Indfødsretsudvalget 2020-21
IFU Alm.del Bilag 207
Offentligt
2443692_0001.png
Omtrentlig gengivelse af emnerne som blev præsenteret på mødet
med Indfødsretsudvalget 9. september 2021 11:00
Mit navn er Niels Brinch og til daglig er jeg leder i en IT-virksomhed. Men jeg er her i dag fordi jeg
interesserer mig for reglerne for statsborgerskab, især efter regelændringerne tidligere i år.
Øvrige deltagere er Naqeeb Khan, som har arrangeret
at vi kunne komme i dag og Rosie Wilden som vi skal
tale om lidt senere.
Slide 1
Regler og intentioner
Emnet er reglerne for statsborgerskab og især de
regelændringer som blev indført tidligere på året.
Vi forsøger at se bort fra politik og fokuserer i stedet
på observationer om at reglerne ikke virker efter hensigten, hvilket vi har mange eksempler på.
Slide 2 - Agenda
De 4 emner i dag er:
-
-
-
-
Beskæftigelseskrav
Opholdskrav
MENAP(T)
Vandelskravet
Slide 3 - Beskæftigelseskrav
Da dette krav blev indført med tilbagevirkende kraft var der en masse utilsigtede konsekvenser, så
det er rigtig godt at dette er blevet rullet tilbage. Det
viser en velvilje for at se på de regler som ikke giver
mening.
Jeg vil fremhæve Rosie her som har arbejdet i
København de sidste 10 år. Hendes job har bestået i at
fortælle om hvor dejligt et land Danmark er. Og nu er
det blevet besluttet at det job er ikke godt nok til at
blive dansk statsborger. Rosie er turistguide og det
passer ikke i definitionen fordi der ikke er mindst 30 timer hver uge.
Så der er et godt eksempel på at reglerne ikke rammer rigtigt når det kommer til stykket for
virkeligheden passer ikke helt ind i de kasser som reglerne forudsætter.
Og så lige en hurtig kommentar her til Covid-19 - hvis man med beskæftigelseskravet gerne vil finde
dem som er arbejdsomme og selvforsørgende, så er det ikke helt retvisende under covid-19 hvor
hele brancher er blevet omvæltet, så der har reglerne heller ikke tjent sit formål.
Slide 4
Uddannelse som beskæftigelse
Som når man hæver prisen på cigaretter, så er det jo sådan, at regler påvirker folks adfærd og det er
ærgerligt at reglerne betyder at unge folk bliver tilskyndet at tage ufaglært arbejde.
Hvis de vil være danske statsborgere, er det bedre for dem at arbejde i en tøjbutik end at tage en
uddannelse som sygeplejerske.
IFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 207: Talepapir som Green Human Resources (GHR) og Danish Green Card Association (DGCA) brugte ved foretræde den 9/9-2021
2443692_0002.png
Så reglerne er med til at sænke uddannelsesniveauet for indvandrere.
Det er en ting.
Noget andet er at der er mange brancher hvor det er vigtigt at videreuddanne sig løbende, f.eks. IT-
branchen, hvor man i perioder kan tage nogle ekstra kurser. Hvis man ikke videreuddanner sig i 10
års tid, som de nuværende regler lægger op til, så kan det være skadeligt for ens karriere.
Det er vel ikke hensigten med reglerne.
Jeg tror gerne alle ønsker at folk der bliver statsborgere, er højtuddannede og så er det ærgerligt at
reglerne har præcis den modsatte effekt. Derfor vil det have en mere positiv virkning for alle hvis
uddannelse talte som beskæftigelse.
Slide 5 - Opholdskrav
For mange er opholdskravet blevet skærpet med et
par år i forbindelse med indførelsen af de 2 års
permanent opholdstilladelse. Og hensigten er vel kort
sagt at reducere antallet af statsborgerskaber.
Men reglen rammer på en måde som jeg ikke tror I
ønsker:
Nogle af dem som er ressourcestærke reagerer på de
her meningsløse stramninger ved at vælge et andet sted at slå sig ned.
Den som ikke har andet valg, de bliver her og får så nok statsborgerskab nogle år senere.
Så altså mange af reglerne handler jo om at sikre det er nogle gode nye medborgere vi får i landet.
Men den her type regler som bare er en stramning uden nogen dybere mening, de har præcis den
modsatte effekt. Det sænker det generelle niveau af dem som søger dansk statsborgerskab.
Og så er reglen om permanent opholdstilladelse indført med tilbagevirkende kraft. Det går altid galt
og det var måske også derfor at den tilbagevirkende kraft blev fjernet fra beskæftigelseskravet. Men
jeg vil her fortælle hvorfor den er lige så meningsløs for reglen om permanent opholdstilladelse.
Slide 6
PO med tilbagevirkende kraft, side 1
Her er Paulina, Charles og Jack. De søger alle tre om dansk
statsborgerskab. De har alle tre søgt på præcis samme dato, kort
efter de fik permanent opholdstilladelse.
