KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 107: Orientering om høringsvar og høringsnotat efter høringen af revideret bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg (projektbekendtgørelsen)

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21
KEF Alm.del Bilag 107
Offentligt

Høringsnotat vedrørende udkast til bekendtgørelse om godken-

delse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg

Kontor/afdeling

Varme/Center for Forsyning

Dato

08-12-2020

Bekendtgørelsen har været udsendt i ekstern høring fra den 2. til den 30. oktober

2020. Bekendtgørelsen implementerer dele af initiativerne på grøn fjernvarme fra

Klimaaftalen for energi og industri mv. af 22. juni 2020.

Ved fristens udløb var der indkommet 38 høringssvar, heraf har 34 haft selvstændige

bemærkninger til udkastet. De høringsparter, der har haft selvstændige bemærknin-

ger er: Geotermisk Operatørselskab (GEOOP), Landbrug & Fødevarer, Høje Taa-

strup Fjernvarme, Dansk Affaldsforening (DAF), Bornholms Energi & Forsyning,

Vestegnens Kraftvarmeselskab (VEKS), EWII, NetVarme, Evida, Dansk Fjernvarme

(DFV), Middelgrundens Vindmøllelaug, Danske Advokater, Hovedstadsområdets

Forsyningsselskab (HOFOR), Frederiksberg Forsyning, Dall Energy, Bornholms Re-

gionskommune, PlanEnergi, Foreningen for Rådgivende Ingeniører (FRI), Forenin-

gen Decentral Energi, Rådet for Grøn Omstilling (RGO), AffaldVarme Aarhus (AVA),

Københavns Kommune, TEKNIQ Arbejdsgiverne (TEKNIQ), Ørsted, Dansk Industri

(DI), Gentofte Gladsaxe Fjernvarme, Dansk Energi (DE), Miljøorganisationen Ved-

varendeEnergi, Dansk Erhverv, Termonet Danmark, Danske Energiforbrugere

(DENFO), Centralkommunernes Transmissionsselskab (CTR), Danmarks Almene

Boliger (BL), Kommunernes Landsforening (KL).

Indledningsvist takker Energistyrelsen for de mange grundige høringssvar fra hø-

ringsparterne, herunder forslag til justeringer og præciseringer af bestemmelserne.

Nedenfor redegøres for de væsentligste punkter i høringssvarene omhandlende de

ændringer, der med udkastet er foretaget af projektbekendtgørelsen samt Energisty-

relsens bemærkninger (i kursiv). Punkter i høringssvarene, der ikke specifikt om-

handler de med udkastet ændrede regler eller forståelse af konkrete bestemmelser

i projektbekendtgørelsen, vil ikke blive kommenteret i høringsnotatet, men vil blive

inddraget i Energistyrelsens fremadrettede arbejde. Som opfølgning på revisionen af

bekendtgørelsen igangsættes en opdatering af ”Vejledning i

samfundsøkonomiske

analyser på energiområdet” og ”Vejledning til projektbekendtgørelsen”, hvor rele-

vante bidrag fra høringssvarene vil indgå i arbejdet.

Det bemærkes, at høringsnotatet er emneopdelt. Høringssvarene er alene gengivet

i hovedtræk. Ønskes detaljerede oplysninger om svarenes indhold henvises til de

fremsendte høringssvar.

J nr.

2020 - 10897

/MNN/IWPN/JMA/ACM

Energistyrelsen

Carsten Niebuhrs Gade 43

1577 København V

T: +45 3392 6700

E: [email protected]

Side 1/31

www.ens.dk

KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 107: Orientering om høringsvar og høringsnotat efter høringen af revideret bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg (projektbekendtgørelsen)

Indhold

Ophævelse af brændselsbindingen til naturgas ................................................. 4

1.1

Tilladte brændsler ...................................................................................... 4

Ophævelse af kraftvarmekravet gældende for centrale områder ...................... 5

2.1

2.2

2.3

2.4

Foretagne investeringer ............................................................................. 5

Myndighedsrolle ved ophævelse af kraftvarmekrav .................................. 7

Elforsyningssikkerhed ................................................................................ 7

Det betingede kraftvarmekrav ................................................................... 7

Justering og præcisering af samfundsøkonomikravet ....................................... 9

3.1

3.1.1

3.1.2

3.1.3

3.1.4

3.1.5

3.1.6

3.2

3.3

3.4

3.5

3.6

Samfundsøkonomiske konsekvenser for det sammenhængende net .... 10

Uklart, at der skal regnes på det sammenhængende net ................... 10

Beregning ift. nye områder og konverteringer ..................................... 11

Administrativt tungt at regne på det sammenhængende net ............... 12

Undtagelsesmuligheder og forsimplet analysemodel .......................... 13

El-netforstærkninger ............................................................................ 14

Yderligere krav til den samfundsøkonomiske analyse ........................ 15

Følsomhedsanalyse af idriftsættelsestidspunkt for projektet................... 17

Fossile scenarier ...................................................................................... 18

Beregningsforudsætninger ...................................................................... 20

Projektforslag ved påbud om nedlæggelse af anlæg .............................. 20

Undtagelse af samfundsøkonomikravet for geotermi .............................. 21

Modernisering af aftagepligten til fjernvarme ................................................... 21

4.1

4.2

4.3

4.4

4.5

4.6

Forudsætning for, at aftagepligten ikke finder anvendelse...................... 21

Tilslutnings- og forblivelsespligt, når aftagepligten ikke finder anvendelse

Tarifering for blokvarmecentraler når aftagepligten ikke finder anvendelse

Definition af egen overskudsvarme ......................................................... 24

VE direktivets artikel 22 ........................................................................... 25

Forsyningspligt når aftagepligten ikke finder anvendelse ........................ 25

Høring ............................................................................................................... 26

5.1

5.2

Berørte parter .......................................................................................... 26

Undtagelse fra høringsbestemmelsen ..................................................... 28

Side 2/31

5.3

5.4

5.5

5.6

5.7

Brancheorganisation som høringspart..................................................... 28

Definition af områdeafgrænsning ............................................................ 29

Høring ved et mindre konverteringsprojekt.............................................. 29

Høringsparter skal orienteres om afgørelse ............................................ 29

Høringsportal ........................................................................................... 29

Øvrigt ................................................................................................................ 30

6.1

6.2

6.3

6.4

6.5

6.6

6.7

Kompensationsordningen ........................................................................ 30

Plandata.dk .............................................................................................. 30

Ændring af begrebet naturgas til gas ...................................................... 31

Behandlingstiden på klagesager ............................................................. 31

Ophævelse af aftagepligt til naturgas ...................................................... 31

VE-certifikater .......................................................................................... 32

Begrebet centralt kraftvarmeværk ........................................................... 32

6.8

Strategisk energiplanlægning, styrkelse af kommunernes

varmeplanlægning og governance....................................................................... 33

6.9

6.10

6.11

6.12

Økonomisk regulering i varmeforsyningsloven ........................................ 33

Anvendelse af biomasse ......................................................................... 33

Forsyningspligt ......................................................................................... 34

Lavtemperatur .......................................................................................... 34

Side 3/31

Ophævelse af brændselsbindingen til naturgas

I den kommende projektbekendtgørelse ophæves den såkaldte brændselsbinding til

naturgas. En ophævelse af brændselsbindingen vil muliggøre etablering af biomas-

sekedler som erstatning for naturgaskedler, hvis det er samfundsøkonomisk mest

fordelagtigt.

Flere af høringsparterne, herunder DE, DFV, DI, FRI, HOFOR, Landbrug & Fødeva-

rer, VEKS og Ørsted, bakker generelt op om ophævelsen af brændselsbindingen til

naturgas.

1.1

Tilladte brændsler

DAF, Frederiksberg Forsyning og FRI spørger til, hvordan § 13, stk. 2 (i høringsud-

kastet) skal forstås, herunder om bestemmelsen medfører, at der ikke kan godken-

des brændselsfrie teknologier i fjernvarmenet, der ikke forsynes med naturgasbase-

ret kraftvarme eller varme.

PlanEnergi opfordrer til, at det af bekendtgørelsen eller vejledningen til denne frem-

går, at el ikke betragtes som brændsel.

RGO foreslår, at det ikke skal være muligt at godkende projekter for kraftvarmean-

læg, der anvender naturgas med den begrundelse, at det er et fossilt brændsel, der

skal udfases.

Endelig bemærker RGO, at det er uklart, hvilke brændsler der er tilladt ved et projekt

for ændring af brændsel på et eksisterende varmeproduktionsanlæg.

Energistyrelsens bemærkninger

Det bemærkes, at §§ 10, 11, 12 og 13 i den kommende projektbekendtgørelse (§§

11, 12, 13 og 14 i høringsudkastet) alle omhandler hvilke brændsler, der kan god-

kendes anvendt til kollektive varmeforsyningsanlæg. Brændselsfrie teknologier som

elbaserede varmepumper, elkedler, solvarmeanlæg mv. kan således godkendes ef-

ter projektbekendtgørelsen

–

også uanset om projektet for et varmeproduktionsan-

læg leverer til et fjernvarmenet, der forsynes med naturgasbaseret kraftvarme eller

varme. Sådan er det også allerede efter de gældende regler. Energistyrelsen vil præ-

cisere dette i den planlagte opdatering af

”Vejledning

til projektbekendtgørelsen”.

Der er ikke truffet politisk beslutning om at forbyde anvendelsen af naturgas til nye

kraftvarmeanlæg. Det bemærkes dog, at naturgasbaseret kraftvarme typisk ikke er

hverken samfunds-, selskabs- eller brugerøkonomisk fordelagtigt, hvorfor Energisty-

relsen forventer, at der med de gældende forudsætninger ikke vil blive godkendt pro-

jekter herfor. Yderligere bemærkes det, at kommunalbestyrelsen har fået bemyndi-

Side 4/31

gelse til at se bort fra fossile scenarier, jf. § 15, stk.5 i den kommende projektbe-

kendtgørelse. Kommunalbestyrelsen kan derfor lokalt beslutte, at de ikke vil god-

kende et projekt for naturgasbaseret kraftvarme.

Energistyrelsen er enig i, at det i udkast til projektbekendtgørelsen var uklart, hvilke

brændsler der kan godkendes, når der er tale om et projekt for ændring af brændsel

på et eksisterende varmeproduktionsanlæg, som bemærket af RGO. Formuleringen

af § 12 i den endelige projektbekendtgørelse (§ 13 i høringsudkast) vil derfor blive

ændret, så det kommer til at fremgå, at bestemmelsen gælder for alle projekter for

varmeproduktionsanlæg, herunder opførelse, udvidelse og ændring af energiform.

