KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 109: Henvendelse af 8/12-20 fra Foreningen for Reduceret jordbearbejdning i DanmarK (FRDK) om forbruget af pesticider hos CA-landmændene sammenlignet med alle danske landmænd

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21
KEF Alm.del Bilag 109
Offentligt

Kommentarer til DCA-rapport 277

”Vidensyntese om Conservation Agriculture”

1. december 2020

FRDK så meget frem til at modtage DCA-rapport 277 som den første af sin slags herhjemme.

Vi har også meget positivt at sige om den:



den kommer godt omkring alle de væsentlige forhold, der knytter an til

Conservation Agriculture (CA)



langt de fleste emner, den behandler, har fået en så grundig behandling som muligt

set i lyset af de ret sparsomme data, der findes herhjemme fra forskning, forsøg og

projekter



i det meste bekræfter den også det, vores medlemmer har erfaret i praksis og det, vi

ved fra internationale kilder – det være sig forskere, konsulenter som landmænd



i konklusionerne påpeges, at der er brug for meget mere viden fra forskning, forsøg

og praksis hos CA-landmænd. Det kræver øgede bevillinger i takt med den

betydeligt øgede interesse hos danske landmænd

Det vil vi gerne anerkende de mange forskere for, som har lavet forsøg, håndteret kilder,

data og skrevet rapporten.

MEN vi har også

nogle væsentlige indvendinger:



definitionen af CA er i Vidensyntesen ikke helt entydig. Derfor er rapportens udsagn

på nogle områder måske mindre retvisende, end hvis der var anvendt en entydig

definition, der udelukker harvning



opgørelsen af forbruget af herbicider (ukrudtsmidler) hos 29 pløjefri/CA-landmænd

sammenlignet med samtlige danske konventionelle landmænds forbrug kaldes

fejlagtigt i rapportens ”Oversigt” for ”pesticider” – der burde have stået ”Herbicider”

i ”Oversigten”.



selvom der forelå data for forbruget af insekticider (insektmidler) og fungicider

(svampemidler) fra de ovennævnte 29 landmænd, er disse ikke anvendt til

sammenligninger lige som for herbicider. Det er nemlig særligt insekticider og til dels

fungicider, at CA-landmænd har et lavere forbrug, fordi behovet for bekæmpelse

falder efter omlægningen til CA-dyrkning

Det følgende er

uddybende bemærkninger til det problematiske i rapporten:



Som ganske rigtigt anført i rapporten er CA et dyrkningsprincip, i hvilket

jorden

bearbejdes minimalt

(kun direkte såning eller smal stribesåning), der

altid er

plantedække, efterladt halm

og et

sundt sædskifte.

Der kan med andre ord end ikke

udføres overfladisk jordbearbejdning af hele arealet med nogle former for harver. I

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 109: Henvendelse af 8/12-20 fra Foreningen for Reduceret jordbearbejdning i DanmarK (FRDK) om forbruget af pesticider hos CA-landmændene sammenlignet med alle danske landmænd



rapporten anføres, at overfladisk harvning (til maks. 10 cm dybde) kan indgå i CA-

princippet. Det er IKKE en korrekt definition af CA. Al fladebearbejdning af jorden

med harve har stor betydning for omsætningen af næringsstoffer, for biodiversiteten

og ikke mindst for behovet for at bekæmpe ukrudt. Desuden øger jordbearbejdning

risikoen for erosion markant. Derfor kan brug af data fra forsøg og forskning, hvori

harvning af jorden indgår, ikke bruges til at beskrive og konkludere noget om CA-

systemets fordele/ulemper.

Vi anser det selvfølgelig for meget vigtigt at sammenligne forbruget af pesticider

mellem systemer – især fordi det samfundsmæssigt er et vedvarende og ofte

hensigtsmæssigt krav til landbruget, såfremt der er bedre alternativer. Endvidere er

det også økonomisk attraktivt for landmændene at sprøjte så lidt som muligt. CA-

landmænd er generelt meget optaget af at bruge færrest mulige pesticider og at lade

økosystemerne i marken gøre så meget som muligt. Af rapporten fremgår det, som

forventet, også, at det fagligt teoretisk betragtet synes muligt at sænke forbruget af

herbicider, insekticider og måske også fungicider. Men desværre konkluderer

forskerne i rapportens oversigt udelukkende for herbicider.

Hos de 29 CA-landmænd blev der også hentet data for brug af insekticider og

fungicider i samme årrække som for herbicider. Det vil sige, at datagrundlaget for

sammenligning var lige godt for alle tre typer af pesticider – og det er derfor

uforståeligt, at der i vidensyntesen alene er beregnet for herbicider.

Det fremgår af de indsamlede data, at hos 18 af de 27 landmænd, der i 2019 dyrkede

vinterhvede, blev der ikke anvendt insekticid. Det svarer til

67 procent ikke brugte

insekticid i deres vinterhvede

dyrket til høst 2019 (se figur 1 herunder).

