Indfødsretsudvalget 2020-21
IFU Alm.del Bilag 80
Offentligt
2332768_0001.png
FREMMED I
EGET LAND?
ADGANG TIL DANSK STATS­
BORGERSKAB FOR BØRN OG
UNGE, DER ER FØDT OG/ELLER
OPVOKSET I DANMARK
 IFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 80: Rapport fra Institut for Menneskerettigheder om statsborgerskab for unge, der er født og/eller opvokset i Danmark
2332768_0002.png
FREMMED I EGET LAND?
ADGANG TIL DANSK STATSBORGERSKAB FOR BØRN OG UNGE, DER ER FØDT
OG/ELLER OPVOKSET I DANMARK
Ligebehandlingsafdelingen, Institut for Menneskerettigheder
Ansvarlig: afdelingsleder Maria Ventegodt Liisberg
Redaktion: Lisbeth Garly Andersen, Eva Ersbøll og Nanna Margrethe Krusaa
Forfattere: Lisbeth Garly Andersen, Eva Ersbøll, Karen Keller, Mathilde Carøe
Munkholm, Nanna Margrethe Krusaa og Anah Maskell
ISBN: 978­87­93893­82­5
e­ISBN: 978­87­93893­83­2
Layout: Hedda Bank
Forsidefoto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
© 2021 Institut for Menneskerettigheder
Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution
Wilders Plads 8K
1403 København K
Telefon 32 69 88 88
www.menneskeret.dk
Vi tilstræber, at vores udgivelser bliver så tilgængelige som muligt. Vi bruger fx store
typer, korte linje, få orddelinger, løs bagkant og stærke kontraster.
Læs mere om tilgængelighed på: www.menneskeret.dk/tilgaengelighed
 IFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 80: Rapport fra Institut for Menneskerettigheder om statsborgerskab for unge, der er født og/eller opvokset i Danmark
2332768_0003.png
INDHOLD
RESUMÉ
PRAKTISKE KONSEKVENSER FOR DE UNGE
FREMMEDGØRELSE SOM KONSEKVENS AF ANSØGNINGSREGLERNE
MANGLENDE LETTELSE AF ADGANGEN TIL STATSBORGERSKAB
FORSKELSBEHANDLING AF UNGE MED NORDISK OG IKKE­NORDISK
STATSBORGERSKAB
RISIKO FOR DISKRIMINATION AF IKKE­NORDISKE UNGE MED
HANDICAP
BØRNS ADGANG TIL STATSBORGERSKAB
ANBEFALINGER
SAMME ADGANG TIL DANSK STATSBORGERSKAB FOR ALLE UNGE
FØDT OG/ELLER OPVOKSET I DANMARK
BØRNS ADGANG TIL SELV AT ANSØGE OM PERMANENT
OPHOLDSTILLADELSE
BØRNS ADGANG TIL AT ANSØGE OM STATSBORGERSKAB
SUMMARY
PRACTICAL CONSEQUENCES FOR YOUNG PEOPLE
ALIENATION AS A CONSEQUENCE OF APPLICATION RULES
NO RELAXATION OF ACCESS TO CITIZENSHIP
DISCRIMINATION BETWEEN YOUNG PEOPLE WITH NORDIC AND NON­
NORDIC CITIZENSHIP
THE RISK OF DISCRIMINATION OF NON­NORDIC YOUNG PEOPLE
WITH DISABILITIES
CHILDREN’S ACCESS TO CITIZENSHIP
RECOMMENDATIONS
EQUAL ACCESS TO DANISH CITIZENSHIP FOR ALL YOUNG
PEOPLE BORN AND/OR RAISED IN DENMARK
CHILDREN’S ACCESS TO APPLY FOR PERMANENT RESIDENCY
CHILDREN’S ACCESS TO CITIZENSHIP APPLICATION
KAPITEL 1 – INDLEDNING
1.1 FORMÅL OG BAGGRUND
1.2 METODE
1.3 NÆRMERE OM DE KVALITATIVE INTERVIEWS
1.3.1 Dataindsamling og kriterier for udvælgelse
1.3.2 Arbejdet med materialet
8
8
9
9
9
10
10
11
11
11
11
12
12
13
13
13
13
14
15
15
15
15
16
16
17
18
18
19
3
 IFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 80: Rapport fra Institut for Menneskerettigheder om statsborgerskab for unge, der er født og/eller opvokset i Danmark
KAPITEL 2 – REGLER OM ERHVERVELSE AF DANSK
STATSBORGERSKAB
2.1 ADGANG TIL STATSBORGERSKAB FOR UNGE MED OG UDEN
NORDISK STATSBORGERSKAB
2.2 BETINGELSER FOR AT OPNÅ STATSBORGERSKAB
2.2.1 Unge med nordisk statsborgerskab
2.2.2 Unge uden nordisk statsborgerskab født og/eller opvokset i
Danmark
2.2.3 dispensation til Ansøgere med handicap
2.3 PROCES VED TILDELING AF STATSBORGERSKAB
2.3.1 Statsborgerskab ved erklæring
2.3.2 statsborgerskab meddelt ved lov
2.4 BEGRUNDELSE OG DOMSTOLSPRØVELSE
2.4.1 Statsborgerskab ved erklæring
2.4.2 Statsborgerskab meddelt ved lov
2.5 SAMMENFATTENDE BEMÆRKNINGER
KAPITEL 3 – UNGES OPLEVELSER MED AT OPNÅ
STATSBORGERSKAB
3.1 INTERVIEWPERSONERNE
3.2 BØRN UDEN DANSK STATSBORGERSKAB
3.3 PERMANENT OPHOLDSTILLADELSE IKKE EN SELVFØLGE
3.4 BEKYMRINGER OVER KRAVENE TIL STATSBORGERSKAB
3.4.1 kravet om en ren straffeattest (vandelskravet)
3.4.2 Uklare regler og hyppige ændringer af kravene
3.4.3 Indfødsretsprøven
3.5 BETYDNINGEN AF FORMELT AT BLIVE DANSK
3.5.1 Rejsemuligheder i udlandet
3.5.2 uddannelses­ og jobmuligheder
3.5.3 Stemmeret til folketingsvalg
3.6 FREMMEDGØRENDE REGLER, PROCESSER OG PRAKSIS
3.6.1 indfødsretsprøven
3.6.2 processen frem mod statsborgerskabets erhvervelse
3.7 REFLEKSIONER OVER STATSBORGERSKABETS BETYDNING
3.7.1 betydningen for de unge, som endnu ikke har opnået dansk
statsborgerskab
3.7.2 Betydningen for de unge, som er blevet statsborgere
3.8 SAMMENFATTENDE BEMÆRKNINGER
KAPITEL 4 – DATA OM TILDELING AF DANSK STATSBORGERSKAB
TIL BØRN OG UNGE, SOM VOKSER OP I DANMARK
4.1 INDLEDNING
4.2 DEN DANSKE BEFOLKNING OG UDVIKLINGEN VED TILDELING AF
STATSBORGERSKAB
4.3 EFTERKOMMERE MED OG UDEN DANSK STATSBORGERSKAB
4.3.1 Efterkommere i Danmark
20
20
21
21
21
23
24
24
24
26
26
26
27
28
28
28
28
30
30
31
32
32
32
34
34
35
37
39
40
40
41
43
45
45
46
47
47
4
 IFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 80: Rapport fra Institut for Menneskerettigheder om statsborgerskab for unge, der er født og/eller opvokset i Danmark
4.4
4.5
4.6
4.7
4.3.2 Udviklingen i efterkommeres erhvervelse af dansk statsborgerskab
4.3.3 Efterkommere under 18 år og deres erhvervelse af dansk
statsborgerskab
4.3.4 Efterkommere over 18 år og deres erhvervelse af dansk
statsborgerskab
INDVANDRERBØRN OG DERES STATSBORGERSKAB
PERSONER FØDT AF EFTERKOMMERE (3. GENERATION)
4.5.1 3. generation og deres statsborgerskab
4.5.2 Udviklingen i 3. generations erhvervelse af dansk statsborgerskab
BEREGNET OPHOLDSTID/ALDER VED ERHVERVELSE AF DANSK
STATSBORGERSKAB
SAMMENFATTENDE BEMÆRKNINGER
48
49
51
52
54
54
54
55
58
KAPITEL 5 – RETTEN TIL STATSBORGERSKAB I
INTERNATIONAL RET
5.1 INDLEDNING
5.2 STATSBORGERSKABETS BETYDNING
5.3 GENERELT OM STATSBORGERSKAB I INTERNATIONAL RET
5.4 LETTELSE AF ADGANGEN TIL STATSBORGERSKAB
5.4.1 Statens pligt til at lette adgangen til statsborgerskab for personer
født og/eller opvokset i landet
5.4.2 Børns adgang til statsborgerskab
5.4.3 Statens begrundelsespligt ved afslag på statsborgerskab
5.5 FORBUD MOD DISKRIMINATION
5.5.1 Diskrimination i statsborgerskabssager
5.5.2 Nationalitetsdiskrimination
5.5.3 lovlig forskelsbehandling eller ulovlig diskrimination?
5.5.4 Diskrimination af ansøgere med handicap
5.6 NORDISK SAMARBEJDE OG AFTALER
5.7 SAMMENFATTENDE BEMÆRKNINGER
KAPITEL 6 – ANDRE NORDISKE LANDES LOVGIVNING
PÅ OMRÅDET
6.1 INDLEDNING
6.2 FINSK LOVGIVNING
6.3 ISLANDSK LOVGIVNING
6.4 NORSK LOVGIVNING
6.5 SVENSK LOVGIVNING
6.6 SAMMENFATTENDE BEMÆRKNINGER
KAPITEL 7 – HISTORISK TILBAGEBLIK: ADGANG TIL
STATSBORGERSKAB FOR EFTERKOMMERE
7.1 INDLEDNING
7.2 UDVIKLINGEN I REGLERNE OM ADGANG TIL DANSK
STATSBORGERSKAB
7.2.1 1776: forordning om Indfødsret ved fødsel i landet
60
60
60
61
62
62
63
65
65
65
67
70
73
74
75
77
77
77
77
77
78
78
79
79
79
79
5
 IFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 80: Rapport fra Institut for Menneskerettigheder om statsborgerskab for unge, der er født og/eller opvokset i Danmark
7.2.2 1898: afstamningsprincippet indføres, samtidig med at retten til
indfødsret på grundlag af fødsel og opvækst i landet bibeholdes
7.2.3 1950: Indfødsret ved erklæring
7.2.4 1968: Erklæringsreglen lempes med bortfald af kravet om
fødsel i landet
7.2.5 1998: erklæringsreglens bopælskrav smidiggøres
7.2.6 1999: Erklæringsreglen strammes ved indførelse af vandelskrav
7.2.7 2004: Erklæringsordningen afskaffes for ikke­nordiske unge
7.2.8 2014­2016: genindførelse af en erklæringsordning for unge født og
opvokset i Danmark
7.3 UDVIKLINGEN I KRAVENE TIL OPNÅELSE AF DANSK
STATSBORGERSKAB MEDDELT VED LOV
7.4 SÆRLIGT OM ADGANGEN TIL PERMANENT OPHOLD
7.5 SAMMENFATTENDE BEMÆRKNINGER
KAPITEL – ANALYSE OG ANBEFALINGER
8.1 GENERELT
8.2 ANBEFALING OM, AT ALLE UNGE, DER ER OPVOKSET I DANMARK,
FÅR ADGANG TIL DANSK STATSBORGERSKAB VED ERKLÆRING
8.2.1 Krav om Lettere adgang til statsborgerskab i den Europæiske
konvention om statsborgerret
8.2.2 Forskelsbehandling på baggrund af statsborgerskab
8.2.3 Diskrimination af ikke­nordiske unge med handicap
8.2.4 Fremmedgørelse i statsborgerskabsprocessen
8.2.5 Statsborgerskabsregler i andre nordiske lande
8.2.6 sammenfatning
8.3 ANBEFALING OM, AT BØRN UNDER 18 ÅR FÅR MULIGHED FOR
SELV AT ANSØGE OM TIDSUBEGRÆNSET OPHOLDSTILLADELSE
8.4 ANBEFALING OM, AT BØRN UNDER 18 ÅR FÅR MULIGHED FOR
SELVSTÆNDIGT AT OPNÅ DANSK STATSBORGERSKAB
8.4.1 børns mulighed for at opnå statsborgerskab
8.4.2 perioder uden dansk statsborgerskab efter det fyldte 18. år
8.4.3 andre landes regler om børns adgang til statsborgerskab
8.4.4 Sammenfatning
NOTER
80
81
81
82
82
83
85
86
87
89
90
90
91
91
92
93
94
95
95
96
96
96
97
98
99
100
6
 IFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 80: Rapport fra Institut for Menneskerettigheder om statsborgerskab for unge, der er født og/eller opvokset i Danmark
FREMMED I EGET LAND?
FORKORTELSER
CPR
FN­konventionen om borgerlige og politiske rettigheder
EKS
Den Europæiske Konvention om Statsborgerret
EMD Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol
EMRK Den Europæiske Menneskerettighedskonvention
7
 IFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 80: Rapport fra Institut for Menneskerettigheder om statsborgerskab for unge, der er født og/eller opvokset i Danmark
2332768_0008.png
RESUMÉ
Traditionelt har unge ikke­danske efterkommere været anset for danske, når
de er blevet i Danmark til voksenalderen. Siden 1950 har efterkommere som
voksne skullet erklære sig danske. I 1968 opgav man kravet om fødsel i Danmark,
men i 2000 stillede man krav om, at de unge ikke måtte være straffet. Unge i
almindelighed har imidlertid gennem flere hundrede år haft retskrav på dansk
statsborgerskab på grund af socialisering under opvæksten i Danmark, men dette
ændrede sig brat i 2004. På det tidspunkt blev retskravet på dansk statsborgerskab
forbeholdt unge med nordisk statsborgerskab, og sådan er det også i dag. Unge
med nordisk statsborgerskab, der er født og/eller opvokset i Danmark, kan opnå
dansk statsborgerskab igennem den lempelige erklæringsordning, mens unge
med ikke­nordisk statsborgerskab skal igennem en langvarig ansøgningsproces for
at få det danske statsborgerskab.
I denne rapport har vi undersøgt konsekvenserne af statsborgerskabslovgivningen
for unge, der er født og/eller opvokset i Danmark, samt undersøgt, i hvilken grad
den danske lovgivning er i overensstemmelse med Danmarks internationale
forpligtelser.
Undersøgelsen består af en kvalitativ analyse, en kvantitativ analyse, en retshistorisk
gennemgang og en juridisk analyse. Den indeholder interviews med 22 personer,
hvoraf 11 er født i Danmark, og hovedparten af de resterende er kommet til Danmark
som små. I interviewene undersøges de praktiske såvel som de følelsesmæssige
konsekvenser, statsborgerskabslovgivningen har for de unge, herunder for deres
identitet og tilhørsforhold.
PRAKTISKE KONSEKVENSER FOR DE UNGE
Det er i rapporten beskrevet, hvordan de nuværende regler kan betyde, at de unge
ikke kan få statsborgerskab i flere år, efter at de er blevet 18 år, på grund af en
meget lang sagsbehandlingstid m.v. For nogle unge kan det endda tage betydeligt
længere tid, fordi der er et krav om tidsubestemt opholdstilladelse, hvor der som
udgangspunkt bl.a. stilles et strengt beskæftigelseskrav.
Det har haft en række praktiske konsekvenser for de unge, der er blevet interviewet,
at de ikke har haft statsborgerskab. Mange af disse unge har i løbet af deres tid i
folkeskolen og gymnasiet oplevet, at de ikke har kunnet rejse på lige vilkår med
deres klassekammerater, ligesom det har hindret studieophold og job i Danmark og
udlandet.
8
 IFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 80: Rapport fra Institut for Menneskerettigheder om statsborgerskab for unge, der er født og/eller opvokset i Danmark
FREMMED I EGET LAND?
Flere interviewpersoner udtrykker endvidere frustration over ikke at have
stemmeret og dermed kunne deltage på lige fod i den demokratiske proces.
FREMMEDGØRELSE SOM KONSEKVENS AF ANSØGNINGSREGLERNE
Flere af informanterne har forklaret, at de er vokset op med en følelse af at høre til
i Danmark, men at processen frem mod opnåelse af dansk statsborgerskab har fået
dem til at stille spørgsmål ved deres danskhed og ved, om de er en ønsket del af
det danske samfund.
De unge føler, at de skal bevise deres kendskab til og tilhørsforhold til landet
igennem en langvarig og intens ansøgningsproces, der ikke tager højde for den
særlige tilknytning, som de har til Danmark. Denne følelse af fremmedgørelse er i
kontrast til den tilknytning og integration, de unge ellers oplever.
Alle, der er blevet interviewet i rapportens kvalitative undersøgelse, giver udtryk for,
at retstilstanden og ansøgningsprocessen, som den er i dag, er fremmedgørende
for de unge og svækker deres tilhørsforhold til Danmark. Dermed svækkes også
deres integration.
MANGLENDE LETTELSE AF ADGANGEN TIL STATSBORGERSKAB
Den juridiske analyse fastslår, at der er et krav om, at adgangen til statsborgerskab
skal lettes generelt for hhv. personer, der er født og lovligt bosat i Danmark, og
personer, som inden deres 18. år har boet i Danmark i en vis periode. Udlændinge­
og Integrationsministeriet har tilkendegivet, at de betragter dette krav som opfyldt
ved de nuværende regler.
Danmark har dog kun lettet adgangen til statsborgerskab for dele af
persongrupperne. Da der ingen lettelser er for statsborgerskabsadgangen for hele
gruppen, lever Danmark ikke op til sine internationale forpligtelser på området for
statsborgerskab.
FORSKELSBEHANDLING AF UNGE MED NORDISK OG IKKE-NORDISK
STATSBORGERSKAB
Nordiske unge har mulighed for at opnå statsborgerskab ved erklæring og har
derved væsentligt nemmere adgang til statsborgerskab end ikke­nordiske unge.
En sådan klar forskelsbehandling imellem to grupper af unge, der er født og/eller
opvokset i landet, alene på grundlag af deres statsborgerskab findes så vidt vides
ikke i noget andet land.
Instituttet kan ikke med sikkerhed konstatere, at der er tale om diskrimination,
der strider imod Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 14
sammenholdt med artikel 8, men flere forhold taler derfor, så det kan ikke
udelukkes.
9
 IFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 80: Rapport fra Institut for Menneskerettigheder om statsborgerskab for unge, der er født og/eller opvokset i Danmark
FREMMED I EGET LAND?
RISIKO FOR DISKRIMINATION AF IKKE-NORDISKE UNGE MED
HANDICAP
Hvis en statsborgerskabsansøger har dokumenteret et handicap, der kan betyde,
at personen ikke kan leve op til et eller flere af statsborgerskabskravene, kan
ansøgeren søge dispensation.
Unge med en ikke­nordisk baggrund, der er født og/eller opvokset i Danmark,
skal bl.a. opfylde strenge krav om danskkundskaber og viden om Danmark samt
om selvforsørgelse. Hvis de har et handicap, der betyder, at de ikke kan opfylde et
eller flere af disse krav, skal de søge om dispensation herfra, hvilket imidlertid kun
meget sjældent bevilges. Nordiske unge skal ikke opfylde samme krav og vil derfor
ikke skulle søge om dispensation herfra for at opnå statsborgerskab.
Unge statsborgerskabsansøgere med og uden nordisk statsborgerskab er, hvis de
har samme handicap, i en sammenlignelig situation, men de forskelsbehandles,
fordi de nordiske unge ikke lige som de ikke­nordiske unge skal søge om en
dispensation, som der på nuværende tidspunkt kun er en meget lille sandsynlighed
for at få. Dermed er der risiko for, at ikke­nordiske unge udsættes for diskrimination
på grund af handicap, i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Dette taler
i sig selv for, at alle unge, som er født og/eller opvokset i Danmark, får den samme
mulighed for at opnå dansk statsborgerskab.
BØRNS ADGANG TIL STATSBORGERSKAB
Europarådets Ministerkomité har anbefalet, at medlemsstaterne letter adgangen
til erhvervelse af statsborgerskab for børn, der fødes på statens territorium, og
for børn født af forældre med fast, lovligt ophold i en stat. Med den nuværende
lovgivning kan udenlandske børn under 18 år som udgangspunkt kun opnå dansk
statsborgerskab som bipersoner, hvis én af deres forældre får statsborgerskab.
Andelen af voksne indvandrere, der får statsborgerskab, er faldet markant,
og samtidig er der sket en stigning i den tid, voksne indvandrere i gennemsnit
opholder sig i Danmark, før de opnår statsborgerskab. Det kan betyde, at de
pågældendes børn ikke får mulighed for at få dansk statsborgerskab, før de bliver
18 år. Udviklingen afspejles i, at både andelen af indvandrer­ og efterkommerbørn,
der får statsborgerskab som bipersoner ved forældrenes erhvervelse af
statsborgerskab, er faldet markant i de senere år, og det samme gælder andelen af
efterkommerbørn, som opnår dansk statsborgerskab ved fødslen.
På grund af den lange behandlingstid for statsborgerskabsansøgninger kan de
unge, der er født og/eller opvokset i Danmark, opholde sig i Danmark i flere år,
efter de er blevet 18 år, uden at få statsborgerskab, selv hvis de opfylder alle
betingelserne herfor.
10
 IFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 80: Rapport fra Institut for Menneskerettigheder om statsborgerskab for unge, der er født og/eller opvokset i Danmark
FREMMED I EGET LAND?
ANBEFALINGER
SAMME ADGANG TIL DANSK STATSBORGERSKAB FOR ALLE UNGE FØDT OG/
ELLER OPVOKSET I DANMARK
• Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at regeringen fremsætter lovforslag
om ændring af indfødsretslovens § 3, stk. 1 og 2, således at bestemmelsen
igen kommer til at omfatte alle unge (både nordiske og ikke­nordiske), som er
opvokset her i landet.
BØRNS ADGANG TIL SELV AT ANSØGE OM PERMANENT OPHOLDSTILLADELSE
• Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at regeringen fremsætter lovforslag
om ændring af udlændingeloven, således at børn, der socialiseres gennem
opvækst i Danmark, får ret til selv at søge om tidsubegrænset opholdstilladelse,
efter omstændighederne med repræsentation.
BØRNS ADGANG TIL AT ANSØGE OM STATSBORGERSKAB
• Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at regeringen i samarbejde med
Folketingets Indfødsretsudvalg gennemfører en ordning, der giver børn ret
til selv at ansøge om dansk statsborgerskab, efter omstændighederne med
repræsentation.
11
 IFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 80: Rapport fra Institut for Menneskerettigheder om statsborgerskab for unge, der er født og/eller opvokset i Danmark
2332768_0012.png
SUMMARY
Traditionally, young people who are the descendants of immigrants have been
considered Danish if they remained in Denmark until they became adults. Since
1950, descendants of immigrants have been required to declare themselves to be
Danes once they reached adulthood. In 1968, birth on Danish territory was dropped
as a requirement for citizenship. However, in 2000, citizenship for young people
became conditional on the absence of a criminal record. Historically, young people
have had the right to claim Danish citizenship based on the socialisation they had
undergone during their childhood in Denmark, but this changed in 2004. At that
time, entitlement to Danish citizenship became reserved for young people with
Nordic citizenship, and it remains so today. Young people with Nordic citizenship
who are born and/or raised in Denmark can obtain Danish citizenship through the
lenient declaratory scheme, whereas young people with non­Nordic citizenship
must go through the normal, very long application procedure to obtain Danish
citizenship by naturalisation.
In this report, we have examined the consequences of the Danish citizenship
legislation for young people who are born and/or raised in Denmark. We have
also examined the degree to which the Danish legislation is in accordance with
Denmark’s international obligations.
The study consists of a qualitative analysis, a quantitative analysis, a legal history
review and a legal analysis. It contains interviews with 22 people, 11 of whom were
born in Denmark. The majority of the remaining interviewees arrived in Denmark as
young children. The interviews examine the practical and emotional consequences
of the Danish citizenship law for young people, including their identity and sense of
belonging.
PRACTICAL CONSEQUENCES FOR YOUNG PEOPLE
The report describes how young people may wait for years after turning 18 to
receive citizenship due to the very long case­processing times. For some young
people, the wait may be much longer due the requirement of permanent residence,
which entails strict employment requirements.
There have been a number of practical consequences for the interviewees without
Danish citizenship. During their time in primary and lower secondary school and
upper secondary school, they were not able to travel on equal terms with their
classmates, and they were prevented from taking jobs or study periods abroad or in
Denmark.
12
 IFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 80: Rapport fra Institut for Menneskerettigheder om statsborgerskab for unge, der er født og/eller opvokset i Danmark
FREMMED I EGET LAND?
Moreover, several of the interviewees expressed frustration over their lack of voting
rights, and thereby their inability to participate on equal terms in the democratic
process.
ALIENATION AS A CONSEQUENCE OF APPLICATION RULES
Several of the interviewees described growing up with a sense of belonging to
Denmark, but that the citizenship process made them question their Danishness
and made them feel unwanted by Danish society.
These young people feel that they must prove their knowledge of and attachment
to Denmark through the long and intense application procedure, which does not
take into account the special attachment they have to Denmark. This sense of
alienation stands in contrast to the attachment and integration they otherwise feel.
The interviewed in the qualitative survey expressed that the application process
made them feel alienated, and that it weakened their attachment to Denmark. This,
in turn, weakens their integration.
NO RELAXATION OF ACCESS TO CITIZENSHIP
The legal analysis shows that there is a conventional obligation to facilitate the
citizenship requirements for persons born and lawfully residing in Denmark and
for persons who have lived in Denmark for a fixed number of years before their
18th birthday. According to the Danish Ministry of Immigration and Integration the
demand is met by current regulations.
However, since Denmark has not facilitated access to citizenship for the whole
group of young people born and/or raised in Denmark, Denmark is not living up to
its international obligations in the area of citizenship.
DISCRIMINATION BETWEEN YOUNG PEOPLE WITH NORDIC AND NON-
NORDIC CITIZENSHIP
Nordic young people born and/or raised in Denmark can obtain Danish citizenship
by declaration, and therefore have much easier access to Danish citizenship than
non­Nordic young people in the same situation.
Such clear inequality between two groups of young people solely on the basis of
their nationality, is unheard of in any other country as far is known.
The Institute cannot unequivocally state that this discrimination goes against article
14 and article 8 of the European Convention on Human Rights, but several factors
point towards it, so it cannot be ruled out that this is the case.
THE RISK OF DISCRIMINATION OF NON-NORDIC YOUNG PEOPLE WITH
DISABILITIES
Applicants for citizenship can apply for dispensation if they have a documented
disability that means that they cannot meet one or more of the requirements for
citizenship.
13
 IFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 80: Rapport fra Institut for Menneskerettigheder om statsborgerskab for unge, der er født og/eller opvokset i Danmark
FREMMED I EGET LAND?
Young people with a non­Nordic background who are born and/or raised in
Denmark must – in the same way as adult immigrants – meet strict requirements
for Danish language skills, knowledge about Denmark and self­support. If they
have a disability that means that they cannot comply with one or more of these
requirements, they must apply for dispensation. However, dispensations are only
rarely granted. Nordic young people do not need to meet the same requirements
on language and knowledge skills and therefore do not have to apply for
dispensation to obtain citizenship.
Young people with a disability who apply for Danish citizenship are – regardless
of their citizenship – in a comparable situation. However, non­Nordics are treated
differently from Nordic young people who do not have to apply for a dispensation
­ a dispensation that there is currently very little chance of obtaining. Therefore,
there is a risk that non­Nordic young people will be subjected to discrimination on
the grounds of disability, which is in violation of Denmark’s international obligations.
This in itself speaks for ensuring that all young people born and/or raised in
Denmark are given the same opportunity to obtain Danish citizenship.
CHILDREN’S ACCESS TO CITIZENSHIP
The Committee of Ministers of the Council of Europe have recommended that
Member States facilitate access to the acquisition of citizenship for children born
and/or raised on national territory and for children of parents with permanent, legal
residence in a Member State. Under current legislation, foreign children under the
age of 18 can generally only obtain Danish citizenship through naturalisation of a
parent.
The percentage of adult immigrants who obtain citizenship has dropped
considerably. At the same time, there has been an increase in the number of years
that adult immigrants on average reside in Denmark before obtaining citizenship.
This can mean that the children of these individuals are deprived of the opportunity
to obtain Danish citizenship together with a parent before they turn 18. This
development is reflected in the decreasing number of immigrant descendants who
obtain citizenship via the naturalisation of a parent. The same applies to the number
of immigrant descendants who obtain Danish citizenship by birth transferred from a
parent who has already naturalised.
Finally, due to the long processing times of citizenship applications, young people
who are born and/or raised in Denmark, may live for years in Denmark after turning
18 without obtaining citizenship, even if they meet all the requirements.
14
 IFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 80: Rapport fra Institut for Menneskerettigheder om statsborgerskab for unge, der er født og/eller opvokset i Danmark
FREMMED I EGET LAND?
RECOMMENDATIONS
EQUAL ACCESS TO DANISH CITIZENSHIP FOR ALL YOUNG PEOPLE BORN AND/
OR RAISED IN DENMARK
• The Danish Institute for Human Rights recommends that the Danish government
presents a bill amending section 3(1) and (2) of the Danish Nationality Act, so that
the provision once again covers all young people (both Nordic and non­Nordic)
who are raised in Denmark.
CHILDREN’S ACCESS TO APPLY FOR PERMANENT RESIDENCY
• The Danish Institute for Human Rights recommends that the Danish government
presents a bill amending the Aliens Act so children who are socialised by
growing up in Denmark have the right to apply for permanent residency, with
representation where appropriate.
CHILDREN’S ACCESS TO CITIZENSHIP APPLICATION
• The Danish Institute for Human Rights recommends that the Danish government
and the Danish Parliament’s Naturalisation Committee agree upon a scheme that
gives children the right to apply for Danish citizenship, with representation where
appropriate.
15
 IFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 80: Rapport fra Institut for Menneskerettigheder om statsborgerskab for unge, der er født og/eller opvokset i Danmark
2332768_0016.png
KAPITEL 1
INDLEDNING
1.1 FORMÅL OG BAGGRUND
Institut for Menneskerettigheder har mandat til at fremme ligebehandling og lige
muligheder. Med udgangspunkt i dette mandat ønsker instituttet at belyse, hvilke
konsekvenser statsborgerskabslovgivningen har for børn og unge, som er født og/
eller opvokset her i landet, og som ved myndighedsalderens indtræden står uden
dansk statsborgerskab.
Danmark er folkeretligt forpligtet til at lette erhvervelsen af dansk statsborgerskab
for personer, som er født og/eller opvokset her i landet. Det har Danmark ikke gjort,
og mange unge, som er født og/eller opvokset i Danmark, har givet udtryk for, at de
finder den danske statsborgerskabslovgivning ekskluderende og fremmedgørende.
Det drejer sig om unge, der ikke har haft mulighed for at blive danske statsborgere
som børn, og som kun kan blive danske statsborgere som voksne ved at opfylde
de samme (strenge) krav, som stilles til personer, der indvandrer til Danmark som
voksne.
Dansk statsborgerskabslovgivning (lov om dansk indfødsret og cirkulæreskrivelse
om naturalisation)
1
giver normalt ikke børn født af udenlandske forældre
mulighed for selv at ansøge om dansk statsborgerskab og letter ikke deres
erhvervelsesmuligheder som voksne. Børnene kan blive danske statsborgere
sammen med en forælder, der opnår dansk statsborgerskab meddelt ved lov, men
hvis deres forældre ikke opfylder kravene til at opnå statsborgerskab meddelt
ved lov eller ikke ønsker at blive danske, kan børnene normalt ikke opnå dansk
statsborgerskab før myndighedsalderens indtræden. Til den tid vil de selv kunne
ansøge om dansk statsborgerskab meddelt ved lov, men uden nogen form for
lempelse af de krav, der skal opfyldes for at opnå statsborgerskab.
Institut for Menneskerettigheder har gennem årtier beskæftiget sig indgående med
de problemer, som den danske statsborgerskabslovgivning kan give anledning til.
I den forbindelse har vi været særligt opmærksomme på de problemer og den
kritik, som børn og unge, der er født og/eller opvokset her i landet, har givet udtryk
for efter den lovændring, der skete i 2004, og hvorefter de, hvis de ikke har et
nordisk statsborgerskab, skal søge om dansk statsborgerskab på linje med voksne
indvandrere. Særligt har kravet om, at de skal dokumentere viden om Danmark ved
at bestå en indfødsretsprøve, indført i 2007, givet anledning til kritik fra de unge,
16
 IFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 80: Rapport fra Institut for Menneskerettigheder om statsborgerskab for unge, der er født og/eller opvokset i Danmark
FREMMED I EGET LAND?
som er opvokset i Danmark.
2
Instituttet har ved flere lejligheder, bl.a. i høringssvar,
gjort regeringen og Folketinget opmærksomme på problemerne.
3
Vi har med den foreliggende undersøgelse villet foretage en nærmere
undersøgelse af, hvilke praktiske konsekvenser lovgivningen har/har haft for de
unge, herunder den manglende mulighed for at stemme og evt. lade sig vælge ved
folketingsvalg, rejse ud af Danmark, studere i udlandet, søge optagelse på udvalgte
uddannelser, søge arbejde, herunder arbejde, der kræver rejser til udlandet, og få
adgang til bestemte erhverv eller stillinger, f.eks. som politi­ eller fængselsbetjent.
Desuden har vi villet belyse, hvilke subjektive, følelsesmæssige konsekvenser
statsborgerskabslovgivningen har for de unge, bl.a. i forhold til identitet, tilknytning
og tilhørsforhold til Danmark.
På den baggrund har vi foretaget en nærmere analyse af den danske
statsborgerskabslovgivnings konventionsmæssighed. Samtidig har vi villet afdække
både de menneskelige og de samfundsmæssige hensyn, der må inddrages ved
overvejelserne om en ændring af den danske lovgivning.
1.2 METODE
Formålet med vores undersøgelse er som nævnt at belyse konsekvenserne af en
lovgivning og lovgivningsproces, som Institut for Menneskerettigheder gentagne
gange har påpeget, ikke lever op til kravene i EKS, og som unge, der er opvokset
her i landet, gennem årene har kritiseret som ekskluderende og fremmedgørende.
Med det formål har vi gennemført en række kvalitative interviews med unge,
som er omfattet og påvirket af statsborgerskabslovgivningens regler på det her
omhandlede område. Se nærmere herom nedenfor i afsnit 1.3.
Dernæst har vi gennem statistikbanken.dk og forskeradgang til registre i
Danmarks Statistik undersøgt en række data vedrørende indvandreres og
efterkommeres erhvervelse af dansk statsborgerskab. Vi har dermed ønsket at få
større klarhed over, hvilken indflydelse lovændringer og stramninger af kravene
til statsborgerskabserhvervelse kan have haft på børns og unges erhvervelse af
dansk statsborgerskab. Vi har navnlig søgt at afklare, i hvilket omfang børn og unge
gennem tiden har opnået dansk statsborgerskab, og hvornår i deres livsforløb det er
sket.
Endelig har vi foretaget en retlig analyse af de relevante regler om erhvervelse
af dansk statsborgerskab. Vi har set på reglerne i en international retlig, til dels
komparativ og historisk belysning. Med den brede retlige tilgang har vi ikke blot
villet analysere dansk rets overensstemmelse med Danmarks internationale
forpligtelser. Vi har også villet give en forståelsesmæssig baggrund for
retsudviklingen, bl.a. med henblik på evt. at kunne finde inspiration til, hvordan
dansk ret vil kunne udformes i fremtiden – i overensstemmelse med Danmarks
17
 IFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 80: Rapport fra Institut for Menneskerettigheder om statsborgerskab for unge, der er født og/eller opvokset i Danmark
FREMMED I EGET LAND?
internationale forpligtelser og under hensyntagen til både individets og statens
interesser.
1.3 NÆRMERE OM DE KVALITATIVE INTERVIEWS
Målet med at foretage individuelle kvalitative interviews er at give en stemme
til de unge efterkommere m.fl., som er påvirket af lovgivningen om dansk
statsborgerskab. Ved at spørge dem om både praktiske og følelsesmæssige
konsekvenser ved ikke at have statsborgerskab samt om deres tanker omkring
ansøgningsprocessen har vi søgt at få indsigt i, hvordan lovgivningen påvirker
denne målgruppe i praksis. Desuden har vi søgt at få indblik i, hvordan selve
ansøgningsprocessen til statsborgerskab er forløbet for de enkelte unge,
og hvordan kriterierne for opnåelse af statsborgerskabet har påvirket deres
tilhørsforhold til Danmark.
1.3.1 DATAINDSAMLING OG KRITERIER FOR UDVÆLGELSE
Datamaterialet er indsamlet i perioden fra oktober til december 2018. Der er i
alt gennemført interviews med 22 informanter, hvoraf 11 er født i Danmark, og
hovedparten af de resterende er kommet til Danmark som små. En andel af
informanterne er fundet ved brug af sociale medier og gennem Facebookgrupper,
hvor reglerne om dansk statsborgerskab diskuteres. Andre er fundet gennem
snowball sampling med hjælp fra samarbejdspartnere,
4
som har haft kendskab til
personer, der har været igennem en ansøgningsproces om statsborgerskab.
Interviewpersonerne er udvalgt efter følgende kriterier: De har enten påbegyndt,
opgivet eller gennemført ansøgningen til statsborgerskab og er født i Danmark
eller kommet hertil, før de fyldte seks år. Vi interviewede dog tre personer, der
viste sig at falde uden for den nævnte målgruppe, idet de var kommet til Danmark
som hhv. 8­, 11­ og 14­årige. Udtalelserne fra de tre er medtaget i undersøgelsen,
da disse unge i det væsentlige udtrykker samme synspunkter som de andre
interviewpersoner, og da de bidrager med relevante perspektiver. Vi har således
interviewet i alt 19 indvandrere og efterkommere, som falder inden for vores
oprindeligt fastsatte kriterier, og derudover tre personer, som er kommet til
Danmark, efter de er fyldt seks år (og som derfor falder uden for vores oprindeligt
fastsatte udvælgelseskriterier). Når vi citerer personer, der falder uden for disse
udvælgelseskriterier, er dette markeret i rapporten.
Interviewene er foretaget forskellige steder i landet og inkluderer informanter fra
Aalborg, Aarhus, Herning, Kolding, Esbjerg, Odense, Slagelse og København. I
disse byer er interviewene gennemført på biblioteker, ungdomsklubber, private
hjem og Institut for Menneskerettigheder, alt efter hvad der passede de enkelte
interviewpersoner.
Interviewsituationen har som udgangspunkt bestået af en interviewer og en
interviewperson. I enkelte tilfælde har der dog været to interviewere og én
interviewperson til stede, mens der i andre tilfælde har været to interviewpersoner
18
 IFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 80: Rapport fra Institut for Menneskerettigheder om statsborgerskab for unge, der er født og/eller opvokset i Danmark
FREMMED I EGET LAND?
med en interviewer til stede. I alt har der været tre forskellige interviewere til at
gennemføre dataindsamlingen til undersøgelsen.
Varigheden af interviewene ligger mellem 35 minutter og halvanden time. De fleste
interviews har varet omkring en time. Interviewstilen har været semistruktureret
og styret af en spørgeguide inddelt i hovedtemaer om danskhed, opvækst og
tilhørsforhold samt de følelsesmæssige og praktiske barrierer på vejen mod
statsborgerskabet.
1.3.2 ARBEJDET MED MATERIALET
Alle interviews er blevet optaget digitalt, og interviewene er udskrevet i deres fulde
ordlyd. I interviewcitater er sted­ og personnavne slettet eller ændret, ligesom
enkelte udsagn er blevet ændret for at sikre interviewpersonernes anonymitet. Kun
Institut for Menneskerettigheder har adgang til lydfiler og interviewudskrifter, der
behandles fortroligt. Det skal nævnes, at citaterne fra interviewmaterialet generelt
har været udsat for en let sproglig omskrivning for at sikre læsevenlighed, men at
betydningen af det sagte er uændret.
Det skal bemærkes, at vi har været opmærksomme på, om der var kønsforskelle,
dvs. om der har været forskel på de oplevelser, som unge kvinder og mænd har haft
i forbindelse med spørgsmål om erhvervelse af dansk statsborgerskab. Dette har
ikke været tilfældet i vores materiale.
5
Endelig skal det nævnes, at analysen af det kvalitative materiale er en fremstilling
af de pågældende interviewpersoners perspektiv. Den hævder ikke at være
repræsentativ for, hvad målgruppen generelt måtte have erfaret.