Ophævelse af kraftvarmekravet gældende for centrale områ-

der

I den kommende projektbekendtgørelse vil kraftvarmekravet gældende for centrale

områder blive ophævet. Ophævelsen af kraftvarmekravet gældende for centrale om-

råder vil muliggøre investeringer i varmeproducerende anlæg uden samproduktion

med el, såsom varmepumper, solvarme, geotermi og biomassekedler i centrale om-

råder, hvis det er mere samfundsøkonomisk fordelagtigt end kraftvarmeanlæg, her-

under eksisterende kraftvarmeanlæg. Ophævelsen af kraftvarmekravet gældende

for centrale områder sidestiller dermed centrale og decentrale områder.

Mange høringsparter, herunder AVA, DE, DFV, DI, Frederiksberg Forsyning, FRI,

HOFOR, Høje Taastrup Fjernvarme, KL, Landbrug & Fødevarer, VEKS og Ørsted,

har givet udtryk for, at de støtter op om en ophævelse af kraftvarmekravet gæl-

dende for centrale områder.

2.1

Foretagne investeringer

Bornholms Regionskommune, CTR, DAF, VEKS og Ørsted har alle udtrykt, at der er

behov for, at de foretagne investeringer i kraftvarmeanlæg sikres ved en ophævelse

af kraftvarmekravet gældende for centrale områder.

Bornholms Regionskommune mener, at ophævelsen af kraftvarmekravet gældende

for centrale områder bør udsættes, så der kan tages højde for de ændrede forhold i

varmeplanlægningen, ligesom kommunerne bør holdes skadesfri for eventuel nega-

tiv økonomisk påvirkning.

Ørsted mener, at investeringer i eksisterende CO

-neutrale kraftvarmeværker, der er

foretaget i tiltro til den dagældende lovgivning, skal beskyttes, så værdien i disse

allerede foretagne investeringer ikke udhules af varmeforsyningsprojekter, der umid-

delbart er samfundsøkonomisk mere fordelagtige.

Side 5/31

VEKS finder, at der ikke er taget stilling til de evt. tabte omkostninger ved allerede

foretagne investeringer i kraftvarmeanlæg, såfremt disse ikke kan konkurrere med

nye varmeproduktionsanlæg.

DAF påpeger, at det er vigtigt, at de vilkår som oprindelig blev lagt til grund for pro-

jektgodkendelserne for bl.a. affaldsvarme fortsat følges i energianlæggenes teknisk-

økonomisk levetid (afskrivningsperioden). Det indebærer bl.a., at den prioriterede

adgang, som var forudsætningen for etableringen af en række af landets affaldsener-

gianlæg begrundet i bedste samfundsøkonomiske varmeforsyning, fortsat oprethol-

des.

Energistyrelsens bemærkninger

Med Klimaaftalen for energi og industri mv. af 22. juni 2020 er der bl.a. enighed om

at ophæve kraftvarmekravet og fastholde et justeret samfundsøkonomikrav. Energi-

styrelsen implementerer disse beslutninger med kommende bekendtgørelsesæn-

dring.

Det bemærkes i den sammenhæng, at et projekt for et rent varmeproducerende an-

læg, der fortrænger varmeproduktion fra et eksisterende kraftvarmeanlæg, kun kan

godkendes, hvis det er det samfundsøkonomisk mest fordelagtige. Dette medfører,

at hvis fortsat varmeproduktionen fra et eksisterende kraftvarmeanlæg er samfunds-

økonomisk mere fordelagtigt, så kan det rent varmeproducerende anlæg ikke god-

kendes. Under forudsætning af at samfundsøkonomikravet efterleves efter hensig-

ten, vurderer Energistyrelsen, at en ophævelse af kraftvarmekravet ikke vil føre til

strandede omkostninger i de centrale kraftvarmeværker.

Hverken før eller efter den kommende projektbekendtgørelse er trådt i kraft, er der

regler om prioritering af varme fra affaldsforbrændingsanlæg i varmeforsyningsloven.

Affaldsforbrændingsanlæggene er dog forpligtiget til, at varmen fra anlæggene skal

udnyttes i den udstrækning, det er praktisk muligt, jf. affaldsforbrændingsbekendtgø-

relsens § 12. Denne udnyttelsesforpligtigelse sammen med varmeforsyningslovens

regler om prisregulering medfører i praksis, at varme fra affaldsforbrændingsanlæg

prioriteres. Denne regulering ændres ikke med ophævelsen af kraftvarmekravet gæl-

dende for centrale områder.

2.2

Myndighedsrolle ved ophævelse af kraftvarmekrav

Ørsted har i deres høringssvar oplyst, at de er bekymrede over, at Energistyrelsen

ikke længere vil være involveret i vurderingen af projekter med indflydelse på kraft-

varmeværker, da der ikke længere skal søges om dispensation. Ørsted ønsker, at

Energistyrelsens rolle her skal opretholdes. Ørsted foreslår dog, at der kan indføres

en bagatelgrænse.

Energistyrelsens bemærkninger

Side 6/31

Der er med Klimaaftalen for energi og industri mv. af 22. juni 2020 ikke taget beslut-

ning om at ændre myndighed for godkendelse af kollektive varmeforsyningsanlæg.

Energistyrelsen noterer derfor bemærkningen.

2.3

Elforsyningssikkerhed

HOFOR og Københavns Kommune ønsker at gøre opmærksom på, at ophævelsen

af kraftvarmekravet på sigt kan reducere elforsyningssikkerheden, men at dette om-

råde påhviler Energistyrelsen og Energinet at forholde sig til og håndtere. I den for-

bindelse påpeges det, at Energinet bør markedsgøre de ydelser, der er behov for,

herunder også ydelser fra kraftvarmeanlæggene.

Energistyrelsens bemærkninger

Energistyrelsen noterer Ørsteds bekymring og vurderer, at ophævelsen af kraftvar-

mekravet ikke vil have konsekvenser for elforsyningssikkerheden frem mod 2030.

Energistyrelsen er dog opmærksom på potentielle langsigtede udfordringer for elfor-

syningssikkerheden bl.a. som følge af ophævelsen af kraftvarmekravet. Det påhviler

dog ikke varmeforbrugerne at opretholde elforsyningssikkerheden. Dermed er Ener-

gistyrelsen enig i, at eventuelle udfordringer med elforsyningssikkerheden skal løses

i andet regi end af projektbekendtgørelsen.

2.4

Det betingede kraftvarmekrav

DE, DFV, HOFOR, VEKS og Ørsted har haft bemærkninger til det betingede kraft-

varmekrav i udkast til projektbekendtgørelsen.

DE vurderer, at udkastet kan læses som om, at kraftvarme altid skal medtages som

et relevant alternativ i projekter om spids- og reservelastanlæg, hvilket er uhensigts-

mæssigt. DE foreslår, at projekter for spids- og reservelastanlæg i stedet kun skal

sammenlignes med eksisterende kraftvarme eller levetidsforlængelser heraf hvis

muligt, og at der ellers anvendes en ny elkedel som relevant alternativ til spids og

reservelastanlæg.

DFV opfordrer til, at § 10 i høringsudkastet slettes, da en bestemmelse om, at pro-

jekter kun kan godkendes, hvis kraftvarmeanlæg ikke er samfundsøkonomisk mere

fordelagtig, er overflødig. I værste fald ville en sådan bestemmelse kunne anvendes

til en indirekte videreførelse af kraftvarmekravet (gennem den administrative indret-

ning af de samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger) i strid med klimaafta-

lens klare beslutning om ophævelse af kraftvarmekravet.

VEKS påpeger, at det i § 10 i høringsudkastet ikke fremgår klart, at der også altid

skal sammenlignes med eksisterende kraftvarmeanlæg. Hertil fremhæver HOFOR

og VEKS, at det ikke fremgår tydeligt, om der ved projekter, der erstatter eksiste-

rende kraftvarmeproduktion, også skal sammenlignes med et nyt kraftvarmeanlæg.

Side 7/31

VEKS antager i øvrigt, at der ved sådanne projekter ikke skal sammenlignes med

andre relevante alternativer end referencescenariet.

Ørsted mener ligeledes, at § 10 i høringsudkastet er uklar, og at det kan tolkes såle-

des, at man ikke behøver at lave samfundsøkonomiske beregninger for spids- og

reservelastanlæg, eller at de ikke skal sammenlignes med kraftvarmeanlæg. Ørsted

mener, at problemet er vigtigt, hvis man dermed kan etablere eksempelvis en var-

mepumpe til spidslast og drive den efterfølgende som grundlast.

Energistyrelsens bemærkninger

Hensigten med § 10 i høringsudkastet er at afspejle varmeforsyningslovens hoved-

formål og mere specifikt § 6, stk. 1, pkt. 4, hvoraf det fremgår, at

”Det påhviler kommunalbestyrelsen at drage omsorg for, at der udar-

bejdes projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg, der belyser mu-

lighederne for, 4) at anlæg over 1 MW overgår til kraft-varme-produk-

tion.”

Energistyrelsen er enig i, at § 10 i høringsudkastet er unødig og kan gøre lovgivnin-

gen mere uklar, hvorfor bestemmelsen vil udgå. Kravet om, at kraftvarmeanlæg skal

medtages som et relevant alternativt scenarie for projekter for anlæg over 1 MW,

fremgår i stedet af § 15, stk. 1, pkt. 10, i den bekendtgørelse, som sættes i kraft 1.

januar 2021.

Energistyrelsen noterer den administrative udfordring i, at et nyt kraftvarmeanlæg

skal medtages som et relevant alternativ i den samfundsøkonomiske analyse for pro-

jekter over 1 MW. En håndtering af denne udfordring vil indgå i det videre arbejde

med reguleringen.

Da kraftvarmeanlæg kræver mange driftstimer for at være samfunds- og selskabs-

økonomisk rentabelt, anser Energistyrelsen ikke et nyt kraftvarmeanlæg som et re-

levant alternative scenarie for et projekt for spids- og reservelastanlæg. Derfor er det

ligeledes præciseret i § 15, stk. 1, pkt. 10 i den bekendtgørelse, som sættes i kraft 1.

januar 2021, at det betingede kraftvarmekrav ikke gælder for spids- og reservelast-

anlæg. Der er tale om en præcisering, da Energistyrelsen mener, at det ligeledes er

gældende i den nuværende projektbekendtgørelse.

I denne sammenhæng gør Energistyrelsen opmærksom på varmeforsyningslovens

prisregulering, der tilsiger, at billigere varmeleverancer prioriteres før dyrere, da det

ikke er en nødvendig omkostning at anvende dyrere varmeleverancer, hvis der er

adgang til billigere løsninger. Hvis rammebetingelserne (fx afgifter, brændselspriser

mv.) for et godkendt spids- og reservelastanlæg ændres efter projektgodkendelsen,

så varmen herfra er billigere end varmen fra et grundlastanlæg, tilsiger varmeforsy-

ningsloven, at anlægget også drives herefter.

