Indfødsretsudvalget
Til:
Dato:
Udlændinge- og integrationsministeren
27. maj 2021
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
IFU alm. del
Spørgsmål 124
Aftalen om en ny cirkulæreskrivelse af 2018 indeholdt en forhøjelse af ansøgningsgebyret
fra 1.200 kr. til 3.800 kr. Argumentet herfor var, at denne forhøjelse på 2.400 kr. skulle
dække udgifterne til (1) indførsel og afholdelse af de nye grundlovsceremonier samt (2)
en dybdeboende gennemgang af tildelte statsborgerskab i perioden 2014-2018. Ad. 1,
det er offentligt fremkommet, at kommunerne får tildelt 600 kr. pr. deltagende ansøger i
en grundlovsceremoni, samt Ad. 2, så har ministeriet for længst afsluttet sin gennemgang
af flere tusinde tidligere tildelte statsborgerskaber. Ministeren bedes derfor redegøre for,
hvad de resterende 2.000 kr. af ansøgningsgebyret (3800-1200-600), benyttes til? Yderli-
gere bedes dette spørgsmål ses i sammenhæng med den nyligt varslede forhøjelse af
ansøgningsgebyret jf. cirkulæreskrivelsen af 2021.
Vil ministeren overveje at foretage et mere retfærdigt og differentieret ansøgningsgebyr
for især målgrupperne unge studerende og ansøgere fra lavindkomstfamilier, idet flere
frustrerede unge har ytret store besværligheder med at fremskaffe først flere tusinde til
en ansøgning om permanet opholdstilladelse, dernæst gebyr til alle de mange krævede
danskkundskabs- og medborger/indfødsretsprøver. Mange unge benytter sig af deres
børneopsparing. Det er her værd at gør ministeren opmærksom på, at der netop i øjeblik-
ke er differentieret ansøgningsgebyr alt efter om et barn som hovedperson indgiver en
ansøgning, er bosiddende i Grønland/Færøerne samt sydslesviger m.fl.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Susan Kronborg (RV).
På udvalgets vegne
Marie Krarup
formand
1/1