Figur 1. Pesticidbelastning (B) ved dyrkning af vinterhvede i 2019 hos 29 CA-landmænd.

Stor variation i forbrug af pesticider mellem CA-landmænd

Det fremgår også af figur 1 på foregående side, at der mellem CA-landmændene er tale om

en meget stor variation i totalt belastningsindeks i vinterhvede.

Laveste belastningsindeks er blot 0,75 og højeste hele 5,1. Det vægtede gennemsnit er 3,2.

Men vigtigt at bemærke er, at

som gennemsnit af de 29 landmænd udgør glyfosat kun 4,6

procent af den samlede pesticidbelastning.

Forbruget af insekticider hos de otte

landmænd, der overhovedet sprøjtede mod skadedyr, har også en meget lav belastning i

forhold til øvrige herbicider og fungicider. FRDK har foretaget tilsvarende analyser af

pesticidbelastning i vinterraps og vårbyg. Her er der lige så stor variation.

Lavere belastning hos CA-landmænd

De 29 landmænd stillede data for deres forbrug af pesticider til rådighed for Miljøstyrelsen i

årene 2014, 2017, 2018 og 2019. Årene 2014 og til dels 2017 bør betragtes som referenceår,

hvor de fleste ikke praktiserede CA, men pløjefri dyrkning med harvning.

Figur 2 viser den gennemsnitlige pesticidbelastning for dyrkning af vintersæd hos de 29

landmænd. For alle år undtagen 2019 er disse sammenlignet med den gennemsnitlige

belastning for alle danske landmænd. For 2019 er landsdata endnu ikke tilgængelige. I såvel

2017 som 2018 havde de 29 CA-landmænd lavere belastningsindeks end gennemsnittet. Det

står i modsætning til konklusionen i Vidensyntesens ”Oversigt”.

Figur 2. Det gennemsnitlige belastningsindeks for de CA landmænd ved dyrkning af

vintersæd. Belastningen er opdelt på produktgrupper.

Lavere belastning i vinterraps

Figur 3 viser en tilsvarende opgørelse for vinterraps, hvor de CA-landmænd, der dyrkede

vinterraps, i alle årene som gennemsnit havde lavere belastningsindeks end landets

rapsdyrkere som helhed.

Figur 3. Det gennemsnitlige belastningsindeks for de 29 CA-landmænd ved dyrkning af

vinterraps. Belastningen er opdelt på produktgrupper.

Næsten samme pesticidbelastning i vårsæd

Figur 4 (på næste side) viser en tilsvarende opgørelse for landmændenes forbrug af

pesticider ved dyrkning af vårsæd. CA-landmænd har generelt en stor andel vårsæd i deres

markplaner. Som det fremgår, er pesticidbelastningen ved dyrkning af vårsæd væsentligt

mindre end for vinterraps og vintersæd.

CA-dyrkning af vårsæd har dog ifølge denne analyse ikke en lavere pesticibelastning end

konventionel dyrkning af vårsæd. At der i 2018 er en tendes til en større belastning ved CA-

dyrkning skyldes givetvis, at de 29 CA-landmænd dyrkede vårhvede på 17 procent af deres

areal med vårsæd. For landmænd generelt var andelen med vårhvede kun to procent. Der

sprøjtes generelt mere i våhvede end i vårbyg.

FRDK’s analyser af pesticidforbruget hos de 29 CA-landmænd understøtter de erfaringer, vi

hører fra vores medlemmer – og af teksten i Vidensyntesen. Nemlig, at når jordbearbejdning

helt udelades (som ved CA), er behovet for sprøjtning generelt lavere end i konventionel

dyrkning eller ved pløjefri dyrkning med harvning.

Figur 4. Det gennemsnitlige belastningsindeks for de 29 CA-landmænd ved dyrkning af

vårsæd. Belastningen er opdelt på produktgrupper.

Definition af belastningsindeks (B)

Belastningsindekset siger noget om, hvor belastende de enkelte sprøjtninger er.

Miljøstyrelsens definition er:

”Pesticidbelastning er beregnet på grundlag af midlernes

formulering og anvendelse samt deres indhold af aktivstoffer. Pesticidbelastningen giver et

mål for midlernes sundheds- og miljømæssige egenskaber (f.eks. deres giftighed over for fisk

og fugle), men indeholder ingen oplysninger om, hvorvidt de anvendte pesticider rent faktisk

kommer i kontakt med mennesker eller dyr og dermed påvirker – endsige gør skade på –

mennesker eller miljø. Derfor er den beregnede pesticidbelastning en belastningsindikator –

ikke en skadeindikator”.

Venlig hilsen

Henrik Terp

Formand for FRDK

Mobil 20 12 36 10 mail: [email protected]

www.frdk.dk

Foreningen for Reduceret jordbearbejdning i DanmarK (FRDK) har 625 medlemmer, hvoraf

langt de fleste er landmænd. Stadig flere landmænd i Danmark og internationalt går over til

pløjefri dyrkning og derfra til Conservation Agriculture.