Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21
KEF Alm.del Bilag 102
Offentligt
2298922_0001.png
Samråd i Folketingets Klima-, Energi- og
Forsyningsudvalg d. 3. december vedr. Klimarådets
vurdering af Klimaprogram 2020
Center
Center for Klimaneutralt
Danmark
Team
Tværgående Klimapolitik og
Klimalov
Dato
7. december 2020
J nr.
2020-5064
/ JUHKR
Samrådsspørgsmål E
I Folketingets Klima-, Energi-, Forsyningsudvalg har Mona
Juul (KF) og Tommy Ahlers (V) stillet ministeren følgende
samrådsspørgsmål E:
Samrådsspørgsmål E:
”Vil ministeren redegøre for og kommentere ”Klimarådets
vurdering af regeringens klimaprogram” dateret 30. oktober
2020?”
Side 1/14
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 102: Talepapir fra åbent samråd om Klimarådets vurdering af regeringens klimaprogram (samrådsspm. E)
2298922_0002.png
Ministerens svartale:
Tak for spørgsmålet og muligheden for, at vi kan
drøfte regeringens Klimaprogram 2020 med
udgangspunkt i Klimarådets kommentarer til
programmet.
For min skyld behøver vi dog ikke begrænse os til
dem. Hvis der er generelle spørgsmål til
programmet, vil jeg også meget gerne diskutere
dem.
[Klimarådets rolle]
Med klimaloven fik vi et styrket klimaråd.
Klimarådets rolle som faglig rådgiver på
klimaområdet har stor værdi.
Det mener både regeringen og partierne bag aftale
om klimalov.
Regeringen lægger også stor vægt på Klimarådets
anbefalinger i de klimaudspil, vi kommer med.
Derfor var jeg også da vi sidste år forhandlede
klimaloven meget opmærksom på, at vi fik styrket
Klimarådet. Dels med flere ressourcer og dels et
bedre grundlag for rådets uafhængighed. To
afgørende skridt for at sikre kvaliteten af
Klimarådets rådgivning til regeringen.
Side 2/14
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 102: Talepapir fra åbent samråd om Klimarådets vurdering af regeringens klimaprogram (samrådsspm. E)
2298922_0003.png
[årshjul]
Klimarådet spiller en vigtig rolle i klimalovens
årshjul.
Hvert år i februar skal Klimarådet samlet vurdere
regeringens klimaindsats, blandt andet på baggrund
af klimaprogrammet og redegørelsen til Folketinget
om effekterne af regeringens samlede klimapolitik.
Klimarådet skal bl.a. i anbefalingerne forholde sig til
de guidende principper i klimaloven og give en
vurdering af, om regeringens klimaindsats
anskueliggør, at klimalovens mål nås.
Derudover skal Klimarådet give en faglig vurdering
af, om klima-, energi- og forsyningsministerens
handlepligt indtræder.
Klimarådet skal også i løbet af året kommentere på
både klimastatus og -fremskrivning og
klimaprogrammet.
Og sidstnævnte er anledningen til dagens samråd.
[Samme tilgang
–
implementering og udvikling]
Jeg vil gerne understrege, at selvom der nogle
gange tegnes et andet billede i medierne, så er
Klimarådets og regeringens tilgang til
klimaindsatsen på lange stræk meget ens.
Et fælles udgangspunkt er, at vi i dag ikke har
færdige løsninger til at nå 70 pct. målet, hvis vi
samtidig vil sikre, at vi ikke slår bunden ud af den
Side 3/14
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 102: Talepapir fra åbent samråd om Klimarådets vurdering af regeringens klimaprogram (samrådsspm. E)
2298922_0004.png
danske statskasse og lukker danske virksomheder
og arbejdspladser.
Den overordnede tilgang er derfor også den
samme. En indsats i to spor
–
implementering og
udvikling.
Vi kan gøre en del nu med konkrete tiltag, der
implementeres
–
implementeringssporet.
Derfor har regeringen sammen med Folketingets
partier og erhvervslivet allerede aftalt en række
tiltag, der bidrager med væsentlige
drivhusgasreduktioner.
Med det, vi har præsenteret ind til nu, forventer vi at
nedbringe udledningerne med over en fjerdedel af
den manko vi har til 2030.
Sidste år ved denne tid vedtog vi eksempelvis en
finanslov for 2020, der indeholder tiltag, der
vurderes at medføre drivhusgasreduktioner på 0,5
mio. ton i 2030.
I juni indgik vi en bred aftale om en klimaneutral
affaldssektor, aftale om grønne boliger og en stor
klimaaftale der omfatter energisektoren og
industrien. Disse aftaler forventer vi kan reducere
drivhusgasudledningerne med 3,4 mio. ton i 2030.
