Indfødsretsudvalget
Til:
Dato:
Udlændinge- og integrationsministeren
12. februar 2021
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
IFU alm. del
Spørgsmål 52
Hvad er lovhjemlen til, at vinduet for ansøgning for indfødsretsbevis er begræn-
set til alderen 21 til 22 for danske statsborgere med dobbelt statsborgerskab, jf.
artiklen ”Studerende: Den danske stat gør mig til andenrangsstatsborger” fra Poli-
tiken den 19. december 2020, https://politiken.dk/debat/debatindlaeg/art8034668/Den-
danske-stat-g%C3%B8r-mig-til-andenrangsstatsborger?shareToken=EqajwVAAXbmg og
Ombudsmandens kritik heraf FOU nr. 2015.29, https://www.retsinformation.dk/eli/fob/
2015/29?
Baggrunden for spørgsmålene, er at det ikke kun er dem, som får afslag, som er ramt af
problemerne. De fleste er faktisk dem, som kan få beviset, men ikke ved, at de skal søge.
Så for alle de, som er danske statsborgere, men født i udlandet og derfor kan få behov for
at fremvise et bevis for dansk indfødsret, er der nogle meget vigtige spørgsmål. Mange
som er født i et EU-land tror, at kravet ikke gælder dem, men at danske diplomater får en
anden vejledning, når de trænes i konsulære opgaver. Derfor kan det være meget vigtigt
at få afklaret, hvor mange danske statsborgere, som lever i uvidenhed om, at de en dag
kan blive afkrævet deres eget eller deres forældres bevis på dansk indfødsret.
Så sagen er todelt. En ting er det omfattende bureaukrati og den lange sagsbehandlings-
tid i forbindelse med ansøgningen om bevis for dansk indfødsret. Bureaukratiske krav om
stempling af fødselsattest eller vielsesattest i Singapore, Venezuela, Thailand mv., kan gi-
ve nogle urimelige afslag. Men en meget alvorligere ting er den manglende retssikkerhed
i forhold til, hvem der kan få behov for at have beviset liggende og i hvilke situationer
danske statsborgere skal bruge et bevis for dansk indfødsret.
Problemet rammer danske statsborgere, herunder danskere, som udelukken-
de har dansk statsborgerskab. Der henvises til artiklerne ”Studerende:
Den danske stat gør mig til andenrangsstatsborger” fra Politiken den
19. december 2020, https://politiken.dk/debat/debatindlaeg/art8034668/Den-danske-stat-
g%C3%B8r-mig-til-andenrangsstatsborger?shareToken=EqajwVAAXbmg og ”Ikke dansk
nok: Ministerium vil hverken smide familien ud – eller kalde John for dansker” fra
www.dr.dk 5. februar 2020, https://www.dr.dk/nyheder/regionale/fyn/ikke-dansk-nok-mini-
sterium-vil-hverken-smide-familien-ud-eller-kalde-john”.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Susan Kronborg (RV).
På udvalgets vegne
Marie Krarup
1/2