KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 107: Orientering om høringsvar og høringsnotat efter høringen af revideret bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg (projektbekendtgørelsen)

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21
KEF Alm.del Bilag 107
Offentligt

-- AKT 2249178 -- BILAG 1 -- [ EMs høringssvar Ministeriel høring Udkast til bekendtgørelse om godkendelse af proj… --

Til:

Cc:

Fra:

Titel:

Energistyrelsen ([email protected])

Lotte Bjergaard Jensen ([email protected]), Anne Christine Matzon ([email protected])

1-DEP Høringer ([email protected])

EMs høringssvar: Ministeriel høring: Udkast til bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive

varmeforsyningsanlæg (EM Id nr.: 214073)

E-mailtitel:

EMs høringssvar: Ministeriel høring: Udkast til bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive

varmeforsyningsanlæg (ENS Id nr.: 2227003) (EM Id nr.: 214073)

30-10-2020 14:36

Sendt:

Til Energistyrelsen

Erhvervsministeriet har følgende bemærkninger til den fremsendte høring:

Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering (OBR) har modtaget bekendtgørelsesudkastet i høring.

OBR har følgende vurdering af udkastets administrative konsekvenser for erhvervslivet samt bemærkninger

til Energistyrelsens vurdering af principperne for agil erhvervsrettet regulering.

Administrative konsekvenser

OBR har følgende bemærkninger om de administrative konsekvenser for erhvervslivet.

OBR har i forbindelse med præhøringen af bekendtgørelsesudkastet afgivet bemærkninger til de

administrative konsekvenser for erhvervslivet. Materialet i høringen giver ikke anledning til at ændre vores

tidligere præhøringssvar.

OBR vurderer derfor fortsat, at bekendtgørelsesudkastet medfører administrative konsekvenser for

erhvervslivet under 4 mio. kr. Disse konsekvenser bliver ikke kvantificeret nærmere.

Principper for agil erhvervsrettet regulering

OBR har i forbindelse med præhøringen af bekendtgørelsesudkastet afgivet bemærkninger til

Energistyrelsens vurdering af, at et eller flere af principperne for agil erhvervsrettet regulering er relevante

for de konkrete ændringer i bekendtgørelsesudkastet. OBR har ingen yderligere bemærkninger hertil.

Kontaktperson vedr. ovenstående bemærkninger:

Pernille Grønvald Stentebjerg

Fuldmægtig

Tlf. direkte 3529 1713

E-post

[email protected]

METTE SLOTH HEDEGAARD (EM-DEP)

Direktionssekretær

Område 3

Slotsholmsgade 10-12

1216 København K

[email protected]

Tlf.

33 92 33 50

Mobil

+45 91 33 70 46

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 107: Orientering om høringsvar og høringsnotat efter høringen af revideret bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg (projektbekendtgørelsen)

EAN

5798000026001

Erhvervsministeriet er ansvarlig for behandlingen af de personoplysninger, vi modtager om dig. Du kan læse mere om, hvordan vi behandler dine

personoplysninger på vores hjemmeside em.dk/privatlivspolitik.

Erhvervsministeriet gør opmærksom på, at denne e-mail og eventuelle vedhæftede filer er fortrolige. Hvis du ikke er den tilsigtede modtager,

bedes du straks underrette afsenderen ved at besvare denne e-mail og derefter slette e-mailen. Hvis du har modtaget denne e-mail ved en fejl,

skal vi gøre klart, at enhver form for kopiering, offentliggørelse eller distribution af denne e-mail kan være ulovlig.

Fra:

Anne Christine Matzon <[email protected]>

Sendt:

2. oktober 2020 10:13

Til:

Anne Christine Matzon <[email protected]>

Emne:

Ministeriel høring: Udkast til bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive

varmeforsyningsanlæg (ENS Id nr.: 2227003)

Kære ministerielle høringspart

Hermed udsendes i høring udkast til bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg.

Høringssvar kan sendes pr. e-mail til

[email protected]

med kopi til

[email protected]

[email protected],

senest fredag den 30.

oktober 2020.

Høringssvar bedes venligst angive følgende journalnummer: 2020-10897

Se venligst vedhæftede dokumenter for yderligere oplysninger. Høringen offentliggøres på

www.hoeringsportalen.dk

Med venlig hilsen / Best regards

Anne Christine Matzon

Specialkonsulent / Special Advisor

Center for forsyning / Centre for Utilities and Supply

Mobil / Cell

E-mail

+45 33 95 56 15

[email protected]

Danish Energy Agency -

www.ens.dk

- part of The Ministry of Climate, Energy and Utilities

Energistyrelsen er ansvarlig for behandlingen af de personoplysninger, vi modtager om dig. Du kan læse mere om, hvordan vi

behandler dine personoplysninger på vores hjemmeside

https://ens.dk/om-os/energistyrelsens-behandling-af-personoplysninger

Energistyrelsen

Carsten Niebuhrs Gade 43

1577 København V

Att.:

[email protected]

–

[email protected]

–

[email protected]

27. oktober 2020

Medarbejder: Pia Kvorning

E-mail: [email protected]

J. nr.: 2020-00088

Kommentarer til høringsudgave af bekendtgørelse om godkendelse af projekter

for kollektive varmeforsyningsanlæg (journalnummer 2020-10897)

Energistyrelsen har udsendt en høringsudgave af bekendtgørelse om godkendelse af projek-

ter for kollektive varmeforsyningsanlæg, med høringsfrist 30. oktober 2020.

Der er i nedenstående kommenteret på områder, hvor ændringer til gældende bekendtgørelse

1792 af 27. december 2018 har betydning for AffaldVarme Aarhus.

Modernisering af aftagepligten til fjernvarme

I høringsudgaven til projektbekendtgørelsen gives forslag til, at projekter for blokvarmecentra-

ler i fjernvarmeforsynede områder godkendt før 1. januar 2019, kan udnytte egen overskuds-

varme eller producere egen varme fra vedvarende energikilder, såfremt det er samfundsøko-

nomisk mest fordelagtigt.

I gældende projektbekendtgørelse kan kommunalbestyrelsen kun godkende projekter for

blokvarmecentraler, som er beliggende i fjernvarmeforsynede områder godkendt før 1. januar

2019, hvis blokvarmecentralen fjernvarmeforsynes.

Aftagepligten til fjernvarme i projekter med blokvarmecentraler har været med til at sikre de

foretagne investeringer, idet varmegrundlaget for planlagte blokvarmecentraler efter gæl-

dende bekendtgørelse var sikret. Ledningsnet i fjernvarmeforsynede områder er planlagt og

udlagt til fjernvarmeforsyning af det forventede varmebehov i det givne område.

Med nyudstedelsen af bekendtgørelsen opstår således risiko for strandede omkostninger i

varmedistributionsnet. Der henstilles til, at projekter for blokvarmecentraler, som godkendes

efter nyudstedelsen af bekendtgørelsen, pålægges krav om at medtage strandede omkostnin-

ger i den samfundsøkonomiske vurdering af projektet, når der sammenlignes med alternativet

med fjernvarme.

Kraftvarmekravet

Det anses som positivt, at nyudstedelsen af projektbekendtgørelsen ophæver kraftvarmekra-

vet. Det giver AffaldVarme Aarhus muligheder for at etablere varmeproducerende anlæg uden

ansøgning om dispensation, såfremt det er samfundsøkonomisk mere fordelagtigt end kraft-

varmeproduktion.

AffaldVarme Aarhus A/S

Karen Blixens Boulevard 7 | 8220 Brabrand

| 8940 1500 | affaldvarme.dk

| CVR:40844244

Side 1 af 2

27. oktober 2020

AffaldVarme Aarhus, ser ligesom mange andre steder, ind i en fremtid som kan være præget

af decentralisering af varmeproduktionen, hvor ophævelse af kraftvarmekravet sammen med

forventet reducerede elvarmeafgift, er med til at fremme omstillingen af varmeproduktionen fra

brændselsbaseret til brændselsfri.

Udstrækning af de samfundsøkonomiske analyser

Af udkastet til bekendtgørelsen fremgår det, at der skal udarbejdes samfundsøkonomiske

analyser af hele det sammenhængende net, hvis der skal etableres ny lokal produktion. Dette

vil resultere i en stor administrativ byrde for fjernvarmeselskaberne, og i værste fald vil det

bremsen elektrificering af fjernvarme.

Fjernvarmenettet i Aarhus og omegn har en (sammenhængende) udstrækning fra Hornslet i

nord til Odder i syd, og omfatter fire kommuner, 11 forbrugerejede værker og endelig mange

forskellige varmeleverandører. Det bliver således en stor administrativ opgave, når et varme-

produktionsanlæg skal godkendes.

Øvrige bemærkninger

Det fremgår af Bilag 1, stk. 1.2, at der skal udarbejdes et projektforslag ved nedlæggelse af

varmeproduktionsanlæg. AffaldVarme Aarhus vil gerne bede Energistyrelsen om at præci-

sere, hvorvidt dette også gør sig gældende, såfremt nedlæggelsen skyldes et påbud fra myn-

dighedernes side.

Med venlig hilsen

Elsebeth Arendt

Fjernvarmechef

AffaldVarme Aarhus

AffaldVarme Aarhus A/S

Karen Blixens Boulevard 7

| 8220 Brabrand

| 8940 1500 | affaldvarme.dk

| CVR:40844244

Side 2 af 2

Energistyrelsen

Carsten Niebuhrs Gade 43

1577 København V

Att.:

[email protected]; [email protected]; [email protected]

Kære Lotte Bjerggard Jensen og Anne C. Matzon

29-10-2020

Side 1 af 4

Høring af udkast til ændring af bekendtgørelse om godkendelse af

projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg (projektbekendtgø-

relsen), J.nr. 2020 - 10897

Udkast til høring af ændring i projektbekendtgørelse er foranlediget af indgået

Klimaaftale for energi og industri mv. 2020 mellem regeringen (Socialdemokra-

tiet), Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, En-

hedslisten, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Alternativet.

Dansk Affaldsforening har bemærkninger til de dele af aftalen, som nu søges im-

plementeret i forhold til projektbekendtgørelsen, og som er relevante i forhold til

affaldsenergisektoren:

•

Ophævelse af kraftvarmekravet

Justering af samfundsøkonomikravet

Aftagepligten til fjernvarme

J.nr. 11.1.28

Dansk Affaldsforening

Vester Farimagsgade 1, 5.

1606 København V

Tlf.: 72 31 20 70

danskaffaldsforening.dk

Ophævelse af kraftvarmekravet

Dansk Affaldsforening noterer sig, at Energistyrelsen vurderer, at samproduktion

af el og varme ikke længere som udgangspunkt er samfundsøkonomisk mest for-

delagtigt.

Dansk Affaldsforening bemærker hertil, at der efter opdrag fra Energistyrelsen til-

bage i 1990érne blev udsendt forudsætningsskrivelser til en række af landets

kommuner om at planlægge for kraftvarme, herunder affaldskraftvarme.

Det er derfor vigtigt, at de vilkår som oprindelig blev lagt til grund for projektgod-

kendelserne for bl.a. affaldsvarme fortsat følges i energianlæggenes teknisk-øko-

nomisk levetid (afskrivningsperiode). Det indebærer bl.a. den prioriterede ad-

gang, som var forudsætning for etableringen af en række af landets affaldsener-

gianlæg, begrundet i bedste samfundsøkonomiske varmeforsyning, fortsat opret-

holdes.

Der er i affaldsenergisektoren rejst bekymring for, at der nu kan etableres en al-

ternativ fjernvarmeforsyning i udlagte decentrale kraftvarmeområder, som fjerner

Dansk Affaldsforening har 56 medlemmer blandt kommuner og kommunale selskaber i Danmark og på Færøerne.

Medlemmerne indsamler og håndterer husholdningsaffald og erhvervsaffald fra 98 kommuner for 5,6 mio. borgere.

Side 2 af 4

J.nr. 11.1.28

eller reducerer mulighederne for at opretholde affaldsenergien, som grundlast i

varmeforsyningen. Det kan føre til flere stop af affaldsenergianlæg, bl.a. i som-

merperioder, som alt andet lige fører til højere driftsomkostninger og generelt til

forringede miljøforhold.

Hvis den prioriterede adgang ændres, skal omkostningerne derved afholdes efter

den oprindelige aftalte omkostningsfordeling mellem affalds- og varmesiden.

Dette uanset, at omkostningerne ved elproduktion måtte overstige anlæggenes

samlede el-indtægter over anlæggenes teknisk-økonomiske levetid.

Dansk Affaldsforening bemærker også, at en ophævelse af kraftvarmekravet kan

påvirke samhandlen af forbrændingsegnet affald på tværs af EU, idet fjernelse af

kraftvarmekravet principielt indebærer, at den energieffektivitet (den såkalde R1-

faktor) som indgår ved vurderinger ved grænseoverskridende overførsler af for-

brændingsegnet affald hos danske anlæg vil blive mærkbart forringet, sammen-

lignet med affaldskraftvarmeværker i det øvrige EU.

En ophævelse af kraftvarmekravet har også indirekte betydning for de samfunds-

økonomiske omkostninger ved CO2-fangst og -lagring, idet en integreret elpro-

duktion (samproduktion) i dag udgør en økonomisk fordel ved design og drift af

CO2-fangstanlæg.

Justering af samfundsøkonomikravet

Dansk Affaldsforening finder det positiv, at det i ny bekendtgørelse præciseres,

at der ved etablering af ny kapacitet i større fjernvarmenet skal gennemføres

analyser og beregninger af konsekvenserne for hele det sammenhængende net,

som nyt anlæg skal være en del af eller levere til. Det er ligeledes positivt, at der

skal regnes samfundsøkonomi af idriftsættelsestidspunktet og at kommuner kan

bestemme at anlæg der anvender fossile brændsler som hovedbrændsel, herun-

der mineralsk olie og naturgas, ikke anses som relevante scenarier til brug for de

samfundsøkonomiske analyser.

Dansk Affaldsforening vurderer at det i lyset af behovet for en samlet grøn omstil-

ling i samfundet, er brug for at der gennemføres en mere helhedsorienterede,

strategisk energi- og ressourceplanlægning bl.a. i forhold til de større sammen-

hængende fjernvarmenet. Der må gives sikkerhed for, at de samfunds- og miljø-

mæssige interesser, der knytter til sig til at ressource- og energiudnytte affald,

der ikke kan genanvendes, bliver afvejet i forhold til samlede behandlingsmulig-

heder, lokalt som regionalt.

Projektbekendtgørelsen burde derfor i højere grad forpligte aktører på energiom-

rådet til at indgå i forberedende strategisk energi- og ressourceplanlægning,

forud for konkret projektansøgning.

Side 3 af 4

J.nr. 11.1.28

Aftagepligten til fjernvarme

Energistyrelsen taler om en modernisering af aftagepligten til fjernvarme. Dansk

Affaldsforening anbefaler at Energistyrelsen omhyggeligt overvejer, hvordan VE-

direktivets artikel 22 mere præcis kan implementeres i Dansk Lov, uden at det fø-

rer til uheldige, samfundsøkonomiske og miljømæssige effekter.

Dansk Affaldsforening har ovenfor anført vigtigheden af, at affaldsenergianlæg i

Danmark fortsat har prioriteret adgang til de centrale fjernvarmenet. Affaldsener-

gianlæggene er designet til at være i kontinuerlig drift nærmest hele året rundt,

hvor de i sommerperioderne typisk dækker fjernvarmens grundlast.

Dansk Affaldsforening finder et en lokal suboptimering, hvor blokvarmecentraler

fritages fra aftagepligten, hvis de selv etablerer egen VE-forsyning, på sigt fører

til at fjernvarmens grundlast reduceres, og at affaldsenergianlæggenes driftstimer

påvirkes negativ

–

økonomisk såvel som miljømæssigt.

Dansk Affaldsforening antager derfor også at kommunerne ved behandling af

projektansøgning om at ophæve aftagepligten for blokvarmecentraler, skal over-

holde kravet om fordelagtig samfundsøkonomi, når projektet samtidig iagttager

konsekvenserne af ændringen i de større sammenhængende fjernvarmenet, og

at projektet belyser valg af idriftsættelsestidspunkt.

Behov for juridisk afklaring / præcisering

Af høringsudkast 2. oktober 2020, Bekendtgørelse om godkendelse af projekter

for kollektive varmeforsyningsanlæg, § 13, stk. 2, fremgår det:

For varmeproduktionsanlæg til levering af opvarmet vand eller damp til et fjern-

varmenet, der ikke forsynes med naturgasbaseret kraftvarme eller varme, kan

kommunalbestyrelsen dog kun godkende projekter, som anvender brændsler,

hvis der anvendes et eller flere af følgende brændsler, jf. dog § 14:

1) Biomasse

2) Biogas, lossepladsgas eller forgasset biomasse

3) Affald.

Hvordan skal dette forstås? Kan kommunalbestyrelsen kun godkende projekter

for varmeproduktionsanlæg, som anvender de nævnte brændsler, hvis der ikke i

forvejen er forsyning fra et naturgasbaseret kraftvarmeanlæg eller naturgas ba-

seret varmeproduktionsanlæg?

Umiddelbart virker det besynderligt, at der ikke kan gennemføres projekter for en

grøn omstilling væk fra brug af naturgas i fjernvarmen.

Side 4 af 4

J.nr. 11.1.28

Afsluttende bemærkninger

Set i lyset af de indgåede politiske aftaler af 16. juni og 22. juni 2020, hvor der

bl.a. opstilles mål for en grøn omstilling af affalds- og fjernvarmesektoren, vurde-

rer Dansk Affaldsforening, at projektbekendtgørelsen i højere grad bør tilpasses,

så fremtidige ændringer i varmeforsyningen, som foreslås gennemført, først er

afvejet i forhold til en samlet, sammenhængende, grøn omstilling. Blandt andet

står affaldsenergisektoren overfor mulige projekter for etablering af CO2-fangst,

der med stor sandsynlighed vil påvirke den samlede fjernvarmeforsyning i de

fjernvarmeområder, hvor projekter med fordel kan etableres.

Dansk Affaldsforening uddyber gerne indholdet af dette høringssvar for Energi-

styrelsen.

Med venlig hilsen

Allan Kjersgaard

Specialkonsulent

Dansk Affaldsforening

Vester Farimagsgade 1, 5. sal

DK - 1606 København V

+45 72312072

[email protected]

danskaffaldsforening.dk

Energistyrelsen

Carsten Niebuhrs Gade 43

1577 København V

[email protected],

[email protected], [email protected]

Vesterbrogade 32

Den 30. oktober 2020

1620 København V

Telefon 33 43 70 00

[email protected]

www.danskeadvokater.dk

Vedr.: Høring over udkast til bekendtgørelse om godkendelse af projek-

ter for kollektive varmeforsyningsanlæg

Energistyrelsen har den 2. oktober 2020 anmodet om en udtalelse vedr. udkast til

bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg.

Bekendtgørelsesudkastet, som har været behandlet i Danske Advokaters fagudvalg

for energi og forsyning, giver Danske Advokater anledning til følgende bemærknin-

ger:

1. Den samfundsøkonomiske analyse

Med udkastet til en ny bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive var-

meforsyningsanlæg (projektbekendtgørelsen) vil der bl.a. ske en ændring af kraftvar-

mekravet, som efter den gældende projektbekendtgørelse indebærer, at nye værker i

centrale områder altid skal etableres som kraftvarmeværker. Ændringen indebærer,

at der fremover i alle områder, såvel de centrale som de decentrale, kan godkendes

varmeproducerende anlæg uden samproduktion med el. Forudsætningen for godken-

delsen er alene, at anlægget er samfundsøkonomisk fordelagtigt sammenholdt med

relevante alternative scenarier.

Det fremgår af bekendtgørelsesudkastets

§ 18, stk. 1, nr. 10, at: ”For

projektforslag,

der vedrører produktionsanlæg med en varmekapacitet over 1 MW, anses kraftvar-

meanlæg, herunder eksisterende kraftvarmeanlæg, for relevante scenarier.”

Energistyrelsen udtaler herom i høringsbrevet, at den samfundsøkonomiske analyse

ved etablering af anlæg skal inddrage konsekvenser for hele det sammenhængende

net, som anlægget skal være en del af eller levere til.

Et sådant krav ses ikke at fremgå af selve bekendtgørelsesudkastet. Det er desuden

uklart, om kravet kun gælder projekter for produktionsanlæg over 1 MW, som er om-

fattet af det ændrede kraftvarmekrav, eller alle anlæg, og om der ved net skal forstås

varmenet eller også elnet.

I det omfang der skal gælde noget sådant, bør kravet fremgå direkte af bekendtgørel-

sen, ligesom kravets indhold bør angives præcist heri. I øvrigt indeholder bekendtgø-

relsesudkastets § 20 de samme uklarheder, som bør præciseres.

2. Aftagepligten for blokvarmecentraler

Danske Advokater forstår, at aftagepligten for blokvarmecentraler i områder med in-

dividuel naturgas foreslås ophævet helt, jf. bekendtgørelsesudkastets § 16, og at be-

kendtgørelsesudkastets § 15 indeholder en ændret aftagepligt for blokvarmecentraler

i fjernvarmeområder.

Energistyrelsens praksis omkring aftagepligten har været, at den indebærer, at der

slet ikke må etableres supplerende varmekilder. Efter bekendtgørelsesudkastets § 15,

stk. 1, vil en blokvarmecentral

dog fremover kunne udnytte ”egen” overskudsvarme

eller producere ”egen” varme ved anvendelse af vedvarende energikilder, herunder

eldrevne varmepumper.

Det er uklart om begrebet ”egen” omfatter situationer, hvor andres overskudsvarme

eller andres VE-anlæg anvendes til forsyning af blokvarmecentralen. Dvs. om aftage-

pligten fremover ikke vil være til hinder for, at f.eks. overskudsvarme fra en erhvervs-

lejer i bygningen udnyttes, eller der vil kunne anvendes varmepumper på abonne-

ment.

Det er også uklart, om den gældende praksis, at supplerende varmekilder slet ikke

kan etableres uden dispensation, dvs. uden godkendelse, fortsat gælder i tilfælde,

hvor der ikke er aftagepligt, eller om projekter vedrørende mindre anlæg, der ikke in-

debærer en væsentlig ændring (f.eks. anlæg under 0,25 MW), i sådanne tilfælde

fremover vil kunne etableres uden projektgodkendelse.

Danske Advokater skal opfordre til, at retsstillingen klargøres i forbindelse med æn-

dringen af projektbekendtgørelsen.

3. Mulighed for at se bort fra fossile scenarier

Efter bekendtgørelsesudkastets § 18, stk. 4, kan kommunen fremover bestemme, at

anlæg, der anvender fossile brændsler som hovedbrændsel, ikke anses for relevante

scenarier til brug for de samfundsøkonomiske analyser. Efter klimaaftalen for energi

og industri mv. 2020 er baggrunden for ændring af det samfundsøkonomiske krav, at

reguleringen ikke er en unødvendig bremse for konverteringer af naturgasområder til

fjernvarmeområder. Begrebet ”anlæg” i projektbekendtgørelsen henviser generelt til

kollektive varmeforsyningsanlæg. Det bør derfor tydeliggøres, om kommunen også

vil kunne bestemme, at der skal ses bort fra scenarier med individuelle naturgas- og

oliefyr.

Med venlig hilsen

Jeanie Sølager Bigler

Retschef

[email protected]

2/2

Grethe Hjortbak

M: +45 2337 6013

E: [email protected]

Energistyrelsen

Center for Forsyning

Carsten Niebuhrs Gade 43

1577 København V

Att.: Lotte Bjerggaard Jensen og

Anne Christine Matzon

Fremsendes per e-mail til

[email protected]

med kopi til

[email protected]

Niels From

M: +45 2064 6084

E: [email protected]

Anders M. Odgaard

M: +45 2094 3525

E: [email protected]

J nr. 2020-10897

Skørping, den 30. oktober 2020

Vedr.: Høringssvar til udkast til bekendtgørelse om godken-

delse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg

Af høringsbrevet fremgår:

”Det er vigtigt, at fjernvarmesektoren er underlagt rammevilkår, der un-

derstøtter, at husholdninger og virksomheder har adgang til grøn fjern-

varme til forbrugervenlige priser. På den baggrund er partierne enige

om at foretage en række ændringer af sektorens regulering.”

Med den fremsendte projektbekendtgørelse får fjernvarmeselska-

berne på en række områder friere rammer, fx ophævelse af brænd-

sels-bindinger og ophævelse af det centrale kraftvarmekrav, det

sker dog samtidig med, at fjernvarmen får en betydeligt større risiko

ved deres projekter med de nye rammer.

Spørgsmålet er om fjernvarmeselskaber med de fremtidige rammer

ønsker, at forbrugere, der ikke allerede i dag forsynes med fjern-

varme skal tilbydes adgang til grøn fjernvarme til forbrugervenlige

priser. Hvis fjernvarmen skal tilbyde grøn fjernvarme til forbruger-

venlige priser til nye kunder, skal selskaberne foretage en række in-

vesteringer, som de ikke er garanteret et overskud af. Fjernvarme-

selskaberne løber således en risiko på de eksisterende kunders

vegne. Det er især ændringen af tilslutningspligten, fremtidig yder-

ligere sænkelse af elvarmeafgiften, fjernvarmens forsyningspligt, og

at det allerede nu er muligt at få tilskud til at udskifte sit eksiste-

rende fyr med en individuel varmepumpe, der gør at fjernvarmens

risiko ved udvidelser bliver store.

NORDJYLLAND

Jyllandsgade 1

9520 Skørping

MIDTJYLLAND

Vestergade 48 H, 3. sal

8000 Aarhus C

SJÆLLAND

A.C. Meyers Vænge 15

2450 København SV

Tlf. +45 9682 0400

Fax +45 9839 2498

www.planenergi.dk

[email protected]

CVR: 7403 8212

De foreslåede rammer giver fjernvarmen nogle friheder, men der følger en række risici med

som betyder, at det må forventes, at en lang række husholdninger og virksomheder ikke får

adgang til grøn fjernvarme til forbrugervenlige priser, da fjernvarmeselskaberne vil vurdere

at risikoen er for høj.

Det må forventes, at lang række fjernvarmeværker vil fremsende projektforslag i starten af

januar, det er derfor uheldigt, hvis der ikke foreligger en ny vejledning til bekendtgørelsen

inden årsskiftet. På webinaret den 9. oktober 2020 fremgik det, at en lang række usikkerhe-

der/fortolkninger vil blive nærmere beskrevet i vejledningen. Hvis vejledningen således ikke

er udgivet ved årsskiftet, vil der være en lang række af fortolkningsmuligheder, som vil være

op til kommunalbestyrelserne at afgøre. Alternativt vil sagsbehandlingen bliver langtrukket,

hvis kommunerne vælger at vente med at behandle projektforslaget, til efter vejledningen

er udkommet, og fjernvarmeværket risikerer dermed at skulle genfremsende projektforsla-

get. Her er det vigtigt at huske på, at jo længere tid der går, inden fjernvarmeselskabet kan

sælge fjernvarme i et område, jo større bliver risikoen for fjernvarmeselskabet, da antallet at

boliger i et naturgasområde, der har skiftet varmeforsyning til fx individuelle varmepumper,

hele tiden øges i takt med at naturgasfyrene skal udskiftes.

Kraftvarmekravet

Af høringsudkastet fremgår:

”§

10. Kommunalbestyrelsen kan kun godkende projekter for varmeproduktionsanlæg, som ikke

er spids- og reservelast, med en varmekapacitet over 1 MW, hvis de samfundsøkonomiske analy-

ser, jf. §18, stk. 1, nr. 9 og10, for projektforslaget viser, at et kraftvarmeanlæg ikke er samfunds-

økonomisk mere fordelagtigt.”

I de store sammenhængende net kan det være svært at sammenligne især overskudsvarme-

projekter med kraftvarme, når der samtidig er en politisk holdning til at overskudsvarmen

skal udnyttes, og at fjernvarmen skal elektrificeres. Elektrificeringen af fjernvarmen vil blandt

andet ske ved udnyttelse af overskudsvarme, som rent størrelsesmæssigt er et mindre pro-

jekt, end levetidsforlængelse eller opførsel af nye biomassebaserede kraftvarmeanlæg. Det

kan således være vanskeligt at opstille relevante scenarier for overskudsvarmeprojekter, da

de enkelte projekter ikke indgår i de store varmeplaner for de sammenhængende net, men

sker på foranledning af virksomheder. Det bør derfor overvejes om overskudsvarmeprojek-

ter skal undtages kravet om sammenligning med kraftvarme, men blot sammenlignes med

relevante scenarier.

Idriftsættelsestidspunkt

I høringsudkastet står der:

”§18. (…)

9) Energi- og miljømæssige vurderinger samt samfunds- og selskabsøkonomiske vurderinger. Vur-

deringerne skal indeholde en følsomhedsanalyse af den samfundsøkonomiske værdi af tidspunk-

tet for

idriftsættelse.”

Den nuværende formulering vil medføre at ovenstående omfatter alle projektforslag, store

som små. Det er uklart, om det omfatter alle de undersøgte alternativer i projektforslaget.

Formålet må være at vurdere, om der kan opnås en endnu bedre samfundsøkonomi ved at

vente med at realisere projektet. Dette kan medføre, at der risiko for at den grønne omstil-

ling forhales, da der er risiko for, at fjernvarmeselskaber vil komme til at vente på et projekt,

Side 2 af 7

som måske så aldrig bliver realiseret fordi rammevilkårene eller beregningsforudsætnin-

gerne ændres inden da, eller fordi der er lavet andre projekter i mellemtiden.

Der opfordres derfor at ovenstående ændres

til: ”Kommunalbestyrelsen kan

bestemme, at

vurderingerne skal indeholde en følsomhedsanalyse af den samfundsøkonomiske værdi af

tidspunktet for idriftsættelse.”

Fossile referencer

Af høringsudkastet fremgår:

”§

18. Stk. 4. Kommunen kan på baggrund af projektforslagenes forskellige karakter og baggrund

bestemme, at oplysninger om et eller flere forhold nævnt i stk. 1, nr. 1-8 og nr. 9, 1. pkt., dog ikke

den samfundsøkonomiske vurdering, ikke skal foreligge, hvis oplysningerne skønnes at være af

uvæsentlig karakter for projektforslaget, ligesom kommunen kan kræve yderligere oplysninger.

Kommunen kan bestemme, at anlæg, der anvender fossile brændsler som hovedbrændsel, herun-

der mineralsk olie og naturgas, ikke anses som relevante scenarier til brug for de samfundsøko-

nomiske analyser, jf. stk. 1, nr. 9 og 10.”

Det er uklart om der kan fravælges anlæg, der anvender fossile brændsler i hele beregnings-

perioden, eller det blot kan bestemmes, at der ikke må investeres i nye anlæg baseret på

fossile brændsler.

Tre steder i paragraffen bør ordet kommunen ændres til kommunalbestyrelsen.

Sammenhængende net

I høringsbrevet står:

”Energistyrelsen er i arbejdet med ændringen af kraftvarmekravet blevet opmærksom på, at der

er usikkerhed om, hvordan samfundsøkonomien skal beregnes for bl.a. ny kapacitet i et større

net. Det præciseres derfor med den nye bekendtgørelse, at den samfundsøkonomiske analyse og

beregningerne bag skal inddrage konsekvenser for hele det sammenhængende net, som anlægget

skal være en del af eller levere til. Det betyder bl.a., at det ikke er tilstrækkeligt at regne samfunds-

økonomi for de nye anlæg, men at de samfundsøkonomiske konsekvenser for fx øvrige produkti-

onsanlæg i nettet ligeledes skal afdækkes.”

Dette udmønter sig ikke ved ændringer i forslaget til projektbekendtgørelsen. Der opfordres

til at der i bekendtgørelsen klart fremgår, om et sammenhængende net udgøres at et net,

hvor der laves en lastfordeles mellem anlæg eller hvor der fysisk er en sammenhæng, og

dermed mulighed for at påvirke produktionsanlæggene. Det bør ligeledes præciseres, hvor-

ledes det sammenhængende net skal forstås i forbindelse med udvidelse af fjernvarme til

nye områder og konverteringsområder.

At der skal regnes på hele sammenhængende net vurderes at give mere retvisende sam-

fundsøkonomiske vurderinger at træffe afgørelser på. Der er dog uklart, hvordan dette skal

omsættes til praksis for de store sammenhængende net, især i Hovedstadsområdet, hvor

der ikke er én aktør, der driver hele det sammenhændende net. Hvem er ansvarlig for at

stille data til rådighed for beregningerne og i hvilken form? Er forsyningsvirksomhederne

ansvarlige for at stille værksdata til rådighed eller er forsyningsvirksomhederne ansvarlige

for at levere produktionsfordelinger mellem anlæggene, og i så fald hvem skal afholde

Side 3 af 7

omkostninger til produktionssimuleringerne. Her skal bemærkes at kapacitetsbegrænsnin-

ger i nettet gør, at generiske data ikke giver et korrekt billede at ændringer.

Det samme spørgsmål gør sig gældende med hensyn til netberegninger, dog er der her en

lang række af sammenhængende net, hvor det kan blive aktuelt.

I den gældende projektbekendtgørelse (BEK nr. 1792 af 27/12/2018) står der følgende, som

er slettet i høringsudkastet:

”§

9. Stk. 4. Naturgasdistributionsselskabet og varmedistributionsvirksomheden skal give hinan-

den de nødvendige oplysninger for beregning og betaling af kompensation.”

Bekendtgørelsen bør således præcisere hvilke forpligtigelser fjernvarmeværkerne har, og

især bør det sikres at fjernvarmeværkerne ikke får uforholdsmæssigt store udgifter forbun-

det med beregninger i de sammenhængende net, hvis projektet ikke er initieret af fjernvar-

meselskaberne.

Aftagepligt

Af høringsbrevet fremgår følgende:

”Nyudstedelsen

af bekendtgørelsen, herunder reglerne om aftagepligt til fjernvarmen betyder, at

kommunalbestyrelsen fremover kan godkende projekter for blokvarmecentraler beliggende i fjern-

varmeforsynede områder, hvis blokvarmecentralen udnytter egen overskudsvarme eller produce-

rer egen varme ved anvendelse af vedvarende energikilder, herunder eldrevne varmepumper, hvis

det er samfundsøkonomisk mere fordelagtigt end forsyning med fjernvarme. Endvidere kan kom-

munalbestyrelsen beslutte, at aftagepligten ikke finder anvendelse for blokvarmecentraler i et kon-

kret fjernvarmenet, hvis der er enighed med den eller de kollektive varmeforsyningsanlæg i nettet”

Af høringsudkastet fremgår det:

”§ 8. En varmedistributionsvirksomheds eller naturgasdistributionsselskabs

ret til at forsyne et

område som følge af godkendelse af et projekt for naturgasdistributionsnet eller fjernvarmedistri-

butionsnet medfører forsyningspligt over for de ejendomme, der er beliggende i området, fra tids-

punktet for kommunalbestyrelsens

godkendelse, jf. dog stk. 2.”

