Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Att.: Marie Hindhede og Anne Simonsen
Energistyrelsen
Att.: Martin Hansen og Lars Nielsen
Justitsministeriet
Att.: Nina Holst-Christensen og Morten Holland Heide
Dok. ansvarlig: AZS
Sekretær: PBS
Sagsnr: s2019-187
Doknr: d2020-21803-14.0
7. oktober 2020
Vedr. udskydelse af tre bekendtgørelser med delvis implementering af eldirektivet
Kære KEF-ordførere og myndigheder
Som I er bekendt med, har Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet sendt et lovforslag i hø-
ring, som har til formål at implementere eldirektivet, som fastsat af EU. Lovforslaget er vigtigt
for aktivering af fleksibilitet både for private forbrugere og for virksomheder
–
og vi bakker det
op.
Lovforslaget giver hjemmel til at fastsætte et særdeles omfattende regelsæt ved bekendtgø-
relse. Vi bakker grundlæggende op om, at reglerne skal fastsættes ved bekendtgørelse, da
der er tale om regler af teknisk karakter på et område, hvor der er en løbende markedsudvik-
ling. Men tidsfristen, som der lægges op til med lovforslaget, er så kort, at det ikke vil være
muligt at udarbejde et tilstrækkeligt gennemarbejdet regelgrundlag ved bekendtgørelser in-
den eldirektivets implementeringsfrist den 1. januar 2021. Dansk Energi anbefaler derfor, at
tidsfristen for tre af lovforslagets mange bekendtgørelser udskydes, så der kan nås en til-
fredsstillende interessentinddragelse og udarbejdelse af bekendtgørelserne. Desuden er det
afgørende, at virksomhederne får tilstrækkelig tid til praktisk implementering af de nye krav,
inden reglerne sættes i kraft. Det håber vi på opbakning til fra jer.
Hvis man insisterer på at gennemføre samtlige bekendtgørelser til fristen, bliver der ikke tid
til at foretage en ordentlig interessentinddragelse eller at foretage nødvendige analyser til
grund for reglerne. Det vil i sidste ende have den konsekvens, at virksomheder og borgere
skal efterleve regler, som er udarbejdet på et uoplyst grundlag. Det giver anledning til en høj
grad af retsusikkerhed for forbrugere og virksomheder på det danske elmarked.
Vi har modtaget vedlagte liste over bekendtgørelser, som skal udstedes af Energistyrelsen.
Vi er særligt bekymrede for elleveringsbekendtgørelsen, som regulerer aftaleforholdet mel-
lem elhandelsvirksomheder og kunder, en ny bekendtgørelse om aggregering og ændringer i