IFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 194: Lovudkast til Forslag til lov om ændring af lov om dansk indfødsret (afskaffelse af erklæringsadgangen for naturaliserede nordiske statsborgere mellem 18 og 23 år, adgang for børn af dansksindede sydslesvigere til at blive danske statsborgere som biperson, bemyndigelse til etablering af indfødsretsprøven, regler om afvikling af grundlovsceremoni, herunder om håndtryk og forhøjelse af gebyr for ansøgning om dansk statsborgerskab ved naturalisation mv.), fra udlændinge- og integrationsministeren

Indfødsretsudvalget 2020-21
IFU Alm.del Bilag 194
Offentligt

Forslag

til

Lov om ændring af lov om dansk indfødsret

(Afskaffelse af erklæringsadgangen for naturaliserede nordiske statsborgere mellem 18 og 23 år, adgang for børn af dansksindede sydsle-

svigere til at blive danske statsborgere som biperson, bemyndigelse til etablering af Indfødsretsprøven, bemyndigelse til at etablere og

fastsætte nærmere regler om afvikling af grundlovsceremoni, herunder udveksling af håndtryk, og forhøjelse af det beløb, der betales ved

indgivelse af en ansøgning om dansk statsborgerskab ved naturalisation mv.)

§1

I lov om dansk indfødsret, jf. lovbekendtgørelse nr. 1191 af 5. august 2020, som ændret ved lov nr. 1193 af

8. juni 2021, foretages følgende ændringer:

§ 3, stk. 1,

udgår ”eller stk. ”.

§ 3

ophæves

stk. 2, 4

og i

stk. 3,

der bliver stk. , udgår ”e dvidere”.

§ 6

indsættes som

stk. 4:

”Stk.

Har den, der naturaliseres, og som har bopæl i Sydslesvig eller Kiel Kommune, børn, herunder adop-

tivbørn, der er bosat i Sydslesvig eller Kiel Kommune, og som har gået i dansk skole eller daginstitution i

Sydslesvig eller Kiel Kommune i mindst et år, finder reglerne i § 5, stk. 1, tilsvarende anvendelse. Hjemme-

pasning af barnet ligestilles med at have gået i

da sk dagi stitutio .”

§ 7

affattes således:

”Udlæ di ge-

og integrationsministeren bemyndiges til at etablere Indfødsretsprøven.

Stk. 2.

Udlændinge- og integrationsministeren kan fastsætte nærmere regler om etablering og afholdelse af

Indfødsretsprøven, herunder regler om udpegning af prøveafholdere, om betingelser for deltagelse i prøven,

om opkrævning af gebyr for deltagelse i prøven, om prøvens gennemførelse, om tilsyn samt om klageadgang

.v.”

§ 10, stk. 4,

i dsættes efter ”heru der o

afvikli ge heraf”: ”og udveksli g af hå dtryk”.

kr.” til: ”betales .

kr.”.

§ 12, stk. 1, 1. pkt.,

ændres

”betales et gebyr på .

§2

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 23. november 2021.

Stk. 2.

Lov nr. 1873 af 29. december 2015 ophæves.

IFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 194: Lovudkast til Forslag til lov om ændring af lov om dansk indfødsret (afskaffelse af erklæringsadgangen for naturaliserede nordiske statsborgere mellem 18 og 23 år, adgang for børn af dansksindede sydslesvigere til at blive danske statsborgere som biperson, bemyndigelse til etablering af indfødsretsprøven, regler om afvikling af grundlovsceremoni, herunder om håndtryk og forhøjelse af gebyr for ansøgning om dansk statsborgerskab ved naturalisation mv.), fra udlændinge- og integrationsministeren

§3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft

for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de henholdsvis færøske og grønlandske forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

..................................................................................................................................................... 4

2. Lovforslagets hovedpunkter

......................................................................................................................... 5

2.1. Erklæringsadgang for nordiske statsborgere

........................................................................................ 5

2.1.1. Gældende ret

................................................................................................................................... 5

2.1.1.1 Erklæringsadgangen for nordiske statsborgere mellem 18 og 23 år ........................................ 6

2.1.2. Ministeriets overvejelser og lovforslagets udformning

................................................................... 6

2.2. Adgang for børn bosat i Sydslesvig eller Kiel Kommune til at blive danske statsborgere som

biperson

........................................................................................................................................................ 7

2.2.1. Gældende ret

................................................................................................................................... 7

2.2.1.1. Børns erhvervelse af statsborgerskab som bipersoner i naturalisationssager ........................ 7

2.2.1.2. Reglerne om erhvervelse af dansk statsborgerskab ved naturalisation for dansksindede

sydslesvigere bosat i Sydslesvig ............................................................................................................. 8

2.2.1.3. Reglerne om erhvervelse af dansk statsborgerskab ved naturalisation for børn af

dansksindede sydslesvigere bosat i Sydslesvig...................................................................................... 8

2.2.2. Ministeriets overvejelser og lovforslagets udformning

................................................................... 9

2.3. Bemyndigelse til at etablere og fastsætte nærmere regler om afholdelse af Indfødsretsprøven

..... 9

2.3.1. Gældende ret

................................................................................................................................... 9

2.3.1.1. Generelt om Indfødsretsprøven af 2015 ................................................................................ 10

2.3.1.2. Lov om Indfødsretsprøven af 2015 ........................................................................................ 10

2.3.2. Ministeriets overvejelser og lovforslagets udformning

................................................................. 11

2.4. Bemyndigelse til at etablere og fastsætte nærmere regler om afvikling af grundlovsceremoni,

herunder udveksling af håndtryk

............................................................................................................... 12

2.4.1. Gældende ret

................................................................................................................................. 12

