IFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 204: Notat om behandlingen af lovforslag om indfødsrets meddelelse i folketingssalen og Indfødsretsudvalget, fra Lovsekretariatet

Indfødsretsudvalget 2020-21
IFU Alm.del Bilag 204
Offentligt

Notat

Om behandlingen af lovforslag om indfødsrets meddelelse i

folketingssalen og Indfødsretsudvalget

Indledning

IFU har anmodet Folketingets Lovsekretariat om at udarbejde et notat, som

belyser visse spørgsmål angående processen for behandling af lovforslag om

indfødsrets meddelelse i folketingssalen og i udvalget. Notatet skal danne

grundlag for drøftelser i IFU om en eventuel revision af den nuværende pro-

ces for tildeling af dansk indfødsret ved naturalisation. Det fremgår af udval-

gets henvendelse til Lovsekretariatet, at notatet skal belyse følgende:

1. Baggrunden for at man har en ordning, hvor Udlændinge- og Integra-

tionsministeriet behandler ansøgninger om dansk indfødsret, og IFU

får forelagt visse ansøgninger med henblik på at beslutte, om der

skal dispenseres fra indfødsretskravene, samt baggrunden for, at de

enkelte ansøgere, som fremgår af lovforslaget, ikke undergives en in-

dividuel behandling og afstemning i folketingssalen, herunder i hvilket

forum og hvornår denne ordning er etableret.

2. Mulighederne for at etablere en ordning, som medfører, at der ved

behandlingen af lovforslag om meddelelse af indfødsret i folketings-

salen debatteres og stemmes om hver enkelt ansøger på lovforsla-

get, samt hvilken proces der skal iværksættes, hvis en sådan ordning

ønskes etableret, og hvem som kan eller skal iværksætte en sådan

proces.

5. september 2021

Lovsekretariatet

J.nr.: 18-001121-22

Sammenfatning

Notatet beskriver baggrunden for den nuværende ordning, hvor Udlændinge-

og Integrationsministeriet behandler ansøgninger om dansk indfødsret, og

IFU får forelagt visse ansøgninger med henblik på at beslutte, om der skal di-

spenseres fra indfødsretskravene. Det er fast praksis, at regeringen og et

flertal blandt Folketingets partier på forhånd har aftalt, hvilke krav der skal op-

fyldes for, at en udlænding kan få dansk indfødsret ved naturalisation, og

hvilke sager, som skal forelægges IFU. Denne ordning lader til at være be-

Side 1 | 11

IFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 204: Notat om behandlingen af lovforslag om indfødsrets meddelelse i folketingssalen og Indfødsretsudvalget, fra Lovsekretariatet

grundet i praktiske hensyn, så ministeren kan forberede lovforslag om ind-

fødsrets meddelelse med en vis formodning for, at det støttes af et flertal i

Folketinget.

Notatet beskriver desuden baggrunden for, at de enkelte ansøgere, som

fremgår af lovforslaget, ikke undergives en individuel behandling og afstem-

ning i folketingssalen. Så vidt ses har der siden grundlovens indførelse været

et bredt ønske blandt Folketingets og tidligere Landstingets medlemmer om

at undgå at behandle konkrete ansøgninger om indfødsret i folketingssalen af

hensyn til de enkelte ansøgere. Det er umiddelbart også en fast og langvarig

praksis, at der ikke foretages en individuel afstemning for hver ansøger, som

er optaget på et lovforslag om indfødsrets meddelelse.

Endelig beskriver notatet mulighederne for at etablere en ordning, som med-

fører, at der ved behandlingen af lovforslag om meddelelse af indfødsret i fol-

ketingssalen debatteres og stemmes om hver enkelt ansøger på lovforslaget.

En ændret procedure for behandlingen af lovforslag om indfødsrets medde-

lelse kan eksempelvis gennemføres, hvis der efter aftale med udlændinge-

og integrationsministeren indføres en ny praksis, hvor der fremsættes et lov-

forslag pr. person, som foreslås naturaliseret. Alternativt kan der foretages en

ændring af Folketingets forretningsorden, som indfører en særlig procedure

for behandlingen af lovforslag om indfødsrets meddelelse. Det kan medføre

visse praktiske vanskeligheder at indføre en sådan procedure med individuel

behandling af ansøgere om indfødsret, på grund af et øget antal forhandlin-

ger og afstemninger i folketingssalen.

