Indfødsretsudvalget
Til:
Dato:
Udlændinge- og integrationsministeren
11. februar 2021
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
IFU alm. del
Spørgsmål 41
Vil ministeren oplyse, hvorfor Grundlovens § 44 om statsborgerskab bliver taget til ind-
tægt for en helt anderledes retsregulering i forhold til det nøjagtigt tilsvarende delegati-
onsforbud i Grundloven § 43 om skat? Baggrunden for spørgsmålet er, at Grundlovens
§ 43 indeholder nøjagtig den samme formulering nemlig, at ” Ingen skat kan pålægges,
forandres eller ophæves uden ved lov” - og dermed er udtryk for helt samme ”delegati-
onsforbud”, som i Grundlovens § 44 ”Ingen udlænding kan få indfødsret uden ved lov”.
Radikale Venstre går ud fra, at regeringen heller aldrig ville acceptere en retsløshed på
skatteområdet – som der er på Indfødsretsområdet. Virksomhed X og selskab Y overla-
des ikke til en situation, hvor et politisk udvalg sidder bag lukkede døre og afgør adgan-
gen til fradrag eller pålægger transfer pricing regulering - uden høring, uden begrundelse,
uden konkret individuel vurdering og uden administrativ klageadgang. Der er selvfølgelig
ikke nogen mulighed for tilfældige vurderinger/afgørelser på skatteområdet, ligesom der
heller ikke bør fortsættes den særdeles ubetryggende vurdering af anmodninger, som
foregår nu i Indfødsretsudvalget. Spørgsmålet er således, hvorfor Grundloven § 44 om
statsborgerskab bliver taget til indtægt for en helt anderledes retsløshed i forhold til det
nøjagtigt tilsvarende delegationsforbud i Grundloven § 43 om skat?
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Susan Kronborg (RV).
På udvalgets vegne
Marie Krarup
formand
1/1