2.4.1.1. Deltagelse i grundlovsceremoni som betingelse for dansk statsborgerskab ......................... 12

2.4.1.2. Henlæggelse af grundlovsceremonier til kommunalbestyrelserne ....................................... 13

2.4.1.3. Bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om afholdelsen af grundlovsceremonierne . 14

2.4.2. Ministeriets overvejelser og lovforslagets udformning

................................................................. 15

2.5. Forhøjelse af beløbet, der betales ved indgivelse af en ansøgning om dansk statsborgerskab ved

naturalisation

.............................................................................................................................................. 16

2.5.1. Gældende ret

................................................................................................................................. 16

2.5.2. Ministeriets overvejelser og lovforslagets udformning

................................................................. 16

3. Internationale forpligtelser

........................................................................................................................ 17

3.1. Europarådets konvention af 6. november 1997 om statsborgerret (statsborgerretskonventionen)

... 17

. . FN’s flygt i geko ve tio

.................................................................................................................... 18

. . FN’s

konvention af 28. september 1954 om statsløse personers retsstilling

....................................... 18

. . FN’s ko ve tio af

egræ s i g af statsløshed statsløshedsko ve tio e og FN’s

konvention af 1989 om barnets rettigheder (børnekonventionen)

............................................................. 19

. . FN’s ko ve tio o

rettigheder

for personer med handicap (handicapkonventionen)

...................... 19

3.6. Fælles nordisk aftale om statsborgerskab

........................................................................................ 20

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

................................... 20

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

....................................................... 21

6. Administrative konsekvenser for borgerne

............................................................................................... 21

7. Miljømæssige konsekvenser

...................................................................................................................... 21

8. Forholdet til EU-retten

................................................................................................................................ 21

9. Hørte myndigheder og organisationer mv.................................................................................................

10. Sammenfattende skema

...............................................................................................................................

Bemærkninger til forslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Regeringspartiet Socialdemokratiet, Venstre, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance indgik den 20.

april 2021 en ny indfødsretsaftale. Indfødsretsaftalen fremgår af cirkulæreskrivelse nr. 9298 af 6. maj 2021

om naturalisation, og de nye retningslinjer for optagelse på lovforslag om indfødsrets meddelelse trådte i

kraft den 10. maj 2021. Den 11. juni 2021 blev aftalekredsen i forlængelse af aftalen af 20. april 2021 enige

om at justere aftalen, og i forlængelse heraf blev der udstedt en ny cirkulæreskrivelse nr. 9461 af 17. juni

2021 om naturalisation, som trådte i kraft den 21. juni 2021.

Det fremgår af den nye indfødsretsaftale bl.a., at den nuværende lempelige adgang for blandt andet natura-

liserede nordiske statsborgere mellem 18 og 23 år til at erklære sig danske, skal afskaffes. Der henvises til

lovforslagets pkt. 2.2.

Endvidere fremgår det af aftalen bl.a., at det fremover skal være muligt for børn af dansksindede sydslesvi-

gere med bopæl i Sydslesvig at opnå dansk statsborgerskab som biperson med en forælder, hvis det kan

dokumenteres, at barnet har gået i dansk skole eller daginstitution i Sydslesvig i mindst et år

–

såfremt barnet

er blevet holdt hjemme i institutionsalderen, anses kravet for at være opfyldt. Der henvises til lovforslagets

pkt. 2.3.

Det fremgår videre af aftalen om indfødsret bl.a., at Indfødsretsprøven af 2015 skal ændres således, at der

fremover vil blive indarbejdet 5 ekstra spørgsmål om danske værdier i prøven omhandlende eksempelvis

ytringsfrihed, ligestilling, forholdet mellem religion og lovgivning mv. På den baggrund foreslås med lovforsla-

get at bemyndige udlændinge- og integrationsministeren til at fastsætte nærmere regler om etablering og

afholdelse af Indfødsretsprøven. Lovforslaget skaber således den fornødne lovgivningsmæssige ramme for

udmøntning af den del af indfødsretsaftalen af 20. april 2021 om statsborgerskab, som omhandler Indføds-

retsprøven. Samtidig ophæves lov nr. 1873 af 29. december 2015 om Indfødsretsprøven af 2015. Der henvi-

ses til lovforslagets pkt. 2.4.

Af aftalen fremgår også bl.a., at en ansøger om dansk statsborgerskab alene skal have mulighed for at deltage

i en grundlovsceremoni i bopælskommunen, og at ansøgeren alene skal have mulighed for at give hånd til

borgmesteren eller en rådmand i stedet for en repræsentant for kommunalbestyrelsen. På den baggrund

foreslås med lovforslaget at bemyndige udlændinge- og integrationsministeren til at fastsætte nærmere reg-

ler om bl.a. afviklingen af grundlovsceremonierne, herunder håndtryk. Der henvises til lovforslagets pkt. 2.5.

Endvidere har lovforslaget til formål at hæve beløbet, der betales ved indgivelse af en ansøgning om dansk

statsborgerskab ved naturalisation, for at finansiere udgifterne forbundet med den øgede administration,

der følger af en række af elementerne i den nye indfødsretsaftale. Der henvises til lovforslagets pkt. 2.6.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Erklæringsadgang for nordiske statsborgere

2.1.1. Gældende ret

Den gældende bestemmelse i indfødsretsloven om erhvervelse af dansk statsborgerskab for nordiske stats-

borgere ved afgivelse af erklæring fremgår af indfødsretslovens § 3, hvorefter nordiske statsborgere under

visse betingelser kan erhverve dansk statsborgerskab ved afgivelse af erklæring herom.

Efter indfødsretslovens § 3, stk. 1, erhverver den, der er statsborger i Finland, Island, Norge eller Sverige og

opfylder betingelserne i bestemmelsens stk. 2 eller 3, dansk statsborgerskab ved at afgive skriftlig erklæring

herom over for Udlændinge- og Integrationsministeriet, Rigsombudsmanden på Færøerne eller Rigsombuds-

manden i Grønland.