1. Den nuværende ordning

Tildeling af dansk indfødsret ved naturalisation sker i samarbejde mellem ud-

lændinge- og integrationsministeren og et flertal i Folketinget. Ministeren

fremsætter to gange årligt et lovforslag om indfødsrets meddelelse, som opli-

ster en række af udlændinge, som foreslås naturaliseret. Et flertal bestående

af regeringen og en række partier indgår en aftale om, hvilke krav der skal

opfyldes for, at en udlænding kan optages på lovforslaget. Den seneste af-

tale om indfødsret er indgået den 20. april 2021 mellem regeringen (Social-

demokratiet), Venstre, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance, og af-

talen er udmøntet i cirkulæreskrivelse nr. 9298 af 6. maj 2021 om naturalisa-

tion.

Udlændinge som opfylder cirkulærets krav, optages på det kommende lov-

forslag om indfødsrets meddelelse efter ansøgning til Udlændinge- og Inte-

grationsministeriet og uden forelæggelse IFU. Cirkulæreskrivelsen om natu-

ralisation angiver derudover en række situationer, hvor sager skal forelægges

for IFU med henblik på, at udvalget kan beslutte, om der skal dispenseres fra

kravene i cirkulæret. Personer, der er optaget på regeringens lovforslag om

Side 2 | 11

IFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 204: Notat om behandlingen af lovforslag om indfødsrets meddelelse i folketingssalen og Indfødsretsudvalget, fra Lovsekretariatet

indfødsrets meddelelse, vil derfor enten opfylde kravene i cirkulæreskrivelsen

eller være optaget på lovforslaget efter forelæggelse for IFU.

Efter ministerens fremsættelse af et forslag til indfødsrets meddelelse be-

handles forslaget på samme måde som øvrige lovforslag. Forslaget behand-

les tre gange i folketingssalen, og det er muligt for ministeren og medlemmer

at stille ændringsforslag. Under Folketingets behandlinger af lovforslaget fo-

retages der ikke en individuel behandling og afstemning for hver enkelt ansø-

ger på lovforslaget. Ifølge Folketingets forretningsorden bør et lovforslag ved

1. behandling drøftes ud fra principielle synspunkter uden nærmere gennem-

gang af enkeltheder, jf. § 11. Under 2. behandling kan der fremsættes udta-

lelser både om lovforslaget i almindelighed og om de enkelte paragraffer og

om foreliggende ændringsforslag, og der stemmes i udgangspunktet om de

stillede ændringsforslag efter forhandlingens slutning, jf. § 12. Under 3. be-

handling forhandles og stemmes der først om eventuelle ændringsforslag,

derefter sættes lovforslaget som helhed til forhandling, og til sidst stemmes

der om lovforslagets endelige vedtagelse, jf. § 13.

2. Baggrunden for den nuværende ordning

IFU har bedt Lovsekretariatet om at redegøre for baggrunden for, at man har

en ordning, hvor Udlændinge- og Integrationsministeriet behandler ansøgnin-

ger om dansk indfødsret, og IFU får forelagt visse ansøgninger med henblik

på at beslutte, om der skal dispenseres fra indfødsretskravene, samt bag-

grunden for, at de enkelte ansøgere, som fremgår af lovforslaget, ikke under-

gives en individuel behandling og afstemning i folketingssalen, herunder i

hvilket forum og hvornår denne ordning er etableret.

2.1. Behandlingen af ansøgninger

Det har længe været praksis ved Folketingets behandling af lovforslag om

indfødsrets meddelelse, at regeringen og et flertal blandt Folketingets partier

på forhånd har aftalt, hvilke krav der skal opfyldes, for at en udlænding kan få

dansk indfødsret ved naturalisation, og hvilke sager, som skal forelægges

IFU. Denne ordning er som nævnt ovenfor beskrevet i den gældende cirku-

læreskrivelse om naturalisation, som er udstedt på baggrund af en politisk af-

tale om indfødsret.