19
 IFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 80: Rapport fra Institut for Menneskerettigheder om statsborgerskab for unge, der er født og/eller opvokset i Danmark
2332768_0020.png
KAPITEL 2
REGLER OM ERHVERVELSE AF DANSK
STATSBORGERSKAB
Dette kapitel giver en kort gennemgang af betingelserne for at opnå dansk
statsborgerskab.
Udgangspunktet er, at et barns statsborgerskab følger forældrenes statsborger­
skab. Så et barn får som udgangspunkt kun dansk statsborgerskab, hvis et af
barnets forældre har dansk statsborgerskab. Hvis en af barnets forældre har dansk
statsborgerskab, når barnet bliver født, får barnet dansk statsborgerskab ved
fødslen. Får én af forældrene dansk statsborgerskab, før barnet fylder 18 år, får
barnet som udgangspunkt dansk statsborgerskab sammen med forælderen.
6
I det følgende beskrives adgangen til at få dansk statsborgerskab for børn, som
ikke har fået dansk statsborgerskab gennem deres forældre. Et barn kan normalt
ikke selv søge om statsborgerskab, før det bliver 18 år. Er man født eller vokset
op i Danmark med forældre, der ikke er danske statsborgere, kan man derfor som
regel først opnå statsborgerskab ved at gå igennem ansøgningsprocessen, når
man bliver 18 år. Der gælder forskellige regler, afhængig af om man har nordisk
statsborgerskab eller ej.
7
Disse regler beskrives nærmere i det følgende.
2.1 ADGANG TIL STATSBORGERSKAB FOR UNGE MED OG UDEN NORDISK
STATSBORGERSKAB
Unge med statsborgerskab i enten Finland, Island, Norge eller Sverige har lettere
adgang til at opnå dansk statsborgerskab end andre unge. Nordiske statsborgere
mellem 18 og 23 år kan opnå dansk statsborgerskab ved erklæring. Reglen herom
er vedtaget ved lov og administreres uden Folketingets involvering.
De nordiske unge, der er omfattet af erklæringsordningen, kan opnå
statsborgerskab ved at indgive en erklæring til myndigheder i Danmark,
på Færøerne og i Grønland, hvis de opfylder ganske få betingelser fastsat i
indfødsretsloven.
Unge ikke­nordiske statsborgere, der er født og/eller opvokset i Danmark, kan
derimod ikke opnå dansk statsborgerskab ved erklæring. De ikke­nordiske unge
skal derfor ligesom indvandrere, dvs. personer, der ikke er født og/eller opvokset i
Danmark, søge om at få statsborgerskab ved naturalisation. Det betyder i en dansk
kontekst, at de skal ansøge om at blive optaget på et lovforslag om meddelelse
af indfødsret. Når lovforslaget er vedtaget, får ansøgeren statsborgerskab ved
20
 IFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 80: Rapport fra Institut for Menneskerettigheder om statsborgerskab for unge, der er født og/eller opvokset i Danmark
FREMMED I EGET LAND?
deltagelse i en efterfølgende grundlovsceremoni. I denne rapport vil tildeling
af dansk statsborgerskab ved naturalisation blive omtalt som tildeling af
”statsborgerskab meddelt ved lov”. Når der tales om tildeling af statsborgerskab
ved naturalisation i andre lande, vil betegnelsen ”naturalisation” blive anvendt, da
disse lande ikke lige som Danmark tildeler statsborgerskab ”ved lov”.
I det følgende gennemgås de forskellige betingelser og processer for at
opnå statsborgerskab sammen med adgangen til at få et begrundet afslag og
domstolsprøvelse for hhv. statsborgerskab ved erklæring og statsborgerskab
meddelt ved lov.
2.2 BETINGELSER FOR AT OPNÅ STATSBORGERSKAB
2.2.1 UNGE MED NORDISK STATSBORGERSKAB
Unge med nordisk statsborgerskab har som nævnt adgang til statsborgerskab ved
erklæring. Betingelserne for opnåelse af dansk statsborgerskab ved erklæring er,
at man skal være mellem 18 og 23 år og have bopæl her i landet på det tidspunkt,
man sender erklæringen om statsborgerskab. Man skal også have haft fast bopæl
i Danmark i sammenlagt mindst 10 år, heraf sammenlagt mindst fem år inden for
de sidste seks år før erklæringens afgivelse. Derudover skal man være ustraffet
og ikke idømt foranstaltninger efter straffelovens kapitel 9 eller sigtet for en
lovovertrædelse. Der er ikke krav om, at man skal bestå prøver, hverken sprogprøver
eller indfødsretsprøver.
8
2.2.2 UNGE UDEN NORDISK STATSBORGERSKAB FØDT OG/ELLER OPVOKSET I
DANMARK
Ikke­nordiske unge har ikke adgang til at opnå statsborgerskab ved erklæring
og skal søge om statsborgerskab meddelt ved lov. De skal have permanent
opholdstilladelse og bopæl i Danmark, før de kan opnå dansk statsborgerskab.
Derfor indledes dette afsnit med en gennemgang af reglerne for at opnå
permanent opholdstilladelse, hvorefter betingelserne for opnåelse af
statsborgerskab meddelt af Folketinget bliver gennemgået.
2.2.2.1 Permanent opholdstilladelse
Børn, der er født i Danmark, og som ikke har dansk statsborgerskab, bliver tildelt
midlertidig opholdstilladelse med gyldighed til de fylder 18 år. Hvis de ikke
via deres forældre opnår dansk statsborgerskab, inden de fylder 18 år, kan de i
forbindelse med deres 18­årige fødselsdag søge om midlertidig eller permanent
opholdstilladelse. Den permanente opholdstilladelse skal de have for at kunne få
dansk statsborgerskab.
For unge mellem 18 og 19 år, som har været under uddannelse eller i
ordinær fuldtidsbeskæftigelse siden afslutningen af folkeskolen, indeholder
udlændingeloven en særlig ordning til opnåelse af permanent opholdstilladelse.
9
De unge skal opfylde de almindelige betingelser for at få permanent
21
 IFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 80: Rapport fra Institut for Menneskerettigheder om statsborgerskab for unge, der er født og/eller opvokset i Danmark
FREMMED I EGET LAND?
opholdstilladelse, men de fritages fra at skulle opfylde beskæftigelseskravene og
de supplerende integrationsbetingelser.
10
Unge, som ikke kan gøre brug af den særlige ordning til opnåelse af permanent
opholdstilladelse, f.eks. fordi de – måske uforskyldt – i en periode efter skolens
ophør har været uden arbejde – skal opfylde de almindelige betingelser, som
voksne indvandrere i Danmark skal opfylde.
De almindelige betingelser for at opnå permanent ophold er, at:
• man skal have været i arbejde i mindst tre år og seks måneder ud af de sidste fire
år op til, at man opnår permanent opholdstilladelse.
• man skal fortsat være i arbejde på det tidspunkt, hvor der bliver truffet afgørelse i
sagen – dvs. i udgangspunktet i hele ansøgningsperioden.
• man skal have boet lovligt i Danmark i mindst otte år.
• man må ikke have begået visse former for kriminalitet.
• man må ikke have forfalden gæld til det offentlige.
• man må ikke have modtaget offentlig hjælp efter aktivloven eller
integrationsloven de sidste fire år op til indgivelsen af ansøgningen og indtil
tilladelsen gives.
• man skal have underskrevet en opholds­ og selvforsørgelseserklæring.
• man skal bestå prøve i dansk 2 eller en danskprøve på et tilsvarende eller højere
niveau.
11
• man må ikke aktivt have modarbejdet afklaringen af sin identitet.
Derudover skal man opfylde de supplerende integrationsbetingelser. Kravet om
at opfylde supplerende integrationsbetingelser går ud på, at mindst to ud af fire
betingelser skal være opfyldt. De fire betingelser er, at man skal:
12
• have bestået en medborgerskabsprøve eller udvist aktivt medborgerskab (i form
af mindst et års deltagelse i arbejde i bestyrelser, organisationer m.v.),
• have været i arbejde i mindst fire år ud af de sidste fire år og seks måneder op til,
at man opnår permanenet opholdstilladelse,
• have en årlig mindsteindkomst på gennemsnitligt 270.000 kr. inden for de
seneste to år (2016­niveau, der årligt reguleres), eller
• have bestået prøve i dansk 3 eller en danskprøve på et tilsvarende niveau.
2.2.2.2 statsborgerskabskrav
Når de unge har opnået permanent opholdstilladelse, kan de søge om
statsborgerskab. Unge ikke­nordiske statsborgere, der er født og/eller opvokset
i Danmark, har som nævnt ovenfor ikke adgang til at opnå statsborgerskab ved
erklæring. De ikke­nordiske unge skal derfor søge om at få statsborgerskab
meddelt ved lov og skal som udgangspunkt opfylde de samme krav for at opnå
statsborgerskab som indvandrere, der er kommet hertil som voksne.
22
 IFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 80: Rapport fra Institut for Menneskerettigheder om statsborgerskab for unge, der er født og/eller opvokset i Danmark
FREMMED I EGET LAND?
De almindelige krav, der skal opfyldes for at få statsborgerskab, vedrører:
13
• tidsubegrænset opholdstilladelse (permanent opholdstilladelse) og bopæl i
Danmark
• opholdstid
• kriminalitet
• selvforsørgelse
• fravær af gæld til det offentlige
• danskkundskaber og viden om Danmark (sprog­ og indfødsretsprøve)
• afgivelse af erklæring om troskab og loyalitet
• deltagelse i kommunal ceremoni, normalt med håndtryk
Ifølge det almindelige opholdskrav skal ansøger have opholdt sig i Danmark i otte­
ni år for at kunne opnå statsborgerskab.
14
Der findes dog en lempelse til dette, der
har betydning for unge, der er kommet til Danmark mellem deres niende og 15. år:
• Ansøgere, der er indrejst i Danmark inden det fyldte 15. år, kan ansøge om dansk
statsborgerskab som 18­årige uden at skulle leve op til det almindelige krav om
otte­ni års ophold i Danmark; hvis de har fået en uddannelse i Danmark, skal den
være af dansk karakter.
15
2.2.3 DISPENSATION TIL ANSØGERE MED HANDICAP
Som beskrevet i det ovenstående skal man leve op til en række betingelser for
at få statsborgerskab meddelt ved lov, f.eks. beskæftigelses­ og forsørgelseskrav
og krav til danskkundskaber.
16
Unge med nordisk statsborgerskab, der opfylder
de få betingelser for at få dansk statsborgerskab ved erklæring, behøver ikke leve
op til disse betingelser. Unge med ikke­nordisk statsborgerskab skal leve op til
betingelserne, men kan, hvis særlige forhold taler for det, søge om dispensation.
En ansøgning om dispensation indgives til Udlændinge­ og Integrationsministeriet.
Ministeriet kan derefter forelægge sagen for Folketingets Indfødsretsudvalg,
der kan tage stilling til, om der kan dispenseres fra bl.a. kravene om, at
ansøgeren skal dokumentere at have bestået indfødsretsprøven samt en
prøve i dansk 3.
17
Ministeriet forelægger sagen for udvalget, hvis den lever op
til forelæggelsesbetingelserne, herunder særligt om, at ansøgeren har en
dokumenteret funktionsnedsættelse, der gør ansøgeren ude af stand til at leve
op til et eller flere af kravene.
18
Forelæggelsesbetingelserne er udformet i lyset af
Handicapkonventionen.
19
Det drejer sig om sager, hvor ansøgeren kan dokumentere,
at ansøgerens handicap medfører, at denne ikke kan – og ikke har rimelig udsigt til
at kunne – opfylde betingelserne.
20
• Folketingets Indfødsretsudvalg strammede sin praksis i dispensationssagerne
efter folketingsvalget i 2015 og senere igen i 2018. I 2014, under den tidligere
regering, var afslagsprocenten på 3 procent. I 2016 blev der imidlertid meddelt
afslag på dispensation fra sprog­ og videnskravene i 83 procent af de sager,
som ministeriet forelagde Indfødsretsudvalget, og i 2017 på 96 procent.
21
I 2019
23
 IFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 80: Rapport fra Institut for Menneskerettigheder om statsborgerskab for unge, der er født og/eller opvokset i Danmark
FREMMED I EGET LAND?
udgjorde afslagene 98 procent.
22
Dvs. at udvalget afviser at give dispensation i
så godt som alle de sager, som ifølge Udlændinge­ og Integrationsministeriet
opfylder forelæggelsesbetingelserne.
• Det må antages, at denne ændring i praksis er politisk. Forskellige partier har
stået bag indfødsretsaftalen fra 2013 og aftalerne af hhv. 2015 og 2018, og
medlemmerne af Indfødsretsudvalget skifter, afhængigt af hvilke partier der har
flertal i Folketinget. Det understreges også i den nugældende indfødsretsaftale,
at aftaleparterne ønsker at sikre, at antallet af dispensationer mindskes.
23
2.3 PROCES VED TILDELING AF STATSBORGERSKAB
En ung, der kan gøre brug af erklæringsadgangen, skal leve op til betydeligt færre
betingelser end en ung, som skal gennem lovgivningsprocessen, som beskrevet
i det ovenstående. Selve processerne adskiller sig også væsentligt fra hinanden.
Processerne for at opnå statsborgerskab hhv. ved erklæring og igennem den
generelle ansøgningsproces gennemgås i det følgende.
2.3.1 STATSBORGERSKAB VED ERKLÆRING
Unge med nordisk statsborgerskab kan ved opfyldelse af ganske få betingelser få
statsborgerskab ved erklæring, hvilket i praksis betyder, at de kan få statsborgerskab
ved at udfylde en blanket, hvorved de erklærer, at de ønsker at blive danske
statsborgere.
24
Hvis man ønsker at få statsborgerskab ved erklæring, skal man i Danmark indgive
en erklæring til Udlændinge­ og Integrationsministeriet og betale et gebyr på
1.100 kr.
25
Erklæringen indgives på en særlig blanket og vedhæftes dokumentation
for betingelsernes opfyldelse. Konstaterer ministeriet herefter, at man lever op
til betingelserne, er man statsborger fra datoen for erklæringens modtagelse i
ministeriet og modtager et statsborgerskabsbevis.
2.3.2 STATSBORGERSKAB MEDDELT VED LOV
I dette afsnit beskrives processen til opnåelse af statsborgerskab for de unge,
der skal søge om statsborgerskab meddelt ved lov. Dette indebærer, at man skal
opfylde betingelserne for at blive optaget på et lovforslag om meddelelse af dansk
statsborgerskab, og at man først kan få dansk statsborgerskab efter Folketingets
vedtagelse af lovforslaget. De konkrete love om tildeling af statsborgerskab
opremser de personer, der skal have statsborgerskab, ved navns nævnelse.
26
Ansøgerne skal derefter normalt deltage i en grundlovsceremoni og opfylde de
betingelser, der stilles i den forbindelse.
27
Ansøgningen indgives via en obligatorisk digital selvbetjeningsordning,
og det koster 3.800 kr. for voksne ansøgere at søge. Udlændinge­ og
Integrationsministeriet gennemgår de modtagne ansøgninger og afgør, om
ansøgerne opfylder betingelserne i naturalisationscirkulæret. Hvis ansøgeren
opfylder betingelserne, bliver ansøgeren optaget på lovforslaget om tildeling af
statsborgerskab.
24
 IFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 80: Rapport fra Institut for Menneskerettigheder om statsborgerskab for unge, der er født og/eller opvokset i Danmark
FREMMED I EGET LAND?
Lever ansøgeren ikke op til én eller flere betingelser for at få statsborgerskab,
kan ministeriet undtagelsesvis forelægge en ansøgning om dispensation
for Folketingets Indfødsretsudvalg, der består af folketingsmedlemmer. I
sager om dispensation fra sprog­ og videnskravet vil dette normalt ske, hvis
ansøgeren lever op til naturalisationscirkulærets forelæggelsesbetingelser. Hvis
Indfødsretsudvalget vælger, at der skal gives dispensation, kan ansøgeren blive
optaget på det næste lovforslag om tildeling af statsborgerskab.
Lovforslag om tildeling af statsborgerskab fremsættes normalt i Folketinget
to gange årligt, i april og oktober, og behandles på stort set samme måde som
andre lovforslag. Når det er afgjort, om en ansøger kan optages på et lovforslag,
underretter ministeriet den pågældende herom. Efter vedtagelsen af loven
modtager ansøgeren besked om at have fået tildelt statsborgerskab betinget af,
at ansøgeren inden for to år deltager i en kommunal grundlovsceremoni, hvor
ansøgeren skal skrive under på en erklæring om at ville overholde grundloven og
danske værdier og give håndtryk til repræsentanter fra kommunen.
28
Erklæringen
skal underskrives foran kommunens repræsentanter, og håndtrykket skal gives
håndflade mod håndflade og uden handske på.
29
I lyset af coronakrisen er
håndtrykskravet dog midlertidigt udsat.
30
Kravene om opholdsperiode og karenstid efter eventuel kriminalitet skal være
opfyldt ved udgangen af den måned, hvor det pågældende lovforslag om
indfødsretsmeddelelse forventes vedtaget.
31
Kravene vedrørende kriminalitet
skal være opfyldt frem til det tidspunkt, hvor ansøgeren deltager i en
grundlovsceremoni. I tidsforløbet frem til et lovforslags vedtagelse vil ansøgerne
kunne blive udtaget af lovforslaget, såfremt de ikke længere opfylder kravene.
Hvis en ansøger begår kriminalitet i tiden frem til grundlovsceremonien, kan
vedkommende ikke få dansk statsborgerskab ved deltagelse i ceremonien.
32
Udlændinge­ og Integrationsministeriets Indfødsretskontor behandler som
udgangspunkt ansøgninger om indfødsret i den rækkefølge, de modtages på
kontoret.
33
Ministeriet har dog siden foråret 2017 fokuseret på at få afgjort de ældste
sager. Dette har medvirket til at forlænge Indfødsretskontorets sagsbehandlingstid
yderligere.
34
I foråret 2016 orienterede ministeriet om, at der ville gå 14­16 måneder,
før en sag kunne forventes færdigbehandlet i ministeriet. Ved årsskiftet 2019­20 var
den gennemsnitlige sagsbehandlingstid opgjort til 20 måneder.
35
I første kvartal af
2020 var den nede på knap 18 måneder, og der har også været en faldende tendens
i andet kvartal.
36
Hvis der udskrives valg, bortfalder indfødsretslovforslag, ligesom andre lovforslag
gør. Dette har imidlertid en særligt indgribende betydning, når det drejer sig om
lovforslag, der afgør enkeltpersoners retsstilling. I sager om statsborgerskab vil
man normalt kunne forvente, at et bortfaldet lovforslag genfremsættes i den
næste folketingssamling. Det vil normalt som minimum betyde en forlængelse af
sagsbehandlingstiden for statsborgerskabets meddelelse med op til et halvt år.
25
 IFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 80: Rapport fra Institut for Menneskerettigheder om statsborgerskab for unge, der er født og/eller opvokset i Danmark
FREMMED I EGET LAND?
2.4 BEGRUNDELSE OG DOMSTOLSPRØVELSE
Der er væsentlig forskel på adgangen til begrundelse for afslag og domstols­
prøvelse, afhængig af om man kan benytte den lempelige erklæringsadgang for
nordiske statsborgere, eller om man skal ansøge om statsborgerskab meddelt ved
lov. Forskellen beskrives i det følgende.
2.4.1 STATSBORGERSKAB VED ERKLÆRING
Behandlingen af sager om statsborgerskab ved erklæring skal følge de
forvaltningsretlige principper. Hvis ansøgningen om statsborgerskab afvises,
fordi ansøgeren ikke opfylder betingelserne, skal myndighederne derfor give
en begrundelse. Et afslag kan indbringes for domstolene i overensstemmelse
med grundlovens § 63. Domstolene vil dermed kunne foretage en fuld prøvelse
af, om afslaget er lovligt. Domstolene kan bl.a. efterprøve, om afslaget lever op
til menneskeretten, og om sagsbehandlingen lever op til de forvaltningsretlige
principper om f.eks. rimelig sagsbehandlingstid. Sagen kan desuden bedømmes af
Folketingets Ombudsmand.
2.4.2 STATSBORGERSKAB MEDDELT VED LOV
Når lovgivningsmagten træffer afgørelse om tildeling af dansk statsborgerskab
ved en individuel lov, anses behandlingen i ministeriet for lovforberedelse. Derfor
forpligter de garantigivende regler i forvaltningsloven ikke myndighederne
i disse sager. Når ministeriet træffer afgørelse om optagelse af ansøgere på
lovforslag, betragtes det altså ikke som en forvaltningsretlig afgørelse, men som
lovforberedelse.
Ministeriets sagsbehandling minder dog så meget om offentlig forvaltning, at
forvaltningslovens regler og forvaltningsretlige principper som udgangspunkt vil
blive fulgt. Ministeriet begrunder således sine afslag på dansk statsborgerskab.
Indfødsretsudvalget giver derimod ingen begrundelser på udvalgets afslag.
Der er ikke mulighed for at klage til Folketingets Ombudsmand over f.eks.
sagsbehandlingstiden i disse sager om dansk statsborgerskab. Det skyldes, at
ombudsmanden har indseende med forvaltningen – ikke med lovgivningsmagten.
Højesteret har dog i 2013 fastslået, at domstolene kan tage stilling til, om
menneskerettighederne er overholdt i forbindelse med afslag på statsborgerskab,
herunder afslag på en dispensationsansøgning.
37
Det skyldes, at Folketinget
selv har tilkendegivet at ville overholde menneskerettighederne, og så er det
en domstolsopgave at bedømme, om det rent faktisk er sket. Domstolene
kan således efterprøve, om et afslag er i strid med menneskerettighederne,
herunder om begrundelsespligten i EKS
38
er tilsidesat. Domstolene kan ikke
pålægge Folketinget at optage en person på et lovforslag, da dette skal afgøres af
lovgivningsmagten ifølge grundloven. Folketinget/Folketingets Indfødsretsudvalg
tager efter en dom stilling til, om dommen skal følges, og ansøgeren optages på
et lovforslag, således som det bl.a. er sket efter en dom fra Vestre Landsret afsagt i
februar 2020.
39
26
 IFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 80: Rapport fra Institut for Menneskerettigheder om statsborgerskab for unge, der er født og/eller opvokset i Danmark
FREMMED I EGET LAND?
2.5 SAMMENFATTENDE BEMÆRKNINGER
Unge med nordisk statsborgerskab, der er født og/eller opvokset i Danmark, kan
i deres 18.­23. år opnå dansk statsborgerskab ved erklæring. De skal kun leve op
til få betingelser for at opnå statsborgerskab. De skal indgive en erklæring, og
hvis ministeriet konstaterer, at de opfylder betingelserne, er statsborgerskabet
opnået den dag, erklæringen er modtaget i ministeriet. Afslag er underlagt fuld
domstolsprøvelse.
Unge, der også er født og/eller opvokset i Danmark, men som ikke har nordisk
statsborgerskab, kan ikke opnå statsborgerskab ved erklæring. I stedet skal de leve
op til de samme strenge betingelser, som gælder for indvandrere, der som voksne
er kommet til landet. Dog kan nogle af de unge, der er kommet til Danmark før det
fyldte 15. år, slippe for at leve op til kravet om otte­ni års ophold i Danmark, men
hvis de er født i Danmark eller er kommet hertil før niårsalderen og vedvarende –
uden afbrydelser – har opholdt sig her i landet, betyder denne lempelse intet, da
de pågældende i forvejen lever op til det almindelige opholdskrav.
Ikke­nordiske unge med handicap kan rammes dobbelt hårdt. Selvom Folketingets
Indfødsretsudvalg i princippet kan give dem dispensation fra at skulle leve op til
statsborgerskabsbetingelser, de ikke kan opfylde på grund af deres handicap, er
udvalget i realiteten nærmest ophørt med at give dispensation. Unge med ikke­
nordisk statsborgerskab, der har et handicap, kan derfor have svært ved at opnå
statsborgerskab.
Afslag på statsborgerskab til personer med ikke­nordisk statsborgerskab kan
indbringes for domstolene, hvor det kan efterprøves, om menneskeretten er
tilsidesat, herunder begrundelsespligten efter EKS. Afslag i erklæringssager kan
efterprøves fuldt ud.
27
 IFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 80: Rapport fra Institut for Menneskerettigheder om statsborgerskab for unge, der er født og/eller opvokset i Danmark
2332768_0028.png
KAPITEL 3
UNGES OPLEVELSER MED AT OPNÅ
STATSBORGERSKAB
3.1 INTERVIEWPERSONERNE
Som beskrevet indledningsvist er der en række unge, der er født og/eller opvokset
i Danmark, som ikke har dansk statsborgerskab. Med dette projekt vil vi bl.a. belyse
nogle af de konsekvenser, som det manglende statsborgerskab har og har haft
for disse unge. I den forbindelse har vi interviewet 22 personer fra ni forskellige
lande. For de flestes vedkommende er deres eller forældrenes oprindelseslande
Afghanistan, Somalia, Tyrkiet og Irak. Hovedparten af interviewpersonerne er
mellem 18 og 29 år, dog er to af dem hhv. 33 og 49 år gamle. Medianen for
informanternes alder er 22 år. Alle interviewpersoner har færdiggjort folkeskolens
niende klasse og har desuden gennemført eller er i gang med en gymnasial eller
erhvervsrettet ungdomsuddannelse. Interviewpersonerne på over 25 år er enten
universitetsstuderende eller i beskæftigelse bl.a. som pædagog og sygeplejerske.
De fleste interviewpersoner fortæller desuden om fritidsjob ved siden af skole eller
studie i f.eks. service­ eller omsorgssektoren.
40
3.2 BØRN UDEN DANSK STATSBORGERSKAB
Som nævnt er det hovedreglen i dansk statsborgerskabslovgivning, at udenlandske
børn ikke selv kan ansøge om dansk statsborgerskab, men at de kan få dansk
statsborgerskab som bipersoner, når og hvis forældrene bliver danske statsborgere.
Ingen af interviewpersonerne har fået dansk statsborgerskab som børn, da de
ikke har haft forældre, som er blevet danske statsborgere, inden de selv fyldte 18
år. Nogle interviewpersoner fortæller, at deres forældre senere er blevet danske
statsborgere, og at deres yngre søskende i de tilfælde har fået statsborgerskab
gennem forældrenes ansøgning.
41
For langt de fleste gælder dog, at ingen af deres
forældre har statsborgerskab på interviewtidspunktet. Forældrene har i de fleste
tilfælde ikke statsborgerskab, enten fordi de har svært ved at leve op til kravene,
eller fordi de har villet beholde deres oprindelige statsborgerskab.
42
3.3 PERMANENT OPHOLDSTILLADELSE IKKE EN SELVFØLGE
Som anført ovenfor forudsætter erhvervelse af dansk statsborgerskab normalt,
at ansøgeren har permanent opholdstilladelse, hvilket kræver, at man lever op
til en lang række krav, jf. kapitel 2. Lidt under halvdelen af interviewpersonerne
(otte personer) har fået dansk statsborgerskab, da de var omkring 20 år eller
kort tid derefter. Dvs. at de har fået tildelt både permanent opholdstilladelse og
statsborgerskab i løbet af ca. to år efter det fyldte 18. år.
43
28
 IFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 80: Rapport fra Institut for Menneskerettigheder om statsborgerskab for unge, der er født og/eller opvokset i Danmark
FREMMED I EGET LAND?
For den halvdel af informanterne, som ikke har dansk statsborgerskab, er der
forskellige årsager til, at de ikke har kunnet få dette frem til interviewtidspunktet.
Nogle har ikke fået permanent opholdstilladelse igennem den særlige ordning
i alderen mellem 18 og 19 år med den begrundelse, at de ikke har indsendt den
krævede dokumentation, eller fordi de har måttet afbryde deres uddannelse
eller beskæftigelse. De opholder sig således i Danmark på en midlertidig
opholdstilladelse, på trods af at de er opvokset og for nogles vedkommende født i
Danmark.
Andre har fået permanent opholdstilladelse, men har endnu ikke kunnet få dansk
statsborgerskab, fordi de ikke har kunnet leve op til kravene, især kravene om en
bestået indfødsretsprøve og om ikke at have begået kriminalitet.
En 21­årig kvinde, der er født i Danmark og har jugoslavisk baggrund, fortæller,
at hun sendte alle sine papirer ind til Udlændingestyrelsen, da hun søgte om
permanent opholdstilladelse igennem den særlige ordning for de 18 – 19­årige.
Hun fik senere afvist sin ansøgning, fordi der manglede papirer på, at hun havde
arbejde, selvom hun mener, at lønsedler fra første til sidste lønudbetaling er
blevet indsendt. I stedet fik hun en midlertidig opholdstilladelse på fire år. Da hun
skal til at starte på studie, forventer hun ikke at kunne leve op til de almindelige
(beskæftigelses)krav for permanent ophold, når den nuværende og den næste
midlertidige opholdstilladelse udløber. Hun forventer derfor ikke at kunne få
statsborgerskab, før hun bliver 30 år.
”Og så står man her, en ung pige født og opvokset i Danmark, og har taget
alle danske værdier til sig, betaler skat, har endda betalt for meget i skat, og
alligevel får man ikke lov til at få den her permanente opholdstilladelse og
får ikke engang statsborgerskab endnu. Altså, jeg tror jo nok først, hvis jeg er
heldig, så får jeg det nok, når jeg bliver 30, og jeg er 21 nu.”
– 21­årig kvinde med eksjugoslavisk oprindelse, midlertidig opholdstilladelse
En ung mand på 25 år med tyrkisk oprindelse fortæller, at han fik sin ansøgning
om permanent ophold afvist som 18­årig, fordi han havde glemt at sende sit
afgangsbevis fra niende klasse ind. Da han fik sendt det manglende dokument ind,
kunne han ikke længere få permanent ophold igennem den særlige ordning for de
18 – 19­årige og skulle derfor leve op til de almindelige krav. Han fik som 19­årig en
midlertidig opholdstilladelse, som sidenhen er blevet forlænget. Efterfølgende har
han ikke søgt permanent ophold, fordi han som studerende ikke kan leve op til det
almindelige beskæftigelseskrav.
For en mand på 21 år med somalisk baggrund betød en sigtelse, at han fik tildelt
midlertidigt ophold i stedet for permanent. Sigtelsen blev frafaldet efter kort tid,
men har fået den konsekvens, at han først kan søge om permanent ophold, når
hans midlertidige opholdstilladelse ophører. Når den udløber, skal han leve op til
de almindelige krav for permanent ophold, herunder beskæftigelseskravet, som
29
 IFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 80: Rapport fra Institut for Menneskerettigheder om statsborgerskab for unge, der er født og/eller opvokset i Danmark
FREMMED I EGET LAND?
han ikke opfylder, da han er studerende. Han må derfor som 22­årig regne med
igen at få en midlertidig opholdstilladelse, når hans nuværende opholdstilladelse
udløber næste år.
En 26­årig mand af vestafrikansk oprindelse, som kom til Danmark som otteårig,
søgte om permanent ophold igennem den særlige ordning for de 18 – 19­årige,
men blev afvist, fordi han ikke levede op til kravet om at have studeret eller været
i beskæftigelse uafbrudt siden folkeskolens afslutning. Den virksomhed, som han
havde arbejdet for de foregående år, var gået konkurs, hvilket betød, at der var en
pause i hans beskæftigelse, fra han ophørte hos den konkursramte arbejdsgiver og
indtil den næste ansættelse, han fik. Han fortæller om skuffelsen over ikke at kunne
få permanent ophold, som gør, at han overvejer at opgive ønsket om at få dansk
statsborgerskab:
”Man vil ikke blive ved med at bede om noget, som man ved, at man får nej
til. Så vil man hellere bare lade være med at blive skuffet og så vælge en
anden udvej. […] Det er blevet sådan, at når jeg tænker på det, så kan jeg
godt blive sådan i rigtig dårligt humør. Jeg har flere gange sat mig op til det,
og så bliver jeg megaskuffet.”
– 26­årig mand med vestafrikansk oprindelse, midlertidig opholdstilladelse
3.4 BEKYMRINGER OVER KRAVENE TIL STATSBORGERSKAB
Ud over opholdskrav, herunder krav om permanent opholdstilladelse, skal
ansøgere om dansk statsborgerskab opfylde en række andre krav, jf. ovenfor i
kapitel 2.
For dem, som vi har interviewet til denne rapport, er sprogkravet ikke noget
problem, da de alle sammen mindst har en afgangseksamen fra folkeskolen.
Ligeledes er indfødsretsprøven for langt de fleste af dem, vi har interviewet,
en prøve, som de opfatter som let at bestå. Prøven udgør således ikke en stor
forhindring, men kravet om at bestå prøven vækker blandede følelser.
Kravet om ikke at have gæld til staten og om at have en helt ren straffeattest giver
imidlertid anledning til bekymring hos de unge.
De unges refleksioner over de forskellige krav beskrives nærmere i det følgende.
3.4.1 KRAVET OM EN REN STRAFFEATTEST (VANDELSKRAVET)
Flere af informanterne er bange for at få afvist deres ansøgning om statsborgerskab
på grund af en bøde. Det skal herved bemærkes, at afvisning kan ske både i
forbindelse med ansøgningsprocessen, og efter at ansøgeren er optaget på
lovforslag og helt frem til tidspunktet for statsborgerskabets erhvervelse. Hos
mange fylder bekymringen over at kunne få en fartbøde eller uagtsomt at begå
andre forseelser derfor en del.
30
 IFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 80: Rapport fra Institut for Menneskerettigheder om statsborgerskab for unge, der er født og/eller opvokset i Danmark
FREMMED I EGET LAND?
I forhold til lovbrud er der generelt en oplevelse af, at personer uden statsborger­
skab straffes hårdere end andre. Informanterne har en følelse af at få en
”dobbeltstraf” og af ”ikke at blive straffet på lige vilkår med andre”, f.eks. hvis man
overtræder fartbegrænsningerne.
En 23­årig mand af irakisk oprindelse, der har været dansk statsborger siden 2018,
forklarer det således:
”Der har jeg altid været bevidst om, at hammeren falder ekstra hårdt hos
mig, for det betyder ikke, at jeg bare bliver straffet, men at jeg mister retten
til at få statsborgerskab. Altså det har helt klart været en ting, jeg har været
nervøs for.”
Samtidig fylder frygten for ethvert møde med politiet meget hos de unge, da en
sigtelse for en lovovertrædelse vil betyde, at de ikke kan optages på et lovforslag
om tildeling af statsborgerskab, eller at de kan blive taget ud af et lovforslag, de
måtte være optaget på. Dette gælder, uanset om sigtelsen efterfølgende frafaldes.
En mand på 21 år med somalisk baggrund, som er født i Danmark, fortæller, at han
som 19­årig blev sigtet i en sag, mens hans ansøgning om dansk statsborgerskab
blev behandlet. Det betød (jf. reglerne i naturalisationscirkulæret), at ansøgningen
blev afvist. Selvom sigtelsen senere blev frafaldet, blev hans ansøgning om
statsborgerskab ikke genoptaget. Han måtte indsende en ny ansøgning og
starte forfra på ansøgningsprocessen. Denne oplevelse har givet den 21­årige
bekymringer for igen at blive uskyldigt involveret i en konflikt og blive udvist af
Danmark. Selvom han ikke er bekymret for at kunne komme til at begå noget
kriminelt, fylder risikoen for at blive uskyldigt involveret i noget alligevel meget.
Han beskriver det som en ubehagelig følelse af usikkerhed, fordi han hele tiden må
tænke: ”Hvad nu, hvis der kommer en misforståelse til?”
3.4.2 UKLARE REGLER OG HYPPIGE ÆNDRINGER AF KRAVENE
Ud over at beskrive de unges bekymringer over uagtsomt at komme til at bryde
loven og over måske ikke fortsat at kunne opfylde kravene til statsborgerskab
tegner interviewene et billede af, at informanterne har svært ved at vurdere, hvad
kravene til statsborgerskabet omfatter, og hvordan de skal leve op til dem. For
nogle synes det også at være svært at adskille kravene til permanent ophold og
kravene til dansk statsborgerskab.
Andre informanter er i tvivl om, hvorvidt SU­gæld, en parkeringsbøde eller et lån
i banken betragtes som offentlig gæld, så de vælger at helgardere sig ved ikke
at tage SU­lån, betale parkeringsbøder, samme dag de får dem, og ikke optage
boliglån. Et søskendepar med somalisk baggrund nævner, at de hvert forår går og
er nervøse op til forskudsopgørelsens offentliggørelse. Selvom de gør, hvad de kan
for at indtaste alt korrekt, frygter de at få et ”skattesmæk”, som de ikke kan betale,
og dermed få deres ansøgning om statsborgerskab afvist.
44
31
 IFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 80: Rapport fra Institut for Menneskerettigheder om statsborgerskab for unge, der er født og/eller opvokset i Danmark
FREMMED I EGET LAND?
Informanterne er også bekymrede for, at regelændringer kan få betydning for deres
ansøgning. Flere oplever, at kravene strammes med tiden, og de er usikre på, hvilke
regler der vil gælde i fremtiden. Derfor forbereder de sig på flere stramninger og
forsøger at komme tænkelige barrierer i forkøbet. Informanterne efterspørger ro på
området omkring statsborgerskabet, så det er muligt at finde rundt i, hvilke regler
der gælder, og indrette sig efter det.
En 23­årig mand med irakisk baggrund, der har fået dansk statsborgerskab i 2018,
formulerer det således:
”Når man ændrer lovgivningen rigtig mange gange, kan det blive rigtig
svært at navigere i. Det kan være rigtig svært at finde ud af. Kan de ikke bare
blive enige om, hvordan det skal være, og så lade det være sådan? […] Jeg
synes, det er vigtigt, at man får ro på området.”
Når reglerne ofte bliver lavet om, skaber det således en modløshed hos nogle
ansøgere i forhold til at tænke fremad i processen, og de mister håbet om, at de
nogensinde kan blive danske statsborgere.
3.4.3 INDFØDSRETSPRØVEN
Samtlige af de ni informanter, som har statsborgerskab, har været oppe til
indfødsretsprøven. De fortæller alle, at prøven ikke var svær for dem at bestå, og
flere siger, at de var færdige med prøven på ganske kort tid i forhold til, hvad prøven
er sat til. Nogle fortæller, at de har læst op inden prøven, mens andre kun lige
skimmede lærebogen for at være sikre på, at de kunne svarene, inden de skulle op.
To informanter, som endnu ikke har bestået indfødsretsprøven og derfor ikke har
fået statsborgerskab, fortæller, at de synes, at kravene er høje, og at der er meget at
læse op på forud.
3.5 BETYDNINGEN AF FORMELT AT BLIVE DANSK
Som beskrevet ovenfor har ingen af interviewpersonerne haft dansk
statsborgerskab som børn. Som børn og unge har det navnlig betydet, at det har
været svært for dem at rejse til udlandet.
Når de fylder 18 år og ikke har dansk statsborgerskab, begrænser det fortsat deres
rejsemuligheder i udlandet, ligesom det betyder, at de ikke har stemmeret ved
folketingsvalg, og at der er begrænsninger i deres uddannelses­ og jobmuligheder.
3.5.1 REJSEMULIGHEDER I UDLANDET
Med dansk statsborgerskab kan man få dansk nationalitetspas, som samtidig er et
EU­pas, der giver bedre adgang til at rejse i mange lande uden at skulle igennem
besværlige visumansøgninger og måtte regne med ekstra ventetid i lufthavnen.
32
 IFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 80: Rapport fra Institut for Menneskerettigheder om statsborgerskab for unge, der er født og/eller opvokset i Danmark
FREMMED I EGET LAND?
Mange unge har i løbet af deres tid i folkeskolen og gymnasiet oplevet, at de ikke
har kunnet rejse på lige vilkår med deres klassekammerater, og de har ofte følt sig
anderledes, når deres grønne eller grå pas adskilte sig fra de andre kammeraters
røde pas.
I mange lande skal der søges om visum for at få ind­ og udrejsetilladelse, hvilket
koster penge og betyder, at rejserne skal planlægges i god tid. Samtidig må
man regne med, at der er en risiko for, at man slet ikke kommer afsted. Stort
set alle informanter beskriver studieture med klassen i enten folkeskole eller
gymnasiet som et tidspunkt, hvor de for første gang oplever, at de ikke har samme
muligheder som deres klassekammerater. Nogle skoler er opmærksomme på
begrænsningerne for elever, som rejser uden dansk pas, men på trods af dette har
de fleste informanter oplevet besvær i forbindelse med studieture.
Begrænsningerne i forhold til at rejse opleves også af de unge over 18 år uden
dansk statsborgerskab, når de gerne vil kunne rejse rundt, studere eller arbejde i
udlandet.