Efter indfødsretslovens § 3, stk. 2, kan erklæring afgives af personer, der er fyldt 18 år, men endnu ikke 23

år, på erklæringstidspunktet har bopæl her i riget, har haft bopæl her i riget i sammenlagt mindst 10 år, heraf

sammenlagt mindst 5 år inden for de sidste 6 år, er ustraffede og ikke er idømt foranstaltninger efter straf-

felovens kapitel 9 og ikke er sigtede for en straffelovsovertrædelse. I denne forbindelse sidestilles bopæl i et

andet nordisk land med bopæl her i riget, dog kun i det omfang bopælstiden i det andet nordiske land ligger

mindst 5 år forud for erklæringens afgivelse og før den erklærendes fyldte 16. år, jf. indfødsretslovens § 3,

stk. 4.

Det følger endvidere af indfødsretslovens § 3, stk. 3, at erklæring kan afgives af personer, der har erhvervet

statsborgerret i Finland, Island, Norge eller Sverige på anden måde end ved naturalisation, er fyldt 18 år, har

haft bopæl her i riget i de sidste 7 år og ikke i løbet af denne tid er idømt frihedsstraf eller foranstaltning, der

kan ligestilles med frihedsstraf.

Efter indfødsretslovens § 3, stk. 5, kan personer, som på grund af en sigtelse for en lovovertrædelse ikke kan

erhverve dansk statsborgerskab ved erklæring, jf. indfødsretslovens § 3, stk. 2, afgive ny erklæring inden for

1 år efter, at der er truffet endelig afgørelse i sagen, selv om den pågældende forinden er fyldt 23 år, hvis

den pågældende ikke findes skyldig i lovovertrædelsen.

2.1.1.1 Erklæringsadgangen for nordiske statsborgere mellem 18 og 23 år

Den gældende formulering af indfødsretslovens § 3, stk. 2, vedrørende erklæringsadgangen for nordiske

statsborgere mellem 18 og 23 år blev indført ved lov nr. 311 af 5. maj 2004 (Ændring af reglerne om erhver-

velse af dansk indfødsret ved erklæring samt indførelse af ny bestemmelse om frakendelse af dansk indføds-

ret), hvorefter muligheden for at erhverve dansk statsborgerskab i medfør af indfødsretslovens § 3, stk. 2,

blev begrænset til kun at gælde for statsborgere i nordiske lande, dvs. Finland, Island, Norge og Sverige.

Forinden denne lovændring kunne erklæringsadgangen benyttes af alle udlændinge og var således ikke be-

grænset til alene at gælde for nordiske statsborgere. Det fremgår af pkt. 2.1.2.1. i de almindelige bemærk-

ninger til lovforslag nr. L 138 af 28. januar 2004, jf. Folketingstidende 2003-2004, tillæg A, side 4898, at bag-

grunden for den oprindelige formulering af erklæringsadgangen, hvorefter erklæringsadgangen kunne be-

nyttes af alle udlændinge, var et ønske om at give unge udlændinge, der er opvokset her i landet, har gået i

skole her og således har haft et godt grundlag for at indleve sig i danske forhold, mulighed for uden nævne-

værdige formaliteter at opnå dansk statsborgerskab. Det fremgår videre af samme punkt, at bestemmelsen

har sin oprindelse i indfødsretsloven fra 1898, hvorefter en person født i Danmark automatisk ville erhverve

dansk statsborgerskab ved det fyldte 19. år, medmindre den pågældende forinden havde afgivet erklæring

om ikke at ville erhverve dansk statsborgerskab. Denne automatiske erhvervelse af statsborgerskab blev i

1950 erstattet af en erklæringsordning for bl.a. alle udlændinge mellem 21 og 23 år, der var født i Danmark

og vedblivende havde haft bopæl her, og bestemmelsen blev justeret i 1968 og 1998.

2.1.2. Ministeriets overvejelser og lovforslagets udformning

Det fremgår af indfødsretsaftalen af 20. april 2021, at aftaleparterne ønsker at afskaffe erklæringsadgangen

for nordiske statsborgere mellem 18 og 23 år efter indfødsretslovens § 3, stk. 2.

Det foreslås på den baggrund, at erklæringsadgangen efter indfødsretslovens § 3, stk. 2, for nordiske stats-

borgere mellem 18 og 23 år afskaffes. Det vil således ikke længere være muligt for personer, der har fået

nordisk statsborgerskab ved naturalisation at opnå dansk statsborgerskab ved erklæring. Det vil fortsat være

muligt for nordiske statsborgere, som er fyldt 18, og som ikke har fået sit nordiske statsborgerskab ved na-

turalisation, at opnå dansk statsborgerskab ved erklæring, forudsat at visse krav til bopæl, ophold og vandel

er opfyldt, jf. indfødsretslovens § 3, stk. 3.

Det bemærkes, at tal fra Udlændinge- og Integrationsministeriets sagsbehandlingssystem viser, at der i 2020

blev udstedt 8 beviser for dansk statsborgerskab til personer, der benyttede sig af erklæringsadgangen for

nordiske statsborgere mellem 18 og 23 år, jf. indfødsretslovens § 3, stk. 2.

2.2. Adgang for børn bosat i Sydslesvig eller Kiel Kommune til at blive danske statsborgere som biperson

2.2.1. Gældende ret

2.2.1.1. Børns erhvervelse af statsborgerskab som bipersoner i naturalisationssager

Erhverver en person dansk statsborgerskab, omfatter statsborgerskabet i visse tilfælde også den pågælden-

des børn, herunder adoptivbørn.