Siden naturalisationscirkulæret fra 2002 har de gæl-

dende naturalisationscirkulærer haft en ensartet indledende beskrivelse af ar-

bejdsfordelingen mellem IFU og det relevante ministerium, jf. eksempelvis fra

2002-cirkulæret:

”Efter

grundlovens § 44 kan ingen udlænding få dansk indfødsret uden ved

lov. Naturalisation beror derfor udelukkende på lovgivningsmagtens be-

stemmelse. Lovforslag fremsættes to gange årligt af integrationsministeren.

Den gældende cirkulæreskrivelse er cirkulæreskrivelse nr. 9298 af 6. maj 2021 om naturalisa-

tion, som gennemfører en aftale af 20. april 2021 mellem regeringen (Socialdemokratiet) og

Venstre, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance om indfødsret.

Side 3 | 11

IFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 204: Notat om behandlingen af lovforslag om indfødsrets meddelelse i folketingssalen og Indfødsretsudvalget, fra Lovsekretariatet

Retningslinierne beskriver de krav, der skal være opfyldt for, at regeringen

uden forelæggelse for Folketingets Indfødsretsudvalg optager en ansøger

på et lovforslag om indfødsrets meddelelse.

Personer, der er optaget på regeringens lovforslag om indfødsrets medde-

lelse, vil derfor enten opfylde kravene i disse retningslinier eller være opta-

get på lovforslaget efter forelæggelse for Folketingets Indfødsretsudvalg.”

I et svar til IFU fra 2002 gav den daværende integrationsminister udtryk for,

at ordningen var begrundet i praktiske hensyn på grund af antallet af ansøg-

ninger om indfødsret:

”I mange år har der været en forståelse mellem regeringen

og partier, der

udgør et flertal i Folketinget, om meddelelse af indfødsret. Det store antal

ansøgere gør det hensigtsmæssigt, at der inden fremsættelse af et lov-

forslag kan skabes klarhed over, hvilke ansøgere der på forhånd kan und-

lades optaget på lovforslaget, fordi de ikke opfylder de krav, som et flertal

af Folketingets medlemmer ønsker at stille som betingelse for meddelelse

af indfødsret. Det kan også være hensigtsmæssigt på forhånd at have af-

klaret, hvilke ansøgere der på forhånd klart opfylder betingelserne for at

opnå indfødsret ved lov. Endelig kan det være hensigtsmæssigt ved en

samrådsprocedure før lovforslagets fremsættelse at få afklaret, hvorledes

et flertal af Folketingets medlemmer stiller sig til tvivlsomme sager.

Denne fremgangsmåde, der ikke er reguleret i grundloven, er begrundet i

praktiske hensyn.”

Naturalisationscirkulærerne fra 1997-1999 beskriver en lignende ordning,

men med en anden formulering. Det fremgår f.eks. af cirkulæret fra 1999:

”Cirkulæret indeholder retningslinier

for meddelelse af dansk indfødsret ved

naturalisation, jf. § 6, stk. 1, i lov om dansk indfødsret, jf. lovbekendtgørelse

nr. 28 af 15. januar 1999. Retningslinierne beskriver den praksis, som Fol-

ketingets Indfødsretsudvalg følger i forbindelse med behandlingen af an-

søgninger om naturalisation.

§ 1.

Naturalisation kan meddeles til personer, der opfylder cirkulærets ret-

ningslinier for så vidt angår ophold, alder, vandel, restancer til det offentlige

samt sprogfærdigheder.

[…]

Cirkulæreskrivelse nr. 55 af 12. juni 2002 om nye retningslinier for optagelse på lovforslag om

indfødsrets meddelelse, tilgængelig her:

www.retsinformation.dk/eli/mt/2002/55

L 36, 2002-03, bilag 14, besvarelse af spørgsmål nr. 6 og 7 af 4. december 2002 fra Folketin-

gets Indfødsretsudvalg. Bilaget er tilgængeligt her:

http://webarkiv.ft.dk/?/samling/20021/udvbi-

lag/ifu/l36_bilag17.htm

Side 4 | 11

IFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 204: Notat om behandlingen af lovforslag om indfødsrets meddelelse i folketingssalen og Indfødsretsudvalget, fra Lovsekretariatet

§ 2.

Naturalisation meddeles ved lov efter Folketingets bestemmelse. De

retningslinier, der er beskrevet i cirkulæret, kan kun fraviges af Folketinget.

[…]

§ 26.