”§

15. Ved projekter for blokvarmecentraler, der er beliggende i et fjernvarmeforsynet område, kan

kommunalbestyrelsen kun godkende projektet, hvis blokvarmecentralen forsynes med fjernvarme.

Kommunalbestyrelsen kan dog godkende, at en blokvarmecentral udnytter egen overskudsvarme

eller producerer egen varme ved anvendelse af vedvarende energikilder, herunder eldrevne var-

mepumper, hvis det samfundsøkonomisk er mere fordelagtigt end forsyning med fjernvarme.”

Normal praksis er, at fjernvarmeselskabet udarbejder projektforslag ved udnyttelse af over-

skudsvarme i deres net. Da der i § 15, stk. 1 er tale om, at overskudsvarmen eller VE-produk-

tion kun udnyttes i blokvarmecentralen, må det tolkes således, at blokvarmecentralen er an-

svarlig for projektforslaget for det sammenhængende net.

Ved udnyttelse af egen overskudsvarme, må således forstås, at der skal regnes på hele det

sammenhængende net. Det er igen uklart, hvem som er ansvarlig for at stille data til

Side 4 af 7

rådighed og afholde eventuelle udgifter forbundet hermed. Hvis en blokvarmeaftager helt

eller delvist stopper sit aftag, betyder det ofte markante ændringer i netomkostningerne fx

store varmetab om sommeren eller sparede omkostninger til kapacitetsudvidelser.

Det er ligeledes uklart om ovenstående kun gælder, hvis blokvarmecentralen helt stopper sit

aftag af fjernvarme, eller om der kan være tale om et delvist aftag. Hvis der kan være tale om

et delvist aftag af fjernvarme, kan forsyningspligten så via varmekøbskontrakten begrænses

således, at fjernvarmeselskabet ikke er forpligtiget til at have kapacitet stående til fuld forsy-

ning af blokvarmecentraler med egen forsyning eller er forsyningspligten begrænset i for-

hold til den fjernvarmeeffekt, der indgår i projektforslaget? Det bør præciseres i § 8, at der

kan være tale om en begrænset forsyningspligt for kunder med egen varmeproduktion.

Det fremgår ligeledes høringsudkastet at:

”§

15. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan træffe beslutning om, at blokvarmecentraler i et nærmere

afgrænset fjernvarmeforsynet område ikke behøver at blive forsynet med fjernvarme, hvis alle

kollektive varmeforsyningsanlæg i området er enige i beslutningen.”

Det er uklart om Kommunalbestyrelsen kan træffe beslutning uden et projektforslag, og

uden at det er mere samfundsøkonomiskfordelagtigt end fjernvarme. Ovenstående tolkes

således, at fjernvarmeselskabet i praksis har veto således, at fjernvarmen ikke risikerer at

blive udhulet. Ovenstående giver ligeledes mulighed for, at områder, der ønsker at afprøve

nye varmeforsyningsformer, og hvor fjernvarmen står over for investeringer for at kunne

opretholde forsyningspligten, kan finde den bedste løsning. § 15 Stk. 2 må ligeledes forstås

således, at fjernvarmens forsyningspligt bortfalder, dette bør præciseres.

Høring af projektforslag

Med udkastet til den nye bekendtgørelse ønskes en bredere høring end hidtil. Af høringsud-

kastet fremgår:

”§

20. Kommunalbestyrelsen skal skriftligt underrette berørte forsyningsselskaber, kommuner og

andre parter, der kan have økonomisk eller anden individuel interesse i projektet, herunder virk-

somheder med særlige muligheder for at foretage varmeproduktion, samt grundejere, der skal

afgive areal eller pålægges servitut, om projektforslaget med henblik på, at eventuelle bemærk-

ninger til projektforslaget kan fremsendes til kommunalbestyrelsen inden for 4 uger. Ved berørte,

jf. 1. pkt., forstås som minimum berørte i det sammenhængende net. Ved ændring af områdeaf-

grænsningen i forhold til det hidtidige plangrundlag, skal de berørte forsyningsselskaber m.v. ind-

drages. Kommunalbestyrelsen kan tilsvarende underrette andre, f.eks. virksomheder og told- og

skatteforvaltningen.”

Det betyder at fremover skal ”andre parter, der kan have økonomisk eller anden individuel

interesse i projektet, herunder virksomheder med særlige muligheder for at foretage varme-

produktion” også have projektforslaget i høring. Ligeledes er det præciseret,

at berørte par-

ter i det sammenhængende net, som minimum skal have det i høring.

Berørte parter i sammenhængende net får ofte allerede projektforslag i høring, der har dog

ofte været foretaget en vurdering om projektforslaget havde interesse/relevans for alle par-

ter i det sammenhængende net. Hvis ovenstående ikke betyder, at hvis der konverteres et

mindre naturgasområde skal alle de øvrige varmeproducenter og distributionsselskaber hø-

res, bør det præciseres. I Hovedstadsområdet vil det betyde, at fjernvarmeværker fra

Side 5 af 7

Helsingør til Køge skal høres. Det giver god mening, at alle parter i sammenhængende net

høres, men det kan blive meget omfattende i fx Hovedstadsområdet, men også andre store

sammenhængende net. Det anbefales derfor, at der gives mulighed for at der kan annonce-

res på høringsportaler for de sammenhængende net.

Med hensyn

til høring af ”andre parter, der kan have økonomisk eller anden individuel inte-

resse i projektet, herunder virksomheder med særlige muligheder for at foretage varmepro-

duktion”

forstås det som fx andre varmeproducenter fx geotermi-aktører,

sælgere af indivi-

duelle varmepumper, Energitjenesteleverandører, der forhandler ordninger med individu-

elle varmepumper, mulige overskudsvarmeleverandører, elnetselskabet og Energinet.dk.

Gruppen må betegnes som meget bred og meget svær at få overblikket over. Hvorledes kan

kommunalbestyrelsen sikre sig at alle relevante parter bliver hørt? Forhandlere af individu-

elle varmepumper kan have en interesse i at trække tiden således at fjernvarmeforsyningen

til et område forsinkes, og flere derved skifter til individuelle varmepumper i takt med at

deres naturgasfyr skal udskiftes, hvilket i sidste ende kan føre til at grundlaget for fjernvarme

udhules. Fjernvarmeværkerne bør via projektbekendtgørelsen være sikret mod at hørings-

processen kan forhale projektet.

I høringsudkastet står der:

”§

23. Kommunalbestyrelsen skal skriftligt underrette projektansøgeren, berørte forsyningsselska-

ber, herunder naturgasdistributionsselskaber, kommuner og andre parter, der kan have økono-

misk eller anden individuel interesse i projektet, herunder virksomheder med særlige muligheder

for at foretage varmeproduktion, samt grundejere, der skal afgive areal eller pålægges servitut,

om afgørelsen med oplysning om klageadgang og klagefrist. Ved berørte, jf. 1. pkt., forstås som

minimum berørte i det sammenhængende

net.”

Det virker underligt, at der står

”herunder

naturgasdistributionsselskaber”, når de ikke er

fremhævet i §20.

Brændsler

Af høringsudkastet fremgår:

”§

13. Ved projekter for etablering af nye varmeproduktionsanlæg eller udvidelse af eksisterende

varmeproduktionsanlæg til levering af opvarmet vand eller damp til et fjernvarmenet kan kom-

munalbestyrelsen godkende alle energiformer, jf. dog stk. 2 og § 11.

Etablering af en transmissionsledning til et eksisterende produktionsanlæg betragtes ikke som

etablering af et nyt varmeproduktionsanlæg, hvis det eksisterende produktionsanlægs kapacitet

ikke udvides.

Stk. 2. For varmeproduktionsanlæg til levering af opvarmet vand eller damp til et fjernvarmenet,

der ikke forsynes med naturgasbaseret kraftvarme eller varme, kan kommunalbestyrelsen dog

kun godkende projekter, som anvender brændsler, hvis der anvendes et eller flere af følgende

brændsler, jf. dog § 14:

1) Biomasse.

2) Biogas, lossepladsgas og anden forgasset biomasse.

3) Affald.”

Side 6 af 7

Der opfordres til, at det af bekendtgørelsen, eller vejledningen til denne fremgår, at el ikke

betragtes som brændsel, således det ikke kun fremgår af en tidligere vejledning.

I høringsudkastet står der:

”§17.

Stk. 2. Ved etablering af blokvarmecentraler med en varmekapacitet over 1 MW kan kom-

munalbestyrelsen som led i projektbehandlingen kræve, at mulighederne for anvendelse af bio-

brændsel bliver

belyst.”

Det foreslås, at kommunalbestyrelsen ligeledes får mulighed for at kræve, at mulighederne

for anvendelse af el-drevne varmepumper bliver belyst.

Generelle bemærkninger

PlanEnergi har følgende generelle bemærkninger til høringsudkastet:

•

Det er uklart, hvem der har ansvar for at levere hvilke data, og hvem der skal betale

for at data udarbejdes/beregnes, det gælder fx:

•

Forstærkning af elnettet ved individuelle varmepumper som reference

Udnyttelse af egen overskudsvarme eller VE

Beregninger i sammenhængende net

Det er uklart, hvorledes det kan sikres, at alle relevante parter er hørt, således hørin-

gen ikke skal gå om. Dette kan blive en uoverskuelig opgave for kommunalbestyrel-

serne. Der opfordres derfor til, at der oprettes portaler til høringer, hvor det er hø-

ringsparten, der har pligt til at tilmelde sig

–

eller en lignende løsning såfremt dette

er foreneligt med forvaltningsloven.

Alternativt kan der oprettes lister over ”andre

parter, der kan have økonomisk eller anden individuel interesse i projektet, herunder

virksomheder med særlige muligheder for at foretage varmeproduktion” således,

kommunalbestyrelsen er sikre på, at alle relevante parter er hørt, hvis interessen-

terne på listen er hørt.

Med venlig hilsen

Anders M. Odgaard, Niels From og Grethe Hjortbak

For PlanEnergi

Side 7 af 7

Dato:

29.10.2020

Ref:

Journalnummer 2020-10897

Emne:

Høringssvar:

”Beke dtgørelse o

godke delse af projekter for kollektive var eforsy i gsa læg”

Gentofte Gladsaxe Fjernvarme I/S, som ejes af Gentofte Kommune og Gladsaxe Kommune, varetager

opgaverne på fjernvarmeområdet for de 2 kommuner.

På vegne af Gentofte Kommune og Gladsaxe Kommune fremsendes hermed bemærkninger til

’Beke dtgørelse o godke delse af projekter for kollektive var eforsy i gsa læg’.

Det er vurderingen i Gentofte Gladsaxe Fjernvarme (GGF), at indholdet i udkastet til den nye bekendtgørelse

løser en lang række af de udfordringer, der hidtil har stået i vejen for en grøn omlægning af

forsyningsformer.

Som fjernvarmeselskab ser vi således positivt på især det forhold, at der i fremtidige projektforslag ikke skal

sammenlignes med opvarmning baseret på fossile brændsler. Dette vil give den grønne omstilling et godt

skub i den rigtige retning.

Udgifter til el-net

Hvad angår referencescenariet mellem mulig udvidelse af fjernvarme i forhold til mulig forsyning med

varmepumper i et område, ser vi dog én væsentlig og meget bekymrende udfordring. Af Energistyrelsens

høringsbrev fremgår det, at der i projektbekendtgørelsen præciseres, at den samfundsøkonomiske analyse

skal inddrage konsekvenser for hele det sammenhængende net, som anlægget leverer varme til. Dette synes

ikke afspejlet i udkastet til den nye projektbekendtgørelse. Ud fra følgebrevets tekst fremgår det således at

dette alene omhandler fjernvarmealternativet. Det fremgår ikke af projektbekendtgørelse eller høringsbrev

at en tilsvarende vurdering af konsekvenser skal foretages for reference- og varmepumpescenariet. Det giver

en markant skævvridning, da en potentiel forstærkning af el-nettet kan være meget omkostningstungt.

Vi ved at Energistyrelsen er opmærksom på dette forhold og opfordrer kraftigt til, at det belyses så hurtigt

som muligt. Allerede nu er det muligt for kunder at søge tilskud til opsætning af varmepumper, individuelle

varmepumpeløsninger har således fået

et ”forspri g”.

Forsyning med fjernvarme er en udpræget kollektiv

energi-infrastruktur; jo flere fjernvarmekunder i et givent område, desto bedre for kollektivet. Jo færre

fjernvarmekunder i et område (fx som følge af opsætning af individuelle varmepumpeløsninger), desto værre

for kollektivet. Grundlaget for den kollektive fjernvarme kan udhules af individuelle løsninger, der samlet set

giver en ringere fordel for klimaet end en samlet kollektiv løsning.

Det haster med andre ord, at få præciseret i hvilket omfang el-nettets eventuelle udbygningsbehov skal

medtages i udarbejdelsen af fremtidige projektforslag, så der opnås et gennemskueligt og fair

beslutningsgrundlag for kommunalpolitikerne.

Udbygningstakt for varmepumper

I et scenarie for omlægning til varmepumper skal der angives en takt for opsætning. I et område med

nybygning vil takten være så hurtig som mulig. I et eksisterende gasområde er det mere uklart. Hidtil har det

været naturligt at basere takten på, hvor hurtigt gaskedlerne i et område måtte forventes at være udtjente.

Men i det tilfælde, at et område ikke er godkendt til fjernvarme og boligejerne således er berettiget til støtte

til etablering af varmepumper, må man forvente en hurtigere takt, da boligejerne ikke nødvendigvis venter

på, at deres gaskedler er udtjente. Vi finder, at dette forhold bør præciseres i bekendtgørelsen; altså hvilke

retningslinjer man som forsyningsselskab bør følge for udbygningstakt i varmepumpescenariet.

I teresse ter i det ”sa

e hæ ge de et”

Af §20 fremgår det, at kommunalbestyrelsen skal underrette interessenter som berøres i det

sammenhængende net. Vi kan se en række udfordringer i dette krav afhængig af fortolkningen. Tolkes kravet

helt bogstaveligt, ville det for eksempelvis Gentofte Gladsaxes Fjernvarmes område være en nærmest

uoverskuelig mængde af parter som ville skulle underrettes, og fordre en længere proces, således, at

udarbejdelse af et projekt ville trække i langdrag, hvis selv et mindre antal af disse parter i det

sammenhængende fjernvarmenet i Hovedstadsområdet skulle fremkomme med eventuelle bemærkninger til

projektforslaget. Denne paragraf i bekendtgørelsen bør præciseres, så det tydeligt fremgår, at der ikke er tale

om en egentlig høringsrunde men blot en underretning.

Alt i alt ser Gentofte Gladsaxe Fjernvarme bekendtgørelsesudkastet som et stort skridt i den rigtige retning,

men der er behov for at foretage de justeringer, der er redegjort for i det ovenstående.

Med venlig hilsen

Direktør Frank G. Bennetsen

Gentofte Gladsaxe Fjernvarme

-- AKT 2249203 -- BILAG 1 -- [ Høringssvar j.nr. 2020-10897 - Udkast til bkg. om godkendelse af projekter for kollekti… --

Til:

Cc:

Fra:

Titel:

Sendt:

Energistyrelsen ([email protected])

Lotte Bjergaard Jensen ([email protected]), Anne Christine Matzon ([email protected])

Line Carlsen ([email protected] ([email protected])

Høringssvar j.nr. 2020-10897 - Udkast til bkg. om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg

30-10-2020 14:40

Til Energistyrelsen

Vedr. høring over udkast til bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg (j.nr.

2020-10897)

Greve Fjernvarme har læst udkast til bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive

varmeforsyningsanlæg (Projektbekendtgørelsen) og tilslutter sig Dansk Fjernvarmes samt NetVarmes høringssvar,

særligt bemærkninger vedr. justering af samfundsøkonomikravet samt en omfangsrig høringskreds i

sammenhængende net.

Med venlig hilsen

Line Carlsen

Energichef

Greve Fjernvarme A.m.b.a.

Tlf: 6914 8230

www.grevefjernvarme.dk

CVR.: 33912773

Høje Taastrup Fjernvarme a.m.b.a.

Malervej 7A - 2630 Taastrup

Tlf: 43 55 30 10 - CVR: 13057117

[email protected]

–

www.htf.dk

Energistyrelsen

Carsten Niebuhrs Gade 43

1577 København V

Mail:

[email protected]; [email protected]; [email protected]

Taastrup, den 29. oktober 2020

J.nr. 2020-10897 -

Høje Taastrup Fjernvarmes høringssvar vedrørende udkast til

bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg

Høje Taastrup Fjernvarme har udarbejdet høringssvar til ovennævnte udkast. Vi takker for

muligheden for at kommentere udkastet.

Vi hilser det velkomment, at kraftvarmekravet i de centrale områder ophæves, fordi vi er helt

enige i, at fremtidens fjernvarme ikke alene skal ske som en samproduktion af el og varme.

Der vil ske et skift i produktionsteknologi, idet der skal etableres flere varmeproducerende

anlæg uden samproduktion med el, - men med el, - såsom varmepumper, udnyttelse af

overskudsvarme, solvarme, geotermi, mv.

Disse anlæg vil på sigt erstatte store kraftvarmeværker, men hvor man tidligere udskiftede

en udtjent kraftværksblok med en tilsvarende ny kraftværksblok, vil det i fremtiden være

nødvendigt at etablere mange mindre varmeproduktionsanlæg i god tid, inden en kraft-

værksblok skrottes af hensyn til varmeforsyningssikkerheden, da det ikke er muligt at etab-

lere fx 500 MW varmepumper samme år som en kraftværksblok på 500 MW skrottes. Dette

kan betyde, at der i en årrække forinden en kraftværksblok skrottes, vil være etableret mere

grundlastkapacitet i en periode

–

på grund af skift i produktionsteknologi.

I hovedstadsområdet er der et stort sammenhængende fjernvarmenet, der strækker sig fra

Roskilde i vest til Køge i syd til Lyngby i nord. Fjernvarmesystemet forsynes fra 4 kraftvar-

meværker, 3 affaldsforbrændingsanlæg og en række mindre varmeproducerende anlæg,

hvoraf nogle ejes af distributionsselskaberne og nogle ejes af transmissionsselskaberne.

Det er transmissionsselskaberne, der har leveringsaftalerne med de store kraftvarmevær-

ker. Lastfordeling af de enkelte anlæg styres af Varmelast.

Høje Taastrup Fjernvarme er et ud af 17 distributionsselskaber og 14 kommuner, der har

tilslutning til VEKS-transmissionssystemet, som kun er en del af det sammenhængende

fjernvarmesystem i hovedstadsområdet.

Det er vores intention at udvikle fjernvarmesystemet og at sikre den grønne omstilling, hvil-

ket vi gør i samarbejde med de øvrige distributionsselskaber på Vestegnen og VEKS, og vi

har ingen intention på kort sigt om ikke at udnytte de eksisterende kraftvarmeværker, og

dermed at suboptimere. VEKS har betalt for investeringerne til ombygning til biomasse på

Høje Taastrup Fjernvarme a.m.b.a.

Malervej 7A - 2630 Taastrup

Tlf: 43 55 30 10 - CVR: 13057117

[email protected]

–

www.htf.dk

kraftvarmeværkerne, og dermed er det en omkostning VEKS sender videre til distributions-

selskaberne, som de leverer varme til.

Men det er vigtigt, at vi i god tid, inden en kraftværksblok skal skrottes, også får etableret de

mindre varmepumpeanlæg, der blandt andet udnytter overskudsvarme fra datacentre og

industri, anlæg, der samproducerer varme og køl, og anlæg der udnytter forskellige andre

energiressourcer.

Nogle anlæg vil levere varme til distributionsnettene, andre anlæg vil levere varme til trans-

missionsnettet, men de vil alle bidrage til den samlede forsyningssikkerhed i vores system.

Nogle anlæg skal etableres, når der opstår en mulighed for dette, fx ved at der opstår en

mulighed lokalt for at udnytte overskudsvarme, mens andre anlæg kan planlægges udført

senere. Der er ligeledes behov for, at vi afprøver forskellige teknologier, derfor vil en del af

anlæggene også have en funktion som demonstrationsprojekter.

I henhold til udkast til ny bekendtgørelse skal der for alle disse varmepumpeanlæg (over 1

MW), - heraf mange små lokale anlæg ejet af distributionsselskaberne, - beregnes sam-

fundsøkonomi med inddragelse af konsekvenser for hele det sammenhængende net og

med afdækning af konsekvenser for øvrige produktionsanlæg, herunder de eksisterende

kraftvarmeanlæg.

Det er for skærpede krav at pålægge fx distributionsselskaber, der skal etablere små var-

mepumpeanlæg. Hvordan skal de sammenligne en lille kapacitet for denne produktion sam-

fundsøkonomisk med en levetidsforlængelse eller udskiftning af en kraftværksblok på 500

MW? Lige nu foreligger der ikke en samlet plan for udskiftning eller levetidsforlængelse af

eksisterende kraftvarmeanlæg, og hvordan skal et distributionsselskab lave denne system-

betragtning for hele det sammenhængende net?

Vi har fuld forståelse for, at der skal ske en beskyttelse af de foretagne investeringer til

kraftvarmeværkerne, men der skal også være en fleksibilitet til at få indfaset ny produktions-

teknologi til erstatning, som er nødvendig i forbindelse med fremtidens energisystem og i

henhold til klimaaftalen. Denne fleksibilitet ser vi ikke afspejlet i det foreliggende udkast til

projektbekendtgørelse.

I udkastet til ny bekendtgørelse er det desuden præciseret, at kommunen fremover skal

foretage en bredere høring før godkendelse af et projektforslag, - som minimum til alle be-

rørte parter som kommuner, forsyningsselskaber og producenter i det sammenhængende

net. Det vil for hovedstadsområdet betyde en høring af 70-80 parter, hvilket anses som en

meget tung administrativ proces for de enkelte kommuner. I dag vurderer den enkelte kom-

mune, hvem der er relevant høringspart. Det er typisk transmissionsselskaberne og varme-

producenterne, der er høringspart, hvilket anses for tilstrækkeligt.

Vi foreslår, at der i hovedstadsområdet laves en plan i samarbejde med interessenterne for

etablering af fx 200 MW varmepumpekapacitet i de følgende 5 år til gradvis erstatning af

eksisterende kraftvarmeanlæg. Det vil medføre en hurtigere omstilling af energisystemet og

Høje Taastrup Fjernvarme a.m.b.a.

Malervej 7A - 2630 Taastrup

Tlf: 43 55 30 10 - CVR: 13057117

[email protected]

–

www.htf.dk

opfyldelse af klimaplanens mål, i stedet for at alle små varmepumpeprojekter skal igennem

en lang og administrativ tung høringsproces i de enkelte kommuner med komplicerede sam-

fundsøkonomiske beregninger.

Med venlig hilsen

Astrid Birnbaum

Direktør

Energistyrelsen

Carsten Niebuhrs Gade 43

1577 København V

Mail:

[email protected]; [email protected]; [email protected]

29. oktober 2020

Høringssvar til bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive

varmeforsyningsanlæg, fra NetVarme (j.nr. 2020-10897).

NetVarme skal hermed afgive høringssvar.

NetVarmes område

–

kraftvarmekravets ophævelse

Fremtidens fjernvarme skal ikke alene ske som en samproduktion af el og varme.

Derfor er det fremtidsrettet, at kraftvarmekravet i de centrale områder ophæves,

fordi vi er helt enige i, at, hvis vi skal udnytte køl/varme-produktion og opsamle

spild/overskudsvarme, vil det være nødvendigt, at der sker et skift i produktions-

teknologi, med anlæg uden samproduktion med el, - men med el som energikilde

- såsom varmepumper mv.

Disse nye produktionsteknologier skal på sigt erstatte de store biomassefyrede

kraftvarmeværker. Det kræver, at der i en overgangsfase bliver plads til de nye

produktionsanlæg, i det sammenhængende net, sammen med de eksisterende

produktionsanlæg. Af hensyn til forsyningssikkerheden, vil der være etableret

mere grundlastkapacitet i en periode, da det ikke er muligt at etablere et skift til

de nye produktionsteknologier, samtidig med at en af de store biomassefyrede

kraftværksblokke skrottes.

I hovedstadsområdet er der et stort sammenhængende fjernvarmenet, der stræk-

ker sig fra Roskilde i vest til Køge i syd til Lyngby i nord. Fjernvarmesystemet

forsynes fra 4 kraftvarmeværker, 3 affaldsforbrændingsanlæg og en række min-

dre varmeproducerende anlæg, hvoraf nogle ejes af distributionsselskaberne og

nogle ejes af transmissionsselskaberne. Det er transmissionsselskaberne, der har

leveringsaftalerne med de store kraftvarmeværker. Lastfordeling af de enkelte an-

læg styres af Varmelast.

NetVarme er en del af 17 distributionsselskaber og 14 kommuner, der har tilslutning

til VEKS-transmissionssystemet, og er en del af det sammenhængende fjernvarme-

system i hovedstadsområdet.

NetVarme har intentioner om, at sikre den grønne omstilling, hvilket vi bl.a. gør i

samarbejde med VEKS, og der er stadig restværdier i de eksisterende biomassefy-

rede kraftvarmeværker, og dermed omkostninger der skal betales. Derfor er det

vigtigt, at der tages hensyn til det, samtidig med at der investeres i nye teknologier.

NetVarmes sekretariat

ved Fors A/S

Tåstrup Møllevej 5

4300 Holbæk

Att. Kamille Brix

[email protected]

61 67 22 66

Samfundsøkonomi (§ 10 og § 18, stk. 1, nr. 10)

I henhold til udkast til ny bekendtgørelse skal der for alle disse varmepumpeanlæg (over

1 MW), beregnes samfundsøkonomi med inddragelse af konsekvenser for hele det sam-

menhængende net og med afdækning af konsekvenser for øvrige produktionsanlæg,

herunder de eksisterende kraftvarmeanlæg.

For distributionsselskaber i det storkøbenhavnske fjernvarmenet er det skærpede krav,

når der skal etableres mindre varmepumpeanlæg, på følgende måde:

1. fordi der som systembetragtning skal tages hensyn til hele det samlede storkøben-

havnske fjernvarmenet med en meget stor geografisk udstrækning og med mange in-

teressenter og teknologier, og

2. fordi vi ser det svært samfundsøkonomisk at sammenligne en lille kapacitet (varme-

pumpe) med en levetidsforlængelse eller udskiftning af en af de store biomassefyrede

kraftværksblokke. Vi har selvfølgelig forståelse for at, der skal tages hensyn til de rest-

værdier, der er i de store biomassefyrede kraftvarmeværker.

Der er derfor behov for at få en tydeligere

definition af ”det sammenhængende net” og

at tilpasse definitionen til de særlige forhold, der gør sig gældende i vores område.

NetVarme mener, at der også skal være en samfundsøkonomisk fleksibilitet til at få

indfaset ny produktionsteknologi til erstatning af de store biomassefyrede kraftvarme-

anlæg. En sådan fleksibilitet ses ikke afspejlet i det foreliggende udkast til projektbe-

kendtgørelse.

Høring (§ 20)

I udkastet til ny bekendtgørelse er det desuden præciseret, at kommunen fremover skal

foretage en bredere høring før godkendelse af et projektforslag - som minimum til alle

berørte parter som kommuner, forsyningsselskaber og producenter i det sammenhæn-

gende net. Det vil for hovedstadsområdet betyde en høring af 70-80 parter, hvilket

anses som en meget tung administrativ proces for de enkelte kommuner. I dag vurderer

den enkelte kommune, hvem der er relevant høringspart. Det er typisk transmissions-

selskaberne og varmeproducenterne, der er høringspart, hvilket anses for tilstrækkeligt.

NetVarme foreslår, at bekendtgørelsen tilpasses de særlige forhold i hovedstadsområ-

det. Det kan være medvirkende til en hurtigere omstilling af energisystemet og opfyl-

delse af klimaplanens mål i vores område.

På vegne af NetVarme,

forretningsudvalget

Erik Christiansen

Direktør

Hvidovre Fjernvarme

Kaj Holm

Driftschef

Solrød Fjernvarmeværk

Steffan A. T. Madsen

Chef for Varme

Fors A/S

Plan, Analyse, Ressourcer og CO2-reduktion

Teknik- og Miljøforvaltningen

Energistyrelsen

Carsten Niebuhrs Gade 43

1577 København V

Journalnummer 2020-10897

Høringssvar vedr. udkast til bekendtgørelse af projek-

ter for kollektive varmeforsyningsanlæg

Københavns Kommune takker for muligheden for at kommentere på

udkast til bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive var-

meforsyningsanlæg.

Københavns Kommune anerkender bekendtgørelsens ambition om at

modernisere fjernvarmesektoren og sikre at fjernvarmen kan spille en

væsentlig rolle i den grønne omstilling.

Københavns Kommune tilslutter sig herudover HOFORs bemærknin-

ger, i deres fremsendte høringssvar til bekendtgørelsen.

Kraftvarmekrav og Brændselsbindinger

Udkastet til den nye projektbekendtgørelse indeholder en ophævelse af

kraftvarmekravet for centrale områder, således at kraftvarme kun skal

vælges, hvis det er den samfundsøkonomisk mest fordelagtige løsning.

Dette bifalder Københavns Kommune, da en ophævelse af dette krav

gør det muligt at udbrede, alternativ kollektiv energiproduktion (fx

store varmepumper og geotermi) til fjernvarmen uden, at der skal di-

spenseres fra kraftvarmekravet.

At fremme brugen af alternative, energiproduktionsformer i det storkø-

benhavnske fjernvarmenet er et politisk ønske i Københavns Kommune,

ligesom en ophævelse af kraftvarmekrav kan understøtte en række ind-

satser i Københavns klimaplan - KBH2025 Klimaplanen.

Københavns Kommune bemærker, at mindre el fra kraftvarme i og om-

kring København på sigt kan medføre en reduceret elforsyningssikker-

hed, hvilket kan skabe en udfordring for den samlede omstilling, hvis

der skal ske en fortsat elektrificering af både transport- og fjernvarmesy-

stemet. Denne opgave påhviler det dog Energinet og Energistyrelsen at

forholde sig til og håndtere.

Justering af samfundsøkonomikravet

Det fremgår i afsnittet om justering af samfundsøkonomikravet, at kom-

munalbestyrelsen som godkender af projektforslag på varmeområdet,

kan stille krav til, at anlæg, der anvender fossile brændsler som hoved-

brændsel, herunder mineralsk olie og naturgas, ikke anses som rele-

vante scenarier til brug for de samfundsøkonomiske beregninger.

Det fremstår her uklart om den nye bekendtgørelse skal forstås således,

at kommunalbestyrelsen kan træffe en principbeslutning om, at der for

fremtiden skal ses bort fra fossile brændsler som hovedbrændsel i

30. oktober 2020

Sagsnummer

2020-0835351

Dokumentnummer

2020-0835351-1

Plan, Analyse, Ressourcer og

CO2-reduktion

Klima

Njalsgade 13

Postboks 348

2300 København S

EAN-nummer

5798009809452

Klima

2/2

projektforslag, eller om det er en beslutning som kommunalbestyrelsen

kan vælge at træffe fra projekt til projekt. Eller om begge muligheder er

åbne.

I forhold til de samfundsøkonomiske beregninger er det for Køben-

havns Kommune også uklart, om og hvordan eventuelle forstærkninger

af elnettet skal indgå i beregninger for projektforslag til anlæg, der an-

vender el.

Modernisering af aftagepligten

Københavns Kommune hæfter sig ved ændringen af §15 om blokvar-

mecentraler. Københavns Kommune har i løbet af de seneste par år op-

levet en stigende interesse fra både eksisterende bebyggelse og fra

bygherrer for fx at udnytte overskudsvarme fra supermarkeders kølean-

læg eller for etablering af vedvarende energianlæg. Størstedelen af

disse projekter er udelukkende tænkt som supplerende anlæg til fjern-

varmen og er ofte meget små anlæg sammenlignet med blokvarme-

centralens samlede effektbehov.

Det er umiddelbart Københavns Kommunes vurdering, at hovedparten

af disse projekter, selv med ovenstående ændring af reglerne for blok-

varmecentraler, vil blive opgivet før det er blevet beregnet, om et så-

dant projekt vil kunne betale sig samfundsøkonomisk. Årsagen til dette

er, at det for flere projekter er for komplekst, dyrt eller tidskrævende at

få udarbejdet et projektforslag med samfundsøkonomiske beregninger.

Københavns Kommune anmoder derfor Energistyrelsen om at overveje

at indskrive en bagatelgrænse for de projekter, der anvender overskuds-

varme, fx fra supermarkeder, således, at overskudsvarmeprojekter på fx

op til 250 kW i alt i en blokvarmecentral enten tillades uden godken-

delse eller godkendes uden krav om samfundsøkonomiske beregnin-

ger. En bagatelgrænse kan eventuelt sættes som et konkret effektbehov

eller procentdel af blokvarmecentralens samlede effektbehov.

Københavns Kommune antager herudover, at de blokvarmecentraler,

der får godkendt projekter om at kunne udnytte overskudsvarme eller

supplere med vedvarende energikilder fortsat er omfattet af tilslut-

nings- og forblivelsespligt til fjernvarme.

Københavns Kommune stiller sig naturligvis til rådighed for uddybning

af bemærkninger i dette høringssvar.

Med Venlig Hilsen

Charlotte Korsgaard

Enhedschef

Energistyrelsen

Center for Forsyning

Carsten Niebuhrs Gade 43

1577 København V

[email protected]

30. oktober 2020

J.nr. 2020-10897

Hermed giver Foreningen Decentral Energi høringssvar vedrørende udkast til bekendtgørelsen

om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyninger (Projektbekendtgørelsen)

Samfundsøkonomiske beregninger uden sammenligning af fossile brændsler

Foreningen ser det som meget positivt, at forudsætningen om reference til de fossile alternativer ikke

længere automatisk skal fremgå af de samfundsøkonomiske beregninger ved konverteringsprojekter

og etablering af nye varmeproduktionsanlæg.

Udkastet lægger dog op til, at den varmeplanmæssige myndighed dvs. de enkelte kommuner skal af-

gøre, om de vil se bort fra de fossile alternativer. Vi finder dette som en unødig og uhensigtsmæssig

vurdering, som i sidste ende vil gøre, at sagsbehandlingstiden for de enkelte projektforslag vil blive

mere længerevarende end nødvendigt.

Foreningen Decentral Energi er bekymret for, at kommunerne kan komme i tvivl, om de skal se bort

fra de fossile alternativer ved projektprojektforslag. Foreningen vil derfor indstille til, at det i projektbe-

kendtgørelsen entydigt fremgår, at der skal ses bort fra den fossile reference, medmindre kommunen

aktivt ønsker dette forhold belyst.

Ovenstående vil sikre en hurtigere og langt smidigere kommunal administration af reglerne og der-

med fremskynde den grønne omstilling.

1.500 kr. regel bremser gode biomasseløsninger

Projektbekendtgørelsen indeholder for decentrale kraftvarmeværker under 500 TJ varmeleverance i

dag en regel om, at der skal være en selskabsøkonomisk fordel på 1.500 kr., hvis ny kapacitet øn-

skes etableret på ren biomasse set i forhold til en tilsvarende løsning med varmepumper.