Det følger således af indfødsretslovens § 5, stk. 1, at hvis en person erhverver dansk statsborgerskab ved

afgivelse af erklæring i medfør af indfødsretslovens §§ 3 eller 4, tilkommer statsborgerskabet også den på-

gældendes barn, herunder adoptivbarn, medmindre det udtrykkeligt er angivet, at et barn ikke skal være

omfattet af erhvervelsen af statsborgerskabet. Det er en forudsætning for et barns erhvervelse af dansk

statsborgerskab, at den erklærende har del i forældremyndigheden over barnet, og at barnet er ugift, under

18 år og bosat her i riget. Er barnet undergivet fælles forældremyndighed, skal den anden forældremyndig-

hedsindehaver meddele samtykke til, at barnet erhverver dansk statsborgerskab med den erklærende. For

et adoptivbarn er det tillige en betingelse, at adoptionen har gyldighed efter dansk ret. Det fremgår videre af

indfødsretslovens § 5, stk. 2, at det er en forudsætning for et barns erhvervelse af dansk statsborgerskab, at

barnet opfylder de samme vandelskrav, som stilles over for den erklærende.

Det følger endvidere af indfødsretslovens § 6, stk. 2, om naturalisation, at reglerne i indfødsretslovens § 5,

stk. 1, tilsvarende finder anvendelse, hvis den, der naturaliseres, har børn, herunder adoptivbørn. Det er en

forudsætning for et barns erhvervelse af dansk statsborgerskab, at barnet opfylder det samme vandelskrav,

som stilles til den, der naturaliseres.

Hvis barnet er over 12 år, skal barnet give sit samtykke til, at barnet som biperson erhverver dansk statsbor-

gerskab sammen med en forælder. Et barn, der umiddelbart er i stand til at udtrykke sine egne synspunkter,

gives således mulighed for at tilkendegive sin holdning til erhvervelsen af dansk statsborgerskab.

De angivne forudsætninger for erhvervelse af dansk statsborgerskab som biperson skal være opfyldt på tids-

punktet for forælderens erhvervelse af statsborgerskab.

På denne baggrund vil et barn, som på tidspunktet for forælderens erhvervelse af dansk statsborgerskab

opfylder betingelserne oplistet i indfødsretslovens §§ 5 og 6, blive dansk statsborger sammen med forælde-

ren.

2.2.1.2. Reglerne om erhvervelse af dansk statsborgerskab ved naturalisation for dansksindede sydslesvigere

bosat i Sydslesvig

Reglerne om erhvervelse af dansk statsborgerskab ved naturalisation for dansksindede sydslesvigere, der

ikke har bopæl i Danmark, findes i bilag 1, pkt. 5.2 i cirkulæreskrivelsen nr. 9461 af 17. juni 2021 om natura-

lisation.

Det fremgår heraf, at dansksindede sydslesvigere, der ikke har bopæl i Danmark, kan optages på lovforslag

om indfødsrets meddelelse uafhængigt af ophold her i landet, såfremt ansøgere opfylder 2 ud af følgende 4

kriterier:

1) Ansøgeren er født eller opvokset i Sydslesvig og har helt eller delvist gået i dansk skole eller kan godtgøre

danskkundskaber i skrift og tale på linje med de krav, der stilles til andre ansøgere om dansk statsborgerskab

ved naturalisation.

2) Ansøgeren er af dansk afstamning, dvs. mindst én person i ansøgerens slægt fire generationer tilbage har

haft dansk statsborgerskab ved fødslen.

3) Ansøgeren har på et tidligere tidspunkt haft bopæl i Danmark i mindst tre år i træk (undtagelsesvis vil dette

kriterium kunne opfyldes ved tidligere at have haft bopæl i et andet nordisk land, såfremt ansøgeren i øvrigt

har en særlig tilknytning til det danske mindretal).

4) Ansøgeren har i en periode på mindst 10 år sammenlagt udført aktivt bestyrelsesarbejde, udført frivilligt

arbejde eller på anden måde været aktivt medlem i én eller flere af det danske mindretals foreninger.

De gældende regler om erhvervelse af dansk statsborgerskab ved naturalisation for dansksindede sydslesvi-

gere blev indsat ved en tillægsaftale af 24. januar 2020 til aftale om indfødsret af 29. juni 2018, som er vedlagt

som bilag til cirkulæreskrivelse nr. 9043 af 28. januar 2020 om ændring af cirkulæreskrivelse nr. 9779 af 14.

september 2018 om naturalisation. Det fremgår af bilag 2 i tillægsaftalen bl.a., at det danske mindretal i

Sydslesvig historisk set er en del af Danmark, og at dansksindede sydslesvigere, som har et stærkt tilknyt-

ningsforhold til Danmark, skal kunne søge om dansk statsborgerskab på lempede vilkår.

2.2.1.3. Reglerne om erhvervelse af dansk statsborgerskab ved naturalisation for børn af dansksindede syd-

slesvigere bosat i Sydslesvig

Et barn af en dansksindet sydslesviger bosat i Sydslesvig vil efter de gældende regler ikke kunne opnå dansk

statsborgerskab som biperson til forælderen, såfremt de ikke opfylder alle betingelser for bipersoners er-

hvervelse af dansk statsborgerskab ved naturalisation efter indfødsretslovens § 6, stk. 2, jf. § 5, stk. 1, herun-

der at den naturaliserede skal have del i forældremyndigheden over barnet, barnet skal være ugift og under

18 år samt opfylde de samme vandelskrav, som stilles over for den naturaliserede. Er barnet undergivet fæl-

les forældremyndighed, skal den anden forældremyndighedsindehaver meddele samtykke til, at barnet er-

hverver dansk statsborgerskab med den naturaliserede. Endelig skal barnet have bopæl og lovligt ophold her

i landet. Hvis barnet ikke opfylder disse betingelser, må barnet henvises til at søge om erhvervelse af dansk

statsborgerskab ved naturalisation som hovedperson.

2.2.2. Ministeriets overvejelser og lovforslagets udformning

Det fremgår af indfødsretsaftalen af 20. april 2021, at det fremover skal være muligt for børn af dansksindede

sydslesvigere med bopæl i Sydslesvig at opnå dansk statsborgerskab som biperson sammen med en forælder,

hvis det kan dokumenteres, at barnet har gået i dansk skole eller daginstitution i Sydslesvig i mindst et år.

