Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21
KEF Alm.del Bilag 109
Offentligt
2300224_0001.png
Conservation Agriculture har større biodiversitet end økologisk og
konventionel dyrkning
November 2020
Der er betydelig bekymring for nedgangen i biodiversitet generelt – også i landbrugets
marker.
Derfor er det yderst relevant at analysere, hvad der mindsker, og hvad der øger
biodiversiteten i markerne? For eksempel hvilken påvirkning dyrkningssystemet har?
Som den første i Danmark nogensinde har specialestuderende Julie Marie Søby, Aarhus
Universitet, foretaget optælling af frø, jordlevende leddyr (edderkopper, biller, springhaler
og andre overfladelevende insekter) og fugle i 15 marker fordelt på fem fra hver af disse
dyrknings-systemer før og efter etablering af vinterhvede i oktober 2019 samt i februar
2020:
Konventionel med pløjning og harvning før såning
Økologisk med pløjning og harvning før såning
Conservation Agriculture med direkte såning (ingen pløjning eller harvning)
I alt er der optalt 23.357 kimplanter, 2.823 leddyr og 484 fugle fordelt på henholdsvis 88,
54 og 17 arter på tværs af de tre systemer.
Statistisk sikker forskel på dyrknings-system
Resultaterne viste, at dyrknings-systemet havde en konsekvent effekt på mængden af
ukrudtsfrø, jordlevende leddyr og fugle i markerne - og kunne forklare hele 52 procent af
variationen i disse organisme-grupper.
Konstateringen på basis af de indsamlede data er derfor, at CA-marker har signifikant
højere tætheder af edderkopper, jordlevende leddyr og fugle end økologiske og
konventionelle marker.
Dermed blev jordbearbejdning med plov og efterfølgende harvning i konventionel og
økologisk dyrkning tydeligt identificeret som det element, der havde mest skadelig effekt på
alle tre grupper af organismer.
Variationen i landskabet inden for og i kanterne af markerne blev identificeret som
havende en positiv og signifikant effekt på tætheden og diversiteten agerlandets fugle.
Pløjning mindsker biodiversiteten
Selvom der blev brugt sprøjtemidler i CA-markerne eksempelvis mod ukrudt og
svampesygdomme, er der alligevel betydelig øget biodiversitet i dem i forhold til de
konventionelle og økologiske marker.
Årsagen er, at pløjning med vending af jorden dels fjerner ukrudtsfrø fra overfladen, dels
umiddelbart slår de jordlevende leddyr ihjel. Begge dele er føde for fuglene – i
vinterhalvåret er det især frø/kerner, der er føder fuglene.
KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 109: Henvendelse af 8/12-20 fra Foreningen for Reduceret jordbearbejdning i DanmarK (FRDK) om forbruget af pesticider hos CA-landmændene sammenlignet med alle danske landmænd
2300224_0002.png
For eksempel var der seks gange flere edderkopper i CA-markerne efter etablering af
hveden end i de konventionelle marker og ni gange flere end i øko-markerne.
Der var også fire-fem gange flere jordlevende leddyr i CA-markerne end i de konventionelle
og økologiske marker.
Mængden af fugle var ens i de konventionelle og økologiske marker - men der var færrest
arter i de økologiske marker.
I CA-markerne var der i efteråret og gennem vinteren flest fugle og fuglearter. Der var
således to gange flere før etablering af hveden, 12 gange flere efter etablering af hveden og
hele 21 gange flere i februar. Hertil skal dog bemærkes, at landskabet omkring CA-markerne
var mere varieret, hvilket også havde indflydelse på forekomsten af fugle – men det var ikke
alene årsag til forskellen.
Julie Marie Søby konstaterer, at det var det øgede fødegrundlag i CA-markerne, som
udgjorde den største forskel til konventionel og økologisk dyrkning. I den forbindelse gør
hun opmærksom på, at der i specialet ikke indgik tællinger i perioden fra februar til
udgangen af september.
Udtagning af prøver i praksis
Forekomsten af ukrudtsfrø blev konstateret ved at udtage repræsentative jordprøver for
hele marken, og efterfølgende lade frøene i prøverne spire, hvorefter arter og antal kunne
fastslås.
Jordlevende leddyr og edderkopper blev indfanget og optalt på arter og antal individer. I CA-
markerne var det sværere at få alle individer med på grund af plantedækket, bemærkes det
i rapporten. Det er kun de indfangede individer, som er talt med.
Fugle blev iagttaget ved at gå med en kikkert og konstatere de fugle, der var i markerne.
Definition af dyrknings-systemerne
I konventionel dyrkning pløjes først og harves samtidig med såning af for eksempel
vinterhvede. Pløjning sker oftest i en dybde på cirka 25 cm og harvning i en dybde på
cirka fem centimeter. Ukrudt bekæmpes oftest med sprøjtning cirka fire uger efter
såning, såfremt vejret tillader det.
I økologisk dyrkning pløjes først og harves samtidig med (eller før) såning af for
eksempel vinterhvede. Pløjning sker oftest i en dybde på cirka 25 cm og harvning i en
dybde på cirka fem centimeter. Ukrudt bekæmpes om muligt ved strigling cirka fire
uger efter såning, såfremt vejret tillader det.
I Conservation Agriculture foretages ingen jordbearbejdning forud for den direkte
såning med enten tand- eller skiveskær i en dybde på cirka fem cm. Det betyder, at
kun en lille del af jordens overflade bearbejdes. Ukrudt kan bekæmpes med
sprøjtning cirka fire uger efter såning, såfremt vejret tillader det.
Hele specialet er vedhæftet.
Venlig hilsen Niels Damsgaard Hansen, FRDK, mail
[email protected]
mobil 51 41 71 58
Foreningen for Reduceret jordbearbejdning i DanmarK (FRDK) har 625 medlemmer, hvoraf
langt de fleste er landmænd. Stadig flere landmænd i Danmark og internationalt går over til
pløjefri dyrkning og derfra til Conservation Agriculture.