Rejser og ophold i USA er uden for rækkevidde på et fremmedpas, og det opleves
som begrænsende. Nogle nævner, at de gerne vil på udveksling eller ferie til
USA, men at de har droppet tanken, fordi det vil blive for besværligt at få de rette
dokumenter. En 21­årig med oprindelse i Somalia har en arbejdsplads, der giver
mulighed for udveksling til USA, men det er en mulighed, som ikke lader sig gøre
uden dansk statsborgerskab. Ligeledes kan det være vanskeligt at få eller have
stillinger, som kræver rejser og ophold i udlandet.
På arbejdsmarkedet skal man i visse brancher kunne rejse meget, og
derfor vil arbejdspladsen lægge vægt på, at man som medarbejder har
dansk statsborgerskab og dermed mulighed for at rejse ud. Derfor indgår
statsborgerskabet ofte i tankerne hos en kvinde med afghansk baggrund, når hun
søger job:
”Det er ikke, fordi jeg tænker på statsborgerskab, når jeg sidder sammen
med mine veninder og drikker kaffe, men jeg tænker på statsborgerskab, når
jeg søger job. Som designer skal jeg kunne rejse ud på inspirationsrejser,
og det ved jeg, at enhver arbejdsplads vil spørge til. Og hvis jeg ikke har det
[dansk statsborgerskab], kan jeg ikke få et job.”
– 26­årig kvinde med afghansk oprindelse, midlertidig opholdstilladelse,
ankom som 11­årig
Problematikken omkring ikke at kunne rejse ud er således noget, der optager
informanterne ikke blot i forhold til at kunne rejse i fritiden, men også som en reel
begrænsning for deres uddannelses­ og arbejdsmuligheder.
33
 IFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 80: Rapport fra Institut for Menneskerettigheder om statsborgerskab for unge, der er født og/eller opvokset i Danmark
FREMMED I EGET LAND?
3.5.2 UDDANNELSES- OG JOBMULIGHEDER
Uden dansk statsborgerskab er man begrænset i sine muligheder for at
uddanne sig og tage visse job i Danmark. Bl.a. er politifolk og fængselsbetjente
tjenestemænd, og ansættelse som sådan kræver efter tjenestemandsloven dansk
statsborgerskab. To af interviewpersonerne har et ønske om at blive politibetjente.
De fortæller, at en af grundene til, at de gerne vil ind til politiet, er, at der er
efterspørgsel på betjente med anden etnisk baggrund. De unge bliver derfor kede
af det og skuffede, når de indser, at det manglende statsborgerskab skal stå i vejen
for at søge ind på politiskolen. Det gælder for en kvinde på 19 år og en mand på 29
år, som begge er født i Danmark og har tyrkiske forældre.
”Jeg vil gerne ind til politiet og være politibetjent, men det kan jeg ikke
[uden dansk statsborgerskab]. […] Politiet mener jo selv, at de gerne vil have
udlændinge ind, fordi så er der nogle, der kan snakke og oversætte, og hvad
ved jeg.”
– 19­årig kvinde med tyrkisk oprindelse, permanent opholdstilladelse
Den 29­årige mand siger tilsvarende:
”Jeg har været til uddannelsesmesser, hvor jeg har snakket med politiet, og
de sagde: ’Det er sådan nogen som dig, vi har brug for.’ De inviterede mig
faktisk, og det motiverede mig til at starte. Men så fandt jeg ud af, at man
skal være dansk statsborger, og det blev jeg rigtig ked af.”
– 29­årig mand med tyrkisk oprindelse, permanent opholdstilladelse
3.5.3 STEMMERET TIL FOLKETINGSVALG
Efter grundloven og dansk valglovgivning stilles der krav om dansk
statsborgerskab, for at man kan stemme (og vælges) ved folketingsvalg. Flere af
interviewpersonerne fortæller, at det er frustrerende ikke at kunne gå til valg og
stemme sammen med andre, da stemmeretten og statsborgerskabet hænger tæt
sammen med følelsen af at være ligestillet med resten af den danske befolkning.
En 22­årig kvinde med kosovosk baggrund og permanent opholdstilladelse siger:
”Det er bare det her med at have de samme rettigheder som alle andre,
når de går op og stemmer, og jeg så skal sige, at jeg bliver nødt til at blive
hjemme, fordi jeg ikke kan deltage.”
At have stemmeret til folketingsvalg hænger for flere af informanterne også
sammen med at være en del af et fællesskab. Flere informanter oplever den
manglende stemmeret som en måde, hvorpå samfundet udelukker dem fra
fællesskabet på trods af deres ønske om at være en del af dette fællesskab. Flere
giver endvidere udtryk for en frustration over ikke at kunne tilkendegive deres
politiske mening i det land, hvor de føler sig hjemme, og således være uden for
indflydelse.
34
 IFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 80: Rapport fra Institut for Menneskerettigheder om statsborgerskab for unge, der er født og/eller opvokset i Danmark
FREMMED I EGET LAND?
Den manglende mulighed for at deltage i folketingsvalg gør, at nogle unge mister
interessen for at sætte sig ind i de politiske partiers mærkesager og engagere
sig i politiske diskussioner. En kvinde med bosnisk baggrund fortæller f.eks., at
hun var meget interesseret i politik, indtil hun fyldte 18 år, men interessen for
politik forsvandt, da hun fandt ud af, at hun alligevel ikke kunne stemme. Uden
statsborgerskabet er det svært for hende at deltage i politiske diskussioner uden at
føle, at hun ikke har noget at skulle have sagt:
”Hvorfor jeg skal spilde min tid med at sætte mig ind i nogle ting, hvor jeg
ikke kan være med til at ændre noget? […] [Når jeg ikke følger med], så
handler det om, at jeg ikke kan sætte mit kryds, hvor jeg vil. Så på den måde
er jeg faktisk ligeglad, for når alt kommer til alt, så har jeg ikke noget at
skulle have sagt.”
– 27­årig kvinde med bosnisk oprindelse, permanent opholdstilladelse
Opnåelse af stemmeretten giver omvendt en følelse af at være berettiget til at
sige sin mening og have indflydelse på linje med alle andre. En 23­årig informant
med irakisk baggrund, som har fået statsborgerskab, fortæller, hvordan han efter
at have fået statsborgerskab har ændret syn på sig selv og sin position i politiske
diskussioner:
”Jeg var til Ungdommens Folkemøde, hvor jeg snakkede med nogle fra
Socialdemokratiet om deres udvikling, altså politiske udvikling og de
kæmpe skridt, de har taget. Der kunne jeg godt mærke, at jeg stod i en
anden position, da jeg havde den her politiske samtale, end jeg gjorde før.
Altså der er lidt mere en stolthed over, at jeg faktisk godt kan sige, hvad jeg
mener, og at det faktisk har en kæmpe betydning, for de er afhængige af
min stemme.”
– 23­årig mand med irakisk oprindelse, dansk statsborger siden 2018
Interviewene viser, at stemmeretten og manglen på samme betyder noget for de
unges identitet og forhold til fællesskabet. Herudover har det en konkret betydning
for deres motivation for at deltage i dansk politik.
3.6 FREMMEDGØRENDE REGLER, PROCESSER OG PRAKSIS
Når en person får statsborgerskab, kan det betragtes som et tilsagn fra samfundet
og staten til vedkommende om, at han eller hun er en del af det nationale
fællesskab.
45
En tildeling af statsborgerskabet kan således ses som et vigtigt signal
til den enkelte om, at denne nu er medlem af samfundet på lige fod med den
oprindelige befolkning.
Da tildelingen af statsborgerskab har en vigtig signalværdi om medlemskab, kan
reglerne samtidig ses som et signal om, at man uden statsborgerskabet ikke er et
ligeværdigt medlem, og at den enkelte, indtil denne får statsborgerskabet, stadig
er ”fremmed”. Netop denne følelse af at blive betragtet som fremmed og ikke
ligeværdig er noget, som flere af vores interviewpersoner giver udtryk for.
35
 IFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 80: Rapport fra Institut for Menneskerettigheder om statsborgerskab for unge, der er født og/eller opvokset i Danmark
FREMMED I EGET LAND?
Næsten alle informanter understreger, at de som børn og unge er opvokset med en
følelse af at høre til i Danmark, og de nævner deres skolegang og tilknytning til det
område, hvor de bor, som medvirkende til dette. Når informanterne til tider har følt
sig anderledes, relaterer det sig ofte til deres udseende, f.eks. deres sorte hår eller
mørke hud, og deres religiøse praksis, f.eks. at være muslim.
Selvom mange af de unge, allerede før de fylder 18 år, er stødt på praktiske
konsekvenser af ikke at have statsborgerskab, er Udlændingestyrelsens besked
til dem om udløbsdatoen på deres midlertidige opholdstilladelse for nogle af
informanterne den første gang, de ser sig selv som fremmede i Danmark. Det er
fælles for alle de unge, som skal søge om permanent opholdstilladelse og dansk
statsborgerskab, at processen herved får dem til at sætte spørgsmålstegn ved
deres danskhed, på trods af at de er født i Danmark eller er kommet til Danmark
som små.
For en ung kvinde fra Bosnien, som kom til Danmark som treårig, udgør det at
skulle søge om statsborgerskab på linje med personer, der er kommet hertil som
voksne, et tydeligt signal fra staten om, at hun ikke er et fuldgyldigt medlem af
Danmark. Hun siger om følelsen af at blive betragtet som fremmed:
”Det er blevet gjort klart [via statsborgerskabsreglerne], at jeg bliver
stemplet som udlænding.”
– 27­årig kvinde med bosnisk oprindelse, permanent opholdstilladelse
En 22­årig siger tilsvarende om følelsen af at blive betragtet som fremmed i
forbindelse med at skulle søge om statsborgerskab:
”Det var egentlig første gang i mine 21 år, hvor jeg har været her, og hvor jeg
følte: ’Okay, jeg er godt nok udlænding så.’ Det kan godt ske, at jeg går og
tror, at jeg er som mine andre danske venner, men så kommer realiteterne
frem, og det er jeg ikke. Staten vil altid se mig som værende en flygtning.”
– 22­årig kvinde med kosovosk oprindelse, permanent opholdstilladelse
Det at skulle søge om statsborgerskab vækker således spørgsmål om identitet og
tilhørsforhold. Interviewene viser, at nogle tager det, som kunne ses som en formel
foranstaltning, ret tungt, hvilket i et enkelt tilfælde medvirkede til, at en ansøgning
ikke blev gennemført. En ung mand, som har droppet sin ansøgning, siger om de
følelser, processen har affødt:
”Jeg følte virkelig, da jeg udfyldte den ansøgning, at jeg ikke var en del af
Danmark. […] Så lukkede jeg det ned og sagde, at det skal jeg ikke. Det
ansøgningsskema, det gjorde virkelig, at jeg følte, jeg ikke var dansker.”
– 29­årig mand med tyrkisk oprindelse, permanent opholdstilladelse
36
 IFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 80: Rapport fra Institut for Menneskerettigheder om statsborgerskab for unge, der er født og/eller opvokset i Danmark
FREMMED I EGET LAND?
3.6.1 INDFØDSRETSPRØVEN
Det forhold, at den danske stat sidestiller de unge her fødte og/eller opvoksede
med indvandrere ved fastsættelsen af kravene til dansk statsborgerskab, giver
mange af informanterne en følelse af at blive set som en del af en gruppe, de
ikke selv føler sig som en del af. Selvom de fleste ikke oplever indfødsretsprøvens
sværhedsgrad som en barriere, føler de sig fejlplacerede og fremmedgjorte, når de
er inde og tage testen. Til selve prøven oplever de unge, at de skiller sig ud fra de
andre i prøvelokalet, fordi de andre taler dårligt dansk, er ældre end dem selv og
giver indtryk af at have opholdt sig i Danmark i en kortere periode, end de selv har.
En 23­årig mand med irakisk baggrund, der blev statsborger i 2018, formulerer det
sådan:
”Det er ikke, fordi jeg står uforstående over for, at man har regler og
retningslinjer, men jeg synes, det er underligt, at jeg skal sidde til sådan en
testprøve, og jeg kigger mig rundt omkring, og jeg er færdig efter – der er
40 minutter tilbage, og – jeg er færdig efter syv-otte minutter og kigger mig
rundt omkring og kan se, at alle er markant ældre end mig, taler markant
anderledes, end jeg gør. Jeg tror bare, at jeg følte mig mere fremmedgjort,
end jeg synes, jeg behøvede at føle mig.”
En 22­årig mand med afghansk baggrund og dansk statsborgerskab gennem et par
år siger enslydende:
”Da man så kommer derind, så var der bare alle mulige ældre mennesker,
som også sad derinde. Og der tænkte jeg sådan: ’Hvorfor skal jeg være
her sammen med dem? Altså, nu har jeg gået i børnehave, folkeskole,
gymnasiet, og så skal jeg sidde her?”
Fordi de unge føler sig anderledes end indvandrere, der er kommet til Danmark i
voksenalderen, efterlyser de således en anderledes behandling fra staten, og at
andre, mindre restriktive regler skulle gælde for dem.
Samtidig med at de unge føler sig sat i en forkert bås ved at skulle op til
indfødsretsprøven, har de også en følelse af, at deres ”indsats” igennem alle årene
i Danmark ikke respekteres. De forstår grundlæggende ikke nødvendigheden
af at skulle bevise, at de er værdige til et statsborgerskab, men synes, at det er
noget, de allerede har bevist. Det, at de skal søge om statsborgerskab gennem
indfødsretsprøven, opfattes således som en procedure, der ikke burde være
nødvendig, og som et signal fra myndighederne om, at deres ”indsats” indtil videre
ikke er tilstrækkelig.
En 21­årig mand, som kom til Danmark som toårig, beskriver, at det føles, ”som om
jeg ikke har bevist det, eller at det, som jeg har bevist, ikke er nok.”
37
 IFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 80: Rapport fra Institut for Menneskerettigheder om statsborgerskab for unge, der er født og/eller opvokset i Danmark
FREMMED I EGET LAND?
En ung kvinde fra Bosnien, der kom til Danmark som treårig og p.t. er i gang med
en videregående uddannelse, siger enslydende om følelsen af, at hendes hidtidige
indsats ikke respekteres:
”Jeg skal jo søge om at blive accepteret […]. Hvor længe skal jeg blive ved
med at bevise, at jeg ikke er her for at begå terror og nasse på samfundet?
Jeg har været på arbejdsmarkedet, siden jeg var 13-14 år og sad som
pakkepige til 40 kr. i timen. […] Hvorfor skal jeg bevise endnu en gang, at jeg
ikke er farlig?”
– 27­årig kvinde med bosnisk oprindelse, permanent opholdstilladelse
Når flere unge opponerer mod at skulle op til indfødsretsprøven, handler det
ydermere om, at de føler sig forskelsbehandlet i forhold til dem, som de er vokset
op sammen med.
En ung kvinde, der er født og opvokset i Danmark, mener f.eks., at det er
uretfærdigt, at hun tvinges til at bevise noget, som hendes (danske) omgangskreds
ikke skal bevise:
”Det at tage prøven er jo at bevise, at man har nogenlunde styr på visse ting
omkring Danmark. Hvorfor skal jeg bevise det, når jeg er født her og har min
skolegang her? Jeg kunne ikke se, hvorfor jeg skulle bevise det, når nogle
andre, jeg har gået i skole med, ikke skulle bevise det. For vi ved vel lige
meget?”
– 26­årig kvinde med tyrkisk oprindelse, dansk statsborger siden 2018
Udtalelserne illustrerer samlet, at der er et modsætningsforhold mellem,
hvordan de unge ser sig selv, det de synes, de allerede har bevist, og den måde,
lovgivningen er udformet på. De føler, at de allerede med deres opvækst,
skolegang, sprogkundskaber, arbejde og værdisæt har vist, at de er ligeværdige
borgere i staten. Flere forstår således ikke, hvordan det kan være, at de på trods af
denne integration stadig skal testes og, som den bosniske kvinde siger, ”søge om at
blive accepteret.”
Samtidig finder flere det vanskeligt at acceptere, at indfødsretsprøven kan blive
så afgørende for deres status, uanset det forløb de har haft i Danmark. De forstår
således ikke, hvordan indfødsretsprøven kan blive afgørende for, om de som
individer bliver en del af fællesskabet.
En 22­årig kvinde med kosovosk baggrund og permanent opholdstilladelse siger
f.eks.:
”Jamen, det er, at der er et stykke papir med 40-50 spørgsmål som multiple
choice, hvor man sætter krydser her og der. Og den skal på en eller anden
måde bestemme, hvordan resten af deres samfund skal se på mig. Om jeg
38
 IFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 80: Rapport fra Institut for Menneskerettigheder om statsborgerskab for unge, der er født og/eller opvokset i Danmark
FREMMED I EGET LAND?
er dansk nok eller ej. […] At det skal være så nemt at ekskludere dig fra en
gruppe eller putte dig i en kasse.”
Samtidig med at de unge har svært ved at acceptere, at testen kan blive så
afgørende for den enkelte, mener de unge ikke, at en test ville kunne være
fyldestgørende, uanset hvilke spørgsmål der stilles. Flere peger således på, at det
er svært at forstå, hvordan en test kan afgøre, hvem der er dansk, og hvem der ikke
er. For dem afspejler viden om kongerækker, sport og Olsen Bande­film i højere
grad en persons interesser, end om de er danskere. Testen kan i deres optik således
ikke afgøre, hvorvidt den enkelte vil være (eller føler sig som) en del af samfundet
eller ej.
En kvinde på 26 år siger:
”Fordi hvis man absolut skal bevise noget, så skal det være, at man gerne
vil bo her, og at man gerne vil være en del af det her samfund. Og det føler
jeg allerede, at man gør: ved at man vælger at bo her. Ved at man vælger at
få et arbejde eller tage en uddannelse eller få nogle børn, der går i skole. Så
har man allerede aktivt valgt at være en del af samfundet. Jeg kan ikke se,
at en prøve kan vise, at man vælger det eller ej, om man vil være en del af
samfundet.”
– 26­årig kvinde med tyrkisk oprindelse, dansk statsborger siden 2018
3.6.2 PROCESSEN FREM MOD STATSBORGERSKABETS ERHVERVELSE
Fem informanter beskriver, at den lange og komplicerede proces mod
statsborgerskabet giver dem en følelse af at blive modarbejdet. De unge oplever, at
processen er indrettet, som den er, fordi myndighederne hellere ser, at de opgiver
at få statsborgerskab. Lovgivningens udformning og ansøgningsprocessen opleves
således som et signal om, at de ikke er velkomne i Danmark.
Følelsen affødes bl.a. af de krav, der stilles, for at kunne blive statsborger, men flere
nævner således også den lange sagsbehandlingsproces som et tegn på, at staten
ikke ønsker den enkelte som statsborger. Andre nævner ændringer og stramninger
af reglerne som et signal om, at de er uønskede. En informant med tyrkisk
baggrund, som er blevet dansk statsborger, siger f.eks., at hun igennem sin to og et
halvt år lange ansøgningsproces har haft følelsen af, at myndighederne helst så, at
hun opgav sin ansøgning:
”Jeg fik en mail om, at jeg skulle gøre nogle forskellige ting, og hvis jeg
ikke gjorde det, så måtte de lukke mine sager, og så måtte jeg starte forfra.
Og der følte jeg bare: ’Okay, hvem det nu end er, der sidder med det her, de
ønsker virkelig, at du bare giver op og frasiger dig statsborgerskab.’”
– 26-årig kvinde med tyrkisk oprindelse, dansk statsborger siden 2018
39
 IFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 80: Rapport fra Institut for Menneskerettigheder om statsborgerskab for unge, der er født og/eller opvokset i Danmark
FREMMED I EGET LAND?
En 22­årig mand med afghansk baggrund og dansk statsborgerskab siger:
”Det er jo ikke for sjov, at de kommer med så mange regler, tænker jeg. Det
er jo også for at sige til os, at vi ikke er så velkomne.”
3.7 REFLEKSIONER OVER STATSBORGERSKABETS BETYDNING
De unge, der som voksne skal søge om dansk statsborgerskab, har gjort sig en del
tanker om, hvad det vil betyde.
3.7.1 BETYDNINGEN FOR DE UNGE, SOM ENDNU IKKE HAR OPNÅET DANSK
STATSBORGERSKAB
Ud over at statsborgerskabet er en retlig status, hvormed der følger særlige
rettigheder, har statsborgerskabet også en subjektiv betydning og indgår normalt
som en del af en persons sociale identitet, jf. herved også EMD’s dom i
Genovese,
som omtales nærmere nedenfor i afsnit 5.5.1.
46
Statsborgerskabet ses desuden
normalt som et udtryk for at høre til i en stat.
Interviewene viser også, at det at få statsborgerskab for de unge ikke kun handler
om erhvervelsen af formelle rettigheder og de muligheder, som dette afføder, f.eks.
at kunne rejse og få særlige job. At få statsborgerskab handler også om identitet
og tilhørsforhold. Ifølge mange af dem, vi har interviewet, som endnu ikke har fået
dansk statsborgerskab, vil statsborgerskabet være en formel bekræftelse på, at de
hører til i Danmark. Herudover forestiller de sig, at det vil give en følelse af at være
mere inkluderet i fællesskabet, være velkommen og accepteret. Flere forestiller sig
endelig, at statsborgerskabet vil bidrage til, at andre ser dem som danskere, og at
dette vil have betydning for deres selvbillede.
En kvinde på 21 år med eksjugoslavisk baggrund fortæller, at hun forventer, at
statsborgerskabet vil betyde, at hun vil føle sig mere dansk, end hun gør uden
statsborgerskabet:
”Det kan godt være, at jeg har en anden etnisk baggrund, men altså, jeg er
dansker, det er jeg. Jeg tror bare, at jeg ville føle mig lidt mere dansk, hvis
jeg stod med det pas der og kunne sige: ’Nu er jeg en rigtig dansker.’”
– 21­årig kvinde med oprindelse i Eksjugoslavien, midlertidig
opholdstilladelse
For en mand på 21 år med afghanske rødder er statsborgerskabet ligeledes vigtigt
som et dokument, der kan vises til andre, og som samtidig kan opveje en indre
følelse af ikke at være dansk nok. Hans følelse af at være dansk hænger således
sammen med, hvordan andre opfatter ham.
”Jeg vil gerne have det, for jeg vil gerne vise det til folk. De vil så gerne have,
at vi skal være danskere. Så vil jeg vise dem, at nu er jeg lige så dansk, som
du er, fordi jeg har det røde pas […]. Det vigtigste for mig, det er bare, at jeg
40
 IFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 80: Rapport fra Institut for Menneskerettigheder om statsborgerskab for unge, der er født og/eller opvokset i Danmark
FREMMED I EGET LAND?
egentlig kan vise de andre, at jeg har gået igennem det, og jeg nu er ligesom
andre.”
– 21­årig mand med afghansk oprindelse, permanent opholdstilladelse
Interviewene viser endvidere, at det ikke at have dansk statsborgerskab kan gå ud
over den enkeltes danskhedsfølelse.
En informant med tyrkisk baggrund beskriver det f.eks. sådan, at han har svært ved
at tro på sine egne ord, når han siger, at han er dansker, og at han ikke kan undlade
at bebrejde sig selv med påmindelsen:
”Altså, du kan ikke engang få dansk statsborgerskab.”
– 29­årig mand med tyrkisk oprindelse, permanent opholdstilladelse
En 19­årig kvinde med tyrkisk oprindelse og permanent opholdstilladelse siger
ligeledes:
”Siden jeg var barn, har jeg altid følt mig dansk, og igennem årene
er jeg bare begyndt at føle mig mere ikke-dansk, fordi jeg ikke har
statsborgerskabet. Det er noget, der går mig på i min hverdag.”
Flere giver herudover udtryk for, at de med statsborgerskabet ville føle sig mere
sikre i Danmark og bl.a. bedre beskyttet mod udvisning. De danske myndigheder vil
samtidig have ansvar for dem i udlandet ved en eventuel katastrofe eller lignende.
Det skal i den forbindelse bemærkes, at det næppe er almindeligt kendt, at
Danmark yder personbistand til både statsborgere og personer med fast bopæl i
Danmark.
47
En 21­årig kvinde med afghansk baggrund og midlertidig opholdstilladelse siger
om følelsen af sikkerhed i forbindelse med statsborgerskabet:
”Det vil betyde alt for mig. Det vil give mig en sikkerhed for mig og mine
børn i fremtiden også. Man vil være sikker på, at man ikke bliver sendt hjem
på et tidspunkt […]. Det vil være en tryghed for mig.”
De unge uden statsborgerskab forventer således, at statsborgerskabet vil have en
positiv effekt, både på deres selvfølelse, deres oplevelse af tryghed, og hvordan de
vil blive anskuet af andre.
3.7.2 BETYDNINGEN FOR DE UNGE, SOM ER BLEVET STATSBORGERE
Ni af informanterne i undersøgelsen har som tidligere nævnt fået dansk
statsborgerskab. Statsborgerskabet har først og fremmest haft en stor praktisk
betydning for dem i forhold til muligheden for lettere at kunne rejse og få arbejde i
udlandet.
41
 IFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 80: Rapport fra Institut for Menneskerettigheder om statsborgerskab for unge, der er født og/eller opvokset i Danmark
FREMMED I EGET LAND?
Flere fremhæver herudover, at statsborgerskabet giver dem en følelse af at være
ligeværdige, have samme rettigheder og at være berettiget til at deltage bl.a.
politisk.
En mand på 23 år med irakiske rødder fremhæver juridisk ligeværdighed som det
vigtigste ved at have statsborgerskab. Herudover betyder statsborgerskabet, at han
kan lægge mere afstand til de negative politiske udtalelser om udlændinge, fordi
han ikke længere tilhører denne kategori. At få statsborgerskab afføder således
også en følelse af at blive accepteret af staten.
En kvinde på 20 år med bosnisk baggrund fortæller ligeledes om følelsen af at
blive accepteret:
”Da jeg fik det [statsborgerskab, red.], græd jeg, fordi jeg følte sådan en
lettelse. Så blev jeg accepteret af mine medmennesker og alle andre
omkring én og det højere hierarki, hvis man kan kalde det det.”
– 20­årig kvinde med bosnisk oprindelse, statsborgerskab
Flere nævner herudover følelsen af, at de nu kan opholde sig stabilt i Danmark,
og det trygge i, at danske myndigheder vil have en forpligtelse over for dem i en
eventuel nødsituation i udlandet.
Lettelsen over at have fået tildelt statsborgerskab er imidlertid ikke ensbetydende
med, at informanternes følelse af at være dansk forstærkes. Flere beskriver, at
de følte sig danske, inden de fik statsborgerskabet, og at deres tilknytning ikke er
blevet ændret, efter de fik status som statsborgere.
En kvinde på 26 år med tyrkisk baggrund formulerer det sådan:
”Jeg ser det som et stykke dokument. Jeg er ikke blevet mere dansk den
dag, jeg har modtaget det, end dagen før. Det ville være latterligt at påstå.
Jeg føler mig ikke anderledes, men jeg føler en lettelse over, at processen
nu er slut.”
– 26­årig kvinde med tyrkisk oprindelse, dansk statsborger siden 2018
Modtagelsen af det danske statsborgerskab afføder herudover også negative
følelser hos flere af dem, vi har interviewet. Det skyldes, at de ved modtagelsen
bliver mindet om det, som de opfatter som en unødvendig, krævende og
uretfærdig proces.
En kvinde på 21 år med irakiske rødder fortæller, at hun følte et stik af vrede, da hun
modtog brevet fra ministeriet om, at hun var blevet dansk statsborger. Tildelingen
af statsborgerskabet fik hende til at tænke på processen, som hun undervejs havde
oplevet, ”som om de forsøger at nedbryde én og ikke ser én som god nok.”
42
 IFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 80: Rapport fra Institut for Menneskerettigheder om statsborgerskab for unge, der er født og/eller opvokset i Danmark
FREMMED I EGET LAND?
En kvinde med somaliske rødder var ligeledes ikke så begejstret, som hun havde
forventet at være ved modtagelsen af sit statsborgerskab. Hun siger, om dengang
hun modtog det:
”Da jeg endelig fik det, så jeg det bare som et stykke rejsedokument, jeg
skulle bruge helt vildt lang tid på og penge og energi på at få. Der blev jeg
lidt skuffet. Det var sådan: ’Åh, hvor irriterende.’”
– 22­årig kvinde med somalisk oprindelse, dansk statsborger
Samlet set tillægger alle informanter statsborgerskabet vægt i forhold til, at det
kan løse en række praktiske problemer for dem. Dertil kommer, at informanterne
uden statsborgerskab forventer en forløsning og en forstærket tilknytning
til Danmark i forbindelse med opnåelse af statsborgerskab. Udtalelserne fra
informanterne med statsborgerskab viser også, at statsborgerskabet er vigtigt for
dem og giver dem en følelse af ligeværdighed og af at have rettigheder på lige fod
med andre. Interviewene viser derimod ikke, at deres følelse af danskhed er blevet
forstærket ved erhvervelsen af statsborgerskab. Informanterne fortæller i stedet, at
de føler sig lige så danske ”med det røde pas”, som de gjorde uden, og hos nogle er
passet endda en mindre behagelig påmindelse om den besværlige proces, som de
skulle igennem på vejen mod statsborgerskabet.
Ifølge den statsborgerskabsretlige forskning er Danmark blandt de lande, hvor
statsborgerskabet har høj symbolsk værdi.
48
Dette ses også reflekteret i de
forventninger, som informanterne uden statsborgerskab har til det at blive dansk
statsborger. Samtidig tyder interviewene på, at for dem, som har opnået dansk
statsborgerskab, er den symbolske værdi heraf faldet, og statsborgerskabet
forbindes også med negative følelser i forbindelse med den proces, som de unge
har skullet igennem.
3.8 SAMMENFATTENDE BEMÆRKNINGER
Med denne rapport har vi ønsket at se på nogle af konsekvenserne af
statsborgerskabslovgivningen. Undersøgelsen viser, at statsborgerskabsreglerne
påvirker de unge, som er født og/eller opvokset her i landet, både praktisk og
følelsesmæssigt. At være vokset op uden statsborgerskab i Danmark begrænser
de unges muligheder for at rejse, hvilket har en betydning for deres fritid, deres
mulighed for at deltage i rejser i skoleregi og for at tage job eller uddannelse, der
involverer rejseaktivitet. Herudover afskærer det manglende statsborgerskab de
unge fra at søge visse stillinger. Det manglende statsborgerskab betyder desuden
noget for de unges forhold til fællesskabet, herunder deres mulighed for at
stemme ved folketingsvalg og dermed også deres lyst til at engagere sig politisk.
En tildeling af statsborgerskabet kan ses som et signal fra staten om, at den enkelte
er medlem af samfundet på lige fod med befolkningen i øvrigt. Det forhold, at de
unge ikke har den lette adgang til at få statsborgerskab ved erklæring, selvom de er
43
 IFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 80: Rapport fra Institut for Menneskerettigheder om statsborgerskab for unge, der er født og/eller opvokset i Danmark
FREMMED I EGET LAND?
født og opvokset i Danmark, efterlader dem med en følelse af, at de ikke betragtes
som ligeværdige borgere i Danmark. Denne følelse er i kontrast til den tilknytning
og integration, de ellers oplever.
Statsborgerskabsreglerne og ­processen betyder således også, at nogle
sætter spørgsmålstegn ved deres tilhørsforhold til Danmark og generelt
føler sig fremmedgjorte. Interviewene viser, at de unge glæder sig over deres
statsborgerskab, når de får det, både i form af de rettigheder, de får, og på et
følelsesmæssigt plan. Fordi processen henimod erhvervelsen af statsborgerskabet
for nogle har været både langvarig og besværlig, forbindes statsborgerskabet
imidlertid også med en følelse af uretfærdighed og således med noget negativt.
44
 IFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 80: Rapport fra Institut for Menneskerettigheder om statsborgerskab for unge, der er født og/eller opvokset i Danmark
2332768_0045.png
KAPITEL 4
DATA OM TILDELING AF DANSK STATSBORGERSKAB
TIL BØRN OG UNGE, SOM VOKSER OP I DANMARK
4.1 INDLEDNING
I dette afsnit redegør vi for antallet af børn og unge, som er født og/eller opvokset i
Danmark, og som ikke er blevet danske statsborgere ved fødslen, men som normalt
vil føle sig så nært knyttet til Danmark, at de ønsker at få dansk statsborgerskab. Vi
redegør for, i hvilket omfang de pågældende har fået dansk statsborgerskab, og
hvornår de i givet fald fik det.
Danmark har en konventionsmæssig forpligtelse til at lette adgangen til dansk
statsborgerskab for personer, som er født og/eller opvokset i Danmark, jf.
EKS artikel 6, stk. 4, litra e og f. Forståelsen af statistikkerne vedrørende disse
grupper kan imidlertid være vanskelig, fordi Danmarks Statistik definerer
persongrupperne som hhv. indvandrere og efterkommere.
49
Disse begreber
svarer ikke til de begreber, som bruges i menneskerettighedskonventionerne,
statsborgerskabslitteraturen og den danske indfødsretslovgivning.
Vi har valgt som udgangspunkt at anvende begreberne fra Danmarks Statistik
og efter behov – når det er muligt – at tilføje statsborgerskabslitteraturens
generationsbegreber.
50
Denne fremgangsmåde er valgt for at gøre et komplekst
område så forståeligt som muligt. I det omfang der ikke er overensstemmelse
mellem begrebsanvendelsen, vil kun de statistiske betegnelser være nævnt.
51
I rapporten ser vi først på den persongruppe, som er født i Danmark, og som
statistisk betegnes som efterkommere og i litteraturen som 2. generation.
Dernæst ser vi på den gruppe, som statistisk betegnes som indvandrere.
52
Her har
vi især fokus på de personer, som er indvandret til Danmark som børn, dvs. før det
fyldte 18. år – heriblandt finder vi gruppen, som litteraturen ofte omtaler som 1,5.
generation.
Endelig ser vi på den gruppe, som er født her i landet, og som har mindst
én forælder, der også er født her i landet, og hvor ingen af forældrene er af
dansk oprindelse. Statistisk betegnes denne gruppe som ”personer født af
efterkommere”.
53
I litteraturen bruges betegnelsen 3. generation.
I afsnit 4.2 giver vi en oversigt over den danske befolkning, dens størrelse i tal og
dens fordeling på danske statsborgere og ikke­statsborgere. Derudover opdeles
45
 IFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 80: Rapport fra Institut for Menneskerettigheder om statsborgerskab for unge, der er født og/eller opvokset i Danmark
FREMMED I EGET LAND?
befolkningen på herkomst, dvs. personer af dansk oprindelse, indvandrere og
efterkommere.
I afsnit 4.3, 4.4 og 4.5 ser vi på de tre forskellige gruppers erhvervelse af dansk
statsborgerskab, herunder hvor mange – fordelt på tal og andele – der er
blevet danske statsborgere. I afsnit 4.6 ser vi på, hvornår det er sket. I afsnit 4.7
opsummeres der.
Så vidt muligt er tallene hentet fra statistikbanken. Derudover er nogle tal dannet
på baggrund af forskeradgang i Danmarks Statistik.
54
Ved læsningen af de statistiske oplysninger nedenfor er det vigtigt at være
opmærksom på følgende: I Danmarks Statistiks registre vil man pr. 31. december
hvert år være angivet som enten værende af dansk oprindelse, indvandrer
eller efterkommer. Normalt vil man måske tænke på betegnelserne som
statiske betegnelser, dvs. som noget, der vedblivende er en del af en persons
karakteristika, men statistisk er begreberne ikke uforanderlige. I Danmarks Statistik
sker opgørelsen hver 31. december, og en person kan over årene skifte imellem
kategorier. Et skift kan skyldes ændringer/rettelser i cpr­registret angående f.eks.
fødeland, men det kan også skyldes, at en forælder i mellemtiden har opnået dansk
statsborgerskab, hvorefter den pågældendes barn/børn, som har været registreret
som ”efterkommer”, bliver registreret som værende ”af dansk oprindelse”. Et
barn vil aldrig optræde som efterkommer, hvis mindst en af forældrene er født
i Danmark og har dansk statsborgerskab ved barnets fødsel. Personer ”født af
efterkommere” er heller ikke en statisk betegnelse.
4.2 DEN DANSKE BEFOLKNING OG UDVIKLINGEN VED TILDELING AF
STATSBORGERSKAB
Den danske befolkning var pr. 1. januar 2020 opgjort til 5,82 mio. personer. Blandt
dem havde 91 procent dansk statsborgerskab, svarende til 5,29 mio. personer.
Af disse statsborgere er 95 procent personer af dansk oprindelse, 3 procent har
indvandrerbaggrund, og 2 procent har efterkommerbaggrund.
55
De 9 procent, der ikke har dansk statsborgerskab, svarer til ca. 537.000 personer.
56
20 procent af den samlede befolkning var under 18 år, og 18 procent af personerne
uden dansk statsborgerskab var under 18 år.
Der har været en betydelig variation i antallet af tildelte statsborgerskaber pr. år
gennem det seneste kvarte århundrede.
46
 IFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 80: Rapport fra Institut for Menneskerettigheder om statsborgerskab for unge, der er født og/eller opvokset i Danmark
2332768_0047.png
FREMMED I EGET LAND?
FIGUR 1: TILDELING AF STATSBORGERSKAB – OPDELT PÅ HERKOMST
Antal personer
25.000
20.000
15.000
10.000
5.000
0
1994
1995
1998
1996
1993
2003
2005
2000
2007
2008
2002
2004
2009
2006
2015
2001
2010
2016
2013
1997
2012
2014
2018
1999
2011
2017
2019
I alt (DKSTAT)
Indvandrere (Forskermaskinen)
Efterkommere (Forskermaskinen)
Dansk oprindelse (Forskermaskinen)
Kilde: statistikbanken/DKSTAT og egne beregninger på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik,
Fra starten til midten af 90’erne blev der foretaget ca. 5.000 tildelinger om året.
Dette ses af Figur 1. Herfra var der en stigning i antallet af tildelte statsborgerskaber
frem til 2002, hvor kravene til statsborgerskab strammedes.
57
Antallet af tildelte statsborgerskaber toppede med lidt over 19.000 i 2000.
I 2003 faldt antallet af tildelinger til omkring 6.500, formentlig fordi ansøgerne
skulle have tid til at indstille sig på et nyt krav om, at de skulle dokumentere
danskkundskaber ved aflæggelse af en sprogprøve.
Fra 2004 har der været en faldende tendens med udsving i visse år på grund af
særlige forhold (som i årene 2015 og 2016, hvor hhv. 4.500 og 15.000 fik tildelt
statsborgerskab). I 2018 og 2019 var antallet af tildelinger under 3.000.
58
4.3 EFTERKOMMERE MED OG UDEN DANSK STATSBORGERSKAB
4.3.1 EFTERKOMMERE I DANMARK
1. januar 2020 var der 193.000 efterkommere i Danmark, hvoraf 126.000 havde
dansk statsborgerskab, mens 67.000 var uden dansk statsborgerskab, heraf 15.000
voksne efterkommere.
59
47
 IFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 80: Rapport fra Institut for Menneskerettigheder om statsborgerskab for unge, der er født og/eller opvokset i Danmark
2332768_0048.png
FREMMED I EGET LAND?
I starten af 90’erne fik lidt over 1.000 efterkommere dansk statsborgerskab. Dette
ses af Figur 1. I årene 1999 og 2000 var antallet oppe på omkring 5.000, hvorefter
der skete et markant fald til omkring 1.500 tildelinger i midten af 10’erne (bortset
fra året 2016, der som nævnt i forrige afsnit var et atypisk år, hvor 15.000 personer
fik tildelt statsborgerskab, hvilket skal ses på baggrund af dels accepten af dobbelt
statsborgerskab fra 1. september 2015, dels forskydninger i vedtagelsen af lovforslag
som følge af folketingsvalget i 2015). I 2018 og 2019 var tallet under 1.000.
60
4.3.2 UDVIKLINGEN I EFTERKOMMERES ERHVERVELSE AF DANSK
STATSBORGERSKAB
I 1980 var der lidt over 18.000 efterkommere i Danmark. Tallet er siden da steget
støt til omkring 193.000 personer pr. 1. januar 2020.
Andelen af efterkommere med dansk statsborgerskab er steget siden midten af
80’erne og frem til midten af 00’erne. I 1980 var andelen 36 procent. Fra 2005 til
2018 lå andelen mellem 67 og 70 procent, hvorefter den faldt til 65 procent i 2020
– hvilket svarer til procentandelen i 2004. Udviklingen over årene kan ses i Figur 2.
