Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21
KEF Alm.del Bilag 105
Offentligt
2299498_0001.png
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
7. december 2020
J nr.
2020-516
Orientering om at udkast til ændring af bekendtgørelse om nettoafregning for
egenproducenter af elektricitet sendes i høring
Til udvalgets orientering fremsendes høringsbrev og udkast til ændring af bekendt-
gørelse om nettoafregning for egenproducenter af elektricitet.
Den årsbaserede nettoafregningsordning fritager egenproducenter for at betale be-
løb til dækning af offentlige forpligtelser i forhold til egetforbrug af elektricitet. Ved
ændring af ordningen indsættes der en ansøgningsfrist for, hvornår Energistyrelsen
senest skal have modtaget anmodning om at komme på ordningen fra egenprodu-
center, der ikke allerede bliver afregnet på årsbasis, og som opfylder betingelserne
for årsbaseret nettoafregning
Det foreslås, at fristen, for hvornår Energistyrelsen senest skal have modtaget en
anmodning, fastsættes til den 31. august 2021
Adgangen til årsbaseret nettoafregning blev lukket i 2012. Der blev i stedet indsat
en 20-årig overgangsordning for anlægsejere, der havde investeret i et produkti-
onsanlæg med forventning om at blive omfattet af nettoafregningsordningen.
Ansøgningsfristen kommer ikke til at ændre vilkårene for de anlægsejere, der alle-
rede er på den årsbaserede nettoafregningsordning.
Den nye ansøgningsfrist har alene relevans for anlægsejere, der opfylder kriteri-
erne og endnu ikke er på ordningen, og som derved skal søge rettidigt inden fristen
den 31. august 2021 for at blive omfattet af ordningen.
Bekendtgørelsen sendes i ekstern høring d.d. med frist for afgivelse af høringssvar
den 11. januar 2021. Jeg vil ved udstedelse af bekendtgørelsen oversende den en-
delige bekendtgørelse samt høringsnotat til udvalget.
Med venlig hilsen
Dan Jørgensen
Klima-, Energi- og Forsynings-
ministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
Side 1/1
www.kefm.dk