Hvis barnet er blevet holdt hjemme i institutionsalderen, anses kravet for at være opfyldt.

Endvidere fremgår det af aftalen, at der er enighed om en praksisændring, således at den geografiske af-

grænsning udvides til også at omfatte hele Kiel Kommune.

På baggrund af den indgåede indfødsretsaftale af 20. april 2021, lægges der med lovforslaget op til, at det

fremover skal være muligt for børn af dansksindede sydslesvigere med bopæl i Sydslesvig eller Kiel Kommune

at blive danske statsborgere som biperson, hvis det dokumenteres, at barnet har gået i dansk skole eller

daginstitution i Sydslesvig eller Kiel Kommune i mindst et år. I den forbindelse bemærkes, at hvis barnet er

blevet holdt hjemme i institutionsalderen, anses kravet for at være opfyldt. Det forudsættes, at både den,

der naturaliseres, samt barnet, har bopæl i Sydslesvig eller Kiel Kommune.

Det bemærkes, at barnet skal opfylde alle øvrige betingelser for bipersoners erhvervelse af dansk statsbor-

gerskab efter indfødsretslovens § 6, stk. 2, jf. § 5, stk. 1, herunder skal den naturaliserede have del i foræl-

dremyndigheden over barnet, barnet skal være ugift og under 18 år samt opfylde de samme vandelskrav,

som stilles over for den naturaliserede. Er barnet undergivet fælles forældremyndighed, skal den anden for-

ældremyndighedsindehaver meddele samtykke til, at barnet erhverver dansk statsborgerskab med den na-

turaliserede.

Den foreslåede ændring vil betyde, at alle bipersoner bosat i Sydslesvig eller Kiel Kommune som udgangs-

punkt vil kunne naturaliseres sammen med hovedansøger, forudsat at hovedansøgeren ligeledes er bosat i

Sydslesvig eller Kiel Kommune. Den foreslåede ændring vil også gælde børn, bosat i Sydslesvig eller Kiel Kom-

mune, til ansøgere, der naturaliseres efter § 12 i cirkulæreskrivelse nr. 9461 af 17. juni 2021 om naturalisa-

tion, hvilket vil sige ansøgere, der er født i perioden fra den 1. januar 1961 til den 31. december 1978 af en

dansk mor, og som kunne have erhvervet dansk statsborgerskab, såfremt moderen i perioden fra den 1.

januar 1979 til den 31. december 1981 havde afgivet erklæring herom. Det bemærkes, at det også i forhold

til disse børn vil være et krav, at barnet har gået i dansk skole eller daginstitution i Sydslesvig eller Kiel Kom-

mune i mindst et år. Hvis barnet er blevet holdt hjemme i institutionsalderen, anses kravet ligeledes for at

være opfyldt.

2.3. Bemyndigelse til at etablere og fastsætte nærmere regler om afholdelse af Indfødsretsprøven

2.3.1. Gældende ret

2.3.1.1. Generelt om Indfødsretsprøven af 2015

Indfødsretsprøven af 2015 blev etableret som følge af en politisk aftale om indfødsret, der den 5. oktober

2015 blev indgået mellem regeringspartiet Venstre og Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance

samt Det Konservative Folkeparti, jf. cirkulæreskrivelse nr. 10873 af 13. oktober 2015 om naturalisation.

Efter § 24, stk. 3, i cirkulæreskrivelse nr. 9461 af 17. juni 2021 om naturalisation er det som udgangspunkt en

betingelse for optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, at ansøgeren dokumenter kendskab til

danske samfundsforhold, dansk kultur og historie ved bevis for at have bestået Indfødsretsprøven af 2015.

Det følger af ovennævnte cirkulæreskrivelses bilag 4, at visse grupper af ansøgere er undtaget fra kravet om

dokumentation for at have bestået Indfødsretsprøven af 2015.

Det følger videre af ovennævnte cirkulæreskrivelses § 24, stk. 4, 1. pkt., at hvor ganske særlige forhold taler

herfor, forelægges det for Folketingets Indfødsretsudvalg, om der kan dispenseres fra kravet om dokumen-

tation for Indfødsretsprøven af 2015. En forelæggelse for Folketingets Indfødsretsudvalg med henblik på ud-

valgets stillingtagen til, om der kan dispenseres fra kravet om dokumentation for Indfødsretsprøven af 2021,

er ikke ensbetydende med, at ansøgeren meddeles dispensation, jf. ovennævnte cirkulæreskrivelses § 24,

stk. 8.

2.3.1.2. Lov om Indfødsretsprøven af 2015

Ved lov nr. 1873 af 29. december 2015 om Indfødsretsprøven af 2015 blev udlændinge- og integrationsmini-

steren bemyndiget til at etablere Indfødsretsprøven af 2015.

Loven bemyndigede i den forbindelse udlændinge- og integrationsministeren til at fastsætte regler om etab-

lering, administration og afholdelse af Indfødsretsprøven af 2015, herunder regler om udpegning af prøveaf-

holdere, om betingelser for deltagelse i prøven, om opkrævning af gebyr for deltagelse i prøven, om prøvens

gennemførelse, om tilsyn og om klageadgang m.v.

Af pkt. 3 i de almindelige bemærkninger til lovforslag nr. L 60 af 18. november 2015, jf. Folketingstidende

2015-2016, tillæg A, side 4, fremgår bl.a., at Indfødsretsprøven af 2015 udarbejdes af Udlændinge-, og Inte-

grationsministeriet på grundlag af aftalen om indfødsret af 5. oktober 2015, og at prøven etableres som en

skriftlig prøve, hvor ansøgeren skal besvare et antal spørgsmål om danske samfundsforhold, dansk kultur og

historie.