FIGUR 2: EFTERKOMMERE OG DERES STATSBORGERSKAB
Antal personer
250.000
Procent
80%
70%
200.000
60%
150.000
50%
40%
100.000
30%
20%
50.000
10%
0
1980
1981
1982
1983
1984
1985
1986
1987
1988
1989
1990
1991
1992
1993
1994
1995
1996
1997
1998
1999
2000
2001
2002
2003
2004
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
0%
Antal efterkommere uden dansk statsborgerskab
Antal efterkommere med dansk statsborgerskab
Andel af efterkommere med dansk statsborgerskab (højre akse)
Kilde: Egne beregninger baseret på statistikbanken.dk/FOLK2
Udviklingen synes at være stagneret siden 2007, hvilket formentlig til dels kan
forklares med stramningerne af naturalisationskravene i årene 2006, 2008,
48
 IFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 80: Rapport fra Institut for Menneskerettigheder om statsborgerskab for unge, der er født og/eller opvokset i Danmark
2332768_0049.png
2015 og 2018.
61
I de seneste år synes tendensen endda at være nedadgående.
Kompleksiteten i forklaringsmodellen fremgår tydeligere, hvis vi inddeler
efterkommergruppen i hhv. personer under og over 18 år.
4.3.3 EFTERKOMMERE UNDER 18 ÅR OG DERES ERHVERVELSE AF DANSK
STATSBORGERSKAB
Figur 3 nedenfor viser antallet og andelen af efterkommere under 18 år med dansk
statsborgerskab. Figuren viser samme tendenser som Figur 2.
I 1980 var andelen af efterkommere under 18 år med dansk statsborgerskab 32
procent, mens den i årene 2006­2011 lå på omkring to tredjedele. Herefter faldt
andelen, således at den i 2020 lå på 52 procent, hvilket er den laveste andel siden
2001.
FIGUR 3: EFTERKOMMERE UNDER 18 ÅR OG DERES STATSBORGERSKAB
Antal personer
120.000
100.000
80.000
60.000
40.000
20.000
0
1980
1981
1982
1983
1984
1985
1986
1987
1988
1989
1990
1991
1992
1993
1994
1995
1996
1997
1998
1999
2000
2001
2002
2003
2004
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
Antal efterkommere under 18 år uden dansk statsborgerskab
Antal efterkommere under 18 år med dansk statsborgerskab
Andel af efterkommere under 18 år med dansk statsborgerskab (højre akse)
Kilde: Egne beregninger baseret på statistikbanken.dk/FOLK2
Børn i gruppen efterkommere med dansk statsborgerskab kan have fået dansk
statsborgerskab ved fødslen ifølge afstamningsprincippet, hvis en af deres forældre
forud for fødselstidspunktet har erhvervet dansk statsborgerskab. Derudover kan
de have fået dansk statsborgerskab som bipersoner, når en af forældrene er blevet
naturaliseret.
62
Figur 4 nedenfor er medtaget, fordi den kan give en indikation på, hvor stor
en andel af efterkommerne, der i årene 1993 – 2019 er blevet født som
49
   e   ©¨ § ¦ ¥ ¤ £ ¢ ¡   p
Procent
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
 IFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 80: Rapport fra Institut for Menneskerettigheder om statsborgerskab for unge, der er født og/eller opvokset i Danmark
FREMMED I EGET LAND?
danske som følge af, at de har fået dansk statsborgerskab ved fødslen ifølge
afstamningsprincippet efter en forælder, der inden deres fødsel er blevet dansk.
Vi har ikke tal, der giver os mulighed for at bergne andelen af efterkommere, som
har fået dansk statsborgerskab ved fødslen. I stedet for har vi beregnet andelen
af efterkommere med dansk statsborgerskab i de forskellige aldersklasser,
herunder nulårsalderen. Vi antaget, at hovedparten af efterkommere med
dansk statsborgerskab i denne alder (under 1 år) vil have fået deres danske
statsborgerskab ved fødslen. Figuren nedenfor sandsynliggør dette.
Figuren viser, hvor stor en andel af efterkommere under 18 år, der har erhvervet
dansk statsborgerskab i årene 1993­2019, opgjort efter den alder, som børnene
havde ved erhvervelsen af det danske statsborgerskab. Den øverste graf
omfatter de nulårige, dvs. nyfødte og børn under et år. Her har vi som nævnt
ikke umiddelbart kunnet afgøre erhvervelsesmåden. Dvs. at vi ikke har kunnet
skelne mellem gruppen af børn, som er blevet danske ved fødslen i medfør af
afstamningsprincippet (fordi en af forældrene er blevet dansk statsborger inden
barnets fødsel), og gruppen af børn, som i løbet af deres første leveår er blevet
danske statsborgere som bipersoner sammen med en forælder, der har erhvervet
dansk statsborgerskab.
Figuren viser, at i 1993 havde 22 procent af børnene i alderen nul­et år dansk
statsborgerskab. Andelen steg derefter til 53 procent i 2005 for derefter at
falde til 26 procent i 2019. I alle de andre aldersgrupper (fra et til og med 17
år) har andelen, som har erhvervet dansk statsborgerskab, gennem alle årene
været betydeligt lavere, og i 2019 samlede erhvervelsesprocenten for alle
aldersgrupper sig, så den blev mindre end 1­2 procent. Da der ikke er grundlag
for at antage, at gruppen af nulårige i højere grad end de andre aldersgrupper
skulle have erhvervet dansk statsborgerskab som bipersoner, lægger vi til grund,
at den helt overvejende del af de nulårige har fået dansk statsborgerskab ved
fødslen ifølge afstamningsprincippet (og ikke senere i løbet af deres første leveår
som bipersoner). Figuren indikerer, at der er sket et markant fald i andelen af
efterkommere, der fødes som danske, siden midten af 00’erne.
50
 IFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 80: Rapport fra Institut for Menneskerettigheder om statsborgerskab for unge, der er født og/eller opvokset i Danmark
2332768_0051.png
FREMMED I EGET LAND?
FIGUR 4: ANDEL AF EFTERKOMMERE SOM ERHVERVER
STATSBORGERSKAB, EFTER ALDER
Kilde: Egne beregninger baseret på registerdata fra Danmarks Statistik.
4.3.4 EFTERKOMMERE OVER 18 ÅR OG DERES ERHVERVELSE AF DANSK
STATSBORGERSKAB
Figur 5 nedenfor viser, at der har været en svag stigning i andelen af efterkommere
over 18 år, der har erhvervet dansk statsborgerskab. Dette skal ses i sammenhæng
med, at andelen af den samlede efterkommergruppe med dansk statsborgerskab
er stagneret, og at andelen af efterkommere under 18 år med dansk
statsborgerskab er faldet.
Figur 5 viser, at andelen af voksne efterkommere med dansk statsborgerskab var
45 procent i 1980, hvorefter den stort set steg igennem hele perioden op til 82
procent i 2020.
51

Ž
Œ‹
Š‰
ÎÍ ÌË
«ª ©
ˆ‡
†…
„ƒ
‚
€
~}
ÊÉ ÈÇ
¨§ ¦
|{
zy
xw
vu
ÆÅ ÄÃ
¥¤ £
ts
rq
po
nm
lk
ji
ÂÁ À¿
¢¡  
hg
fe
d™
˜—
–•
”“
¾�½ ¼»
Ÿž 
’‘
‰
ˆ‡
†…
„ƒ
‚
º¹ ¸·
œ› š
€y
xw
vu
ts
rq
ih
¶µ ´³
™˜ —
gf
dc
ba
`Y
XW
VU
²± °¯
–• ”
GF
ED
CB
A@
98
76
®­ ¬
“’ ‘
54
32
10
()
%$S
#"R
P
! Q
H
I
'&T
 IFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 80: Rapport fra Institut for Menneskerettigheder om statsborgerskab for unge, der er født og/eller opvokset i Danmark
2332768_0052.png
FREMMED I EGET LAND?
FIGUR 5: EFTERKOMMERE OVER 18 OG DERES STATSBORGERSKAB
Antal personer
90.000
80.000
70.000
60.000
50.000
40.000
30.000
20.000
10.000
0
1980
1981
1982
1983
1984
1985
1986
1987
1988
1989
1990
1991
1992
1993
1994
1995
1996
1997
1998
1999
2000
2001
2002
2003
2004
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
Procent
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
Antal efterkommere over 18 år uden dansk statsborgerskab
Antal efterkommere over 18 år med dansk statsborgerskab
Andel af efterkommere over 18 år med dansk statsborgerskab (højre akse)
Kilde: Egne beregninger baseret på statistikbanken.dk/FOLK2
4.4 INDVANDRERBØRN OG DERES STATSBORGERSKAB
Antallet af indvandrere under 18 år (dvs. indvandrerbørn), som er kommet til landet
igennem årene, ses i Figur 6. Det årlige antal varierer fra 3.000 til 12.000 personer.
FIGUR 6: INDVANDRINGER PR. ÅR, PERSONER UNDER 18 ÅR
Kilde: statistikbank.dk/INDVAN
52
ih
gf
ed
cb
a`
YX
WV
UT
SR
QH
GF
ED
CB
A@
98
76
54
32
10
)P
('
&%
$#
"!





©
¨§
¦¥
¤£
¢¡
 I
ÿþ
�½ü
ûú
‚€yxwvu tsrqp
ùø
÷ö
Ï
ãâáàß
ÞÝÜÛÚ
ÙØ×ÖÕ
ÔÓÒÑÐ
éèçæåä
õôóòñð
ïîíìëê
 IFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 80: Rapport fra Institut for Menneskerettigheder om statsborgerskab for unge, der er født og/eller opvokset i Danmark
2332768_0053.png
FREMMED I EGET LAND?
Som det fremgår af Figur 7 nedenfor, var der i 1980 registreret lidt over 13.000
indvandrere under 18 år her i landet, og omkring 7 procent af dem havde dansk
statsborgerskab. 1. januar 2020 boede her godt og vel 45.000 indvandrere under 18
år, og andelen med dansk statsborgerskab lå da på omkring 8 procent – efter at den
havde været oppe på 19 procent i årene 2006­2008.
FIGUR 7: INDVANDRERE UNDER 18 ÅR OG DERES STATSBORGERSKAB
Antal personer
50.000
45.000
40.000
35.000
30.000
25.000
20.000
15.000
10.000
5.000
0
1980
1981
1982
1983
1984
1985
1986
1987
1988
1989
1990
1991
1992
1993
1994
1995
1996
1997
1998
1999
2000
2001
2002
2003
2004
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
Procent
25%
20%
15%
10%
5%
0%
Antal indvandrere under 18 år uden dansk statsborgerskab
Antal indvandrere under 18 år med dansk statsborgerskab
Andel af indvandrere under 18 år med dansk statsborgerskab (højre akse)
Kilde: Egne beregninger baseret på statistikbanken.dk/FOLK2
Tallene og andelen omfatter hovedsageligt indvandrede børn, der har modtaget
dansk statsborgerskab som bipersoner, i forbindelse med at en af deres forældre er
blevet naturaliseret.
I starten og midten af 90’erne blev der årligt tildelt dansk statsborgerskab til
omkring 3.000 indvandrere, og i årene frem mod 2003 bevægede antallet sig op på
godt og vel 11.000 (i 2002). Se ovenfor i Figur 1.
63
Derefter skete der et markant fald
i de årlige tildelinger af dansk statsborgerskab til indvandrere over 18 år og dermed
også til deres børn. I 2014 og 2015 lå antallet af tildelinger til hovedpersoner på
omkring 3.000 (i det særlige år 2016 var tallet dog lidt over 9.300).
Det store fald i andelen af indvandrerbørn med dansk statsborgerskab skal
således bl.a. ses i sammenhæng med, at den samlede andel af indvandrere over
18 år med dansk statsborgerskab er faldet – fra 37 procent i 2006 til 26 procent i
2019.
64
Et andet forhold, der må antages at spille ind, er den betydelige stigning i
53
 IFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 80: Rapport fra Institut for Menneskerettigheder om statsborgerskab for unge, der er født og/eller opvokset i Danmark
2332768_0054.png
™ ˜— – • ” “ ’ ‘  ‰ ˆ ‡ † … „ƒ
forældrenes/de voksne indvandreres beregnede gennemsnitlige opholdstid forud
for erhvervelsen af dansk statsborgerskab. Se Figur 9 nedenfor. I løbet af denne tid
kan deres børn være blevet myndige, og så kan de ikke længere få statsborgerskab
som biperson til en ansøgende forælder.
De personer, der ikke har fået dansk statsborgerskab som børn, vil kunne ansøge
om det som voksne, hvor de så skal kunne leve op til alle de almindelige krav, der
skal opfyldes for at opnå statsborgerskab meddelt ved lov.
4.5 PERSONER FØDT AF EFTERKOMMERE (3. GENERATION)
4.5.1 3. GENERATION OG DERES STATSBORGERSKAB
Ved udgangen af 2019 var der registreret ca. 29.000 herboende personer født af
efterkommere.
65
Den røde graf i Figur 8 viser, hvor stor en andel af personer født af efterkommere (3.
generation) der har dansk statsborgerskab. Ved udgangen af 1992 var 62 procent
danske statsborgere. Dette tal er steget støt til 92 procent ved udgangen af 2019.
66
4.5.2 UDVIKLINGEN I 3. GENERATIONS ERHVERVELSE AF DANSK
STATSBORGERSKAB
I Figur 8 vises også statsborgerskabsandelen for personer født af efterkommere
opdelt på personernes herkomst. Den grønne graf viser de personer, som har
mindst én forælder med dansk statsborgerskab (personer med dansk oprindelse).
67
For denne gruppe er andelen med dansk statsborgerskab steget fra godt og vel 80
procent ved udgangen af 1992 til 100 procent ved udgangen af 2019. Den anden
gruppe er personer, hvor forældrene ikke har erhvervet dansk statsborgerskab
(efterkommere).
68
Andelen med dansk statsborgerskab har for denne gruppe i hele
perioden ligget imellem 18 og 29 procent og er endt på 25 procent ved udgangen
af 2019.
54
 IFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 80: Rapport fra Institut for Menneskerettigheder om statsborgerskab for unge, der er født og/eller opvokset i Danmark
2332768_0055.png
FREMMED I EGET LAND?
FIGUR 8: PERSONER FØDT AF EFTERKOMMERE (3. GENERATION), ANDEL
MED DANSK STATSBORGERSKAB, I ALT OG EFTER HERKOMST
Dansk oprindelse
Efterkommere
I alt
Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik
Note: Tallene er opgjort ved udgangen af året
4.6 BEREGNET OPHOLDSTID/ALDER VED ERHVERVELSE AF DANSK
STATSBORGERSKAB
Ud fra registerdata er der beregnet opholdstider i Danmark for de personer, som
de enkelte år får dansk statsborgerskab.
69
Tiden beregnes for både indvandrere og
efterkommere hhv. under og over 18 år.
For indvandrere
(1. generation) er deres første indvandringsdato benyttet til at
udregne opholdstiden frem til statsborgerskabets erhvervelse.
70
For efterkommere under 18
år svarer tiden, der går, frem til de opnår dansk
statsborgerskab, til deres alder.
71
For efterkommere over 18
år tager vi udgangspunkt i deres fyldte 18. år, dvs. det
tidspunkt, hvorfra de i princippet selv kan ansøge om dansk statsborgerskab. Med
udgangspunkt i det år, hvor de fylder 18 år, beregner vi den tid, de (som voksne) har
”opholdt sig her i landet”, før de fik dansk statsborgerskab. Dvs. at for en person,
der erhverver dansk statsborgerskab som 20­årig, beregnes (vente)tiden, der går,
frem til vedkommende får dansk statsborgerskab, til to år.
55
óô
òñ
ïð
îí
ìë
êé
çè
æå
äã
âá
ßà
ÞÝ
ÛÜ
ÚÙ
×Ø
ÖÕ
ÔÓ
ÒÑ
ÐÏ
ÎÍ
ÌË
ÊÉ
ÈÇ
ÆÅ
ÄÃ
ÂÁ
À¿
¾�½
¼»
º¹
¸·
¶µ
´³
²±
°¯
®­
¬«
ª©
¨§
¦¥
¤£
¢¡
 Ÿ
ž
œ›
š™
˜—
–•
”“
’‘

Ž
Œ‹
Š‰
ˆ‡
†…
tsr
ed
wvu
€~
}|{
qpo
kji
nml
zyx
hgf
„ƒ‚
 IFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 80: Rapport fra Institut for Menneskerettigheder om statsborgerskab for unge, der er født og/eller opvokset i Danmark
2332768_0056.png
FREMMED I EGET LAND?
Figur 9 viser den beregnede opholdstid/alder for de fire grupper. Når vi ser på
det under ét, er den beregnede opholdstid/alder forud for registreringen af
dansk statsborgerskab steget for alle fire grupper. Flere forhold kan påvirke den
beregnede opholdstid/alder, herunder både beregningsmetoderne og faktiske
forhold.
72
FIGUR 9: GENNEMSNITLIG BEREGNET OPHOLDSTID/ALDER VED
ERHVERVELSE AF STATSBORGERSKAB
~}|{zyxwvutsr
Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik
Som det ses, er den gennemsnitlige beregnede opholdstid, før voksne indvandrere
erhverver dansk statsborgerskab, nu helt oppe på 19 år. Dette har som nævnt en
afsmittende virkning på, i hvilket omfang deres børn, som indvandrer sammen med
dem til Danmark, kan opnå dansk statsborgerskab som bipersoner. Se ovenfor i
Figur 7.
Samme effekt kan ses i forhold til efterkommere, som får statsborgerskab i
forbindelse med forældrenes erhvervelse (altså efterkommere under 18 år). De
er nu som gruppe ældre end tidligere. I perioden 1993­2019 er denne gruppes
gennemsnitlige alder steget fra fem til syv år.
Hvis vi ser på voksne efterkommere gennem hele perioden, har de haft en
gennemsnitlig alder på imellem 20 og 28 år, når de har erhvervet dansk
statsborgerskab. Mest bemærkelsesværdigt er det, at der i årene 2016­2018 skete
en stigning fra 21 til 28 år. Denne stigning skal formentlig bl.a. ses som et resultat
af de særlige forhold, der i 2016 førte til den mest voldsomme stigning i antallet af
56
ø÷ öõôó òñðïîíìëêéèç æåä ãâá àßÞÝÜ ÛÚÙØ×
¸· ¶µ´³² ±°¯®­¬«ª©¨§¦ ¥¤£ ¢¡ Ÿž
–•
”“
’‘
‰
ˆ‡
†…
„ƒ
‚
€y
xw
vu
ts
rq
pi
hg
fe
dc
ba
`Y
XW
VU
TS
RQ
HG
FE
DC
BA
@9
ÖÕ ÔÓÒÑ ÐÏÎÍÌËÊÉÈÇÆ ÅÄà ÂÁÀ¿¾�½¼»º¹
œ ›š™˜— –•”“’‘ŽŒ ‹Š‰ ˆ‡†…„ƒ‚€
87
65
43
21
0)
('
&%
$#
"!


P



©¨
§¦
¥¤
£¢
¡ 
I
ÿ
þ�½
üû
úù
ø÷
öõ
qp
—
e
™
˜
d
gf
on
kj
ih
ml
 IFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 80: Rapport fra Institut for Menneskerettigheder om statsborgerskab for unge, der er født og/eller opvokset i Danmark
2332768_0057.png
FREMMED I EGET LAND?
tildelte statsborgerskaber siden årtusindskiftet, sammenholdt med de stramninger,
som derefter indførtes i 2018, og som alle ansøgninger indgivet siden 5. februar
2017 skulle vurderes på baggrund af.
Figur 10 nedenfor viser andelene af indvandrere, som er kommet til landet, før de
blev 18 år, og som har opnået dansk statsborgerskab senest i det kalenderår, hvor de
fyldte 18 (og som derfor ikke selv skal ansøge herom som voksne).
Som det ses, har 13 procent af alle de indvandrere, som fyldte 18 år i 1992, opnået
statsborgerskab. Tallet steg til 37 procent i 2003 for derefter at falde til 9 procent i
2019.
FIGUR 10: INDVANDRERE MED DANSK STATSBORGERSKAB DET ÅR DE
FYLDER 18, INDDELT EFTER ALDER VED INDREJSE, PROCENTANDELE
¥W
Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik
Figuren viser, at det er meget få børn, som kommer her til landet efter det fyldte
sjette år, som opnår dansk statsborgerskab, mens de er børn, dvs. før de fylder 18 år.
Ved udgangen af 2019 var der blandt de indvandrerbørn, som var kommet her til
landet i deres første leveår, ca. 57 procent, der havde fået dansk statsborgerskab
som børn, men for dem, som var kommet hertil i alderen tre­fem år, var andelen
kun på omkring 25 procent. For dem, som var kommet hertil endnu senere – i
alderen seks til 17 år – var andelen helt nede på mellem 2 og 5 procent.
57
{z
yx
£¢ ¡  Ÿž œ› š™˜ —
wv
ut
rs
qp
on
ml
kj
ih
gf
ed
™˜
—–
ÎÍÌ Ë ÊÉÈÇÆÅÄÃÂÁÀ
–• ” “’‘  ŽŒ ‹
•”
“’
‘
‰ˆ
‡†
…„
ƒ‚
€
yx
wv
ut
sr
qp
ih
¿¾ �½¼ »º¹ ¸· ¶µ´ ³²
Š‰ ˆ ‡†… „ƒ ‚€ 
gf
ed
cb
a`
YX
QH
GF
ED
CB
A@
98
7P
65
34
±° ¯® ­¬« ª© ¨§¦ ¥¤
~} |
21
)0
('
&%
$#
!"





©
¨§
I¦
¡S
¤V
¢T
 R
�½ü
ù
ÿþ
£U
ûú
 IFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 80: Rapport fra Institut for Menneskerettigheder om statsborgerskab for unge, der er født og/eller opvokset i Danmark
2332768_0058.png
FREMMED I EGET LAND?
FIGUR 11: EFTERKOMMERE MED DANSK STATSBORGERSKAB DET ÅR DE
FYLDER 18, PROCENTANDELE
áà
Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik
Af Figur 11 ser vi, at ca. 48 procent af efterkommerne på 18 år havde fået dansk
statsborgerskab ved udgangen af 1992. Andelen steg derefter igennem perioden
for at ende på lidt under 78 procent ved udgangen af 2019.
4.7 SAMMENFATTENDE BEMÆRKNINGER
Vores talmateriale går tilbage til starten af 80’erne og viser, at andelen af
indvandrere og efterkommere med dansk statsborgerskab stiger frem til 2002.
Derefter viser tallene, at fra midten af 00’erne falder andelen af indvandrere med
dansk statsborgerskab, mens andelen af efterkommere med dansk statsborgerskab
stagnerer (dog således at efterkommere over 18 år har oplevet en lille stigning).
Både indvandrere over og under 18 år opholder sig nu længere tid i landet end
tidligere, før de bliver danske statsborgere. For indvandrere under 18 år er den
beregnede opholdstid steget fra syv til otte år i løbet af de sidste 26 år – dog med
visse udsving undervejs. For de voksne indvandrere er stigningen langt mere
markant og bemærkelsesværdig, eftersom de har oplevet en fordobling af den
beregnede opholdstid i samme periode (fra ni til 19 år).
I starten af 2020 havde ca. 65 procent af alle efterkommere i Danmark dansk
statsborgerskab. En betragtelig del af efterkommerne må antages at have fået
58

€
y
x
w
v
u
t
s
r
q
p
i
h
g
f
e
d
c
b
a
`
Y
X
W
V
U
T
S
R
Q
H
G
F
E
D
C
B
A
@
9
8
7
6
5
4
3
2
1
0
)
(
'
&
%
$
#
"
!










©
¨
§
¦
¥
¤
£
¢
¡
P
 
I
ÿþ
�½ü
ûú
ùø
÷ö
õô
óò
ñð
ïî
íì
ëê
éè
çæ
åä
ãâ
Ï
ÑÐ
ßÞ
ÛÚ
ÙØ
×Ö
ÓÒ
ÕÔ
ÝÜ
 IFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 80: Rapport fra Institut for Menneskerettigheder om statsborgerskab for unge, der er født og/eller opvokset i Danmark
FREMMED I EGET LAND?
dansk statsborgerskab ved fødslen efter en forælder, som forinden har erhvervet
dansk statsborgerskab. Resten må – for de allerflestes vedkommende – antages
at have fået dansk statsborgerskab som bipersoner til forældre, der er blevet
danske. I alt havde 52 procent af efterkommerne under 18 år og 82 procent af
efterkommerne over 18 år dansk statsborgerskab i begyndelsen af 2020. Dvs. at lidt
under halvdelen af efterkommerbørnene, svarende til 53.000 efterkommere under
18 år, og knap en femtedel af de voksne efterkommere, svarende til omkring 15.000
efterkommere over 18 år, på det tidspunkt var uden dansk statsborgerskab.
Samtidig havde kun 8 procent af indvandrerbørnene og 26 procent af de
voksne indvandrere dansk statsborgerskab. Dvs. at mere end ni tiendedele af
indvandrerbørnene, svarende til lidt under 42.000 indvandrere under 18 år, og knap
tre fjerdedele af de voksne indvandrere, svarende til lidt over 422.000 indvandrere
over 18 år, var uden dansk statsborgerskab i starten af 2020.
59
 IFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 80: Rapport fra Institut for Menneskerettigheder om statsborgerskab for unge, der er født og/eller opvokset i Danmark
2332768_0060.png
KAPITEL 5
RETTEN TIL STATSBORGERSKAB I
INTERNATIONAL RET
5.1 INDLEDNING
Dette kapitel giver en kortfattet oversigt over statsborgerskabets betydning, de
internationale standarder og regler angående statsborgerskab, herunder særligt for
efterkommere m.fl., og det nordiske samarbejde og aftaler.
5.2 STATSBORGERSKABETS BETYDNING
Statsborgerskab kan betyde meget forskelligt – og mange forskellige ting for
forskellige mennesker. Statsborgerskabets retlige betydning for borgere i en stat
er normalt klar, hvorimod den individuelle, følelsesmæssige betydning kan være
vanskeligere at afgrænse.
I internationale relationer er statsborgerskabet et retligt bånd, der knytter en person
til en bestemt stat. Staterne hjælper bl.a. deres statsborgere, når de kommer i en
kritisk situation i et andet land, herunder med at yde dem konsulær og diplomatisk
beskyttelse m.v.
73
Nationalt er statsborgerskabet udtryk for en retlig status, hvortil der er knyttet
særlige rettigheder og pligter. Som statsborger i Danmark har man fulde og lige
rettigheder i sin egen stat, bl.a. stemmeret til folketingsvalg, ret til ansættelse
i særligt betroede stillinger, herunder i tjenestemandsstillinger som bl.a.
politibetjent og fængselsbetjent, og en ubetinget ret til at være i staten.
74
Statsborgere i EU’s medlemsstater har desuden et af deres nationale
statsborgerskab afledt unionsborgerskab, hvormed der inden for unionens
område følger yderligere (unionsborger)rettigheder, bl.a. ret til fri bevægelighed
og opholdsret inden for unionens område, jf. Traktaten om den Europæiske
Unions Funktionsmådes (TEUF) artikel 20 og 21.
75
EU­borgere er desuden
beskyttet af TEUF’s artikel 18 om, at al forskelsbehandling, som udøves på
grundlag af nationalitet, som udgangspunkt er forbudt inden for traktaternes
anvendelsesområde.
Statsborgerskabets subjektive betydning kan variere fra individ til individ, men som
regel opleves det at være statsborger i en stat som en del af en persons sociale
identitet.
76
60
 IFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 80: Rapport fra Institut for Menneskerettigheder om statsborgerskab for unge, der er født og/eller opvokset i Danmark
FREMMED I EGET LAND?
5.3 GENERELT OM STATSBORGERSKAB I INTERNATIONAL RET
Staterne har i mere end hundrede år søgt at indgå aftaler om statsborgerskabs­
reguleringen. Staterne har en selvstændig interesse i, at der er ordnede forhold,
så ethvert menneske har en stat, som vedkommende har ret til at bo i, og som
efter omstændighederne kan sørge for den pågældende. Oprindelig mente
man, at ethvert menneske burde have statsborgerskab i én stat og kun én stat.
Dobbelt statsborgerskab skulle undgås, fordi det skabte tvivl om tilhørsforhold
og gav anledning til retlige sammenstødsproblemer, eksempelvis dobbelt eller
evt. flerdobbelt værnepligt. Med tiden har man kunnet løse de fleste af sådanne
sammenstødsproblemer ved indgåelse af internationale aftaler. Bl.a. derfor
har flere og flere stater accepteret dobbelt statsborgerskab, hvilket kan have
stor individuel betydning især i nutidens globaliserede verden. Det ved staterne
især fra deres egne udvandrere, som i mange tilfælde gerne vil beholde deres
statsborgerskab, samtidig med at de kan have et ønske om at få statsborgerskab i
den stat, de er emigreret til, med de rettigheder, det vil medføre. Det er derfor ofte
staternes emigranter, som har lobbyet for, at staterne skulle acceptere dobbelt
statsborgerskab.
Med Verdenserklæringen om Menneskerettigheder fra 1948 fik retten til et
statsborgerskab karakter af en menneskeret. Verdenserklæringens artikel 15
fastslår, at enhver har ret til et statsborgerskab.
Det har imidlertid ikke været let for staterne at nå til enighed om at garantere
denne ret i forpligtende menneskerettighedskonventioner. Bedst er det gået med
at fastslå barnets ret til et statsborgerskab, først i FN’s konvention om borgerlige
og politiske rettigheder (CPR) fra 1966 og derefter i FN’s konvention om barnets
rettigheder (Børnekonventionen) fra 1989.
CPR artikel 24 har følgende indhold:
Ethvert barn har uden forskelsbehandling på grundlag af race, hudfarve, køn,
sprog, religion, national eller social herkomst, formueforhold eller fødsel ret
til de beskyttelsesforanstaltninger fra familiens, samfundets og statens side,
som dets stilling som mindreårig kræver. 
Ethvert barn skal registreres umiddelbart efter fødslen og have et navn. 
Ethvert barn har ret til at erhverve et statsborgerskab. 
Børnekonventionens artikel 7 har følgende indhold:
Barnet skal registreres umiddelbart efter fødslen og skal fra fødslen have ret
til et navn, ret til at opnå et statsborgerskab og, så vidt muligt, ret til at kende
og blive passet af sine forældre.
61
 IFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 80: Rapport fra Institut for Menneskerettigheder om statsborgerskab for unge, der er født og/eller opvokset i Danmark
FREMMED I EGET LAND?
Deltagerstaterne skal sikre gennemførelsen af disse rettigheder i
overensstemmelse med deres nationale lovgivning og deres forpligtelser
ifølge de relevante internationale instrumenter på dette område, især hvis
barnet ellers ville blive statsløst.
Børnekonventionens artikel 8, stk. 1, har følgende indhold:
Deltagerstaterne påtager sig at respektere barnets ret til at bevare sin
identitet, herunder statsborgerskab, navn og familieforhold, som anerkendt af
loven og uden ulovlig indblanding.
Som det ses af de nævnte artikler, indgår barnets ret til et statsborgerskab i samme
kontekst som barnets ret til at blive registreret efter fødslen og til at få et navn, og
dermed anses statsborgerskabet, som det også anføres i Europarådets anbefaling
om børns adgang til statsborgerskab fra 2009, for et fast element i barnets
identitet.
77
Selvom det ikke fremgår klart af konventionerne, hvordan staterne skal sikre
barnets ret til et statsborgerskab, fortolkes bestemmelserne om barnets ret til et
statsborgerskab således, at en stat er forpligtet til at sikre, at et barn, som fødes på
dens territorium, ikke bliver statsløst, men erhverver et statsborgerskab ved fødslen
ifølge enten ius sanguinis­ eller ius soli­princippet (dvs. ifølge enten afstamnings­
eller territorialprincippet). Ligeledes skal staten sikre, at dens statsborgeres børn,
som fødes i udlandet, ikke bliver statsløse. Det betyder, at hvis et sådant barn
risikerer at blive statsløst, skal barnet erhverve statsborgerskab i forældrenes stat
efter ius sanguinis­princippet. De klareste regler herom findes i FN’s konvention om
begrænsning af statsløshed fra 1961 (Statsløsekonventionen) og EKS.
5.4 LETTELSE AF ADGANGEN TIL STATSBORGERSKAB
5.4.1 STATENS PLIGT TIL AT LETTE ADGANGEN TIL STATSBORGERSKAB FOR
PERSONER FØDT OG/ELLER OPVOKSET I LANDET
Der er ingen international eller europæisk konvention, der eksplicit forpligter en
stat til at give sit statsborgerskab til en person, som allerede har et statsborgerskab
i en anden stat. Dette gælder, uanset om den pågældende er født og/eller opvokset
i staten.
78
EKS forpligter, som den første og hidtil eneste konvention, deltagerstaterne
til at give mulighed for, at indvandrere med lovligt og fast ophold kan opnå
statsborgerskab. Staterne kan som udgangspunkt selv fastsætte betingelser for
opnåelse af deres statsborgerskab, herunder bestemme, om de pågældende
skal løses fra det statsborgerskab, som de måtte have i forvejen, eller om de kan
beholde dette og således blive ”dobbelte statsborgere”.
79
62
 IFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 80: Rapport fra Institut for Menneskerettigheder om statsborgerskab for unge, der er født og/eller opvokset i Danmark
FREMMED I EGET LAND?
Konventionen fastslår samtidig, at det skal være lettere for børn at få
statsborgerskab, når deres forældre får det, og at adgangen til statsborgerskab skal
lettes for personer, der er født og/eller opvokset i staten.
80
Ifølge den forklarende
rapport til EKS artikel 6, stk. 4, skal en medlemsstat fastsætte regler om lettere
adgang til alle personer, der tilhører de kategorier, der oplistes i dette stykke,
herunder alle børn født og/eller opvokset i staten. Kravet herom kan opfyldes, ved
at staten fastsætter mere favorable betingelser for statsborgerskabets erhvervelse
for hver af de oplistede kategorier, f.eks. et forkortet opholdskrav, mindre strenge
sprogkrav, en lettere ansøgningsprocedure og lavere gebyr.
81
I fortsættelse af den forpligtelse, der følger af EKS, til at lette adgangen til
statsborgerskab for børn, hvis forældre opnår statsborgerskab, og for personer,
der er født og/eller opvokset i staten, har Europarådets Ministerkomité vedtaget
anbefalinger om at lette børns adgang til statsborgerskab. Anbefalingerne er
vedtaget i 2009 af Europarådets Ministerkomité, der som bekendt består af
udenrigsministre fra de 47 medlemsstater, herunder Danmark.
82
Den førstnævnte forpligtelse til at lette erhvervelsen af statsborgerskab bygger
på princippet om familiens statsborgerretlige enhed og identitetshensyn. At
statsborgerskab er en vigtig del af en persons identitet, er som nævnt ovenfor
i afsnit 5.3 også understreget i Børnekonventionens artikel 8, stk. 1, hvoraf
det fremgår, at staterne skal respektere barnets identitet, herunder dets
statsborgerskab. Den samme pointe er understreget i præamblen til Europarådets
Ministerkomités rekommandation om statsborgerskab til børn, hvor rådet
understreger, at statsborgerskabet er et fast element i barnets identitet.
Baggrunden for forpligtelsen til at lette erhvervelsen af statsborgerskab for
personer, der er født og/eller opvokset i et land, er, at de pågældende har tilbragt
en del af eller måske hele deres barndom i landet (erhvervelse af statsborgerskab
baseret på socialisering gennem opvækst i et land). De kan derfor lettere integrere
sig i samfundet end personer, der er indvandret til et land som voksne.
I den forklarende rapport til EKS henvises der også til den 2. protokol, der ændrede
1963­konventionen om begrænsning af dobbelt statsborgerskab. Denne protokol
nævner i sin præambel behovet for, at indvandreres efterkommere får lempet
adgangen til statsborgerskab i en værtsstat, for at de kan tilendebringe deres
integration.
83
5.4.2 BØRNS ADGANG TIL STATSBORGERSKAB
EKS fra 1997 var det første internationale instrument, der fastsatte væsentlige
standarder og principper om lettelse af forskellige gruppers adgang til
statsborgerskab. I tiden derefter har der været et øget fokus på børns
statsborgerrettigheder.
63
 IFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 80: Rapport fra Institut for Menneskerettigheder om statsborgerskab for unge, der er født og/eller opvokset i Danmark
FREMMED I EGET LAND?
Europarådets Ministerkomités anbefaling om at lette børns adgang til
statsborgerskab fra 2009 kom som en naturlig følge af, at der har været en
udvikling imod, at børn ikke længere er ”genstand” for beskyttelse gennem de
internationale instrumenter, men subjekter med egne rettigheder og pligter, jf.
herved også betydningen af Børnekonventionens vedtagelse.
84
Anbefalingens sigte er at udvikle de eksisterende regler om og principper
for begrænsning af statsløshed blandt børn og at forbedre børns adgang til
forældrenes statsborgerskab og statsborgerskab i det land, hvor de er født og har
ophold. I præamblen minder Europarådets Ministerkomité om Børnekonventionens
bestemmelser om, at et barn har ret til at erhverve et statsborgerskab, som er
et fast element i barnets identitet. Samtidig understreger ministerkomitéen
betydningen af, at et barn har et effektivt statsborgerskab, som giver barnet
beskyttelse og mulighed for at udøve sine personlige rettigheder og friheder.
Komitéen er derfor positivt indstillet over for nationale lovændringer, som
begrænser statsløshed og giver børn bedre adgang til at opnå forældrenes
statsborgerskab og statsborgerskab i det land, hvor de er født og/eller opvokset.
Det bemærkes i den forbindelse, at fastboende børn af udenlandsk oprindelse er i
den særlige situation, at de i tiltagende grad bliver kendt med værtslandets sprog,
kultur og vaner, hvilket bidrager til deres integration i staten.
Europarådets Ministerkomité finder, at der både på internationalt og
nationalt niveau er brug for tiltag, der kan forbedre børns situation på det
omhandlede område. Ministerkomitéen anbefaler derfor, at staterne i deres
statsborgerskabslovgivning følger en række nærmere opregnede principper,
herunder om at:
• lette erhvervelsen af statsborgerskab for børn, som er født i staten af forældre
med fast, lovligt ophold dér, hvilket i udstrakt grad bør gælde for børn, som har
en forælder, der selv er født på territoriet, dvs. 3. generation (dobbelt ius soli­
princippet).
85
En stat kan eksempelvis leve op til forpligtelsen efter EKS artikel 6, stk. 4, litra
e, ved at lovgive om, at børn automatisk erhverver dens statsborgerskab, når
forældrene før barnets fødsel har haft lovligt, fast ophold i staten i en uafbrudt
periode på 10 år og har permanent opholdstilladelse dér. Det kan også ske ved,
at barnet får mulighed for at blive statsborger ved naturalisation – enten når
forældrene opfylder visse betingelser, eller når barnet har haft fast lovligt ophold i
staten i en periode og opnået en vis alder.
86
Den særligt udstrakte lempelse af erhvervelseskriterierne, der bør ske for børn født
i et land af forældre, hvoraf mindst én selv er født i landet (3. generation), kan ske
ved lovgivning om, at barnet automatisk (ex lege) bliver statsborger ved fødslen. En
anden mulighed vil være at lovgive om forældrenes ret til at registrere barnet som
statsborger eller at begrænse kravene til statsborgerskabets erhvervelse på anden
vis.
87
64
 IFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 80: Rapport fra Institut for Menneskerettigheder om statsborgerskab for unge, der er født og/eller opvokset i Danmark
FREMMED I EGET LAND?
Ministerkomitéen anbefaler også:
• at børn, som er tilstrækkeligt modne, selv får mulighed for at søge om
statsborgerskab – efter omstændighederne med retlig repræsentation.
• at børn, evt. med retlig repræsentation, får mulighed for at klage over afgørelser
om statsborgerskab, som vedrører dem.
88
5.4.3 STATENS BEGRUNDELSESPLIGT VED AFSLAG PÅ STATSBORGERSKAB
Det følger af EKS artikel 11, at der er begrundelsespligt i sager om afslag på
statsborgerskab.
Manglen på begrundelse af Indfødsretsudvalgets afgørelser er i 2015 blevet
kritiseret af FN’s Menneskerettighedskomité, der i en konkret sag fandt, at der var
sket et brud på FN’s konvention om borgerlige og politiske rettigheder artikel 26,
hvorefter alle mennesker er lige for loven og har ret til lovens ligelige beskyttelse
uden forskelsbehandling. Når Folketingets Indfødsretsudvalg ikke begrunder sine
afslag, får ansøgeren ifølge komitéen ikke mulighed for at vurdere, om der ligger en
rimelig og objektiv begrundelse bag en eventuel forskelsbehandling, eller om der
er tale om ulovlig forskelsbehandling.
89
Højesteret afgjorde i 2017 en sag anlagt af tre ansøgere, der havde fået afslag på
dispensation fra statsborgerskabskravene fra Folketingets Indfødsretsudvalg.