Denne begrænsning forsætter ind i 2021, og der er lagt op til, at den skal revideres efter 2021.

Foreningen Decentral Energi finder, at reglen efter de seneste udmeldinger om nedsættelse af el-var-

meafgiften er overflødig, da store varmepumper i langt de fleste tilfælde vil være selskabernes første

valg pga. selskabsøkonomien.

Reglen står derimod i vejen for øvrige cirkulære projekter, hvor afbrænding af have- og parkaffald kan

udnyttes til fremstilling af varme i biomassekedler. Vi vil derfor opfordre til, at 1.500 kr. reglen afskaf-

fes med virkning fra 1. januar 2021.

Fremtiden for projektbekendtgørelsen

Projektbekendtgørelsen blev i sin tid etableret med henblik på at udbrede anvendelsen af naturgas-

sen i decentrale kraftvarmeanlæg i fjernvarmeselskaberne. Det overordnede formål var således at an-

vende naturgassen og samtidig sikre el-produktion til det danske samfund.

Den kommende projektbekendtgørelse betyder et endeligt farvel til ovenstående paradigme. Den nye

projektbekendtgørelse bør alene understøtte et fjernvarmesystem baseret på Co2 neutrale og bære-

dygtige VE-løsninger. Foreningen Decentral Energi mener ikke, at projektbekendtgørelsen har et klart

formål længere, og det er derfor enten tid til helt at afskaffe projektbekendtgørelsen eller at opdatere

den i forhold til de fremtidige krav i et energisystem med fuld integration på tværs af sektorer.

Fremtidens samlede energisystem kræver i langt højere grad, at der bliver fokuseret på systeminte-

gration mellem de forskellige energisektorer, herunder:

•

Effektiv udnyttelse af overskudsvarme fra industrien, datacentre mv. i fjernvarmesystemer

En tilpasset udbygning af el-systemet i forhold til det nødvendige behov

Effektiv energilagring fra sol og vind i fjernvarmesystemer ved hjælp af store varmepumper og elkedler

Strategisk placering af PTX anlæg, så overskudsvarme kan afsættes i fjernvarmesystemer

Samproduktion af fjernkøling og fjernvarme.

Så fremfor en ensidig fokusering på bestemte VE-teknologier i fx projektbekendtgørelsen bør det

samlede energisystem have fokus på systemintegration.

Kommunerne savner netop også redskaber til at planlægge og sikre systemintegrationen i den lokale

varmeplanlægning.

Hvis der ikke er politisk vilje til at opgive projektbekendtgørelsen, vil vi anbefale, at der i højere grad

bliver fokus på mulighederne for systemintegration. Dette kan ske ved, at der stilles krav om, at ansø-

ger af energiprojekter skal have forholdt sig til mulighederne for systemintegration med øvrige energi-

sektorer. Sidstnævnte vil give kommunerne muligheden for at sikre sig, at de enkelte lokale energi-

projekter spiller ind i en større integration og helhed.

Et udvidet krav om samfundsøkonomi bør undgås, da det blot vil skabe en ensidig fokusering på be-

stemte løsninger fremfor mulighederne for en øget systemintegration.

Dette er bemærkningerne fra Foreningen Decentral Energi.

Vi takker for muligheden for at kommentere udkastet til bekendtgørelsen og er naturligvis til rådighed

for uddybning og dialog.

Med venlig hilsen

Foreningen Decentral Energi

Niels Larsen

direktør

Energistyrelsen

Carsten Niebuhrs Gade 43

1577 København V

Sendt pr mail til:

[email protected]

30. oktober 2020

DOKNR-45-711

E-mail: [email protected]

Side 1 af 5

Journalnummer 2020-10897

- Høring om ændringer af projektbekendtgørelse

Indledning

Vi takker for modtagelse af udkast til ændringer til projektbekendtgørelsen.

Såfremt vores bemærkninger giver anledning til uddybning, vil vi meget gerne

bidrage hermed enten skriftligt eller i et møde.

Kraftvarmekrav

Kraftvarmekravet har til formål at sikre, at el og varme så vidt muligt produce-

res i samproduktion i overensstemmelse med varmeforsyningslovens formåls-

bestemmelse i § 1. Kravet er i dag udmøntet ved et udgangspunkt om, at inve-

steringer i fjernvarmeproduktionsanlæg som udgangspunkt skal ske i form af

kraftvarmeanlæg.

Mens kravet til kraftvarme har været et ubetinget krav i de centrale områder,

har mindre fjernvarmeområder været undtaget siden 2019.

Det er målet, at Danmarks uafhængighed af fossile brændsler skal ske for de

lavest mulige omkostninger for samfundet. Jo mere vedvarende energi der

produceres, des flere timer, kan der være ”overskydende” produktion af el. Ud-

fordringerne vil være stigende. Derfor er det væsentligt, at fleksibiliteten i elsy-

stemet øges og at der er elforbrugende (fleksible) enheder, der kan bruge el på

de rigtige tidspunkter, og holder produktionen tilbage ved begrænset produk-

tion af vedvarende energi.

Ligeledes er der behov for elkedler til at producere varme på de rigtige tids-

punkter. Kedlerne kan bidrage til at levere systemydelser til elsystemet og der-

med balancere det.

Det er således

FRI’s

holdning, at det er en god idé at fjerne kraftvarmekravet

og åbne for store varmepumper og elkedler i varmesystemerne.

FRI er medlem af

Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI



Vesterbrogade 1E, 3. sal



1620 København V



+45 35 25 37 37



www.frinet.dk

DOKNR-45-711

Side 2 af 5

Brændselsbinding til naturgas

Brændselsbaserede varmeanlæg i større naturgasforsynede fjernvarmeområ-

der må kun anvende olie, naturgas og biogas. Bindingen begrænser ikke etab-

lering af varmepumper, solvarmeanlæg og andre brændselsfrie teknologier,

herunder anlæg til udnyttelse af overskudsvarme. Bindingen betyder, at der

ikke må etableres kedler baseret på biomasse.

En ophævelse af brændselsbindingen har derfor til formål at åbne for, at der

kan etableres kedler baseret på biomasse, hvis det viser sig, at dette er den

samfundsøkonomisk mest fordelagtige løsning.

Beregningen af samfundsøkonomiske omkostninger bør altid hovedkriteriet

for valg af forskellige teknologier og brændsler.

Fleksibilitet er nøgleordet i energisystemet og forskellige anlægstyper skal pro-

ducere afhængig af aktuelle brændselspriser samt timepriser for el. At åbne for

produktion fra biomassebaserede kedler medfører, at en varmepumpe vil pro-

ducere ved lave elpriser. Når elpriserne stiger, vil det ved en vis elpris betyde,

at en biomassebaseret varmekedel overtager produktion og i den koldeste vin-

terperiode, vil spidslastlasten formentlig stadig i en årrække frem være baseret

på naturgas, der dog kun producerer få procent af det årlige varmeforbrug.

Det giver således god mening at åbne for produktion af varme fra biomasseba-

serede kedler. FRI er enige heri.

Justering af samfundsøkonomikravet

Det er kommunalbestyrelsen, der som varmeplansmyndighed godkender pro-

jektforslag for etablering af kollektive varmeforsyningsanlæg. Kommunalbe-

styrelsen skal som forudsætning for dens godkendelse påse, at projektet ud fra

en konkret vurdering er det samfundsøkonomisk mest fordelagtige projekt.

I forslaget til ændringer i bekendtgørelsen er der lagt op til følgende ændrin-

ger:

Det tydeliggøres, at kraftvarmeanlæg stadig er blandt de relevante scenarier

når der udarbejdes projektforslag

ENS præciserer med forslaget til ændringer, at såfremt der planlægges med ny

produktion til et større fjernvarmenet, skal der tages hensyn til konsekven-

serne for det samlede net

Bekendtgørelsen fastlægger, at der skal foretages en følsomhedsanalyse af den

samfundsøkonomiske værdi af idriftsættelsestidspunktet for at afdække renta-

biliteten af at igangsætte projektet med det samme eller udsætte det

Kommunen kan bestemme, at anlæg der anvender fossile brændsler, ikke an-

ses for at være relevante scenarier

DOKNR-45-711

Side 3 af 5

FRI er i princippet enige i ændringerne, men der er behov for enkelte præcise-

ringer.

Det skaber forvirring, at ENS præciserer at kraftvarmeanlæg stadig er rele-

vante scenarier, men samtidig anfører, at kommunen selv kan bestemme, at

anlæg der anvender fossile brændsler, ikke skal anses for at være relevante

scenarier. Mange fjernvarmeselskaber har i dag et gasbaseret kraftvarmeanlæg

og spørgsmålet er, hvorvidt dette skal indgå som en del af scenarierne eller

ikke.

§ 18 stk. 1 nr. 10 lyder:

”Samfundsøkonomisk analyse af relevante scenarier. For projektforslag, der

vedrører produktionsanlæg med en varmekapacitet over 1 MW, anses kraft-

varmeanlæg, herunder eksisterende kraftvarmeanlæg, for relevante scenarier".

Formuleringen er uklar, da det er konsekvensen for hele det sammenhæn-

gende fjernvarmesystem, der bør vurderes, og ikke eksplicit eksisterende kraft-

varmeanlæg. Etableringen af varmepumper rykker ved produktionsfordelin-

gen til hele fjernvarmesystemet (og herunder kraftvarmeanlæg) og det er de

samlede virkninger herved der skal vurderes.

Endvidere har vi følgende kommentar:

Det bliver præciseret, at kommunen skal høre alle berørte parter, herunder be-

rørte forsyningsvirksomheder og varmeproducenter i det sammenhængende

net. I princippet kan dette betyde, at udarbejdes der et projektforslag i Køge,

skal alle hovedstadsområdets varmeproducenter høres. Formuleringen bør

præciseres.

Uoverensstemmelse mellem høringsbrev og høringsudkast for

Projektbekendtgørelsen

I høringsbrevet fremgår følgende formulering:

”Bekendtgørelsens bestemmelser om brændselsvalg angiver fremover, at

kommunalbestyrelsen som udgangspunkt kan godkende alle energiformer og

brændsler ved etablering af varmeproduktionsanlæg i fjernvarmeområder,

dog kan der kun godkendes biomasse, biogas, lossepladsgas og anden for-

gasset biomasse, samt affald i net, der ikke forsynes med naturgasbaseret

kraftvarme eller varme.”

Fra ovenstående formulering kan man få indtryk af, at i områder uden produk-

tion fra naturgasbaseret kraftvarme eller varme, kan der ikke godkendes var-

mepumper. Formuleringen er imidlertid ikke i enslydende med formulering i

høringsudkastet hvor følgende fremgår:

§ 13, stk 2:

DOKNR-45-711

Side 4 af 5

For varmeproduktionsanlæg til levering af opvarmet vand eller damp til et

fjernvarmenet, der ikke forsynes med naturgasbaseret kraftvarme eller

varme, kan kommunalbestyrelsen dog kun godkende projekter, som anven-

der brændsler, hvis der anvendes et eller flere af følgende brændsler, jf. dog §

14:

1) Biomasse.

2) Biogas, lossepladsgas og anden forgasset biomasse.

3) Affald.

I ovenstående er det netop præciseret, at der kun kan godkendes projekter

med brændsler for så vidt, at nettene allerede er forsynet med de anførte

brændsler. Dvs. der er åben for godkendelse af varmepumpeprojekter.

Energistyrelsen bør præcisere, hvilken formulering der er korrekt.

Modernisering af aftagepligten for fjernvarme

De gældende regler om aftagepligt til fjernvarme indebærer, at blokvarmecen-

traler ikke kan supplere eller erstatte aftaget fra fjernvarmen med alternative

kilder til opvarmning.

Med forslaget til ændringerne i bekendtgørelsen, er der lagt op til, at kommu-

nalbestyrelsen kan godkende, at blokvarmecentraler i fjernvarmeområder ud-

nytter egen overskudsvarme eller producerer egen varme ved vedvarende

energikilder. Dog er der her indsat et krav om, at det skal være samfundsøko-

nomisk mere fordelagtigt for at projektet kan godkendes.

Med den samfundsøkonomiske metode som er gældende i dag, er der allerede

betydelige muligheder for at fejlfortolkning. Derfor har ENS også fundet det

nødvendigt at præcisere lovgivningen; herunder bl.a. ved den samfundsøkono-

miske metode for nye varmeforsyningsanlæg der producerer til et større sam-

menhængende fjernvarmenet.

Der er således en risiko for, at rådgivere misforstår den samfundsøkonomiske

metode og der er derfor behov for at præcisere den. Er en blokvarmecentral af

betydelig størrelse (energimæssigt) i forhold til det samlede energiaftag fra

nettet, kan en udmeldelse fra en blokvarmecentral uden kompensation til de

netejeren betyde, at varmeprisen for de øvrige kunder tilsluttet nettet stiger

betydeligt. Dette kan igangsætte en ond spiral med stadige udmeldinger af

fjernvarmen og endnu stigende priser. Dette vil rygtes i branchen og give fjern-

varmen et ufortjent dårligt ry, med tanker, der falder tilbage på barmarksvær-

kerne. Det betyder også, at det vil være vanskeligt at tiltrække kunder til øvrige

net. De teknologiske muligheder for en blokvarmecentral er begrænsede og

valget vil formentlig falde på luftvarmepumper, med øgede støj- og visuelle ge-

ner, såfremt de er placerede i tæt bebyggede områder, hvor der jo typisk er

fjernvarme i dag.

DOKNR-45-711

Side 5 af 5

Der er endvidere beskrevet, at kommunalbestyrelsen kan beslutte, at aftage-

pligten ikke finder anvendelse i en konkret fjernvarmenet, hvis der er enighed

med den eller de kollektive varmeforsyningsanlæg i nettet. Her er det uklar på

hvilket grundlaget beslutningen tages. Der bør altid udarbejdes et projektfor-

slag der viser, hvorvidt det er en god idé for samfund og forbrugere, at aftage-

pligten fjernes.

Med venlig hilsen,

Majbritt Juul

Chef for energipolitik og bæredygtighed

NOTAT

KL’s høringssvar til udkast til projektbekendtgørelsen

j.nr. 2020 10897

KL sender hermed sine bemærkninger til den reviderede

projektbekendtgørelse.

Det fremgår af høringsbrevet, at baggrunden for revisionen af

projektbekendtgørelsen er implementering af dele af både regeringens

klimaaftale for energi og industri af 22. juni 2020, samt det nye VE-direktiv.

Formålet med revisionen er at fremme grøn varme, modernisere

varmesektoren, sikre forbrugervenlig priser, samt øge sektorkobling mellem

fjernvarme og andre sektorer, som skal være drivende for den grønne

omstilling.

Som ansvarlig for den kommunale varmeplanlægningen og det kommune

arbejde med at drive en ambitiøs den grønne dagsorden, er

projektbekendtgørelsen et vigtig værktøj for kommunerne.

KL er positiv over flere af forslagene til revision, herunder:

Kraftvarmekrav §10

KL mener, det er positivt, at kravet om kraftvarme i centrale områder bliver

betinget, da dette åbner op for nye muligheder for grøn varmeproduktion

uden et krav om elproduktion og muligvis en reduktion i forbrugerpriser.

Ændring af det samfundsøkonomiske krav §18 stk.4

KL støtter forslaget, om at give kommunerne mulighed for at bestemme, at

fossile alternativer ikke skal indgå i den samfundsøkonomiske analyse. Det

giver kommunerne et meget bedre værktøj til at fremme den grønne

omstilling.

KL forslog denne justering allerede i 2010, og det bør overvejes om dette

skal laves om fra en

kan

til en

skal

bestemmelse.

Følsomhedsanalyse § 18 stk.1 nr.9

KL anerkender, den merværdi en følsomhedsanalyse kan bringe en

kommunalbestyrelse, ved at give et bedre oplysningsgrundlag for deres

beslutninger, herunder om idriftsættelse af nye projekter skal udsættes til et

bedre tidspunkt, hvis et eksisterende anlæg kan fortsætte længere, selvom

det ikke vil være det samfundsøkonomisk bedste tidspunkt.

Den eneste bekymring KL har er, at den kan udgøre en for stor administrativ

byrde for projektejer og derved kan ende med at stå i vejen for den grønne

omstilling. Reglen bør derfor evalueres.

Dato: 29. oktober 2020

Sags ID: SAG-2020-05056

Dok. ID: 3001389

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3846

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 1 af 3

NOTAT

KL er bekymret over nedenstående forslagene der kan virke mere

hæmmende end fremmende for den grønne omstilling af varmeområdet,

herunder:

Det sammenhængende net §20

Høringsbestemmelsen udvides, således at Kommunalbestyrelsen skriftligt

skal underrette alle berørte parter i et sammenhængende net, der kan have

økonomisk eller anden individuel interesse i et nyt projektet.

Denne nye regel, som Energistyrelsen selv henviser til i høringsbrevet som

en præcisering, er ikke hjemlet i den nye klimaaftale, men må anses som en

udvidelse a høringspligten i forvaltningsloven. Den vil efter KL’s vurdering

kunne udgøre en barriere for at få gennemført nye projekter. Det vil være

svært for mange kommuner, at få et klart overblik over hele det samlet net,

der kan være op til 70-80 parter. Denne proces kan medføre en

uforholdsmæssig lang og ressourcekrævende sagsbehandlingstid, når

samtlige kommuner og producenter til nettet skal inddrages i en

høringsproces.

Denne nye præcisering af regel bør derfor genovervejes, herunder fx

overveje en anden høringsmetode via en platform hvor projektforslag der er i

høring lægges ud, således at alle potentielle parter har mulighed for at

afgive høringssvar herigennem. Det vil sikre at kommunen ikke glemmer en

part, og at høringen af projektforslaget dermed er foretaget retmæssigt.

Udover høringen, skal projektejerne lave samfundsøkonomiske beregninger,

der skal inddrage konsekvenser for hele det sammenhængende net, som

anlægget skal være en del af eller levere til. Det betyder bl.a., at det ikke er

tilstrækkeligt at regne samfundsøkonomi for de nye anlæg, men at de

samfundsøkonomiske konsekvenser for fx øvrige produktionsanlæg i nettet

ligeledes skal afdækkes.

Dette vil ligeledes ofte være en omfattende og uforholdsmæssigt

ressourcekrævende opgave for flere selskaber og blokcentralvarme/VE-

fællesskaber, især indsamling af dataoplysninger formodes at kunne udgøre

en store barriere.

VE-fællesskaber og blokvarmecentraler §15

KL vil opfordre til, at VE-direktivets artikel 22 defineres ens i alle de love og

bekendtgørelser, den bliver implementeret i, og at definitionen tages fra

direktivet, da formålet med definitionen bliver afgrænset med en snævrere

definition.

Det nye VE-direktiv skal sikre, at medlemsstaterne skaber en befordrende

ramme for at fremme og lette udviklingen af VE-fællesskaber, og pålægger

medlemsstaterne at sikre, at VE-fællesskaberne har ret til at producere,

forbruge, lagre og sælge en vedvarende energi.

Aftagepligten §15

Ændringen af aftagepligten for blokvarmecentraler/VE-fællesskaber er med

til at skabe en befordrende ramme for at fremme og lette udviklingen af

blokcentralvarme og VE-fællesskaberr. Men det er vigtigt at sørge for, at det

lokale fjernvarmeselskabs afsætningsgrundlag ikke undermineres i sådan en

Dato: 29. oktober 2020

Sags ID: SAG-2020-05056

Dok. ID: 3001389

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3846

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 2 af 3

NOTAT

grad, at det vil medføre væsentlige stigninger i priserne for de

tilbageværende forbrugere og strandede omkostninger.

Dato: 29. oktober 2020

Sags ID: SAG-2020-05056

Dok. ID: 3001389

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3846

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 3 af 3

Yderligere KL bemærkninger:

Tidsperspektivet for omstillingen og beregning af det

samfundsøkonomiske krav

Store centrale produktionsenheder som kraftvarme kan fremadrettet løbende

blive erstattet af mindre produktionsanlæg baseret på forskellige teknologier

- varmepumper, geotermi mv.

Omstillingen vil ofte ske over en årrække, og det kan rejse en række

problemstillinger ift. de samfundsøkonomiske beregninger. Det kan være

svært at opstille og regne samfundsøkonomi på en samlet plan for en

omstilling, der sker over en årrække, og hvor det måske undervejs viser sig

mere fordelagtigt både samfunds- og selskabsøkonomisk at vælge andre

teknologier end forudsat ved projektets opstart.

KL anbefaler, at der findes en løsning herfor.

Planlægning af fremtidens energisystem

Projektbekendtgørelsen bør i endnu højere grad kunne understøtte

kommunernes strategisk energiplanlægning, så der sker en maksimal

udnyttelse af varmen og energien i kommunen, samt sikre CO2-reduktion og

føde ind i regeringens 70% målsætning.

KL indgår meget gerne i en dialog med jer om hvordan det kan lade sig

gøre.

KL har ikke haft mulighed for at behandle sagen politisk inden afgivelsen af

høringssvaret. KL tager derfor forbehold herfor og forbeholder os retten til at

komme med yderligere bemærkninger.

Med venlig hilsen

Maja Clemmensen

Specialkonsulent i Center for klima og erhverv

Energistyrelsen

Att.:

[email protected]

med kopi til:

[email protected]

30. oktober 2020

Høring af bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg

Rådet for Grøn Omstilling takker for at have fået lejlighed til at kommentere overnævnte

bekendtgørelsesudkast.

Helt overordnet er det vores vurdering, at projektbekendtgørelsen ikke indeholder løsningen på de

udfordringer, som den grønne omstilling stiller for kommunerne i forbindelse med tilrettelæggelsen af

energiforsyningen.

Bekendtgørelsen har fokus på omlægningen af fjernvarmen fra fossile brændsler til VE og biomasse i

fjernvarmeværkerne, og indeholder derfor regler for hvorledes denne omlægning skal gennemføres. Der

mangler imidlertid redskaber til håndtering af en lang række af de overordnede problemstillinger, som

samtidigt skal løses for at gennemføre den grønne omstilling mest effektivt. Dette drejer blandt andet om

følgende:

•

Integrationen af energisystemer, og herunder sammenkoblingen af varmeforsyningen med

elsystemet

Udnyttelsen af fjernvarmesystemet som fleksibilitetsreserve for elsystemet

Udfasning af naturgas og udbygningen af fjernvarmenet

Udbygningen og indpasningen af biogas i energiforsyningen

Indpasningen af overskudsvarme, herunder fra PtX-anlæg i varmeforsyningen

Udfasningen af fast biomasse.

Fælles for disse udfordringer er, at kommunale varmeforsyning udgør et element i det sammenhængende

energisystem, og at der derfor er behov for et regelværk, der afspejler dette.

Der er på den ene side behov for, at de statslige myndigheder kan fastlægge en række forudsætninger for

de kommunale planer, der understøtter de overordnede mål. Dette gælder eksempelvis i forhold til

udbygningen af distributionsnettene for el, hvilket kræver en tidsmæssig koordinering af de kommunale

planer for elektrificeringen af varmeforsyningen for kommuner, der ligger langs sammenhængende

netstrækninger.

Tilsvarende kræver udfasningen af naturgassen, at der udmeldes forudsætninger for den fremtidige

biogasproduktion og mulighederne for erstatning af naturgas med biogas kontra nedlæggelsen af

naturgasnet og udbygning med fjernvarme.

RÅDET FOR GRØN OMSTILLING I Kompagnistræde 23, 3. sal I 1208 København K - DK I tlf. +45 3315 0977 I www.rgo.dk I CVR 15428376

Endelig kan det også være relevant at fastlægge rammer for den kommunale planlægning for de store

sammenhængende tværkommunale fjernvarmenet.

På den anden side vil der være behov for stærkere kommunale instrumenter til håndtering af koblingerne

mellem forsyningsformerne, herunder specielt i forhold til en eventuel nedbygning af naturgasnettet og

udvidelse af fjernvarmen. Som led i dette er der også behov for regler til sikring af forudsætningerne for

udbygningen af fjernvarmen, herunder specielt i forhold til udbredelsen af individuelle varmepumper.

Dette er ikke mindst nødvendigt i lyset af den støtte, der nu ydes til individuelle varmepumper i form af

både tilskud til installering af varmepumper og reduktion af elvarmeafgiften. Denne støtte giver stærke

incitamenter til installering af varmepumper i områder, hvor fjernvarmeforsyningen kunne komme på tale

på sigt, og bidrager dermed til at undergrave markedet for den fremtidige fjernvarmeudbygning. Selv uden

anlægstilskud kan reduktionen af elvarmeafgiften i visse tilfælde give incitamenter til valg af individuelle

elvarmeløsning frem for fjernvarme specielt for bygningsejere med elbiler, der også kan drage fordel af

opladning af bilen til den lave elvarmetakst. Vi skal derfor foreslå, at det overvejes at udbygge eller evt.

supplere projektbekendtgørelsen med nye regler, der indeholder stærkere virkemidler til håndtering af de

udfordringer, som sammenhængene i energisystemer giver.

Rådet har derudover følgende bemærkninger til de enkelte dele af bekendtgørelsesforslaget:

Projekter for distributionsnet og transmissionsnet

Udfasningen af naturgassen vil formentligt forudsætte en udbygning af fjernvarme, og det er derfor

positivt, at der åbnes op for projekter, der ændrer områdeafgrænsningen mellem fjernvarme- og

naturgasforsyningen. I sammenhæng hermed er det også positivt, at pligten til at yde økonomisk

kompensation til naturgasforsyningsselskabet ved ændring af forsyningen fra naturgas til fjernvarme er

ophævet.

Brændsler

Det er ifølge bekendtgørelsen muligt at godkende projekter for kraftvarmeanlæg, hvis der benyttes

naturgas. Rådet foreslår, at dette ikke skal være muligt, idet naturgas er et fossilt brændsel, der skal

udfases.

Det er ifølge bekendtgørelsesudkastet også muligt at godkende kraftvarmeanlæg, der benytter biomasse.

Rådet har den holdning, at det ikke er bæredygtigt at anvende fast biomasse som brændsel, og skal derfor

foreslå, at der ikke skal være anlæg for anvendelse af dette i nye kraftvarme- og fjernvarmeanlæg. For så

vidt angår biomasse i eksisterende kraftvarme- og fjernvarmeanlæg, er det Rådets opfattelse, at

kommunerne skal pålægges at planlægge for en udfasning frem mod 2040.

Det er uklart hvilke muligheder, der foreligger for ændring af brændselsforsyningen i eksisterende

fjernvarmeanlæg. Det fremgår af § 13 i bekendtgørelsesudkastet at kommunen ved projekter for

nye

varmeproduktionsanlæg eller

udvidelser

af eksisterende varmeproduktionsanlæg har frit brændselsvalg.

RÅDET FOR GRØN OMSTILLING I Kompagnistræde 23, 3. sal I 1208 København K - DK I tlf. +45 3315 0977 I www.rgo.dk I CVR 15428376

Men hvad gælder i forhold til eksisterende varmeproduktionsanlæg, hvor der ikke sker en udvidelse? Det

foreslås, at dette præciseres i bekendtgørelsen.

Samfundsøkonomiske analyser

Rådet støtter, at der anvendes samfundsøkonomiske analyser som beslutningsgrundlag i

varmeplanlægningen. Men råderummet for disse analyser bør afgrænses mere præcist. Et vigtigt element i

den grønne omstilling er udfasningen af fossile brændsler, herunder også naturgas. Derfor bør udfasningen

af disse brændsler lægges ind som en forudsætning i planlægning, således at anvendelsen af disse

brændsler ikke indgår i de samfundsøkonomiske vurderinger.

Bekendtgørelsesudkastet går et par skridt i den rigtige retning, idet kommunerne får mulighed for at

beslutte, at scenarier med fossile brændsler i visse tilfælde ikke er relevante til brug for den

samfundsøkonomiske analyse. Vi foreslår, at det gøres til et generelt vilkår, at alternativer baseret på

fossile brændsler ikke indgår i disse analyser, således at udfasningen af disse brændsler gøres til et

hovedformål med planlægningen.

Det er i denne forbindelse også vigtigt at præcisere, at der bør udmeldes realistiske forudsætninger for den

samfundsøkonomiske analyse, der ikke modarbejder de langsigtede hensyn i den grønne omstilling. Dette

er bl.a. vigtigt i forhold til den udmeldte diskonteringsrente. Denne har i et stykke tid været 4%, hvilket vi

mener er for højt, idet projekterne i den grønne omstilling generelt har meget lang levetid.

Tilsvarende bør de udmeldte samfundsøkonomiske priser for brændsler og emissioner afspejle

beslutningen om CO

-neutralitet i 2050. Det betyder bl.a. at prisen for CO

-udledninger frem mod 2050

skal afspejle den marginale omkostning ved reduktion af nettoemissionerne til nul.

Det fremgår endvidere, at der kun kan godkendes projekter for varmeproduktionsanlæg med en

varmekapacitet over 1 MW, hvis de samfundsøkonomiske analyser for projektforslaget viser, at et

kraftvarmeanlæg ikke er samfundsøkonomisk mere fordelagtigt. Det præciseres samtidigt, at den

samfundsøkonomiske analyse skal inddrage konsekvenser for hele det sammenhængende net, som

anlægget leverer varme til. Da mange kommuner er tilsluttet store tværkommunale net, kan dette betyde,

at de enkelte varmeforsyningsselskaber, der udarbejder projektforslag, pålægges en meget stor byrde ved

fremlæggelse af projekter for omlægningen af forsyningen i de enkelte værker. Vi frygter, at dette kan

udgøre en barriere for lokale projekter, og skal derfor foreslå, at det tages ud af bekendtgørelsen.

Sammenkoblingen mellem det kommunale og tværkommunale i disse situationer understreger behovet for

at udarbejde rammer for kommunernes planlægning, der giver de statslige myndigheder mulighed for at

fastlægge rammer og vilkår for kommunernes planlægning, der afspejler de overordnede hensyn.

Skulle der være spørgsmål til vores høringssvar, står vi naturligvis til rådighed for en drøftelse.

Med venlig hilsen

RÅDET FOR GRØN OMSTILLING I Kompagnistræde 23, 3. sal I 1208 København K - DK I tlf. +45 3315 0977 I www.rgo.dk I CVR 15428376

Chr. Jarby

Seniorrådgiver

Rådet for Grøn Omstilling

RÅDET FOR GRØN OMSTILLING I Kompagnistræde 23, 3. sal I 1208 København K - DK I tlf. +45 3315 0977 I www.rgo.dk I CVR 15428376

-- AKT 2252197 -- BILAG 1 -- [ SV Ekstern høring Udkast til bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektiv… --

Til:

Cc:

Fra:

Titel:

Energistyrelsen ([email protected])

Lotte Bjergaard Jensen ([email protected]), Anne Christine Matzon ([email protected])

Michael Brandt-Bernbom ([email protected])

SV: Ekstern høring: Udkast til bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive

varmeforsyningsanlæg J. nr. 2020-10897

E-mailtitel:

SV: Ekstern høring: Udkast til bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive

varmeforsyningsanlæg (ENS Id nr.: 2215618) J. nr. 2020-10897

04-11-2020 08:54

Sendt:

Til Energistyrelsen

Som supplement til den allerede afgivne høringssvar i forbindelse med udkast til bekendtgørelse om

godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg, bemærker Bornholms Regionskommune

følgende.

Det bør præciseres, at der ved den samfundsøkonomiske vurdering af nye anlæg der opføres i områder,

der tidligere har været omfattet af kraftvarmekravet skal tage hensyn til allerede foretagne

investeringer og at det er obligatorisk med en bred samfundsøkonomisk vurdering, hvor der lægges

særlig vægt på Lokale, vigtige samfundsmæssige effekter, f.eks. forsyningssikkerhed, miljø,

arbejdspladser, afledt teknologisk udvikling m.m. Det bør samtidig sikres at kommunen kan give afslag

på projekter, der er i strid med den gældende varmeplan.

Venlig hilsen

Michael Brandt-Bernbom

Leder af Natur og miljø

Center for Natur, Miljø og Fritid

Natur og miljø

Skovløkken 4, Tejn

3770 Allinge

www.brk.dk

Bornholms Regionskommune

Fra:

Michael Brandt-Bernbom

Sendt:

2. november 2020 21:04

Til:

'[email protected]' <[email protected]>

Cc:

'[email protected]' <[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>

Emne:

SV: Ekstern høring: Udkast til bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive

varmeforsyningsanlæg (ENS Id nr.: 2215618) J. nr. 2020-10897

Til Energistyrelsen

Administrationen i Bornholms Regionskommune har i dag modtaget et ønske fra kommunalbestyrelsen

om at komme med en uddybning af de samfundsøkonomiske konsekvenser ved ophævelse af

kraftvarmekravet i den gældende bekendtgørelse.

Uddybningen vil blive fremsendt i morgen og vi håber derfor den kan indgå i den videre høringsproces.

Venlig hilsen

Michael Brandt-Bernbom

Leder af Natur og miljø

-- AKT 2227970 -- BILAG 1 -- [ Sv Ekstern høring Udkast til bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektiv… --

Energistyrelsen ([email protected]), Anne Christine Matzon ([email protected]), Lotte Bjergaard Jensen

([email protected])

Henriette Fagerberg Erichsen ([email protected])

Fra:

Sv: Ekstern høring: Udkast til bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive

Titel:

varmeforsyningsanlæg (Sagsnr.: 2020 - 3)

E-mailtitel:

Sv: Ekstern høring: Udkast til bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive

varmeforsyningsanlæg (ENS Id nr.: 2215618) (Sagsnr.: 2020 - 3)

05-10-2020 07:57

Sendt:

Til:

Tak for henvendelsen.

Advokatrådet har besluttet ikke at afgive høringssvar.

Med venlig hilsen

Henriette Fagerberg Erichsen

Sekretær

Advokatsamfundet, Kronprinsessegade 28, 1306 København K

D +45 33 96 97 28

[email protected]

www.advokatsamfundet.dk

Til:

Fra:

Titel:

Anne Christine Matzon ([email protected])

Ekstern høring: Udkast til bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg

(ENS Id nr.: 2215618)

Sendt:

02-10-2020 10:08

Kære høringspart

Hermed udsendes i høring udkast til bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg.

Høringssvar kan sendes pr. e-mail til

[email protected]

med kopi til

[email protected]

[email protected],

senest fredag den 30.

oktober 2020.