Slide 7
PO med tilbagevirkende kraft, side 2
De opfylder alle tre alle krav til dansk statsborgerskab og har hvad man godt kan kalde en berettiget
forventning om at få tildelt dansk statsborgerskab.
IFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 207: Talepapir som Green Human Resources (GHR) og Danish Green Card Association (DGCA) brugte ved foretræde den 9/9-2021
2443692_0003.png
Slide 8
PO med tilbagevirkende kraft, side 3
De får alle tre den samme kvittering og begynder nok at glæde sig
til at de kan blive danske statsborgere og endelig føle sig rigtig
hjemme i det land hvor de har boet de sidste 10 år.
Slide 9
PO med tilbagevirkende kraft, side 4
Men så sker der noget uventet.
Charles får afslag mens Paulina og Jack bliver godkendt. Hvad skete der? De sagsbehandlere som tog
sig af Paulina og Jacks sager havde måske nogle sygedage, måske havde de nogle mere komplicerede
sager, måske havde de travlt med andre opgaver. Af en eller anden grund, var de lidt længere tid om
at behandle sagerne og det betød at de kom på oktoberlisten og
da var der gået 2 år siden de fik permanent opholdstilladelse.
Me Charles’ sagsbeha dler var ere effektiv og fik beha dlet
ansøgningen lidt tidligere så Charles blev vurderet med
forventning om at han skulle på april-listen. Så var der ikke gået
2 år før han fik permanent opholdstilladelse og udelukkende
grundet sagsbehandlerens effektivitet blev Charles afvist.
Det giver ikke mening at noget så vigtigt som statsborgerskab afgøres ud fra tilfældigheder som er
helt uden for ansøgernes indflydelse.
Men det er sådan noget der sker når man laver regelændringer med tilbagevirkende kraft. Man
fratager folks mulighed for at følge reglerne.
Slide 10
Vandelskravet
Nu til … va delskravet.
Altså, vi kan da meget nemt blive enige om at vi ikke vil
have kriminelle til at blive danske statsborgere.
Men uanset hvem man taler med, så er der også bred
enighed om at der skal være en bagatelgrænse. Der er
også en bagatelgrænse i reglerne men den skal nok
fintunes lidt.
Det ene er folk der får betinget fængsel, f.eks. for at have været involveret i et trafikuheld hvor man
bliver bedømt til at være skyld i uheldet. Så kan man aldrig blive dansk statsborger. Det er lidt
voldsomt, men det vil jeg ikke dvæle så meget ved i dag.
Men systemet med bøder som gør at man skal vente godt 4 år
vel at mærke for hver bøde man får.
Selvfølgelig skal man undgå at få bøder, men straffen er bare ikke proportional.
Jeg har et eksempel med en taxachauffør som stoppede for at samle en passager op og så fik han en
bøde. Han fik de her godt 4 års karantæne fra at kunne søge om statsborgerskab.
Det er ude af proportioner at man skal straffes så hårdt for relativt små trafikforséelser og tilmed at
det lægges til straffen hver gang.
IFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 207: Talepapir som Green Human Resources (GHR) og Danish Green Card Association (DGCA) brugte ved foretræde den 9/9-2021
2443692_0004.png
Slide 11
MENAP+T
Den direkte hensigt med reglen er så vidt vi kan vurdere
at gøre det muligt at stemme særskilt om personer fra
udvalgte lande som har et muslimsk flertal.
Personligt tror jeg ikke på at et flertal i Folketinget
faktisk vil tage reglen i brug til at nedstemme ansøgere
fra MENAP-landene, men bare det at der stemmes om
det, kan meget let trække overskrifter rundt omkring i
verden og jeg tror ikke der er nogen der er i tvivl om at det vil skade vores omdømme. Det er ret
ærgerligt, specielt hvis der ikke rigtig er noget at vinde ved det.
Og hvis det skulle ske, måske om mange år, at Folketinget faktisk stemmer mod vedtagelse af en
bunke ansøgere fra MENAPT-landene, så er jeg ikke i tvivl om at det vil blive en sag hos Den
Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Og den bliver nok også en som Danmark kommer til at
tabe. Det er én ting, men derudover er det også noget der kommer til at koste meget tid og mange
ressourcer fra de involverede.
Så jeg synes den her regel er virkelig en hvor der er meget lidt at vinde og en hel masse at tabe for
Danmark.
Slide 12
Spørgsmål
Jeg håber I er blevet opmærksomme på nogle regler som ikke virker efter hensigten. Og det er også
helt naturligt når man laver en regel at det er ikke helt til at gennemskue hvordan den vil virke når
den anvendes på tusindvis af forskellige sager.
Men nu har vi fået noget erfaring med reglerne og så håber jeg I vil være med til at arbejde for at
forbedre reglerne så de virker efter hensigten.