Side 8/31

Hvor den kommende § 15, stk. 1, pkt. 10 vil omhandle, hvilke relevante alternative

scenarier et projekt som minimum skal sammenlignes med, vil § 15, stk. 3 omhandle,

det såkaldte referencescenarium for projektet. Som udgangspunkt for analyserne

skal der således opstilles et referencescenarie, som belyser de samfundsøkonomi-

ske omkostninger ved uændret varmeforsyning i det sammenhængende fjernvarme-

net. Referencescenariet skal baseres på de eksisterende produktionsanlæg, herun-

der eksisterende kraftvarmeanlæg i deres levetid og en eventuel levetidsforlængelse

eller udskiftning derefter med tilsvarende, lovlige anlæg. Det er således tydeliggjort,

at et projekt, der erstatter eksisterende kraftvarmeproduktion, altid skal sammenlig-

nes hermed i den samfundsøkonomiske analyse, uanset om der er tale om et projekt

for et spids- og reservelastanlæg eller et grundlastanlæg. Hvis et eksisterende kraft-

varmeanlæg, herunder en evt. levetidsforlængelse heraf, udgør referencen i hele

projektets analyseperiode, vurderer Energistyrelsen, at det ikke er relevant, at pro-

jektet også sammenlignes med et nyt kraftvarmeanlæg. Dog skal et projekt altid sam-

menlignes med eventuelle andre relevante alternative scenarier.

For yderligere bemærkninger og vejledning i de samfundsøkonomiske analyser, hen-

vises i øvrigt til afsnit 3 nedenfor og Energistyrelsens vejledning i samfundsøkono-

miske analyser på energiområdet. Vejledningen kan hentes fra Energistyrelsens

hjemmeside og forventes at blive opdateret i 2021.

3.1

Justering og præcisering af samfundsøkonomikravet

Samfundsøkonomiske konsekvenser for det sammenhæn-

gende net

Mange høringsparter, herunder DAF, Landbrug & Fødevarer, HOFOR, Ørsted og

DE finder det positivt, at det med den nye bekendtgørelse præciseres, at den sam-

fundsøkonomiske analyse og beregningerne bag skal inddrage konsekvenser for

hele det sammenhængende net, som anlægget skal være en del af eller levere til.

3.1.1

Uklart, at der skal regnes på det sammenhængende net

En række høringssvar, herunder fra EVIDA, DE, Gentofte Gladsaxe Fjernvarme, Ør-

sted, Frederiksberg Forsyning, Danske Advokater, Bornholms Energi og Forsyning

og FRI bemærker, at det ikke fremgår tydeligt af bekendtgørelsen, at den samfunds-

økonomiske analyse og beregningerne bag skal inddrage konsekvenser for hele det

sammenhængende net, som anlægget skal være en del af eller levere til.

FRI mener, at formuleringen er uklar, da det er konsekvensen for hele det sammen-

hængende fjernvarmesystem, der bør vurderes, og ikke eksplicit eksisterende kraft-

varmeanlæg. Etableringen af varmepumper rykker ved produktionsfordelingen til

hele fjernvarmesystemet (og herunder kraftvarmeanlæg) og det er de samlede virk-

ninger herved, der skal vurderes.

Side 9/31

Danske Advokater påpeger yderligere, at det desuden er uklart, om kravet kun gæl-

der projekter for produktionsanlæg over 1 MW, som er omfattet af det ændrede kraft-

varmekrav, eller alle anlæg, og om der ved net skal forstås varmenet eller også elnet.

Energistyrelsens bemærkninger

Energistyrelsen er enig i, at ordlyden fra høringsbrevet ikke er afspejlet tydeligt i ud-

kastet til bekendtgørelsen, samt at der kan opstå tvivl om hvilken type net, der hen-

vises til. På baggrund af høringssvarene er § 15, stk. 3, (§ 18, stk. 3, i høringsudka-

stet)

blevet revideret og lyder nu ”De samfundsøkonomiske vurderinger og analyser

nævnt i stk. 1, nr. 9 og 10, skal inddrage konsekvenser for eksisterende varmepro-

ducenter, herunder eksisterende kraftvarmeanlæg, i det sammenhængende fjern-

varmenet […]”

Det bemærkes, at alle anlæg med en kapacitet over 0,25 MW er omfattet af sam-

fundsøkonomikravet. Deraf følger, at for alle anlæg, der er omfattet af projektbe-

kendtgørelsen, skal den samfundsøkonomiske analyse inddrage konsekvenser for

det sammenhængende fjernvarmenet. Det vil sige konsekvenserne for de eksiste-

rende varmeproduktionsanlæg, hvis varmeleverance vil blive berørt af projektet.

3.1.2

Beregning ift. nye områder og konverteringer

DFV og Frederiksberg Forsyning fremhæver, at det bør præciseres, hvorvidt der

skal inddrages samfundsøkonomiske konsekvenser for det sammenhængende

fjernvarmenet i projektforslag for konverteringer, udvidelser og nye områder.

DFV pointerer, at (d)en eksisterende kraftvarmekapacitet i de større sammenhæn-

gende net i dag bruges til at dække det eksisterende varmebehov. Når et distributi-

onsselskab har et udvidelsesprojekt (f.eks. et konverteringsprojekt), skaber det be-

hov for en yderligere produktionskapacitet, som ikke er dækket af de eksisterende

kraftvarmeanlæg. Derfor bør det være muligt at etablere produktionsanlæg til at

dække det udvidede varmebehov i distributionsnettet, uden at der skal beregnes

samfundsøkonomi for hele nettet.

Frederiksberg Forsyning mener, at det endvidere må antages, at sammenligningen

med de eksisterende kraftvarmeværker i tråd med den hidtidige praksis ikke er rele-

vant, såfremt der er tale om, at det nye produktionsanlæg skal dække et nyt fjern-

varmebehov, som er opstået gennem tilslutning af nye forbrugere.

Energistyrelsens bemærkninger

§ 15, stk. 3, (§ 18, stk. 3, i høringsudkastet) kommer til at fastsætte, at de samfunds-

økonomiske analyser skal inddrage konsekvenser for de eksisterende varmeprodu-

center, herunder eksisterende kraftvarmeanlæg, i det sammenhængende fjernvar-

menet.

Side 10/31

Energistyrelsen bemærker, at hvis et anlæg udelukkende har til formål at dække et

nyt varmebehov, der ikke kan dækkes af eksisterende kapacitet, og anlægget i øvrigt

vurderes ikke at have konsekvenser for eksisterende produktionsanlæg, skal der

ikke foretages beregninger for det sammenhængende fjernvarmenet, da det kun er

konsekvenserne for de eksisterende anlæg, der skal beregnes for. De parter i det

sammenhængende net, der kunne være berørt af projektet, bør dog fortsat høres,

jf. afsnit 5 nedenfor.

3.1.3

Administrativt tungt at regne på det sammenhængende net

En række høringsparter, herunder Høje Taastrup Fjernvarme, CTR, DFV, AVA og

Frederiksberg Forsyning påpeger, at det er administrativt bebyrdende, at den sam-

fundsøkonomiske analyse skal inddrage konsekvenser for det sammenhængende

fjernvarmenet. Dette særligt for mindre distributionsselskaber, der ikke har direkte

indsigt i det sammenhængende fjernvarmenet og ved projekter for mindre anlæg.

Energistyrelsens bemærkninger

Energistyrelsen bemærker, at der med revisionen af bekendtgørelsen blot er tale om

en præcisering af gældende regler om samfundsøkonomiske analyser på energiom-

rådet. Hensigten med de samfundsøkonomiske analyser er at belyse, hvilket projekt

der er samfundsøkonomisk mest fordelagtigt, hvilket kræver, at analysen bl.a. ind-

drager fortrængning af eksisterende kapacitet i referencescenariet som følge af det

ønskede projekt. Dette gør sig ikke alene gældende for kapacitetsfortrængning i det

lokale distributionsnet, men ligeledes i transmissionsnet såfremt distributionsnettet

forsynes herfra. Dertil er det relevant at afdække, hvorvidt der er samfundsøkono-

misk fordelagtigt at dække et nyt varmebehov med eksisterende kapacitet.

Opdateringen af

”Vejledning i samfundsøkonomiske analyser på energiområdet”

for-

ventes at komme til at indeholde et eksempel på, hvordan der skal regnes, når et

mindre anlæg skal erstatte en del af et større fx et kraftvarmeanlæg.

3.1.4

Undtagelsesmuligheder og forsimplet analysemodel

En række høringsparter fremlægger konkrete forslag til, hvordan visse projekter kan

undtages kravet om, at den samfundsøkonomiske analyse skal inddrage konsekven-

ser for det sammenhængende fjernvarmenet eller fra samfundsøkonomkravet gene-

relt samt modeller for en forsimplet samfundsøkonomisk analysemodel.

DFV foreslår en form for klippekortsmodel, som vil gøre det muligt at investere i

samlede pakker af en given teknologi til gradvis erstatning af eksisterende anlæg i

sammenhængende net. Det kunne fx ske ved at udarbejde et projektforslag, der

viser positiv samfundsøkonomi for 200 MW varmepumpekapacitet i hovedstadsom-

rådet. De 200 MW varmepumpekapacitet kan efterfølgende over fx en femårig peri-

ode anvendes af de enkelte distributionsselskaber til at installere lokale varmepum-

peløsninger, indtil kapaciteten er nået. Dette er en model, som også Høje Taastrup

Fjernvarme og VEKS tilslutter sig og ligeledes fremlægger i deres høringssvar.

Side 11/31

VEKS anbefaler dertil, at kraftvarmekravet bortfalder i takt med, at el-tilskuddet til

biomassebaseret el-produktion reduceres mod evt. driftstilskud, eller bortfalder helt,

hvis der ikke er biomassebaseret kraftvarmekapacitet i området. Dermed sikres de

eksisterende investeringer yderligere.

VEKS anbefaler, at der indføres en bagatelgrænse fra kravet til de samfundsøkono-

miske beregninger for varmeproducerende anlæg på f.eks. 5 eller 10 MW, så små

projekter ikke bliver begravet af tunge samfundsøkonomiske beregninger. Flere hø-

ringsparter fremlægger en lignende bagatelgrænse i deres høringssvar.

EWII anbefaler, at projekter for blokvarmcentraler med et samlet

varmekapacitetsbehov op til 1 MW ikke skal søge om projektgodkendelse, hvis det

supplerer eller erstatter naturgas med varmepumper, eller hvis det etableres uden

for et kollektivt forsynet område.