Højesteret fandt, at EKS artikel 11 måtte forstås sådan, at begrundelsespligten
finder anvendelse på såvel afslag på dansk statsborgerskab fra Udlændinge­
og Integrationsministeriet som på afslag på dansk statsborgerskab fra
Folketingets Indfødsretsudvalg. I de konkrete sager fandt Højesteret dog ikke, at
begrundelseskravet i EKS artikel 11 var tilsidesat.
90
5.5 FORBUD MOD DISKRIMINATION
5.5.1 DISKRIMINATION I STATSBORGERSKABSSAGER
En lang række konventioner m.v. indeholder diskriminationsforbud, bl.a. Den
Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK), CPR, Børnekonventionen
og EKS. Disse forbud mod diskrimination på grund af bl.a. etnisk oprindelse,
nationalitet og forældrenes status gælder også på statsborgerrettens område. EU­
retten indeholder også diskriminationsforbud, både i traktaterne og i EU’s charter
om grundlæggende rettigheder. Hvis en statsborgerskabssag rejser spørgsmål
efter EU­retten, vil disse forbud gælde i den forbindelse. Det vil dog føre for vidt på
dette sted at redegøre for disse forbud.
Derimod skal der kort redegøres for nogle principielle domme fra EMD om
anvendelse af diskriminationsforbuddet i EMRK artikel 14 sammenholdt med
artikel 8 i sager om retten til et statsborgerskab.
65
 IFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 80: Rapport fra Institut for Menneskerettigheder om statsborgerskab for unge, der er født og/eller opvokset i Danmark
FREMMED I EGET LAND?
Selvom hverken EMRK eller tillægsprotokollerne til konventionen indeholder en
ret til statsborgerskab, har EMD i flere sager fastslået, at EMRK har betydning for
statsborgerretten. Dette skal ses på baggrund af, at en krænkelse af en ret, som
ikke er medtaget i konventionen, under særlige omstændigheder kan indeholde en
krænkelse af rettigheder, som er medtaget i konventionen.
En af EMD’s første principielle afgørelser om retten til et statsborgerskab er
Karassevsagen.
91
Klagerens forældre havde været statsborgere i Sovjetunionen
og rejste til Finland for at søge asyl. Forældrene fik afslag på asyl, men de blev i
Finland, hvor klageren senere blev født, hvorefter forældrene gjorde gældende, at
han havde erhvervet finsk statsborgerskab ved fødslen, da han ikke var statsborger
i Sovjetunionen eller Rusland som successorstat, men statsløs (og derfor
kunne opnå finsk statsborgerskab efter en finsk bestemmelse om statsløses ret
hertil). Domstolen tilkendegav, at selvom retten til et statsborgerskab ikke som
sådan er garanteret af EMRK, kunne den ikke udelukke, at vilkårlig nægtelse af
statsborgerskab kunne rejse spørgsmål efter EMRK artikel 8 på grund af den
indflydelse, det ville have på ansøgerens privatliv. Domstolen fandt dog ikke, at der i
den konkrete sag forelå en sådan vilkårlighed.
92
Diskriminationsforbuddet i EMRK artikel 14 kan ikke bringes i anvendelse isoleret
set. Bestemmelsen i artikel 14 komplementerer konventionens andre rettigheder
uden dog at forudsætte, at der foreligger en krænkelse af en af disse rettigheder.
Det er tilstrækkeligt, at en sags faktum falder inden for en eller flere af EMRK­
rettighedernes anvendelsesområde – deres ”ambit”.
I den principielle dom,
Genovese,
93
udtalte EMD, at selvom retten til et
statsborgerskab ikke er omfattet af EMRK, kan afslag på statsborgerskab have en
sådan indflydelse på ansøgerens sociale identitet, at det kan rejse spørgsmål efter
EMRK artikel 8 om retten til et privatliv. Dermed skal retten til statsborgerskab
sikres uden diskrimination, som omhandlet i EMRK artikel 14.
94
Malta skulle derfor i
Genovese
sikre, at retten til et statsborgerskab ifølge
afstamningsprincippet, som Malta havde lovgivet om uden at være forpligtet dertil
af EMRK, blev sikret uden diskrimination, som omhandlet i EMRK artikel 14.
95
Efter
maltesisk lovgivning blev børn født i og uden for ægteskab forskelsbehandlet i
forhold til erhvervelsen af maltesisk statsborgerskab, da kun børn født i ægteskab
var berettiget til faderens statsborgerskab. I den konkrete sag var det spørgsmål,
der forelå for EMD, om en sådan forskelsbehandling kunne retfærdiggøres. Efter
at have hørt Maltas begrundelse for forskelsbehandlingen fandt EMD, at det ikke
var tilfældet. Forskelsbehandlingen af de to børnegrupper udgjorde derfor en
krænkelse af artikel 14 sammenholdt med artikel 8.
Domstolen fremhævede i den forbindelse, at EMRK skal fortolkes i et nutidigt
lys, og at Europarådets medlemsstater længe og i tiltagende grad havde fulgt
princippet om ligestilling af børn født i og uden for ægteskab, jf. også Europarådets
66
 IFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 80: Rapport fra Institut for Menneskerettigheder om statsborgerskab for unge, der er født og/eller opvokset i Danmark
FREMMED I EGET LAND?
konvention herom fra 1975.
96
Domstolen bemærkede i den forbindelse, at ved
undersøgelse af, om der var overensstemmelse (”common ground”) med hensyn
til landenes opfyldelse af normer i internationale retskilder, havde den aldrig lagt
vægt på, om disse var underskrevet eller ratificeret af en indklagede stat. Det
fandtes derfor uden betydning, at Malta ikke havde tiltrådt 1975­konventionen
om ligestilling af børn født i og uden for ægteskab. Domstolen fandt herefter,
at der skulle meget vægtige grunde til, for at det, der fremtrådte som vilkårlig
forskelsbehandling på grund af fødsel uden for ægteskab, kunne retfærdiggøres.
Sådanne grunde fandtes som nævnt ikke at være blevet fremført.
5.5.2 NATIONALITETSDISKRIMINATION
Spørgsmål om forskelsbehandling på grundlag af nationalitet opstår i forskellige
sammenhænge. Det kan ske i forbindelse med, at en stat behandler sine egne
statsborgere bedre end andre staters statsborgere, dvs. at staten behandler
egne statsborgere bedre end udlændinge. I den engelsksprogede litteratur ses
udtrykket ”alienage” brugt om denne form for forskelsbehandling på grundlag af
nationalitet.
97
Den form for forskelsbehandling kan i visse sammenhænge være helt
lovlig, bl.a. i migrationssammenhænge, da det kun er en stats egne statsborgere,
der har ubetinget ret til at rejse ind i og opholde sig i (statsborgerskabs)staten.
Ordet ”nationalitetsdiskrimination” anvendes også som udtryk for diskrimination
på grundlag af ”national oprindelse” (på engelsk ”national origin”). I disse
tilfælde har begrebet ”nationalitet” i højere grad en sociologisk end en retlig
betydning. Begrebet kan anvendes som udtryk for afstamning og etnisk oprindelse,
ligesom det kan relatere sig til en persons tidligere statsborgerskab, f.eks. efter
vedkommende har skiftet statsborgerskab ved naturalisation.
98
Endelig anvendes udtrykket nationalitetsdiskrimination i sammenhænge, hvor en
stat forskelsbehandler forskellige grupper af udlændinge på grundlag af deres
statsborgerskab i forskellige lande, herunder nordiske lande, EU­medlemslande og
tredjelande.
I denne rapport vil udtrykket nationalitetsdiskrimination blive anvendt om den
forskelsbehandling, der sker af udenlandske statsborgere indbyrdes på grundlag
af deres statsborgerskab i forskellige lande. Dette sker i forbindelse med
spørgsmål om, hvorvidt det ved tildeling af dansk statsborgerskab er berettiget at
forskelsbehandle unge, som er født og/eller opvokset i Danmark på grundlag af
deres nordiske eller ikke­nordiske statsborgerskab.
EMD har truffet flere afgørelser om forskelsbehandling på grundlag af
”nationalitet” (i betydningen ”statsborgerskab”). I nogle sager har EMD udtalt, at
en forskelsbehandling, som sker udelukkende på grundlag af statsborgerskab, skal
være underbygget af meget vægtige grunde for at kunne anses som stemmende
med EMRK artikel 14. Statsborgerskab er i disse sager blevet betragtet som en
særlig ”suspekt grund” til forskelsbehandling.
99
67
 IFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 80: Rapport fra Institut for Menneskerettigheder om statsborgerskab for unge, der er født og/eller opvokset i Danmark
FREMMED I EGET LAND?
Ponomaryovisagen
100
omhandlede forskelsbehandling med hensyn til betaling af
undervisningsgebyr for gymnasieskolegang. Bulgarske statsborgere, statsborgere
i EU­/EØS­stater, personer dækket af mellemstatslige aftaler og personer med
permanent opholdstilladelse var fritaget fra at skulle betale gebyr.
To gymnasieelever fra Kasakhstan, der var kommet til Bulgarien som seks­ og
otteårige med deres mor i forbindelse med hendes giftermål med en bulgarsk
statsborger, klagede til EMD over, at de skulle betale gebyr for deres undervisning.
Domstolen fandt, at klagen rejste spørgsmål efter EMRK artikel 14, jf. EMRK
TP 1 artikel 2 om ret til undervisning. EMD vurderede, at de to elever var blevet
forskelsbehandlet i forhold til andre elever i en relevant sammenlignelig situation,
og at grundlaget herfor alene var deres statsborgerskab og immigrationsstatus.
Domstolen bemærkede, at selvom staterne havde en vis skønsmargin, ville det
kræve meget vægtige, saglige grunde, hvis forskelsbehandling på baggrund af
nationalitet skulle kunne accepteres som værende i overensstemmelse med
konventionen. Domstolen understregede yderligere, at en EU­medlemsstat i visse
situationer kan forskelsbehandle forskellige grupper af udlændinge, herunder
statsborgere fra andre EU­medlemsstater, fordi EU er en særlig organisation, der
bl.a. har sit eget statsborgerskab.
Denne ret til at forskelsbehandle fandtes dog ikke uden videre at gælde på
undervisningsområdet. Eftersom en gymnasieuddannelse kunne være afgørende
for både den individuelle og faglige udvikling, fandt domstolen, at der var grund
til at undersøge proportionaliteten af de tiltag, der påvirkede de to klagere.
Domstolen lagde i den forbindelse vægt på en række forhold, der karakteriserede
klagernes ophold i Bulgarien. De var sammen med deres mor kommet lovligt til
landet som små, og der var ingen indvendinger mod deres ophold. Det var ikke
realistisk, at de kunne tage deres gymnasieuddannelse i et andet land. Ydermere
var de fuldt ud integrerede og talte flydende bulgarsk, og de havde ikke særlige
uddannelsesmæssige behov, der krævede ekstra ressourcer. Domstolen fandt, at
de bulgarske myndigheder ikke havde taget disse forhold med i overvejelserne, da
der ikke var nogen mulighed for dispensation i reglerne for, hvilke personkategorier
der skulle betale gebyr. På denne baggrund fandt domstolen ikke, at gebyrkravet
var retfærdiggjort, og der fandtes derfor at være sket en krænkelse af EMRK artikel
14, jf. EMRK TP 1 artikel 2.
I sagen
Dhabbi v. Italien
fandt EMD ligeledes, at der var sket en krænkelse af EMRK
artikel 14 (sammenholdt med artikel 8) på grundlag af statsborgerskab.
101
Klageren
var en tunesisk statsborger, der havde ansøgt om udbetaling af en familieydelse,
som kunne udbetales til store lavindkomstfamilier, dvs. familier med mindst tre
børn. Vedkommende opfyldte disse kriterier, men havde fået afslag på ydelsen,
fordi den kun kunne udbetales til ansøgere med italiensk eller EU­statsborgerskab.
EMD bemærkede, at klageren var i samme situation som arbejdstagere, der var
statsborgere i EU og havde en stor familie, og afslaget på udbetaling af ydelsen
var alene begrundet med, at han ikke var statsborger i en EU­medlemsstat. Hans
68
 IFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 80: Rapport fra Institut for Menneskerettigheder om statsborgerskab for unge, der er født og/eller opvokset i Danmark
FREMMED I EGET LAND?
ophold i Italien var ikke kortvarigt, og han havde på samme måde som andre
arbejdstagere indbetalt bidrag til sociale sikringsordninger. Domstolen henviste
derefter til sine tidligere udtalelser om, at forskelsbehandling alene på grundlag af
statsborgerskab kun kan anses som forenelig med EMRK, hvis den er motiveret af
meget tungtvejende grunde. De budgetmæssige årsager, som den italienske stat
havde henvist til, overbeviste ikke domstolen om, at afslaget var proportionalt og
dermed i overensstemmelse med EMRK artikel 14. Der fandtes derfor at være sket
en konventionskrænkelse.
Blandt EMD’s tidligste sager om nationalitetsdiskrimination kan nævnes
Koua Poirrez
102
om udbetaling af en social ydelse til en i Frankrig lovligt bosat
udlænding med handicap. Ifølge EMD var forskelsbehandling af den pågældende
sammenlignet med franske statsborgere og statsborgere fra lande, som Frankrig
havde indgået gensidige aftaler med, ikke objektivt og rimeligt begrundet. EMD
henviste til, at konventionsforpligtelserne gjaldt i forhold til enhver inden for
statens jurisdiktion, og artikel 14 fandtes krænket. EMD fandt også i denne sag, at
det ville kræve meget vægtige, saglige grunde at acceptere forskelsbehandling på
baggrund af nationalitet som stemmende med konventionen.
I andre tidligere sager har EMD ikke fundet, at forskelsbehandling mellem
statsborgere fra forskellige lande krævede særligt vægtige grunde. I litteraturen
er EMD’s divergerende tilgang til nationalitetsdiskrimination forklaret med, at
den er kontekstafhængig. Nationalitet synes således at være betragtet som en
suspekt grund til forskelsbehandling på bl.a. det sociale område, men ikke på
migrationsområdet, hvor staterne som udgangspunkt kan agere med en betydelig
suverænitet.
103
Under alle omstændigheder er der sket en udvikling på området. I 2009
konkluderede de Schutter således i en rapport til EU­Kommissionen, at forbuddet
mod nationalitetsdiskrimination var ved at udvikle sig til et generelt princip inden
for folkeretten og den europæiske menneskeret, og at det måtte anses som et
generelt EU­retligt princip.
104
EMD har ikke afsagt domme om forskelsbehandling på grundlag af nationalitet i
statsborgerskabssager.
105
Det skal tilføjes, at EU­rettens forbud mod forskelsbehandling på grundlag
af nationalitet ikke omtales her, da det kun er anvendeligt i situationer, der er
omfattet af EU­retten. Tildeling og fratagelse af statsborgerskab er et nationalt
anliggende, men da medlemsstaternes statsborgere også er unionsborgere
med unionsborgerrettigheder, har EU­Domstolen fastslået, at fratagelse af
statsborgerskab og dermed unionsborgerskab og unionsborgerrettigheder
rejser spørgsmål efter EU­retten.
106
EU­Domstolen har ikke afsagt domme om
erhvervelse af statsborgerskab og dermed unionsborgerskab, og det vil formentlig
kun i ganske særlige situationer kunne antages, at en medlemsstats regler om
69
 IFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 80: Rapport fra Institut for Menneskerettigheder om statsborgerskab for unge, der er født og/eller opvokset i Danmark
FREMMED I EGET LAND?
erhvervelse af statsborgerskab vil kunne rejse spørgsmål efter EU­retten, herunder
navnlig om begrænsninger i retten til fri bevægelighed eller andre rettigheder
knyttet til unionsborgerskabet.
107
5.5.3 LOVLIG FORSKELSBEHANDLING ELLER ULOVLIG DISKRIMINATION?
EMRK artikel 14 kan ifølge EMD’s praksis bringes i anvendelse i sager, der rejser
spørgsmål efter andre af konventionens substantielle bestemmelser, bl.a. artikel 8
om retten til et privat­ og familieliv.
EMD har som nævnt i den principielle dom
Genovese
udtalt, at forskels­
behandlingen i forbindelse med adgang til statsborgerskab for børn født i og uden
for ægteskab udgjorde en krænkelse af artikel 14 sammenholdt med artikel 8.
Det kan overvejes, om EMD ville komme til det samme resultat, såfremt domstolen
ville få forelagt en klage over, at unge, som er født og/eller opvokset i Danmark,
forskelsbehandles med hensyn til retten til at få dansk statsborgerskab på
baggrund af, om de har nordisk eller ikke­nordisk statsborgerskab.
Det er antaget i litteraturen, at der i sådanne tilfælde kan opstå spørgsmål om
ulovlig forskelsbehandling. Gerard­Rene de Groot, som har medvirket som ekspert,
når internationale organisationer som Europarådet og UNHCR har udarbejdet
konventioner og anbefalinger m.v., herunder den tidligere omtalte anbefaling
om børns statsborgerskab,
108
finder, at principperne i
Genovese
også kan finde
anvendelse i sager om statsborgerskab til personer, som er født og/eller opvokset
i en stat. Han tager udgangspunkt i, at når en person har en nær tilknytning til en
stat (”genuine link”), bør vedkommende have adgang til dens statsborgerskab
på en ikke­diskriminerende måde. Derfor finder han, at principperne i
Genovese,
hvor tilknytningen til staten skete gennem barn­forældrerelationen, vil være
anvendelige i tilfælde, hvor der foreligger andre lignende nære tilknytningsforhold,
og han fremhæver udtrykkeligt det forhold, at en person er født og/eller opvokset i
staten.
109
Ved bedømmelsen af spørgsmålet om, hvorvidt forskelsbehandlingen af
unge med nordisk og ikke­nordisk statsborgerskab kan antages at udgøre
diskrimination, må der tages udgangspunkt i, at der er tale om to grupper, der
er i en relevant sammenlignelig situation. Begge grupper er gennem opvækst
og skolegang socialiseret og integreret i Danmark, men forskelsbehandles, da
kun den ene gruppe unge har retskrav på dansk statsborgerskab ved erklæring
som 18­årige, mens den anden gruppe skal igennem en langvarig og krævende
ansøgningsproces og opfylde strenge krav, som i sig selv kan vanskeliggøre eller
udelukke opnåelsen af dansk statsborgerskab.
Regeringen gav i 2004 i bemærkningerne til lovforslaget om at ændre
indfødsretsloven, således at ikke­nordiske unge ikke længere kunne opnå
statsborgerskab ved erklæring, udtryk for, at den forskelsbehandling, som herefter
opstod mellem nordiske og ikke­nordiske unge, ikke udgjorde noget problem i
70
 IFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 80: Rapport fra Institut for Menneskerettigheder om statsborgerskab for unge, der er født og/eller opvokset i Danmark
FREMMED I EGET LAND?
forhold til ligebehandlingskravet i EKS artikel 5, stk. 1. Det fremgår nemlig af den
forklarende rapport til EKS, at ”de kontraherende stater kan opstille lempeligere
vilkår for statsborgere fra visse andre stater, uden at det vil udgøre diskrimination i
forhold til konventionens artikel 5.”
Det er korrekt, at en sådan forskelsbehandling ikke vil udgøre et problem
i forhold til det begrænsede diskriminationsforbud i EKS, hvilket skyldes,
at ikke­diskriminationsbestemmelsen kun indeholder ganske få forbudte
diskriminationsgrunde, og statsborgerskab eller nationalitet er ikke medtaget
blandt disse grunde.
Konventionens artikel 5, stk. 1, indeholder således ikke et forbud mod
forskelsbehandling på grundlag af ”statsborgerskab”.
110
Derfor anføres det i
den forklarende rapport til konventionen, at en mere favorabel behandling
af statsborgere fra visse stater vil udgøre
fortrinsbehandling på grundlag af
statsborgerskab, som ikke er forbudt i EKS artikel 5, stk. 1.
Derimod kan det
efter menneskerettighedskonventionerne være forbudt at forskelsbehandle på
grundlag af statsborgerskab, jf. herved bl.a. EMRK artikel 14 og den ovenfor nævnte
retspraksis.
Ved en vurdering af forskelsbehandlingen i indfødsretslovens § 3 på grundlag af
nordisk eller ikke­nordisk statsborgerskab skal instituttet understrege, at det efter
omstændighederne kan være sagligt at forskelsbehandle personer på grundlag af
deres statsborgerskab i stater, som den forskelsbehandlende stat, her Danmark, har
særlige bånd til. Det kan således ikke betragtes som diskrimination, at et nordisk
land giver nordiske immigranter ret til statsborgerskab efter en kortere opholdstid i
landet. Med opvæksten i et nordisk land kan det med rimelighed antages, at deres
integration i et andet nordisk land med samme kultur m.v. vil ske relativt hurtigt.
Det er det, den nordiske aftale om statsborgerskab bygger på, når den fastslår, at
ophold i et af de nordiske lande inden en vis alder i et vist omfang kan sidestilles
med bopæl i det andet nordiske land, hvori den pågældende ansøger om
statsborgerskab.
111
Forudsætningen bag bestemmelsen om i et vist omfang at sidestille en persons
ophold indtil en bestemt alder i ét nordisk land med bopæl i et andet nordisk land
er således, at ophold i en nordisk stat i den formative alder letter integrationen i
andre nordiske lande på grund af lighederne mellem de nordiske samfund. Det
skal imidlertid bemærkes, at dette gælder for alle nationaliteter, der er vokset op i
Norden. Antagelsen er, at et udenlandsk barn kan starte sin integration i ét nordisk
land og fuldføre den i et andet nordisk land.
Forskelsbehandling på grundlag af statsborgerskab kan i et vist omfang ske
med henvisning til internationale aftaler og et ønske om at opfylde disse. EMD
har således accepteret, at de forskellige immigrationsregler for EU­borgere
og tredjelandsborgere kan udgøre en rimelig og objektiv begrundelse for en
71
 IFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 80: Rapport fra Institut for Menneskerettigheder om statsborgerskab for unge, der er født og/eller opvokset i Danmark
FREMMED I EGET LAND?
forskelsbehandling af disse grupper.
112
Her gælder dog det særlige, at EU­borgere
traktatmæssigt er sikret en bedre retsstilling end tredjelandsstatsborgere. EMD
har taget stilling til forskelsbehandling på grundlag af gensidige bilaterale aftaler,
hvor staterne også kan have en berettiget interesse i (gensidigt) at sikre deres
statsborgere en særlig favorabel behandling. Domstolen har dog konkret afvist
berettigelsen af at forskelsbehandle alene på baggrund af sådanne aftaler.
113
Forskelsbehandling er lovlig i tilfælde, hvor det må anses som sagligt at
forskelsbehandle. Det kan eksempelvis være sagligt at stille lempeligere
integrationskrav til en ansøgergruppe, der lettere end andre grupper kan integrere
sig, bl.a. fordi den pågældende gruppe har samme kulturelle og eventuelt
sproglige baggrund som statens egne borgere. Flere lande har regler, der ligner
de nordiske, og hvor de stiller kortere opholdskrav til en ansøgergruppe, som ikke
behøver så lang tid som andre ansøgergrupper for at kunne leve sig ind i landenes
levevis og tilegne sig deres sprog m.v. I sådanne tilfælde kan man i retspraksis m.v.
nå frem til, at forskelsbehandlingen er saglig og dermed lovlig og således ikke
udgør diskrimination.
114
Spørgsmål om, hvorvidt forskelsbehandling af grupper af udlændinge med
statsborgerskab i forskellige stater har en saglig begrundelse, må afgøres
konkret.
115
I den her omhandlede kontekst, hvor det drejer sig om retten til
statsborgerskab for efterkommere m.fl., er spørgsmålet, om der kan fremføres
en objektiv og rimelig begrundelse for at forskelsbehandle forskellige grupper af
efterkommere m.fl., der er i en relevant sammenlignelig situation med den samme
baggrund med opvækst i staten gennem de formative år.
116
Her kunne man bl.a. overveje, om det er sagligt at tage hensyn til, at de nordiske
lande har særlige bånd, der er formaliseret på en række områder, og at de nordiske
lande indrømmer hinandens statsborgere særlige fordele frem for andre landes
statsborgere, under hensyn til at de nordiske borgere kommer fra stater med
samme historiske, kulturelle og sproglige baggrund som Danmark.
Dette hensyn kan som nævnt begrunde, at der stilles krav om kortere opholdstid til
nordiske immigranter, der søger om dansk statsborgerskab. Det er imidlertid ikke
ensbetydende med, at det er et sagligt hensyn ved vurderingen af, om der lovligt
kan forskelsbehandles mellem nordiske og ikke­nordiske unge, som er i en relevant
sammenlignelig situation, i og med at begge grupper er født og/eller opvokset i
Danmark, har gået i samme institutioner og skoler samt taget samme uddannelse
m.v. Her vil formodningen formentlig være, at begge grupper gennem opvækst her
i landet er blevet integreret i det danske samfund, jf. herved de ovenfor citerede
konventioner og rekommandationer m.v.
Som omtalt nedenfor i afsnit 5.6. bygger den bestemmelse i den nordiske aftale
om statsborgerskab, der relaterer sig til erklæringsreglen i indfødsretslovens
§ 3, stk. 2, som (kun) unge nordiske borgere her i landet kan benytte sig af, på
en generel opfattelse af, at børn i almindelighed socialiseres under opvæksten
72
 IFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 80: Rapport fra Institut for Menneskerettigheder om statsborgerskab for unge, der er født og/eller opvokset i Danmark
FREMMED I EGET LAND?
i et land og for de nordiske landes vedkommende under opvæksten dér. I
forlængelse heraf følger det af den nordiske aftale, at
hvis
et nordisk land har en
lovbestemmelse, der
tillægger bopælstid i landet før en vis alder betydning for
erhvervelsen af statsborgerskab på grund af socialisering i landet,
kan
bopæl i et
eller flere andre aftalelande i en vis periode ligestilles med bopæl i det aftaleland,
hvis statsborgerskab den erklærende ønsker at erhverve. Det er ikke længere alle
de nordiske lande, der har en sådan regel.
117
Ved afgørelse af, om der ved tildeling af statsborgerskab til unge, som er født
og/eller opvokset i en stat, kan ske forskelsbehandling på grundlag af de
pågældendes statsborgerskab i hhv. nordiske eller ikke­nordiske lande, vil både
Børnekonventionen, EKS og Europarådets anbefaling fra 2009 om børns adgang
til et statsborgerskab skulle inddrages i overvejelserne. Det skal således tages i
betragtning, at Børnekonventionen anser statsborgerskab som et fast element i
barnets identitet, at EKS artikel 6, stk. 4, litra e og f, er medtaget i konventionen ud
fra en opfattelse af, at indvandreres efterkommere generelt har nemmere ved at
integrere sig i en værtsstat, og at Europarådets Ministerkomité fastslår vigtigheden
af, at børn og unge har et effektivt statsborgerskab til beskyttelse af deres
rettigheder, og at børn kan få statsborgerskab i den stat, hvori de er født og bosat.
5.5.4 DISKRIMINATION AF ANSØGERE MED HANDICAP
Vestre Landsret understregede i den tidligere omtalte dom fra februar 2020,
118
at Danmark har forpligtet sig til ikke at diskriminere på baggrund af handicap,
også ved tildeling af statsborgerskab. Diskriminationsforbuddet følger af
Den Europæiske Menneskerettighedskonvention artikel 14 om forbud imod
diskrimination, FN’s Konvention om Borgerlige og Politiske Rettigheder artikel
26, der ligeledes forbyder forskelsbehandling, og Handicapkonventionens artikel
1, sammenholdt med artikel 2, 4 og 5 om forbud mod diskrimination på grund af
handicap, samt artikel 18 om deltagerstaternes forpligtelse til at anerkende retten
for personer med handicap til at erhverve og skifte statsborgerskab. I dommen
understreger Vestre Landsret, at Folketingets Indfødsretsudvalg skal overholde
ikke­diskriminationsprincippet ved sit skøn over, om en ansøger skal tildeles dansk
statsborgerskab. Landsretten fandt i den konkrete sag, at ansøgeren i relation til
forsørgelseskravet var blevet indirekte forskelsbehandlet på grund af sit handicap
sammenlignet med personer uden handicap. Da forskelsbehandlingen ikke kunne
begrundes objektivt og rimeligt, var der tale om konventionsstridig diskrimination.
FN’s Menneskerettighedskomité har, som nævnt tidligere, kritiseret Indfødsrets­
udvalgets praksis med ikke at give begrundelser for afslag på dispensation.
Uden en begrundelse kan ansøgeren ikke efterfølgende vurdere, om afslaget på
dispensation er et udtryk for ulovlig forskelsbehandling. Menneskerettigheds­
komitéen fandt, at dette var et brud på retten til lige behandling for loven uden
forskelsbehandling.
Hertil kan tilføjes, at der, på grund af Indfødsretsudvalgets restriktive praksis, kun
gives dispensation til et fåtal af dem, der ansøger om at blive fritaget fra at skulle
73
 IFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 80: Rapport fra Institut for Menneskerettigheder om statsborgerskab for unge, der er født og/eller opvokset i Danmark
FREMMED I EGET LAND?
leve op til kravene om at bestå en danskprøve og/eller indfødsretsprøven, jf.
ovenfor i afsnit 2.2.3.
Unge med en ikke­nordisk baggrund, der er født og/eller opvokset i Danmark,
vil skulle søge om dispensation fra kravene til statsborgerskab, hvis de har et
handicap, der betyder, at de ikke kan opfylde kravene, herunder om selvforsørgelse
og en bestået danskprøve og indfødsretsprøve. De vil have en stor statistisk
sandsynlighed for at få afslag på dispensationsansøgningen uden begrundelse.
Dermed er der risiko for, at de ikke kan få dansk statsborgerskab på grund af deres
handicap.
Da nordiske unge, som kan få dansk statsborgerskab ved erklæring, ikke skal
opfylde de samme strenge krav, herunder om selvforsørgelse og om en bestået
danskprøve og indfødsretsprøve, vil de, uanset at de har et handicap, der forhindrer
dem i at opfylde disse betingelser, ikke i højere grad end andre uden handicap
risikere at blive afskåret fra at få dansk statsborgerskab.
Unge med en ikke­nordisk baggrund og et handicap, der forhindrer dem i at
leve op til de strenge krav til dansk statsborgerskab meddelt ved lov, vil dermed
være dobbelt ramt. På grund af deres ikke­nordiske statsborgerskab vil de skulle
igennem en krævende naturalisationsproces og desuden en dispensationsproces,
som betyder, at de har en høj statistisk sandsynlighed for ikke at få dispensation og
dermed for ikke at kunne få dansk statsborgerskab.
5.6 NORDISK SAMARBEJDE OG AFTALER
Under og efter 2. verdenskrig drøftede Danmark, Norge og Sverige mulighederne
for at udvikle et nordisk unionsborgerskab, men det blev ikke en realitet. I stedet
enedes man om at indføre regler i landenes statsborgerskabslovgivning, der kunne
give udtryk for den samhørighed, der var mellem landene. Danmark, Norge og
Sverige indgik i 1950 en aftale herom. Aftalen havde som udgangspunkt, at de
nordiske lande havde nogenlunde samme statsborgerskabsregler.
Ifølge den nordiske statsborgerskabsaftale fra 1950 skulle nordiske statsborgere,
som emigrerede og reemigrerede inden for Norden, have lettet adgangen til at
erhverve og generhverve statsborgerskab i de nordiske lande. Det indebar bl.a.,
at der blev adgang for nordiske statsborgere til at opnå statsborgerskab ved
erklæring.
119
Desuden indeholdt aftalen regler om, at i det omfang én af staterne gjorde fødsel
og bopæl inden for staten til en betingelse for erhvervelse af dens statsborgerskab,
skulle fødsel og bopæl i en anden nordisk stat have samme betydning, dog kun
for tiden indtil et barn fyldte 12 år. Reglen om at ligestille fødsel og bopæl i et
nordisk land med fødsel og bopæl i et andet land forekom naturlig i betragtning af
det kulturelle og sproglige fællesskab i Norden, og når aldersgrænsen blev sat til
12 år, ville barnet normalt komme til at gå i skole i mindst to­tre år i det land, hvis
statsborgerskab det skulle erhverve.
120
74
 IFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 80: Rapport fra Institut for Menneskerettigheder om statsborgerskab for unge, der er født og/eller opvokset i Danmark
FREMMED I EGET LAND?
Aftalen herom fik betydning for reglen om unges erhvervelse af statsborgerskab
ved eller efter myndighedsalderens indtræden på grund af fødsel og socialisering/
integration gennem opvæksten. En sådan regel fandtes i både den danske, norske
og svenske statsborgerskabslovs § 3.
Ved vedtagelsen af 1950­aftalen forudsatte man, at Finland og Island ville tilslutte
sig aftalen, hvilket også skete, jf. de nordiske aftaler af 1969 og 1998. I disse aftaler
var den oprindelige regel blevet ændret, fordi landenes erklæringsregler var blevet
ændret, så der ikke længere var krav om fødsel i et nordisk land, men alene om
ophold i sammenlagt 10 år. Den nordiske aftale ændredes derfor, således at en
tid med bopæl i et andet nordisk land kunne medregnes, når erklæringsreglens
opholdskrav på 10 år skulle opfyldes. Kravet var, at bopælstiden i det andet nordiske
land lå fem år forud for erklæringens afgivelse og forud for den erklærendes fyldte
16. år.
EU­ og EØS­samarbejdet bidrog imidlertid til at reducere betydningen af
det nordiske samarbejde, og med tiden blev der ikke længere lagt samme
vægt som tidligere på, at de nordiske lande skulle have (nogenlunde) ens
statsborgerskabslovgivning. Da Sverige fik sin nye statsborgerskabslov i 2001, blev
den tidligere svenske lovs § 3 erstattet af bestemmelser, som var helt anderledes
(om børns og unges erhvervelse af statsborgerskab efter ophold i Sverige i
dengang hhv. fem og syv år, nu to og tre år). Den nordiske aftales bestemmelse, der
var relateret til § 3, kunne derfor ikke overføres til den nye svenske lov.
Som følge deraf måtte den nordiske aftale ændres, således at Sverige i
2002­aftalen ikke blev omfattet af reglen om, at bopæl i et nordisk land i et vist
omfang kan sidestilles med bopæl i et andet nordisk land. I den seneste aftale fra
2010 er reglen gjort fakultativ. Det følger nu af aftalen, at hvis et nordisk land har
en regel, der tillægger bopælstid i landet før en vis alder betydning, kan bopæl i
et andet nordisk land sidestilles med bopæl i det land, hvis statsborgerskab den
erklærende ønsker at erhverve.
Det skal igen understreges, at den omhandlede regel om unges ret til stats­
borgerskab ved erklæring ikke omhandler nordiske unge, men enhver ung, der
opfylder bopæls­ og alderskravene.
5.7 SAMMENFATTENDE BEMÆRKNINGER
Ovenfor omtales en række internationale forpligtelser, som Danmark er bundet af
på statsborgerskabsområdet.
Det fremgår bl.a. af EKS, at adgangen til statsborgerskab skal lettes for personer,
der er født og/eller opvokset i staten. Dette indebærer, at en medlemsstat skal
fastsætte regler om lettere adgang for alle personer, der tilhører de kategorier, der
ifølge EKS artikel 6, stk. 4, skal have lettere adgang til statsborgerskab, herunder
alle børn født og/eller opvokset i staten. Der er ingen specifikke krav til, hvordan
reglerne om denne lettere adgang skal udformes.
75
 IFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 80: Rapport fra Institut for Menneskerettigheder om statsborgerskab for unge, der er født og/eller opvokset i Danmark
FREMMED I EGET LAND?
Konventionen fastslår også, at det skal være lettere for børn at få statsborgerskab,
når deres forældre får det. Europarådets Ministerkomité vedtog i 2009 en generel
anbefaling om at lette børns adgang til statsborgerskab. Herved anbefales staterne
at følge en række nærmere angivne principper.
Desuden følger det af EKS, at der er begrundelsespligt i sager om afslag på
statsborgerskab.
En lang række konventioner indeholder desuden diskriminationsforbud, herunder
EMRK. Selvom denne konvention ikke indeholder en ret til statsborgerskab,
har EMD i flere sager fastslået, at EMRK har betydning for statsborgerretten på
grund af den måde, hvorpå statsborgerretten påvirker nogle af konventionens
rettigheder. EMD har på den baggrund behandlet sager om både diskrimination
i statsborgerskabssager og forskelsbehandling på grund af nationalitet. Det kan
ikke med sikkerhed konstateres, at den her omhandlede forskelsbehandling
af nordiske og ikke­nordiske unge statsborgere strider imod EMRK artikel 14
sammenholdt med artikel 8, men der findes i dommene hensyn, der taler imod
denne forskelsbehandling af nordiske og ikke­nordiske unge.
76
 IFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 80: Rapport fra Institut for Menneskerettigheder om statsborgerskab for unge, der er født og/eller opvokset i Danmark
2332768_0077.png
KAPITEL 6
ANDRE NORDISKE LANDES LOVGIVNING
PÅ OMRÅDET
6.1 INDLEDNING
I de forrige kapitler er det flere gange nævnt, at de nordiske lande har haft næsten
ens statsborgerskabslovgivninger, og at de tidligere havde regler, som svarede
nogenlunde til den danske indfødsretslovs § 3, som den så ud indtil ændringen i
2004. Flere af de andre nordiske lande har imidlertid også ændret eller ophævet
deres tidligere regler om ret til statsborgerskab ved erklæring for efterkommere
m.fl., som var socialiseret i landene under opvækst der. I dette kapitel gives en
ganske kort redegørelse for, hvilke regler de nordiske lande nu har på området.
6.2 FINSK LOVGIVNING
Finland har beholdt en bestemmelse, der i store træk svarer til den danske regel,
der blev ophævet i 2004, jf. nedenfor i afsnit 7.2.7. Dvs. at en ung udlænding, der er
fyldt 18, men ikke 23 år, kan få finsk statsborgerskab ved erklæring efter ophold i
Finland i 10 år, hvoraf mindst to år skal ligge umiddelbart før erklæringens afgivelse,
jf. den finske statsborgerskabslovs § 28. Finland stiller vandelskrav, ligesom
Danmark har gjort siden 2000, men i Finland udgør kun fængselsstraf en hindring.
Hvis den erklærende er født i Finland, er bopælskravet nedsat til seks år.
121
6.3 ISLANDSK LOVGIVNING
I Island kan unge udlændinge få statsborgerskab ved afgivelse af erklæring
i alderen 18­20 år, hvis de er flyttet til Island før 11­årsalderen eller, hvis de er
statsløse, før 13­årsalderen. Island stiller ikke vandelskrav i disse erklæringssager, jf.
den islandske statsborgerskabslov artikel 3.
122
6.4 NORSK LOVGIVNING
I modsætning til Finland og Island tillader Norge (ligesom Sverige, jf. nedenfor),
at børn selvstændigt kan opnå statsborgerskab. Alderskravet er 12 år, jf. den
norske statsborgerskabslovs § 7. De almindelige krav, der skal opfyldes for at
opnå statsborgerskab, gælder for børn, men ikke sprogkravet, jf. § 8. Desuden er
opholdskravet for personer, der er kommet til Norge før det fyldte 18. år, jf. § 11,
nedsat fra syv til fem år. Ansøgningen afgøres af Udlændingedirektoratet. Norge
har ikke nogen erklæringsregel for børn og unge med opvækst i Norge, hvilket
skal ses på baggrund af, at alle erhvervelsesregler i Norge er regelbundne, dvs.
der er retskrav på statsborgerskab, når betingelserne er opfyldt. Den tidligere
skønsmæssige ordning er forladt.
123
77
 IFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 80: Rapport fra Institut for Menneskerettigheder om statsborgerskab for unge, der er født og/eller opvokset i Danmark
FREMMED I EGET LAND?
6.5 SVENSK LOVGIVNING
I Sverige kan børn også uafhængigt af forældrene få statsborgerskab, og her sker
det ved erklæring. Der stilles krav om permanent opholdstilladelse. Et udenlandsk
barn kan nu efter tre års ophold – eller kun to år, hvis barnet er statsløst – opnå
svensk statsborgerskab ved afgivelse af en erklæring, evt. afgivet af en forælder på
barnets vegne, jf. den svenske statsborgerskabslovs § 7.
Derudover har Sverige, ligesom Island, en erklæringsregel for unge i alderen 18­
20 år. Herefter kan de unge få svensk statsborgerskab ved erklæring, hvis de har
permanent opholdstilladelse og har boet i Sverige, siden de var 13 år – eller hvis de
er statsløse, siden de var 15 år, jf. § 8.
124
6.6 SAMMENFATTENDE BEMÆRKNINGER
De ovenfor gennemgåede lande er de andre nordiske lande, som Danmark
sædvanligvis sammenligner sig med. I ingen af landene forskelsbehandles unge
udlændinge, der er født og/eller opvokset i landet, på grundlag af om de har
nordisk statsborgerskab eller ej.