I september fremlagde vi et udspil til på
vejtransporten, som forventes at give mindst 1 mio.
ton i 2030. Et område, hvor vi stadig forhandler.
Side 4/14
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 102: Talepapir fra åbent samråd om Klimarådets vurdering af regeringens klimaprogram (samrådsspm. E)
2298922_0005.png
Siden udgivelsen af klimaprogrammet i september
har vi derudover fremlagt oplæg til en grøn
skattereform, som i den første fase kan opnå
reduktioner på omkring 0,5 mio. ton i 2025.
[Og inden længe kan vi forhåbentlig lukke endnu en
grøn finanslovsaftale.]
I starten af næste år kommer vi til landbruget
–
en
af de helt store udfordringer.
En væsentlig del af at nå 70 pct.-målet er også at
fremme udviklingen af det andet spor, nemlig
udviklingssporet.
Regeringens sektorstrategier indeholder derfor
også målrettede udviklingsindsatser for at sikre, at
kendte teknologier på sigt kan bidrage til indfrielse
af målene i klimaloven.
For eksempel vil der blive udarbejdet en samlet
strategi for PtX og CCUS, så vi kan fremme
udviklingen af de to afgørende teknologier.
Med regeringens grønne forskningsstrategi
målretter vi desuden forskningsindsatsen de
områder, hvor vi ved, at vi har brug for at udvikle og
modne nye teknologier, for at kunne nedbringe
udledningerne med det nødvendige.
Derudover omfatter sektorstrategierne for energi,
industri og affald målrettede investeringer i både
konkrete tiltag og udvikling af nye teknologier.
Side 5/14
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 102: Talepapir fra åbent samråd om Klimarådets vurdering af regeringens klimaprogram (samrådsspm. E)
2298922_0006.png
Et snart kendt billede er den såkaldte hockey-stav.
Det væsentlige er her, at der på beslutningssiden er
tale om en omvendt hockeystav.
Vi har taget mange og store beslutninger i starten,
hvoraf nogle først får reduktionseffekt senere.
Vi har derfor leveret et væsentligt bidrag til konkrete
reduktioner allerede i år. Men vi kommer bare ikke i
mål, uden at skubbe på teknologiudviklingen
samtidig.
Det er de fleste eksperter
–
inklusive i øvrigt
Klimarådet - enige i er den rigtige tilgang.
[Klimarådets opmærksomhedspunkter]
Nu vil jeg kort gennemgå de ni
opmærksomhedspunkter i Klimarådets vurdering af
klimaprogrammet, som spørger refererer til.
[Ad 1: Behov for klarhed om baseline]
Klimarådet mener, at regeringens fremstilling af
forventede reduktioner fra vedtagen politik skaber
forvirring, fordi regeringen også redegør for effekten
af Finanslov 2020 og Fynsværkets udmelding om
kulstop, der allerede var indregnet i
basisfremskrivningen.
Jeg er selvfølgelig helt enig i, at der skal være
klarhed om reduktionsmankoen
–
det vil sige, hvor
meget vi mangler i forhold til 70 pct.-målet.
Side 6/14
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 102: Talepapir fra åbent samråd om Klimarådets vurdering af regeringens klimaprogram (samrådsspm. E)
2298922_0007.png
Det synes jeg også, der er i klimaprogrammet. Det
er klart, at det er en lille smule teknisk. Vi forbedrer
os hele tiden i forhold til den pædagogiske
fremstilling.
Her fremgår det, at seneste officielle fremskrivning
af drivhusgasudledningerne fra 2020 viser et
reduktionsbehov på ca. 20 mio. ton i 2030, som
Klimarådet også selv bemærker i notatet.
Dertil lægger vi vores skøn over effekten af de
beslutninger, der forventes at medføre reduktioner
frem mod 2030 og dermed bidrager til 70 pct. målet.
Det giver i september 2020 et øjebliksbillede af en
anslået reduktionsmanko på ca. 16 mio. ton. i 2030.
Det er klart, at vi som det væsentligste skal læne os
op af de officielle fremskrivninger, hvor den næste
kommer til april 2021.
Her er det ikke sikkert, at man kommer frem til helt
samme tal, fordi man her har mulighed for at tage
højde for udviklingen i den økonomiske aktivitet i
brancher, overlap mellem effekten af forskellige
tiltag, teknologiske fremskridt, ændringer i
brændselspriser og så videre.
Men i og med, at vi med Klimaprogrammet gør
status, skønner vi over effekten af vores tiltag ud fra
den information, vi har nu.
[Ad 2: Vigtigt med tidlige klimabeslutninger]
Side 7/14
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 102: Talepapir fra åbent samråd om Klimarådets vurdering af regeringens klimaprogram (samrådsspm. E)
2298922_0008.png
Klimarådet fremhæver for det andet behovet for
yderligere beslutninger på den korte bane.