PlanEnergi påpeger, at det kan være vanskeligt at opstille relevante scenarier for

overskudsvarmeprojekter, da de enkelte projekter ikke indgår i de store varmeplaner

for de sammenhængende net, men sker på foranledning af virksomheder. Det bør

derfor overvejes, om overskudsvarmeprojekter skal undtages kravet om sammenlig-

ning med kraftvarme, men blot sammenlignes med relevante scenarier.

EWII anbefaler, at grænsen for projektgodkendelse vurderes på baggrund af byg-

ningens energimærke og alternativt en konkret bygning og ikke blot summen af mær-

kepladeeffekten

DE mener, at virksomheder i naturgasområder, som har egen forsyning, skal undta-

ges for kravet om kommunal godkendelse af projektforslag eller skal leve op til en

forsimplet ansøgning.

Energistyrelsens bemærkninger

Energistyrelsen takker for gode input og bemærker, at de foreslåede ændringer lig-

ger uden for rammerne af indeværende ændring af projektbekendtgørelsen, der har

til formål at implementere beslutningerne i Klimaaftale for energi og industri mv. af

22. juni 2020. Energistyrelsen noterer dog udfordringerne og vil have mulige løsnin-

ger for øje i det videre arbejde med reguleringen.

Det bemærkes, at der under gældende lovgivning allerede kan udarbejdes et samlet

projekt bestående af flere anlæg til en hel eller delvis erstatning af et kraftvarmean-

læg. Der gøres i denne sammenhæng opmærksom på, at projektet skal være udført

senest fem år efter godkendelse.

Side 12/31

Der gøres opmærksom på, at varmeforsyningsloven allerede fastsætter en generel

bagatelgrænse på 0,25 MW. Input vedrørende bagatelgrænser vil blive inddraget i

det videre arbejde med reguleringen.

3.1.5

El-netforstærkninger

DE, Foreningen for Termonet, VEKS, DFV og Københavns Kommune understreger

i deres høringssvar relevansen af, at omkostninger til el-netsforstækninger indgår i

de samfundsøkonomiske beregninger ved sammenligning med individuelle varme-

pumper.

VEKS påpeger, at der i de samfundsøkonomiske beregninger bør/skal inkluderes de

nødvendige elinstallationsomkostninger i hjemmet, der er påkrævet, når der skal in-

stalleres en individuelle varmepumpe.

DE mener, at det er mest hensigtsmæssigt og retvisende at anvende de gældende

nettariffer for den relevante kundekategori i det pågældende netområde til at vurdere

netomkostninger ved fremtidigt el-forbrug. Det er således afgørende, at det er tarif-

ferne for det pågældende netområde, der anvendes, og ikke et gennemsnit for hele

landet som hidtil.

Energistyrelsens bemærkninger

Energistyrelsen bemærker, at såfremt et scenarium forudsætter investeringer i fx

forstærkninger af det lokale el-distributionsnet, skal disse allerede i dag inddrages i

den samfundsøkonomiske analyse. Det fremgår

af ”Vejledning i samfundsøkonomi-

ske analyser på energiområdet” side

15:

”Hvis

et konkret projekt forudsætter ekstra investeringer i nettilslut-

ning, netforstærkninger eller andre udvidelser af netkapaciteten, skal

disse omkostninger indregnes.”

Energistyrelsen vil

i forbindelse med opdateringen af ”Vejledningen i samfundsøko-

nomiske analyser på energiområdet” og ”Vejledningen i projektbekendtgørelsen”

vurdere om, og i så fald hvordan, området kan konkretiseres yderligere med inddra-

gelse af relevante høringsparter.

3.1.6

Yderligere krav til den samfundsøkonomiske analyse

En række høringsparter fremhæver i deres høringssvar konkrete yderligere krav til

den samfundsøkonomiske analyse. Disse bør ifølge høringsparterne både afspejles

i bekendtgørelsen samt de tilhørende vejledninger.

Evida opfordrer til, at der i projektbekendtgørelsen bliver indskrevet et dokumentati-

onskrav i § 15 stk. 2, (§ 18 i høringsudkastet) som følger:

”skal vedlægges

projekt-

forslaget i en form, der gør det muligt at se dokumentationen for forudsætningsvalg,

såfremt de afviger fra teknologikatalogerne, samt genskabe beregningerne.”

Side 13/31

DE opfordrer Energistyrelsen til, at bekendtgørelsen og en opdateret vejledning som

minimum skal indeholde: 1) en klar definition og metode til afgrænsningen af forsy-

ningsområde, 2) en klar definition af, hvilke omkostninger der skal medtages, herun-

der dokumentation, 3) klare krav til dokumentation af afgørende beregningsforud-

sætninger, f.eks. forventet tilslutningsgrad og hastighed 4) præcisering af krav til po-

sitiv samfundsøkonomi, 5) klare krav til risikovurdering af projektet, 6) klare mini-

mumskrav til præsentation af resultater fra den samfundsøkonomiske analyse.

Bornholm Energi og Forsyning mener fx, at det bør præciseres i Energistyrelsens

høringsnotat og efterfølgende i vejledninger, at den samfundsøkonomiske analyse

på den baggrund skal indeholde alle de omkostninger, som foranlediges af:

at varmeproduktionen på det centrale anlæg fortrænges,

ii.

at der som følge af mangelende varmeaftag fra det centrale anlæg må ske

en elproduktion uden samtidig produktion af varme, eller at der etableres ny

elproduktionskapacitet for at opretholde elforsyningssikkerheden, og

iii.

sunk cost og skrotningsomkostninger på det centrale kraftværk.

PlanEnergi foreslår, at kommunalbestyrelsen ligeledes får mulighed for at kræve, at

mulighederne for anvendelse af el-drevne varmepumper bliver belyst, jf. § 14, stk. 4,

i den endelige projektbekendtgørelse (§ 17 i høringsudkastet).

Energistyrelsens bemærkninger

Energistyrelsen bemærker, at retningslinjerne for, hvordan samfundsøkonomiske

analyser skal udføres, beskrives i ”Vejledning til samfundsøkonomiske analyser på

energiområdet”. Dette forhold fremgår ligeledes af

bekendtgørelsens § 2, nr. 8.

Ift. dokumentationskrav for de anvendte beregningsforudsætninger bemærker Ener-

gistyrelsen, at det af den kommende § 15, stk. 2, (§ 18 i høringsudkastet) fremgår,

”Økonomiske

konsekvenser for forbrugerne, energi- og miljømæssige

vurderinger, samfunds- og selskabsøkonomiske vurderinger, samt

samfundsøkonomisk analyse af relevante scenarier, som nævnt i stk.

1, nr. 8-10, skal vedlægges projektforslaget i en form, der gør det mu-

ligt at se alle forudsætningerne for beregningerne, herunder at gen-

skabe beregningerne.”

Dertil kan kommunalbestyrelsen kræve yderligere oplysninger,

hvis det findes rele-

vant,

jf. den kommende § 15 stk. 4,

(§ 18 i høringsudkastet).

Høringssvarene vil indgå i opdateringen af

”Vejledning til samfundsøkonomiske ana-

lyser på energiområdet” og ”Vejledningen i projektbekendtgørelsen” samt i det frem-

adrettede arbejde med projektbekendtgørelsen

Side 14/31

Energistyrelsen bemærker, at elindtægter, herunder også systemtjenester, skal ind-

regnes i de samfundsøkonomiske analyser både før og efter ændring af projektbe-

kendtgørelsen. Herigennem inddrages et kraftvarmeværks el-side i de samfunds-

økonomiske analyser. Med revisionen af bekendtgørelsen præciseres det, at den

samfundsøkonomiske analyse skal inddrage konsekvenser for det sammenhæn-

gende fjernvarmenet, herunder fortrængning af eksisterende kapacitet. Det bemær-

kes, at strandede omkostninger (sunk cost) er allerede afholdte omkostninger og

derfor ikke bør indgå i den samfundsøkonomiske analyse. Det er derfor alene de

samfundsøkonomiske driftsomkostninger samt eventuelle nødvendige reinvesterin-

ger, der skal medtages i det såkaldte referencescenarium. De samfundsøkonomiske

investeringer og driftsomkostninger for et nyt projekt skal således kunne konkurrere

med referencescenariet for at kunne opnå godkendelse.

Energistyrelsen bemærker, at kommunalbestyrelsen allerede i dag har mulighed for

at bede fjernvarmeselskaber udarbejde specifikke projektforslag, jf. varmeforsy-

ningslovens § 8. Derudover skal der altid regnes på relevante alternativer til projek-

tet, hvilket varmepumper generelt må forventes at være. Det fremgår endvidere af

”Vejledning til samfundsøkonomiske analyser”,

at individuelle varmepumper er et re-

levant alternativ ved konverteringsprojekter. Det præciseres yderligere ved opdate-

ring af begge vejledninger.

3.2

Følsomhedsanalyse af idriftsættelsestidspunkt for projek-

tet

Ørsted, DAF, KL og DE er positive overfor, at det med revisionen af bekendtgørelsen

præciseres, at der skal regnes følsomhed af idriftsættelsestidspunktet.

HOFOR finder det uklart, hvad denne følsomhedsanalyse skal bruges til, eftersom

kommunen fortsat kan godkende det ansøgte idriftsættelsestidspunkt, uanset om et

alternativt idriftsættelsestidspunkt beregnes til at være mere samfundsøkonomisk

fordelagtigt.

Frederiksberg Forsyning opfordrer til, at kommunalbestyrelsen kan bestemme, at

vurderingerne skal indeholde en følsomhedsanalyse af den samfundsøkonomiske

værdi af tidspunktet for idriftsættelse.

Energistyrelsens bemærkninger

Energistyrelsen bemærker, at det må forventes, at der fremadrettet vil ske en væ-

sentlig etablering af mindre decentrale varmeproduktionsanlæg som erstatning for

store centrale kraftvarmeanlæg. En følsomhedsanalyse af forskellige idriftsættelses-

tidspunkter vil give beslutningstager et mere veloplyst grundlag ift., hvorvidt projektet

etableres på et samfundsøkonomisk optimalt tidspunkt. Dette særligt i tilfælde, hvor

projektet skal erstatte eksisterende kapacitet.

Side 15/31

I § 15 stk. 1, nr. 9, (§ 18 i høringsudkastet) er det blevet præciseret yderligere, at

idriftsættelsestidspunktet indgår i en række af følsomhedsanalyser, der skal indgå i

den samfundsøkonomiske analyse. Idriftsættelsestidspunktet vil således ikke

fremgå af nr. 5, (§ 18 i høringsudkastet).