De ovenfor gennemgåede lande har enten erklæringsregler omfattende alle unge,
der er opvokset i deres land – ligesom Danmark havde indtil 2004 – eller også har
de indført endnu mere favorable regler, hvorefter børn (med repræsentation) kan
blive statsborgere, enten ved erklæring som i Sverige eller efter ansøgning som i
Norge.
78
 IFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 80: Rapport fra Institut for Menneskerettigheder om statsborgerskab for unge, der er født og/eller opvokset i Danmark
2332768_0079.png
KAPITEL 7
HISTORISK TILBAGEBLIK: ADGANG TIL
STATSBORGERSKAB FOR EFTERKOMMERE
7.1 INDLEDNING
I dette kapitel gennemgås de generelle regler i indfødsretslovgivningen, der
tidligere har givet alle unge, der er født og/eller opvokset her i landet, retskrav
på dansk statsborgerskab. Retskravet for alle unge gjaldt frem til 2004 og igen
kortvarigt, for unge født her i landet, i perioden 2014­2016.
Retten til statsborgerskab fremgik indtil 2004 af indfødsretslovens § 3, hvorefter
de unge kunne opnå dansk statsborgerskab ved at afgive en erklæring til
myndighederne om deres ønske herom.
Reglen i indfødsretslovens § 3 blev ændret i 2004, således at ikke­nordiske unge
ikke længere kunne opnå dansk indfødsret ved erklæring, men – på samme måde
som personer, der er indvandret til Danmark som voksne – skulle ansøge om at
blive danske ved lov (naturalisation).
I det følgende vil udviklingen i reglerne om de unges adgang til dansk
statsborgerskab blive gennemgået.
7.2 UDVIKLINGEN I REGLERNE OM ADGANG TIL DANSK
STATSBORGERSKAB
7.2.1 1776: FORORDNING OM INDFØDSRET VED FØDSEL I LANDET
Indfødsretsforordningen af 1776 var ikke en egentlig statsborgerskabslov, men
den opfattes ofte som sådan, fordi den havde flere af en statsborgerskabslovs
karakteristika. Forordningens formål var først og fremmest at sikre, at de indfødte
undersåtter fik ret til ansættelse i landets embeder, og den blev vedtaget som led i
en opbygning af den danske nation, hvori der indgik en dansk identitetsdannelse.
125
Forordningen om indfødsretten er baggrunden for, at betegnelsen indfødsret i
senere lovgivning er blevet anvendt synonymt med statsborgerskab.
Forordningens § 1 byggede på
ius soli­princippet,
dvs. princippet om, at fødestedet
afgør en persons indfødsret og indfødsrettigheder. Samtidig blev det præciseret
i forordningens § 9, at indvandreres ”her fødte Børn, når de her i Staten forblive,
tilhobe skal agtes og ansees fuldkomne for Indfødte.” Forordningen gjaldt frem til
1898, men den blev ændret på ét punkt med vedtagelsen af grundloven af 1849,
der bestemte, at tildeling af indfødsret til udlændinge kun kunne ske ved lov (ifølge
indfødsretsforordningen lå kompetencen hos kongen alene). Tildelingen kunne ske
79
 IFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 80: Rapport fra Institut for Menneskerettigheder om statsborgerskab for unge, der er født og/eller opvokset i Danmark
FREMMED I EGET LAND?
ved en general lov som indfødsretsforordningen, jf. bl.a. § 9, eller en konkret lov (en
lov om naturalisation).
Fortolkningen af forordningens § 9 ændrede sig med tiden. I 1854 skrev
Indenrigsministeriet til Udenrigsministeriet, at fødsel på dansk grund var
tilstrækkeligt til at medføre indfødsret, hvis blot ikke moderen opholdt sig her
midlertidigt. Senere var det opfattelsen, at indvandreres her fødte børn skulle
forblive her til voksenalderen for at opnå indfødsret.
7.2.2 1898: AFSTAMNINGSPRINCIPPET INDFØRES, SAMTIDIG MED AT
RETTEN TIL INDFØDSRET PÅ GRUNDLAG AF FØDSEL OG OPVÆKST I LANDET
BIBEHOLDES
I 1898 fik Danmark sin første egentlige lov om indfødsrets erhvervelse og
fortabelse. Denne lov byggede på et nordisk samarbejde, og det primære
erhvervelsesprincip skulle ikke længere være princippet om
ius soli
eller
territorialprincippet. Fremover skulle hovedprincippet for statsborgerskabets
erhvervelse være
ius sanguinis
eller afstamningsprincippet, hvorefter
statsborgerskabet bestemmes af forældrenes statsborgerskab. Dengang var
faderens statsborgerskab afgørende for børn født i ægteskab, og moderens for
børn født uden for ægteskab.
Der var fortsat enighed om, at fastboende udlændinge ikke burde kunne overføre
deres fremmede statsborgerskab til deres efterkommere i generation efter
generation. Dansk statsborgerskab (indfødsret) burde fortsat tildeles personer,
som var indlevet i samfundet, og det mente man, normalt ville være tilfældet for
personer, der var født og opvokset i landet og derved var blevet ”fortrolig med
landets sæder og skikke.”
Det blev derfor bestemt i den danske indfødsretslov fra 1898, at udenlandske børn,
der var født her i landet, automatisk – ligesom hidtil – erhvervede dansk indfødsret,
når de efter fødslen vedblivende havde haft deres hjem her indtil deres fyldte 19. år.
De fik dog mulighed for i alderen mellem 18 og 19 år at afgive en erklæring om, at
de ikke ønskede dansk indfødsret. De kunne dog kun afvise at få dansk indfødsret,
hvis de ikke ellers ville blive statsløse, og hvis ikke deres forældre på samme måde
havde fravalgt indfødsretten.
De nordiske kommitterede havde foreslået, at aldersgrænsen for opnåelse af
statsborgerskab skulle være 22 år, men i Danmark mente man, at en del unge ville
lide under, at afgørelsen af deres statsborgerlige tilhørsforhold skulle udskydes
helt frem til 22­årsalderen. Derfor blev det besluttet, at de unge på de nævnte
betingelser skulle have dansk indfødsret, når de fyldte 19 år. Bestemmelsen
om de her fødte unges erhvervelse af dansk indfødsret (statsborgerskab) ved
19­årsalderen blev videreført i indfødsretsloven af 1925.
126
80
 IFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 80: Rapport fra Institut for Menneskerettigheder om statsborgerskab for unge, der er født og/eller opvokset i Danmark
FREMMED I EGET LAND?
7.2.3 1950: INDFØDSRET VED ERKLÆRING
I 1950 var der fortsat enighed om, at afstamningsprincippet ikke skulle være det
eneste princip, der kunne begrunde automatisk tildeling af dansk statsborgerskab.
Det var fortsat opfattelsen, at personer, der havde boet her i landet gennem hele
deres barndom og ungdom, ubetinget skulle have ret til dansk statsborgerskab.
Dog fandt man, at de pågældende forud for erhvervelsen af dansk statsborgerskab
skulle afgive en erklæring om deres ønske om at blive danske. Selvom der var
fordele forbundet med den hidtidige automatiske erhvervelsesordning, fandtes der
også ulemper, navnlig at det ikke straks efter voksenalderens indtræden ville blive
afklaret, om de unge var danske eller ej. Det kunne være svært for dem at overskue,
om bopælsbetingelsen (kravet om vedblivende hjemsted her i landet) var opfyldt,
og der var eksempler på unge, som i årevis fejlagtigt havde troet, at de var danske.
127
Det helt afgørende argument for at forlade den automatiske erhvervelsesordning
var dog ønsket om at undgå dobbelt statsborgerskab. I den henseende var en
aktiv handling fra de unge af betydning, fordi de fleste landes lovgivning byggede
(og bygger) på princippet om, at en persons automatiske erhvervelse af et nyt
statsborgerskab ikke skulle (skal) medføre tab af det oprindelige statsborgerskab.
Med det formål så vidt muligt at undgå dobbelt statsborgerskab fandt man også,
at aldersgrænsen på 19 år skulle ændres, da statsborgere i mange lande ikke ville
miste deres statsborgerskab ved at erhverve et nyt før det fyldte 21. år.
På den baggrund kom indfødsretsloven fra 1950 til at indeholde en regel, § 3, stk. 1,
om, at en udlænding, som var født her i landet og vedblivende havde haft bopæl her,
erhvervede dansk statsborgerskab ved over for overøvrigheden at afgive en erklæring
herom efter det fyldte 21. år, men inden det fyldte 23. år. Hvis den pågældende
var statsløs eller ville miste sit fremmede statsborgerskab ved erhvervelsen af det
danske, kunne erklæringen afgives allerede efter det fyldte 18. år.
128
7.2.4 1968: ERKLÆRINGSREGLEN LEMPES MED BORTFALD AF KRAVET OM
FØDSEL I LANDET
Indfødsretsloven fra 1950 blev for første gang ændret i 1968. På det tidspunkt forelå
der spørgsmål om Danmarks tiltrædelse af FN’s konvention om begrænsning
af statsløshed fra 1961 (den såkaldte Statsløsekonvention), hvilket Danmark var
betænkelig ved på grund af udformningen af konventionens bestemmelse om
fratagelse af statsborgerskab på grund af visse grove loyalitetssvigt, hvorefter
statsløshed under visse omstændigheder kunne accepteres. Der var dog enighed
om at vedtage de lovændringer, der var nødvendige for at opfylde konventionens
krav om begrænsning af statsløshed. Med henblik herpå blev indfødsretslovens
§ 3, stk. 1, ændret. Fremover skulle fødsel i Danmark ikke være afgørende for, om
personer, som var socialiseret gennem opvækst i Danmark, kunne blive danske
statsborgere.
Bestemmelsen i indfødsretslovens § 3, stk. 1, blev ændret, således at en
udlænding, som vedvarende havde haft bopæl i Danmark fra det fyldte 16. år og
tidligere havde boet i Danmark i fem år, erhvervede dansk statsborgerskab ved
81
 IFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 80: Rapport fra Institut for Menneskerettigheder om statsborgerskab for unge, der er født og/eller opvokset i Danmark
FREMMED I EGET LAND?
at afgive en erklæring herom over for overøvrigheden efter det fyldte 21. år, men
inden det fyldte 23. år. Ligesom tidligere ville det være muligt at afgive en sådan
erklæring allerede efter det fyldte 18. år, hvis vedkommende var statsløs eller ville
miste sit oprindelige statsborgerskab ved erklæringens afgivelse.
129
Bestemmelsen i indfødsretslovens § 3, stk. 1, blev ændret, for at Danmark kunne
opfylde 1961­konventionens krav om begrænsning af statsløshed, hvorefter der
ikke kunne stilles krav om opvækst i et land gennem barndommen. Man lagde
imidlertid vægt på, at den fortsat skulle omfatte alle unge, der var vokset op i
Danmark, og ikke kun de statsløse. Det var opfattelsen, at opvækst i Danmark
gennem en årrække i barndommen gav de unge en så nær tilknytning til
landet, at det ikke var påkrævet at stille andre betingelser end opholdskravet. I
lovforslagsbemærkningerne anførtes det ganske kort, at ”det foreslås således ikke,
at ansøgeren skal opfylde visse vandelsbetingelser.”
130
7.2.5 1998: ERKLÆRINGSREGLENS BOPÆLSKRAV SMIDIGGØRES
Den næste gang, hvor indfødsretslovens § 3, stk. 1, blev ændret, var i 1998. Denne
gang var en ændring nødvendig, for at Danmark kunne tiltræde EKS, og lejligheden
blev benyttet til at smidiggøre § 3, stk. 1. På grund af grundlovskravet om, at kun
lovgivningsmagten kan afgøre, hvem der skal være danske, måtte bestemmelsen
være entydig. De administrative myndigheder, der behandlede erklæringssagerne,
dengang typisk statsamterne, var nødt til at fortolke kravet om ”vedblivende”
bopæl i landet, sådan at ”vedblivende” helt præcis betød ”vedblivende”. Dvs. at
selv kortvarige udlandsophold ville afskære en her opvokset ung fra at opnå dansk
statsborgerskab i medfør af § 3, stk. 1. Det gav problemer for de unge, bl.a. når
de ønskede et udlandsophold i forbindelse med en uddannelse, hvilket hverken
fandtes rimeligt eller tidssvarende.
Reglen blev derfor ændret, således at alle unge kunne opnå dansk statsborgerskab
ved afgivelse af en erklæring efter det fyldte 18. år, men inden det fyldte 23. år,
betinget af ophold her i landet i sammenlagt mindst 10 år, hvoraf de seneste fem år
kunne ligge inden for en seksårsperiode før erklæringens afgivelse.
131
Det var herefter uden betydning, om de unge var statsløse eller ville opnå
dobbelt statsborgerskab. Opfyldte de bopælsbetingelserne, ville de herefter som
18­årige alle have en femårig periode, inden for hvilken de ville kunne opnå dansk
statsborgerskab ved erklæring. Man forventede, at det ville give en mindre stigning
i antallet af dobbelte statsborgere, men da der generelt i Europa var en tendens til
at acceptere dobbelt statsborgerskab, fandt man dette af mindre betydning.
7.2.6 1999: ERKLÆRINGSREGLEN STRAMMES VED INDFØRELSE AF
VANDELSKRAV
Lempelserne af opholdskravet i erklæringsreglen i § 3, stk. 1, skete imidlertid på et
tidspunkt, hvor oppositionen i Folketinget var kritisk over for erklæringsreglen. Der
blev fremsat forslag til folketingsbeslutninger om ændring af reglen. Nogle partier
ønskede, at der skulle stilles vandelskrav til de unge (Venstre og Det Konservative
82
 IFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 80: Rapport fra Institut for Menneskerettigheder om statsborgerskab for unge, der er født og/eller opvokset i Danmark
FREMMED I EGET LAND?
Folkeparti – og senere også Centrum­Demokraterne), mens andre mente, at der
skulle indføres et stop for tildeling af indfødsret ved erklæring (Frihed 2000 og
Dansk Folkeparti).
132
Den socialdemokratiske justitsminister var til at begynde med modstander af
forslagene. Han fandt det både rimeligt og rigtigt, at unge, som havde levet hele
eller en stor del af deres liv i Danmark, og som var opdraget her, havde ret til
at blive danske statsborgere. Resultatet blev ikke desto mindre, at ministeren i
december 1999 fremsatte et ændringsforslag til indfødsretslovens § 3, stk. 1, om, at
det skulle være en betingelse for, at de unge kunne opnå indfødsret ved erklæring,
at de ikke var straffet eller idømt foranstaltninger efter straffelovens kapitel 9.
133
De
unge, som ikke opfyldte vandelskravet, måtte søge indfødsret meddelt ved lov og
opfylde de almindelige krav hertil.
134
Ændringen blev vedtaget inden for en uge.
135
7.2.7 2004: ERKLÆRINGSORDNINGEN AFSKAFFES FOR IKKE-NORDISKE UNGE
Dansk Folkeparti fastholdt sin modstand mod erklæringsreglen, og i september
2003 indgik regeringen, der var dannet i 2001 (Venstre og Det Konservative
Folkeparti), en aftale med Dansk Folkeparti om, at muligheden for at opnå
dansk statsborgerskab ved erklæring skulle forbeholdes nordiske statsborgere.
Indfødsretsloven blev ændret i overensstemmelse hermed i 2004. Herefter kunne
kun unge nordiske statsborgere benytte sig af erklæringsreglen i lovens § 3, stk. 1.
136
Ikke­nordiske unge, som tidligere havde været omfattet af reglen, måtte fremover
søge om dansk statsborgerskab meddelt ved lov og opfylde de almindelige krav
hertil.
Det fremgik af lovforslagsbemærkningerne, at lovændringen havde til formål at
opfylde regeringens aftale med Dansk Folkeparti. Det tilføjedes, at ændringen
skulle sikre, at tildeling af dansk statsborgerskab i højere grad kom til at bero
på en individuel vurdering af de enkelte ansøgere. Baggrunden var ”udviklingen
i Danmarks befolkningssammensætning”, som efter regeringens og Dansk
Folkepartis opfattelse havde medført, at der ikke længere var sikkerhed for, at
personer, som indtil nu havde været omfattet af indfødsretslovens § 3, stk. 1, altid
var integreret på det niveau, som måtte være en forudsætning for at opnå dansk
statsborgerskab.
137
I lovforslagsbemærkningerne forholdt regeringen sig til forpligtelserne efter EKS,
som fortsat skulle være opfyldt efter lovændringen. Det drejede sig bl.a. om kravet
i EKS artikel 6, stk. 4, litra e og f, om, at staten skal lette adgangen til at opnå dansk
statsborgerskab for personer, som er født i landet eller har haft ophold her af en vis
varighed før det fyldte 18. år, samt om diskriminationsforbuddet i EKS artikel 5, stk.
1, der forbyder diskrimination på grund af køn, religion, race, hudfarve samt national
og etnisk oprindelse.
Det anførtes i lovforslagsbemærkningerne, at EKS ikke stillede krav til, hvordan den
lempede adgang skulle udmøntes i praksis, og at den kunne tilvejebringes både
ved lempede procedurer og lempede materielle betingelser.
138
83
 IFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 80: Rapport fra Institut for Menneskerettigheder om statsborgerskab for unge, der er født og/eller opvokset i Danmark
FREMMED I EGET LAND?
Regeringen tilkendegav, at den ikke fandt behov for at indføre nye regler om
lettere adgang til at opnå dansk statsborgerskab. Den fandt de internationale
forpligtelser opfyldt, med henvisning til at der i naturalisationscirkulæret var regler
om lempelser for særlige grupper. I lovforslagsbemærkningerne nævntes det, at
personer, som er indrejst i Danmark før det fyldte 15. år, som udgangspunkt kan
optages på lovforslag om tildeling af statsborgerskab, når de fylder 18 år, og at
tidligere danske statsborgere kan generhverve det danske statsborgerskab, hvis de
opfylder betingelser om bl.a. at være født med dansk statsborgerskab i Danmark.
139
Regeringen forholdt sig således ikke til, at EKS forudsætter, at der for efter­
kommere m.fl. (2. og 1,5. generation) skal tilvejebringes generelle lempelser. Det
forhold, at udenlandske børn, som kommer til Danmark før det fyldte 15. år, kan
søge om tildeling af statsborgerskab meddelt ved lov som 18­årige, indebærer
rigtignok en lempelse af opholdskravet for nogle større indvandrerbørn, men
det indebærer ikke nogen lempelse for efterkommere eller for indvandrerbørn,
som kommer til Danmark før niårsalderen, og som har boet her uden
opholdsafbrydelser. I så fald vil disse grupper som 18­årige helt automatisk opfylde
kravet om at have opholdt sig her i landet i ni år (og mere), og de opnår dermed ikke
nogen form for lempelse i adgangen til dansk statsborgerskab.
140
Det skal for en
god ordens skyld tilføjes, at det naturligvis heller ikke kan betragtes som en generel
lempelse for efterkommere m.fl., at der er regler om at lette generhvervelse
af dansk statsborgerskab for tidligere danske statsborgere. EKS artikel 9
indeholder en selvstændig forpligtelse til at lette tidligere danske statsborgeres
generhvervelse af statsborgerskabet.
For så vidt angår forskelsbehandlingen mellem nordiske og ikke­nordiske
statsborgere, henviste regeringen som tidligere omtalt til EKS artikel 5, stk. 1.
Regeringen anførte, at det fremgår af den forklarende rapport til EKS artikel 5, stk.
1, at de kontraherende stater kan opstille lempelige vilkår for statsborgere fra visse
andre stater, uden at dette vil udgøre diskrimination i forhold til EKS artikel 5, stk.
1.
141
Denne bestemmelse indeholder en begrænset og udtømmende opregning af
diskriminationsgrunde, herunder national eller etnisk oprindelse, men medtager
ikke statsborgerskab.
Regeringen kom ikke ind på, at selvom EKS artikel 5, stk. 1, ikke forbyder
diskrimination på grundlag af statsborgerskab, har andre konventioner
diskriminationsforbud, der kan krænkes ved forskelsbehandling på grundlag af
statsborgerskab, herunder EMRK artikel 14, jf. artikel 8, jf. nærmere om EMD’s
retspraksis ovenfor i afsnit 5.5.1. Derfor tog regeringen ikke stilling til, hvorvidt den
skete forskelsbehandling mellem statsborgere fra hhv. nordiske og andre lande
efter EMRK artikel 14 kunne anses som saglig i en situation, hvor de to relevant
sammenlignelige grupper begge har opnået en nær tilknytning til Danmark
gennem opvækst her i landet.
Lovforslaget blev vedtaget med 61 stemmer mod 50. Fem partier stemte imod
lovændringen (S, SF, RV, EL og KD).
142
Under førstebehandlingen af lovforslaget blev
84
 IFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 80: Rapport fra Institut for Menneskerettigheder om statsborgerskab for unge, der er født og/eller opvokset i Danmark
FREMMED I EGET LAND?
der givet udtryk for, at ændringen navnlig skulle sikre, at de her i landet opvoksede
unge kunne opfylde kravet om gode danske sprogkundskaber. Socialdemokratiets
ordfører stillede i den forbindelse spørgsmål om begrundelsen for at
forskelsbehandle unge med nordisk og ikke­nordisk statsborgerskab, med henvisning
til at det formentlig også kunne være svært for en person fra Finland at lære dansk.
143
7.2.8 2014-2016: GENINDFØRELSE AF EN ERKLÆRINGSORDNING FOR UNGE
FØDT OG OPVOKSET I DANMARK
Efter folketingsvalget i 2011 dannede Socialdemokratiet regering sammen
med Socialistisk Folkeparti og Det Radikale Venstre. Af regeringsgrundlaget
fra 2011 fremgik det, at unge, der var født og opvokset i Danmark, skulle
tilbydes statsborgerskab, hvis de bestod folkeskolens afgangsprøve med
gennemsnitskarakteren 02, eller når de fyldte 18 år, medmindre de var dømt for
alvorlig kriminalitet.
144
I 2014 blev indfødsretsloven ændret i overensstemmelse hermed. Med
ændringen blev der indsat en ny bestemmelse i indfødsretsloven, § 3 A, hvorefter
efterkommere kunne opnå dansk statsborgerskab ved over for indfødsrets­
myndighederne (i Danmark Statsforvaltningen) at afgive erklæring om deres ønske
herom. Erklæringen kunne afgives af personer, der enten havde aflagt folkeskolens
afsluttende prøver i niende eller tiende klasse med et samlet karaktergennemsnit
på mindst 02 eller var fyldt 18 år. Erklæringen skulle afgives inden det fyldte 19. år.
Der stilledes bopæls­ og opholdsbetingelser, vandelskrav og krav om, at den unge
ved erklæringens afgivelse skulle godtgøre derved at ville miste sit statsborgerskab
i andre stater.
145
De unge kunne benytte erklæringsreglen uden at have søgt og opnået permanent
opholdstilladelse, men der viste sig at være en række andre praktiske problemer
forbundet med anvendelsen af reglen.
Den meget korte tidsfrist for at afgive erklæring var begrundet med, at reglen var
tiltænkt unge, som var ”reelt motiveret” for at få statsborgerskab, men der var
ingen (direkte eller individuel) informationsordning på plads, da loven trådte i kraft.
Der var heller ingen overgangsbestemmelse for unge, som kort tid efter lovens
ikrafttræden 1. juli 2014 ville fylde 19 år. Mange unge blev derfor skuffede over, at de
i praksis ikke kunne bruge erklæringsreglen.
Dette skyldtes også, at reglen ikke tog højde for, at mange unge på grund af
lovgivningen i deres (forældres) oprindelsesland ikke kunne få en løsningsattest
og derved godtgøre, at de ville miste deres statsborgerskab ved at blive danske.
146
Danmark havde besluttet at acceptere dobbelt statsborgerskab, men lovændringen
om accept af dobbelt statsborgerskab trådte først i kraft 1. september 2015, og
indtil da gjaldt løsningskravet i den nye § 3 A ubetinget.
Mange unge med bl.a. tyrkisk, pakistansk, somalisk, irakisk, bosnisk og vietnamesisk
statsborgerskab havde problemer med at opnå løsningsattester. Regeringen
85
 IFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 80: Rapport fra Institut for Menneskerettigheder om statsborgerskab for unge, der er født og/eller opvokset i Danmark
FREMMED I EGET LAND?
forsøgte at indgå aftaler med de pågældende lande for at løse problemet. Dette
lykkedes i forhold til bl.a. Tyrkiet, således at de tyrkiske unge kunne opnå en
foreløbig løsningsattest, hvis de fra Statsforvaltningen kunne få et brev om, at de
med en løsningsattest ville kunne opnå dansk statsborgerskab. Dvs. at de skulle
opfylde alle § 3 A’s øvrige betingelser.
Problemerne med at benytte erklæringsmuligheden var imidlertid fortsat
store, og mange fik deres erklæringer afvist. Reglen fik herefter begrænset
gennemslagskraft, da der efter folketingsvalget i juni 2015 var et politisk flertal for
at ophæve den.
147
Indfødsretslovens § 3 A blev ophævet med virkning fra 1. marts
2016.
148
Lovændringen skulle ifølge ministerens fremsættelsestale og
lovforslagsbemærkningerne navnlig sikre, at dansk statsborgerskab i højere
grad tildeles personer, som er ”reelt integrerede i det danske samfund”. Dette
fandt regeringen ikke sikret med kravene i § 3 A, bl.a. fordi der ikke var krav om
danskkundskaber på et vist niveau og om en bestået indfødsretsprøve.
149
De socialdemokratiske medlemmer af Folketinget stemte for ophævelsen, men
præciserede i udvalgsbetænkningen, at de grundlæggende mente, at udenlandske
statsborgere, der er født og opvokset i Danmark, og som har bestået folkeskolens
afgangsprøve, har bevist, at de er integrerede, hvorfor der ikke bør stilles krav
om, at de har bestået indfødsretsprøven. Partiet tilkendegav, at det desværre ikke
var lykkedes at skaffe opbakning hertil, men det var fortsat Socialdemokratiets
synspunkt. Socialdemokratiet kunne dog støtte, at erklæringsadgangen for denne
gruppe blev fjernet.
150
Institut for Menneskerettigheder havde i sit høringssvar anbefalet, at
indfødsretslovens § 3 A ikke blev ophævet. Instituttet tilkendegav i den forbindelse,
at efter dets opfattelse bør alle efterkommere have adgang til at opnå dansk
indfødsret på de vilkår, som efter indfødsretslovens § 3 nu kun gælder for unge
med statsborgerskab i et nordisk land.
151
7.3 UDVIKLINGEN I KRAVENE TIL OPNÅELSE AF DANSK
STATSBORGERSKAB MEDDELT VED LOV
Hvis man ser tilbage på tiden efter vedtagelsen af den gældende indfødsretslov
fra 1950, er kravene til at opnå statsborgerskab meddelt ved lov generelt set blevet
lempet, men en modsatrettet tendens satte ind i det nye årtusind. I 2002 indførtes
nogle stramninger, bl.a. med krav om dokumentation af danskkundskaber ved
aflæggelse af en sprogprøve, evt. en af folkeskolens afgangsprøver.
152
Disse krav skulle de unge, der var født og/eller opvokset her, opfylde efter
ændringen af indfødsretslovens § 3, stk. 1, i 2004, da et flertal i Folketinget vedtog,
at erklæringsmuligheden kun kunne anvendes af unge fra de øvrige nordiske lande,
jf. forrige kapitel.
86
 IFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 80: Rapport fra Institut for Menneskerettigheder om statsborgerskab for unge, der er født og/eller opvokset i Danmark
FREMMED I EGET LAND?
Kravene til at opnå statsborgerskab meddelt ved lov blev yderligere strammet
efter folketingsvalget i 2005, jf. naturalisationscirkulæret fra 2006.
153
Ved denne
lejlighed blev der som noget nyt fastsat et selvforsørgelseskrav samt et krav om,
at ansøgerne skulle bestå en indfødsretsprøve, hvorved deres kendskab til danske
samfundsforhold m.v. kunne testes. Indfødsretsprøven blev først etableret i foråret
2007. Dette medførte forsinkelser i ansøgningsprocessen for nogle ansøgere, bl.a.
unge, som var født og/eller opvokset i Danmark, og som ikke var forberedt på at
skulle indskrive sig på en sprogskole inden for en fastsat frist for at kunne tage
prøven. Det var prøvekravet og ikke prøvens sværhedsgrad, der gav anledning til
frustrationer blandt de unge. De oprindelige prøver var lette at bestå, bl.a. fordi der
var tale om multiple choice­tests, og 35 ud af 40 spørgsmål blev udvalgt fra en
offentligt tilgængelig prøvebank med 200 spørgsmål og svar.
I efteråret 2007 blev der på ny afholdt folketingsvalg, og forskellige forhold i 2008,
bl.a. en dom fra EU­Domstolen (Metockdommen),
154
førte til, at der mindre end
to år efter indgåelsen af den seneste indfødsretsaftale kunne samles et politisk
flertal for at skærpe kravene til at opnå statsborgerskab meddelt ved lov, herunder
kravene til beståelse af indfødsretsprøven. En ny indfødsretsaftale af 22. september
2008 blev udmøntet i et nyt naturalisationscirkulære.
155
Da den socialdemokratisk ledede regering trådte til i 2011, aftaltes det
i regeringsgrundlaget at lempe nogle af kravene til opnåelse af dansk
statsborgerskab meddelt ved lov. En ny indfødsretsaftale med lempelser blev dog
først indgået i 2013,
156
og de lempede krav, herunder en ny statsborgerskabsprøve,
fik en kort levetid, da Venstreregeringen efter folketingsvalget i 2015 besluttede at
rulle lempelserne tilbage.
Dette skete med en ny indfødsretsaftale af 5. oktober 2015, der blev
offentliggjort i et naturalisationscirkulære fra 2015.
157
Det blev herved besluttet,
at en ny indfødsretsprøve af 2015 skulle afløse den noget lempeligere
statsborgerskabsprøve, der var blevet indført i 2013.
Dansk Folkeparti mente imidlertid fortsat, at for mange udlændinge fik dansk
statsborgerskab, og i januar 2017 fremsatte partiet et forslag til folketingsbeslutning
om, at der skulle indføres et årligt ”loft” på 1.000 statsborgerskaber om året.
Forslaget fik ikke opbakning fra de øvrige partier i Folketinget, men i 2018 blev der
indgået en ny indfødsretsaftale om at skærpe kravene til at opnå statsborgerskab
meddelt ved lov. Kravene, som fremgår af naturalisationscirkulæret af 2018, er som
nævnt ovenfor de hidtil strengeste i nyere tid.
158
7.4 SÆRLIGT OM ADGANGEN TIL PERMANENT OPHOLD
Man skal have permanent opholdstilladelse for at opnå dansk statsborgerskab
meddelt ved lov. Dermed har de krav, der skal opfyldes for at opnå en permanent
opholdstilladelse, også stor betydning for opnåelsen af statsborgerskab.
87
 IFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 80: Rapport fra Institut for Menneskerettigheder om statsborgerskab for unge, der er født og/eller opvokset i Danmark
FREMMED I EGET LAND?
Udlændingelovens krav til permanente opholdstilladelser er blevet strammet,
i takt med at kravene til at opnå statsborgerskab meddelt ved lov er blevet
strammet, men en fundamental ændring skete i 2010. På det tidspunkt blev
kravene til permanent ophold baseret på et pointsystem, der bestod af en række
ufravigelige betingelser og en række supplerende integrationsrelevante kriterier.
159
Samtidig blev det bestemt, at ingen børn længere længere kunne få permanent
opholdstilladelse, men at alle børn først skulle kunne søge herom som 18­årige.
Tidligere gjaldt denne regel kun familiesammenførte børn.
160
Som udgangspunkt skulle alle de almindelige krav til permanent ophold opfyldes,
også af de her opvoksede unge, herunder et krav om fuldtidsbeskæftigelse i to år
og seks måneder inden for de seneste tre år forud for ansøgningen samt et krav om
fortsat arbejdsmarkedstilknytning, når tilladelse kunne gives (sml. herved med det
gældende krav i udlændingelovens § 11, stk. 12).
De unge var dog undtaget fra at skulle opfylde beskæftigelseskravet, hvis
de søgte om permanent opholdstilladelse mellem det 18. og 19. år og indtil
ansøgningstidspunktet uafbrudt havde været under uddannelse eller i
fuldtidsbeskæftigelse siden afslutningen af folkeskolen. Det betød, at de for at
kunne benytte undtagelsesmuligheden kunne stå i en vanskeligere situation end
deres kammerater med dansk statsborgerskab, bl.a. kunne de ikke i lighed med
dem holde et sabbatår efter endt skolegang. Desuden kunne den snævre frist for at
søge permanent ophold på lempeligere vilkår sammenholdt med bl.a. muligheden
for et uforskyldt afbræk i en uddannelse eller en beskæftigelse forringe de unges
mulighed for at få permanent opholdstilladelse – og dermed også for at få dansk
statsborgerskab.
Hvis en her opvokset ung af den ene eller anden grund ikke kunne opfylde
kravene til at blive omfattet af undtagelsesreglen (se bl.a. ovenfor i kapitel 3
om forklaringerne fra vores informanter), skulle vedkommende som alle andre
ansøgere opfylde beskæftigelseskravet og de supplerende integrationsrelevante
betingelser for at få permanent opholdstilladelse.
Efter folketingsvalget i 2011 blev kravene til permanent ophold lempet, bl.a. udgik
pointtildelingen, og uddannelse gennem en periode forud for ansøgningen kom til
at indgå på lige fod med beskæftigelse gennem samme periode.
161
Dette blev dog ændret i 2016, samtidig med at der blev indført supplerende
integrationsbetingelser. Kravene for permanent opholdstilladelse blev yderligere
skærpet i 2017. Det gjaldt vandelskravet, hvor fængsel i 6 måner kunne hindre
permanent ophold (mod tidligere fængsel i 1 år) og beskæftigelseskravet, der blev
strammet til et krav om ordinær fuldtidsbeskæftigelse eller udøvet selvstændig
erhvervsvirksomhed i mindst tre år og seks måneder inden for de sidste fire år forud
for tidspunktet, hvor tilladelse kunne gives.
162
88
 IFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 80: Rapport fra Institut for Menneskerettigheder om statsborgerskab for unge, der er født og/eller opvokset i Danmark
FREMMED I EGET LAND?
7.5 SAMMENFATTENDE BEMÆRKNINGER
Som det fremgår af det ovenfor anførte, kan unge, som er født og/eller opvokset i
Danmark, nu kun opnå dansk statsborgerskab ved opfyldelse af krav, som radikalt
adskiller sig fra de krav, der gjaldt for erklæringssagerne frem til 2004. Dertil
kommer, at kravene til at opnå statsborgerskab meddelt ved lov, som de unge blev
underlagt i 2004, siden da er blevet strammet ganske betydeligt (i 2005/2006,
2008, 2015 og 2018), og der foreligger ikke oplysninger om, at hensynet til de
her opvoksede unge er indgået i overvejelserne om stramningerne. Det samme
gælder for ændringerne i selve processen for at opnå statsborgerskab meddelt
ved lov, herunder udviklingen af det digitale ansøgningsskema og udviklingen i
sagsbehandlingstiderne.
Disse forhold bør efter instituttets opfattelse i sig selv give anledning til nærmere
overvejelser, jf. nedenfor i kapitel 8.
89
 IFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 80: Rapport fra Institut for Menneskerettigheder om statsborgerskab for unge, der er født og/eller opvokset i Danmark
2332768_0090.png
KAPITEL
ANALYSE OG ANBEFALINGER
8.1 GENERELT
De foregående kapitler beskriver, hvordan unge ikke­nordiske statsborgere, som
er født og/eller opvokset i Danmark, ikke længere har adgang til at få tildelt
statsborgerskab ved erklæring. På trods af at de er vokset op i Danmark, skal de
som udgangspunkt opfylde de samme krav for at opnå dansk statsborgerskab som
indvandrere, der er kommet hertil som voksne.
Statsborgerskab er normalt en vigtig del af en persons sociale identitet.
Som det fremgår af de forrige kapitler, har vores informanter givet udtryk for,
at statsborgerskabet er et symbol på det tilhørsforhold, de har til Danmark
efter at være født og/eller opvokset i landet. Begrænsninger i adgangen
til statsborgerskabet har en negativ indvirkning på deres sociale identitet
og tilhørsforhold i Danmark. De unge oplever, at den vanskelige adgang til
statsborgerskab virker fremmedgørende og ekskluderende.
De restriktive regler om adgang til statsborgerskab gennem den almindelige
ansøgningsproces, der kræver, at man søger om statsborgerskab meddelt ved lov,
kom i 2004 til at gælde for ikke­nordiske unge, som er født og/eller opvokset i
Danmark, og de unge har været omfattet af disse regler lige siden (med undtagelse
af en periode i årene 2014­2016).
Da muligheden for, at børn kan opnå dansk statsborgerskab, som udgangspunkt
afhænger af deres forældres mulighed for at blive statsborgere, har de generelle
stramninger i adgangen til at opnå statsborgerskab og det deraf afledte fald i
andelen af indvandrere med dansk statsborgerskab også ført til et markant fald i
andelen af indvandrer­ og efterkommerbørn med dansk statsborgerskab.
For børnenes vedkommende er faldet i andelen med dansk statsborgerskab
mest markant for indvandrerbørn. I 2003 havde 19 procent indvandrerbørn dansk
statsborgerskab, mens det kun var tilfældet for 8 procent i 2019, jf. Figur 7 i kapitel
4. Der er imidlertid også sket et klart fald i andelen af efterkommerbørn med dansk
statsborgerskab fra 60 procent i 2003 til omkring 52 procent i 2019. Se Figur 3
i kapitel 4. Dette skal også ses i sammenhæng med, at der er sket et stort fald i
andelen af efterkommere, som har erhvervet dansk statsborgerskab ved fødslen
efter en forælder, som forinden er blevet dansk statsborger. Se Figur 4 i kapitel 4.
90
 IFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 80: Rapport fra Institut for Menneskerettigheder om statsborgerskab for unge, der er født og/eller opvokset i Danmark
FREMMED I EGET LAND?
Institut for Menneskerettigheder anbefaler i det følgende, at ikke­nordiske
statsborgere, som er opvokset i Danmark, får samme lempelige adgang til at
blive danske statsborgere som nordiske unge i samme situation. Det anbefales
endvidere, at børn under 18 år selvstændigt kan få permanent opholdstilladelse og
dansk statsborgerskab.
8.2 ANBEFALING OM, AT ALLE UNGE, DER ER OPVOKSET I DANMARK,
FÅR ADGANG TIL DANSK STATSBORGERSKAB VED ERKLÆRING
8.2.1 KRAV OM LETTERE ADGANG TIL STATSBORGERSKAB I DEN EUROPÆISKE
KONVENTION OM STATSBORGERRET
EKS fastslår, at staten efter EKS artikel 6, stk. 3, skal lovgive om udlændinges
mulighed for at opnå statsborgerskab.
163
Staten skal samtidig lette erhvervelsen
af statsborgerskab for personer, som er hhv. født og lovligt bosat i landet, jf. EKS
artikel 6, stk. 4, litra e, og personer, som inden deres 18. år har været lovligt bosat i
landet i en vis periode, jf. EKS artikel 6, stk. 4, litra f.
164
EKS artikel 6, stk. 4, litra e og f, bygger på en antagelse om, at de pågældende
allerede på baggrund af opvæksten i staten er blevet integreret dér og derfor
bør have en lettere adgang til at blive fuldgyldige borgere i staten.
165
Vores
informanter, som er unge, der er født og/eller opvokset i Danmark, bekræfter, at
de i løbet af deres opvækst har følt sig fuldt integrerede i det danske samfund.
Men deres stærke tilhørsforhold til Danmark har stået i kontrast til oplevelsen af
statsborgerskabsprocessen, der i sig selv har virket fremmedgørende, jf. ovenfor i
kapitel 3.
Udlændinge­ og integrationsminister Mattias Tesfaye har i 2019 oplyst, at den
nuværende regering slutter op om de lovforslagsbemærkninger, der blev afgivet i
2015 af Udlændinge­, Integrations­ og Boligministeriet,
166
og som er gennemgået
ovenfor i afsnit 7.2.8. Ministeriet anfører i bemærkningerne, at det betragter
kravene i EKS artikel 6, stk. 4, litra e og f, for opfyldt i dansk ret.
167
Ministeriet
henviser i den forbindelse til, at der gælder et lempet opholdskrav for ansøgere,
der er indrejst i Danmark inden det fyldte 15. år, og som medfører, at de ikke skal
opfylde de almindelige opholdskrav, normalt otte eller ni års uafbrudt ophold i
Danmark.