Høringssvar bedes venligst angive følgende journalnummer: 2020-10897

Se venligst vedhæftede dokumenter for yderligere oplysninger. Høringen offentliggøres på

www.hoeringsportalen.dk

Med venlig hilsen / Best regards

Anne Christine Matzon

Specialkonsulent / Special Advisor

Center for forsyning / Centre for Utilities and Supply

Mobil / Cell

E-mail

+45 33 95 56 15

[email protected]

Danish Energy Agency -

www.ens.dk

- part of The Ministry of Climate, Energy and Utilities

Energistyrelsen er ansvarlig for behandlingen af de personoplysninger, vi modtager om dig. Du kan læse mere om, hvordan vi

behandler dine personoplysninger på vores hjemmeside

https://ens.dk/om-os/energistyrelsens-behandling-af-personoplysninger

Energistyrelsen

Pr. mail til

[email protected]

med kopi

til

[email protected]

Paul Bergsøes Vej 6

2600 Glostrup

Magnoliavej 2-4

5250 Odense SV

Telefon 4343 6000

[email protected]

www.tekniq.dk

Dato: 30. oktober 2020

Side 1/2

Journalnummer 2020-10897

Høring

–

udkast til bekendtgørelse om godkendelse af projekter for

kollektive varmeforsyningsanlæg

Energistyrelsen har med mail af den 2. oktober 2020 fremsendt ovennævnte ud-

kast til bekendtgørelse om bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kol-

lektive varmeforsyningsanlæg har anmodet om at modtage bemærkninger til ud-

kastet senest den 30. oktober.

Udkast til bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsy-

ningsanlæg,

herefter kaldt ”udkastet” giver TEKNIQ Arbejdsgiverne anledning til

følgende bemærkninger.

TEKNIQ Arbejdsgiverne bemærker, at udkastet er en implementering af klimaafta-

len af 22. juni 2020. TEKNIQ Arbejdsgiverne bakker op om initiativet, der har til

formål at fremme den grønne omstilling. Vi har dog en række specifikke forslag til

en effektivisering af implementeringen af klimaaftalen.

Inddrag forbrugerøkonomi som grundlag for fjernvarmeprojekter

Klimaaftalens tekst, som er refereret i det medfølgende høringsbrev til udkastet,

lyder

bl.a. ”Det

er vigtigt, at fjernvarmesektoren er underlagt rammevilkår, der un-

derstøtter, at husholdninger og virksomheder har adgang til grøn fjernvarme til

forbrugervenlige priser”.

Det må udlægges som behov for fokus på forbrugernes

privatøkonomi og altså ikke kun på samfundsøkonomi, som er anført som kriterie

for den analyse, som skal ligge til grund for godkendelsen. Det er således ikke nok,

at der i bekendtgørelsens §15 og §18 er anført, at der skal være tale om sam-

fundsøkonomiske analyser/vurderinger. Projekterne bør være baseret på gen-

nemberegnet grundlag i de områder, hvor fjernvarmen skal udrulles, så det ikke

hindrer udrulningen af individuelle varmepumper unødvendigt. Vi foreslår, at en

nyetableret fjernvarmeløsning over levetiden ikke må være væsentlig dyrere end

det privatøkonomisk billigste alternativ for den enkelte forbruger, der kobles på

fjernvarmen med projektets godkendelse.

Bæredygtig biomasse

Projektbekendtgørelsen bør nævne, at den pris på brændslet biomasse, der skal

indgå i beregninger, er bæredygtig biomasse, og projektforslaget bør indeholde en

TEKNIQ Arbejdsgiverne

–

Industri & Installation repræsenterer 4.300 virksomheder inden for el, vvs og metal

med i alt 55.000 medarbejdere og en samlet omsætning på omkring 60 mia. kr.

dokumentation af, at det er muligt at få leverancer på den nødvendige bæredyg-

tige biomasse til driften af anlægget.

Flere roller for kommunen

Med ophævelsen af produktionsbindingerne opstår der en kommunale gover-

nance-udfordring, idet det alene er kommunen, der er godkendelsesmyndighed

for nye investeringer. Dermed vil en kommune i nogle tilfælde være ejer af fjern-

varmeselskabet, långiver for projektet og myndighed i forhold til godkendelse af

projektet. TEKNIQ Arbejdsgiverne foreslår, at dette håndteres i bekendtgørelsen.

TEKNIQ Arbejdsgiverne står naturligvis til rådighed for en uddybning af vores hø-

ringssvar.

Med venlig hilsen

Paul Bergsøes Vej 6

2600 Glostrup

Magnoliavej 2-4

5250 Odense SV

Telefon 4343 6000

[email protected]

www.tekniq.dk

Dato: 30. oktober 2020

Side 2/2

Simon O. Rasmussen

Underdirektør

TEKNIQ Arbejdsgiverne

–

Industri & Installation repræsenterer 4.300 virksomheder inden for el, vvs og metal

med i alt 55.000 medarbejdere og en samlet omsætning på omkring 60 mia. kr.

VedvarendeEnergis kommentar til ændring af

bekendtgørelse om godkendelse af projekter for

kollektive varmeforsyningsanlæg

Miljøorganisationen VedvarendeEnergi følger med interesse dansk gennemførsel

EU’s

vedvarende energi direktiv (EU)2018/2001, som kan blive vigtig for den

danske grønne omstilling, hvis det gennemføres så der gives bedre muligheder for

lokal og folkelig deltagelse i omstillingen af energiproduktion og forbrug.

Derfor er vi glade for at i læse i høringsbrevet til ændring af bekendtgørelsen om

godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg at ændringen skal

sikre Danmarks implementering af VEdirektivets artikel 22, som indeholder en

forpligtelse til at sikre VE-fællesskabers ret.

Desværre fremgår gennemførsel af VE-direktivets artikel 22 ikke i udkastet til

bekendtgørelsen. Det bør tydeligt fremgå af bekendtgørelsen § 15, stk. 1, 2.

punktum, at der her er tænkt på muligheden for lokal organisering af VE-

fællesskab. Derudover bør VE-direktivets regulering af VE-fællesskaber indgå i

bekendtgørelsen, evt. ved en henvisning til en bekendtgørelse om VE-

fællesskaber.

Desuden finder vi det problematisk at ifølge udkastets § 15, stk. 2, kan et enkelt

kollektivt varmeforsyningsanlæg blokere for anvendelsen af ovennævnte

bestemmelse i stk. 1. Det forekommer ulogisk, da der i alle andre sammenhænge

er tillagt kommunalbestyrelsen beføjelser til at regulere varmeplanlægningen.

Derfor bør det være kommunalbestyrelsen, der alene afgør, hvordan en

blokvarmecentral forsynes med varme.

UUUddybning af forslag og yderligere oplysninger ved politisk koordinator Gunnar

BoBoye Olesen.

Klosterport 4 F, 1.sal

DK - 8000 Aarhus C

Tel: +45 86 76 04 44

www.ve.dk

CVR/SE nr. 8320

2020

30.september

9313

R Gunnar Boye Olesen

[email protected]

Tek.: +45 86760444

Energistyrelsen

Mail:

[email protected]

Cc.:

[email protected] og

[email protected]

Bjerringbro, den 30. oktober 2020.

Høringssvar til:

Høring over udkast til bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmefor-

syningsanlæg journalnummer 2020-10897.

På DENFOs vegne takker jeg for, at DENFO får lov til at afgive høringssvar.

Jeg skal samtidig bede Energistyrelsen om at rette kontaktinformationerne for DENFO til:

DENFO, Danske Energiforbrugere

Baldersvej 10

–

8850 Bjerringbro

Tlf.: +45 415 12345

Mail:

[email protected]

DENFO stiller spørgsmål ved, om det er rimeligt at en kommune kan godkende projekter

der vedrører deres eget forsyningsselskab og om det stadig skal være en kommunal op-

gave at godkende projekterne. Med 98 kommuner i Danmark kan godkendelse af projekt

faktisk afhænge af andre forhold end om projektet er til gavn for forbrugerne eller ej.

Hvad sker der hvis der opstår et habilitets spørgsmål, når værker ejet af det kommunale

forsyningsselskab fremsender et projektforslag og hvor medlemmer af kommunalbestyrel-

sen også sidder i forsyningsselskabet bestyrelse?

Denfo foreslår derfor at godkendelse af projekter samles i en central enhed, så projekterne

gennemgås og behandles ens i hele landet.

DENFO stille spørgsmål ved, om de kraftvarmeværker, der ikke er omfattet af varmeforsy-

ningsloven ud over kapitel 4 skal udarbejde projekter og hvem der skal godkendes projek-

terne.

DENFO er uenig i, at effektiv fjernvarme kan måles på hvilke typer brændsler / energikilder

der bruges og ikke ved at måle virkningsgraden ude hos de enkelte forbrugere. Der findes

fjernvarme-, kraftvarmeværker mv. der 100 % bruger vedvarende energi men som pga. et

uacceptabelt ledningstab ikke med nogen rimelighed kan betegnes som effektive.

DENFO,

Danske Energiforbrugere, Baldersvej 10 -12, 8850 Bjerringbro.

Telefon: +45 415 12345, mail:

[email protected],

hjemmeside:

www.denfo.org.

DENFO foreslår, at kommunerne i den kommunale varmeplanlægning og i nye lokalplaner

kræver at der bygges lavenergi-, passiv- eller plushuse. Det mest klimavenlige energifor-

brug er og bliver den energi, der ikke bruges.

DENFO mener, at biomasse skal udfases hurtigst muligt af den danske energiforsyning og

da det tager mellem 5 og 30 år at afskrive et nyt anlæg til afbrænding af biomasse må kon-

klusionen være, at biomasse ikke længere kan godkendes som brændsel i kraft-, kraft-

varme- eller varmeværker.

DENFO mener, at kunne være ide at udbygge kapaciteten i akkumuleringstankene i stedet

så de kan dække behovet for spids- og reservelast vt. Sammen med el-patroner, varme-

pumper og det er på tide at få udfaset olie og naturgas i varmeforsyningen.

DENFO mener ikke, at fjernvarmeselskaberne skal have vetoret og i sær ikke hvis der er

bedre samfunds- og brugerøkonomi i en anden løsning.

DENFO mener ikke, at anlæg på op til 1 MW skal undtages for den samfundsøkonomiske

analyse.

DENFO mener, at det er de reelle emissioner og priser der skal anvendes i forbindelse

med godkendelse af projekterne og ikke politisk vedtagne emissioner og overpriser iht.

markedspriser.

DENFO vil gerne have oplyst, hvad der forstås ved lavtemperatur drift. For temperaturen

ude hos forbrugerne skal være høje nok så der ikke opstår en sundheds- og helbredsri-

siko.

Det er kun distribution af varme der er et monopol, hvorfor alle andre med ønske om at le-

vere varme til fjernvarmenettet vil have en individuel interesse i projekterne.

DENFO mener, at i § 21 stk. 4 bør udgå og stk. 5 erstattes med en kombination af el-

drevne varmepumper og eksisterende biomassekedler.

DENFO mener, at Energistyrelsen måske kunne være det nye centrale organ for godken-

delse af samtlige projektgodkendelser og ikke kun i særlige tilfælde.

DENFO indgår gerne i en proces, der skal fremkomme med konkrete forslag til løsninger til

gavn for forbrugerne.

Venlig hilsen

DENFO, Danske Energiforbrugere,

Louis Boe Carslund-Sørensen

Næstformand.

DENFO,

Danske Energiforbrugere, Baldersvej 10 -12, 8850 Bjerringbro.

Telefon: +45 415 12345, mail:

[email protected],

hjemmeside:

www.denfo.org.

Dato

Side

22. oktober 2020

1 af 2

Energistyrelsen

Carsten Niebuhrs Gade 43

1577 København V

[email protected]

Høring over udkast til bekendtgørelse om godkendelser af projekter for kollektive

varmeforsyningsanlæg

Landbrug & Fødevarer har modtaget ovennævnte i høring den 2. oktober 2020, j.nr. 2020-10897 og

har følgende kommentarer til udkastet.

Generelle kommentarer:

Vi har noteret os aftalen af 22. juni 2020, herunder i forhold til den fremtidige regulering af

fjernvarmen. Vi er enig i, at fjernvarmen fortsat skal have en central placering i den danske

energipolitik og i den grønne omstilling. Vi bakker i den forbindelse også op om behovet for øget

sektorkobling. Endeligt kan vi fuldt ud tilslutte os formuleringen fra aftalen om, ”det er vigtigt, at

fjernvarmesektoren er underlagt rammevilkår, der understøtter, at husholdninger og virksomheder

har adgang til grøn fjernvarme til forbrugervenlige priser.

Overordnet er vi enige i behovet for at lempe på produktionsbindingerne, herunder en ophævelse af

brændselsbindingen til naturgas og kraftvarmekravet og de foreslåede forslag til modernisering af

aftagerpligten til fjernvarme. Med hensyn til tilslutnings- og forblivelsespligt til naturgasnettet (under

afskaffelse af forbrugerbindingerne til naturgasnettet) ser vi frem til en konkretisering af reglerne for

dette i det lovforslag, der vil blive fremlagt, og som vi forventer, vi får i høring.

I forhold til justering af samfundsøkonomikravet, så kan vi bakke op om de foreslåede justeringer.

Især finder vi det vigtigt, at den samfundsøkonomiske analyse og beregninger bag skal inddrage

konsekvenserne for hele det sammenhængende net, som anlægget skal være en del af eller levere

til.

Konkrete bemærkninger

Som noteret ovenfor bakker vi op om sikring af forbrugervenlige priser. Derfor undrer det os, at der

fastholdes et krav, som ikke giver mulighed for billigst mulig varme til forbrugeren. Det er §21 stk.4.,

der fortsat fjerner muligheden for billigst mulig varmelevering. Vi ser derfor gerne kravet om

besparelse på 1.500 kr. fjernet (stk. 4). Det giver derfor

–

efter vores bedste vurdering - ikke

længere megen mening, når der per 1. januar 2021 forventes bæredygtighedskrav til stort set alt

biomasse til energi. Samtidig giver anvendelsen af biomasse som halm og træflis lokale

arbejdspladser, da lokale værker ofte anvender lokalproduceret biomasse.

Udløbsdatoen i stk. 4 om at stk. 5 1. punkt, kun gælder frem til 1. januar 2022, er vanskeligt at

forstå. Det giver ellers mulighed for etablering af billigst mulig varmeforsyning med varmeanlæg,

som ikke benytter biomasse året rundt, men i kombination med andre typer som f.eks.

varmepumper. Et biomasseanlæg (f.eks. halm) til spidslast, kan enkelt og billigt sikre

forsyningssikkerhed til forbrugerne.

Side 2 af 2

Afslutningsvis har vi noteret os formuleringen om, at kommunalbestyrelsen skal høre alle berørte

parter forud for godkendelse af et projektforslag. Det bakker vi op om, hvis begrebet ”berørte

parter” skal forstås bredt. En præcisering af dette vil være gavnligt.

Med venlig hilsen

Jens Astrup Madsen

Chefkonsulent, Energichef

Miljø, Klima & Bæredygtighed

Landbrug & Fødevarer F.m.b.A.

T +45 3339 4222 | M +45 2724 5722 | E

[email protected]

Thomas Holst

Chefkonsulent

EU & Frø

Landbrug & Fødevarer F.m.b.A.

Danske Halmleverandører

T +45 3339 4691 | M +45 2076 2061 | E

[email protected]

Energistyrelsen

Carsten Niebuhrs Gade 43

1577 København

Att: Lotte Bjerggaard Jensen, Anne Christine Matzon

[email protected], [email protected], [email protected]

Høringssvar til høring over udkast til bekendtgørelse

om godkendelse af projekter for kollektive varmefor-

syningsanlæg

30. oktober 2020

Jeres ref. Journalnummer 2020-10897

Vores ref. PETLJ

Ørsted vil gerne takke Energistyrelse for muligheden for at afgive høringssvar til

udkast

til bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg.

Ud-

kastet indeholder blandt andet en modernisering af fjernvarmesektorens produktionsbin-

dinger, bestående i en ophævelse af brændselsbindingen til naturgas og kraftvarmekra-

vet, en justering af samfundsøkonomikravet, så fjernvarmeprojekter kan godkendes uden

sammenligning med fossile alternativer, og en præcision af omfanget af den samfunds-

økonomiske analyse.

Dekarbonisering af fjernvarmen er en forudsætning for opfyldelse af Klimalovens mål-

sætninger om 70% reduktion af Danmarks CO2-udslip 2030 og netto-nul udledning i

2050

–

målsætninger som Ørsted fuldt støtter og har bidraget markant til gennem bio-

konvertering af en række kraftvarmeværker. Denne udvikling vil blandt andet afhænge

af en øget elektrificering af fjernvarmen, og Ørsted anerkender, at en modernisering af

produktionsbindingerne i projektbekendtgørelsen kan bidrage hertil.

Det er dog Ørsteds holdning, at omstillingen skal ske på den mest omkostningseffektive

måde og under hensyn til at samfundets resurser ikke er ubegrænsede. Det betyder, at

der skal investeres i omstilling af fossil energiproduktion til grøn energiproduktion, her-

under omstilling af fossil fjernvarmeproduktion til grøn fjernvarmeproduktion.

Samtidig skal reguleringen beskytte allerede foretagne investeringer i grøn varmepro-

duktion, både fordi høj investorsikkerhed og lav regulatorisk risiko er afgørende for risi-

kovillighed til at investere i ny grøn teknologi, og fordi disse nye investeringer i videst

muligt omfang skal fortrænge fossil fremfor grøn varmeproduktion.

Ørsted vil gerne kvittere for at udkastet i en vis udstrækning afspejler disse hensyn.

Doc. ID DE-018388-00101273

1. Ophævelse af kraftvarmekravet

Ørsted har noteret sig, at det, med henblik på den grønne omstilling er aftalt politisk, at

brændselsbindingen til naturgas og kraftvarmekravet ophæves. Dette giver god mening

i områder, hvor fjernvarmen i dag produceres på fossile brændsler.

Ophævelsen af kraftvarmekravet kan dog have den uheldige virkning, at der kan overin-

vesteres i ny varmeproduktionskapacitet i områder, hvor der allerede i dag er rigelig grøn

varmeproduktionskapacitet.

Ørsted Bioenergy & Thermal Power A/S Nesa Allé 1 2820 Gentofte Danmark Tlf. +45 99 55 11 11 orsted.com

Hovedkontor: Kraftværksvej 53, 7000 Fredericia, Danmark CVR-nr. 27 44 64 69

Side 1/5

Årsagen er, at bekendtgørelsesudkastets nye bestemmelser giver kommunalbestyrelsen

mulighed for at godkende CO

neutrale varmeforsyningsprojekter, som umiddelbart sy-

nes at være er samfundsøkonomisk fordelagtige i forhold til eksisterende CO

neutral

kraftvarmeproduktion. Herved er der stor risiko for, at værdien af allerede foretagne in-

vesteringer i CO

neutral kraftvarmeproduktion udhules, med heraf følgende tab for de

aktører, der har investeret ud fra gældende regulering af varmesektoren. En regulering

som dermed påvirker de investeringer, som er foretaget i tiltro til den dagældende lov-

givning, vil skade investeringslysten i teknologiudvikling og nye varmeprojekter fremad-

rettet.

Det er Ørsteds opfattelse, at projektbekendtgørelsen bør opsætte et værn herfor, således

at samfundets kapital i stedet kan investeres i sektorer, som endnu ikke er CO

neutrale.

Herved ville det kunne undgås, at værdien af allerede foretagne investeringer i CO2 neu-

tral kraftvarmeproduktion ødelægges.

Ørsted finder det dog positivt, at bekendtgørelsen indskærper, at kraftvarme altid er en

relevant reference i de samfundsøkonomiske beregninger.

Doc. ID DE-018388-00101273

2. Samfundsøkonomiske beregninger

De samfundsøkonomiske analyser for nye fjernvarmeprojekter vil blive en del af beslut-

ningsgrundlaget for milliardinvesteringer i grøn omstilling i de kommende år. Det er derfor

af allerstørste vigtighed, at disse analyser udføres ensartet og efter anerkendte teoretiske

principper. Ørsted har nedenfor en række kommentarer til udkastets bestemmelser om

samfundsøkonomiske beregninger.

2.1. Sammenligning med relevante alternativer

Ørsted finder det positivt, at man i den nye bekendtgørelse lægger vægt på, at der skal

foretages beregning og sammenligning af den samfundsøkonomiske værdi af relevante

projekter, og at kravet om samfundsøkonomisk vurdering ikke kan fraviges af kommu-

nalbestyrelsen (jf. ny § 18, stk. 4).

Det er ligeledes positivt, at kraftvarme altid skal behandles som et relevant alternativ til

et varmeforsyningsprojekt jf. ny § 18, stk. 1, nr. 10. Disse krav sikrer, at kommunalbesty-

relsen kan træffe beslutning på et oplyst grundlag, hvor alternative varmeforsyningsmu-

ligheder ligeledes er belyst.

2.2. Analyser af hele det sammenhængende net

Ørsted finder det yderst positivt, at den samfundsøkonomiske analyse ifølge høringsbre-

vet skal inddrage konsekvenser for hele det sammenhængende net, som anlægget le-

verer varme til. Dette er afgørende for en retvisende vurdering af de samfundsøkonomi-

ske konsekvenser ved investeringer i varmeproduktionskapacitet.

Desværre fremgår kravet, at den samfundsøkonomiske annalyse skal inddrage konse-

kvenser for det sammenhængende net, ikke af selve bekendtgørelsen, ligesom det ikke

er entydigt defineret, hvad et sammenhængende net er. Ørsted vil derfor gerne opfordre

til, at dette krav tydeliggøres og at begrebet defineres i en revideret udgave af projektbe-

kendtgørelsen.

Side 2/5

Ørsted finder det også positivt, at der skal redegøres for idriftsættelsestidspunkt og laves

følsomhedsanalyse af den samfundsøkonomiske værdi af tidspunktet for idriftsættelse jf.

bekendtgørelsens § 18, stk. 1, nr. 5 og 9.

Det er dog uheldigt, at det umiddelbart følger af § 18, stk. 4, at kommunen kan vælge at

denne analyse ikke behøver at foreligge, hvis blot det skønnes at være af uvæsentlig

karakter for projektforslaget. Denne frihedsgrad er unødvendig og uhensigtsmæssig.

Unødvendig fordi det er meget enkelt at lave analysen, når man allerede har analyseret

samfundsøkonomien. Uhensigtsmæssig fordi det betyder, at der er en ikke ubetydelig

risiko for, at der overinvesteres i ny varmeproduktionskapacitet i fjernvarmenet hvor der

i forvejen er tilstrækkelig CO

neutral varmeproduktionskapacitet på et tidspunkt, hvor

levetiden for den eksisterende varmeproduktionskapacitet ikke er opbrugt.

Det burde i stedet fremgå af bekendtgørelsen, at kommunen alene kan se bort fra føl-

somhedsanalysen af den samfundsøkonomiske værdi af tidspunktet for idriftsættelse,

hvis der er tale om et helt nyt fjernvarmenet eller hvis der er tale om et mindre fjernvar-

menet med et enkelt varmeproduktionsanlæg, hvor er kendt, at det vil være nødvendigt

et udskifte eller levetidsforlænge det eksisterende produktionsanlæg.

Bekendtgørelse mangler også en anvisning på, hvordan følsomhedsanalysen bør indgå

i projektvurderingen. Eftersom kraftvarme vil være det relevante alternativ i de fleste

større sammenhængende net, vil det være relevant i følsomhedsanalysen at sammen-

ligne levetidsforlængelse af CO

neutral kraftvarmekapacitet med projektforslaget, som

en del af en indfasning af ny produktionskapacitet

Doc. ID DE-018388-00101273

2.3. Spids og reservelast

Som nævnt er det positivt, at kraftvarme altid skal behandles som et relevant alternativ

til et varmeforsyningsprojekt. I tilfælde af at der skal etableres varmeproduktionskapacitet

som spids og reservelast, er denne regel dog ikke hensigtsmæssig. Da kraftvarmeanlæg

kræver en ret høj benyttelsesgrad for at være samfundsmæssig økonomisk optimale,

kan det på forhånd forudsiges, at kraftvarme ikke vil være et relevant alternativ til spids

og reservelast.

For at mindske den administrative byrde ved godkendelse af projekter for spids- og re-

servelastanlæg, foreslår Ørsted i stedet, at elkedelanlæg bruges som relevant alternativ

ved beregning af samfundsøkonomi.

Det skal i den sammenhæng bemærkes, at den nye formulering af § 10 sammenholdt

med § 18, stk. 4 er noget uklar. § 10 kan umiddelbart læses som om, at der for spids- og

reservelastanlæg ikke er krav om at gennemføre en samfundsøkonomisk analyse. § 10

kan omvendt også læses således, at der skal gennemføres en samfundsøkonomisk ana-

lyse, men at man ikke skal anvende kraftvarme som reference.

Begge fortolkninger af § 10 har uheldige konsekvenser, idet de åbner for, at varmepro-

duktionsanlæg planlagt som spids- og reservelast (f.eks. en varmepumpe) ikke er under-

lagt krav til samfundsøkonomiske beregninger, eller ikke skal sammenlignes med reelle

spidslastanlæg som alternativ. Dermed vil anlæg planlagt som spids- og reservelast

kunne godkendes uden at være de samfundsøkonomisk bedste løsninger

–

og kan

For en metode hertil, henvises der til Ea Energianalyses notat:

”Samfundsøkonomi

for var-

meproduktion i sammenhængende fjernvarmenet”

Side 3/5

desuden efterfølgende drives som grundlast. Ørsted vil på den baggrund anbefale, at

formuleringen af § 10 skærpes i den endelige udgave af bekendtgørelsen.

Doc. ID DE-018388-00101273

2.4. Præcisering af beregningskrav i bekendtgørelse og vejledning

Udkastet til bekendtgørelsen har en række mangler i beskrivelsen af rammerne for de

samfundsøkonomiske analyser. Disse rammer bør tydeliggøres i bekendtgørelsen, og i

det omfang, at dette ikke er muligt, skal de uddybes i en vejledning. Ørsted noterer sig i

den forbindelse, at en bekendtgørelse har større juridisk vægt end en vejledning, og at

Energistyrelsen derfor i videst mulig udstrækning bør tilføje præciseringer direkte i be-

kendtgørelsen.

Dette er vigtigt, idet det ellers vil være op til de enkelte projekter at fastlægge hvorledes

de samfundsøkonomiske beregninger skal laves. Dette skaber en risiko for, at der kan

anvendes

”passende” forudsætninger og regnemetoder for projektet, således at den

samfundsøkonomiske analyse viser et på forhånd ønsket resultat.

Det er derfor vigtigt, at bekendtgørelsen umiddelbart følges af en opdateret vejledning i,

hvorledes de samfundsøkonomiske beregninger skal gennemføres konkret

3. Selskabsøkonomi

Efter Ørsteds opfattelse er det positivt, at projektbekendtgørelsen lægger vægt på at var-

meforsyningsprojekter skal have god samfundsøkonomi. Desværre lægges der ikke til-

svarende vægt på at projekterne samtidig skal udvise god selskabsøkonomi. Selskabs-

økonomi er alene berørt i bekendtgørelsens § 18, stk. 1, nr. 9, hvor det fremgår, at der

skal foretages selskabsøkonomiske vurderinger, og i § 18, stk. 2, hvor det fremgår, at de

selskabsøkonomiske vurderinger skal vedlægges projektforslaget i en form, der gør det

muligt at se alle forudsætningerne for beregningerne, herunder at genskabe beregnin-

gerne.

Idet selskabsøkonomien i sidste ende afgør varmeprisen for varmeforbrugerne, bør der

som minimum være krav om, at projektets budgetterede fremtidige varmepris viser en

besparelse i forhold til alternativet.

4. Governance

Med den ny projektbekendtgørelse lempes en række af de produktionsbindinger, der tid-

ligere har været rammegivende for beslutninger om etablering af ny varmeproduktions-

kapacitet, ligesom Energistyrelsens rolle i godkendelsesprocessen mindskes. Derfor er

det hensigtsmæssigt, at bekendtgørelsens bestemmelser om godkendelsesproces og

høringsret for berørte parter skærpes.

4.1. Høringsret

Ørsted har ved forskellige varmeprojekter oplevet, at projekterne først er kommet til vores

kenskab indirekte eller på et (for) sent tidspunkt.

Der henvises til

forslaget i Ea Energianalyses notat: ”Samfundsøkonomi

for varmeproduk-

tion i sammenhængende fjernvarmenet”

Side 4/5

Ørsted er derfor meget tilfreds med, at høringskrav er skærpet jf. ny § 20 til at også

omfatte parter med økonomisk eller individuel interesse i projektet herunder varmepro-

duktionsvirksomheder, og at det er præciseret, at det som minimum gælder berørte par-

ter i det sammenhængende net. Det er helt afgørende at denne bestemmelse fastholdes

i den endelige udgave af bekendtgørelsen.

Når Ørsted får varmeforsyningsprojekter i høring, vælger vi af forskellige grunde ind imel-

lem at undlade at give høringssvar, eller svarer at vi ingen bemærkninger har til projektet.

Det er ikke nødvendigvis ikke det samme, som at Ørsted ikke har interesse i den efter-

følgende afgørelse. Ørsted derfor er tilfreds med, at det præciseres, at de høringsberet-

tigede jf. ny § 23 efterfølgende underrettes skriftligt om den trufne afgørelse.

Doc. ID DE-018388-00101273

4.2. Godkendelse af projekter

Ophævelse af kraftvarmekravet giver dog anledning til bekymring omkring proceduren

for godkendelse af varmeprojekter. Den nugældende projektbekendtgørelse medfører

via dispensationsbestemmelsen, at Energistyrelsen i praksis har påset at kravet om god

samfundsøkonomi for projekter, som ikke er kraftvarme, overholdes. Med udkastet til ny

projektbekendtgørelse, fjernes denne kontrol. Det er Ørsteds opfattelse, at denne ekstra

sikkerhed for god samfundsøkonomi bør opretholdes, ved at projektforslag, som ikke er

kraftvarme, fortsat skal godkendes af Energistyrelsen. For at mindske den administrative

byrde for Energistyrelsen, kunne der dog indføres en bagatelgrænse.

Ligeledes bør der i bekendtgørelsen indføres et krav om, at enhver godkendelse af var-

meprojekter i kommunalbestyrelsen sendes til Energistyrelsen til orientering. Denne ori-

entering vil bidrage til kvalitetssikring, opretholdelse af viden om praksis hos Energisty-

relsen, og en samlet oversigt over godkendte varmeprojekter under den ny bekendtgø-

relse.

5. Afsluttende bemærkning

Afslutningsvis skal det bemærkes, at Ørsted naturligvis stiller sig til rådighed for uddyb-

ning af ovenstående høringssvar, såfremt der måtte være behov herfor, ligesom Ørsted

meget gerne bidrager til opdateringen af de relevante vejledninger om bekendtgørelsens

bestemmelser og ser frem til at indgå i en dialog med Energistyrelsen omkring dette.

Med venlig hilsen

Ørsted

Peter Lemming Jacobsen

[email protected]

Tlf. 99557764

Side 5/5

Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon 3376 2000, Fax 3376 2001, www.bl.dk, email [email protected]

den 30. oktober 2020

Høring over udkast til bekendtgørelse om godkendelse af

projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg

–

Danmarks Almene Boliger har den 6. oktober 2020 modtaget høring over udkast til be-

kendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg.

Høringen giver anledning til følgende bemærkninger:

Naturgasopvarmning af de almene boliger

7 pct. af opvarmningen i de almene boliger udgøres af naturgas, primært i form af lokale fyr og

særligt blokvarmecentraler i række- og kædehuse samt etageejendomme. Samlet drejer dette

sig i runde tal om 40.000 boliger.

Ved at give mulighed for at konvertere til blokvarme på eldrevne varmepumper kan beboerne i

de almene boliger gives en tiltrængt mulighed for en direkte økonomisk besparelse på varme-

regningen i disse almene boliger.

Ifølge beregninger fra Copenhagen Economics (CE) kan den gennemsnitlige opvarmningspris for

en almen bolig, opvarmet via naturgas, i dag således opgøres til ca. 4.300 kroner årligt for en

bolig på 76 m2. Dette tal forventes at stige til ca. 4.500 kroner i 2030, alt afhængig af om der

er behov for reinvestering i naturgasfyret eller ej.

Hvis der blev skiftet til eldrevne varmepumper, vil opvarmningsprisen falde til ca. 2.300 kroner

årligt for samme bolig, blandt andet grundet drift fra den billige strøm, høj energieffektivitet for

varmepumper og de nylige afgiftsnedsættelser på el til opvarmning.

Nuværende begrænsninger i relation til projektbekendtgørelsen

De færreste almene boliger med naturgasopvarmning har eget naturgasfyr. De opvarmes der-

imod af såkaldte blokvarmecentraler, som i essensen er ”små lokale fjernvarmeværker”, der di-

stribuerer varmen til begrænsede parcel- eller rækkehusområder eller klynger af etageejen-

domme. Sådanne blokvarmecentraler er omfattet af lov om varmeforsyning § 22.

Den nuværende bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsan-

læg § 22, stk. 1 forhindrer imidlertid omlægningen af blokvarmeanlæg i naturgasområder fra

naturgas til eldrevne varmepumper:

”§

22, stk. 1: Ved projekter for blokvarmecentraler, der er beliggende i et område, der er god-

kendt til individuel naturgasforsyning, kan kommunalbestyrelsen kun godkende projektet, hvis

blokvarmecentralen forsynes med naturgas. Dette gælder dog ikke, hvis anlægget indrettes som

kraftvarme-anlæg.”

Som det fremgår, er disse blokvarmeanlæg også i almene boliger bundet til naturgas, om end

der lægges op til bortskaffelse af aftagepligten med høringsudkastet.

side 2

Bortfald af aftagepligten er ikke tilstrækkelig

Høringsudkastet lægger op til bortskaffelse af aftagepligten, men tilslutnings- og forblivelses-

pligten fastholdes - også for eldrevne blokvarmeanlæg i almene boliger.

Det medfører, at almene boliger med blokvarme, som måtte vælge at omlægge fra naturgasfy-

ret blokvarme til eldrevne varmepumper, stadigvæk vil været forpligtet til de faste omkostnin-

ger til gasnettet grundet forblivelsespligten. Disse faste omkostninger udgør typisk mellem 30

og op til 70 pct. af den samlede varmeomkostning for naturgas, jf. HOFORs og Vestforbrænding

prisblad for 2020.

Dette risikerer at gøre varmepumper lige så dyre, eller potentielt dyrere, end at fortsætte med

naturgas til opvarmning.

Dermed fjernes de økonomiske incitamenter til den grønne omstilling, og omkostningerne fra

forblivelsespligten underminer dermed også de samfundsmæssige betingelser for omlægning.

Høringsudkastet lægger op til regulering, der ikke harmonerer

med EU’s VE-direktiv

Jf. høringsudkastet af d. 2. oktober 2020, som indeholder bortfald af aftagepligten i individuelle

naturgasområder, er det anført i indledningen, at:

”Kommunalbestyrelsen kan fremover godkende projekter, der anvender alle energiformer og

brændsler for disse blokvarmecentraler”.

Dermed lægges der op til, at kommunalbestyrelsen

kan

afvise projekter for blokvarmecentraler

uanset brændselsform. Dette står dermed i modstrid med hensigtserklæringen i EU’s Vedva-

rende Energidirektiv, kapitel 22, og som det fremgår af høringsbrevet hvor i styrelsen skriver:

”En

modernisering af aftagepligten til fjernvarme skal samtidig sikre Danmarks implementering

af VE-direktivets artikel 22, som indeholder en forpligtelse til at sikre VE-fællesskabers ret til

bl.a. at producere, forbruge, lagre og sælge vedvarende energi uden unødige reguleringsmæs-

sige og administrative hindringer.”