3.3

Fossile scenarier

En stor andel af høringsparterne finder det positivt, at der kan ses bort fra fossile

scenarier, hvilket særligt vil imødekomme en øget grøn omstilling af den individuelle

naturgasforsyning.

Flere høringsparter giver udtryk for, at det er uklart, hvordan der skal ses bort fra

fossile scenarier i den samfundsøkonomiske analyse. Dertil finder enkelte hørings-

parter det uhensigtsmæssigt, at kommunalbestyrelsen skal vurdere, hvorvidt fossile

brændsler fremadrettet skal indgå i de belyste scenarier. En række høringsparter

mener, at det bør være et krav, at der skal ses bort fra fossile scenarier i projektfor-

slag for kollektive varmeforsyningsanlæg.

DFV opfordrer til, at formuleringen ændres til, at der skal ses helt bort fra fossile

alternativer.

Københavns Kommune mener, det er uklart om den nye bekendtgørelse skal forstås

således, at kommunalbestyrelsen kan træffe en principbeslutning om, at der for

fremtiden skal ses bort fra fossile brændsler som hovedbrændsel i projektforslag,

eller om det er en beslutning, som kommunalbestyrelsen kan vælge at træffe fra

projekt til projekt.

Frederiksberg Forsyning mener, at det er uklart, om der kan fravælges anlæg, der

anvender fossile brændsler i hele beregningsperioden, eller om kommunen blot kan

bestemme, at der ikke må investeres i nye anlæg baseret på fossile brændsler.

Foreningen Decentral Energi mener, at det skaber forvirring, at Energistyrelsen præ-

ciserer, at kraftvarmeanlæg stadig er relevante scenarier, men samtidig anfører, at

kommunen selv kan bestemme, at anlæg der anvender fossile brændsler, ikke skal

anses for at være relevante scenarier.

HOFOR finder det uklart, om der alene menes alternative scenarier (ud over det fo-

reslåede projekt), eller om der også menes projektet samt referencen.

Energistyrelsens bemærkninger

I forhold til spørgsmålet om hvorvidt kommunalbestyrelsen kan træffe en principbe-

slutning om, at der for fremtiden skal ses bort fra fossile brændsler som hovedbrænd-

sel i projektforslag, bemærker Energistyrelsen, at kommunalbestyrelsen, jf. bekendt-

gørelsens § 18 stk. 2, (§ 21 i høringsudkastet) skal godkende projektforslaget på

Side 16/31

baggrund af en konkret vurdering. Derfor kan kommunalbestyrelsen ikke træffe en

principbeslutning om, at der for fremtiden skal ses bort fra fossile scenarier.

Det bemærkes, at det kommer til at fremgå af bekendtgørelsens § 15, stk. 5, (§ 18

stk. 4, i høringsudkastet), at

”[…] kommunalbestyrelsen kan bestemme, at

scenarier, hvor der an-

vendes fossile brændsler som hovedbrændsel, herunder mineralsk

olie og naturgas, ikke anses som relevante scenarier til brug for de

samfundsøkonomiske analyser, jf. stk. 1,

nr. 9 og 10.”

(understreg-

ninger her)

Bestemmelsen vil derved omfatte alle scenarier (projekt-, reference- og alternative

scenarier), der skal udarbejdes i overensstemmelse med bekendtgørelsens § 15 (§

18 i høringsudkastet). Kommunalbestyrelsen får herved bemyndigelse til at be-

stemme, at fx individuel naturgasforsyning ikke er et relevant referencescenarie i et

konkret projekt. Ligeledes kan kommunalbestyrelsen bestemme, at fx en naturgas-

kedel ikke er et relevant projektscenarium ved etableringen af spids- og reservelast-

anlæg. Der skal altså foretages en konkret vurdering for hvert projekt.

Energistyrelsen bemærker, at ordlyden i bestemmelsen stammer fra, at aftaleteksten

fastsætter, at fjernvarmeprojekter kan godkendes uden sammenligning med fossile

alternativer. Af Klimaaftalen for energi og industri mv 2020 fremgår det:

"Derudover justeres samfundsøkonomikravet, så fjernvarmeprojekter

kan godkendes uden en sammenligning med fossile alternativer, hvil-

ket bl.a. vil sikre, at reguleringen ikke er en unødvendig bremse for

konverteringer af naturgasområder til fjernvarmeområder.”

Energistyrelsen er enig i, at det er relevant for fremtidige projekter, at det præciseres,

hvordan der ses bort fra scenarier, hvor der anvendes fossile brændsler som hoved-

brændsel i de samfundsøkonomiske analyser. Dette vil indgå i arbejdet med den

forestående opdateringen af ”Vejledning til samfundsøkonomiske analyser på ener-

giområdet” og ”Vejledningen i projektbekendtgørelsen”.

Da de opdaterede vejledninger først vil foreligge i løbet af 2021, vil Energistyrelsen

udsende en vejledende udtalelse ifm. bekendtgørelsens ikrafttrædelse, der nærmere

beskriver, hvordan Energistyrelsen forstår

’fossile brændsler som hovedbrændsel’,

og hvordan den samfundsøkonomiske analyse kan udarbejdes, hvis der skal ses

bort fra scenarier, hvor der anvendes fossile brændsler som hovedbrændsel.

Side 17/31

3.4

Beregningsforudsætninger

HOFOR ønsker, at krav om, at plads- og støjforhold for varmepumper på bygnings-

niveau skal prissættes og indregnes i den samfundsøkonomiske analyse, fordi disse

forhold har særlig stor betydning i forbindelse med etablering af mindre varmepum-

per i tæt bebyggede områder.

Energistyrelsens bemærkninger

Energistyrelsen noterer sig ønsket om, at flere forhold prissættes i og inddrages i de

samfundsøkonomiske analyser. HOFORs forslag vil blive inddraget i det fremadret-

tede arbejde med ”Vejledning i samfundsøkonomiske analyser på energiområdet”

og relevante teknologikatalog.

3.5

Projektforslag ved påbud om nedlæggelse af anlæg

AVA anmoder Energistyrelsen om at præcisere, hvorvidt det fremgår af bilag 1 nr.

1.2, at der skal udarbejdes et projektforslag ved nedlæggelse af varmeproduktions-

anlæg. AVA vil gerne bede Energistyrelsen om at præcisere, hvorvidt dette også gør

sig gældende, hvis nedlæggelsen skyldes et påbud fra myndighedernes side.

Energistyrelsens bemærkninger

En lukning af et anlæg, der er godkendt eller pålagt lukket som følge af anden lov-

givning, kræver ikke godkendelse efter varmeforsyningsloven. Lukningen af anlæg-

get vil herved være en forudsætning for et eventuelt projektforslag for etablering af

et nyt anlæg til erstatning af det lukkede. Det bemærkes, at varmeforsyningssikker-

heden er påkrævet opretholdt ved godkendelse af lukning af et kraftvarmeanlæg

med en eleffekt over 25 MW.

3.6

Undtagelse af samfundsøkonomikravet for geotermi

Geoop ser gerne, at man i forbindelse med den nye projektbekendtgørelse under-

søger, om det er muligt yderligere at understøtte indførelsen af nye grønne teknolo-

gier på varmeområdet, herunder geotermi. Dette kunne ske ved at indføre yderligere

undtagelser fra de samfundsøkonomiske krav.

Energistyrelsens bemærkninger

Energistyrelsen kan i særlige tilfælde dispensere fra reglerne i bekendtgørelsen, ek-

sempelvis ved udviklings- eller demonstrationsprojekter. Det fremgår endvidere af

Klimaaftale for energi og industri mv. af 22. juni 2020, at der skal ses på rammerne

for geotermi i forbindelse med forhandlingerne om en ny, fremtidssikret økonomisk

regulering af fjernvarmesektoren.

Modernisering af aftagepligten til fjernvarme

Side 18/31

Flere høringsparter, herunder BL, Dansk Erhverv, DE, DI, Landbrug & Fødevarer og

HOFOR, mener, at det er positivt, at aftagepligten moderniseres.

4.1

Forudsætning for, at aftagepligten ikke finder anvendelse

DFV mener, at dispensation fra aftagepligten kun bør kunne ske, hvis fjernvarmesel-

skabet er enige, da DFV mener, at det ellers vil kunne medføre en risiko for ikke-

afskrevne investeringer. PlanEnergi tolker bestemmelsen som om, at fjernvarmesel-

skabet har vetoret, således at fjernvarmen ikke risikerer at blive udhulet.

Middelgrundens Vindmøllelaug, Miljøorganisationen VedvarendeEnergi og DENFO

anfører, at det er uhensigtsmæssigt og ulogisk, hvis et enkelt kollektivt varmeforsy-

ningsanlæg kan blokere for projekter. DENFO og FRI anfører, at der kun bør dispen-

seres fra aftagepligten, hvis det er en god idé for samfund og forbrugere. DAF anta-

ger, at kravet om positiv samfundsøkonomi skal overholdes, når aftagepligten ikke

finder anvendelse.

DE bemærker, at muligheden for at dispensere for aftagepligten, hvis der er enighed

mellem blokvarmecentralen og fjernvarmeselskabet, ikke er en reel mulighed, da et

projekt for blokvarmecentralens udnyttelse af egen overskudsvarme eller egen VE-

varmeproduktion efterfølgende kun kan godkendes, hvis det er samfundsøkonomisk

mest fordelagtigt.

HOFOR gør opmærksom på, at det kan være svært at opnå konsensus mellem alle

kollektive varmeforsyningsanlæg i et større fjernvarmenet.

Dansk Erhverv mener, at udnyttelse af egen overskudsvarme skal undtages fra af-

tagepligten.

PlanEnergi tolker § 15, stk. 1, i udkastet til projektbekendtgørelsen som, at blokvar-

mecentralen er ansvarlig for projektforslaget for det sammenhængende net.

Københavns Kommune anmoder Energistyrelsen om at overveje at indskrive en ba-

gatelgrænse for de projekter, der anvender overskudsvarme, fx fra supermarkeder,

således, at overskudsvarmeprojekter på fx op til 250 kW i alt i en blokvarmecentral

enten tillades uden godkendelse eller godkendes uden krav om samfundsøkonomi-

ske beregninger.

Energistyrelsens bemærkninger

Energistyrelsen er enig i, at ordlyden af § 15 i udkast til projektbekendtgørelsen kan

være svær at forstå. Bestemmelsen vil derfor blive omformuleret i den kommende

bekendtgørelse. Af § 14, stk. 2, kommer det således til at fremgå, at ved en blokvar-

Side 19/31

mecentrals udnyttelse af egen overskudsvarme eller produktion af egen varme ba-

seret på vedvarende energikilder, herunder eldrevne varmepumper, finder aftage-

pligten ikke anvendelse, hvis en af følgende betingelser er opfyldt:

Et projekt for en blokvarmecentrals udnyttelse af egen overskudsvarme eller

produktion af egen varme baseret på vedvarende energikilder, herunder el-

drevne varmepumper, kan godkendes efter kapitel 4 i projektbekendtgørel-

sen

En eller flere blokvarmecentraler og det fjernvarmeselskab, der forsyner

disse blokvarmecentraler med fjernvarme, er enige om, at aftagepligten ikke

finder anvendelse.

