Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
12. oktober 2020
J nr.
2020-3697
Orientering om at bekendtgørelse sendes i høring
Til Udvalgets orientering fremsendes udkast til Bekendtgørelse om gebyr og anden
betaling for ydelser efter lov om CO2-kvoter, der sendes i høring
–
vedhæftet.
Bekendtgørelsen er blevet revideret med henblik på nyudstedelse.
I CO2-kvotegebyrbekendtgørelsen fastsættes nærmere regler om de CO2-kvote-
omfattede driftslederes og luftfartsoperatørers betaling for Energistyrelsens admini-
strationsomkostninger til opgaver på CO2-kvoteområdet.
Bekendtgørelsen revideres som følge af, at Energistyrelsen genberegner gebyrsat-
serne en gang årligt i overensstemmelse med Finansministeriets budgetvejledning.
Gebyrsatserne fastsættes således, at der er balance mellem omkostninger og ind-
tægter med henblik på at nedbringe evt. overskud/underskud.
Endvidere revideres bekendtgørelsen som følge af en revideret gebyrmodel. Denne
revision er foretaget for dels at forbedre byrdefordelingen af Energistyrelsens admi-
nistrationsomkostninger mellem de kvoteomfattede virksomheder, og dels fordi det
nuværende basisgebyr ikke længere vil være i overensstemmelse med EU-kvotetil-
delingsreglerne fra 4. kvotehandelsperiode, der starter i 2021.
Bekendtgørelsen sendes i ekstern høring d.d. med frist for afgivelse af høringssvar
den 6. november 2020. Jeg vil i forbindelse med offentliggørelsen af bekendtgørel-
sen sende høringssvar og høringsnotat til udvalgets orientering.
Jeg forventer, at bekendtgørelsen vil blive offentliggjort ultimo november 2020, til
ikrafttrædelse den 1. januar 2021.
Med venlig hilsen
Dan Jørgensen
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
www.kefm.dk
Side 1/1