Justitsministeriet undersøger, om ansøgeren opfylder betingelserne

for naturalisation og optager i givet fald ansøgeren på et lovforslag om ind-

fødsrets meddelelse. I særlige tilfælde sker optagelse på lovforslag efter fo-

relæggelse for Folketingets Indfødsretsudvalg.”

Før 1997 var praksis tilsyneladende, at der blev udstedt to naturalisationscir-

kulærer, hvoraf det ene var offentligt tilgængeligt og beskrev de overordnede

kriterier for tildeling af indfødsret. Det andet var et fortroligt ”kontorcirkulære”,

som havde mere detaljerede regler.

Kontorcirkulæret blev eksempelvis om-

talt under 2. behandling af lovforslag nr. L 11, 1994-95, og også her blev ord-

ningen og arbejdsdelingen mellem ministeren og IFU begrundet med prakti-

ske hensyn til ministerens udarbejdelse af lovforslaget. Bl.a. sagde Thor Pe-

dersen (V) under forhandlingerne:

”Det

betyder, at man ikke kan uddelegere det til en forvaltning at tildele

dansk statsborgerskab eller at opstille kriterier for det. Men for at mini-

strene, der har ansvarsområdet, ikke skal have et uoverskueligt problem, er

det blevet kutyme, at man har givet en vejledning, en tilkendegivelse af,

hvordan en minister kunne forberede sit lovforslag og forvente, at det

kunne komme gennem Folketinget.

Det er så udmøntet i det, der hedder kontorcirkulæret, som ikke er andet

end ministerens tjenestebefaling til de embedsmænd, der skal udarbejde

lovforslaget. Det binder ikke Indfødsretsudvalget, og det binder ikke Folke-

tinget.”

Indfødsretsudvalgets daværende formand, John Vinther (KF) udtalte bl.a. føl-

gende:

”Hr. Thor

Pedersens gennemgang af det retlige, det juridiske grundlag er

naturligvis fuldstændig korrekt. Men det ændrer ikke ved det faktum, at da

vi i tidernes morgen i udvalget drøftede retningslinjerne, meddelte vi mini-

steriet, hvilket retningslinjer udvalget var kommet frem til.

Ministeriet indarbejdede disse retningslinjer i kontorcirkulæret. Med andre

ord: Kontorcirkulæret er den retningslinje, hvormed ministeriet fik at vide, at

hvis man behandlede sagerne efter det skema, ville man ikke få problemer

med udvalget.

Cirkulære nr. 90 af 16. juni 1999 om dansk indfødsret ved naturalisation, tilgængelig her:

www.retsinformation.dk/eli/mt/1999/90

Eva Ersbøll, Dansk indfødsret i international og historisk belysning, Jurist- og Økonomforbun-

dets Forlag, 2008, s. 674

Folketingstidende 1994-95, forhandlingerne s. 1667. Tilgængelig her:

www.folketingsti-

dende.dk/ebog/19941F1?s=1670

Side 5 | 11

IFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 204: Notat om behandlingen af lovforslag om indfødsrets meddelelse i folketingssalen og Indfødsretsudvalget, fra Lovsekretariatet

Det er naturligvis også det, der ligger til grund for, at Det Konservative Fol-

keparti fortsat, indtil vi kan finde et flertal, der vil ændre kriterierne, respek-

terer kontorcirkulæret. Den eneste måde, vi kan komme uden om det på, er

ved at lave ændringsforslag, og vi vil ikke, og jeg gentager, vil ikke have

enkeltsager i salen.”

Dorte Bennedsen (S) udtalte bl.a. følgende:

”Det,

det handler om, er, at vi har disse retningslinjer. Ministeriets embeds-

mænd lægger dem til grund, når de behandler sagerne. Men ministeriets

embedsmænd er forsigtige folk, og da verden ikke er et stykke kvadreret

papir, som man kan putte mennesker ind i, så er der sager, hvor man må

sige, at de ligger på grænsen. Og netop ud fra en forsigtighedsvurdering

bringer ministeriets embedsmænd disse sager for udvalget sammen med

alle de sager, hvor folk har været involveret i et eller andet med narko. Vi

har bedt om, at alle narkosager, små eller store, skal forelægges for udval-

get.”