Her er jeg også helt enig med Klimarådet i behovet
for tidlige beslutninger.
Regeringens førnævnte tilgang med en væsentlig
indsats på kort bane i både implementeringssporet
og udviklingssporet er derfor beskrevet i
programmet.
Men fordi vi i september stod midt i klimalovens år
0, manglede vi på det tidspunkt fortsat væsentlige
dele af regeringens samlede plan.
Klimaprogram 2020 er derfor
ikke udtryk for
regeringens samlede klimapolitik.
Regeringen har nemlig sidenhen fremlagt en grøn
skattereform og vil i det nye år fremlægge et
landbrugsudspil.
Dertil kommer, at vi forhandler med partierne om
transportudspil og en grøn Finanslov.
[Ad 3: Tidlige reduktioner øger sikkerheden for at nå
i mål]
Som det tredje er det Klimarådets forståelse, at
hovedandelen af reduktionerne i klimaprogrammet
kommer fra tekniske reduktionspotentialer, og at det
er risikabelt.
Side 8/14
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 102: Talepapir fra åbent samråd om Klimarådets vurdering af regeringens klimaprogram (samrådsspm. E)
2298922_0009.png
Vi er helt enige med Klimarådet i, at vi skal have
fokus på beslutninger på kort bane.
Regeringens indsats i det første år af klimalovens
årshjul indeholder derfor som nævnt en lang række
konkrete reduktionstiltag.
En del af dem er allerede lagt frem og nogle
besluttet med aftalerne fra foråret og finansloven for
2020. En anden stor del skal forhandles i den
kommende tid
–
navnligt en grøn skattereform,
transportaftale og næste år tiltag i landbruget.
Det tager Klimarådets vurdering af balancen mellem
implementering og udvikling i sagens natur ikke
højde for.
Jeg vil også fremhæve, at regeringen allerede har
implementeret store dele af Klimarådets forslag til
konkrete tiltag i implementeringssporet.
Der er dog forskel på, hvordan vi vurderer effekten
af enkelte kendte virkemidlers effekt.
Det er klart, at vi for eksempel meget gerne så en
meget større effekt af at udtage lavbundsjorde. Men
når den faglige vurdering tilsiger et, kan vi kun tage
det som udgangspunkt.
[Ad 4: Skridtet fra tekniske potentialer til faktiske
reduktioner bør tydeliggøres]
Side 9/14
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 102: Talepapir fra åbent samråd om Klimarådets vurdering af regeringens klimaprogram (samrådsspm. E)
2298922_0010.png
Klimarådet efterspørger som et fjerde
opmærksomhedspunkt en klar sammenhæng
mellem regeringens udviklingsinitiativer og de
angivne reduktionspotentialer.
Jeg er helt enig i, at det er vigtigt, at
udviklingssporet med løbende beslutninger bliver til
konkrete, implementerede virkemidler.
Med klimaprogrammet viser regeringen en klar
tilgang til en kontinuerlig klimaindsats, hvor vi
løbende vil sikre, at udviklingsindsatsen bliver
omsat til implementerede virkemidler.
Hovedmekanismen i den opfølgning er klimalovens
årshjul.
Dertil kommer, at regeringen, som det fremgår af
programmet, vil vende tilbage til alle sektorer for
løbende at sikre, at udviklingsprojekter bliver til
konkrete tiltag så hurtigt som muligt.
Samtidig forsøger vi at gøre det klart, at
udviklingssporet er direkte koblet til
reduktionsbehovet ift. 70 pct.-målet.
For eksempel vil vi med en strategi for CCS og PtX
netop tydeliggøre skridtet fra tekniske potentialer til
faktiske reduktioner.
Og i grøn forskningsstrategi kobles indsatsen
direkte til de udfordringer, der skal løses for at indfri
klimalovens mål fx transportsektorens udledninger
og udledningerne fra store punktkilder.
Side 10/14
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 102: Talepapir fra åbent samråd om Klimarådets vurdering af regeringens klimaprogram (samrådsspm. E)
2298922_0011.png
[Ad 5: Kendte tiltag kan bidrage mere]
Som det femte bemærker Klimarådet, at
programmet ikke fremlægger nye konkrete
reduktioner med kendte virkemidler.
Det er korrekt. Men Klimaprogrammet er en status
for indsatsen og nye tiltag kommer derfor i øvrige
udspil om transport, grøn skattereform og senere
hen landbrug.
I og med, at Klimaprogrammet er kommet midt i
2020, mangler der derfor fortsat tiltag inden for
transport, landbrug og skat.