Hvis blokvarmecentralen eller blokvarmecentralerne og fjernvarmeselskabet er

enige om, at aftagepligten ikke finder anvendelse, vil et projekt over 0,25 MW for en

blokvarmecentrals udnyttelse af egen overskudsvarme eller produktion af egen

varme baseret på vedvarende energikilder, herunder eldrevne varmepumper, fortsat

skulle godkendes efter kapitel 4 i den kommende projektbekendtgørelse. Moderni-

seringen af aftagepligten medfører, at for projekter under 0,25 MW vil blokvarmecen-

traler kunne udnytte egen overskudsvarme og producere egen varme baseret på

vedvarende energikilder, hvis fjernvarmeselskabet giver tilsagn hertil.

Det er således ikke muligt for et fjernvarmeselskab at blokere for et samfundsøkono-

misk fordelagtigt projekt for en blokvarmecentrals udnyttelse af egen overskuds-

varme eller produktion af egen varme baseret på vedvarende energikilder, herunder

eldrevne varmepumper. En sådan vetoret er ikke i overensstemmelse med varme-

forsyningslovens formålsparagraf. Det bemærkes endvidere, at hensigten med æn-

dringen af aftagepligten

har været at muliggøre en ”ophævelse” af en forbrugerbin-

ding og ikke at ændre reglerne for, hvilke anlæg der skal godkendes i henhold til

varmeforsyningsloven.

Dansk Erhvervs forslag om, at udnyttelse af egen overskudsvarme skal undtages fra

aftagepligten medtages i Energistyrelsens videre arbejde med reglerne.

Endeligt bemærkes det, at det altid er projektansøger, der er ansvarlig for projektfor-

slaget og dermed også den samfundsøkonomiske analyse, der bl.a. skal inddrage

konsekvenserne for eksisterende varmeproducenter i det sammenhængende fjern-

varmenet.

4.2

Tilslutnings- og forblivelsespligt, når aftagepligten ikke fin-

der anvendelse

Frederiksberg Forsyning, HOFOR, Københavns Kommune og VEKS hhv. spørger til

og antager, at i områder, hvor der er tilslutnings- og forblivelsespligt til fjernvarme, så

vil blokvarmecentralen være omfattet af denne ved en lempelse af aftagepligten.

Side 20/31

VEKS antager endvidere, at den metode, der skal lægges til grund for beregning af

samfundsøkonomien i et aktuelt projekt, må baseres på at dække afholdte ikke-af-

skrevne investeringer, og beregningerne af samfundsøkonomi skal tage afsæt i at

indregne en udtrædelsesgodtgørelse, såfremt en blokvarmecentral udtræder af fjern-

varmen.

Energistyrelsens bemærkninger

Et pålæg om tilslutnings- og forblivelsespligt til fjernvarme gælder for et afgrænset

område godkendt til fjernvarme. Hvis aftagepligten for en blokvarmecentral ikke fin-

der anvendelse i medfør af de kommende regler i projektbekendtgørelse § 14, stk. 2

eller 3, og blokvarmecentralen er placeret i et område med tilslutnings- og forblivel-

sespligt, vil blokvarmecentralen fortsat være omfattet af tilslutnings- og forblivelses-

pligten. Blokvarmecentralen vil således fortsat kunne være pålagt at bidrage til fjern-

varmeforsyningsanlægget, men vil kunne få godkendt et projekt for udnyttelse af

egen overskudsvarme eller egen produktion af varme ved anvendelse af vedvarende

energikilder, såfremt dette kan godkendes efter kapitel 4 i den gældende projektbe-

kendtgørelse. Dette vil blive præciseret i vejledning til projektbekendtgørelsen.

Energistyrelsen bemærker, at allerede foretagne investeringer, uanset om de er af-

skrevet eller ej, ikke bør medtages i den samfundsøkonomiske analyse. Dermed bør

en eventuel udtrædelsesgodtgørelse heller ikke medtages i den samfundsøkonomi-

ske analyse.

4.3

Tarifering for blokvarmecentraler, når aftagepligten ikke fin-

der anvendelse

VEKS foreslår, at fjernvarmeselskaber skal gives mulighed for at ændre tarifstruktu-

ren for blokvarmecentraler, hvis blokvarmecentraler afkobles eller reducerer varme-

aftaget fra fjernvarmenettet væsentligt.

Energistyrelsens bemærkninger

Det er allerede i dag muligt at prisdifferentiere mellem forskellige kundegrupper, i det

omfang Forsyningstilsynet finder prisdifferentieringen rimelig. Prisdifferentiering skal

være omkostningsbestemt, og prisforskellen skal således kunne begrundes i, at le-

vering til en forbrugergruppe eller et geografisk område påfører fjernvarmeforsy-

ningsselskabet mindre omkostninger end en anden gruppe eller et andet område.

4.4

Definition af egen overskudsvarme

Evida påpeger, at brugen

af begrebet ”egen overskudsvarme” skaber uklarhed om,

hvorvidt der henvises til selskabet, der ejer blokvarmecentralen eller blokvarmecen-

tralen som produktionsenhed. Ligeledes mener Danske Advokater, at det er uklart,

om begrebet ”egen” omfatter situationer, hvor andres overskudsvarme eller andres

Side 21/31

VE-anlæg anvendes til forsyning af blokvarmecentralen. Dvs. om aftagepligten frem-

over ikke vil være til hinder for, at f.eks. overskudsvarme fra en erhvervslejer i byg-

ningen udnyttes, eller der vil kunne anvendes varmepumper på abonnement.

Danske Advokater påpeger yderligere, at det er uklart, om den gældende praksis om

at supplerende varmekilder slet ikke kan etableres uden dispensation, dvs. uden

godkendelse, fortsat gælder i tilfælde, hvor der ikke er aftagepligt, eller om projekter

vedrørende mindre anlæg, der ikke indebærer en væsentlig ændring (f.eks. anlæg

under 0,25 MW), i sådanne tilfælde fremover vil kunne etableres uden projektgod-

kendelse.

Energistyrelsens bemærkninger

En blokvarmecentral er en varme- eller kraftvarmecentral, der er etableret i forbin-

delse med et større byggeri, hvis formål er at forsyne en lukket kreds eller et forud-

bestemt antal brugere med energi til bygningers opvarmning og forsyning med varmt

vand, jf. projektbekendtgørelsens § 2, nr. 4. Udnyttelse af

”egen”

overskudsvarme

og produktion af ”egen” varme henviser derfor til

hhv. udnyttelse og produktion inden

for det byggeri, som blokvarmecentralen er etableret i forbindelse med. Det betyder,

at hvis aftagepligten ikke finder anvendelse, kan blokvarmecentralen fx udnytte over-

skudsvarme fra en erhvervslejer i byggeriet eller kunne anvende varmepumper på

abonnement.

Hertil bemærkes det, at projekter for en blokvarmecentrals egen udnyttelse af over-

skudsvarme eller egen produktion af varme ved anvendelse af vedvarende energi-

kilder kræver godkendelse efter kapitel 4 i den kommende projektbekendtgørelse.

Projektbekendtgørelsen omhandler forudsætninger for kommunalbestyrelsens god-

kendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg. Kollektive varmeforsy-

ningsanlæg er defineret i varmeforsyningslovens § 2, hvoraf det bl.a. fremgår, at et

eller flere varmeproduktionsanlæg med en samlet varmekapacitet på under 0,25 MW

ikke er et kollektivt varmeforsyningsanlæg.

Den kommende projektbekendtgørelse kommer til at indeholde en mulighed for, at

kommunalbestyrelsen kan beslutte, at en eller flere blokvarmecentraler i et nærmere

afgrænset område ikke er omfattet af aftagepligten under forudsætning af, at det

kollektive varmeforsyningsanlæg i området er enig heri. I disse tilfælde får blokvar-

mecentralerne mulighed for at installere anlæg under 0,25 MW, som udnytter over-

skudsvarme eller egen varmeproduktion på baggrund af VE uden projektgodken-

delse af kommunen.

4.5

VE direktivets artikel 22

Middelgrundens Vindmøllelaug, Miljøorganisationen VedvarendeEnergi og KL be-

mærker alle, at implementeringen af VE-direktivets artikel 22 ikke fremgår tydeligt af

udkastet til projektbekendtgørelsen.

Side 22/31

Termonet Danmark opfordrer Energistyrelsen til, at tage højde for, hvilke yderligere

ændringer af projektbekendtgørelsen, der kan gennemføres med tanke på termonet,

for at forberede yderligere implementering af VE-direktivet i f.eks. varmeforsynings-

loven.

Energistyrelsens bemærkninger

Kommende ændring af projektbekendtgørelsen implementerer ikke VE-direktivets

artikel 22. Moderniseringen af aftagepligten fjerner blot en barriere for en senere im-

plementering af VE-direktivets artikel 22.

Det bemærkes, at ledningsnet til distribution af en vedvarende energikilde til indivi-

duel produktion af varme eller køling (fx såkaldte termonet) ikke er omfattet af pro-

jektbekendtgørelsen, da det ikke er et kollektivt varmeforsyningsanlæg. Kollektive

varmeforsyningsanlæg er defineret i varmeforsyningslovens § 2.

4.6

Forsyningspligt når aftagepligten ikke finder anvendelse

PlanEnergi spørger til, om forsyningspligten via varmekontrakten kan begrænses så-

ledes, at fjernvarmeselskabet ikke er forpligtiget til at have kapacitet stående til fuld

forsyning af blokvarmecentraler med egen forsyning, eller om forsyningspligten er

begrænset i forhold til den fjernvarmeeffekt, der indgår i projektforslaget.

Energistyrelsens bemærkninger

Et godkendt projekt for en blokvarmecentrals udnyttelse af egen overskudsvarme

eller produktion af egen varme ved anvendelse af vedvarende energikilder, herunder

eldrevne varmepumper, erstatter projektets andel af det tidligere godkendte projekt

for fjernvarmedistributionsnet. Herved bortfalder varmedistributionsvirksomhedens

forsyningspligt ligeledes for det godkendte projekt for individuel forsyning. Hvis det

samlede varmebehov stiger for blokvarmecentralen, vil den kollektive varmeforsy-

ning dog være forpligtet til at kunne dække det stigende behov.