2.2. Behandling af hver enkelt ansøger i folketingssalen

Så vidt ses har der siden grundlovens indførelse været et bredt ønske blandt

Folketingets og tidligere Landstingets medlemmer om at undgå at behandle

konkrete ansøgninger om indfødsret i folketingssalen af hensyn til de enkelte

ansøgere. Historisk set er det ofte forekommet, at behandlingerne af lov-

forslag om indfødsrets meddelelse i Folketingssalen og Landstingssalen har

været behandlet meget kortfattet, hvor få eller ingen medlemmer har taget or-

det under forhandlingerne. Til gengæld blev de enkelte ansøgninger grundigt

behandlet i det lovforberedende arbejde i ministeriet og udvalgsarbejdet.

Ved overgangen fra enevælde til demokrati blev kompetencen til at tildele

indfødsret til udlændinge gennem naturalisation overført fra kongen til lovgiv-

ningsmagten. Ved Rigsdagens behandling af de første lovforslag om indføds-

rets meddelelse, var der tilsyneladende ikke fastlagt en klar procedure for,

hvordan forslagene skulle behandles, og de første lovforslag om meddelelse

af indfødsret varierer derfor mht. visse procedurer. Rigsdagen behandlede

det første lovforslag om meddelelse af indfødsret i 1850. Forslaget angik 10

ansøgere, og det blev først forelagt Folketinget. Forslaget blev fremsat af in-

denrigsministeren, som fandt det rigtigst at henvise forslaget til behandling i

et udvalg, inden

det blev behandlet i Folketinget, da forslaget angik ”et ikke

ringe Antal forskjellige Personer, med hensyn til hvilke der muligt ville være

anledning til at indhente specielle Oplysninger”. Det blev dog besluttet med

ministerens tilslutning, at forslaget først blev behandlet i folketingssalen, hvor

Folketingstidende 1994-95, forhandlingerne s. 1670-71. Tilgængelig her:

www.folketingsti-

dende.dk/ebog/19941F1?s=1670

Folketingstidende 1994-95, forhandlingerne s. 1671. Tilgængelig her:

www.folketingsti-

dende.dk/ebog/19941F1?s=1670

Side 6 | 11

IFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 204: Notat om behandlingen af lovforslag om indfødsrets meddelelse i folketingssalen og Indfødsretsudvalget, fra Lovsekretariatet

visse principielle spørgsmål først kunne behandles, og herefter blev særlige

spørgsmål om de enkelte ansøgeres forhold drøftet under en udvalgsbe-

handling. Et af de principielle spørgsmål, som blev behandling under første-

behandlingen, var, om det var passende at meddele indfødsret til tre tyske

ansøgere, så længe Danmark var i krig med Tyskland.

Under 2. behandlingen af et lovforslag om indfødsrets meddelelse i folke-

tingsåret 1946-47 udtrykte et folketingsmedlem betænkeligheder i forbindelse

med en af de personer, som var optaget på lovforslaget. Medlemmet rejste

spørgsmålet i folketingssalen, fordi hans parti ikke var repræsenteret i IFU.

Både medlemmet og udvalgets formand gav udtryk for den opfattelse, at der

var tradition for, at enkeltpersoners forhold ikke blev drøftet i folketingssalen

under behandlingen af lovforslag om indfødsrets meddelelse:

”Paul

Holt:

Da vor Gruppe ikke har haft Lejlighed til at deltage i Udvalgsar-

bejdet, har vi ikke kunnet fremføre visse Betænkeligheder i Forbindelse

med en af de Personer, der er optaget paa Lovforslaget om Indfødsrets

Meddelelse, og jeg vil da tillade mig ved denne anden Behandling at rette

det Spørgsmaal til den højtærede Indenrigsminister, hvorvidt der foreligger

Oplysninger vedrørende den Person, som i Lovforslaget er nævnt under

Nr. 68, Ida Margrethe Mathilde Madsen Gerst. Der foreligger nemlig ikke i

det trykte Materiale, vi har til Raadighed her, nogen Oplysninger herom.

Der er visse Betænkeligheder, der gør sig gældende over for den paagæl-

dende, og jeg vil derfor spørge den højtærede Minister, om han er op-

mærksom paa, at hun f. Eks. er nævnt i Centralkartoteket, og at der er

visse Forhold, som bør undersøges nøjere, inden man meddeler hende

dansk Indfødsret.