168
Unge, der er født og opvokset her, og unge, der er kommet til Danmark
før niårsalderen, vil imidlertid under alle omstændigheder have opfyldt kravet om
at have opholdt sig i Danmark i ni år, når de bliver 18 år. De får ingen lempelse, og
dermed kan 15­årsreglen ikke anses som en generel lempelse. Den vil i praksis kun
medføre en (begrænset) lempelse for unge, der er kommet til Danmark efter deres
niende leveår.
EKS forudsætter, at der skal ske lempelser, der tilgodeser hele persongruppen
af unge opvokset i Danmark, jf. den forklarende rapport til EKS artikel 6, stk. 4,
169
som beskrevet i afsnit 5.4.1. Forpligtelsen efter EKS artikel 6, stk. 4, er således ikke
opfyldt, før der sker en lettelse af adgangen til statsborgerskab for alle personer,
der er født og/eller opvokset i Danmark.
91
 IFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 80: Rapport fra Institut for Menneskerettigheder om statsborgerskab for unge, der er født og/eller opvokset i Danmark
FREMMED I EGET LAND?
Som nævnt i kapitel 2 er adgangen til at få permanent opholdstilladelse tilpasset
visse unge udlændinge over 18 år, der ansøger om permanent opholdstilladelse,
inden de fylder 19 år. Det kræver, at de skal have været uafbrudt i skole eller
arbejde siden afslutningen af folkeskolen. I så fald kan de fritages for at opfylde
det almindelige beskæftigelseskrav om uafbrudt beskæftigelse i tre og et halvt år
ud af de sidste fire år.
170
Endvidere fritages de så fra at leve op til de supplerende
integrationsbetingelser, dvs. kravet om at leve op til mindst to ud af følgende fire
betingelser om 1) en bestået medborgerskabsprøve, 2) aktivt medborgerskab, 3)
supplerende beskæftigelseskrav/en årlig mindsteindkomst på gennemsnitligt
270.000 kroner inden for de seneste to år eller 4) en bestået prøve i dansk 3
eller tilsvarende.
171
Det skal dog understreges, at ”tilpasningen” angår permanent
opholdstilladelse, ikke statsborgerskab.
Sammenfattende har Danmark ingen generel lempelse af de almindelige krav til
statsborgerskab, dvs. ingen lempelse, som kommer hele gruppen af efterkommere
m.fl. til gode. Dermed lever Danmark ikke op til forpligtelsen om at lempe
adgangen til statsborgerskab for unge, som er født og/eller opvokset i Danmark, jf.
EKS artikel 6, stk. 4, litra e og f.
8.2.2 FORSKELSBEHANDLING PÅ BAGGRUND AF STATSBORGERSKAB
De nuværende statsborgerskabsregler forskelsbehandler imellem unge med
nordisk statsborgerskab, der er opvokset i Danmark, og unge uden nordisk
statsborgerskab, der er opvokset i Danmark. Den første gruppe har mulighed for
at opnå statsborgerskab ved erklæring, mens den anden gruppe kun kan søge
om statsborgerskab meddelt ved lov. Princippet om ligebehandling og ikke­
diskrimination taler for at give alle unge, som er opvokset her i landet, samme
lempelige adgang til dansk statsborgerskab.
Som nævnt i afsnit 5.5 finder diskriminationsforbuddet i EMRK artikel 14
anvendelse i sager, der rejser spørgsmål efter konventionens andre bestemmelser.
EMD har flere gange tilkendegivet, at nægtelse af statsborgerskab kan have
en sådan betydning for ansøgerens sociale identitet, at det vil være omfattet
af EMRK artikel 8 om retten til privatliv, jf. bl.a.
Karassev
og
Genovese.
Diskriminationsforbuddet i artikel 14 sammenholdt med artikel 8 vil i så fald finde
anvendelse i disse sager.
Forskelsbehandling af personer, der er i en relevant sammenlignelig situation,
vil udgøre diskrimination, hvis forskelsbehandlingen ikke forfølger et legitimt
formål på en proportional måde. Der har endnu ikke været nogen sager ved EMD
omhandlende ansøgninger om statsborgerskab, hvor det er blevet fundet, at det
er diskrimination at forskelsbehandle ansøgere i samme situation på baggrund af
deres aktuelle statsborgerskab. EMD har dog i flere sager fastslået, at nationalitet/
statsborgerskab kan være en særlig suspekt grund til forskelsbehandling.
92
 IFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 80: Rapport fra Institut for Menneskerettigheder om statsborgerskab for unge, der er født og/eller opvokset i Danmark
FREMMED I EGET LAND?
Koua Poirrez-sagen
omhandlede en person med handicap, der ikke var fransk
statsborger, men som var lovligt bosat i Frankrig. Hans ansøgning om en social
ydelse baseret på sit handicap blev afvist, udelukkende fordi han ikke var fransk
statsborger eller statsborger i et land med en gensidighedsaftale med Frankrig.
EMD fandt, at EMRK artikel 14 sammenholdt med artikel 1 i Første Tillægsprotokol
var krænket.
Dhabbisagen
omhandlede en tunesisk statsborger, som havde ansøgt
om en familieydelse, der kunne udbetales til lavindkomstfamilier med mindst tre
børn. Klageren opfyldte kravene til udbetaling af ydelsen, bortset fra at den kun
kunne udbetales til personer med italiensk eller EU­statsborgerskab. Da han på
samme måde som andre arbejdstagere havde indbetalt ydelser til ordningen, og da
budgetmæssige grunde ikke kunne legitimere forskelsbehandlingen, fandt EMD,
at forskelsbehandlingen udgjorde en krænkelse af EMRK artikel 14 sammenholdt
med artikel 1 i Første Tillægsprotokol.
De to ovennævnte domme angik sociale ydelser, men EMD nåede et lignende
resultat i
Ponomaryovisagen.
Denne sag angik undervisningsgebyr for
gymnasieskolegang, som blev pålagt to gymnasieelever, der oprindeligt var
fra Kasakhstan, men havde boet i Bulgarien, siden de var små børn. Bulgarske
statsborgere, EU­/EØS­statsborgere og personer dækket af mellemstatslige
aftaler samt personer med permanent opholdstilladelse var fritaget for gebyret.
EMD gentog sine tidligere udtalelser om, at EU udgør en særlig retsenhed
med eget statsborgerskab. På uddannelsesområdet gælder imidlertid særlige
hensyn. Retten til undervisning er beskyttet af EMRK med tillægsprotokoller,
og begrænsede undervisningstilbud på grundskoleniveau kunne udgøre en
barriere for den personlige og faglige udvikling. Ved undersøgelsen af, om det
var proportionalt at kræve gebyr for gymnasieskolegang, lagde EMD vægt på,
at de to klagere var kommet med deres mor til Bulgarien som små, at de var
fuldt ud integrerede og ikke uden videre kunne rejse til et andet land for at gå i
gymnasiet. Da disse hensyn ikke var taget i betragtning af Bulgarien, fandt EMD,
at der var tale om en krænkelse af EMRK artikel 14 sammenholdt med artikel 2
i Første Tillægsprotokol. Lignende hensyn kan gøre sig gældende i en sag om
forskelsbehandling i adgangen til at opnå statsborgerskab for unge, som er født og/
eller opvokset i staten, alene på grundlag af deres statsborgerskab.
Instituttet kan ikke med sikkerhed konstatere, at forskelsbehandling af unge
nordiske og ikke­nordiske statsborgere strider imod EMRK artikel 14 sammenholdt
med artikel 8, men en række grunde, for hvilke der er redegjort ovenfor, taler herfor.
Det kan ikke udelukkes.
8.2.3 DISKRIMINATION AF IKKE-NORDISKE UNGE MED HANDICAP
Folketingets Indfødsretsudvalg strammede i 2015 og 2018 sin praksis vedrørende
dispensation til personer, som ikke kan opfylde de almindelige betingelser
for opnåelse af statsborgerskab på grund af et handicap. Udlændinge­ og
Integrationsministeriet forelægger dispensationssager for Indfødsretsudvalget,
når forelæggelsesbetingelserne er opfyldt, herunder at det vurderes, at ansøgeren
har dokumenteret et handicap, der kan betyde, at personen ikke kan leve op til
93
 IFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 80: Rapport fra Institut for Menneskerettigheder om statsborgerskab for unge, der er født og/eller opvokset i Danmark
FREMMED I EGET LAND?
et eller flere af statsborgerskabskravene.
172
I 2014, under den socialdemokratisk
ledede regering, var afslagsprocenten på 3 procent. Efter folketingsvalget i
2015 steg afslagsprocenten til 96 procent i 2017,
173
og efter valget i 2018 steg
afslagsprocenten yderligere, så den i 2019 kom op på 98 procent.
174
Vestre Landsret fandt i en dom fra februar 2020,
175
at en person med handicap, der
havde ansøgt om statsborgerskab, var blevet forhindret i at opnå statsborgerskab
på baggrund af sit handicap, og at dette var i strid med konventionernes
diskriminationsforbud. Domstolen understregede, at Danmark har forpligtet
sig igennem internationale konventioner til ikke at diskriminere på baggrund af
handicap, også i forbindelse med tildeling af statsborgerskab.
Unge med en ikke­nordisk baggrund, der er født og/eller opvokset i Danmark,
vil skulle søge om dispensation, hvis de har et handicap, der betyder, at de
ikke kan opfylde kravene til bl.a. danskkundskaber, indfødsretsprøven og
selvforsørgelseskravet. Praksis viser, at mulighederne for at få dispensation
er forsvindende få, selvom ministeriet har vurderet, at ansøgeren har
et dokumenteret handicap, der kan forhindre ansøgeren i at leve op til
statsborgerskabsbetingelserne. Dermed kan der være risiko for, at bl.a. unge ikke­
nordiske statsborgere med handicap bliver udsat for diskrimination på grund af
handicap.
Nordiske unge, der opfylder erklæringsbetingelserne, skal ikke opfylde krav
om bl.a. selvforsørgelse, en bestået danskprøve og indfødsretsprøven for at få
statsborgerskab. Derfor bliver disse nordiske unge med handicap ikke af den grund
afskåret fra at få statsborgerskab. Forskellen på retsstillingen for disse nordiske
og ikke­nordiske unge med handicap er dermed meget stor. Risikoen for, at de
ikke­nordiske unge udsættes for diskrimination på grund af handicap i strid med
Danmarks internationale forpligtelser, taler også for en ligebehandling, således at
alle unge, som er født og opvokset i Danmark, igen får den samme mulighed for at
opnå statsborgerskab ved erklæring.
8.2.4 FREMMEDGØRELSE I STATSBORGERSKABSPROCESSEN
Flere af vores informanter har forklaret, at de er vokset op med en følelse af at høre
til i Danmark, men at processen frem mod opnåelse af dansk statsborgerskab har
fået dem til at stille spørgsmål ved deres danskhed og ved, om de er en ønsket del
af det danske samfund.
176
Denne følelse af fremmedgørelse er også gentaget af
unge, som har deltaget i den offentlige debat, og som bliver overraskede over at
blive sidestillet med indvandrere, som er indrejst i Danmark som voksne.
177
Især kravet om, at de skal bestå indfødsretsprøven om kendskab til Danmark, ser de
som et signal om, at det, de har præsteret gennem deres opvækst i Danmark, ikke
anerkendes eller respekteres.
178
Ansøgningsprocessen opleves som fremmedgørende, også fordi de som 18­årige
får et officielt brev fra udlændingemyndighederne om, at de (først) skal ansøge
94
 IFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 80: Rapport fra Institut for Menneskerettigheder om statsborgerskab for unge, der er født og/eller opvokset i Danmark
FREMMED I EGET LAND?
om ret til at opholde sig i det land, som de ser som deres eget. Følelsen af
fremmedgørelse forstærkes i øvrigt af specifikke detaljer i ansøgningsprocessen
til statsborgerskab, f.eks. det digitale ansøgningsskema, der skal indgives til
Udlændinge­ og Integrationsministeriet. Skemaet er ikke udformet med tanke
på ansøgere, der er født i Danmark. Det indeholder bl.a. spørgsmål om, hvornår
ansøgeren indrejste i Danmark første gang, hvilket selvsagt ikke er relevant for de
unge, der er født i landet.
Med de nuværende regler ender unge, der har levet i Danmark hele deres liv, med
at skulle bevise deres kendskab og tilhørsforhold til landet igennem en langvarig
og intens ansøgningsproces. Processen tager ikke højde for den særlige tilknytning,
som de unge har til Danmark. Når de unge er født og/eller opvokset i Danmark, har
levet deres liv i landet, gået i skole i Danmark, føler sig danske og i realiteten ikke
har andre hjemlande, har de en berettiget forventning om, at de burde kunne opnå
statsborgerskab ved en enkel procedure, der adskiller sig fra den, som personer,
der er indvandret til Danmark som voksne, skal igennem.
Institut for Menneskerettigheder anser det efter det oplyste for sandsynligt,
at retstilstanden og ansøgningsprocessen, som den er i dag, kan virke
fremmedgørende for de unge og svække deres tilhørsforhold til Danmark og
dermed også deres integration.
179
8.2.5 STATSBORGERSKABSREGLER I ANDRE NORDISKE LANDE
Den klare forskelsbehandling imellem to grupper af unge, der er født og/eller
opvokset i landet, alene på grundlag af deres statsborgerskab findes så vidt vides
ikke i noget andet land.
Navnlig er der ingen andre nordiske lande, der på samme måde som Danmark
forskelsbehandler imellem unge, der er født og/eller opvokset i landet, og som
har hhv. nordisk eller ikke­nordisk statsborgerskab. Enten har de nordiske lande
erklæringsregler omfattende alle unge, der er opvokset i deres land, ligesom
Danmark havde før 2004, eller også har de indført endnu mere favorable regler,
hvorefter børn enten selv kan erklære sig statsborgere (Sverige) eller selv
ansøge om statsborgerskab efter en vis alder (Norge, hvor statsborgerskab er
rettighedsbaseret), jf. ovenfor i kapitel 6.
Det kan konkluderes, at de danske regler om statsborgerskab afviger markant
fra reglerne i andre lande, herunder de nordiske lande, som vi sædvanligvis
sammenligner os med.
8.2.6 SAMMENFATNING
De ovenfor nævnte hensyn taler samstemmende for at give alle unge, som er født
og/eller opvokset her i landet, samme lempelige adgang til dansk statsborgerskab.
Det gælder konventionsforpligtelsen til at lovgive om en lempeligere adgang
til statsborgerskab for (alle) unge født og/eller opvokset i landet, princippet om
ligebehandling af alle unge født og/eller opvokset i landet uanset statsborgerskab,
95
 IFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 80: Rapport fra Institut for Menneskerettigheder om statsborgerskab for unge, der er født og/eller opvokset i Danmark
FREMMED I EGET LAND?
forbuddet mod diskrimination på grund af handicap og hensynet til integration af
unge født og/eller opvokset i landet.
• Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at regeringen fremsætter lovforslag
om ændring af indfødsretslovens § 3, stk. 1 og 2, således at bestemmelsen
igen kommer til at omfatte alle unge (både nordiske og ikke-nordiske), som er
opvokset her i landet.  
8.3 ANBEFALING OM, AT BØRN UNDER 18 ÅR FÅR MULIGHED FOR SELV
AT ANSØGE OM TIDSUBEGRÆNSET OPHOLDSTILLADELSE
Vores analyse viser, at udlændingelovens regler om permanent ophold
(tidsubegrænset opholdstilladelse) spiller en stor rolle for børn og unge, som
vokser op her i landet, hvilket efter omstændighederne bør give anledning til at
ændre kravene til opnåelse heraf.
Før børn fylder 18 år, kan de få midlertidig opholdstilladelse i medfør af
udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2, litra a­e, eller på andet grundlag, f.eks. asyl
eller som medfølgende familie til en arbejdstager. Opholdstilladelse gives
som udgangspunkt til det fyldte 18. år, men er aldrig længerevarende end en
forælders opholdstilladelse, hvis denne er midlertidig.
180
Hvis en ung til den
tid ønsker at få sin midlertidige opholdstilladelse forlænget, skal han eller
hun ansøge om forlængelse senest tre måneder inden det fyldte 18. år, jf.
udlændingebekendtgørelsen § 20, stk. 8.
Ansøgningsprocessen kan opleves som fremmedgørende og kan få de unge til at
sætte spørgsmålstegn ved samfundets syn på deres tilhørsforhold og danskhed.
Flere unge oplyser således, at Udlændingestyrelsens besked til dem om, at de
som 18­årige ikke længere har ret til at opholde sig her i landet, men skal i gang
med at søge om tilladelse, er første gang, hvor de ser sig selv som ”fremmede” i
Danmark.
181
• Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at regeringen fremsætter lovforslag
om ændring af udlændingeloven, således at børn, der socialiseres gennem
opvækst i Danmark, får ret til selv at søge om tidsubegrænset opholdstilladelse,
efter omstændighederne med repræsentation.
8.4 ANBEFALING OM, AT BØRN UNDER 18 ÅR FÅR MULIGHED FOR
SELVSTÆNDIGT AT OPNÅ DANSK STATSBORGERSKAB
8.4.1 BØRNS MULIGHED FOR AT OPNÅ STATSBORGERSKAB
Børn under 18 år kan som udgangspunkt kun opnå dansk statsborgerskab
som bipersoner til deres forældre.
182
De har i almindelighed kun mulighed for
selvstændigt at søge om dansk statsborgerskab, hvis de ikke kan blive danske
sammen med en forælder.
183
96
 IFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 80: Rapport fra Institut for Menneskerettigheder om statsborgerskab for unge, der er født og/eller opvokset i Danmark
FREMMED I EGET LAND?
Andelen af indvandrer­ og efterkommerbørn med dansk statsborgerskab er faldet
markant i de senere år, jf. ovenfor i afsnit 8.1. Det hænger sammen med, at andelen
af indvandrere med dansk statsborgerskab er faldet markant. I 80’erne havde
omkring 43 procent af indvandrere dansk statsborgerskab, mens andelen i dag
er nede på 26 procent.
184
Samtidig er der sket en stigning i den tid, hvor voksne
indvandrere i gennemsnit opholder sig her i landet forud for et statsborgerskabs
erhvervelse. Som det fremgår af Figur 9 i kapitel 4, var den gennemsnitlige
opholdstid før tildeling af statsborgerskab knap 11 år i 2004, mens den i 2019
var steget til 19 år. Det betyder, at hvis de pågældende har børn, kan disse nå
at blive voksne, før forældrene bliver danske statsborgere. Sådanne såkaldt
intergenerationelle konsekvenser af stramninger af naturalisationskrav m.v. er
beskrevet i den nyeste statsborgerskabslitteratur.
185
Det er helt nødvendigt at have
et familieperspektiv på stramninger i statsborgerskabslovgivningen, der kan gøre
det vanskeligere eller helt afskære her fødte og opvoksede børn fra at opnå dansk
statsborgerskab (efter afstamningsprincippet eller som bipersoner ved forældres
erhvervelse af statsborgerskab).
Flere af vores informanter har oplevet, at de på grund af deres manglende danske
statsborgerskab i løbet af deres skoletid ikke har kunnet rejse udenlands på lige
fod med deres kammerater. Det har fået dem til at føle sig ”anderledes”. Stort set
alle har peget på studieture som det tidspunkt, hvor de for første gang følte, at de
ikke havde samme muligheder som kammeraterne. Selvom nogle skoler har været
opmærksomme på de problemer, der kan være forbundet med at rejse udenlands
uden dansk pas, har de fleste informanter oplevet besvær i forbindelse med
studieture, jf. ovenfor i kapitel 3.
8.4.2 PERIODER UDEN DANSK STATSBORGERSKAB EFTER DET FYLDTE 18. ÅR
I Udlændinge­ og Integrationsministeriet er den gennemsnitlige sagsbehandlings­
tid ved behandlingen af ansøgninger om dansk statsborgerskab nu ca. 18
måneder.
186
Derefter kan der gå omkring et halvt år med lovgivningsprocessen
m.v. Som beskrevet ovenfor i afsnit 2.3.2 kan tiden, indtil et lovforslag vedtages,
blive yderligere forlænget med minimum et halvt år, hvis der i mellemtiden er et
folketingsvalg, der medfører, at et verserende lovforslag om indfødsretsmeddelelse
bortfalder og skal genfremsættes. Dertil kommer, at ansøgerne nu normalt
først opnår dansk statsborgerskab ved deltagelse i en efterfølgende
grundlovsceremoni.
187
Der vil således typisk gå et par år eller mere, fra en ansøger
søger om statsborgerskab, og indtil ansøgeren opnår statsborgerskab.
188
Som beskrevet ovenfor i kapitel 3 kan det manglende statsborgerskab i denne
periode begrænse de unge på en række måder. Det har bl.a. begrænset
informanternes muligheder for at rejse udenlands, hvilket har betydning for, hvilke
uddannelser og job de kan få. Det bemærkes herved, at både uddannelser og job
kan kræve, at man kan rejse til udlandet.
Desuden skal man også have dansk statsborgerskab for at uddanne sig til og tage
visse job her i landet, bl.a. som politibetjent og fængselsbetjent. Begge stillinger
97
 IFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 80: Rapport fra Institut for Menneskerettigheder om statsborgerskab for unge, der er født og/eller opvokset i Danmark
FREMMED I EGET LAND?
kræver dansk statsborgerskab, da man ansættes som tjenestemand. Unge, der er
født og/eller opvokset i Danmark, og som endnu ikke har fået statsborgerskab, har
ikke adgang til disse job.
Det manglende statsborgerskab er også en udfordring for de unges deltagelse i
det danske demokrati. Man har ikke stemmeret, når man ikke har statsborgerskab,
og det fremgår af vores interviews med vores informanter, at det påvirker de unges
politiske engagement. Én informant fortæller om at miste interessen for politik, da
hun blev 18 år og fandt ud af, at hun ikke kunne stemme, mens en anden fortæller
om at have genfundet engagementet efter at have opnået dansk statsborgerskab
og have fået stemmeret, jf. ovenfor i afsnit 3.5.3.
Det faktum, at de unge først kan søge om statsborgerskab, når de er 18 år, og
derefter kan have en periode på flere år uden statsborgerskab, medfører således
nogle praktiske begrænsninger for de unge, der er født og/eller opvokset i
Danmark. I perioden indtil de opnår statsborgerskab, kan de eksempelvis ikke
komme med på studierejser under uddannelser, de har begrænsede job­ og
uddannelsesmuligheder, og de kan ikke deltage i de demokratiske processer ved at
stemme til folketingsvalg m.v.
8.4.3 ANDRE LANDES REGLER OM BØRNS ADGANG TIL STATSBORGERSKAB
I Sverige kan børn få svensk statsborgerskab ved erklæring, hvis de har permanent
opholdstilladelse i Sverige og har boet i Sverige i tre år – eller to år, hvis de er
statsløse.
189
I bemærkningerne til en lovændring om nedsættelse af opholdskravet
blev det fremhævet, at ”børn som vokser op i Sverige uden at have en forælder, der
er svensk statsborger, har ofte stærk samhørighed med landet.”
190
Vores informanter har generelt givet udtryk for, at deres manglende
statsborgerskab har og har haft betydning for deres integration. Det støttes også
af den internationale forskning, at statsborgerskab under opvæksten i en stat kan
have betydning for den uddannelsesmæssige integration. Der har bl.a. været
foretaget en evaluering af virkningerne af den tyske statsborgerskabsreform i 1999,
hvorved udenlandske børn ved fødslen erhvervede tysk statsborgerskab betinget
af forældrenes faste, lovlige ophold i en tid i Tyskland. Denne forskning viser, at
gennemførelsen af retten til statsborgerskab ved fødslen for efterkommerbørn født
i Tyskland havde positive virkninger på børnenes integration i det tyske skolesystem.
Ved at sammenligne grupper af børn, som fødtes lige før og lige efter reformens
ikrafttræden, nåede forskerne frem til, at tildelingen af tysk statsborgerskab ved
fødslen havde betydning for omfanget af børnenes deltagelse i institutioner i
førskolealderen, sprogindlæring ved afslutningen heraf, fremskridt i underskolen
og bedre resultater i gymnasiet og på højere uddannelser.
191
Europarådets Ministerkomité har vedtaget en anbefaling om, at medlemsstaterne
bør lette adgangen til erhvervelse af statsborgerskab for udlændinges børn, der
fødes på staternes territorium og har fast og varigt ophold dér. Dette forklares med,
98
 IFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 80: Rapport fra Institut for Menneskerettigheder om statsborgerskab for unge, der er født og/eller opvokset i Danmark
FREMMED I EGET LAND?
at det er ”ekstremt sandsynligt”, at et barn, som vokser op i en stat, bliver integreret
dér, og at ”dette faktum alene begrunder en lettelse.”
192
Europarådet har som nævnt også anbefalet staterne at følge en række principper
om at lette adgangen til statsborgerskab for børn født af forældre med fast,
lovligt ophold i en stat. Dette gælder i særlig grad for børn med en forælder,
der selv er født i staten. Europarådet har også, under henvisning til EKS artikel
6, stk. 4, litra e, præciseret, at en stat ikke bør udsætte lettelsen af erhvervelsen
af dens statsborgerskab for børn født i landet til tidspunktet, hvor de når
myndighedsalderen.
8.4.4 SAMMENFATNING
De ovenfor nævnte forhold taler for at give børn mulighed for selv at ansøge om
dansk statsborgerskab, evt. med repræsentation. Her skal særligt fremhæves
børns forringede muligheder for at opnå statsborgerskab (enten ifølge
afstamningsprincippet eller som bipersoner), de praktiske konsekvenser ved ikke at
have dansk statsborgerskab i skolealderen og ved påbegyndelse af en uddannelse
eller et erhverv og hensynet til at undgå fremmedgørelse i barn­ og ungdommen.
• Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at regeringen i samarbejde med
Folketingets Indfødsretsudvalg gennemfører en ordning, der giver børn –
herunder børn med en forælder, der selv er født i Danmark – ret til at opnå dansk
statsborgerskab, efter omstændighederne med repræsentation.
99
 IFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 80: Rapport fra Institut for Menneskerettigheder om statsborgerskab for unge, der er født og/eller opvokset i Danmark
2332768_0100.png
NOTER
1
2
3
4
5
6
7
8
Lovbekendtgørelse nr. 1191 af 5. august 2020 om dansk indfødsret (indfødsrets­
loven), tilgængelig her: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2020/1191, og
cirkulæreskrivelse nr. 9779 af 14. september 2018 om naturalisation med senere
ændringer (naturalisationscirkulæret), tilgængelig her: https://www.retsinfor­
mation.dk/eli/retsinfo/2018/9779.
Se bl.a. Eva Ersbøll: On trial in Denmark, i
A redefinition of belonging
(2010),
eds. Ricky van Oers, Eva Ersbøll og Dora Kostakopoulou, s. 145 ff., og INTEC­
projektet
Research program about: Naturalisation and Integration Tests – the
new way to European Citizenship,
Country report Denmark (2010), v. Eva Ers­
bøll og Laura Kathrine Gravesen, tilgængeligt her: https://www.ru.nl/law/cmr/
research/projects/intec/.
Se Institut for Menneskerettigheders statusrapport om dansk statsborgerskab,
2018, tilgængelig her: https://menneskeret.dk/udgivelser/statsborgerskab­
status­2018, Institut for Menneskerettigheders høringssvar af 9. december 2013
vedrørende udkast til forslag til lov om dansk indfødsret (dansk indfødsret til
unge født og opvokset i Danmark m.v.), tilgængeligt her: https://menneskeret.
dk/sites/menneskeret.dk/files/media/researchpublications/hoeringssvar/
h%C3%B8ringsvar_afgivet_i_2013/december_2013/142_b_dansk_indfoedsret_
til_unge_foedt_og_opvokset_i_dk.pdf, samt Institut for Menneskerettigheders
høringssvar af 27. oktober 2015 vedrørende lov om dansk indfødsret (ophævelse
af erklæringsadgang for unge født og opvokset i Danmark m.v.), tilgængeligt
her: https://menneskeret.dk/sites/menneskeret.dk/files/media/researchpubli­
cations/hoeringssvar/ophaevelse_af_erklaeringsadgangen_for_unge_foedt_og_
opvokset_i_danmark_mv.pdf.
Center for Forebyggelse af Eksklusion og Foreningen Fisken.
Ud over kønsvinklen i forhold til projektet overvejede vi også indledningsvist
handicapvinklen, som vi dog ikke fandt direkte relevant, navnlig fordi der er sær­
lige dispensationsmuligheder for personer med varigt nedsat funktionsevne.
Konsekvenserne af dispensationsordningen er dog medtaget i analysen.
Lovbekendtgørelse nr. 1191 af 5. august 2020 om dansk indfødsret (indføds­
retsloven) §§ 5 og 6, tilgængelig her: https://www.retsinformation.dk/eli/
lta/2020/1191. Barnet skal leve op til de samme vandelskrav, der gælder for
den ansøgende forælder, for at opnå statsborgerskab som biperson.
Desuden er der en særlig ret til dansk statsborgerskab for børn, som fødes
statsløse i Danmark. Disse regler kommer vi ikke ind på i denne analyse.
Lovbekendtgørelse nr. 1191 af 5. august 2020 om dansk indfødsret (indføds­
retsloven) § 3, stk. 1­2, tilgængelig her: https://www.retsinformation.dk/eli/
lta/2020/1191.
100
 IFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 80: Rapport fra Institut for Menneskerettigheder om statsborgerskab for unge, der er født og/eller opvokset i Danmark
2332768_0101.png
FREMMED I EGET LAND?
9 Lovbekendtgørelse nr. 1022 af 2. oktober 2019 af udlændingeloven, som æn­
dret ved lov nr. 821 af 9. juni 2020 om ændring af udlændingeloven, integrati­
onsloven og forskellige andre love, § 11, stk. 12, jf. § 11, stk. 3, nr. 1, tilgængelig
her: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2019/1022. Bestemmelsen gælder,
hvis udlændingen har boet her i landet lovligt i mindst otte år og i hele denne
periode har haft opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 7­9 f, 9 i­9 n eller
9 p eller § 9 q, stk. 2 eller 3.
10 Lovbekendtgørelse nr. 1022 af 2. oktober 2019 af udlændingeloven, § 11, stk. 1
og § 11, stk.12, som ændret ved lov nr. 821 af 9. juni 2020 om ændring af ud­
lændingeloven, integrationsloven og forskellige andre love, tilgængelig her:
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2019/1022.
11 Med tilsvarende menes f.eks. folkeskolens afsluttende prøver i niende eller 10.
klasse bestået med et karaktergennemsnit på mindst 6 (efter 13­skalaen) eller
02 (efter syvtrinsskalaen) i danskdisciplinerne.
12 Lovbekendtgørelse nr. 1022 af 2. oktober 2019 om udlændingeloven § 11, stk.
4, som ændret ved lov nr. 821 af 9. juni 2020 om ændring af udlændingeloven,
integrationsloven og forskellige andre love, tilgængelig her: https://www.retsin­
formation.dk/eli/lta/2019/1022.
13 Cirkulæreskrivelse nr. 9779 af 14. september 2018 om naturalisation (naturalisa­
tionscirkulæret) §§ 2, 2a, 5, 5a, 6­13, 19, 20 og 22­24, tilgængelig her: https://
www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2018/9779.
14 Cirkulæreskrivelse nr. 9779 af 14. september 2018 om naturalisation (naturali­
sationscirkulæret) §§ 7­8, tilgængelig her: https://www.retsinformation.dk/eli/
retsinfo/2018/9779.
15 Cirkulæreskrivelse nr. 9779 af 14. september 2018 om naturalisation (naturali­
sationscirkulæret) § 10, tilgængelig her: https://www.retsinformation.dk/eli/
retsinfo/2018/9779.
16 Cirkulæreskrivelse nr. 9779 af 14. september 2018 om naturalisation (naturalisa­
tionscirkulæret) §§ 23 og 24, tilgængelig her: https://www.retsinformation.dk/
eli/retsinfo/2018/9779.
17 Cirkulæreskrivelse nr. 9779 af 14. september 2018 om naturalisation (naturali­
sationscirkulæret) § 24, stk. 4, 1. pkt., tilgængelig her: https://www.retsinforma­
tion.dk/eli/retsinfo/2018/9779.
18 Cirkulæreskrivelse nr. 9779 af 14. september 2018 om naturalisation (naturalisa­
tionscirkulæret) § 24, stk. 4­8, tilgængelig her: https://www.retsinformation.dk/
eli/retsinfo/2018/9779.
19 Udlændinge­ og Integrationsministeriets notits af 24. februar 2017 om Dan­
marks forpligtelser på indfødsretsområdet i henhold til FN’s konvention af 13.
december 2006 om rettigheder for personer med handicap, tilgængelig her:
http://www.ft.dk/samling/20161/almdel/IFU/bilag/63/1726753/index.htm.
20 Cirkulæreskrivelse nr. 9779 af 14. september 2018 om naturalisation (naturalisa­
tionscirkulæret) § 24, stk. 4­8, tilgængelig her: https://www.retsinformation.dk/
eli/retsinfo/2018/9779.
21 Udlændinge­ og integrationsministerens svar på spørgsmål fra Indfødsretsudval­
get 27. oktober 2017, FT 2016­2017, IFU alm. del – svar på spørgsmål 80. Tilgæn­
geligt her: https://www.ft.dk/samling/20161/almdel/ifu/spm/80/index.htm.
101
 IFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 80: Rapport fra Institut for Menneskerettigheder om statsborgerskab for unge, der er født og/eller opvokset i Danmark
2332768_0102.png
FREMMED I EGET LAND?
22 Udlændinge­ og integrationsministerens svar på spørgsmål fra Indfødsretsud­
valget 9. oktober 2019, Indfødsretsudvalget 2018­2019, IFU alm. del – svar på
spørgsmål 20. Tilgængeligt her: https://www.ft.dk/samling/20182/almdel/ifu/
spm/20/index.htm.
23 Cirkulæreskrivelse nr. 9779 af 14. september 2018 om naturalisation (natura­
lisationscirkulæret) bilag 1, Aftale om indfødsret, indledende bemærkninger,
tilgængelig her: https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2018/9779.
24 Lovbekendtgørelse nr. 1191 af 5. august 2020 om dansk indfødsret (indfødsrets­
loven) § 3, tilgængelig her: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2020/1191.
25 Pr. 1. februar 2020.
26 Lovbekendtgørelse nr. 1191 af 5. august 2020 om dansk indfødsret (indfødsrets­
loven) § 6, tilgængelig her: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2020/1191.
27 Dette fremgår af hver lov om indfødsretsmeddelelse, hvor statsborgerskab
tildeles nye borgere ved navn. Se bl.a. lov nr. 1553 af 27. december 2019 om
indfødsretsmeddelelse § 3, stk. 3, tilgængelig her: https://www.retsinforma­
tion.dk/eli/lta/2019/1553.
28 Lovbekendtgørelse nr. 1191 af 5. august 2020 om dansk indfødsret (indfødsrets­
loven) § 10, tilgængelig her: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2020/1191,
og cirkulæreskrivelse nr. 9779 af 14. september 2018 om naturalisation (natura­
lisationscirkulæret) § 2a, tilgængelig her: https://www.retsinformation.dk/eli/
retsinfo/2018/9779.
29 Bekendtgørelse nr. 1767 af 27. december 2018 om kommunalbestyrelsernes
afholdelse af grundlovsceremonier §§ 7, 8 og 9, tilgængelig her: https://www.
retsinformation.dk/eli/lta/2018/1767.
30 Således er kravet om, at nye statsborgere skal trykke myndighedens
repræsentanter i hånden ved grundlovsceremonien for at opnå indfødsret,
udeladt fra den seneste lov om meddelelse af indfødsret, jf. lov om indfødsrets­
meddelelse nr. 966 af 26. juni 2020 § 3, stk. 1, tilgængelig her: https://www.
retsinformation.dk/eli/lta/2020/966.
31 Cirkulæreskrivelse nr. 9779 af 14. september 2018 om naturalisation (naturalisa­
tionscirkulæret) § 1, stk. 3, tilgængelig her: https://www.retsinformation.dk/eli/
retsinfo/2018/9779.
32 Dette fremgår af hver lov om indfødsretsmeddelelse, hvor statsborgerskab
tildeles nye borgere ved navn. Se bl.a. lov om indfødsretsmeddelelse nr. 1553 af
27. december 2019 § 3, stk. 3, tilgængelig her: https://www.retsinformation.dk/
eli/lta/2019/1553.
33 Se bl.a. udlændinge­ og integrationsministerens svar på spørgsmål fra Indføds­
retsudvalget 4. marts 2019, Indfødsretsudvalget 2018­2019, IFU alm. del – svar
på spørgsmål 24, tilgængeligt her: https://www.ft.dk/samling/20181/almdel/
IFU/spm/24/index.htm.
34 Se udlændinge­ og integrationsministerens svar på spørgsmål fra Indfødsrets­
udvalget 8. februar 2019, Indfødsretsudvalget 2018­2019, IFU alm. del – svar på
spørgsmål 14, tilgængeligt her: https://www.ft.dk/samling/20181/almdel/ifu/
spm/14/index.htm.
35 Se Udlændinge­ og Integrationsministeriets hjemmeside her: https://uim.dk/
arbejdsomrader/statsborgerskab/udenlandske­statsborgere/behandling­af­
ansogningen.
102
 IFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 80: Rapport fra Institut for Menneskerettigheder om statsborgerskab for unge, der er født og/eller opvokset i Danmark
2332768_0103.png
FREMMED I EGET LAND?
36 Se udlændinge­ og integrationsministerens Orientering om behandlingen af
indfødsretssager – 1. kvartal 2020 til Indfødsretsudvalget 22. juni 2020, Ind­
fødsretsudvalget 2019­2020, IFU alm. del, bilag 177, tilgængelig her: https://
www.ft.dk/samling/20191/almdel/ifu/bilag/177/index.htm.
37 Dom afsagt af Højesteret 13. september 2013, U 2013.3328 H.
38 Bekendtgørelse nr. 17 af 12. juni 2003 af europæiske konvention af 6. november
1997 om statsborgerret, tilgængelig her: https://www.retsinformation.dk/eli/
ltc/2003/17.
39 Se dom afsagt af Vestre Landsret 7. februar 2020, sagsnr. BS­42623/2018­VLR
samt Udlændinge­ og Integrationsministeriets orientering af 11. marts 2020 om
dommen, Indfødsretsudvalget 2019­20, IFU Alm. del bilag 120, tilgængeligt her
https://www.ft.dk/samling/20191/almdel/IFU/bilag/120/2161313/index.htm
40 Undersøgelsen omfatter således ikke holdninger eller erfaringer fra personer
uden for arbejdsmarkedet eller uddannelsessystemet. Dette er tilfældigt og
ikke noget, vi har tilstræbt. P.t. udgør andelen af unge med ikkevestlig bag­
grund, der ikke har været i uddannelse eller beskæftigelse i minimum seks må­
neder i træk, ca. 10 procent. Se også https://www.regeringen.dk/media/4836/
analyse­om­parallelsamfund­090218­final.pdf.
41 Oplysningerne herom kan sammenholdes med oplysningerne nedenfor i Figur
9 om, at indvandrere i de senere år i gennemsnit har opholdt sig i Danmark i op
til 16 år, før de opnår dansk statsborgerskab.
42 Dobbelt statsborgerskab blev først indført fra 1. september 2015 med lov nr.
1496 af 23. december 2014 om ændring af lov om dansk indfødsret, tilgængelig
her: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2014/1496. Før lovens ikrafttræ­
delse har det derfor normalt ikke været muligt at beholde et oprindeligt stats­
borgerskab og samtidig erhverve dansk statsborgerskab.
43 En enkelt interviewperson var fire år om at få statsborgerskabet; vedkommende
falder uden for vores målgruppe.
44 Ifølge cirkulæreskrivelse nr. 9779 af 14. september 2018 om naturalisation
(naturalisationscirkulæret) § 22, må en ansøger ikke have forskellige typer for­
falden gæld til det offentlige. Cirkulæreskrivelsen er tilgængelig her: https://
www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2018/9779. Det fremgår af bl.a. bestem­
melsen, at ansøgeren ikke må have et tilbagebetalingskrav på boligindskudslån,
medmindre der er indgået en afdragsordning, som overholdes. Endvidere må
ansøgeren ikke have skatte­ og afgiftsrestancer, medmindre det skyldes forhold,
der ikke kan lægges ansøgeren til last.
45 Simonsen, K. B. (2017). Does citizenship always further immigrants’ feeling of
belonging to the host nation? A study of policies and public attitudes in 14 West­
ern democracies.
Comparative migration studies, 5(1),
3.
46 Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol,
Genovese mod Malta,
afgørelse
af 11. oktober 2011, app. no. 53124/09.