[Ad 6: Kun det høje skøn for tekniske potentialer
bringer regeringen i mål]
Som det sjette punkt påpeger Klimarådet, at
regeringens implementeringsspor sammen med de
tekniske reduktionspotentiale vil reducere mellem
14 og 21,5 mio. ton CO
2
e i 2030, hvorfor kun den
høje forventning i spændet vil bringe os i mål.
Det er igen her vigtigt at holde sig for øje, at vi i
Klimaprogrammet ikke har indregnet det fulde
omfang af implementeringssporet, fordi ikke alle
udspil er fremlagt.
Samtidig vigtig at huske, at for eksempel et mere
ambitiøs EU-mål, ny EU-regulering og
erhvervslivets initiativer m.v. er vanskelige at
opgøre præcis effekt af. Der vil være en effekt, men
det er ikke noget, vi regner ind.
Side 11/14
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 102: Talepapir fra åbent samråd om Klimarådets vurdering af regeringens klimaprogram (samrådsspm. E)
2298922_0012.png
Når de effekter regnes med ind, vil der være fin
overensstemmelse mellem mål, potentialer og
beslutninger.
[Ad 7: Regeringen ser meget optimistisk på CO
2
-
fangst]
Klimarådet bemærker som et syvende punkt, at
regeringens vurdering af et teknisk
reduktionspotentiale fra CCS på 4 til 9 mio. ton er
meget optimistisk.
Det vi har gjort med Klimaprogrammet er at se på
det tekniske reduktionspotentiale ved forskellige
teknologier. Det viser, at vi har teknologier til at få
os i mål.
Hvor stor en del af potentialet, der bliver til konkrete
reduktioner på sigt vil afhænge af en lang række
forhold og en lang række politiske beslutninger.
Konkret i forhold til CCS har vi derfor afsat en pulje
på 800 mio. kr. årligt fra 2024, der skal fremme
storskalaanlæg og vi vil lave en samlet strategi for
at fremme teknologien.
[Ad 8: Beskrivelsen af Danmarks EU-forpligtelser er
ikke fuldt dækkende]
Klimarådet peger derudover på,
at EU’s LULUCF
forordning, energispareforpligtelsen i EU samt det
underliggende biobrændstofmål ikke er beskrevet.
Side 12/14
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 102: Talepapir fra åbent samråd om Klimarådets vurdering af regeringens klimaprogram (samrådsspm. E)
2298922_0013.png
Det er helt korrekt, eftersom vi har udvalgt de
væsentligste internationale målsætninger.
Det fremgår ikke af klimaloven, at listen skal være
udtømmende. Det ville også være en ganske
omfattende liste, som ville fylde uforholdsmæssigt
meget i programmet. Det var i forhandlingerne ikke
mit indtryk, at det var det, aftalepartierne ønskede.
Jeg vil dog meget gerne inddrage de nævnte mål
frem over.
[Ad 9: Regeringen lægger op til øget klimabistand,
men visse informationer mangler]
Endelig efterspørger klimarådet en mere eksplicit
beskrivelse af, de grønne midler i
udviklingsbistanden.
Det er klart, at det spørgsmål vedrører en meget
væsentlig del af klimaindsatsen.
Regeringens udviklingspolitiske prioriteter for 2021
indeholder derfor også en detaljeret gennemgang af
den del af den danske klimaindsats.
Samtidig gør vi også status for vores globale
klimaaftryk og indsatsen for at reducere de globale
udledninger til april.
Den ser jeg frem til at præsentere for jer til den tid.
[outro]
Side 13/14
 KEF, Alm.del - 2020-21 - Bilag 102: Talepapir fra åbent samråd om Klimarådets vurdering af regeringens klimaprogram (samrådsspm. E)
2298922_0014.png
Jeg håber, at det har givet udvalget svar på
spørgsmålet og et billede af, at regeringen i høj
grad lytter til klimarådets rådgivning.
Samtidig skal vi holde os for øje, at vi skal have
andre lande til at følge vores eksempel, hvis vi vil
gøre en reel forskel for klimaet.
Derfor er det heller ikke ligegyldigt, hvordan vi
indretter vejen til 70 pct.
Skal resten af verden vælge en ambitiøs klimavej
ud fra dansk eksempel, skal den være attraktiv at
gå.
Vi skal vise, at de høje ambitioner kan omsættes til
konkret handling. Vi skal vise, at det er muligt at
gennemføre en grøn omstilling, der går hånd i hånd
med vækst og velfærd. Og vi skal udvikle de grønne
teknologiske løsninger, som verden har brug for.
Det er også derfor, at vi har bundet os til at tage
hensyn til principperne i klimaloven, så vi i
samarbejde kan sikre en ambitiøs klimapolitik, som
andre lande vil lade sig inspirere af.
Tak for ordet.
Side 14/14