[…]

Ordføreren

(Hauch): Jeg skal tillade mig at sige til det ærede Medlem Hr.

Paul Holt, at det altid har været Skik i Rigsdagen, saavel i dette høje Ting

som i det andet høje Ting, at man ved Behandlingen i Salen af Lovforslaget

om Indfødsrets Meddelelse ikke kommer ind paa Diskussioner om enkelte

navngivne Personer.

[…]

Jeg vil dernæst gøre den Bemærkning til det ærede Medlem, at naar vi

nu har den Skik, vilde det, i hvert Fald set fra mit Synspunkt, være at anbe-

fale det ærede Medlem i et andet Tilfælde af lignende Art at henvende sig

enten til Udvalgets Formand eller til et af Udvalgets Medlemmer og paa

den Maade gøre sine Betragtninger gældende over for Udvalget.

[…]

Paul Holt:

Jeg anerkender fuldt ud det berettigede i, at vi her i Tinget ikke

kan diskutere Enkeltpersoners Forhold i denne Forbindelse, og naar jeg

har set mig tvungen til ved denne Lejlighed at føre Spørgsmaalet frem,

Eva Ersbøll, Dansk indfødsret i international og historisk belysning, Jurist- og Økonomforbun-

dets Forlag, 2008, s. 591f.

Side 7 | 11

IFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 204: Notat om behandlingen af lovforslag om indfødsrets meddelelse i folketingssalen og Indfødsretsudvalget, fra Lovsekretariatet

skyldes det Omstændigheder vedrørende mig personlig, der har hindret

mig i at kunne gøre det paa anden Maade. Naar Tinget faar forelagt et Lov-

forslag og skal tage Stilling til en Række Personers Indlemmelse i det dan-

ske Samfund, da er det efter min Mening naturligt, hvis det er, nødvendigt

ja, hvis blot et eneste Medlem mener det nødvendigt, at fremføre en saa-

dan Sag, og Tingets Medlemmer har, hvis blot eet Medlem ønsker det, fuld

Ret til at faa meddelt de fornødne Oplysninger.

Jeg tillader mig derfor at foreslaa, at Lovforslaget henvises til en kort Ud-

valgsbehandling, saaledes at der kan gives det ene Medlem, som har frem-

ført denne Sag, Lejlighed til over for Udvalget at stille en Forespørgsel, og

jeg skal saa undlade her at stille yderligere Forespørgsler, naar jeg faar

Lejlighed til at faa en Samtale med Udvalgets Formand og faa at vide,

hvorledes Sagen ligger.

[…]”

I 1976 blev det af indenrigsministeren omtalt som historisk, at Fremskridts-

partiets medlem af Indfødsretsudvalget stillede ændringsforslag om, at en

konkret person skulle udgå af et lovforslag om indfødsrets meddelelse og

samtidig omtalte den konkrete sag i folketingssalen.

I 1978 tog et medlem af Fremskridtspartiet (Glensgård) igen ordet under en

2. behandling af et lovforslag om indfødsrets meddelelse og problematise-

rede, at der med lovforslaget ville blive givet indfødsret til en person, som

havde fået 6 måneders fængsel for indsmugling af 4�½ kg hash. Medlemmet

stillede imidlertid ikke et ændringsforslag fordi den konkrete person dermed

kunne identificeres. Medlemmet udtalte bl.a. under forhandlingerne:

”Det et usædvanligt, at et medlem tager

ordet under en behandling om ind-

fødsret. Når jeg alligevel gør det, sker det ud fra to forudsætninger. Den

ene er, at jeg har afstået fra at stille et ændringsforslag om, at en enkelt af

de personer, hvis indfødsret folketinget senere skal tage stilling til, skal

udgå. Det var min oprindelige mening. Men på den måde, lovforslaget rent

teknisk er udarbejdet på, ville man derved trække en enkelt person ud ved

navns nævnelse og sige: denne ene person ud af alle dem, som skal have

indfødsret, skal efter min mening ikke have det. Det kan være meget uhel-

digt, specielt for den ene person, som rent faktisk i offentligheden har fået

det.

[…]

Jeg beklager, at vi skal give denne mand indfødsret. Det er jeg nødt til,

fordi jeg altså ikke ønsker den pågældendes navn frem, men jeg håber, at

det, der nu er sket i indfødsretsudvalget, gør, at vi ikke fremover bliver sat i

en så urimelig situation.”

