsler og flydende biobrændsler det foregående kalenderår.
Stk. 2.
En virksomhed, der anvender biogas skal årligt og inden den 1. september indsende de i stk. 1
nævnte oplysninger til Energistyrelsen.
Stk. 3.
Kommunalt affald er undtaget fra kravet om dokumentation for biomassens geografiske oprin-
delse.
Stk. 4.
Oplysninger om geografisk oprindelse og typen af råprodukt jf. stk. 1 og stk. 2, skal offentliggøres
enten på virksomhedens hjemmeside eller på Energistyrelsen hjemmeside. Energistyrelsen beslutter, om
oplysningerne skal offentliggøres på virksomhedens hjemmeside, på Energistyrelsens hjemmeside eller
begge steder.
§ 23.
En virksomhed, der anvender flydende biobrændsler eller biomassebrændsler til produktion af elek-
tricitet, varme, køling eller brændsler eller til energiformål i virksomheden, eller som importerer eller pro-
ducerer træpiller, skal årligt og inden den 1. april indsende dokumenterede oplysninger til Energistyrelsen
om, hvordan virksomheden det foregående kalenderår har overholdt krav om opfyldelse af bæredygtig-
hedskriterier og kriterier for besparelse af drivhusgasemissioner i henhold til kapitel 2 og 3.
Stk. 2. En virksomhed, der anvender, importerer eller producerer biogas til skal årligt og inden den 1. sep-
tember indsende de i stk. 1 angivet oplysninger.
Stk. 3.
Virksomheden skal anvende et massebalancesystem, som det fremgår af Håndbogen.
Stk. 4.
Ved beregning af besparelse af drivhusgasemissioner skal virksomheden, anvende de opgørelses-
metoder, der er beskrevet i Håndbogens kapitel 9.
Stk. 5.
Virksomheden skal efter anmodning endvidere stille de data, der er anvendt til at udarbejde oplys-
ningerne, til rådighed for Energistyrelsen.
§ 24.
Virksomheden skal overfor Energistyrelsen dokumentere, at der er etableret en forudgående uaf-
hængig kontrol (verifikation) af de oplysninger, den forelægger for Energistyrelsen i henhold til § 23, og at
denne kontrol er af en tilstrækkelig standard.
Stk. 2.
Den uafhængige kontrol skal bekræfte, at de systemer, der anvendes af de økonomiske aktører er
nøjagtige, pålidelige og sikret mod svindel, herunder at materialer ikke bevidst ændres eller kasseres, så
partiet eller en del deraf kan blive til affald eller et restprodukt.
§ 25.
For at kunne udføre uafhængig kontrol af virksomheders overholdelse af bæredygtighedskriterier
for biomassebrændsler produceret af skovbiomasse eller anden træbiomasse, skal en verifikator opfylde
følgende krav:
1) Være akkrediteret til at udføre certificering efter mindst én skovcertificeringsordning,
2) være akkrediteret til at certificere efter mindst en sporbarhedscertificeringsordning, og
3) være godkendt af Europa-Kommissionen som overvågningsorgan (monitorering organisation) i henhold
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 112: Høringsbrev og udkast til to bekendtgørelser om. bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler
2301399_0010.png
til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 995/2010 af 20. oktober 2010 om fastsættelse af
krav til virkso heder, der bri ger træ og træprodukter i o sæt i g EU’s tø
erforord i g .
Stk. 2.
Energistyrelsen fører på sin hjemmeside en liste over de ordninger, der kan danne kvalifikations-
grundlag for verifikatorer.
§ 26.
Oplysninger og dokumentation, der rapporteres eller indberettes til Energistyrelsen i henhold til §§
22-25 skal udarbejdes i overensstemmelse med de krav og retningslinjer, der er fastsat i Håndbogen.
§ 27.