Et projekt for en blokvarmecentrals udnyttelse af egen overskudsvarme eller produk-

tion af egen varme ved anvendelse af vedvarende energikilder kan omfatte hele eller

dele af blokvarmecentralens samlede behov for varmekapacitet. Forpligtelsen til at

dække et evt. stigende varmebehov gælder ikke, hvis blokvarmecentralen kobles

helt af den kollektive forsyning og selv dækker sit fulde varmebehov.

Høring

Med udkast til projektbekendtgørelsen er det præciseret, hvem der som minimum er

høringspart til et projektforslag for kollektiv varmeforsyning, fordi parterne har en væ-

sentlig og individuel interesse i sagen.

Side 23/31

5.1

Berørte parter

DENFO bemærker, at det kun er distribution af varme, der er et monopol, hvorfor alle

andre med ønske om at levere varme til fjernvarmenettet vil have en individuel inte-

resse i projekterne.

Landbrug & Fødevarer bakker op om formuleringen om, at kommunalbestyrelsen

skal høre alle berørte parter forud for godkendelse af et projektforslag, hvis begrebet

skal forstås bredt.

Landbrug & Fødevarer og Danske Advokater bemærker, at uklarheder i § 20 i udkast

til projektbekendtgørelsen bør præciseres.

Ørsted bemærker, at de ved forskellige varmeprojekter har oplevet, at projekterne

først er kommet til deres kenskab indirekte eller på et (for) sent tidspunkt. Ørsted er

derfor meget tilfreds med, at høringskrav er skærpet, jf. ny § 20 i udkast til projekt-

bekendtgørelsen, til også at omfatte parter med økonomisk eller individuel interesse

i projektet herunder varmeproduktionsvirksomheder, samt at det er præciseret, at det

som minimum gælder berørte parter i det sammenhængende net. Ørsted finder det

helt afgørende, at denne bestemmelse fastholdes i den endelige udgave af bekendt-

gørelsen.

VEKS, HOFOR, Høje Taastrup Fjernvarme, KL, FRI, NetVarme og Frederiksberg

Forsyning bemærker, at præciseringen af høringsbestemmelsen anses som en me-

get tung administrativ proces for de enkelte kommuner. Det påpeges, at det i hoved-

stadsområdet vil betyde en høring af 70-80 parter. HOFOR og VEKS foreslår at fast-

holde den hidtidige høringspraksis. Høje Taastrup Fjernvarme og NetVarme anfører,

at det typisk er transmissionsselskaberne og varmeproducenterne, der er hørings-

part, hvilket anses for tilstrækkeligt. Frederiksberg Forsyning bemærker, at det ikke

kun vil være byrdefuldt for fjernvarmeselskabet men også for høringsparterne.

CTR bemærker, at der vil være negative konsekvenser ved at udvide kredsen af

høringsberettigede parter og kommuner.

Energistyrelsens bemærkninger

For at undgå at høringsbestemmelsen giver anledning til uproportionelle administra-

tive byrder, vurderer Energistyrelsenpå baggrund af de indkomne høringssvar, at be-

stemmelsen om høring med fordel kan præciseres i forhold til høringsudkastet ved

at fastholde ordlyden i den hidtil gældende projektbekendtgørelse med en tilføjelse

om, at varmeproducenter og elnetselskaber også skal høres i det omfang, de er be-

rørt af projektforslaget.

Energistyrelsen understreger, at bestemmelsen om høring i projektbekendtgørelsen

er et supplement til forvaltningslovens regler om partshøring. Kommunalbestyrelsens

Side 24/31

beslutning om at godkende et projektforslag er en afgørelse i forvaltningslovens for-

stand. Kommunalbestyrelsen skal således sørge for, at forvaltningslovens bestem-

melser overholdes, herunder reglerne om partshøring, begrundelse, vejledning og

klageadgang. Forvaltningslovens § 19 indeholder f.eks. partens ret til at blive hørt.

Forvaltningslovens § 22 stiller krav om, at en afgørelse skal være begrundet og efter

forvaltningslovens § 24 har en part i sagen ret til at få vejledning om klageadgang.

En part i sagen er den, der har en væsentlig og individuel interesse i sagen. Parts-

begrebet omfatter typisk afgørelsens adressat, men også andre fysiske eller juridiske

personer kan have stilling som part i sagen. Partsbegrebet omfatter således alle, der

har en væsentlig og individuel interesse i sagens udfald. Den gældende projektbe-

kendtgørelse § 17 indeholder supplerende krav til, at kommunalbestyrelsen skriftligt

skal underrette berørte forsyningsselskaber, varmeproducenter, elnetsselskaber og

kommuner samt grundejere, der skal afgive areal eller pålægges servitut. Hensigten

med dette er at give en indikation af, hvilken proceskreds der kan anses for at have

en væsentlig og individuel interessen i sager, der behandles efter projektbekendtgø-

relsen. Det fremgår også af Energiklagenævnets praksis.

Energistyrelsen finder, at som udgangspunkt vil parterne i det sammenhængende

fjernvarmenet have en væsentlig og individuel interesse i sagen og dermed være

anset som berørte parter. I de meget store sammenhængende fjernvarmenet forstår

Energistyrelsen som minimum varmeproducenterne og transmissionsselskaberne

som berørte parter. Dermed vil distributionsselskaberne og kommunerne normalt

være repræsenteret gennem transmissionsselskaberne. I det enkelte projektforslag

er det kommunens vurdering, hvilke distributionsselskaber og kommuner, der kunne

anses for at have en væsentlig og individuel interesse i sagen, og dermed også skal

høres, som varmeproducenterne og transmissionsselskaberne høres.

Varmeproducenter vil blive defineret i projektbekendtgørelsens § 2, nr. 15.

I en kommende vejledning til projektbekendtgørelsen vil det blive beskrevet nær-

mere, hvornår en part kan siges at have en væsentlig og individuel interesse, og

hvad der skal forstås ved berørte parter.

5.2

Undtagelse fra høringsbestemmelsen

VEKS har anbefalet en klippekortsmodel til en gradvis udfasning af kraftvarmekravet.

VEKS bemærker fortsat, at hvis en klippekortsordning realiseres, kan den foreslåede

høringsproces anvendes for sådanne projektforslag. Alternativt, hvis der indføres en

bagatelgrænse på eksempelvis 10 MW, vil projektforslag under denne grænse kunne

anvende den nuværende høringspraksis.

Frederiksberg Forsyning foreslår, at fjernvarmeproduktionsanlæg med en installeret

effekt på op til og med 10 MW varme undtages fra kravet om, at alle direkte eller

indirekte berørte parter i det sammenhængende system skal høres.

Side 25/31

Energistyrelsens bemærkninger

Energistyrelsen bemærker, at kommunalbestyrelsens behandling af projektforslag

ikke kan undtages fra anvendelsesområdet for forvaltningslovens partshøringsregler.

5.3

Brancheorganisation som høringspart

DE vil gerne anmode om at blive høringspart på kommende projektforslag.

Energistyrelsens bemærkninger

DE har som brancheorganisation ikke væsentlig eller individuel interesse i projekt-

forslag, hverken efter projektbekendtgørelsens bestemmelse eller de generelle reg-

ler om partshøring. Ændringen i projektbekendtgørelsens bestemmelse sikrer i prak-

sis en høring af en bredere kreds af de berørte parter, som har en væsentlig og

individuel interesse i projektforslaget.

5.4

Definition af områdeafgrænsning

DE vurderer, at en præcisering af høringsbestemmelsen er nødvendig for at sikre

den nødvendige transparens omkring kommende projektforslag. Dog kan der opstå

praktiske udfordringer, når det gælder større sammenhængende net. DE bemærker,

at dette understreger endnu engang behovet for en klar definition af områdeafgræs-

ningen.

Energistyrelsens bemærkninger

Bemærkningerne vil indgå i Energistyrelsens videre arbejde.

5.5

Høring ved et mindre konverteringsprojekt

PlanEnergi anfører, at hvis formuleringen i høringsudkastet ikke betyder, at hvis der

konverteres et mindre naturgasområde, skal alle de øvrige varmeproducenter og di-

stributionsselskaber høres, bør dette præciseres.

Energistyrelsens bemærkninger

Energistyrelsen bemærker, at alle øvrige varmeproducenter og distributionsselska-

ber skal høres i det omfang, de er berørte parter af konverteringsprojektet.

5.6

Høringsparter skal orienteres om afgørelse

Ørsted er tilfreds med, at det præciseres, at de høringsberettigede, jf. høringsudka-

stets § 23, efterfølgende underrettes skriftligt om den trufne afgørelse.

PlanEnergi bemærker, at i den efterfølgende orientering af projektforslag i § 23 i hø-

ringsudkastet er naturgasdistributionsselskaber nævnt, mens de ikke er nævnt i op-

listningen i § 20 i høringsudkastet.

Energistyrelsens bemærkninger

Side 26/31

Energistyrelsen er enig i, at alle høringsparter skal oplyses om afgørelsen, hvorfor

forsyningsselskaber tilføjes i begge bestemmelser, jf. § 17 og § 20 i den gældende

projektbekendtgørelse. Forsyningsselskaber er defineret bekendtgørelsens § 2, nr.

11, og omfatter naturgasdistributionsselskaber.

5.7

Høringsportal

PlanEnergi anbefaler, at der gives mulighed for, at der kan annonceres på hørings-

portaler for de sammenhængende net.

KL vurderer, at høringsbestemmelsens udvidelse om, at alle berørte parter i et sam-

menhængende net, der kan have økonomisk eller anden individuel interesse i et nyt

projektet, skal høres, vil kunne udgøre en barriere for at få gennemført nye projekter.

KL bemærker, at der bør overvejes en anden høringsmetode via en platform, hvor

projektforslag, der er i høring, lægges ud, således at alle potentielle parter har mu-

lighed for at afgive høringssvar herigennem. Det vil sikre, at kommunen ikke glemmer

en part, og at høringen af projektforslaget dermed er foretaget retmæssigt.

Energistyrelsens bemærkninger

Energistyrelsen foreslår, at brancheorganisationer eller andre tager initiativ til at op-

rette en sådan høringsportal, hvis der ses et behov herfor.

6.1

Øvrigt

Kompensationsordningen

Evida bemærker, at kompensationsordningen udløber efter d. 31. december 2020,

hvor formålet med kompensationsbetalingen er at sikre restafskrivningen på gasnet-

tet. Evida bemærker, at ved at et fjernvarmeselskab trækker sit allerede fremsendte,

men endnu ikke realiserede konverteringsprojekt, for efterfølgende at fremsende et

stort set tilsvarende projekt efter d. 31. december 2020 kan fjernvarmeselskabet

omgå kompensationsordningen. Evida opfordrer Energistyrelsen til at forholde sig til

et sådant scenarium, samt hvordan dette kan undgås.