Det fremgår videre af samme pkt. i de almindelige bemærkninger, at det er hensigten, at prøven skal inde-

holde spørgsmål, hvis besvarelse kan bedømmes objektivt, eksempelvis hvor prøvedeltageren skal angive det

korrekte svar blandt flere svarmuligheder (multiple choice-spørgsmål). Endvidere fremgår af bemærknin-

gerne, at det dansksproglige niveau for prøven fastsættes under hensyn til det dansksproglige krav ved med-

delelse af dansk statsborgerskab ved naturalisation. Ansøgeren skal besvare 40 spørgsmål, hvoraf mindst 32

skal besvares korrekt for at bestå prøven. Det endelige indhold af prøven og prøvens faglige og sproglige

niveau fastlægges af Udlændinge- og Integrationsministeriet.

Endvidere fremgår af pkt. 3 i de almindelige bemærkninger til lovforslag nr. L 60 af 18. november 2015, jf.

Folketingstidende 2015-2016, tillæg A, side 4-5, at etableringen af Indfødsretsprøven af 2015 indebærer, at

der skal udarbejdes lærebogsmateriale, som skal danne grundlag for 35 af de spørgsmål, der stilles til prøven,

og at ud over de 35 spørgsmål, der relaterer sig til lærebogsmaterialet, stilles fem spørgsmål, der vedrører

aktuelle forhold. Det fremgår, at lærebogsmaterialet skal give den enkelte ansøger mulighed for at forberede

sig til prøven, samt at der etableres et ikke offentligt tilgængeligt prøvegrundlag (prøvebank), der skal danne

grundlag for udarbejdelsen af de enkelte prøvesæt.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal i forbindelse med udarbejdelse af lærebogsmateriale og i forbin-

delse med udarbejdelse af spørgsmål inddrage den nødvendige sagkundskab, og det er Styrelsen for Inter-

national Rekruttering og Integration, der har ansvaret for den løbende prøveafholdelse, tilsyn og den løbende

udarbejdelse af prøvesæt til hver prøvetermin, jf. pkt. 3 i de almindelige bemærkninger til lovforslag L 60 af

18. november 2015, jf. Folketingstidende 2015-2016, tillæg A, side 5.

Det fremgår videre af samme pkt., at Indfødsretsprøven af 2015 bliver afholdt to gange årligt, og at enhver

udlænding med lovligt ophold i Danmark uanset alder og opholdstid, der har ansøgt eller vil ansøge om dansk

statsborgerskab, er prøveberettiget.

Det bemærkes videre i samme pkt. i de almindelige bemærkninger, at det er hensigten, at der på sigt skal

etableres et digitalt prøvesystem, således at prøverne kan afholdes og bedømmes digitalt. Af kontrolhensyn

m.v. vil digitale prøver også blive afholdt på godkendte sprogcentre.

Det fremgår endelig af pkt. 4 i de almindelige bemærkninger til lovforslag nr. L 60 af 18. november 2015, jf.

Folketingstidende 2015-2016, tillæg A, side 5, at bemyndigelsen påtænkes anvendt til ved bekendtgørelse at

fastsætte nærmere regler bl.a. om udpegning af prøveafholdere, tidspunktet for prøvernes afholdelse, til-

melding til prøven, betingelser for deltagelse i prøven, prøvens gennemførelse, bedømmelse, klageadgang

samt om udstedelse og udformning af prøvebeviser. Der påtænkes endvidere bl.a. fastsat nærmere regler

om betaling af gebyr for deltagelse i prøven.

Med hjemmel i lov om Indfødsretsprøven af 2015 udstedte udlændinge- og integrationsministeren den 14.

marts 2016 bekendtgørelse nr. 282 om indfødsretsprøven af 2015. Bekendtgørelsen om indfødsretsprøven

af 2015 fastsætter nærmere regler om bl.a. prøvens form og indhold, prøvetermin, tilmelding, hjælpemidler,

bortvisning fra prøve, prøvens afholdelse, bedømmelse, prøveprotokol og prøvebeviser, tilsyn, mangler i for-

bindelse med prøveafholdelsen, dispensation, klager og indberetninger til Udlændinge- og Integrationsmini-

steriet.

2.3.2. Ministeriets overvejelser og lovforslagets udformning

Det fremgår bl.a. af indfødsretsaftalen af 20. april 2021, at aftaleparterne er enige om, at det er af væsentlig

betydning, at ansøgeren har taget en række danske værdier til sig, og at Indfødsretsprøven af 2015 derfor

skal ændres, sådan at der fremover vil blive indarbejdet 5 ekstra spørgsmål om danske værdier i prøven.

Det foreslås på den baggrund, at der indsættes en bestemmelse i indfødsretslovens § 7, stk. 1 og 2, der be-

myndiger udlændinge- og integrationsministeren til at etablere Indfødsretsprøven samt til at fastsætte nær-

mere regler om Indfødsretsprøvens etablering og afholdelse m.v. Det foreslås samtidigt, at lov nr. 1873 af

29. december 2015 om Indfødsretsprøven af 2015 ophæves, således at der ikke længere vil være en adgang

for udlændinge- og integrationsministeren til at fastsætte regler efter denne lov.

Den foreslåede bemyndigelse påtænkes anvendt til at ændre udformningen af Indfødsretsprøven således, at

der ud over de nuværende 40 spørgsmål, hvoraf 35 relaterer sig til lærebogsmaterialet, og 5 relaterer sig til

aktuelle forhold, indsættes 5 yderligere spørgsmål om danske værdier. Disse uforberedte spørgsmål kan

f.eks. omhandle ytringsfrihed, ligestilling og forholdet mellem religion og lovgivning mv. Der vil fremover

skulle svares rigtigt på 36 ud af 45 spørgsmål, dog således at 4 ud de 5 nye spørgsmål om danske værdier skal

besvares rigtigt for at bestå prøven.