Forskellen ligger i, at kommunen

kan

godkende projekter til blokvarmepumper, jf. høringsudka-

stet, mens der i EU-direktivet står, at beboerne bør have ret til at frakoble sig varmetjenesten,

og at kommunerne dermed skal godkende projektet, hvis der skiftes til mere effektive varmesy-

stemer.

Det samme gør sig gældende i forhold til følgende formulering i høringsudkastet:

”Endvidere kan kommunalbestyrelsen beslutte, at

aftagepligten ikke finder anvendelse for blok-

varmecentraler i et konkret fjernvarmenet, hvis der er enighed med den eller de kollektive var-

meforsyningsanlæg i nettet.”.

side 3

Det betyder at de lokale fjernvarmeselskaber kan modsætte sig forbrugernes ønsker om en

mere klimavenlig fjernvarme, hvilket netop ikke er

hensigten med EU’s VE-direktiv.

BL anbefaler

BL anbefaler, at den fulde naturgasbinding bortskaffes inklusive tilslutnings- og forblivelsespligt

til blokvarme i almene boliger. Dette vil medføre både CO2-besparelser og væsentlige besparel-

ser på opvarmning i de almene boliger.

Ved behov for uddybning af ovenstående kan teknisk konsulent, Mikkel Jungshoved, kontaktes

på mail [email protected].

Med venlig hilsen

Bent Madsen

Adm. direktør

Dato:

30. oktober 2020

J.nr:

2020-10897

Høringssvar vedr. udkast til bekendtgørelse om godkendelse af projekter

for kollektive varmeforsyningsanlæg

Foreningen Termonet Danmark er i kraft af sine medlemmer blevet gjort opmærksom på høringen med J

nr. 2020-10897, som vedrører udkast til bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive

varmeforsyningsanlæg, i daglig tale kaldet: Projektbekendtgørelsen.

Termonet Danmark er en almennyttig forening, der har følgende formål noteret i sine vedtægter:

Formål

§ 2.

Formålet med foreningen er på almennyttig vis at fremme udbredelse af termonet (kollektive

jordvarme- og kølingssystemer), hvor sådanne installationer vil kunne bidrage til omstilling til mere

klimavenlige løsninger. Foreningen kan opfylde sit formål ved blandt andet:



at etablere fora for dialog og udveksling mellem relevante aktører og myndigheder inden for

området.

at fremskaffe ressourcer og at igangsætte samarbejde mellem aktører, som ikke ville finde sammen

uden en koordineret indsats.

at opsamle og oparbejde data og information, der kan medvirke til at udvikle viden om termonettet.

at udarbejde og distribuere information til offentligheden.

Et termonet er jf. en vejledende udtalelse fra Energistyrelsen med J nr. 2016 – 6252, omfattet af

varmeforsyningsloven, når nettets kapacitet overstiger 0,25 MW. Af denne grund er foreningen Termonet

Danmark interesseret i, at projektbekendtgørelsen ikke alene rummer traditionelt konstruerede

fjernvarmenet med isolerede rør og central energiproduktion, men også termonet. Termonet er

karakteriseret ved anvendelsen af uisolerede rørnet, der forbinder individuelle jordvarmepumper med

hinanden. Nettet er både at betragte som et distributionsnet og en del af produktionsanlægget.

De uisolerede rør har et varmeoptag, i stedet for et varmetab, og denne egenskab udgør et interessant

potentiale for udbredelsen af kollektiv varmeforsyning. Populært sagt udfordrer termonet en række

antagelser, der forekommer at være veletableret i den danske forsyningssektor (se

dette link):



Fjernvarmen kan ikke nå ud til de tyndt befolkede områder

Kollektiv forsyning kræver stor tilslutningsgrad

Varme skal transporteres ved høj temperatur i isolerede rør

Overskudsvarme findes kun i nærheden af byerne

Køling skal foregå ved brug af kompressorbaserede køleanlæg

Køling er ikke aktuelt i eksisterende bygninger

Termonet Danmark

www.termonet.dk

[email protected]

Side

De nævnte antagelser kommer ofte til udtrykt gennem en opdeling af varmeforsyningen som et valg

mellem individuel forsyning og kollektiv forsyning. Projektbekendtgørelsen er således et redskab til at sikre,

at der ikke udrulles kollektiv forsyning, hvor det giver mere mening at etablere individuel forsyning. Dette

fremgår af §18 stk. 1, nr. 10, hvor der står:

10) Samfundsøkonomisk analyse af relevante scenarier. For projektforslag, der vedrører produktionsanlæg

med en varmekapacitet over 1 MW, anses kraftvarmeanlæg, herunder eksisterende kraftvarmeanlæg, for

relevante scenarier. For projektforslag, der vedrører etablering eller udvidelse af varme- eller

naturgasdistributionsnet, anses individuel forsyning for et relevant scenarium.

Foreningen anerkender den gode intension om at sikre forbrugeren mod kollektive projekter, hvor der kan

leveres en tilsvarende ydelse til en lavere pris med et individuelt anlæg. Foreningen er dog betænkelig ved,

at den samfundsøkonomiske analyse risikerer at udelade vigtige parametre, når den individuelle løsning

anvendes som reference. De vigtigste udeladte parametre i en samfundsøkonomisk analyse ved

sammenligning med individuelle varmepumper er: (1) Udgifter til netforstærkninger af elnettet og (2) Ingen

værdiansættelse af muligheden for grøn komfortkøling

Ad. 1:

Når der installeres individuelle varmepumper, er det populære valg at installere

luft/vand varmepumper. Det er derfor ikke utænkeligt at mange projekter vil skulle tage

udgangspunkt i luft/vand varmepumper som reference. Idet varmepumper bruger el, som i

sig selv er et kollektivt forsyningsnet, forekommer det urimeligt at der i dag ikke tages højde

for de mulige øgede omkostninger til netforstærkning som en udbredelse af luft/vand

varmepumper kunne tænkes at medføre.

En varmepumpes effektivitet er betinget af forskellen mellem temperaturen på det medie,

der hentes energi fra og temperaturen på det medie, der skal leveres energi til. For luft/vand

varmepumper medfører en lav udetemperatur, et væsentligt højere spænd mellem

temperaturen på de to medier. Huset har behov for en højere temperatur i

centralvarmeanlægget, mens luften har en lavere temperatur. Varmepumpens faldende

effektivitet bevirker at der må anvendes en elpatron som kompensation til at levere den

nødvendige varme. I sidste ende betyder det, at i ekstreme vintersituationer kan det

risikeres at samtlige huse med luft/vand varmepumper reelt opvarmes med direkte el. Det er

svært at forestille sig at elnettet kan opretholde forsyningssikkerheden på en ekstremt kold

vinterdag i en landsby hvor majoriteten af huse har valgt at installere luft/vand

varmepumper.

Det må formodes at en høj forsyningssikkerhed er obligatorisk, hvorfor et sådant scenarium

vil resultere i øgede udgifter til forstærkning af elnettet. Det er disse omkostninger, der bør

tages højde for, inden det bliver en reel praktisk udfordring. Problemstillingen kan undgås

ved at etablere rørforbundne net, hvad enten det er traditionel fjernvarme eller kollektive

løsninger baseret på termonet. Derfor bør der ved individuelle løsninger tages højde for de

kollektive konsekvenser af sådan et valg i stor skala.

Termonet Danmark

www.termonet.dk

[email protected]

Side

Ad. 2:

Det er ikke nok at omstille energiforsyning til grøn el og varme. Vi skal også bruge langt

mindre energi end tidligere. Det har man blandt andet opnået ved at øge isoleringskravet i

bygningsreglementet. Nye huse er så godt isolerede, at der let kan opstå et kølebehov om

sommeren. I fjernvarmeområder løses det typisk ved at eftermontere et aircondition-anlæg,

en såkaldt luft/luft varmepumpe. En sådan installation risikerer at medføre at huset ikke

længere kan overholde den energirammeberegning, der umiddelbart efter konstruktionen af

huset er blevet efterprøvet.

I områder med individuel forsyning, hvor der installeres luft/vand varmepumper, kan

forbrugeren i nogle tilfælde gøre brug af aktiv køl direkte fra varmepumpen. Denne løsning

kræver ikke yderligere installationer, men medfører stadig et strømforbrug, der ikke er

inkluderet i energirammeberegningen. Problemet er ikke kun begrænset til nybyggeri. I

bestræbelserne på at reducere energiforbruget er det også nødvendigt at efterisolere ældre

huse. Herved kan behovet for komfortkøling også opstå i eksisterende boligområder.

Et termonet rummer muligheden for passiv køling, fordi temperaturen i nettet følger

temperaturen i undergrunden. Den passive køling er 6-8 gange mere effektiv end aktiv køling

via kompressoren i en varmepumpe. Ikke alene er energiforbruget væsentligt lavere, varmen

som bortkøles lagres i jorden til senere brug. Det minimale strømforbrug til køling opvejes

derfor af et lavere strømforbrug til f.eks. produktion af varmt brugsvand.

Projektbekendtgørelsen bør sikre at kommunerne kan planlægge en kombineret varme- og

køleforsyning ved brug af termonet.

Termonet rummer en række yderligere fordele, ud over de tidligere nævnte. Det kan eksempelvis nævnes

at der kan anvendes rør i termonet, der svarer til de PE-rør der anvendes i vandforsyningen. Her er tale om

rør som har en meget lang teknisk levetid, og derfor rimeligvis kan afskrives over en længere periode end

sædvanligt. Dernæst er et termonet skalérbart. Det mindste eksisterende net i Danmark er således blot 3

huse, der deles om et fælles forsyningsnet. For de tre forbrugere, der ikke har adgang til traditionel

fjernvarme, har det været muligt at sikre en årlig varmepris, der ligger på den pæne side af

gennemsnitspriserne jf. energitilsynets prisstatistik. Denne pris kan sænkes yderligere ved brug af billigere

energikilder. Fordi termonet fungerer tæt på jordtemperatur, åbnes der op får langt større udnyttelse af

spildvarme og alternative varmekilder, end vi kender det i dag. En mulighed der afskrives hos de huse, der

vælger at anskaffe en luft/vand varmepumpe.

Foreningen mener at det er samfundsmæssigt attraktivt at etablere termonet. Det fremgår desuden af

høringsbrevet at der er foretaget ændringer i projektbekendtgørelsen med henblik på at implementere VE-

direktivets artikel 22. Foreningen bemærker at VE-direktivets artikel 22 harmonerer godt med

forbrugerejede termonet. Energistyrelsen opfordres derfor til at tage højde for, hvilke yderligere ændringer

af projektbekendtgørelsen, der kan gennemføres med tanke på termonet, for at forberede yderligere

implementering af VE-direktivet i f.eks. varmeforsyningsloven.

Foreningen Termonet Danmark står til rådighed for besvarelse af spørgsmål, som dette høringssvar skulle

giv anledning til.

Termonet Danmark

www.termonet.dk

[email protected]

Side

NOTAT

Til:

Fra:

CC:

Dato:

Vedr.:

Energistyrelsen

Kamma Eilschou Holm

28-10-2020 / Dok. nr.: 103065/ 260400

Høringssvar

–

Projektbekendtgørelse

CTR har læst Energistyrelsens udkast til projektbekendtgørelse og tilhørende

følgebrev af 2. oktober 2020. CTR er ikke på listen over høringsparter, men øn-

sker at komme med følgende bemærkninger, da vi som landets største fjernvar-

metransmissionsselskab også bliver berørt af de nye regler, hvis de træder i kraft

som foreslået.

CTR leverer varme til København, Frederiksberg, Gentofte, Gladsaxe og Tårnby.

Vi er vidende om, at disse kommuner og deres forsyningsselskaber selv indsen-

der høringssvar, og dem kan vi kun bakke op om.

Som ansvarlig for forsyningssikkerheden i hovedstadsområdets transmissions-

system skal CTR sikre, at der er tilstrækkelig produktionskapacitet både nu og i

fremtiden. Samtidig skal vi sikre, at vi har adgang til varme til en lav varmepris

til fjernvarmeforbrugerne i det centrale hovedstadsområde. Indtil i dag er dette

ikke et sket som følge af markedskræfter, men fordi vores ejere har taget ansvar,

herunder for at realisere de politiske aftaler, der gennem tiden er indgået mel-

lem en bred kreds af politikere.

Den lavere varmepris sikres bl.a. ved, at vi straksbetaler de investeringer, produ-

centerne har, for at opnå en lavere forrentning og dermed en lavere varmepris.

Vores investeringer er dog sikret af moderselskabsgarantier, og vi er derfor be-

skyttet mod, at produktionsanlæggene måtte gå konkurs. Alligevel har vi af res-

sourcemæssige, forsyningssikkerhedsmæssige og økonomiske hensyn en stor in-

teresse i, at fremtidens dækning af hovedstadsområdets varmebehov tilrettelæg-

ges, så der samtidig tages hånd om de investeringer, der i tiltro til tidligere politi-

ske aftaler allerede er foretaget og endnu ikke nyttiggjort.

CTR’s bestyrelse traf i

beslutning om at være CO

-neutral i 2025. I 2019,

hvor effekten

af Amagerværkets blok 4’s omstilling til biomasse endnu ikke er

slået igennem, er 68 % af vores fjernvarme baseret på bæredygtige brændsler.

Den resterende udestående omstilling er affaldsvarme og vores spids- og reser-

velast. Derfor arbejder CTR vedvarende på at omstille vores spids- og reservelast

til bæredygtige brændsler. Således har vi for et par år siden indviet en elkedel på

40 MW i Gentofte og forventer at indvie en elkedel på 80MW i Gladsaxe i indevæ-

rende år. Da der er tale om spids- og reservelast, er disse anlæg ikke omfattet af

Side 1 af 3

kraftvarmekravet. Endelig fremlægger vi på vores bestyrelsesmøde i december

2020 en plan for, hvordan samtlige af vores spids- og reservelastanlæg kan om-

stilles til bæredygtige brændsler.

Det forslag til bekendtgørelse, som Energistyrelsen har offentliggjort, har posi-

tive, men desværre større negative konsekvenser for en fortsat bæredygtig dæk-

ning af hovedstadsområdets varmebehov. Udkastet giver os således følgende

store udfordringer:

For det første betyder de store krav til dataindsamling, samfundsøkonomiske be-

regninger i sammenhængende net, udvidet kreds af høringsberettigede parter og

involverede kommuner, at de konkret projekter for udbygning med fjernvarme

bliver meget langsommelige. Når myndighederne samtidig giver de private var-

mepumpeleverandører tilskud til opsætning af varmepumper bliver konkurren-

cen i naturgaskonverteringsområder urimelig. Fortætning af fjernvarmeforsy-

nede områder er et klart politiske ønske, senest udtrykt i den klimaaftale, som

bekendtgørelsesudkastet forudsættes at implementere. Derudover er tilslutning

af flere forbrugere til samme net en helt afgørende håndtag for at holde omkost-

ningerne ved en elektrificering af fjernvarmen nede, så vi også fremover kan le-

vere billig fjernvarme til alle i vores forsyningsområde.

For det andet er det vores vurdering, at en række af de projekter for overskuds-

varme, varmepumper mv., der i de kommende år vil ønske at levere varme til vo-

res forsyningsområde, ikke nødvendigvis vil have en positiv samfundsøkonomi.

Det skyldes, at vi i hovedstadsområdet i vidt omfang har dækket vores varmebe-

hov med forholdsvis nye og effektive investeringer store kraftvarmeanlæg og af-

faldsenergianlæg. Imidlertid er der også hos vores bestyrelse en stigende op-

mærksomhed på, at biomasse ikke nødvendigvis skal være vores primære var-

mekilde, når vi kigger længere frem. Her ud over er det ønsket, at vi i stigende

grad åbner op for tredjepartsadgang i form af overskudsvarmeleverancer fra

virksomheder i vores ejerkommuner. Det er vores klare indtryk, at bestyrelsens

opmærksomhed på denne udvikling deles af et bredt landspolitiske flertal.

Det udkast til bekendtgørelse, som Energistyrelsen har offentliggjort, understøt-

ter ikke en sådan udvikling. Selvom vi deler Energistyrelsens bekymring for alle-

rede foretagne investeringer, mener vi ikke, at de skal beskyttes ved at gøre al-

ternative varmeleverancer unødigt administrativt tunge og langvarige. Dels er vi

afhængige af at få etableret decentral produktion gradvist frem mod de tids-

punkter, hvor vores eksisterende aftaler på de store kraftvarmeanlæg udløber.

Dels er vi

–

og især de distributionsselskaber vi leverer varme til

–

afhængige af

at kunne skabe synergi og lokal forankring mellem fjernvarme og de lokale virk-

somheder, så de kan tilbyde de ydelser, der efterspørges hos både lokale varme-

forbrugere og varmeleverandører. I stedet må nye varmeleverancer ses i lyset af,

om de kan levere varme til en lavere pris end den eksisterende, om der er tale

om en mindre varmeleverance, om det er en teknologi, der ønskes fremmet eller

indpasset, herunder om varmeleverancen er i overensstemmelse med de strate-

giske energiplaner, der dækker forsyningsområdet. Er dette tilfældet, er det vo-

res vurdering, at der udover spids- og reservelastanlæg også bør laves undtagel-

sesregler for mindre varmeproducerende anlæg.

Samtidig bør der tages stilling til allerede foretagne investeringer, således at om-

kostningerne ved politikernes nye vurdering af biomasse som primær brændsel i

varmeforsyningen frem mod 2050 ikke alene skal betales af fjernvarmeforbru-

gerne. Kun derved kan sektoren også fremadrettet investere i tiltro til brede

energipolitiske aftaler, ligesom det ikke nytter noget at gøre fjernvarmeforsynin-

gen grøn, hvis fjernvarmekunderne forsvinder.

Endelig vil vi også gerne pege på, at en elektrificering af fjernvarmesektoren i

dag forudsætter anvendelse af VE-certifikater, da den el, der bruges, ellers må

betragtes som sort. Energistyrelsen forholder sig i bekendtgørelsesudkastet ikke

til, hvordan styrelsen vil sikre, at fremtidige varmeproducerende anlæg, der an-

vender el som energikilde, anvender el baseret på vedvarende energi. Hvis en

elektrificering skal medføre en bæredygtig varmeproduktion, er dette nødt til at

indgå i reguleringen.

Med venlig hilsen

Kamma Eilschou Holm

CTR

Kamma Eilschou Holm

Adm. Direktør

Stæhr Johansens Vej 38

DK-2000 Frederiksberg

Phone: +45 22513476

E-mail:

[email protected]

www.ctr.dk

Energistyrelsen

Carsten Niebuhrs Gade 43

1577 København V

Den 30. oktober 2020

Dall Energys høringssvar til Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for

kollektive varmeforsyningsanlæg.

Indledning

Dall Energy vil gerne udnytte muligheden for at indsende høringssvar til bekendtgørelse om

godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg.

Specifikke bemærkninger

Brugerøkonomisk fordyrelse og øget klimabelastning

Bekendtgørelsens §21 stk. 4 stiller et mindstekrav på 1.500 kr. til den brugerøkonomiske besparelse ved

nye biomasseprojekter, sammenlignet med næstbedste økonomiske alternativ. Det forstås at kravet var

indført for at begrænse den danske import af biomasse, men jf. sænkelse af el-afgiften i 2020 er kravet

blevet overflødigt og herudover giver kravet en række uhensigtsmæssige konsekvenser for klima og

økonomi:

•

Reglen forhindrer forsyningsselskaberne i at vælge den billigste og mest klimavenlige

varmeforsyningsmetode, og dermed går varmeforbrugerne glip af en årlig besparelse på op til

1.499 kr. per husstand. Derved øges danskernes gennemsnitlige udgifter til fjernvarme da der

skal vælges dyrere produktionsformer.

•

I Danmark har vi store mængder rest-biomasse (f.eks. Halm og have-park affald) som kan

udnyttes til fjernvarme, men som ikke udnyttes i dag pga. 1.500 kr. reglen.

Anvendelsen af vores klimavenlige ressourcer begrænses således når der ikke kan gives

tilladelse til opførelse af nye små decentrale biomasseværker. Lokalt restbiomasse bliver derfor i

dag nedmuldet (halm) eller komposteret (have-park affald), hvilket giver anledning til stor

udledning af drivhusgassen metan.

•

Små biomasse anlæg produceres af danske virksomheder som også eksporterer denne teknologi.

De varmeanlæg der implementeres jf. 1.500 kr. reglen baserer sig på importeret teknologi.

•

I løbet af 2020 har man set udbredt implementering af værker som består af eldrevne

varmepumper og naturgasfyrede kedler. Jf. 1500 kr. reglen har varmeværker været tvunget til at

vælge denne type værker. Med nedsættelsen af elafgifterne i 2020 er der økonomisk incitament

til at denne udvikling fortsætter, selv hvis 1500 kr. reglen reglen bortskaffes.

Derfor anbefaler Dall Energy at bekendtgørelsens §21 stk. 4 udgår så hurtigt som muligt.

Med venlig hilsen,

Jens Dall Bentzen

Administrerende Direktør

Til Energistyrelsen

Carsten Niebuhrs Gade 43

1577 København V

Journalnummer 2020-10897

Dok. ansvarlig: MAL

Sekretær: EDR

Sagsnr.: s2020-976

Doknr: d2020-23198-26.0

19-10-2020

Høringssvar vedrørende udkast til bekendtgørelse om godkendelse af pro-

jekter for kollektive varmeforsyningsanlæg

Dansk Energi vil gerne takke Energistyrelsen for muligheden for at

afgive kommentarer på udkastet til bekendtgørelse om godken-

delse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg (projektbe-

kendtgørelsen)

Udkastet til ny projektbekendtgørelse udmønter dele af Klimaafta-

len for energi og industri mv. fra juni 2020. Dette indebærer en op-

hævelse af brændselsbindingen til naturgas og kraftvarmekravet,

en justering af samfundsøkonomikrav, så det bliver muligt for kom-

munen at se bort fra fossile alternativer, samt en modernisering af

aftagepligten.

Overordnet kommentarer

Overordnet noterer Dansk Energi sig, at flere af disse delelementer

fra Klimaaftalen er helt i tråd med Klimapartnerskabet for Energi og

Forsynings anbefalinger på varmeområdet. Dette vil Dansk Energi

naturligvis gerne kvittere for, da dette vil være med til at understøtte

en grøn omstilling indenfor opvarmningen af boliger og erhverv, og

samtidig leverer på Danmarks målsætning om at reducere 70% af

CO2-udledningerne i 2030. Klimapartnerskabet for Energi og For-

syning identificerede netop olie- og naturgasopvarmning, som et af

de områder, hvor der først bør ske reduktioner i forbruget af fossile

brændsler. Særligt justeringen af samfundsøkonomikravet, så kom-

munen kan se bort fra fossile alternativer, vil give fjernvarmeselska-

berne nye muligheder for at få konverteret eksisterende naturgas-

opvarmede boliger.

Over de kommende år vil nye teknologier og produktionsformer gi-

ver fjernvarmesektoren helt nye muligheder. Med hjælp fra digitali-

sering skal sektorens aktivere sit fulde potentiale for lagring og flek-

sibilitet, hvilket kan gøre fjernvarmen til en afgørende brik i fremti-

dens sektorkobling. På samme tid bliver grønne alternativer til fjern-

varmen mere konkurrencedygtige. Derfor kigger fjernvarmesekto-

ren også ind i en fremtid, hvor sektoren både skal levere en grøn

omstilling, og samtidig have fuldt fokus på at forblive den mest øko-

nomisk attraktive opvarmningsform, de steder, hvor fjernvarmen

anvendes.

Det er derfor afgørende, at de samlede rammer for fjernvarmesek-

toren, herunder moderniseringen af den økonomiske regulering,

rummer denne fremtid. Hvis den økonomiske regulering går i ret-

ningen af en øget deregulering, kan projektbekendtgørelsen, her-

under kravet om samfundsøkonomi, på sigt komme til at spille en

mindre rolle. Men så længe der opereres inden for den gældende

regulatoriske ramme er det vigtigt at ændringerne i ny projektbe-

kendtgørelse sker indenfor den gældende varmeforsyningslovs

overordnede ramme og formålsbeskrivelse.

I den forbindelse ser Dansk Energi positivt på udkastets præcise-

ringer af samfundsøkonomikravet. Dog vurderer Dansk Energi, at

det fortsat udestår at få skabt tilstrækkeligt klarhed om den sam-

fundsøkonomiske analyse i bekendtgørelsen. Uden præcise ram-

mer i bekendtgørelsen er der risiko for, at der vil ske en samfunds-

mæssig suboptimering og risiko for at foretagne grønne investerin-

ger undergraves. Dette vil blot fordyre den grønne omstilling. Dansk

Energi vil gerne kvittere for, at præciseringerne af samfundsøkono-

mikravet i udkastet, som er med til at reducere risikoen for subopti-

mering. Dog vurderer Dansk Energi, at der fortsat er et behov for at

Energistyrelsen præciserer rammerne yderligere for den samfunds-

økonomiske analyse. Både i projektbekendtgørelsen og samtidig i

vejledningen. Dette vil også være med til at reducere potentielle

uenigheder mellem aktører, f.eks. producenter i sammenhængende

net, blokvarmecentraler og fjernvarmeselskaber.

I nedenstående gennemgås Dansk Energis kommentarer til de en-

kelte delementer i udkastet.

Ophævelse af kraftvarmekrav

I udkastet ophæves det eksisterende krav om samproduktion af el

og varme (kraftvarmekravet) for samtlige områder. Med ophævel-

sen gives der mulighed for at centrale områder også kan etablere

rene varmeløsninger, hvis dette er det samfundsøkonomisk mest

fordelagtige. Denne mulighed er allerede i gældende for de decen-

trale områder i den nuværende projektbekendtgørelse. Centrale

områder har i dag kun mulighed for at afvige fra kraftvarmekravet,

hvis Energistyrelsen giver en dispensation. Historisk er der givet di-

spensation hvis der enten har været tale om demonstrationsprojek-

ter eller overskudsvarmeprojekter.

Dansk Energi mener principielt, at samproduktion bør etableres og

opretholdes, når der er tale om en samfundsøkonomisk fordel. Hvis

dette ikke er tilfældet, bør samproduktion ikke etableres. Og princi-

pielt mener Dansk Energi heller ikke, at selskaber bør tvinges til

bestemte produktionsformer gennem normregulering. I forhold til

den grønne omstilling og fortrængning af fossile brændsler i fjern-

varmesektoren, noterer Dansk Energi sig, at ophævelsen af kraft-

varmekravet ikke bør forventes at have nogen yderligere kli-

mamæssig effekt, da Energistyrelsen tidligere har tilkendegivet, at

dispensationsansøgninger som omhandler fortrængning af de re-

sterende fossile brændsler på centrale værker vil blive godkendt.

Over de næste 10 år forventes det, at den samlede kraft-kapacitet

vil være faldende. På samme tid skal samfundet elektrificeres for at

nå 70 % målsætningen. Dette vil lægge pres på forsyningssikker-

heden. Derfor er det afgørende at ENS og Energinet får markeds-

gjort ydelser, som kan sende de rette signaler til markedsaktører

om at opretholde eksisterende kapacitet og så forsyningssikkerhe-

den dermed ikke forværres.

Ophævelse af bindingen til naturgas

Samtidigt ophæves kravet om brugen af naturgas i større decen-

trale områder (brændselsbindingen). I Energiaftalen fra 2018 blev

brændselsbindingen ophævet for små decentrale område. Dansk

Energi noterer sig, at under den nuværende bekendtgørelse har

fjernvarmeselskaberne i decentrale områder allerede i dag mulig-

hed for at etablere brændselsfri-teknologier, herunder elektriske

varmepumper og solvarmeanlæg. Derfor er giver ophævelse af

brændselsbindingen principielt blot fjernvarmeselskaberne lov til at

etablere biomassekedler.

Grundlæggende mener Dansk Energi, at fjernvarmeselskaberne

skal have frihed til at vælge de teknologiske løsninger, som passer

bedst til det pågældende selskab. Derfor bør fjernvarmeselska-

berne ikke tvinges til at anvende bestemte løsninger gennem norm-

regulering. I stedet bør man fra politisk side anvende afgifts- og til-

skudsværktøjer til at fremme de produktionsformer og teknologier,

som er ønskelige for samfundet. I den forbindelse noterer Dansk

Energi sig, at der med de afgiftsniveauer, som blev besluttet i kli-

maaftalen, er givet et betragteligt incitament til at fjernvarmen ud-

skifter de fossile brændsler via elektrificering. Dette udelukker na-

turligvis ikke, at der kan være enkelte fjernvarmeområder, hvor

etablering af biomassekedler vil være samfundsøkonomisk fordel-

agtig.

Justeret samfundsøkonomikrav

I udkastet justeres samfundsøkonomikravet, så kommunerne frem-

over kan se bort fra fossile alternativer i samfundsøkonomiske ana-

lyser til nye projektforslag. Dansk Energi mener at justeringen er

yderst hensigtsmæssigt.

Justeringen af samfundsøkonomikravet ligger helt i tråd med anbe-

falingerne fra Klimapartnerskabet for Energi og forsyning. Her an-

befalede partnerskabet, at reguleringen skal sikre, at fjernvarmesel-

skaberne altid har mulighed for at investere i det billigste grønne

alternativ fremfor fossilbaserede løsninger. I mange år har fjernvar-

mevarmeselskaberne ikke haft muligheden for at konverterede ek-

sisterende naturgasområder over til fjernvarme, selvom fjernvarme-

selskaberne mange steder kunne levere opvarmning billigere end

den eksisterende naturgasopvarmning. Dette har været en unød-

vendig barriere for den grønne omstilling og har pga. afgifterne

samtidigt potentielt ledt til højere forbrugerpriser end fjernvarmen.

Præciseret samfundsøkonomikrav

I udkastet præciseres det, at i) kraftvarme fortsat er et relevant al-

ternativ, som skal undersøges i nye projektforslag, også selvom

kraftvarmekravet ophæves, ii) at den samfundsøkonomiske ana-

lyse skal medtage samtlige økonomiske konsekvenser ved investe-

ringen, f.eks. et sammenhængende net, iii) at, der i den samfunds-

økonomiske analyse skal foretages en følsomhedsanalyse som vi-

ser konsekvensen af forskellige idriftsættelsestidspunkter og iiii) at

kommunen ikke kan se bort fra den samfundsøkonomiske analyse.

Overordnet vurderer Dansk Energi at alle præciseringer er rele-

vante og nødvendige.

Præciseringen af kraftvarme som et relevant alternativ sikrer at

kraftvarme fortsat undersøges og etableres, hvis dette er samfunds-

økonomiske fordelagtigt. Samtidigt er det afgørende at en efterføl-

gende opdatering af Energistyrelsens vejledning i samfundsøkono-

miske analyser indeholder en forklaring af, hvordan selskaberne

skal forholde sig, til evt. forskelle i størrelsesordenen, når der ikke

er tale om eksisterende kraftvarme eller en levetidsforlængelse af

eksisterende heraf som reference. Eksisterende kraftvarmeanlæg

er oftest meget store sammenlignet med projekter med varmepum-

per.

Derudover vurderer Dansk Energi at udkastet kan læses som om,

at kraftvarme altid skal medtages som et relevant alternativ i pro-

jekter om spids- og reservelast. Hvis dette er tilfældet, virker det en

smule uhensigtsmæssigt, da kraftvarme kræver mange driftstimer

for at være samfundsøkonomisk rentable. I stedet kunne det over-

vejes at kun at bruge eksisterende kraftvarme eller levetidsforlæn-

gelser heraf, hvis muligt og ellers at anvende en ny elkedel som

relevant alternativ til spids og reservelast.

Dansk Energi er yderst tilfredse med, at det præciseres at den sam-

fundsøkonomiske analyse skal medtage samtlige økonomiske kon-

sekvenser ved investeringen, f.eks. et sammenhængende net. Der-

med sikres det at der ikke alene regnes samfundsøkonomi på nye

projekter, men at konsekvenser for øvrige anlæg i nettet også med-

tages. Dette er afgørende for at lave en retvisende vurdering af de

samfundsøkonomiske konsekvenser i forbindelse med et nyt pro-

jekt. Dog savner Dansk Energi at denne præcisering fremgår ligeså

tydeligt i bekendtgørelsen, som det gør i høringsbrevet. Derudover

vurderer Dansk Energi, at det bør præciseres af hvordan område-

afgrænsningen skal foretages i projektforslag. Dette uddybes i næ-

ste afsnit.

Dansk Energi vurderer, at en følsomhedsanalyse ift. forskellige

idriftsættelsestidspunkter vil bidrage med relevant viden om hvor-

vidt det er samfundsøkonomisk mere fordelagtigt at etablere pro-

jektet på et andet tidspunkt. Dermed kan følsomhedsanalysen være

med til at sikre, at godkendelse af et nyt projekt gives på et mere

fuldt oplyst grundlag. Samtidig noterer Dansk Energi sig, at kommu-

nen dog fortsat kan godkende det, ansøgte idriftsættelsestidspunk-

tet uanset hvad alternative tidspunkter viser.

Fortsat behov for præcisering af rammer

Dansk Energi vurderer dog, at der fortsat er et behov for at få styrket

og præciseret rammerne omkring den samfundsøkonomiske ana-

lyse i bekendtgørelsen yderligere. Energistyrelsen bør stile mod at

der skabes mest mulig transparens om fremtidige projektforslag, så

risikoen for at fremtidige projekter ender i klageinstanser minimeres.

I udkastet fremgår det, ligesom i nuværende version af bekendtgø-

relsen, at den samfundsøkonomiske analyse skal laves i overens-

stemmelse med Energistyrelsens vejledning i samfundsøkonomi-

ske analyser på energiområdet. Dansk Energi bemærker, at denne

vejledning også skal opdateres som følge af den nye projektbe-

kendtgørelse. En opdatering af vejledningen synes imidlertid ikke at

være tilstrækkeligt. Det er nemlig væsentligt at der stilles nogle præ-

cise krav til indholdet af disse analyser. Krav som skal efterleves og

kan håndhæves.

Dansk Energi opfordrer derfor Energistyrelsen til, som minimum, i

bekendtgørelsesform at præcisere rammerne for den samfunds-

økonomiske analyse og naturligvis understøtte og uddyber disse i

en opdateret vejledning. Dette kunne ske ved i bekendtgørelsen at

stille krav om at den samfundsøkonomiske analyse, som minimum

skal indeholde:

•

Klar definition og metode til afgrænsningen af forsy-

ningsområde,

herunder hvilket geografisk område, som

skal medtages.

Klar definition af hvilke omkostninger som skal medta-

ges, herunder dokumentation.