Rigsdagstidende 1946/47, forhandlingerne (Folketinget), spalte 2123-2126

Folketingstidende 1975-76, folketingets forhandlinger, sp. 10507

Folketingstidende 1978-79, folketingets forhandlinger, sp. 1290-91.

Side 8 | 11

IFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 204: Notat om behandlingen af lovforslag om indfødsrets meddelelse i folketingssalen og Indfødsretsudvalget, fra Lovsekretariatet

I 1981 stillede Fremskridtspartiet ændringsforslag om at tre identificerbare

personer skulle udgå af et lovforslag om indfødsrets meddelelse. Frem-

skridtspartiets ordfører beklagede, at ændringsforslagene skulle diskuteres i

folketingssalen, men forklarede, at det udelukkende skyldtes, at man ikke

havde kunnet blive enige i indfødsretsudvalget.

Fra 1988 forekom det jævnligt, at Fremskridtspartiet stillede ændringsforslag

om at konkrete ansøgere udgik af lovforslag om indfødsrets meddelelse, og

at sager blev omtalt i folketingssalen. Fra

1990’erne blev det mere

udbredt at

fremsætte ændringsforslag også blandt andre partier, og i visse tilfælde blev

konkrete sager også omtalt i folketingssalen.

I oktober 1988 anmodede indfødsretsudvalget Justitsministeriets Lovafdeling

om at oplyse, om personsager behandlet i udvalget, og hvori der indgik for-

trolige oplysninger, kunne behandles i folketingssalen. Justitsministeriet vur-

derede, at det ikke var strafbart at omtale sådanne sager i folketingssalen,

men udtalte også, at det ville være betænkeligt generelt at foretage en æn-

dring af Folketingets mangeårige praksis, hvorefter oplysninger om lovforsla-

gets enkelte ansøgere ikke gøres til genstand for drøftelser i folketingssa-

len.

I en ny vurdering fra 9. oktober 1991 udtalte Justitsministeriet, at Folke-

tingets formand ikke kunne forhindre fremsættelsen af ændringsforslag, der

indebar en videregivelse af sagligt relevante, fortrolige oplysninger, forudsat

at videregivelsen skete i saglig og tilbørlig form.

2.3. Afstemning i salen om hver enkelt ansøger

Så vidt ses har det siden grundlovens indførelse været fast praksis, at flere

personer kunne være oplistet på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, og

at der ikke blev foretaget en individuel afstemning for hver ansøger.

Ved Folketingets behandling af det første lovforslag om indfødsrets medde-

lelse i 1850, som angik 10 ansøgere, blev det under 3. behandlingen af lov-

forslaget drøftet, hvorvidt der skulle stemmes om hele lovforslaget samlet, el-

ler om der skulle stemmes om hver enkelt ansøger. Grundtvig foreslog under

behandlingen, at man i det mindste opdelte forslaget i to dele, så det fremgik,

hvilke ansøgere, som et enstemmigt Folketing kunne give indfødsret. For-

manden fastholdt dog én samlet afstemning om lovforslaget, da der ikke fo-

relå et ”særdeles paatrængende Tilfælde”. Lovforslaget blev derefter vedta-

get enstemmigt i sin helhed og oversendt til Landstinget. Under Landstingets

2. behandling af lovforslaget fik Landstinget mulighed for at stemme om hver

Folketingstidende 1980-81, folketingets forhandlinger, sp. 6756 ff.

Eva Ersbøll, Dansk indfødsret i international og historisk belysning, Jurist- og Økonomforbun-

dets Forlag, 2008, s. 650 ff, 667 og 670.

Eva Ersbøll, Dansk indfødsret i international og historisk belysning, Jurist- og Økonomforbun-

dets Forlag, 2008, s. 651f

Eva Ersbøll, Dansk indfødsret i international og historisk belysning, Jurist- og Økonomforbun-

dets Forlag, 2008, s. 655 ff

Side 9 | 11

IFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 204: Notat om behandlingen af lovforslag om indfødsrets meddelelse i folketingssalen og Indfødsretsudvalget, fra Lovsekretariatet

enkelt af ansøgerne, men ingen ønskede at benytte denne mulighed, og un-

der 3. behandling blev det enstemmigt vedtaget.