De yderligere 5 spørgsmål vedrørende danske værdier skal være spørgsmål, hvis besvarelse kan bedømmes

objektivt som enten rigtigt eller forkert, herunder spørgsmål, hvor prøvedeltageren skal angive det korrekte

svar blandt flere svarmuligheder (multiple choice).

Indfødsretsprøven erstatter Indfødsretsprøven af 2015, dog således at ansøgere, der har bestået Indføds-

retsprøven af 2015, opfylder aftalens betingelse om en bestået Indfødsretsprøve. Det forventes, at den første

Indfødsretsprøve vil blive afholdt i november 2021.

Det endelige indhold af prøven og prøvens faglige og sproglige niveau fastlægges af Udlændinge- og Integra-

tionsministeriet. Styrelsen for International Rekruttering og Integration vil fortsat have ansvaret for den lø-

bende prøveafholdelse, tilsyn og den løbende udarbejdelse af prøvesæt til hver prøvetermin.

Den foreslåede bemyndigelseshjemmel i indfødsretsloven forudsættes anvendt på samme måde som den

hidtidige bemyndigelseshjemmel i lov om Indfødsretsprøven af 2015, der bl.a. har været anvendt til at fast-

sætte nærmere regler om udpegning af prøveafholdere, tidspunktet for prøvernes afholdelse, tilmelding til

prøven, betingelser for deltagelse i prøven, prøvens gennemførelse, bedømmelse, klageadgang, udstedelse

og udformning af prøvebeviser samt nærmere regler om betaling af gebyr for deltagelse i prøven.

2.4. Bemyndigelse til at etablere og fastsætte nærmere regler om afvikling af grundlovsceremoni, herunder

udveksling af håndtryk

2.4.1. Gældende ret

2.4.1.1. Deltagelse i grundlovsceremoni som betingelse for dansk statsborgerskab

Den 29. juni 2018 indgik Regeringen, bestående af Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti

sammen med Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti en indfødsretsaftale, hvori det blev besluttet, at med-

delelse af dansk statsborgerskab skulle betinges af, at en ansøger efter vedtagelse af lovforslag om indføds-

rets meddelelse medvirker i en ceremoni ved den pågældendes bopælskommune og dér skriver under på at

ville overholde den danske lovgivning, herunder Danmarks Riges Grundlov, og respektere grundlæggende

danske værdier og retsprincipper, herunder det danske demokrati. Af aftalen fremgår, at ansøgere ved cere-

monien skal udvise respekt for danske værdier og optræde respektfuldt over for repræsentanter fra myndig-

hederne.

Indfødsretsaftalen af 29. juni 2018 fremgår af cirkulæreskrivelse nr. 9779 af 14. september 2018 om natura-

lisation, og retningslinjerne for optagelse på lovforslag om indfødsrets meddelelse trådte i kraft den 5. juli

2018.

Det fremgår af § 2 A i cirkulæreskrivelse nr. 9461 af 17. juni 2021 om naturalisation, at det er en betingelse

for optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, at ansøgeren efter lovforslagets vedtagelse delta-

ger i en grundlovsceremoni og skriver under på at ville overholde grundloven mv. som betingelse for erhver-

velsen af dansk statsborgerskab.

Ved lov nr. 1735 af 27. december 2018 (lov om ændring af lov om dansk indfødsret og lov om danskuddan-

nelse til voksne udlændinge m.fl.) henlagdes den ceremonielle underskrivning af at ville overholde grundlo-

ven mv. til kommunalbestyrelserne, og udlændinge- og integrationsministeren blev i den forbindelse bemyn-

diget til at fastsætte nærmere regler om afholdelsen af disse grundlovsceremonier.

2.4.1.2. Henlæggelse af grundlovsceremonier til kommunalbestyrelserne

Det fremgår af indfødsretslovens § 10, stk. 1, at kommunalbestyrelserne forpligtes til mindst to gange årligt

ved offentligt opslag at anvise ansøgere om dansk statsborgerskab ved naturalisation muligheden for at del-

tage i en grundlovsceremoni, med henblik på at ansøgerne kan skrive under på at ville overholde grundloven

mv.

I relation til § 10, stk. 1 i indfødsretsloven fremgår det i pkt. 2.2.1 i de almindelige bemærkninger til lovforslag

nr. L 80 af 25. oktober 2018, jf. Folketingstidende 2018-2019, tillæg A, side 4, at det forudsættes, at kommu-

nalbestyrelserne anviser denne mulighed i umiddelbar forlængelse af ikrafttrædelsen af den pågældende lov

om indfødsrets meddelelse, samt at ansøgeren ved grundlovsceremonien skal skrive under på at ville over-

holde dansk lovgivning, herunder Danmarks Riges Grundlov, og respektere grundlæggende danske værdier

og retsprincipper, herunder det danske demokrati, og at ansøgeren under ceremonien skal udvise respekt

for danske værdier og optræde respektfuldt over for repræsentanter fra myndighederne.

Endvidere fremgår det af indfødsretslovens § 10, stk. 2, at kommunalbestyrelsen skal sende den under-

skrevne erklæring om at ville overholde grundloven mv. til Udlændinge- og Integrationsministeriet umiddel-

bart efter afholdelsen af grundlovsceremonien, samt at kommunalbestyrelsen kan afholde en ceremoni i

fællesskab med kommunalbestyrelser i nabokommuner eller efter aftale med en nabokommune henvise an-

søgere til at deltage i en ceremoni i nabokommunen, jf. indfødsretslovens § 10, stk. 3.