RGO bemærker, at det er positivt, at kompensationsordningen ophæves.

Energistyrelsens bemærkninger

Energistyrelsen bemærker, at en evt. tilbagetrækning af et allerede fremsendt pro-

jektforslag, der endnu ikke er realiseret, allerede i dag er muligt, da det er kendt, at

kompensationsordningen løber ud med udgangen af 2020. Energistyrelsen vil præ-

cisere i en kommende vejledning til projektbekendtgørelsen, at dette ikke udgør om-

gåelse af reglerne, og at der ikke er noget til hinder i projektbekendtgørelsens regler

for dette.

Side 27/31

6.2

Plandata.dk

Evida opfordrer til, at der igangsættes en systematisk tilretning af oplysninger på

plandata.dk i de enkelte kommuner.

Ørsted bemærker, at alle projektforslag bør sendes til Energistyrelsen til orientering.

Energistyrelsens bemærkninger

Det bemærkes, at kommunerne er pålagt at indberette oplysninger om godkendte

projektforslag til plandata.dk. Det er ikke nyt med denne ændring af projektbekendt-

gørelsen.

Energistyrelsen tager Evidas opfordring med i det videre arbejde og dialog med kom-

munerne.

6.3

Ændring af begrebet naturgas til gas

Evida bemærker, at naturgasanlæg bør betegnes som gasanlæg, da de anvender

en blanding af naturgas og andre gasser.

Energistyrelsens bemærkninger

Energistyrelsen gør opmærksom på forslag til lov om ændring af lov om naturgasfor-

syning og forskellige andre love, som behandler begreberne naturgas og gas, her-

under naturgasforsyningsloven og varmeforsyningsloven. Lovforslaget kan findes på

høringsportalen og er i høring indtil 9. december 2020.

https://hoeringsporta-

len.dk/Hearing/Details/64564

Hvis denne lovændring træder i kraft som forudsat i høringsudkastet til lovændringen,

vil projektbekendtgørelsen efterfølgende blive tilrettet i overensstemmelse hermed.

6.4

Behandlingstiden på klagesager

Evida bemærker, at ved påklagede afgørelser over projektforslag er der en udfor-

dring med lange sagsbehandlingstider ved Energiklagenævnet, herunder forældede

forudsætninger efter endt klagesag.

Energistyrelsens bemærkninger

Det bemærkes, at Energistyrelsen ikke kan påvirke Energiklagenævnets administra-

tive behandling af klagesager, herunder sagsbehandlingstid.

6.5

Ophævelse af aftagepligt til naturgas

DFV opfordrer til, at aftagepligten til naturgas opretholdes, indtil der sker eller skal

ske konvertering til fjernvarme.

Side 28/31

BL anbefaler, at den fulde naturgasbinding bortskaffes, inklusive tilslutnings- og for-

blivelsespligt til blokvarme i almene boliger. Dette vil medføre både CO2-besparelser

og væsentlige besparelser på opvarmning i de almene boliger.

Energistyrelsens bemærkninger

Kommende ændring af projektbekendtgørelsen implementerer beslutningerne i Kli-

maaftale for energi og industri mv. af 22. juni 2020. Der er i aftalen ikke truffet be-

slutning om at opretholde aftagepligten til naturgas, indtil der er taget stilling til, om

det enkelte område skal konverteres til fjernvarme eller ej.

Energistyrelsen bemærker yderligere, at tilslutnings- og forblivelsespligt til naturgas-

nettet ikke kan ophæves ved bekendtgørelse, men vil blive foreslået ophævet ved et

senere lovforslag.

6.6

VE-certifikater

DFV ønsker, at VE-certifikater kan indregnes som nødvendige omkostninger.

CTR bemærker, at en elektrificering af fjernvarmesektoren i dag forudsætter anven-

delse af VE-certifikater, da den el, der bruges, ellers må betragtes som sort. CTR

bemærker endvidere, at Energistyrelsen i høringsudkastet ikke forholder sig til, hvor-

dan styrelsen vil sikre, at fremtidige varmeproducerende anlæg, der anvender el som

energikilde, anvender el baseret på vedvarende energi. Hvis en elektrificering skal

medføre en bæredygtig varmeproduktion, er dette nødt til at indgå i reguleringen.

Energistyrelsen bemærkninger

Energistyrelsen bemærker, at projektbekendtgørelsen ikke regulerer, hvilke omkost-

ninger, der kan indregnes i varmepriserne. Dette er reguleret i varmeforsyningslo-

vens § 20, stk. 1 og 2 og i afskrivningsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 941 af

4. juli 2017 om indregning af driftsmæssige afskrivninger, henlæggelser til nyinve-

steringer og med Energitilsynets tiltræden, forrentning af indskudskapital). En evt. ret

for varmeforsyningsvirksomheder til at indregne omkostninger for køb af oprindel-

sesgarantier bør derfor reguleres med hjemmel i varmeforsyningslovens § 20, stk. 1

eller 2, og udmøntes i afskrivningsbekendtgørelsen.

Det følger af varmeforsyningslovens § 20, stk. 2, at klima-, energi- og forsyningsmi-

nisteren kan fastsætte regler om, hvilke omkostninger, der kan indregnes i varmepri-

sen ud over de i § 20, stk. 1, nævnte. Indkøb og indregning af omkostninger til køb

af grøn energi i form af oprindelsesgarantier forudsætter derfor, at der med hjemmel

i § 20, stk. 2, fastsættes nærmere regler på området.

Side 29/31

6.7

Strategisk energiplanlægning, styrkelse af kommunernes

varmeplanlægning og governance

Flere høringsparter har haft bemærkninger, der er af mere overordnet karakter i for-

hold til styrkelse af kommunernes varmeplanlægning, herunder en styrkelse af stra-

tegisk energiplanlægning og værktøjer til at kunne gøre planerne forpligtende, og

governance i fjernvarmesektoren.

Energistyrelsens bemærkninger

Energistyrelsen takker for de modtagne input, som vil indgå i styrelsens videre ar-

bejde.

6.8

Økonomisk regulering i varmeforsyningsloven

En række høringsparter har haft kommentarer til den økonomiske regulering af kol-

lektive varmeforsyningsanlæg, herunder behov for et effektiviseringspres, at regler

og projektgodkendelse og økonomisk regulering bør sammentænkes, forslag om at

indføre et prisloft for fjernvarme, samt højere vægt på selskabs- og brugerøkonomi

frem for samfundsøkonomi.

Energistyrelsens bemærkninger

Energistyrelsen takker for din modtagne input, som vil inddrages i styrelsens arbejde

i forbindelse med de med Klimaaftalen for energi og industri mv. aftalte forhandlinger

om en ny fremtidssikret økonomisk regulering.

6.9

Anvendelse af biomasse

Flere høringsparter har fremført deres standpunkter i forhold til anvendelsen af bio-

masse til fjernvarmeproduktion, herunder skelnen mellem bæredygtig og ikke bære-

dygtig biomasse, stop for brug af biomasse til afbrænding i energianlæg og en sikring

af, at varmeforbrugerne ikke kommer til at betale for udfasningen af biomasse.

Energistyrelsens bemærkninger

Energistyrelsen henviser til Klimaaftalen for energi og industri mv., hvori det fremgår:

”Aftalepartierne

er enige om, at der skal ses på konsekvenserne ved

på sigt at begrænse forbruget af træbiomasse til el- og varmeproduk-

tion - herunder effekter på forsyningssikkerheden og omkostningerne

for forbrugerne. Der igangsættes en analyse af relevante tiltag og kon-

sekvenserne ved disse. På den baggrund vil regeringen komme med

et oplæg til drøftelse.”

Input om begrænsning af biomasse vil blive inddraget i dette arbejde.

Side 30/31

Yderligere gør Energistyrelsen opmærksom på aftale om Bæredygtighedskrav til

træbiomasse til energi af 2. oktober 2020, som er en opfølgning på Klimaaftalen for

energi og industri mv.

6.10 Forsyningspligt

Evida foreslår, at fjernvarmeselskabet kan frasige sig forsyningspligten i hele eller

dele af et godkendt projektområde inden for 2 år efter godkendelsen, hvorved pro-

jektgodkendelsen for det pågældende område bortfalder. Det letter de administrative

byrder ved alternativt at skulle udarbejde et nyt projektforslag og vil muliggøre, at

flere forbrugere får mulighed for at anvende støtteordninger til individuelle varme-

pumper. Evida efterspørger en definition af, hvornår et projekt anses for godkendt,

når godkendelsen er betinget. Evida fortsætter, at det har betydning for forsynings-

pligten og for muligheden for at anvende støttepuljer til individuelle varmepumper.

Energistyrelsens bemærkninger

Evidas forslag vedr. frasigelse af forsyningspligten tages med i Energistyrelsens vi-

dere arbejde med reglerne. Energistyrelsen bemærker endvidere, at Energistyrelsen

ikke nærmere kan definere en betinget godkendelse, da det afhænger af, hvilke be-

tingelser kommunen har betinget godkendelsen af. Energistyrelsen henleder op-

mærksomheden på, at udkast til bekendtgørelse om tilskud til projekter vedrørende

udrulning af fjernvarmedistributionsnet (Fjernvarmepuljen) indeholder et specifikt

krav til betinget godkendelse af projektforslag som forudsætning for opnåelse af til-

sagn om tilskud efter bekendtgørelsen. Se særskilt høring: https://hoeringsporta-

len.dk/Hearing/Details/64500

6.11 Lavtemperatur

DENFO beder om at få oplyst, hvad der forstås ved

”lavtemperaturdrift”.

DENFO

finder, at temperaturen ude hos forbrugerne skal være høj nok, så der ikke opstår en

sundheds- og helbredsrisiko.

Energistyrelsens bemærkninger

Begrebet ”lavtemperatur drift” anvendes

i forbindelse med de vilkår, kommunalbe-

styrelsen kan stille for en godkendelse. Det bemærkes, at det er kommunen, der er

varmeplan og

–godkendelsesmyndighed.

Såfremt kommunen ønsker at sætte vilkår

om evt. lavtemperaturdrift, må det derfor være kommunens egen definition heraf, der

skal anvendes i det konkrete tilfælde.

Energistyrelsen henviser derudover til Rørcenter-anvisning 017 udarbejdet af Tek-

nologisk Institut for Trafik- Bygge- og Boligstyrelsen (TBST), samt Byggeloven, Byg-

ningsreglementet og Drikkevandsbekendtgørelsen, som udgør det danske regelsæt

mht. krav angående brugsvandsanlæg og Legionella.

Side 31/31