Under Folketingets behandling af det andet lovforslag om indfødsrets medde-

lelse, som vedrørte 16 personer, blev der under 2. behandlingen foretaget en

individuel afstemning om hver enkelt ansøger.

Herefter har det så vidt ses

været fast praksis, at der stemmes om et lovforslag om indfødsrets medde-

lelse som samlet forslag, ligesom ved andre lovforslag. Dog kan der stem-

mes om ændringsforslag om, at en eller flere personer udgår af et lovforslag

om indfødsrets meddelelse.

3. Muligheden for at indføre individuel behandling og

afstemning

IFU har bedt Lovsekretariatet vurdere mulighederne for at etablere en ord-

ning, som medfører, at der ved behandlingen af lovforslag om indfødsrets

meddelelse i folketingssalen forhandles og stemmes om hver enkelt ansøger

på lovforslaget, samt hvilken proces, der skal iværksættes, hvis en sådan

ordning ønskes etableret, og hvem som kan eller skal iværksætte en sådan

proces.

En ændret procedure for behandlingen af lovforslag om indfødsrets medde-

lelse kan formentlig indføres på adskillige måder.

I dag er det fast praksis, at lovforslag om indfødsrets meddelelse indeholder

en længere liste af personer, som med lovforslaget foreslås tildelt dansk ind-

fødsret ved naturalisation. Eksempelvis var der optaget 1944 personer på

lovforslag L 227, 2020-21 til lov om indfødsrets meddelelse. Et lovforslag om

indfødsrets meddelelse behandles i udgangspunktet efter samme procedure

som øvrige lovforslag, og taletidsreglerne i Folketingets forretningsorden gi-

ver således i udgangspunktet ikke mulighed for, at der under forslagets be-

handling i folketingssalen, foretages en individuel forhandling om hver enkelt

ansøger.

Den nuværende procedure ville eksempelvis kunne ændres, hvis der blev

indført en praksis om, at der blev fremsat et særskilt lovforslag for hver enkelt

udlænding, som foreslås naturaliseret. Hermed ville hver enkelt sag kunne

forhandles og stemmes om individuelt. En sådan ordning ville kræve, at der

blev indgået aftale med udlændinge- og integrationsministeren om en ændret

procedure for fremsættelsen af lovforslag om indfødsrets meddelelse. Dette

Eva Ersbøll, Dansk indfødsret i international og historisk belysning, Jurist- og Økonomforbun-

dets Forlag, 2008, s. 597ff

Eva Ersbøll, Dansk indfødsret i international og historisk belysning, Jurist- og Økonomforbun-

dets Forlag, 2008, s. 599 og 603.

Side 10 | 11

IFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 204: Notat om behandlingen af lovforslag om indfødsrets meddelelse i folketingssalen og Indfødsretsudvalget, fra Lovsekretariatet

kunne eksempelvis være en del af en kommende indfødsretsaftale, og ord-

ningen kunne af ministeren indskrives i cirkulæreskrivelsen om naturalisation.

Alternativt kan Folketinget vedtage en ændring af Folketingets forretningsor-

den, som indfører en særlig procedure for behandlingen af lovforslag om ind-

fødsrets meddelelse, hvorved der forhandles og stemmes om hver enkelt

person, som er optaget på lovforslaget. Et sådant forslag kan fremsættes af

et enkelt medlem, eller udarbejdelsen af et forslag kan iværksættes efter af-

tale i Udvalget for Forretningsordenen.

Efter den gældende forretningsorden for Folketinget, vil det i et vist omfang

være muligt at opnå en individuel afstemning ved at fremsætte forslag om, at

en eller flere personer udgår af lovforslaget i forbindelse med 2. og 3. be-

handlingen af et lovforslag. De nuværende regler tillader imidlertid i udgangs-

punktet ikke, at der foretages en særskilt forhandling for hvert ændringsfor-

slag.

Det kan medføre visse praktiske vanskeligheder at indføre en procedure med

individuel behandling og afstemning i folketingssalen om hver enkelt ansø-

ger. Folketinget behandler omkring 200 lovforslag hvert år, og en ny proces

med individuelle behandlinger ville kunne antallet af forhandlinger og afstem-

ninger i folketingssalen markant.

Side 11 | 11