47 Vejledning nr. 10100 af 21. december 2018 til bekendtgørelse om betaling for
tjenestehandlinger i udenrigstjenesten, tilgængelig her: https://www.retsinfor­
mation.dk/Forms/R0710.aspx?id=205802.
48 Simonsen, K. B. (2017). Does citizenship always further immigrants’ feeling of
belonging to the host nation? A study of policies and public attitudes in 14 West­
ern democracies.
Comparative migration studies, 5(1),
3.
103
 IFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 80: Rapport fra Institut for Menneskerettigheder om statsborgerskab for unge, der er født og/eller opvokset i Danmark
FREMMED I EGET LAND?
49 Se Danmarks Statistiks definitioner her:
Indvandrere:
født i udlandet. Ingen af forældrene er danske statsborgere og født i
Danmark. Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af forældrene, og personen
er født i udlandet, opfattes personen også som indvandrer.
Efterkommere:
født i Danmark. Ingen af forældrene er både dansk statsborger
og født i Danmark. Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af forældrene, og
personen er udenlandsk statsborger, opfattes personen også som efterkommer.
Når en eller begge forældre, der er født i Danmark, opnår dansk statsborger­
skab, vil deres børn ikke (længere) blive klassificeret som efterkommere, men
som værende af dansk oprindelse. Har danskfødte forældre imidlertid begge kun
et udenlandsk statsborgerskab, vil deres børn blive klassificeret som efterkom­
mere.
Dansk oprindelse:
Resten af befolkningen har dansk oprindelse, og det vil
efterkommere, hvis forældre senere måtte opnå dansk statsborgerskab, også
blive rubriceret som.
50 I litteraturen betegnes indvandrere ofte som 1. generation, efterkommere som
2. generation, og efterkommere, som har mindst en efterkommerforælder, som
3. generation. Der opereres også med en 1,5. generation, som er indvandrere,
der er kommet til landet som børn og socialiseret gennem opvækst i landet.
Det er som udgangspunkt det enkelte land, der fastsætter opholds­ og alders­
grænser for, hvornår 1,5. generation skal være kommet til landet for at kunne få
en lettelse i adgangen til statsborgerskab. Der er ret store variationer mellem
landenes lovgivning herom, se bl.a. nedenfor i afsnit 5.6. om de nordiske landes
lovgivning på området. Danmark har ikke længere en generel regel om lem­
pelser for 1,5. generation, så i dette kapitels grafer og figurer har vi ikke kunnet
anvende betegnelsen 1,5. generation, men vi har af illustrative grunde opdelt de
indvandrede børn i aldersgrupper.
51 I det omfang, der ikke er overensstemmelse mellem Danmarks Statistiks (DS)
og litteraturens begrebsanvendelse, forsøges dette forklaret i fodnoter. Eksem­
pelvis er problemet med gruppen ”børn af efterkommere”, som vi ville betegne
som 3. generation, at gruppen både omfatter en gruppe, som DS betegner som
efterkommere, og en gruppe, som DS betegner som værende af dansk oprin­
delse. Det kan således ikke anføres i forklaringer til grafer, der viser DS’ tal for
efterkommeres erhvervelse af dansk statsborgerskab, at tallene omfatter 2. og
3. generation, for det er kun tilnærmelsesvis rigtigt, da 3. generation indeholder
flere personer end ”efterkommere”, nemlig også personer af dansk oprindelse,
som ikke vil være omfattet af grafen.
52 I rapporten er flygtninge og indvandrere behandlet samlet under betegnelsen
”indvandrere”.
53 Definition: personer, hvor mindst én af forældrene er efterkommer, og ingen af
forældrene er af dansk oprindelse.
54 Forskeradgangen giver adgang til stikprøver omfattende 90 procent af befolk­
ningen. Vi har adgang til tal for årene 1986­2019, men figurerne i denne rapport
omfatter kun tal tilbage til 1992 (af kvalitetshensyn). Personer, som har erhvervet
dansk statsborgerskab ad to omgange, og personer, som skifter til dansk stats­
borgerskab, men ikke er at finde i data i året op til skiftet, er ikke medtaget i nogen
af opgørelserne.
104
 IFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 80: Rapport fra Institut for Menneskerettigheder om statsborgerskab for unge, der er født og/eller opvokset i Danmark
2332768_0105.png
FREMMED I EGET LAND?
55 Institut for Menneskerettigheders egne beregninger baseret på www.statistik­
banken.dk/FOLK2 og www.statistikbanken.dk/DKSTAT.
56 Blandt gruppen uden dansk statsborgerskab er ca. 8.600 statsløse personer
(2020 første kvartal), se: www.statistikbanken.dk/FOLK1B.
57 2001 var et valgår, hvor årets senest fremsatte lovforslag bortfaldt. Derfor var
antallet af tildelinger mindre end i 2000 og 2002.
58 Der var bl.a. gennem de tidligere år – forud for 2015 – sket en ophobning af
ansøgninger, og i 2016 – på grund af folketingsvalget i 2015 – blev der vedtaget
tre lovforslag om naturalisation. Omvendt blev der året før – i 2015 – kun vedta­
get ét – mod normalt to (og statistisk medregnedes personer, som var omfattet
af lovforslaget vedtaget i december 2015, som statsborgere fra 2016, hvor de fik
udstedt indfødsretsbevis), jf. nærmere herom i kapitel 3.
59 Institut for Menneskerettigheders egne beregninger baseret på www.statistik­
banken.dk/FOLK2.
60 Institut for Menneskerettigheders egne beregninger baseret på registerdata.
61 Nogle lempelser, der skete i 2013 og 2014, fik kun i begrænset omfang gen­
nemslagskraft, og de blev ophævet efter regeringsskiftet i hhv. 2015 og 2016.
62 Personer født af efterkommere (3. generation), hvor mindst en af forældrene er
født i Danmark og har fået dansk statsborgerskab, vil ikke være med i gruppen
”efterkommere”.
63 Egne beregninger baseret på registerdata fra Danmarks Statistik.
64 Institut for Menneskerettigheders egne beregninger baseret på www.statistik­
banken.dk/FOLK2.
65 Institut for Menneskerettigheders egne beregninger baseret på registerdata fra
Danmarks Statistik.
66 Institut for Menneskerettigheders egne beregninger baseret på registerdata
fra Danmarks Statistik, idet vi benytter Danmarks Statistiks definition af børn af
efterkommere som personer, der har mindst én forælder, som er efterkommer,
og ingen forældre, som er af dansk oprindelse.
67 Mindst én forælder er født i Danmark og har dansk statsborgerskab.
68 Ingen af forældrene er både født i Danmark og har dansk statsborgerskab.
69 Hvis man optræder som ikke­dansk statsborger 31. december 2000 og som
dansk statsborger 31. december 2001, da vil man her blive registreret som ny
statsborger i 2001.
70 Opholdstiden kan kun beregnes for de indvandrere, som har en indrejsedato.
For ca. 90 procent af personerne uden dansk statsborgerskab er denne dato
angivet i registrene. Det skal bemærkes, at mellemliggende perioder, hvor de
pågældende måtte have været ude af landet, ikke er fratrukket. Da den nøjag­
tige dato for erhvervelse af statsborgerskab ikke kendes, udregnes opholdstiden
som tiden fra indrejse til udgangen af det år, hvor de pågældende for første
gang registreres som danske statsborgere.
71 Heller ikke for efterkommeres vedkommende kendes datoen for deres erhver­
velse af dansk statsborgerskab. Derfor bruger vi deres alder ved udgangen af
det år, hvor de for første gang er registreret med dansk statsborgerskab.
72 Da vi ikke kender det nøjagtige tidspunkt for erhvervelsen af statsborgerskabet,
vil den beregnede opholdstid/alderen være behæftet med en vis usikkerhed.
105
 IFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 80: Rapport fra Institut for Menneskerettigheder om statsborgerskab for unge, der er født og/eller opvokset i Danmark
2332768_0106.png
FREMMED I EGET LAND?
73 Se om forskellige landes lovgivning og praksis på området her: http://www.ittig.
cnr.it/Ricerca/ConsularAndDiplomaticProtection.pdf.
74 På disse særlige områder har staten som udgangspunkt ret til at
forskelsbehandle sine statsborgere og ikke­statsborgere, se bl.a. E. Ersbøll:
Retten til et statsborgerskab og Den Europæiske Menneskerettighedskonven­
tion, i
Festskrift til Carl Aage Nørgaard
(2004).
75 Unionsborgerskabet blev indført med vedtagelsen af Maastrichttraktaten, der
trådte i kraft 1. november 1993.
76 Se herved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol,
Genovese mod Malta,
afgørelse af 11. oktober 2011, app. no. 53124/09.
77 Europarådet, “Recommendation CM/Rec (2009)13 of the Committee of Minis­
ters to member states on the nationality of children”, 9. december 2009, til­
gængelig her: https://rm.coe.int/16807096bf
78 Der er heller ikke pligt til at give statsborgerskab til
de facto-statsløse
perso­
ner, dvs. personer uden et effektivt statsborgerskab, der kan give beskyttelse
i statsborgerskabsstaten, men i slutakten til 1954­konventionen om statsløse
personers retsstilling er medtaget en fakultativ klausul, hvori staterne anbefa­
les at overveje muligheden for at give
de facto-statsløse
personer den samme
behandling som
de jure-statsløse
personer. Se UNHCR’s definition på
de facto-
statsløshed her: https://www.unhcr.org/4bc2ddeb9.pdf.
79 Bekendtgørelse nr. 17 af 12. juni 2003 af europæiske konvention af 6. november
1997 om statsborgerret artikel 6, stk. 3, tilgængelig her: https://www.retsinfor­
mation.dk/eli/ltc/2003/17.
80 Bekendtgørelse nr. 17 af 12. juni 2003 af europæiske konvention af 6. november
1997 om statsborgerret artikel 6, stk. 4, litra e og f, tilgængelig her: https://www.
retsinformation.dk/eli/ltc/2003/17, hvorefter en deltagerstat skal lempe betin­
gelserne for personer, der er født på den pågældende stats territorium og har
lovligt og fast ophold der, og personer, som i en periode inden det fyldte 18. år
har haft lovligt og fast ophold i den pågældende stat, idet varigheden af ophol­
det bestemmes i statens nationale lovgivning.
81 Se Europarådet, “Recommendation CM/Rec(2009)13 of the Committee of
Ministers to member states on the nationality of children”, 9. december 2009,
forklarende rapport vedrørende princip 52, tilgængelig her: https://rm.coe.
int/16807096bf.
82 Europarådet, “Recommendation CM/Rec(2009)13 of the Committee of Minis­
ters to member states on the nationality of children”, 9. december 2009, til­
gængelig her: https://rm.coe.int/16807096bf.
83 I den engelske tekst hedder det ”complete their integration”.
84 Europarådet, “Recommendation CM/Rec(2009)13 of the Committee of Minis­
ters to member states on the nationality of children”, 9. december 2009, til­
gængelig her: https://rm.coe.int/16807096bf.
85 Europarådet, “Recommendation CM/Rec(2009)13 of the Committee of Minis­
ters to member states on the nationality of children”, 9. december 2009, princip
17, tilgængelig her: https://rm.coe.int/16807096bf. For yderligere information
om denne ”generationstilgang” se T. A. Aleinikoff og D. Klusmeyer:
Citizenship
Policies for an Age of Migration
(2002), s. 8 ff. Det foreslås her, at 3. generation
106
 IFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 80: Rapport fra Institut for Menneskerettigheder om statsborgerskab for unge, der er født og/eller opvokset i Danmark
2332768_0107.png
FREMMED I EGET LAND?
får statsborgerskab automatisk ved fødslen, samt at 2. og 1,5. generation får ret
til statsborgerskab baseret på socialisering i værtsstaten.
86 Se Europarådet, “Recommendation CM/Rec(2009)13 of the Committee of
Ministers to member states on the nationality of children”, 9. december 2009,
forklarende rapport vedrørende princip 17, tilgængelig her: https://rm.coe.
int/16807096bf.
87 Europarådet, “Recommendation CM/Rec(2009)13 of the Committee of Min­
isters to member states on the nationality of children”, 9. december 2009,
forklarende rapport vedrørende princip 17, tilgængelig her: https://rm.coe.
int/16807096bf.
88 Europarådet, “Recommendation CM/Rec(2009)13 of the Committee of Minis­
ters to member states on the nationality of children”, 9. december 2009, princip
20 og 21, tilgængelig her: https://rm.coe.int/16807096bf.
89 FN, ”UN experts criticise Denmark’s refusal to exempt refugee from citizenship
language requirement”, 27. april 2015, tilgængelig her: https://www.ohchr.org/
EN/NewsEvents/Pages/DisplayNews.aspx?NewsID=15894&LangID=.
90 Dom afsagt af Højesteret 9. maj 2017, U 2017.2469 H.
91 Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol,
Karassev mod Finland,
afgø­
relse af 12. januar 1999, app. no. 31414/96.
92 Se ligeledes Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i
Slivenko mod Let-
land,
afgørelse af 9. oktober 2003, app. no. 48321/99,
Riener mod Bulgarien,
afgørelse af 23. maj 2006, app. no. 46343/99,
Petropavlovskis mod Letland,
afgørelse af 13. januar 2015, app. no. 44230/06.
93 Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol,
Genovese mod Malta,
afgørelse
af 11. oktober 2011, app. no. 53124/09.
94 Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol,
Genovese mod Malta,
afgørelse
af 11. oktober 2011, app. no. 53124/09.
95 Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol,
Genovese mod Malta,
afgørelse
af 11. oktober 2011, app. no. 53124/09, pr. 33 og 34.
96 European Convention on the Legal Status of Children born out of Wedlock
(1975), tilgængelig her: https://www.coe.int/en/web/conventions/full­list/­/
conventions/treaty/085.
97 Se bl.a. K. D. Vries:
Integration on the Border, The Dutch Act on Integration
Abroad and International Immigration Law
(2013), s. 303.
98 Se bl.a. mindretallets udtalelse i Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol,
Biao mod Danmark,
afgørelse af 25. marts 2014, app. no. 38590/10.
99 Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol,
Gaygusuz mod Østrig,
afgørelse
af 16. september 1996, app. no. 17371/90.
100 Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol,
Ponomaryovi mod Bulgarien,
afgørelse af 21. juni 2011, app. no. 28/11/2011.
101 Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol,
Dhahbi mod Italien,
afgørelse
af 8. april 2014, app. no. 17120/09.
102 Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol,
Koua Poirrez mod Frankrig,
afgørelse af 30. september 2003, app. no. 40892/92.
103 Se herved K. D. Vries:
Integration on the Border, The Dutch Act on Integration
Abroad and International Immigration Law
(2013), s. 307.
107
 IFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 80: Rapport fra Institut for Menneskerettigheder om statsborgerskab for unge, der er født og/eller opvokset i Danmark
2332768_0108.png
FREMMED I EGET LAND?
104 O. D. Schutter:
Links Between Migration and Discrimination
(2009). Rappor­
ten er tilgængelig her: https://www.migpolgroup.com/_old/portfolio/links­
between­migration­and­discrimination/.
105 EMD’s dom af 24. maj 2015 i
Biaosagen
angik familiesammenføring og spørgs­
mål om forskelsbehandling af danske statsborgere på grundlag af, hvordan og
hvornår de havde erhvervet deres statsborgerskab.
106 EU­Domstolens dom af 2. marts 2010,
Rottmann,
i sag C­135/08, og EU­Dom­
stolens dom af 12. marts 2019,
Tjebbes m.fl.,
i sag C­221/17.
107 Det kan i den forbindelse nævnes, at det følger af betragtning 24 i Europa­
Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38EF af 29. april 2004 (opholdsdirek­
tivet), at unionsborgere kun i helt ekstraordinære tilfælde, når det er bydende
nødvendigt af hensyn til den offentlige sikkerhed, bør udsendes, hvis de har
opholdt sig i mange år på værtsmedlemsstatens område, især hvis de er født
og har opholdt sig der hele deres liv.
108 Europarådet, “Recommendation CM/Rec(2009)13 of the Committee of Min­
isters to member states on the nationality of children”, 9. december 2009,
tilgængelig her: https://rm.coe.int/16807096bf.
109 Se G. R. de Groot:
Towards a Toolbox for Nationality Legislation
(2016), s. 11.
110 Se E. Ersbøll:
Dansk Indfødsret i international og historisk belysning
(2008),
s. 220 ff., om en mulig forklaring på EKS’s begrænsede diskriminationsforbud.
111 Se nærmere om aftalen nedenfor i afsnit 5.6.
112 Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol,
Moustaquim mod Belgien,
afgørelse af 18. februar 1991, app. no. 12313/86, og
C mod Belgien,
afgørelse
af 7. august 1996, app. no. 21794/93.
113 Se bl.a. dommene omtalt ovenfor i afsnit 5.5.2.
114 Se herved bl.a. Inter­American Court of Human Rights: Advisory Opinion OC­
4/84 of January 19, 1984,
Proposed Amendments to the Naturalization Provi-
sions of the Constitution of Costa Rica,
Series A: Judgments and Opinions, No.
4 (19845), s. 103 ff. Domstolen problematiserede Costa Ricas forskelsbehand­
ling af bl.a. centralamerikanere baseret på, om de havde opnået deres stats­
borgerskab ved fødslen eller ved tildeling ved lov, bl.a. med henvisning til de
øvrige strenge krav, de skulle opfylde ved tildeling af statsborgerskab ved lov i
Costa Rica.
115 Se EMD’s retspraksis, omtalt ovenfor i afsnit 5.5.2, hvor gensidige internatio­
nale aftaler ikke kunne begrunde en forskelsbehandling af forskellige grupper
af udlændinge (eller statsborgere).
116 Se om “generationstilgangen” i T. A. Aleinikoff og D. Klusmeyer:
Citizenship
Policies for an Age of Migration
(2002), s. 8 ff.
117 De nordiske stater har indgået en nordisk aftale om statsborgerskab, jf. be­
kendtgørelse nr. 2 af 15. januar 2013 af nordisk aftale om statsborgerskab,
tilgængelig her: https://www.retsinformation.dk/eli/ltc/2013/2, der har til
formål at lette nordiske statsborgeres mulighed for at erhverve og generhverve
statsborgerskab i et andet land. Den indeholder også bestemmelser om betyd­
ningen af tid med bopæl i et andet nordisk land. De nordiske aftaler har tidlige­
re, forud for EU­ og EØS­samarbejdet, haft større betydning. I den forbindelse
kan der henvises til betænkning nr. 553 af 23. august 1966 om forbud mod
108
 IFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 80: Rapport fra Institut for Menneskerettigheder om statsborgerskab for unge, der er født og/eller opvokset i Danmark
2332768_0109.png
FREMMED I EGET LAND?
118
119
120
121
122
123
124
125
126
127
128
racediskrimination, hvori der lægges vægt på den nordiske aftale ved fortolk­
ningen af racediskriminationskonventionens artikel 1, stk. 3 (om, at konven­
tionen ikke berører landenes statsborgerskabslovgivning, forudsat at der ikke
diskrimineres mod nogen bestemt nationalitet). Betænkningen er tilgængelig
her: http://www.krim.dk/undersider/retskilder/betaenkning­553­forbud­mod­
racediskrimination­1969.pdf. Der kan i den forbindelse også henvises til EU­
Domstolens dom af 6. april 2017,
Jyske Finans A/S,
sag C­668/15.
Dom afsagt af Vestre Landsret 7. februar 2020, sagsnr. BS­42623/2018­VLR.
Bekendtgørelse nr. 70 af 22. december 1950 om en under 21. december 1950
mellem Danmark, Norge og Sverige afsluttet overenskomst om gennemførel­
se af bestemmelserne i § 10 i lov nr. 252 af 27. maj 1950 om dansk indfødsret
og de tilsvarende norske og svenske bestemmelser, tilgængelig her: https://
www.retsinformation.dk/eli/ltc/1950/70.
Se betænkning med udkast til nye statsborgerretslove for Danmark, Norge og
Sverige afgivet af de delegerede for de tre lande (1949).
Den finske medborgarskapslag er tilgængelig her: https://finlex.fi/sv/laki/
ajantasa/2003/20030359#L2P9.
Den islandske statsborgerskabslov er tilgængelig her: https://www.govern­
ment.is/Publications/Legislation/Lex/?newsid=bc41955e­e63a­11e7­9423­
005056bc530c.
Den norske statsborgerskabslov er tilgængelig her: https://lovdata.no/doku­
ment/NL/lov/2005­06­10­51/KAPITTEL_3#KAPITTEL_3.
Den svenske medborgarskapslag er tilgængelig her: https://lagen.
nu/2001:82.
E. Ersbøll:
Dansk Indfødsret i international og historisk belysning
(2008), s.
418.
Se nærmere om overvejelserne gennem tiden i E. Ersbøll:
Dansk Indfødsret i
international og historisk belysning
(2008), s. 423 ff., s. 498 ff. S. og s. 521 f.
I forbindelse med overvejelserne om at ophæve ordningen med efterkom­
mernes automatiske erhvervelse af indfødsret blev det taget i betragtning, at
der kunne være unge, som på grund af uvidenhed om deres retskrav på dansk
statsborgerskab ville forblive udlændinge. Man antog dog, at udlændingelov­
givningens regler om opholdstilladelse og arbejdstilladelse, sociallovgivnin­
gen og pasreglerne m.v. ville minde de unge om, at de ikke var danske, og at
dette ville virke som et incitament til, at de søgte oplysninger om, hvordan de
kunne blive det. Kontrollen og den mindre fordelagtige retsstilling for udlæn­
dinge fandtes også at kunne begrunde, at reglerne om tvungen indfødsret til
efterkommeres efterkommere (3. generation) kunne forlades.
Lov nr. 252 af 27. maj 1950 om dansk indfødsret. Det kom til at fremgå af
lovens § 3, stk. 2, at bestemmelsen under en krig ikke ville kunne benyttes af
borgere i en fjendtlig stat. Denne tilføjelse blev indsat i lyset af den nyligt over­
ståede verdenskrig og den tyske besættelse af Danmark. Her havde man fra
besættelsesmagtens side bevidst bestræbt sig på at styrke herboende tyskeres
tysknationale indstilling gennem bl.a. medlemskab i Hitler Jugend og yderligt­
gående aktivering m.v. Derfor havde man også efter krigens afslutning vedtaget
en særlov, der gjorde det muligt at træffe afgørelser efter et konkret skøn, såle­
109
 IFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 80: Rapport fra Institut for Menneskerettigheder om statsborgerskab for unge, der er født og/eller opvokset i Danmark
2332768_0110.png
FREMMED I EGET LAND?
129
130
131
132
133
134
135
136
137
138
139
140
141
142
143
des at det var muligt at udskille personer, der ikke ud fra en national vurdering
burde blive danske. På grund af grundloven måtte afgørelserne herom træffes
af lovgivningsmagten, men det var en klar forudsætning, at ansøgere, som ikke
burde udelukkes ud fra nationale sikkerhedshensyn, ikke skulle opfylde de al­
mindelige naturalisationsbestemmelser (jf. lov om Erhvervelse eller Bevarelse
af Indfødsret uanset Bestemmelserne i L. Nr. 379 af 27. juli 1946).
Lov nr. 399 af 11. december 1968 om ændring af lov om dansk indfødsret.
Folketingstidende 1968­69, tillæg A, sp. 1187 ff.
Bopæl i et andet nordisk land indtil det fyldte 16. år ligestilledes med bopæl
her i landet. Det var dog en forudsætning, at bopælen i det andet nordiske
land lå mindst fem år forud for erklæringens afgivelse, jf. bekendtgørelse
nr. 2 af 15. januar 2013 af nordisk aftale af 13. september 2010 om statsbor­
gerskab, tilgængelig her: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.
aspx?id=144066.
Se E. Ersbøll:
Dansk Indfødsret i international og historisk belysning
(2008),
s. 573 ff.
Kravet betød, at de unge ikke måtte være registreret i Det Centrale Kriminalre­
gister for begåede strafbare forhold.
Se Folketingstidende 1999­2000, tillæg A, s. 4150 ff.
Lov nr. 1102 af 29. december 1999 om ændring af indfødsretsloven. For­
arbejderne er tilgængelige her: https://www.retsinformation.dk/eli/
ft/199912L00151.
Lov nr. 311 af 5. maj 2004 om ændring af indfødsretsloven, tilgængelig her:
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2004/311.
Folketingstidende 2003­04, tillæg A, sp. 4915, bemærkningerne pkt.
4.1.1., tilgængelige her: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.
aspx?id=100345.
Folketingstidende 2003­04, tillæg A, sp. 4915, bemærkningerne pkt.
4.1.3., tilgængelige her: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.
aspx?id=100345.
Overvejelserne i forbindelse med ændringen af indfødsretslovens § 3, stk. 1,
er omtalt i Beretning givet af Statsløsekommissionen, bind 3, s. 591 ff., tilgæn­
gelig her: http://www.justitsministeriet.dk/sites/default/files/media/Presse­
meddelelser/pdf/2015/statsloesekommission_bind_3.pdf.
Se også Institut for Menneskerettigheders statusrapport om statsborgerskab
(2018), s. 25, tilgængelig her: https://menneskeret.dk/sites/menneskeret.
dk/files/media/dokumenter/udgivelser/status/2018/status_statsborger­
skab_2018.pdf.
Folketingstidende 2003­04, tillæg A, sp. 4915, bemærkningerne pkt. 3.1.3.
Se betænkningen over L 138 om forslag til lov om ændring af indfødsretsloven
(ændring af reglerne om erhvervelse af dansk indfødsret ved erklæring samt
indførelse af ny bestemmelse om frakendelse af dansk indfødsret) af 23. marts
2004, tilgængelig her: https://www.retsinformation.dk/eli/ft/200314L00377,
og tredjebehandlingen af lovforslaget i Folketinget 15. april 2004.
Se førstebehandlingen af L 138 om forslag til lov om ændring af indfødsrets­
loven (ændring af reglerne om erhvervelse af dansk indfødsret ved erklæring
110
 IFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 80: Rapport fra Institut for Menneskerettigheder om statsborgerskab for unge, der er født og/eller opvokset i Danmark
2332768_0111.png
FREMMED I EGET LAND?
144
145
146
147
148
149
150
151
152
153
154
155
samt indførelse af ny bestemmelse om frakendelse af dansk indfødsret) af 6.
februar 2004.
Regeringen, ”Et Danmark, der står sammen”, oktober 2011, tilgængelig her:
http://www.stm.dk/publikationer/Et_Danmark_der_staar_sammen_11/Rege­
ringsgrundlag_okt_2011.pdf.
Lov nr. 730 af 25. juni 2014 om ændring af lov om dansk indfødsret, tilgænge­
lig her: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2014/730, og lovforslag L 162,
fremsat 26. marts 2014, om ændring af lov om dansk indfødsret, tilgængeligt
her: https://www.retsinformation.dk/eli/ft/201312L00162. Det skal bemærkes,
at opholdskravet var mere krævende end tidligere opholdskrav, idet den er­
klærende skulle have haft bopæl her i landet i sammenlagt mindst 12 år, heraf
sammenlagt mindst fem år inden for de seneste seks år.
Danmark er efter bekendtgørelse nr. 17 af 12. juni 2003 af europæiske konven­
tion af 6. november 1997 om statsborgerret artikel 16, tilgængelig her: https://
www.retsinformation.dk/eli/ltc/2003/17, forpligtet til at undlade at stille løs­
ningskrav i sådanne tilfælde.
Statsforvaltningen har over for Institut for Menneskerettigheder oplyst, at i
2014 fik 13 unge godkendt deres erklæringer, og 255 fik afslag; i 2015 fik 45
unge godkendt deres erklæringer, og 471 fik afslag; og i 2016, hvor dobbelt
statsborgerskab var accepteret, men reglen i § 3 A blev ophævet pr. 1. marts
2016, fik 848 unge godkendt deres erklæring, og 213 fik afslag. Nogle af erklæ­
ringssagerne har været vanskelige at tage stilling til, og derfor har Statsforvalt­
ningen truffet afgørelser efter den ophævede § 3 A også i 2017 og 2018 med
hhv. 2 + 11 godkendelser og 10 + 3 afslag (instituttets sag 18/02980).
Se lov nr. 110 af 8. februar 2016 om ændring af lov om dansk indfødsret, til­
gængelig her: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2016/110.
Se bl.a. udlændinge­, integrations­ og boligministerens fremsættelsestale af
11. november 2015, tilgængelig her https://www.retsinformation.dk/Forms/
R0710.aspx?id=175128.
Se betænkning afgivet af Indfødsretsudvalget 21. januar 2016, tilgængelig her:
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=177201.
Se Institut for Menneskerettigheders høringssvar af 27. oktober 2015 vedrøren­
de lov om dansk indfødsret (ophævelse af erklæringsadgangen for unge født
og opvokset i Danmark m.v.), tilgængeligt her: https://menneskeret.dk/sites/
menneskeret.dk/files/media/researchpublications/hoeringssvar/ophaevelse_
af_erklaeringsadgangen_for_unge_foedt_og_opvokset_i_danmark_mv.pdf.
Se cirkulæreskrivelse nr. 55 af 12. juni 2002 om nye retningslinjer for opta­
gelse på lovforslag om indfødsretsmeddelelse, tilgængelig her: https://www.
retsinformation.dk/eli/mt/2002/55.
Cirkulæreskrivelse nr. 9 af 12. januar 2006 om naturalisation (naturalisations­
cirkulæret), tilgængelig her: https://www.retsinformation.dk/eli/mt/2006/9.
EU­Domstolens dom af 25. juli 2008,
Blaise Baheten Metock m.fl.,
i sag
C­127/08.
Cirkulæreskrivelse nr. 61 af 22. september 2008 om naturalisation (natura­
lisationscirkulæret), tilgængelig her: https://www.retsinformation.dk/eli/
mt/2008/61.
111
 IFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 80: Rapport fra Institut for Menneskerettigheder om statsborgerskab for unge, der er født og/eller opvokset i Danmark
2332768_0112.png
FREMMED I EGET LAND?
156 Cirkulæreskrivelse nr. 9253 af 6. juni 2013 om naturalisation (naturalisati­
onscirkulæret), tilgængelig her: https://www.retsinformation.dk/eli/retsin­
fo/2013/9253.
157 Cirkulæreskrivelse nr. 10873 af 13. oktober 2015 om naturalisation (naturali­
sationscirkulæret), tilgængelig her: https://www.retsinformation.dk/eli/rets­
info/2015/10873.
158 Cirkulæreskrivelse nr. 9779 af 14. september 2018 om naturalisation (naturali­
sationscirkulæret), tilgængelig her: https://www.retsinformation.dk/eli/rets­
info/2018/9779.
159 Se nærmere herom i lovforslagsbemærkningerne til L 188 af 26. marts 2010
om forslag til lov om ændring af udlændingeloven, FT 2009­10, pkt. 1, tilgæn­
gelige her: https://www.ft.dk/ripdf/samling/20091/lovforslag/l188/20091_
l188_som_fremsat.pdf.
160 Den tidligere bestemmelse i udlændingelovens § 11, stk. 3, som blev ændret i
2010, havde følgende indhold: ”Efter ansøgning meddeles der tidsubegrænset
opholdstilladelse til en udlænding, som har boet lovligt her i landet i mere end
de sidste 7 år, og som i hele denne periode har haft opholdstilladelse på det
samme grundlag efter §§ 7­9 e, jf. dog stk. 7­9, medmindre der er grundlag for
at inddrage opholdstilladelsen efter § 19. En udlænding med opholdstilladelse
efter § 9, stk. 1, nr. 2, kan dog tidligst meddeles tidsubegrænset opholdstilla­
delse ved det fyldte 18. år.”
161 Lov nr. 572 af 18. juni 2012 om ændring af udlændingeloven, tilgængelig her:
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2012/572.
162 Lov nr. 102 af 3. februar 2016 om ændring af udlændingeloven, tilgængelig
her: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2016/102, og lov nr. 436 af 9. maj
2017 om ændring af udlændingeloven, tilgængelig her: https://www.retsinfor­
mation.dk/eli/lta/2017/436.
163 Europarådet, “Explanatory Report to the European Convention on Nationality,
6.XI.1997”, pr. 51, tilgængelig her: https://rm.coe.int/16800ccde7.
164 Det er op til den enkelte stat at fastsætte periodens længde, jf. bekendtgørelse
nr. 17 af 12. juni 2003 af europæiske konvention af 6. november 1997 om stats­
borgerret artikel 6, stk. 4, litra f, tilgængelig her: https://www.retsinformation.
dk/eli/ltc/2003/17.
165 Se mere ovenfor i afsnit 5.4.
166 Se bl.a. udlændinge­ og integrationsministerens svar på spørgsmål fra Folke­
tingets Indfødsretsudvalg 4. november 2019, Indfødsretsudvalget 2019­20,
IFU alm. del – endeligt svar på spørgsmål 1, tilgængeligt her: https://www.ft.dk/
samling/20191/almdel/ifu/spm/1/svar/1603430/2098473.pdf.
167 Se bl.a. udlændinge­ og integrationsministerens svar på spørgsmål fra Folke­
tingets Indfødsretsudvalg 4. november 2019, Indfødsretsudvalget 2019­20,
IFU alm. del – endeligt svar på spørgsmål, tilgængeligt her: https://www.ft.dk/
samling/20191/almdel/ifu/spm/1/svar/1603430/2098473.pdf.
168 Cirkulæreskrivelse nr. 9779 af 14. september 2018 om naturalisation (naturali­
sationscirkulæret) § 10, tilgængelig her: https://www.retsinformation.dk/eli/
retsinfo/2018/9779. Det er en betingelse, at en eventuel uddannelse, som
ansøgeren har fået under opholdet i Danmark, er af dansk karakter.
112
 IFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 80: Rapport fra Institut for Menneskerettigheder om statsborgerskab for unge, der er født og/eller opvokset i Danmark
2332768_0113.png
FREMMED I EGET LAND?
169 Europarådet, “Explanatory Report to the European Convention on Nationality,
6.XI.1997”, pr. 52, tilgængelig her: https://rm.coe.int/16800ccde7.
170 Lovbekendtgørelse nr. 1022 af 2. oktober 2019 om udlændingeloven § 11, stk.
12, som ændret ved lov nr. 821 af 9. juni 2020 om ændring af udlændingelo­
ven, integrationsloven og forskellige andre love, tilgængelig her: https://www.
retsinformation.dk/eli/lta/2019/1022.
171 Lovbekendtgørelse nr. 1022 af 2. oktober 2019 om udlændingeloven § 11, stk.
4, som ændret ved lov nr. 821 af 9. juni 2020 om ændring af udlændingeloven,
integrationsloven og forskellige andre love, tilgængelig her: https://www.rets­
information.dk/eli/lta/2019/1022.
172 Udlændinge­ og Integrationsministeriets notits af 24. februar 2017 om Dan­
marks forpligtelser på indfødsretsområdet i henhold til FN’s konvention af 13.
december 2006 om rettigheder for personer med handicap, tilgængelig her:
www.ft.dk/samling/20161/almdel/IFU/bilag/63/1726753/index.htm.
173 Udlændinge­ og integrationsministerens svar på spørgsmål fra Indfødsrets­
udvalget 27. oktober 2017, FT 2016­2017, IFU alm. del – svar på spørgsmål 80,
tilgængeligt her: https://www.ft.dk/samling/20161/almdel/ifu/spm/80/in­
dex.htm.
174 Udlændinge­ og integrationsministerens svar på spørgsmål fra Indfødsretsud­
valget 9. oktober 2019, Indfødsretsudvalget 2019­2020, IFU alm. del – svar på
spørgsmål 20, tilgængeligt her: https://www.ft.dk/samling/20182/almdel/
ifu/spm/20/index.htm.
175 Dom afsagt af Vestre Landsret 7. februar 2020, sagsnr. BS­42623/2018­VLR.
176 Se nærmere herom i kapitel 3, bl.a. afsnit 3.6.
177 Se bl.a. læserbrev af A. Ibrisagic i Information af 15. januar 2019, tilgængeligt
her: https://www.information.dk/debat/2019/01/foedt­danmark­alligevel­
samme­borgerrettigheder­venner.
178 Se bl.a. udtalelser herom ovenfor i kapitel 3, afsnit 3.6.1.
179 Se også herved ovenfor i kapitel 3 om de blandede følelser, som modtagelsen
af et indfødsretsbevis medfører.
180 For medfølgende familie gælder lidt andre regler.
181 Se herved også kommentar i Information om denne oplevelse, V. Bojic i Infor­
mation af 30. November 2013, tilgængelig her: https://www.information.dk/
debat/2013/11/pludselig­illegal­indvandrer.
182 Lovbekendtgørelse nr. 1191 af 5. august 2020 om dansk indfødsret (indføds­
retsloven) § 6, stk. 2, jf. § 5, stk. 1, tilgængelig her: https://www.retsinforma­
tion.dk/eli/lta/2020/1191.
183 Lovbekendtgørelse nr. 1191 af 5. august 2020 om dansk indfødsret (indføds­
retsloven) §§ 14, 17 og 18, tilgængelig her: https://www.retsinformation.dk/eli/
lta/2020/1191. Hvis børn ikke er blevet statsborgere som bipersoner på grund
af forældrenes separation, og forældrene har genoptaget samlivet, eller hvis
de er født uden for ægteskab af en udenlandsk mor og en dansk far, kan de
også selv søge om statsborgerskab, jf. naturalisationscirkulæret §§ 15­16.
184 Se statistikbanken.dk/FOLK2.
185 Se M. Labussiére og M. Vink: “The Intergenerational Impact of Naturalisation
Reforms: The Citizenship Status of Children of Migrants in the Netherlands,
1995 – 2016” (2020).
Journal of Ethnic and Migration Studies,
46(13).
113
 IFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 80: Rapport fra Institut for Menneskerettigheder om statsborgerskab for unge, der er født og/eller opvokset i Danmark
2332768_0114.png
FREMMED I EGET LAND?
186 Fremgår af opgørelse udarbejdet på baggrund af sager afsluttet i første
halvdel af 2020, se udlændinge­ og integrationsministerens Orientering om
behandlingen af indfødsretssager – 1. kvartal 2020 til Indfødsretsudvalget 22.
juni 2020, Indfødsretsudvalget 2019­2020, IFU alm. del, bilag 177, tilgængelig
her: https://www.ft.dk/samling/20191/almdel/ifu/bilag/177/index.htm.
187 Dette fremgår af hver lov om indfødsretsmeddelelse, hvor statsborgerskab
tildeles nye borgere ved navn. Se bl.a. lov nr. 1553 af 27. december 2019 om
indfødsretsmeddelelse § 3, stk. 3, tilgængelig her: www.retsinformation.dk/
eli/lta/2019/1553.
188 Udlændinge­ og integrationsministerens svar på spørgsmål fra Udlændinge­
og Integrationsudvalget 18. december 2017, FT 2016­2017, IFU alm. del – svar
på spørgsmål 9, tilgængeligt her: https://www.ft.dk/samling/20171/almdel/
uui/spm/9/svar/1453695/1836485/index.htm.
189 Lag (2001:82) om svenskt medborgerskap § 7, tilgængelig her: https://www.
riksdagen.se/sv/dokument­lagar/dokument/svensk­forfattningssamling/lag­
200182­om­svenskt­medborgarskap_sfs­2001­82.
190 Egen oversættelse, Prop. 2013/14: 143, ”Ett medborgerskap som grundas på
samhörighet”, 11. marts 2014, tilgængelig her: https://www.regeringen.se/
rattsliga­dokument/proposition/2014/03/prop.­201314143/.
191 Se C. Felfe, H. Rainer og J. Saurer: ”Why birthright Citizenship Matters for
Immigrant Children: Short­ and Long­run Impacts on Educational Inte­
gration” (2016), tilgængelig her: https://www.researchgate.net/publica­
tion/305881478_Why_Birthright_Citizenship_Matters_for_Immigrant_Chil­
dren_Impacts_on_Parental_Educational_Choices. Se også i samme retning en
undersøgelse af statsborgerskabs betydning for børn i det finske uddannelses­
system: E. Kilpi­Jakonen: ”Citizenship and Educational Attainment amongst
the Second Generation: An Analysis of Children of immigrants in Finland”
(2014).
Journal of ethnic and migration studies,
40(7), s. 1079­1096.
192 Se Europarådet, “Recommendation CM/Rec(2009)13 of the Committee of
Ministers to member states on the nationality of children”, 9. december 2009,
forklarende rapport vedrørende princip 41, tilgængelig her: https://rm.coe.
int/16807096bf.
114
 IFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 80: Rapport fra Institut for Menneskerettigheder om statsborgerskab for unge, der er født og/eller opvokset i Danmark IFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 80: Rapport fra Institut for Menneskerettigheder om statsborgerskab for unge, der er født og/eller opvokset i Danmark
2332768_0116.png