F.eks. til evt. omkostninger

til forstærkning og udbygning af elnettet, herunder særligt el-

distributionsnettet. Her vurderer Dansk Energi, at det mest

hensigtsmæssigt og retvisende er at anvende de gældende

nettariffer for den relevante kundekategori i det pågældende

netområde til at vurdere netomkostninger ved fremtidigt el-

forbrug. Det er således afgørende, at det er tarifferne for det

pågældende netområde, der anvendes, og ikke et

•

gennemsnit for hele landet som hidtil. De gældende nettarif-

fer for den relevante kundekategori er samlet set det bedst

mulige udtryk for de langsigtede gennemsnitsomkostninger

for net-ydelsen fra eldistributionsnettet, idet omkostnings-

ægthed af tarifferne er et fundamentalt princip for netselsk-

abernes tarifering af netbrugerne. Dette sikrer også, at lokale

projekter ikke belastes med hverken højere eller lavere lang-

sigtede netomkostninger end det, der følger af såvel gene-

relle som lokale elnetudbygningsomkostninger. Med nets-

elskabernes indførelse af tidsdifferentierede tariffer er der

endvidere mulighed for at værdisætte evt. fleksibilitet leveret

fra det konkrete projekt via en forventet belastningsprofil fra

projektet. Samtidigt bør fjernvarmeselskaberne kontakte el-

netselskaberne ift. få overslag på tilslutningsomkostninger i

forbindelse med udarbejdelsen af projektforslag. I det om-

fang, det ikke er muligt at medtage i bekendtgørelsen, bør

dette uddybes i vejledningen. Indregningen af transmissions-

og systemtarif foreslås uændret.

•

Klare krav til dokumentation af afgørende beregnings-

forudsætninger, f.eks. forventet tilslutningsgrad og ha-

stighed.

Historisk har den forventede tilslutningsgrad været

genstand for stor uenighed mellem forskellige aktører og ledt

til langvarige klagesager. Derfor bør der stilles krav til doku-

mentationen for at undgå uenighed i fremtidige projektfor-

slag. I det omfang, det ikke er muligt at medtage i bekendt-

gørelsen, skal dette uddybes i vejledningen.

Præcisering af krav til positiv samfundsøkonomi.

Hvis

der tale om projekter med delområder, bør det præciseres at

hvert område skal give størst samf. økonomisk nettogevinst.

Klare krav til risikovurdering af projektet.

Der skal stilles

klare krav til metode og udarbejdelsen af projektets risikovur-

dering og følsomhedsanalyser. Derudover bør der stilles

krav om at der skal foretages multiple følsomhedsanalyser,

f.eks. Monte-Carlo, ikke blot partielle følsomheder.

Klare minimumskrav til præsentation af resultater fra

den samfundsøkonomiske analyse.

Der bør stilles mini-

mumskrav til hvilke resultater og følsomheder som skal præ-

senteres for kommunalbestyrelsen for at sikre transparens

på tværs af projekter og aktører.

•

Dansk Energi vurderer, at en øget detaljeringsgrad, alt andet lige,

vil være med til at sikre større transparens og dermed reducerer

muligheden for uenigheder på tværs af aktører, f.eks. mellem pro-

ducenter i sammenhængende net eller mellem blokvarmecentraler

og fjernvarmeselskaber.

Dansk Energi vil meget gerne bidrage til det efterfølgende arbejde

med præcisering af overstående i bekendtgørelse og vejledning til

samfundsøkonomiske analyser på energiområdet.

Moderniseret aftagepligt til fjernvarme

I udkastet moderniseres aftagepligten så kommunalbestyrelsen

fremover kan godkende blokvarmecentraler til at etablere egenpro-

duktion af varme på vedvarende energi, enten 1) hvis dette er mere

samfundsøkonomisk fordelagtigt end fjernvarme,

eller

2) hvis de

lokale fjernvarmeselskaber er enige i at aftagepligten kan ophæ-

velse. I nuværende projektbekendtgørelsen har kommunalbestyrel-

sen ikke mulighed for at dispensere for aftagepligten.

Principielt mener Dansk Energi at denne modernisering er yderst

hensigtsmæssig. Dels ift. den grønne omstilling giver det god me-

ning, at blokvarmecentrale får mulighed for at udnytte lokal over-

skudsvarme eller producere varme på vedvarende energikilder,

hvis dette er samfundsøkonomisk fordelagtigt. Samtidig giver det

rigtig god mening at styrke den lokale beslutningskraft og dialog, så

de enkelte områder kan fremme de lokale løsninger, som de har til

rådighed. Endelig skærper det effektiviseringspresset på fjernvar-

meselskaberne og det tilskynder varmeselskaberne til at tilbyde et

produkt, der ift. pris og kvalitet er attraktivt for de store kunder.

Dog bemærker Dansk Energi, at samspillet imellem mulighed 1 og

2 er noget uklart. Blokvarmecentraler er omfattet af Varmeforsy-

ningsloven. Derfor skal der ansøges om at få et projektforslag god-

kendt efter krav i projektbekendtgørelsen. Derfor syner mulighed 2,

altså at aftagepligten kan ophæves hvis fjernvarmeselskabet er

enige, ikke at være en reel mulighed, da blokvarmecentralen efter-

følgende skal have godkendt et projektforslag som skal være sam-

fundsøkonomisk mest fordelagtigt.

Ophævelse af aftagepligt til naturgas

I udkastet ophæves aftagepligten for blokvarmecentraler i naturgas-

områder. Dansk Energi vurderer dog, at det fortsat kan være en

barriere for konverteringen af blokvarmecentraler i naturgasfyrede

områder til f.eks. varmepumper, at projekterne skal gennem en

kommunal godkendelsesproces. Dette understøttes af Dansk Ener-

gis medlemmers erfaringer fra ordningen. Her viser det sig at der

var udfordringer med konverteringerne væk fra naturgas på grund

af den kommunale myndighedsproces. Dansk Energi noterer sig

desuden, at der i forbindelse med klimaaftalen er afsat støttemidler

til at udfase individuelle naturgasfyr til enten individuelle varmepum-

per eller fjernvarme. Formålet med dette er at sætte tempo på ud-

fasningen og reducere udgifterne for forbrugerne af omstillingen til

grøn varme. For at understøtte en hurtig udfasning af naturgas til

opvarmning, mener Dansk Energi, at virksomheder i naturgasom-

råder, som har egen forsyning skal undtages for kravet om

kommunal godkendelse af projektforslag eller skal leve op til en for-

simplet ansøgning.

Øvrigt

Det præciseres, at kommunen skal høre alle berørte parter, herun-

der berørte forsyningsvirksomheder og varmeproducenter i det

sammenhængende net. Dansk Energi vurderer at denne præcise-

ring er nødvendig for at sikre den nødvendige transparens omkring

kommende projektforslag. Dog kan der opstå praktiske udfordrin-

ger, når det gælder større sammenhængende net. Dette understre-

ger endnu engang behovet for en klar definition af områdeafgræs-

ningen. Dansk Energi vil gerne anmode om at blive høringspart på

kommende projektforslag.

Dansk Energi stiller sig naturligvis til rådighed for uddybning af over-

stående høringssvar og bidrager gerne til en efterfølgende opdate-

ring af vejledning.

Med venlig hilsen

Dansk Energi

DANSK ERHVERV

Børsen

1217 København K

www.danskerhverv.dk

[email protected]

T. + 45 3374 6000

Energistyrelsen

Journalnummer 2020-10897

Carsten Niebuhrs Gade 43

1577 København V

Den 30. oktober 2020

Dansk Erhvervs høringssvar over bekendtgørelse om godkendelse af projek-

ter for kollektive varmeforsyningsanlæg.

Indledning

Dansk Erhverv takker for muligheden for at komme med høringssvar til bekendtgørelse om god-

kendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg.

Generelle bemærkninger

Revisionen af bekendtgørelsen gennemfører dele af klimaaftalen for energi og industri mv. af 22.

juni 2020

–

særligt fokus på udnyttelse af overskudsvarme og ændringer af regler vedr. aftage-

pligt. Dansk Erhverv bakker op om, at fjernvarmesektoren er underlagt rammevilkår, der under-

støtter, at husholdninger og virksomheder har adgang til grøn fjernvarme til forbrugervenlige pri-

ser og at sektoren reguleres, så den er så omkostningseffektiv og rationel drevet som mulig.

På den baggrund foreslår vi en række regulatoriske ændringer af sektoren

–

herunder ændringer

af bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg.

Dansk Erhverv har noteret det store effektiviseringspotentiale i sektoren på mellem 800-1.500

mio. kr. som dokumenteret af forsyningssynet i april 2020. Derfor bør den nuværende regulering

reformeres og ændres. Der er behov for et effektiviseringspres som kan sikre konkurrencedygtige

priser, innovation og omstilling.

Det er afgørende at undgå en gentagelse af den manglende innovation og omstilling som fx har

kendetegnet andre forsyningsområder. På affaldsområdet har organiseringen og reguleringen for-

hindret en omstilling til mere genbrug og genanvendelse, og cementerede en fortsat afbrænding

og investeringer i dyr overkapacitet på affaldsforbrænding.

Governance

Dansk Erhverv foreslår en regulatorisk reform, hvor projektbekendtgørelsen er et element. Et

centralt element i fremtidens regulering, er governance modellen som bør opdateres. En opdate-

ring skal sikre, at sektoren drives professionelt, kompetent og rationelt til gavn for kunderne.

Dansk Erhverv foreslår, at governance modellen ændres, således en kommune ikke både kan være

ejer/investor og samtidig være den myndighed der godkender projekter, og dermed kan være

[email protected]

UBA/uba

Side 1/3

DANSK ERHVERV

market maker på varmemarkedet. Myndighedsopgaven på varmeområdet bør på de områder hvor

der er tale om helt eller delvist ejede forsyningsselskaber kommunalt løftes til et højere niveau fx

Energistyrelsen.

I alle selskaber er det afgørende at der sikre en kompetent og professionel drift og ledelse

–

både i

direktion og bestyrelse. I relation til de kommunalt ejede selskaber kunne den demokratisk kon-

trol og proces håndteres efter samme principper som det statslige delejerskab af Ørsted. I relation

til Ørsted foregår den politiske proces i de respektive Folketingsudvalg, og ikke ved at folketings-

politikere sidder i Ørsted bestyrelse. På samme måde kan det kommunale ejerskab af forsynings-

selskaber oplagt udelukkende håndteres i de relevante kommunale politiske udvalg

–

fx teknik-

og miljøudvalget, således der er en bred politisk forankring af ejerskabet.

Specifikke bemærkninger

Udnyttelse af dansk restbiomasse og dansk teknologi

Bekendtgørelsens §21 stk. 4 stiller et mindstekrav på 1.500 kr. til den brugerøkonomiske bespa-

relse ved nye biomasseprojekter, sammenlignet med næstbedste alternativ. Kravet var indført for

at begrænse den danske import af biomasse, men det har en række uhensigtsmæssige konsekven-

ser for økonomi, miljø, beskæftigelse og eksport.

Reglen forhindrer forsyningsselskaberne i at vælge den billigste varmeforsyningsmetode, idet var-

meforbrugerne går glip af en årlig besparelse på op til 1.499 kr. per husstand. Derved øges dan-

skernes gennemsnitlige udgifter til fjernvarme da der skal vælges dyrere produktionsformer.

Anvendelsen af lokal restbiomasse begrænses væsentligt når der ikke kan gives tilladelse til opfø-

relse af små decentrale biomasseværker. Meget lokal restbiomasse må derfor nedmuldes eller

komposteres (hvilket fordobler udledningen af drivhusgasser pga. dannelsen af metan) eller det

må transporteres til anlæg i andre geografiske områder, hvilket øger den tunge vejtransport som

igen påvirker klimaet, lokalmiljøet og trængslen på vejene.

Små biomasse anlæg produceres desuden af danske virksomheder som også eksporterer denne

teknologi.

Derfor anbefaler Dansk Erhverv at bekendtgørelsens §21 stk. 4 udgår så hurtigt som muligt.

I løbet af 2020 har man set udbredt implementering af nye eldrevne varmepumper som erstat-

ning for bl.a. decentrale biomasseanlæg. Med nedsættelsen af elafgifterne er der økonomisk inci-

tament til at denne udvikling fortsætter, selv hvis ovenstående regel bortskaffes. Derfor må det

forventes at fremtidige anlæg både vil omfatte eldrevne varmepumper og biomasseanlæg til ud-

nyttelse af lokal restbiomasse, hvilket vil være mere optimalt både økonomisk og klimamæssigt.

2/3

DANSK ERHVERV

Modernisering af aftagepligten til fjernvarme

Ændringer i reglerne om aftagepligt til fjernvarmen betyder, at kommunalbestyrelsen fremover

kan godkende projekter for blokvarmecentraler beliggende i fjernvarmeforsynede områder, hvis

blokvarmecentralen udnytter egen overskudsvarme eller producere egen varme ved anvendelse af

VE. Kommunalbestyrelsen kan beslutte at aftagepligten ikke finder anvendelse for blokvarmecen-

traler i et konkret fjernvarmenet.

VE-direktivets artikel 22 skal sikre, at medlemsstaterne skaber en befordrende ramme for at

fremme og lette udviklingen af VE-fællesskaber, og pålægger medlemsstaterne at sikre, at VE-fæl-

lesskaberne har ret til at producere, forbruge, lagre og sælge en vedvarende energi. For blokvar-

mecentraler kan reglerne i projektbekendtgørelsen om aftagepligt have indvirkning på de forbru-

gere til en blokvarmecentral, der ønsker at oprette et VE-fællesskab og herefter producere og for-

bruge vedvarende energi.

Dansk Erhverv støtter modernisering af aftagepligten. Vi mener, at dette vil give mulighed for at

tilbyde mere forbrugervenlige priser for grøn fjernvarme, og fremme udnyttelsen af overskuds-

varme. Det bør præciseres, at aftagepligten bør vige såfremt der er tale om intern udnyttelse af

overskudsvarme, således energioptimering på virksomheder i Danmark har forrang for produk-

tion og anvendelse af fjernvarme. I de tilfælde, hvor der er tale om en kommunal afgørelse, hvor

kommunen også helt eller delvist ejer det lokale fjernvarmeselskab, så bør evt. myndighedsbe-

handling af hensyn til good governance hæves til et højere niveau

–

fx Energistyrelsen. Kommu-

nen kan ikke både være ejer, driftsansvarlig og myndighed på samme område. Her bør rollerne

adskilles.

Med venlig hilsen,

Ulrich Bang

Klima- og Energichef

3/3

Energistyrelsen

Carsten Niebuhrs gade 43

1577 København V

Mail:

[email protected]

Fjernvarmens Hus

Merkurvej 7

DK-6000 Kolding

Tlf. +45 7630 8000

[email protected]

www.danskfjernvarme.dk

cvr dk 55 83 10 17

Dansk Fjernvarmes høringssvar til udkast til bekendtgø-

relse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsy-

ningsanlæg

Journalnummer 2020-10897

Dansk Fjernvarme har udarbejdet høringssvar til Energistyrelsens udkast til projektbe-

kendtgørelse.

Hovedproblemstilling

Udkastet har til formål at gennemføre følgende dele af klimaaftalen fra 22. juni 2020:

•

Ophævelse af brændselsbindingen til naturgas og kraftvarmekravet.

•

Justering af samfundsøkonomikravet, så fjernvarmeprojekter kan godkendes uden en

sammenligning med fossile alternativer.

•

Modernisering af aftagepligten for at muliggøre øget udnyttelse af overskudsvarme

og egen VE-produktion.

Herudover har Energistyrelsen tilføjet yderligere en ændring, som ikke følger af klimaafta-

len, og som der ikke er anført nærmere forklaring eller begrundelse for:

•

Nyt krav om, at den samfundsøkonomiske analyse skal inddrage konsekvenser for

hele det sammenhængende net, som anlægget leverer til.

Konklusion

Dansk Fjernvarme støtter helt op om alle de ændringer af projektbekendtgørelsen, som

er en direkte implementering af det, der fremgår af klimaaftalen.

Energistyrelsen har herudover i udkastet til bekendtgørelse tilføjet ændringer til projektbe-

kendtgørelsen, som ikke følger af klimaaftalen, og som i praksis vil besværliggøre den

grønne omstilling i fjernvarmeselskaberne, der er hovedformålet med klimaaftalen. Disse

forslag til ændringer bør erstattes af løsninger, som beskytter allerede foretagne investe-

ring uden samtidig at besværliggøre nye investeringer i grøn omstilling.

------------------

30/10 - 2020

Side 1/9

Dansk Fjernvarme har følgende kommentarer til de enkelte punkter i udkastet til bekendt-

gørelse:

Ophævelse af brændselsbindingen til naturgas og kraftvarmekravet

Både brændselsbindinger og kraftvarmekrav har ført højere omkostninger end nødven-

digt for fjernvarmeselskaberne, og de har derfor også betydet højere priser end nødven-

digt for fjernvarmeforbrugerne. Dansk Fjernvarme er derfor tilfreds med, at brændselsbin-

dingen til naturgas og kraftvarmekravet bliver ophævet.

Dansk Fjernvarme skal i den forbindelse opfordre til, at § 10 i udkastet slettes, da en be-

stemmelse om, at projekter kun kan godkendes, hvis kraftvarmeanlæg ikke er samfunds-

økonomisk mere fordelagtig, er overflødig. I værste fald ville en sådan bestemmelse

kunne anvendes til en indirekte videreførelse af kraftvarmekravet (gennem den admini-

strative indretning af de samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger) i strid med kli-

maaftalens klare beslutning om ophævelse af kraftvarmekravet.

Dansk Fjernvarme skal desuden opfordre til, at de resterende produktionsbindinger på

fjernvarmeområdet også ophæves, jf. herunder afsnit nedenfor om adgang til biogascerti-

fikater og 1.500 kr. reglen for biomasse.

Justering, så fjernvarmeprojekter ikke skal sammenlignes med fossile alternativer

Dansk Fjernvarme støtter op om klimaaftalens beslutninger om, at forbrugerbindinger til

naturgasnettet skal afskaffes, og at samfundsøkonomikravet skal justeres, så fjernvarme-

projekter kan godkendes uden en sammenligning med fossile alternativer.

I udkastet til bekendtgørelse lægger Energistyrelsen op til, en implementering heraf, hvor

det er kommunerne, der skal afgøre, om de vil se bort fra de fossile alternativer.

Dansk Fjernvarme skal her opfordre til, at formuleringen fra klimaaftalen implementeres

direkte, så der ved godkendelse af fjernvarmeprojekter ikke sammenlignes med fossile

alternativer.

Modernisering af aftagepligten

Det fremgår af klimaaftalen, at aftagepligten skal moderniseres for at muliggøre øget ud-

nyttelse overskudsvarme og egen VE-produktion. I regeringens oplæg til forhandlingerne

om klimaaftalen var der lagt op til en model for det, hvor myndighedskompetencen til at

dispensere fra aftagepligten blev lagt ud til kommunerne, og at dispensationer kun kunne

gives, såfremt der var enighed herom i det lokale fjernvarmeselskab.

Energistyrelsen lægger i udkastet op til en anderledes model, hvor blokvarmecentraler

kan investere i varmepumper (hvor elektriciteten pt. typisk er mindre grøn end fjernvar-

men), uden at det sker i enighed med fjernvarmeselskabet.

Styrelsens forslag til implementering kan derfor indebære en betydelig risiko for, at det lo-

kale fjernvarmeselskabs afsætningsgrundlag undermineres, hvilket kan føre til væsentlig

Side 2/9

stigninger i priserne for de tilbageværende forbrugere og derfor også i sidste ende til

strandede omkostninger.

Dansk Fjernvarme skal opfordre til, at den modernisering af aftagepligten, som fremgår af

klimaaftalen, implementeres på en måde, hvor det sikres ikke at kunne underminere

fjernvarmeselskabernes allerede foretagne investeringer og afsætningsgrundlaget til

dækning af omkostningerne hertil.

Denne opfordring ligger i øvrigt på linje med det, som klima-, energi- og forsyningsmini-

steren tilkendegav i et svar 29. juni 2020 (spørgsmål 404), hvor ministeren flere gange

fremhævede, at der ingen væsentlige påvirkning af ikke-afskrevne investeringer forventes

med klimaftalen.

Nyt krav om inddragelse af konsekvenser for sammenhængende net

Det fremgår af udkastet, at Energistyrelsen foreslår et nyt krav om, at den samfundsøko-

nomiske analyse skal inddrage konsekvenser for hele det sammenhængende net, som

anlægget leverer til.

Dette krav følger ikke af teksten i klimaaftalen, og det fremgår desuden ikke, hvad den

nærmere forklaring eller begrundelse for kravet er (i høringsbrevet er det nye krav forkla-

ret som en præcisering pga. usikkerhed ift. beregningen).

Dansk Fjernvarme antager, at formålet med det nye krav er at beskytte de investeringer,

som fjernvarmeselskaberne allerede har foretaget som følge af bl.a. de politiske krav om

kraftvarme og de politiske ønsker fra energiaftalen fra 2012 om omstilling til biomasse.

Dansk Fjernvarme er helt enig i, at der er behov for løsninger, som kan beskytte de inve-

steringer, som fjernvarmeselskaberne har foretaget i overensstemmelse med politiske

krav og som endnu ikke er fuldt afskrevne.

Den løsning på problemet, som der lægges op til i udkastet, er imidlertid problematisk af

en række forskellige grunde:

•

Beskyttelsen af allerede foretagne investeringer bør ikke ske ved at indføre tungt bu-

reaukrati, som gør det svært at foretage nye investeringer. Der er tværtimod behov

for fleksibilitet til at få indfaset ny produktionsteknologi til gradvis erstatning og omstil-

ling af den nuværende produktionskapacitet

–

mhp. at udvikle fremtidens energisy-

stem og den grønne omstilling iht. klimaaftalen.

Der lægges op til at indføre regler, der indebærer krav om meget komplicerede be-

regninger regnestykke, som de enkelte lokale fjernvarmeselskab i praksis ikke har

datagrundlag til eller mulighed for at udføre.

Side 3/9

•

•

Reglerne vil indebære en uforholdsmæssig lang og ressourcekrævende sagsbehand-

lingstid, når samtlige kommuner og producenter til nettet skal inddrages i en hørings-

proces. I hovedstadsområdet må det fx forventes i hvert enkelt projekt at skulle inde-

bære høring af op mod 70-80 parter.

Disse ekstrakrav mht. langvarig processer gælder fx også ift. konverteringsprojekter,

hvor myndighederne allerede har givet de private varmepumpeleverandører en yder-

ligere tidsmæssig konkurrencefordel ved at påbegynde udbetalingen af tilskud til op-

sætning af varmepumper. Det sætter fjernvarmen i en urimelig konkurrencesituation,

som kan forventes at indebære en væsentlig dyrere omstilling af naturgasområder

end nødvendigt.

Reglerne vil desuden forhindre, at der løbende kan tilsluttes nye overskudsvarmele-

verandør til sammenhængende net, hvis eksisterende anlæg kan dække varmebeho-

vet.

Regler vil også betyde en videreførelse af kraftvarmekravets virkning om, at fjernvar-

meforbrugerne i praksis betaler en andel af de omkostninger, som elforbrugerne

burde betale for samproduktionen af el og varme (krydssubsidiering). Kombinationen

af forskellige politiske beslutninger og myndighedskrav har sat fjernvarmeselska-

berne i en situation, hvor de er tvunget til foretage krydssubsidiering i strid med reg-

lerne. Vi skal igen opfordre Energistyrelsen til at finde en fremadrettet løsning på

dette problem.

Side 4/9

•

Dansk Fjernvarme skal derfor opfordre til, at der findes en anden løsning på problemstil-

lingen om at beskytte de investeringer, som fjernvarmeselskaberne har foretaget i over-

ensstemmelse med politiske krav og som endnu ikke er fuldt afskrevne.

Såfremt denne opfordring ikke imødekommes, bør det som minimum sikres, at selskaber

tilknyttet sammenhængende net ikke i praksis forhindres i at gennemføre de investeringer

i grøn omstilling i fjernvarmeselskaberne, som er hovedformålet med klimaaftalen. I givet

fald kan følgende modeller overvejes:

•

Kravet om at inddrage konsekvenser for hele det sammenhængende net bør kun

gælde for investeringer i nye anlæg, der har en kapacitet på over 10 MW. En sådan

regel vil skabe mulighed for en gradvis indførelse af ny overskudsvarme og VE-an-

læg til erstatning af eksisterende spids- og reservelastkapacitet og til en gradvis ud-

fasning af de store biomasse-kraftvarmeanlæg.

Et anden mulighed kunne være en form for klippekortsmodel, som vil gøre det muligt

at investere i samlede pakker af en given teknologi til gradvis erstatning af eksiste-

rende anlæg i sammenhængende net. Det kunne fx ske ved at udarbejde et projekt-

forslag, der viser positiv samfundsøkonomi for 200 MW varmepumpekapacitet i ho-

vedstadsområdet. De 200 MW varmepumpekapacitet kan efterfølgende over fx en

femårig periode anvendes af de enkelte distributionsselskaber til at installere lokale

•

varmepumpeløsninger, indtil kapaciteten er nået. Det vil gøre det meget nemmere at

gennemføre elektrificeringer i sammenhængende net, hvis det ikke er hver enkelt in-

vestering i en varmepumpe, der skal igennem en lang og administrativ meget tung

høringsproces meget komplicerede samfundsøkonomiske beregninger.

•

Det bør desuden være muligt at installere yderligere produktionskapacitet i distributi-

onsnettene i større sammenhængende net, uden at der skal regnes samfundsøko-

nomi på hele nettet, når kapaciteten skal bruges til et udvidelsesprojekt. Den eksiste-

rende kraftvarmekapacitet i de større sammenhængende net bruges i dag til at

dække det eksisterende varmebehov. Når et distributionsselskab har et udvidelses-

projekt (f.eks. et konverteringsprojekt), skaber det behov for en yderligere produkti-

onskapacitet, som ikke er dækket af de eksisterende kraftvarmeanlæg. Derfor bør det

være muligt at etablere produktionsanlæg til at dække det udvidede varmebehov i di-

stributionsnettet, uden at der skal beregnes samfundsøkonomi for hele nettet.

Side 5/9

Andre bemærkninger

Dansk Fjernvarme har desuden følgende bemærkninger til forskellige delementer i ud-

kast til projektbekendtgørelse.

Ophævelse af aftagepligt til naturgas

Det er Dansk Fjernvarmes vurdering, at det vil være betydelige nemmere og billigere at få

gennemført den grønne omstilling af naturgasopvarmede boliger, hvis fjernvarmeselska-

berne spiller en stor rolle i det. Ift. ændringen af bekendtgørelsen mht. aftagepligten for

blokvarmecentraler i naturgasområder skal vi derfor opfordre til , at der i reglerne sikres

mulighed for bevare aftagepligten for blokvarmecentraler i områder, hvor der sker eller

skal ske konvertering til fjernvarme. Såfremt dette hensyn ikke ønskes imødekommet, bør

det som minimum sikres, at omstillingen af blokvarmecentraler væk fra naturgas til andre

opvarmningsformer sker iht. Reglerne om projektgodkendelse, sådan som det er fore-

slået i § 16.

Formålet med godkendelse af projekter på fjernvarmeområdet

Reglerne om godkendelse af projekter/investeringer blev i sin tid etableret mhp. at be-

skytte afsætningen af naturgas. Med vedtagelsen af klimaaftalen er dette hensyn ikke

længere tilstede.

Der findes ikke tilsvarende regler med krav om godkendelse af investeringer på andre

forsyningsområder. Da reglerne indebærer, at selskaberne skal investere i de samfunds-

økonomiske, selskabsøkonomiske og brugerøkonomiske billigste løsninger, har de derfor

nu især den virkning, at de er med til at sikre, at der investeres i omkostningseffektive løs-

ninger.

Klimaaftalen fastlægger i den forbindelse også, at regeringen inden årets udgang skal

fremlægge modeller for en fremtidssikret økonomisk regulering af fjernvarmeselskaberne,

som bl.a. skal understøtte omstilling af selskaberne, indfrielse af klimamål og omkost-

ningseffektivitet.

Hvis de politiske forhandlinger herom ender med, at der indføres nye regler om effektivi-

tet, bør det samtidig overvejes at ophæve projektbekendtgørelsens regler ift. effektivitet,

så unødvendig dobbeltregulering og unødvendige administrative byrder undgås.

Dansk Fjernvarme opfordrer derfor til, at regler mht. effektivitet i projektbekendtgørelsen

sammentænkes med regler om effektivitet i en kommende regulering af fjernvarmesel-

skaberne, for at undgå dobbeltregulering og unødvendige administrative byrder.

Styrkelse af kommunale planlægning

Når selskaberne skal foretage investeringer for at indfri klimamål, er det helt afgørende,

at de har sikkerhed for at kunne få investeringerne finansieret. Det gælder både for inve-

steringer i CO2-neutral varmeproduktion og investeringer i at konvertere naturgasopvar-

mede boligområder til fjernvarme.

Der vil være betydelige nemmere og billigere at få gennemført den grønne omstilling af

naturgasopvarmede boliger, hvis fjernvarmeselskaberne spiller en stor rolle i det. Hvis det

skal ske, er der brug for regler, der kan understøtte, at tilstrækkeligt store andele af de

naturgasopvarmede boliger i det enkelte område omstilles til fjernvarme. Hvis en betyde-

lig andel af boligerne i et område først er omstillet til individuelle varmepumper, vil der så-

ledes ikke længere være økonomi i at omstille de resterende boliger til fjernvarme.

For at leve op til det politiske ønsker om, at fjernvarmeselskaberne skal spille en stor rolle

i omstillingen af de naturgasopvarmede boligområder, skal kommunernes planlægnings-

værktøjer i projektbekendtgørelse styrkes. Det kan fx ske ved, at kommunerne får til op-

gave at sikre, at der vælges den opvarmningsløsning, der er bedst egnet i hvert enkelt lo-

kalområde. En model herfor kunne være, at kommuner skal bestemme, om der generelt

skal være kollektiv eller individuel opvarmning i hvert enkelt lokalområde. I en sådan mo-

del bør der være muligheder for dispensationer, når der i konkrete tilfælde er fordele for

den enkelte og for helheden ved at dispensere fra den kommunalt besluttede opvarm-

ningsform.

Dansk Fjernvarme opfordrer på denne baggrund til, at reglerne for kommunal planlæg-

ning i projektbekendtgørelsen styrkes mhp. at gøre det betydelige nemmere og billigere

at få gennemført den grønne omstilling af naturgasopvarmede boliger.

Justering af beregningsforudsætningerne

Projektbekendtgørelsens beregningsforudsætninger bør afspejle og understøtte, at fjern-

varmeselskaberne i løbet af de kommende år skal foretage en række investeringer for at

gennemføre en grøn omstilling i overensstemmelse med klimaaftalen.

De nuværende beregningsforudsætninger fastsættes af Energistyrelsen i samarbejde

med Finansministeriet. Fx er kalkulationsrenten fastsat ift. generel anvendelse i offentlige

Side 6/9

investeringer og ikke specifikt ift. investeringer i vedvarende energi, der typisk indebærer

høje investeringer og lave driftsomkostninger. En lavere kalkulationsrente vil derfor være

fremmende for investeringer i vedvarende energi, sådan som der er politiske ønsker om.

Et andet problem ift. beregningerne er, at data for varmepumper i Energistyrelsens tekno-

logikataloger generelt er for optimistiske og derfor bør justeres, så de bedre svarer til vir-

keligheden. Det gælder især for de mindre luft-til-vand varmepumper, mens erfaringerne

med større varmepumper fortsat er begrænsede. Der bør arbejdes på at tilvejebringe et

mere retvisende datagrundlag, som afspejler teknologiernes faktiske omkostninger samt

effektivitet, så varmepumper ikke vælges til på et forkert grundlag. I den forbindelse

kunne der også stilles krav om, at plads- og støjforhold for varmepumper på bygningsni-

veau skal prissættes og indregnes i den samfundsøkonomiske analyse.

Dansk Fjernvarme skal derfor opfordre til, at beregningsforudsætningerne, herunder for-

udsætningerne mht. CO2-omkostninger, kalkulationsrente og data for varmepumper, ind-

rettes til at afspejle virkeligheden i fjernvarmesektoren og til at understøtte klimamålene.

Forsyningspligt

Det fremgår af udkastet til § 8, at en ret til at forsyne et område som følge af en godken-

delse af et projekt medfører forsyningspligt til området.

Efter Dansk Fjernvarmes opfattelse bør der alene være forsyningspligt ift. de forbrugere,

som er omfattet af tilslutnings- eller aftagepligt ift. fjernvarme. Det vil fx ikke være rimeligt

at pålægge fjernvarmeselskabet forsyningspligt ift. forbrugere, som aktivt har valgt andre

løsninger end fjernvarme ifm. fx konverteringsprojekter eller lignende.

Dansk fjernvarme skal derfor opfordre til, at § 8 justeres, så der alene er forsyningspligt

ift. forbrugere, som er omfattet af tilslutningspligt eller aftagepligt.

Adgang til biogascertifikater

Fjernvarmeselskaberne er i gang med en omstillingsproces væk fra fossile brændsler til

vedvarende energikilder. Fjernvarmeproduktionen er opdelt i grundlast, mellemlast og

spidslast. Den nuværende omstilling fokuserer primært på grundlast og mellemlast. Kli-

maftalen lægger op til, at der skal være en analyse af konsekvenserne ved at forbyde

fossile brændsler i fjernvarmeproduktionen. Dette vil betyde, at der vil blive meget be-

grænsede muligheder for spidslastproduktionen, da den i dag primært er baseret på olie

eller naturgas.

Samtidig betyder indførelse af store varmepumper i produktionsanlæggene, at der bliver

et udvidet behov for spidslastproduktion, da varmpumperne ikke kan hæve temperaturen

op til de høje temperaturer, som der typisk er behov for i de større byer.

Ved et forbud mod fossile brændsler i hele fjernvarmeproduktionen vil det kun være mu-

ligt at producere spidslastproduktion på biomasse. Elkedler kan i nogle tilfælde udgøre en

Side 7/9

spidslastproduktion, men dette vil være begrænset af udviklingen i elpriserne, når der er

behov for spidslastproduktionen.

Der er derfor et væsentligt behov for, at biogas kan indgå i spidslastproduktionen. Adgan-

gen til biogas er dog begrænset af, at biogassen stadig kun udgør en begrænset andel ift.

naturgassen. Naturgasselskabet udbyder derfor biogascertifikater til de, der ønsker bevis

på, at deres gasforbrug er baseret på biogas. Imidlertid forhindrer varmeforsyningsloven

fjernvarmeselskaberne i at købe biogascertifikater, da de ikke anses som en nødvendig

omkostning. Dette har Forsyningstilsynet fastslået i en konkret afgørelse.

Dansk Fjernvarme opfordrer derfor til, at det iht. varmeforsyningsloven bliver muligt for

fjernvarmeselskaberne at købe biogascertifikater for at sikre en grøn omstilling af selska-

bernes spidslastproduktion.

Den helt samme problemstilling gælder i øvrigt også ift. certifikater til grøn elektricitet.

1.500 kr. reglen bremser gode biomasseløsninger

Projektbekendtgørelsen indeholder i dag en regel om, at der skal være en selskabsøko-

nomisk fordel mellem store varmepumper og biomassekedler, for at et selskab kan inve-

stere i en biomassekedel. Denne begrænsning forsætter ind i 2021, og der er lagt op til,

at den skal revideres efter 2021.