Har Europa-Kommissionen i henhold til VE-direktivets artikel 30, stk. 4, 1. afsnit, 1. pkt., truffet afgø-
relse om, at en frivillig national eller international ordning (certificeringsordning), der fastsætter standarder
for fremstilling af biomassebrændsler eller flydende biobrændsler, indeholder nøjagtige data om drivhus-
gasbesparelser med henblik på overholdelse af VE-direktivets kriterier i artikel 29, stk. 10, eller påviser, at
partier af biomassebrændsler eller flydende biobrændsler overholder bæredygtighedskriterierne i artikel
29, stk. 2-7, kan virksomheden bruge en sådan ordning til at dokumentere opfyldelse af § 12 og § 14. Verifi-
kator skal dog fortsat bekræfte oplysningerne om de certificerede mængder og certificeringsorganet kan
blive underlagt tilsyn jf. §29.
Kapitel 5
Digital kommunikation
§ 28.
Energistyrelsen kan forlange, at skriftlig kommunikation fra virksomheder til Energistyrelsen om for-
hold, som er omfattet af denne bekendtgørelse, af Håndbogen eller af EU-retsakter om forhold omfattet af
bekendtgørelsen, skal ske digitalt gennem en af Energistyrelsen anvist elektroniske database. Med mindre
virksomheden er fritaget for obligatorisk tilslutning til Digital Post, jf. stk. 2.
Stk. 2.
Undtaget fra kravet i stk. 1 er juridiske enheder, der er fritaget for obligatorisk tilslutning til Digital
Post efter Bekendtgørelse om fritagelse af juridiske enheder med CVR-nummer, samt fysiske personer med
erhvervsaktiviteter for tilslutning til Digital Post.
Kapitel 6
Tilsyn, oplysningspligt og sanktioner
§ 29.
Energistyrelsen eller den, som Energistyrelsen bemyndiger hertil, fører tilsyn over for virksomhe-
derne med overholdelsen af denne bekendtgørelse og Håndbogen.
Stk. 2.
Virksomhederne skal til en hver tid udlevere materiale til Energistyrelsens tilsyn, der omfatter do-
kumentation af §§ 4-26.
Kapitel 7
Klageadgang
§ 30.
Afgørelser truffet af Energistyrelsen i henhold til denne bekendtgørelse kan ikke påklages til klima-,
energi- og forsyningsministeren eller Energiklagenævnet.
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 112: Høringsbrev og udkast til to bekendtgørelser om. bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler
2301399_0011.png
Kapitel 8
Sanktioner
§ 31.
Med mindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der
1) Undlader at overholde kriterierne for bæredygtighed i §§ 5-9 eller §§ 12-18.
2) Undlader at overholde kriterierne for besparelser af drivhusgasemissioner i §§ 19-21.
3) Afgiver urigtige oplysninger eller undlader at afgive oplysninger i henhold til §§ 22-23.
4) Undlader at overholde krav til en uafhængig kontrol i henhold til §§ 24-25.
5) Undlader at udlevere materiale til Energistyrelsen i henhold til § 29, stk. 2.
Stk. 2.
Med bøde straffes den, der undlader at efterkomme påbud udstedt i henhold til § 71 i lov om
fremme af vedvarende energi, herunder påbud om at berigtige et ulovligt forhold.
Stk. 3.
Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5.
kapitel.
Kapitel 9
Ikrafttræden
§ 32.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 30. juni 2021.
Stk. 2.
Bekendtgørelse nr. 301 af 25. marts. 2015 om bæredygtig produktion af biogas ophæves.
Underskrift
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 112: Høringsbrev og udkast til to bekendtgørelser om. bæredygtighed m.v. for biomassebrændsler og flydende biobrændsler
2301399_0012.png
Bilag 1
Liste over energiafgrøder
Afgrøde
Majs
Kolber
Helsæd
1)
Roer
Rod
Korn
Kerner
Helsæd
Græs
2)
Helsæd fra arealer i omdrift
Kløvergræs
3)
Helsæd fra ikke-økologiske arealer i omdrift
Jordskokker
Rod
1)
Ved helsæd forstås en afgrøde, hvor hele planten høstes og benyttes samlet.
Græs og kløvergræs fra flerårige arealer, dvs. arealer, der ikke har været pløjet op i 5 år, er undtaget.
Kløvergræs fra økologiske arealer er undtaget.
2)
3)