Efter Dansk Fjernvarmes opfattelse er reglen allerede i dag overflødig, da store varme-

pumper altid vil være selskabernes første valg pga. selskabsøkonomien. Reglen står der-

imod i vejen for nogle fornuftige projekter med afbrænding af have- og parkaffald samt

halm, som kunne udnyttes til varme i biomassekedler.

Dansk Fjernvarme skal derfor opfordre til, at reglen afskaffes med virkning fra 1/1-2021.

Følsomhedsanalyse

Udkastet til bekendtgørelse fastsætter, at der ved den samfundsøkonomiske analyse skal

foretages en følsomhedsanalyse af den samfundsøkonomiske værdi af idriftsættelses-

tidspunktet for at afdække rentabiliteten af at igangsætte projektet med det samme eller

udsætte det. Det er uklart, hvad denne følsomhedsanalyse skal bruges til, da kommunen

fortsat kan godkende det ansøgte idriftsættelsestidspunkt uanset om et alternativt idrift-

sættelsestidspunkt beregnes til mere samfundsøkonomisk fordelagtigt.

Dansk Fjernvarme opfordrer derfor til, at denne nye regel slettes.

------------------

Dansk Fjernvarme takker for muligheden for at kommentere på forslaget.

Side 8/9

Med venlig hilsen

Side 9/9

Anders Jespersen

–

Økonomisk Konsulent

Dansk Fjernvarme

[email protected]

Tlf: +45 5153 8886

30. oktober 2020

LOBA

DI-2020-20360

Deres sagsnr.: 2020-10897

Til Energistyrelsen

Carsten Niebuhrs Gade 43

1577 København V

Sendt pr. mail til

[email protected]

(cc)

[email protected]

(cc)

DI’s høringssvar vedr. udkast til ny projektbekendtgørelse

DI takker for muligheden for at kommentere på udkast til ny bekendtgørelse om

godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg.

DI noterer sig, at udkastet implementerer dele af klimaaftale for energi og industri mv fra

juni – en aftale som DI bakker op om.

Herunder støtter DI ophævelsen af brændselsbinding til naturgas samt ophævelsen af

kraftvarmekravet også for de store centrale anlæg, der muliggør varmeproduktion uden

samtidig elproduktion, og dermed åbner op for varmepumper, geotermi mm.

DI støtter dertil justeringerne af samfundsøkonomikravet – både i relation til, at fossile

brændsler ikke kan anses for relevante alternativ scenarier og i relation til, at den

samfundsøkonomiske analyse skal inddrage konsekvenser for hele det sammenhængende

net. Dette er vigtige redskaber for at sikre en CO2-neutral forsyning i 2030.

Endelig støtter DI også modernisering af aftagepligten til fjernvarme, så anvendelse af

bl.a. overskudsvarme i blokvarmecentraler muliggøres. DI er dog lidt bekymrede for

mulige interessekonflikter, da fritagelsen fra aftagepligt skal besluttes af kommunerne, og

samtidig kræver enighed med den kollektive fjernvarmeforsyning, som ofte er kommunalt

ejet.

DI har ikke yderligere bemærkninger.

Med venlig hilsen

Louise Bank

Seniorchefkonsulent

*SAG*

Energistyrelsen

Carsten Niebuhrs Gade 43

1577 København V

(fremsendt elektronisk til

[email protected]

med kopi til

[email protected]

[email protected])

Høringssvar vedrørende udkast til bekendtgørelse om

godkendelse af projekter for kollektive

varmeforsyningsanlæg (ENS Id nr.: 2215618)

Frederiksberg Forsyning ønsker hermed at afgive høringssvar vedrørende

udkast til bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive

varmeforsyningsanlæg (projektbekendtgørelsen), som er sendt i høring den

02. oktober 2020 med høringsfrist den 30. oktober 2020.

Indledningsvist vil vi påpege, at projektbekendtgørelsen

–

både den

gældende og udkastet til den nye

–

er et relativt langt og kompliceret juridisk

dokument. Det ville derfor have lettet vores gennemgang og kommentering,

såfremt Energistyrelsen i høringsmaterialet havde inkluderet et dokument, der

paragraf for paragraf havde sammenlignet de to versioner.

Overordnet finder vi det godt, at der i udkastet til den nye

projektbekendtgørelse lægges op til, at kraftvarmekravet i de centrale

områder ophæves. Kraftvarmekravet gav god mening i en tid, hvor de

centrale, fossilt fyrede kraftvarmeværker stod for hovedparten af

elforsyningen. På daværende tidspunkt havde kraftvarmen en stor fordel mht.

energieffektivitet og var dermed medvirkende til at reducere brugen af fossile

brændsler og udledningen af drivhusgasser. I takt med vindmøllernes indtog i

elproduktionen og fremkomsten af en lang række nye VE-baserede

varmeproduktionsteknologier er tiden dog for længst løbet fra

kraftvarmekravet. I dag er der enighed om, at fjernvarmen fremover i højere

grad skal produceres ved hjælp af el, mens samproduktion af el og fjernvarme

ikke leverer den krævede fleksibilitet.

Neden for vil vi fremkomme med en række overordnede betragtninger

omkring nogle af hovedelementerne i udkastet til den nye

projektbekendtgørelse. Efterfølgende vil vi komme med en række mere

tekstnære bemærkninger.

Samfundsøkonomi, referencescenarier og følsomhedsberegninger

Der lægges med udkastet til den nye projektbekendtgørelse op til at give

fjernvarmedistributionsselskaber mulighed for at etablere ny varmeproduktion

i de centrale områder, såfremt det er samfundsøkonomisk mere fordelagtigt

end anvendelse af de eksisterende anlæg, herunder kraftvarmeanlæg.

Det er i udgangspunktet også i fjernvarmeselskabernes interesse, at

grundlaget for de allerede foretagne investeringer ikke udhules, og at der ikke

overinvesteres i produktionskapacitet, da dette typisk vil føre til højere

Dato

30. oktober 2020

Kontaktperson

Søren Berg Lorenzen

Direkte nr.

+4538185308

Mobil nr.

+4530766308

E-mail

[email protected]

Frederiksberg Forsyning A/S

Stæhr Johansens Vej 38

2000 Frederiksberg

Tlf.nr 38 18 50 00

[email protected]

www.frb-forsyning.dk

CVR-nr. 28500769

- en virksomhed i

Frederiksberg Kommune

fjernvarmepriser og dermed udhule fjernvarmens konkurrenceevne i forhold til

individuel opvarmning.

Samtidig er det dog også i fjernvarmeselskabernes interesse, at der gives de

nødvendige muligheder for at introducere ny teknologi, som på længere sigte

vil give en mere bæredygtig og fleksibel fjernvarmeproduktion samt lavere

forbrugerpriser.

I modsætning til tidligere omstillinger af produktionsapparatet, hvor en stor

biomassefyret kraftvarmeblok afløste en anden stor kulfyret kraftvarmeblok,

vil fremtidige omstillinger ske ved, at store kraftvarmeblokke skal afløses af en

lang række små og mellemstore produktionsenheder baseret på helt andre

teknologier: varmepumper, overskudsvarme, geotermi, solvarme, osv.

Det er ikke realistisk, at en kraftvarmeblok på flere hundrede MW

varme

på

ganske kort tid erstattes af mange små enheder, hver på relativt få MW

varme

Disse enheder er af logistiske og praktiske hensyn nødt til at blive bygget og

idriftsat over en årrække op til slutdatoen for den store kraftvarmeblok.

Samtidig vil visse af disse nye fjernvarmeproduktionsenheder være baseret

på overskudsvarme fra datacentre, vandværker og rensningsanlæg,

fjernkøleanlæg, osv. Her vil det være nødvendigt for det enkelte

fjernvarmeselskab at kunne gå med i fælles projekter og etablere de

nødvendige faciliteter for udnyttelse af overskudsvarme, når mulighederne

byder sig. Ellers vil datacentret, vandværket og fjernkøleanlægget typisk være

nødt til at investere i alternative tiltag, som vil udelukke fremtidige muligheder

for at udnytte overskudsvarmen.

Der er altså tale om en balancegang, hvor der på en og samme tid skal tages

hensyn til de allerede foretagne investeringer samtidig med, at der gives

mulighed for at introducere fremtidens produktionsanlæg. Vi er bekymrede

for, at udkastet til den nye projektbekendtgørelse ikke har fundet den rette

balance, men derimod vægter beskyttelsen af eksisterende kraftvarmeanlæg

over mulighederne for at kunne foretage den ønskede elektrificering af

fjernvarmen. Alt i alt kan kravene til de samfundsøkonomiske beregninger

komme til at fungere som en de facto fortsættelse af kraftvarmekravet.

Endvidere undrer vi os over, at der med udkastet til den nye

projektbekendtgørelse stilles krav om, at der i den samfundsøkonomiske

analyse også skal regnes på følsomheden i forhold til

idriftsættelsestidspunktet. Selvom varmeplanmyndigheden ikke behøver at

tage hensyn til denne følsomhedsanalyse i sin godkendelse, giver det igen

indtryk af, at formålet er at beskytte de eksisterende kraftvarmeværker

gennem en tilskyndelse til at udskyde idriftsættelsestidspunktet for det nye

produktionsanlæg.

På baggrund af ovenstående foreslår vi, at fjernvarmeproduktionsanlæg med

en installeret effekt på op til og med 10 MW

varme

undtages fra kravet om at

skulle sammenlignes med kraftvarmeværker (nye såvel som eksisterende) i

den samfundsøkonomiske analyse, samt fra kravet om, at der skal regnes på

samfundsøkonomiens følsomhed i forhold til idriftsættelsestidspunktet.

Side 2

Samfundsøkonomiske beregninger i større sammenhængende

fjernvarmeområder

I udkastet til den nye projektbekendtgørelse anføres det, at den

samfundsøkonomiske analyse skal inddrage konsekvenser for hele det

sammenhængende net, som anlægget leverer varme til, ligesom der lægges

op til, at alle berørte parter i det sammenhængende net skal høres forud for

varmeplanmyndighedens godkendelse.

Det første vil udgøre en væsentlig barriere i store sammenkoblede

fjernvarmesystemer som på Østsjælland, hvor fjernvarmenettene direkte og

indirekte er forbundne fra Køge i syd til Hornbæk i nord og fra Svogerslev i

vest til Nordhavn i øst. Systemet dækker en lang række kommuner,

fjernvarmeselskaber og uafhængige produktionsselskaber, hvoraf nogle

(affaldsforbrændingsselskaberne) sågar er ejet af kommuner uden for det

sammenhængende fjernvarmesystem. Det samlede varmebehov i dette

system udgør en betydelig del (måske op mod 30-40 %) af al den fjernvarme,

som leveres i Danmark. Samtidig er den samlede eksisterende

produktionskapacitet på flere tusinde MW

varme

. Der er altså tale om et utroligt

komplekst system, opbygget over mange årtier.

Hvis et lokalt fjernvarmeselskab ønsker at etablere et mindre

produktionsanlæg såsom en varmepumpe med en effekt på få MW

varme

, giver

det ingen mening at skulle regne på effekterne i et system med flere tusinde

varme

. Hvorledes en ny varmepumpe på få MW

varme

meningsfuldt skal

sammenlignes med en eller flere eksisterende kraftvarmeværker på mange

hundrede MW

varme

over en periode, som rækker ud over kraftvarmeværkernes

levetid, er på ingen måder klart.

Det må endvidere antages, at sammenligningen med de eksisterende

kraftvarmeværker i tråd med den hidtidige praksis ikke er relevant, såfremt

der er tale om, at det nye produktionsanlæg skal dække et nyt

fjernvarmebehov, som er opstået gennem tilslutning af nye forbrugere. Igen

vil det dog i praksis ikke være muligt for det enkelte fjernvarmeselskab at

holde overblik over udbygningsplanerne i resten af det sammenhængende

fjernvarmesystem, da disse udbygninger kan finde sted i kommuner, som

geografisk ligger langt fra fjernvarmeselskabet.

Som det fremgår af ovenstående, medfører kravet om inddragelse af

konsekvenser for hele det sammenhængende net, at de

samfundsøkonomiske beregninger bliver uhyre komplekse og ikke vil kunne

udføres af det lokale fjernvarmeselskab selv. Faktisk vil det kun være ganske

få konsulenthuse og måske et enkelt fjernvarmeselskab, der har det

nødvendige analyseapparat til rådighed. Udarbejdelsen af de meget

omfattende og detaljerede samfundsøkonomiske beregninger vil således

skulle indkøbes på et meget begrænset marked, hvilket vil føre til urimeligt

høje udgifter til udarbejdelsen af et projektforslag

–

udgifter der ikke står mål

med omfanget af et mindre varmepumpeprojektet.

Tilsvarende vil kravet om høring af alle berørte parter i det

sammenhængende fjernvarmesystem føre til en meget tidskrævende og

omkostningsfuld proces, ikke bare for fjernvarmeselskabet men også for

høringsparterne. Medregnes alle parter, som direkte eller indirekte berøres af

etableringen af et mindre varmepumpeanlæg på få MW

varme

, vil der i værste

fald være tale om op imod 70-80 høringsparter, hvoraf langt hovedparten

sandsynligvis kun vil blive berørt i meget ringe grad.

Side 3

Igen foreslår vi på baggrund af ovenstående, at fjernvarmeproduktionsanlæg

med en installeret effekt på op til og med 10 MW

varme

undtages fra kravet om,

at de samfundsøkonomiske beregninger skal belyse alle konsekvenser for

hele det sammenhængende system, samt fra kravet om, at alle direkte eller

indirekte berørte parter i det sammenhængende system skal høres.

Det fremgår i øvrigt, at Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering

(OBR) har vurderet, at udkastet til den nye projektbekendtgørelse medfører

administrative konsekvenser for erhvervslivet, som vurderes at være under 4

mio. kr. Grundlaget for denne vurdering bør fremlægges, da vi har en klar

fornemmelse af, at der vil være tale om betydeligt større omkostninger med

tanke på antallet af projekter, som må forventes i de kommende år.

Blokvarmecentraler

Udkastet til den nye projektbekendtgørelse lægger op til, at

kommunalbestyrelsen fremover kan godkende projekter for

blokvarmecentraler beliggende i fjernvarmeforsynede områder, hvis

blokvarmecentralen udnytter egen overskudsvarme eller producerer egen

varme ved anvendelse af vedvarende energikilder, herunder eldrevne

varmepumper. Det er dog stadig en forudsætning, at dette er

samfundsøkonomisk mere fordelagtigt end forsyning med fjernvarme.

Det står dog ikke klart, om dette alene fjerner aftagepligten, så

blokvarmecentralen stadig vil være forpligtet til at være tilsluttet til

fjernvarmenettet. Dette vil i vores øjne være en fordel, både i forhold til

blokvarmecentralens forsyningssikkerhed samt i forhold til mulighederne for at

afsætte overskydende varmeproduktion til de omkringliggende

fjernvarmeforbrugere via fjernvarmenettet. Derved gives der mulighed for

effektiv udnyttelse af lokale overskudsvarmekilder og VE-ressourcer, uden at

der bliver tale om suboptimering på matrikelniveau.

Øvrige overordnede punkter

Af høringsbrevet fremgår det at:

”…

Bekendtgørelsens bestemmelser om brændselsvalg angiver

fremover, at kommunalbestyrelsen som udgangspunkt kan

godkende alle energiformer og brændsler ved etablering af

varmeproduktionsanlæg i fjernvarmeområder, dog kan der kun

godkendes biomasse, biogas, lossepladsgas og anden

forgasset biomasse, samt affald i net, der ikke forsynes med

naturgasbaseret kraftvarme eller varme…”

Skal denne sætning forstås således, at f.eks. varmepumper, geotermi og

solvarme ikke vil kunne godkendes i net, der ikke forsynes med

naturgasbaseret kraftvarme?

Udkastet til den nye projektbekendtgørelse fastsætter desuden, at kommunen

kan bestemme, at anlæg, der anvender fossile brændsler som

hovedbrændsel, ikke anses som relevante scenarier til brug for de

samfundsøkonomiske analyser. Vi foreslår, at dette ændres, så

varmeplanmyndigheden ikke længere har mulighed for at godkende projekter

baseret på fossile brændsler.

Side 4

Energistyrelsen

Carsten Niebuhrs Gade 43

1577 København V

16. oktober 2020

J.nr. 2020-10897 Høringssvar vedr. udkast til bekendtgørelse om godkendelse af projekter for

kollektive varmeforsyningsanlæg

Geotermisk Operatørselskab A/S (Geoop) har med tilfredshed noteret, at det nu er muligt at

etablere varmeproducerende anlæg, f.eks. med geotermi, hvor det er mere samfundsøkonomisk

fordelagtigt end kraftvarmeanlæg.

Det vil være en fordel for de store forsyningsområder, at der ikke skal ansøges om dispensation

fra kraftvarmekravet. En lempelse af kraftvarmekravet er dog ikke tilstrækkeligt til, at geotermi

bliver førstevalget.

Geotermi skal stadig konkurrerere med afgiftsfri biomasse.

Projektbekendtgørelsen ophæver endvidere brændselsbindingen til naturgas. Det vil gøre det

muligt at etablere en biomassekedel, hvis den er samfundsøkonomisk mest fordelagtig. Geoop

foreslår i den forbindelse, at der differentieres mellem bæredygtig og ikke-bæredygtig biomasse,

og der bør indgå en definition af, hvad der er bæredygtig biomasse.

Biomasse er en overgangsteknologi. Det er derfor vigtigt, at det kun er muligt at etablere

biomassekedler med bæredygtig biomasse og kun hvis det ikke er muligt at benytte andre grønne

teknologier.

Geoop ser gerne, at man i forbindelse med den nye projektbekendtgørelse undersøger, om det

er muligt yderligere at understøtte indførelsen af nye grønne teknologier på varmeområdet,

herunder geotermi. Kapacitetsomkostningerne og risikoen er høj. Hvis man ønsker at fremme

grønne teknologier på varmeområdet, bør man se på yderligere undtagelser fra de

samfundsøkonomiske krav.

Geoop står gerne til rådighed for en drøftelse af vore synspunkter.

Med venlig hilsen

Lars Andersen

CEO

Geoop A/S | c/o E.ON Danmark A/S, Dirch Passers Allé 76, 2000 Frederiksberg

Tlf. +45 3810 0919 |

[email protected]

Energistyrelsen

Carsten Niebuhrs Gade 43

1577 København V

Att.: Lotte Bjerggaard Jensen og Anne Christine Matzon

Pr. e-mail:

[email protected];

cc:

[email protected]; [email protected]

30. oktober 2020

Høring over udkast til bekendtgørelse om godkendelse af projekter for

kollektive varmeforsyningsanlæg

–

j.nr.: 2020-10897

Tak for muligheden for at kommentere udkastet.

Vi har ingen kommentarer af regnskabs- eller revisionsmæssig karakter.

FSR

–

danske revisorer

Kronprinsessegade 8

DK - 1306 København K

Telefon +45 3393 9191

[email protected]

www.fsr.dk

CVR. 55 09 72 16

Danske Bank

Reg. 9541

Konto nr. 2500102295

Med venlig hilsen

Jeanette Staal

formand for FSR

–

danske revisorers

Forsyningsarbejdsgruppe

Alexander Munkholm Bruun

student

Energistyrelsen

Carsten Niebuhrs Gade 43

1577 København V

Journalnummer 2020-10897

Plan-Fjernvarme Bygas & Kraftvarme

Direkte tlf.

+45 2795 4406

E-mail

[email protected]

kunde nr.

Journal nr.

Indtast journal nr.

Dato

30.10.2020

Kunde nr.

Indtast

Høringssvar vedr. udkast til bekendtgørelse om godkendelse af

projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg

HOFOR takker for muligheden for at kommentere på udkast til bekendtgørelse om god-

kendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg (Projektbekendtgørelsen).

Ophævelse af kraftvarmekravet og brændselsbindingen til naturgas

Kraftvarmekravet

Udkastet til ny bekendtgørelse indeholder en ophævelse af det ubetingede kraftvarme-

krav i de centrale områder, således at kraftvarme, ligesom det er tilfældet i de decen-

trale områder, betinges af, at det er det samfundsøkonomisk mest fordelagtige.

Af § 10 fremgår det således:

”Kommunalbestyrelsen

kan kun godkende projekter for varmeproduktionsanlæg, som

ikke er spids- og reservelast, med en varmekapacitet over 1 MW, hvis de samfundsøko-

nomiske analyser, jf. § 18, stk. 1, nr. 9 og 10, for projektforslaget viser, at et kraftvarme-

anlæg ikke er samfundsøkonomisk mere fordelagtigt.”

Det fremgår ikke helt tydeligt, om det ved sammenligningen med kraftvarme er tilstræk-

keligt at sammenligne med eksisterende kraftvarmeanlæg (som indgår i referencen) el-

ler om der også skal foretages en sammenligning med ny kraftvarme (dvs. alternative

scenarier ud over det foreslåede projekt).

Her mener vi, at det i hovedstadsområdet for mange projekters vedkommende er irrele-

vant at sammenligne med ny kraftvarme. Hvis der eksempelvis søges om projektgod-

kendelse af en varmepumpe på 4 MW eller 20 MW, giver det ikke mening at sammen-

ligne denne med en investering i et nyt kraftvarmeanlæg som typisk vil være mange

gange større. F.eks. har den nye AMV4 en varmekapacitet på 550 MW. Det er imidlertid

helt afgørende, at sammenligne den nye varmepumpe (projektet) med referencen, hvori

eksisterende kraftvarmeanlæg indgår.

HOFOR A/S

Ørestads Boulevard 35

2300 København S

Telefon 33 95 33 95

CVR-NR. 1007 3022

www.hofor.dk

HOFOR er tilfreds med, at det ubetingede kraftvarmekrav i de centrale områder ophæ-

ves. Det gør det lettere at etablere andre varmeproduktionsteknologier i fjernvarmesy-

stemet, herunder eldrevne varmepumper, såfremt disse er samfundsøkonomisk fordel-

agtige. Samtidigt udelukker det ikke muligheden for at etablere yderligere ny kraftvarme

såfremt dette er samfundsøkonomisk fordelagtigt.

Mindre el fra kraftvarme kan på sigt medføre en reduceret elforsyningssikkerhed, men

dette område påhviler det Energistyrelsen og Energinet at forholde sig til samt håndtere.

Det er i den forbindelse væsentligt, at Energinet i opretholdelsen af elforsyningssikker-

heden markedsgør de ydelser der er behov for, herunder også ydelser fra kraftvarmean-

læggene.

Brændselsbindingen til naturgas

Udkastet til bekendtgørelse indeholder en ophævelse af brændselsbindingen til natur-

gas, således at kommunalbestyrelsen fremover som udgangspunkt kan godkende alle

energiformer. Ophævelsen af brændselsbindingen vil muliggøre etablering af biomasse-

kedler som erstatning for naturgaskedler, hvis en biomassekedel er samfundsøkono-

misk mest fordelagtig.

HOFOR bakker op om denne ændring. Alt andet lige vil det give fjernvarmeselskaberne

flere muligheder for at reducere CO2-emissionen forbundet med fjernvarmeproduktion.

Justering af samfundsøkonomikravet

Energistyrelsen giver udtryk for, at der i forbindelse med beregningen af samfundsøko-

nomien i større net skal inddrages konsekvenser for hele det sammenhængende net,

som anlægget skal være en del af eller levere til. Det betyder bl.a., at det ikke er til-

strækkeligt at regne samfundsøkonomi for de nye anlæg, men at de samfundsøkonomi-

ske konsekvenser for f.eks. øvrige produktionsanlæg i nettet ligeledes skal afdækkes.

HOFOR er meget enig i dette synspunkt og metoden svarer i øvrigt også til, hvordan

HOFOR hidtil har beregnet samfundsøkonomi i forbindelse med projektforslag, nemlig

ved at foretage en analyse af hele hovedstadsområdets sammenhængende fjernvarme-

net.

Udkastet til ny bekendtgørelse fastsætter, at der ved den samfundsøkonomiske analyse

skal foretages en følsomhedsanalyse af den samfundsøkonomiske værdi af idriftsættel-

sestidspunktet for at afdække rentabiliteten af at igangsætte projektet med det samme

eller udsætte det. HOFOR finder det uklart hvad denne følsomhedsanalyse skal bruges

til eftersom kommunen fortsat kan godkende det ansøgte idriftsættelsestidspunkt uanset

om et alternativt idriftsættelsestidspunkt beregnes til mere samfundsøkonomisk fordel-

agtigt.

HOFOR A/S

Ørestads Boulevard 35

2300 København S

Telefon 33 95 33 95

CVR-NR. 1007 3022

www.hofor.dk

Side

2 af 5

Udkastet til ny bekendtgørelse fastsætter, at kommunen kan bestemme, at anlæg, der

anvender fossile brændsler som hovedbrændsel, herunder mineralsk olie og naturgas,

ikke anses som relevante scenarier til brug for de samfundsøkonomiske analyser.

HOFOR finder det uklart, om der her alene menes alternative scenarier (ud over det fo-

reslåede projekt) eller om der også menes projektet samt referencen. Vi antager, at der

ikke menes selve projektet, idet det følger af § 12, stk. 1 og § 13, stk. 1, at kommunalbe-

styrelsen som udgangspunkt kan godkende alle energiformer, herunder også naturgas.

Dette mener vi også er vigtigt eftersom et egentligt forbud mod fossile brændsler, f.eks.

til spids- og reservelast, kan påvirke varmeprisen negativt og dermed også fjernvarmens

konkurrencedygtighed. I forhold til referencen er det endvidere uklart, hvordan der i

denne evt. skal ses bort fra anlæg, der anvender fossile brændsler som hovedbrændsel

i et område som eksempelvis hovedstadsområdets fjernvarmesystem, hvori der indgår

en række eksisterende naturgas- og oliefyrede kedler (spids- og reservelast), som er i

drift i dag og dermed en naturlig del af referencen. Det er endvidere uklart om kommu-

nalbestyrelsens beslutning i givet fald skal forstås som en principbeslutning, således at

der skal ses bort fra alternative fossile scenarier i alle fremtidige projektforslag eller om

det er en beslutning kommunalbestyrelsen kan vælge at træffe fra projekt til projekt.

Modernisering af aftagepligten

Udkastet til ny bekendtgørelse indeholder en modernisering af aftagepligten således at

kommunalbestyrelsen fremover kan godkende projekter for blokvarmecentraler belig-

gende i fjernvarmeforsynede områder, hvis blokvarmecentralen udnytter egen over-

skudsvarme eller producerer egen varme ved anvendelse af vedvarende energikilder,

herunder eldrevne varmepumper, hvis det er samfundsøkonomisk mere fordelagtigt end

forsyning med fjernvarme

eller

hvis der er enighed med den eller de kollektive varmefor-

syningsanlæg i nettet.

HOFOR går ud fra, at blokvarmecentralen stadig vil være omfattet af en eventuel tilslut-

nings- og forblivelsespligt således at lempelsen alene vedrører aftagepligten.

HOFOR vurderer, at det er en god løsning at åbne op for anvendelsen af egen over-

skudsvarme samt egenproduceret varme fra vedvarende energikilder ved samtidig at

stille krav til samfundsøkonomien belyst ved et projektforslag eller enighed blandt kom-

munalbestyrelsen og den eller de kollektive varmeforsyningsanlæg i nettet. I et net som

hovedstadsområdets sammenhængende fjernvarmenet, hvor der samlet set indgår

mange kollektive varmeforsyningsanlæg og det dermed alt andet lige kan være vanske-

ligt at opnå enighed, vil det i praksis nok være kravet om samfundsøkonomisk rentabili-

tet dokumenteret i et projektforslag, som skal være opfyldt, for at en blokvarmecentral

kan udnytte egen overskudsvarme eller producere egen varme ved anvendelse af ved-

varende energikilder. HOFOR mener da også, at det er væsentligt, at en sådan udnyt-

telse/produktion kun finder sted i de tilfælde, hvor den er samfundsøkonomisk rentabel.

HOFOR A/S

Ørestads Boulevard 35

2300 København S

Telefon 33 95 33 95

CVR-NR. 1007 3022

www.hofor.dk

Side

3 af 5

I den forbindelse er det vigtigt, at stille stringente og ensartede krav til udførelsen af den

samfundsøkonomiske analyse, hvilket Energistyrelsen også gør i dag med

”Vejledning i

samfundsøkonomiske analyser på energiområdet”, ”Samfundsøkonomiske beregnings-

forudsætninger for energipriser og emissioner” samt

diverse teknologidataloger. Det er

dog HOFORs opfattelse, at data for varmepumper i Energistyrelsens teknologikataloger,

herunder også mindre varmepumper på bygningsniveau, generelt er for optimistiske og

bør baseres på flere erfaringstal efterhånden som der opnås flere erfaringer med tekno-

logien. For mindre varmepumper gælder det særligt luft-til-vand varmepumper. For

større varmepumper i fjernvarmenettet gælder det generelt, da erfaringerne med forskel-

lige teknologier og varmekilder her er begrænsede. Der bør derfor arbejdes på, at der

tilvejebringes et mere retvisende datagrundlag, som afspejler teknologiernes faktiske

omkostninger samt effektivitet, så varmepumper ikke vælges til på et forkert grundlag. I

den forbindelse kunne der også stilles krav om, at plads- og støjforhold for varmepum-

per på bygningsniveau skal prissættes og indregnes i den samfundsøkonomiske ana-

lyse. Disse forhold har særlig stor betydning i forbindelse med etablering af mindre var-

mepumper i tæt bebyggede områder.

Afskaffelse af forbrugerbindingerne til naturgasnettet

HOFOR har ikke bemærkninger til denne del.

Øvrigt

Udkastet til ny bekendtgørelsen indeholder en angivelse af, at der med berørte parter

som skal høres som minimum forstås ”berørte i det sammenhængende net” (§ 20).

Denne nye angivelse i bekendtgørelsen lægger umiddelbart op til et meget stort antal

høringsparter, når det gælder projekter i hovedstadsområdets fjernvarmenet. Typisk har

Københavns Kommune for så vidt angår projektforslag som HOFOR Fjernvarme har an-

søgt om sendt projektforslaget i høring hos VEKS I/S, CTR I/S, HOFOR Energiproduk-

tion A/S, Ørsted A/S, EVIDA, Frederiksberg Forsyning og Frederiksberg Kommune, dvs.

i alt syv parter.

Med den nye angivelse i bekendtgørelsen lægges der op til, at et meget stort antal par-

ter, eksempelvis samtlige distributionsselskaber, varmeproducenter, gasselskaber og

kommuner, som er en del af det sammenhængende net, høres. Det mener vi kan blive

en praktisk udfordring, når det gælder hovedstadsområdets sammenhængende fjernvar-

menet, som ikke er formålstjenlig. Vi foreslår derfor at fastholde den hidtidige hørings-

praksis.

HOFOR A/S

Ørestads Boulevard 35

2300 København S

Telefon 33 95 33 95

CVR-NR. 1007 3022

www.hofor.dk

Side

4 af 5

HOFOR stiller sig naturligvis til rådighed for uddybning af ovenstående forslag og be-

mærkninger.

Med venlig hilsen

HOFOR A/S

Thomas Engberg Pedersen

Sektionsleder, Varmeproduktion og -forbrug

Direkte tlf. 2795 4406

E-mail [email protected]

HOFOR A/S

Ørestads Boulevard 35

2300 København S

Telefon 33 95 33 95

CVR-NR. 1007 3022

www.hofor.dk

Side

5 af 5

Energistyrelsen

Carsten Niebuhrs Gade 43, 1577 København V

Niels Bohrs Vej 8, 6700 Esbjerg

Sendt på mail til:

[email protected]

Cc:

[email protected]

30. oktober 2020

Sagsnr.: EMN-2020-41758

Tlf. direkte: 2046 4587

[email protected]

Høringssvar – Udkast til bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive

varmeforsyningsanlæg

Evida har d. 2. oktober 2020 modtaget ovennævnte udkast til bekendtgørelse i høring med

høringsfrist d. 30. oktober 2020.

Evida vil gerne takke for muligheden for at afgive høringssvar til bekendtgørelse om godken-

delse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg, som udmønter dele af Klimaaftalen

for energi og industri mv. 2020 af 22. juni 2020.

Nedenfor præsenteres Evidas bemærkninger med henvisning til de enkelte paragraffer i hø-

ringsudkastet, som efterfølges af bemærkninger af generel karakter.

1. Godkendelse af det samfundsøkonomiske mest fordelagtige projekt

§ 6. Kommunalbestyrelsen skal anvende forudsætningerne i dette kapitel ved behandling af

projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg. Kommunalbestyrelsen skal desuden i overens-

stemmelse med § 1 i lov om varmeforsyning og § 21, stk. 2, i denne bekendtgørelse sørge for,

at projektet ud fra en konkret vurdering er det samfundsøkonomisk mest fordelagtige projekt,

jf. dog § 9 og § 18, stk. 4, 2. pkt.

Opfyldelse af dette krav stiller både krav til benyttede forudsætninger og projektets omfang.

1.1. Samfundsøkonomiske forudsætninger og frihedsgrader

Af ”Vejledning i samfundsøkonomiske analyser på energiområdet” fremgår det i dag, at det

skal være muligt at se alle forudsætninger for beregningerne og på baggrund heraf være mu-

ligt at genskabe beregningerne. Der er dog på nuværende tidspunkt ikke et krav til, at der i

projektforslaget skal vedlægges dokumentation for de benyttede forudsætninger, ud over

overholdelse af beregningsforudsætningerne, hverken i vejledning eller projektbekendtgø-

relse. Dette har den indvirkning, at kommunalbestyrelsen og berørte parter ikke altid har de

nødvendige betingelser for at vurdere, hvorvidt de økonomiske forudsætninger er retvi-

sende.

Evida tilsikrer på nuværende tidspunkt validiteten af forudsætningerne ved hjælp af teknolo-

gikataloget. Der ses imidlertid, at anvendte forudsætninger, og forudsætninger angivet i tek-

nologikataloget, er så forskellige, at der fra projektmagers side er mulighed for - frit - at fast-

sætte den samfundsøkonomiske konklusion. Figur 1 viser et eksempel på frihedsgraderne

med data fra konkrete projektforslag i Randers, Skive og Tårnby kommuner. Omkostninger i

de to første eksempler er blevet anerkendt af Energiklagenævnet i to klagesager med henvis-

ning til kommunernes vide skønsbeføjelser. Det ses at:

•

En gaskunde kan indregnes med ca. 20% højere omkostninger end hvad der er angi-

vet i teknologikataloget.

•

En gaskunde - indregnet som oliekunde - kan indregnes med ca. 55% højere omkost-

ninger end hvad der er angivet i teknologikataloget.

Evida

www.evida.dk

Vognmagervej 14

8800 Viborg

Tlf. +45 7789 9000

•

En varmepumpekunde kan indregnes med ca. 35% højere omkostninger end hvad

der er angivet i teknologikataloget.

Figur 1 - Samfundsøkonomisk omkostning over 20 år for en varmekunde, angivet i 1.000 kr.

Angiver frihedsgraderne der benyttes i projektforslag.

For at tilsikre at kommunalbestyrelsen kan godkende det samfundsøkonomisk mest fordelag-

tige projekt, vil Evida opfordre til, at der i projektbekendtgørelsen bliver indskrevet et doku-

mentationskrav. Dokumentationskravet kan indgå i projektbekendtgørelsen som nedenfor

angivet;

”§18. Stk. 2. … skal vedlægges projektforslaget i en form, der gør det muligt at se dokumenta-

tionen for forudsætningsvalg, såfremt de afviger fra Teknologikatalogerne, samt genskabe

beregningerne.”

1.2. Samfundsøkonomiske forudsætninger og afgrænsninger af et projekt

I ”Vejledning i Samfundsøkonomiske analyser på energiområdet” er følgende angivet.

”Ved

udvidelser af forsyningsområdet bør det godtgøres, at udvidelse med hele området er sam-

fundsøkonomisk hensigtsmæssigt. Det bør derfor vises, at de enkelte delområder i udvidelsen

giver en samfundsøkonomisk nettogevinst til projektet.”

Vejledningen benytter begrebet delområder, hvilket relaterer sig til det geografiske aspekt,

hvormed der må henvises til konverteringsprojekter. Det forekommer dog hyppigt, at fjern-

varmeværker i dag realiserer projektforslag, som både indeholder konvertering af forbrugere

samt etablering af ny produktionskapacitet. Vejledningen har blot fokus på, at alle konverte-

rede delområder giver en samfundsøkonomisk nettogevinst til det samlede projekt.

Evida har nyligt været høringspart på et projektforslag fra et varmeværk på Sjælland, som be-

stod af en konvertering af et individuelt naturgasforsyningsområde og optimering af en halm-

kedel, ved opførelsen af en varmepumpe til røggaskøling. Projektforslaget bestod af to dele,

som ikke var gensidig afhængige af hinanden. Tilsammen udviste projektet en positiv sam-

fundsøkonomi, men dermed ikke sagt at det var det samfundsøkonomisk mest fordelagtige

projekt. Det mest samfundsøkonomisk fordelagtige projekt ville have været at opføre varme-

pumpen og fortsætte med individuel naturgasforsyning for konverteringsområdet. Dette be-

grundes med, at konverteringen af det individuelle naturgasforsyningsområde i sig selv gav

en negativ samfundsøkonomi, mens opførelsen af varmepumpen, i sig selv, gav en positiv

samfundsøkonomi. Den positive samfundsøkonomi for opførelse af varmepumpen er højere

2/10

end den negative samfundsøkonomi for konverteringen, hvormed det samlede projekt frem-

står samfundsøkonomisk positivt ift. referencen.

Tabel 1 viser de samfundsøkonomiske omkostninger i de forskellige scenarier i projektforsla-

get. Af tabellen ses det, at Scenarie B har den laveste samfundsøkonomiske omkostning af

alle scenarierne, hvormed projektet for optimering af halmkedlen er det samfundsøkonomisk

mest fordelagtige projekt og bør dermed være det projekt som godkendes.

Tabel 1 - Samfundsøkonomiske omkostninger for Scenarie A, B, C og D.

Scenarie

Referencen

Optimering af halmkedel

Konvertering af forbrugere

Optimering af halmkedel og konvertering af forbrugere

(projektforslaget)

Samfundsøkonomiske

omkostninger

504 mio. kr.

489 mio. kr.

514 mio. kr.

498 mio. kr.

På baggrund af ovenstående, bør det præciseres, at de enkelte delprojekter i et overordnet

projekt skal give en samfundsøkonomisk nettogevinst.

2. Det fossile alternative

§ 18, stk. 4. Kommunen kan bestemme, at anlæg, der anvender fossile brændsler som hoved-

brændsel, herunder mineralsk olie og naturgas, ikke anses som relevante scenarier til brug for

de samfundsøkonomiske analyser, jf. stk. 1, nr. 9 og 10.

Ovennævnte paragraf indeholder begreber, der ikke tidligere er defineret og ej heller er i

tråd med gældende praksis for udarbejdelse af projektforslag. Evida anbefaler, at Energisty-

relsen definerer begreber og fremadrettede praksisser klart og tydeligt.

Evida ser at bestemmelsen i sin nuværende form efterlader et bredt fortolkningsrum, hvor-

ved to ens projekter vil have samfundsøkonomisk forskellige resultater afhængig af den kom-

munale myndighed.

2.1. Definitionen af anlæg

Stykket anvender begrebet ”anlæg”, hvilket ikke fremgår af § 2 i Projektbekendtgørelsen og

skaber derved tvivl omkring ordets udstrækning. Denne tvivl fremkommer af, at bekendtgø-

relsens anvendelsesområde er for godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsan-

læg. Dette skaber derved tvivl om, hvorvidt begrebet ”anlæg” også omhandler individuelle

anlæg. En udformning af stykket der tager udgangspunkt i allerede definerede begreber kan

være som følgende:

”§ 18. Stk. 4. Kommunen kan bestemme, at kollektive varmeforsyningsanlæg, der distribuerer

eller producerer energi, der hovedsageligt er baseret på fossile brændsler, herunder mineralsk

olie og naturgas, ikke anses som relevante scenarier til brug for de samfundsøkonomiske ana-

lyser, jf. stk. 1, nr. 9 og 10.”

2.2. Definition af fossile brændsler

”Fossile brændsler” er et nyt begreb i projektbekendtgørelsen. Begrebet ”fossile brændsler”

vil typisk være henvist til kul, koks, naturgas og olie. Det bør derfor præciseres hvorvidt fos-

sile brændsler også omfatter affald og ledningsgas, og samtidig hvordan disse er omfattet af

§ 18, stk. 4. Til dette skal definitionen tage højde for den fossile og ikke-fossile andel i både

affald og ledningsgas, samt den realitet at dette forhold vil ændre sig i fremtiden.

3/10

Forventningerne jf. Figur 2 fra; ”Analyseforudsætninger til Energinet 2020 – Ledningsgas og

gasstrømme” er, at der i 2027-2028 vil være omkring 50% bionaturgas i ledningsgassen.

Denne tendens forventes også at være gældende i de fremtidige Samfundsøkonomiske be-

regningsforudsætninger, da en overensstemmelse mellem disse og Analyseforudsætningerne

til Energinet, historisk har været til stede.

Figur 2 - Estimeret udvikling i det danske forbrug af ledningsgas fordelt på grøn gas og natur-

gas (GWh).

På baggrund af denne tendens må Energistyrelsen forholde sig til, hvordan de samfundsøko-

nomiske analyser skal udarbejdes for projekter med en 20-årig tidshorisont, hvor lednings-

gassen er en del af brændslet. Såfremt betegnelsen ”fossile brændsler” og ”hovedbrændsel”

benyttes, vil et anlæg, der forbruger ledningsgas over en 20-årig tidshorisont, efter Evidas op-

fattelse, betragtes som værende ikke-fossil, da andelen af bionaturgas anvendt vil udgøre

64%.

2.3. Definition af hovedbrændsel ved marginal fjernvarmeproduktion

Udformningen af produktionsforholdene i projektforslag med flere forskellige produktionsan-

læg beror sig på marginal og ikke-marginale betragtninger. En marginalbetragtning inkluderer

blot de forhold, som ændrer sig som følge af projektet, mens en ikke-marginalbetragtning in-

deholder eksisterende forhold samt de forhold, som ændrer sig som følge af projektet. Den

ikke-marginale betragtning vil i stedet blive en gennemsnitlig betragtning.

I forbindelse med udvidelse af forsyningsområder er der i disse to betragtninger forskelle i

andelen af fossilt brændsel. Varmeproduktionen i en marginal betragtning vil ofte være over-

vejende fossilt, hvorimod varmeproduktionen i den ikke-marginale vil være et gennemsnit og

derved overvejende ikke-fossilt.

Der er behov for, at Energistyrelsen præciserer hvorvidt hovedbrændslet relaterer sig til det

samlede forbrug i det sammenhængende net, eller den marginale konsekvens. Dertil også

hvorvidt hovedbrændslet skal opgøres som en andel over hele betragtningsperioden.

2.4. Konverteringstakt til fjernvarme og reference

I et konverteringsprojekt sammenlignes fjernvarmeforsyning med individuel forsyning. Et ty-

pisk område vil i dag være opvarmet med 90% gaskedler. Såfremt reguleringen bestemmer,

at der ikke kan regnes på opvarmning med ledningsgas, hvordan laves da en sandsynlig be-

regning baseret på ikke fossile alternativer. Der må naturligt forventes udskiftning af ca. 5%

af gaskedlerne årligt under hensyntagen til alderen på kedlerne.

4/10

Et ikke fossilt alternativ kan være varmepumpebaseret opvarmning. En 100% indfasning af

varmepumper det første år, vil ikke være sammenligneligt med den faktiske udvikling. En al-

ternativ tilgang er, at der regnes med bionaturgasbaseret opvarmning igennem gasnettet fra

år 1 for alle installationer. Hermed prissættes gasforsyningen som værende 100% ikke-fossil.

Herefter kan der passende indregnes et delvist skift til varmepumper henover betragtnings-

perioden.

2.5. Generelle betragtninger til bestemmelsen

Den indførte bestemmelse indeholder en række ikke definerede begreber i form af ”hoved-

brændsel”, ”fossile brændsler” og ”anlæg”. En åben fortolkning af disse vil virke som et risi-

koelement, såfremt begreberne ikke præciseres. Energistyrelsen opfordres derfor til at ind-

skrive klare definitioner af de tre begreber i bekendtgørelsen.

3. Betinget godkendelse og tilbageføring af projekter

§8. Stk. 2. En varmedistributionsvirksomhed eller et naturgasdistributionsselskab, der er for-

syningspligtigt efter stk. 1, kan udskyde forsyningen af en ejendom i sit forsyningsområde, når

bruger-, selskabs- eller samfundsøkonomiske hensyn tilsiger det. Forsyningen af ejendommen

skal i så fald finde sted fra det tidspunkt, hvor der er forsyningsmulighed fra anlægget, dog

senest fem år efter kommunalbestyrelsens godkendelse af projektet.

Hertil foreskriver:

§ 22. Stk. 2. Til en godkendelse kan der knyttes vilkår vedrørende anlæggets etablering, æn-

dring eller drift, f.eks. om

1) tidsfrist for påbegyndelse af anlægsarbejder og tidsbegrænsning af godkendelsen,

2) forelæggelse inden for fastsatte frister af aftaler med anlægget om energileveran-

cer og om salg af de ydelser (opvarmet vand, damp, gas eller el), som anlægget vil pro-

ducere,

3) opnåelse af et nærmere afgrænset varmegrundlag og

4) lavtemperaturdrift.

Projektforslag kan indeholde betingede godkendelser eller krav til starttilslutningen til fjern-

varmen. Evida anbefaler en betinget godkendelse, da det kan være med til at sikre, at de be-

regningsforudsætninger, som ligger til grund for den samfundsøkonomiske beregning, også

er realistiske og opnås i virkeligheden. Praksis for betingede godkendelser bør klarlægges i

vejledningen.

3.1. Tilbageføring af projekter

Evida ser i dag eksempler på, at projektforslag ikke opnår den ønskede selskabsøkonomi.

Dette medfører en nødvendig konvertering væk fra fjernvarmeforsyning, grundet de pågæl-

dende fjernvarmeselskaber ønsker at komme ud af forsyningspligten. Derudover forventer

Evida på baggrund af mængden af forespørgsler på forbrugsdata i efteråret 2020 og aktuelt

indførelsen af nye tilskudsordninger, at der vil være et stort incitament for fjernvarmeselska-

berne til at få godkendt konverteringsprojekter. Nogle af disse konverteringsprojekter kan

vise sig ikke at være realiserbare.

På nuværende tidspunkt er processen for konvertering væk fra fjernvarmeforsyning, at der til

kommunen indsendes et nyt projektforslag, som påviser, at der er bedre samfundsøkonomi i

individuel forsyning eller individuel naturgasforsyning.

En mulig løsning på tilbageføring af godkendte projekter er, at fjernvarmeselskabet inden for

2 år fra godkendelsen, har mulighed for at frasige sig forsyningspligten i hele eller dele af et

5/10

godkendt projektområde, hvorved projektgodkendelsen betragtes som ophævet for det på-

gældende område. Fjernvarmeselskaberne får hermed den fornødne tid til at undersøge den

lokale interesse og samtidig en hurtigere vej ud end udarbejdelse af et nyt projektforslag.

Dertil ligger der også en hurtigere afklaringsmulighed for forbrugeren i, om fjernvarmen kom-

mer eller ej. En anden løsning er brugen af betingede godkendelser.

3.2. Betinget godkendelse

En betinget godkendelse betyder per definition at godkendelsen indtræffer såfremt betingel-

serne er opfyldt. En betinget godkendelse kan være en metode til at undgå en ophævelse af

projektgodkendelsen i forbindelse med allerede godkendte fjernvarmeprojekter.

Denne tilgang giver dog visse udfordringer idet der kan herske tvivl om, hvornår et projekt

reelt er godkendt. Dette kan både forstås som den dag kommunalbestyrelsen træffer afgø-

relse om godkendelse, eller den dag alle betingelser er opfyldte.

Dette har bl.a. betydning for, hvornår fjernvarmeselskabet skal leve op til deres forsynings-

pligt. Dertil ligger der også aspektet omkring varmekundernes muligheder. Jf. § 1 i Bekendt-

gørelse om tilskud til individuelle varmepumper ved skrotning af olie- eller gasfyr (Skrotnings-

ordningen), vil det kun være muligt at få tilskud til varmepumper, såfremt den enkelte var-

mekunde er uden for områder, der er besluttet udlagt til fjernvarme. Det betyder derfor, at

varmekunder der er omfattet af et godkendt projektforslag, som ikke realiseres, vil have mi-

stet deres mulighed for opnåelse af tilskud til en varmepumpe. Desuden vil dette også be-

tyde at varmekunder, der på nuværende tidspunkt opvarmes ved et oliefyr, og har en for-

ventning om, at de kan skifte til fjernvarme inden for fem år, potentielt vil miste deres mulig-

hed for at få tilskud til en grønnere varmeforsyning.

Der bør derfor i vejledningen præciseres, hvornår et projektforslag er godkendt, såfremt der

foreligger en betinget godkendelse.

4. Biomassebaseret varmeproduktion

§ 21. Stk. 4. Udover de i stk. 1 nævnte vurderinger skal kommunalbestyrelsen ved godken-

delse af projektforslag for biomassebaseret varmeproduktionsanlæg i mindre fjernvarmeom-

råder tillige sikre, at den brugerøkonomiske vurdering, jf. § 18, stk. 1, nr. 8, viser en bespa-

relse på mindst 1.500 kr. inkl. moms per år per standard-husstand sammenlignet med det

næstbedste alternativ, jf. dog stk. 5. 1. pkt. finder kun anvendelse for projektforslag, som god-

kendes af kommunalbestyrelsen inden den 1. januar 2022.

Stk. 5. Bestemmelsen i stk. 4 finder ikke anvendelse ved kommunalbestyrelsens godkendelse

af projektforslag for etablering af kombinerede eldrevne varmepumper og biomassekedler,

hvor biomassekedlen har en mindre varmekapacitet end varmepumpen. Stk. 4 finder heller

ikke anvendelse for transmissionsledninger mellem mindre fjernvarmeområder.

4.1. Det brugerøkonomiske krav

Det brugerøkonomiske krav i forbindelse med godkendelse af biomassebaseret varmepro-

duktion i mindre fjernvarmeområder frafalder d. 1. januar 2022. Det brugerøkonomiske krav

foreskriver, at projektet skal medføre en brugerøkonomisk besparelse på minimum 1.500 kr.

inkl. moms per år per standard-husstand sammenlignet med det næstbedste alternativ over

en 20-årig betragtningsperiode.

Evida anbefaler en forlængelse af det brugerøkonomiske krav på baggrund af:

•

Intentionen med det brugerøkonomiske krav. Ifølge Energiaftalen fra oktober 2018

havde det brugerøkonomiske krav til formål, at udbygningen af biomasse kun skete

der hvor det vurderes nødvendigt

6/10

•

At alternativer til biomassekedler, som eksempelvis varmepumper og elkedler, bi-

drager til en sektorkobling mellem fjernvarme- og elsektor.

At en kommende forventet udvidelse af fjernvarmeområder de næste år vil medføre

forøget etablering af biomassekapacitet.

4.2. Kombinerede eldrevne varmepumper og biomassekedler

En stor del af fjernvarmeværkerne har eldrevne varmepumper og biomassekedler i forskel-

lige konstellationer. Ofte ses det, at røggaskøling i kombination med en varmepumpe bliver

installeret på en biomassekedel for at optimere anlæggets varmeproduktionen. Da de to pro-

duktionsanlæg er driftsmæssige afhængige af hinanden, kan konstellationen fortolkes som

”kombinerede eldrevne varmepumper og biomassekedler”. På den anden side kan fortolk-

ningen af om to anlæg der er driftsmæssigt uafhængige, men forsyner samme forsyningsnet,

gå ind under definitionen ”kombinerede eldrevne varmepumper og biomassekedler”. Der er

på baggrund af dette behov for en præcisering af, hvad der præcist menes med ”kombine-

rede eldrevne varmepumper og biomasseanlæg”

5. Blokvarmecentraler

§ 15. Ved projekter for blokvarmecentraler, der er beliggende i et fjernvarmeforsynet område,

kan kommunalbestyrelsen kun godkende projektet, hvis blokvarmecentralen forsynes med

fjernvarme. Kommunalbestyrelsen kan dog godkende, at en blokvarmecentral udnytter egen

overskudsvarme eller producerer egen varme ved anvendelse af vedvarende energikilder, her-

under eldrevne varmepumper, hvis det samfundsøkonomisk er mere fordelagtigt end forsy-

ning med fjernvarme.

Evida finder, at en præcisering af ”vedvarende energikilder” og ”egen overskudsvarme” er

nødvendigt.

Blokvarmecentraler falder ikke under betegnelsen for mindre fjernvarmeområder og er der-

for ikke underlagt det brugerøkonomiske krav. Brugen af begrebet ”vedvarende energikilder”

lukker derved op for, at en kraftig udbygning med biomassebaseret varmeproduktion på

blokvarmecentralerne kan forekomme. Det brugerøkonomiske krav bør derfor udvides såle-

des, at det også inkluderer blokvarmecentraler.

Brugen af begrebet ”egen overskudsvarme” skaber uklarhed om der henvises til selskabet

der ejer blokvarmecentralen eller blokvarmecentralen som produktionsenhed.

6. Omgåelse af kompensation

Kompensationsordningen udløber efter d. 31. december 2020. Formålet med kompensati-

onsbetalingen er at sikre restafskrivningen på gasnettet. Ved at et fjernvarmeselskab trækker

sit allerede fremsendte, men endnu ikke realiserede konverteringsprojekt, for efterfølgende

at fremsende et stort set tilsvarende projekt efter d. 31. december 2020 kan fjernvarmesel-

skabet omgå kompensationsordningen.

Energistyrelsen bør forholde sig til et sådant scenarie, samt hvordan dette kan undgås.

7. Indberetning af oplysninger til plandata.dk

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal indberette oplysninger om godkendte projektforslag truffet

i medfør af denne bekendtgørelse inden 4 uger efter godkendelsen af projektforslaget. Indbe-

retningen skal ske digitalt på adressen http://plandata.dk, jf. bekendtgørelse om det digitale

planregister Plandata.dk.

7/10

Af plandata.dk fremgår det, at områdeafgrænsningerne i visse kommuner ikke er opdate-

rede, samt at individuelle naturgasforsyningsområder og fjernvarmeområder af og til over-

lapper hinanden. Det, at områderne overlapper hinanden, vil betyde, at en varmekunde kan

få forståelsen af at både gasdistributionsselskabet og fjernvarmeselskabet har forsyningsplig-

ten. Et eksempel på dette er vist på Figur 3.

Figur 3 – Billede af "Forsyningsområde, vedtaget" i Vejle på plandata.dk.

Et andet eksempel på konsekvenserne ved manglende vedligeholdelse af plandata.dk, er to

konverteringsprojekter i Ringsted. Konverteringsprojekterne for dele af områderne - vist på

Figur 4 - blev godkendt den 8/5-2017 og 11/6-2020. Dog er området på plandata.dk ikke ble-

vet opdateret. Den manglende opdatering har den konsekvens, at varmekunderne i området,

ved hjælp af tilskudsberegneren på SparEnergi.dk, ikke kan se, at de kan få tilskud til varme-

pumper. Evida formoder, at SparEnergi.dk’s beregner tager udgangspunkt i data fra plan-

data.dk.

Figur 4 - Delområde i Ringsted omfattet et godkendt konverteringsprojektforslag til Fjernvarme.

Evida opfordrer derfor til, at der igangsættes en systematisk tilretning af oplysninger på plan-

data.dk i de enkelte kommuner.

8/10

8. Konsekvensanalyse på det sammenhængende net

Af høringsbrevet til Projektbekendtgørelsen fremgår følgende; ”Energistyrelsen er i arbejdet

med ændringen af kraftvarmekravet blevet opmærksom på, at der er usikkerhed om, hvor-

dan samfundsøkonomien skal beregnes for bl.a. ny kapacitet i et større net. Det præciseres

derfor med den nye bekendtgørelse, at den samfundsøkonomiske analyse og beregningerne

bag skal inddrage konsekvenser for hele det sammenhængende net, som anlægget skal være

en del af eller levere til.”

Dette krav til konsekvensanalyse på det sammenhængende net er dog ikke at finde i projekt-

bekendtgørelsen og bør derfor indskrives.

9. Øvrige bemærkninger

9.1. Opdatering af definitioner vedrørende gas

Eftersom gassystemet i dag indeholder en stigende mængde bionaturgas, samt at gasnettet i

fremtiden forventes at transportere andre VE gasser, vurderes det ikke længere retvisende,

med tanke på indholdet i gasnettet, at kalde det naturgasnettet, da dette refererer til natur-

gassen fra Nordsøen.

Evida mener at følgende betegnelser i projektbekendtgørelsen bør opdateres for at dække

over hele indholdet i gasnettet:

•

”Naturgasdistributionsselskab” skal opdateres til ”gasdistributionsselskab”

”Naturgasforsyning” skal opdateres til ”gasforsyning”

”Naturgasdistributionsnet” skal opdateres til ”gasdistributionsnet”

”Naturgasfyr” skal opdateres til ”gasfyr”

”Naturgasledninger” skal opdateres til ”gasledninger”

”Naturgasdistributionsanlæg” skal opdateres til ”gasdistributionsanlæg”.

9.2. Behandlingstiden på klagesager

Energiklagenævnet og klagesager kan være en god metode til at få afprøvet og vurderet for-

skellige fortolkninger af projektbekendtgørelsen. Evida oplever dog, at behandlingstiderne

for klagesager er længere end hvad der er hensigtsmæssigt. Tabel 2 viser de klagesager Evida

har fået afgjort af Energiklagenævnet siden 2016. Behandlingstiden strækker sig over en så

lang periode, at rammebetingelserne på projektgodkendelsestidspunktet reelt er historiske

når afgørelsen ligger. På denne baggrund er det i praksis ikke muligt at efterprøve tvivls-

spørgsmål i forventningen om en hurtig afklaring.

Dertil ligger også det aspekt, at den lange behandlingstid holder fjernvarmeselskaberne i en

position som gør, at det kan være svært at foretage nye valg.

9/10

Tabel 2 - Behandlingstid for klagesager hvor godkendelse eller påklage ikke er trukket tilbage

af kommune

Værk og kommune

Oksbøl Varmeværk

Varde

Vrå Varmeværk

Hjørring

Sønderborg Forsyning

Sønderborg

Skive Fjernvarme

Skive

Skive Fjernvarme

Skive

Næstved Fjernvarme

Næstved

Værum-Ørum Kraftvarmeværk

Randers

Padborg Fjernvarme

Aabenraa

Vrå Varmeværk

Hjørring

Vordingborg Fjernvarme

Vordingborg

Dato for projekt-

godkendelse

16-02-2016

12-09-2016

14-09-2016

22-11-2016

05-10-2017

28-11-2017

18-01-2018

05-04-2018

07-12-2018

12-02-2019

Dato for

påklage

15-03-2016

10-10-2016

12-10-2016

20-12-2016

02-11-2017

22-12-2017

15-02-2018

01-05-2018

04-01-2019

12-03-2018

Dato for EKNs

afgørelse

10-10-2016

09-07-2018

13-04-2018

09-05-2018/

02-09-2019

12-02-2020

07-11-2019

14-08-2020

09-09-2019

11-03-2019

06-09-2019

Behandlingstid

ved EKN

7 mdr.

21 mdr.

18 mdr.

17 mdr.

27 mdr.

22 mdr.

30 mdr.

16 mdr.

3 mdr.

18 mdr.

Med venlig hilsen

Peter Kristensen

Chef for Marked og Forretningsudvikling

10/10

-- AKT 2245209 -- BILAG 1 -- [ SV Ekstern høring Udkast til bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektiv… --

Energistyrelsen ([email protected])

Anne Christine Matzon ([email protected]), Lotte Bjergaard Jensen ([email protected])

CO ([email protected])

SV: Ekstern høring: Udkast til bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive

varmeforsynsanlæg

E-mailtitel:

SV: Ekstern høring: Udkast til bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive

varmeforsynsanlæg (ENS Id nr.: 2215618)

28-10-2020 09:13

Sendt:

Til:

Cc:

Fra:

Titel:

CO-industri bekræfter modtaget høring. Vi skal i den forbindelse meddele, at vi ikke agter at afgive høringssvar i det

aktuelle emne.

M.v.h.

f./ Henrik Jensen

Med venlig hilsen

Signe Nyholm-Hansen

Kontorassistent

CO-industri

Molestien 7, 3.

2450 København SV

Telefon dir.: +45 33 63 80 38

Telefon: +45 33 63 80 00

[email protected]

Fra:

Anne Christine Matzon <[email protected]>

Sendt:

2. oktober 2020 10:08

Til:

Anne Christine Matzon <[email protected]>

Emne:

ingEkstern høring: Udkast til bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsynsanlæg

(ENS Id nr.: 2215618)

Kære høringspart

Hermed udsendes i høring udkast til bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive

varmeforsyningsanlæg.

Høringssvar kan sendes pr. e-mail til

[email protected]

med kopi til

[email protected]

[email protected],

senest fredag

den 30. oktober 2020.

Høringssvar bedes venligst angive følgende journalnummer: 2020-10897

Se venligst vedhæftede dokumenter for yderligere oplysninger. Høringen offentliggøres på

www.hoeringsportalen.dk

Med venlig hilsen / Best regards

Anne Christine Matzon

Specialkonsulent / Special Advisor

Center for forsyning / Centre for Utilities and Supply

Mobil / Cell

E-mail

+45 33 95 56 15

[email protected]

Danish Energy Agency -

www.ens.dk

- part of The Ministry of Climate, Energy and Utilities

Energistyrelsen er ansvarlig for behandlingen af de personoplysninger, vi modtager om dig. Du kan læse mere om, hvordan vi behandler dine

personoplysninger på vores hjemmeside

https://ens.dk/om-os/energistyrelsens-behandling-af-personoplysninger

-- AKT 2240088 -- BILAG 1 -- [ SV Ekstern høring Udkast til bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektiv… --

Anne Christine Matzon ([email protected])

Dansk Arbejdsgiverforening ([email protected])

SV: Ekstern høring: Udkast til bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive

varmeforsyningsanlæg

E-mailtitel:

SV: Ekstern høring: Udkast til bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive

varmeforsyningsanlæg (ENS Id nr.: 2215618)

02-10-2020 11:16

Sendt:

Til:

Fra:

Titel:

Under henvisning til det til DA fremsendte høringsbrev af d.d. vedrørende ovennævnte skal vi oplyse, at

sagen falder uden for DA’s virkefelt, og at vi under henvisning hertil ikke ønsker at afgive bemærkninger.

Med venlig hilsen

Susanne Borvang

Chefsekretær

Fra:

Anne Christine Matzon <[email protected]>

Sendt:

2. oktober 2020 10:08

Til:

Anne Christine Matzon <[email protected]>

Emne:

Ekstern høring: Udkast til bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg

(ENS Id nr.: 2215618)

Kære høringspart

Hermed udsendes i høring udkast til bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive

varmeforsyningsanlæg.

Høringssvar kan sendes pr. e-mail til

[email protected]

med kopi til

[email protected]

[email protected],

senest fredag

den 30. oktober 2020.

Høringssvar bedes venligst angive følgende journalnummer: 2020-10897

Se venligst vedhæftede dokumenter for yderligere oplysninger. Høringen offentliggøres på

www.hoeringsportalen.dk

Med venlig hilsen / Best regards

Anne Christine Matzon

Specialkonsulent / Special Advisor

Center for forsyning / Centre for Utilities and Supply

Mobil / Cell

E-mail

+45 33 95 56 15

[email protected]

Danish Energy Agency -

www.ens.dk

- part of The Ministry of Climate, Energy and Utilities

Energistyrelsen er ansvarlig for behandlingen af de personoplysninger, vi modtager om dig. Du kan læse mere om, hvordan vi behandler dine

personoplysninger på vores hjemmeside

https://ens.dk/om-os/energistyrelsens-behandling-af-personoplysninger

[email protected]; [email protected]

Energistyrelsen

Carsten Niebuhrs Gade 43

1577 København V

Att.: Anne Christine Matzon

Sagsansvarlig

Pernille Aagaard Truelsen

Partner, advokat (H), ph.d.

Sagsbehandler

Pernille Aagaard Truelsen

Partner, advokat (H), ph.d.

Åboulevarden 49C, 4. sal

8000 Aarhus C

+45 86 18 00 60

+45 25 29 08 40

Sagsnr. 14752

[email protected]

www.eom.dk

CVR-nr. 41460830

26. november 2020

Vedr. Høring vedr. udkast til bekendtgørelse om godkendelse af pro-

jekter for kollektive varmeforsyningsanlæg

I tilknytning til ovennævnte høring retter jeg henvendelse på vegne af Rønne Varme A/S.

Rønne Varme A/S er

via TV ”

blevet opmærksom på, at Bornholms Regionskommune

har afgivet et høringssvar til bekendtgørelsen, hvori kommunen argumenterer for, at fjer-

nelse af kraftvarmekravet ikke skal gælde for Bornholm, og nogle særlige regler skal

gælde for den samfundsøkonomiske beregning, at kommunen skal kunne afslå projekt-

forslag med henvisning til kommunale ”varmeplaner”. Følgende fremgår af TV2 Born-

holms hjemmeside:

I sit høringssvar til Energistyrelsen fandt Bornholms Regions-

kommune "det vigtigt at sikre, at den nye bekendtgørelse vær-

nede om offentlige investeringer i tilstrækkelig grad". Med of-

fentlige investeringer kan Bornholms Regionskommune me-

get vel tænke på det kommunalt ejede selskab Bornholms

Energi og Forsyning, der har investeret mange penge i en

ombygning af den såkaldte blok 6.

Det bør præciseres, at der ved den samfundsøkonomiske

vurdering af nye anlæg der opføres i områder, der tidligere

har været omfattet af kraftvarmekravet skal tage hensyn til al-

lerede foretagne investeringer og at det er obligatorisk med

en bred samfundsøkonomisk vurdering, hvor der lægges sær-

lig vægt på lokale, vigtige samfundsmæssige effekter, f.eks.

forsyningssikkerhed, miljø, arbejdspladser, afledt teknologisk

udvikling m.m. Det bør samtidig sikres at kommunen kan give

afslag på projekter, der er i strid med den gældende varme-

plan, skriver Bornholms Regionskommune i sit høringssvar.

side 1/2

Høringssvaret er afgivet efter en såkaldt formandsbeslutning

af borgmester Winni Grosbøll. Det vil sige, at det er sket, uden

at det har været drøftet politisk i kommunalbestyrelsen først.

Hertil skal jeg på vegne af Rønne Varme A/S oplyse, at Rønne Varme A/S ønsker kraft-

varmekravet fjernet, således som det følger af høringsudkast til projektbekendtgørelsen.

Ligeledes ønsker Rønne Varme A/S heller ikke at kommunen af hensyn til kommunens

egne driftsøkonomiske interesse eller andet kan afvise projektforslag med henvisning til

kommunens varmeplaner

Årsagen til, at Bornholms Regionskommune ønsker kraftvarmekravet fastholdt og ikke

ønsker at der gives kommuner mulighed for at afslå at godkende projektforslag med

henvisning til kommunens varmeplan er, at Bornholms Regionskommuner ikke evner at

adskille kommunens ejerinteresser fra kommunens myndighedsopgaven efter varmefor-

syningsloven. Bornholms Regionskommune er ejer af Bornholms Elproduktion A/S, der

ejer og driver et kraftvarmeværk i Rønne. Bornholms Elrpoduktion A/S har opsagt leve-

ringsaftalen med Rønne Varme og fordoblet varmeprisen i 2020. Inden da havde Born-

holms Elproduktion A/S forsøgt også i opsigelsesperioden at fordoble varmeprisen, hvil-

ket efterfølgende medførte en voldgiftssag mellem parterne som Rønne Varme. Mellem

parterne verserer pt. en sag om varmeprisens lovlighed ved Forsyningstilsynet. Born-

holms Elproduktion A/S valgte tillige uden aftale med Rønne Varme og i strid med kon-

trakten at foretage en ombygning af blok 6 til flis i 2015-2017.

Bornholms Regionskommune har på grund af kommunens ejerinteresser i Bornholms

Elproduktion A/S stedse afvist Rønne Varme A/S ansøgninger om et etablere eget var-

meproduktionsanlæg, hvor borgmesteren i Bornholms Regionskommune har udtalt

”Jeg

vil med alt, hvad jeg kan, kæmpe imod det.”,

se vedlagte artikel af 11. juni 2019 fra

Bornholms Tidende. Lignende udtalelse er tidligere kommet fra kommunens kommunal-

direktør tidligere.

Rønne Varme A/S har blandt andet på baggrund af disse udtalelse og dermed den for-

modede inhabilitet hos Bornholms Regionskommunen ved behandling af Rønne Varme

A/S projektforslag den 25. januar 2019 forsøgt at få Energistyrelsen til at gøre brug af

styrelsens call-in beføjelse efter § 31 i projektbekendtgørelse, se vedlagte ansøgning.

Energistyrelsen afviste desværre at gøre brug af call in beføjelsen, og Bornholms Regi-

onskommune meddelte afslag til Rønne Varme A/S ansøgning om projektgodkendelse

af eget produktionsanlæg. Med udtalelserne fra Bornholms Regionskommune og hø-

ringssvaret er det Rønne Varme A/S opfattelse at uanset, hvor stor samfundsøkonomisk

gevinst, der er i Rønne Varme A/S projektforslag vil Bornholms Regionskommune altid

melde afslag.

Med venlig hilsen

Pernille Aagaard Truelsen

side 2/2