Det fremgår videre af de almindelige bemærkninger til lovforslag nr. L 80 af 25. oktober 2018, jf. Folketings-

tidende 2018-2019, tillæg A, side 4-5, at en ansøger, som ikke inden for to år efter ikrafttrædelsen af den lov

om indfødsrets meddelelse, som vedkommende har været omfattet af, medvirker i en grundlovsceremoni

og skriver under på at ville overholde grundloven m.v., eller som under ceremonien ikke optræder respekt-

fuldt over for repræsentanter fra myndighederne, vil miste retten til at deltage i en sådan ceremoni. Derved

vil vedkommende ikke kunne opnå dansk statsborgerskab på baggrund af den lov om indfødsrets meddelelse,

som vedkommende har været omfattet af. Hvis vedkommende efterfølgende fortsat ønsker at opnå dansk

statsborgerskab, er den pågældende henvist til på ny at indgive en ansøgning om dansk statsborgerskab ved

naturalisation til Udlændinge- og Integrationsministeriet.

Der stilles ikke krav om at deltage i en ceremoniel underskrivning af at ville overholde grundloven m.v. over

for ansøgere om dansk statsborgerskab med bopæl i Grønland og på Færøerne, ansøgere under 18 år, ansø-

gere bosat i udlandet, og ansøgere, som er statsløse født i Danmark omfattet af børne- eller statsløsekon-

ventionen, jf. de almindelige bemærkninger til lovforslag nr. L 80 af 25. oktober 2018, jf. Folketingstidende

2018-2019, tillæg A, side 5.

Det fremgår endelig af samme pkt., at ansøgere, som på grund af sygdom eller lignende ikke mener at kunne

deltage i en ceremoniel underskrivning af at ville overholde grundloven m.v. forudsættes at søge om dispen-

sation fra betingelsen om deltagelse i ceremonien m.v. i forbindelse med ansøgningen om dansk statsbor-

gerskab ved naturalisation. Det vil herefter være op til Folketingets Indfødsretsudvalg at tage stilling til, om

der er grundlag for at meddele hel eller delvis dispensation fra betingelsen.

2.4.1.3. Bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om afholdelsen af grundlovsceremonierne

Det fremgår af indfødsretslovens § 10, stk. 4 at udlændinge- og integrationsministeren bemyndiges til at

fastsætte nærmere regler om afholdelsen af grundlovsceremonierne.

Ved indførelsen af bemyndigelsesadgangen fremgår det i pkt. 2.2.2 i de almindelige bemærkninger til lov-

forslag L 80 af 25. oktober 2018, jf. Folketingstidende 2018-2019, tillæg A, side 5, at bemyndigelsen vil blive

anvendt til bl.a. at fastsætte nærmere regler om afviklingen af grundlovsceremonierne, således at der sikres

en ensartethed og tilstrækkelig højtidelighed ved ceremonierne, samt at det inden for disse regler vil være

op til de enkelte kommunalbestyrelser at tilrettelægge, hvornår og hvordan de ceremonielle begivenheder

skal finde sted.

Af samme pkt. fremgår også, at bemyndigelsen vil blive anvendt til at udfærdige en standarderklæring, som

skal anvendes ved ceremonien, samt at erklæringen vil blive fremsendt til de relevante ansøgere efter ved-

tagelsen af et lovforslag om indfødsrets meddelelse.

Det fremgår videre af samme pkt., at det er hensigten, at udlændinge- og integrationsministeren vil anvende

bestemmelsen til at fastsætte krav om, at en eller flere repræsentanter fra kommunen i forbindelse med

grundlovsceremonien mødes ansigt til ansigt med deltagerne og udveksler et håndtryk med deltagerne uden

handske håndflade mod håndflade for at højtideligholde og helt konkret markere det øjeblik i deltagernes

liv, hvor de bliver danske statsborgere. Med afsæt i en grundlæggende dansk kulturnorm, som håndtrykket

efter regeringens opfattelse er udtryk for, vil ansøgeren samtidig ved denne symbolske handling udtrykke

den særlige respekt for det danske samfund, som efter regeringens opfattelse bør være forbundet med det

at blive tildelt dansk statsborgerskab. Samtidig vil vedkommende symbolsk signalere, at vedkommende har

taget det danske samfund og danske værdier til sig.

Endelig fremgår, at repræsentanterne fra kommunen ikke skal tiltvinge sig et håndtryk, såfremt ansøgeren

ikke ønsker at give et håndtryk.

I medfør af § 10, stk. 4 i lov om dansk indfødsret udstedte den daværende udlændinge- og integrationsmini-

ster den 27. december 2018 bekendtgørelse nr. 1767 om kommunalbestyrelsernes afholdelse af grundlovs-

ceremonier, som ændret ved bekendtgørelse nr. 1139 af 19. november 2019 og ved bekendtgørelse nr. 258

af 17. marts 2020.

2.4.2. Ministeriets overvejelser og lovforslagets udformning

Med lovforslaget foreslås at ændre bemyndigelsesbestemmelsen i indfødsretslovens § 10, stk. 4 i, hvorefter

udlændinge- og integrationsministeren kan fastsætte nærmere regler om afholdelse af grundlovsceremoni-

erne, herunder om afviklingen heraf, til også at omfatte regler om udveksling af håndtryk.

Ændringen foreslås på baggrund af indfødsretsaftalen af 20. april 2021, hvoraf det fremgår, at det fremover

alene skal være muligt for en ansøger at give hånd til borgmesteren eller en rådmand i stedet for en repræ-

sentant for kommunalbestyrelsen. Endvidere skal det alene være muligt for en ansøger at deltage i en grund-

lovsceremoni i bopælskommunen.

Den foreslåede bemyndigelse vil således blive anvendt til bl.a. at fastsætte nærmere regler vedrørende ud-

vekslingen af håndtryk

–

herunder at det altid er borgmesteren eller en rådmand, som ansøgeren skal ud-

veksle håndtryk med i forbindelse med deltagelsen i en grundlovsceremoni.

Den foreslåede bemyndigelse vil endvidere blive anvendt til at fastsætte regler om, at det fremover som

udgangspunkt ikke vil være muligt at gå til en grundlovsceremoni i andre kommuner end bopælskommunen,

medmindre bopælskommunen beslutter at afholde en ceremoni i fællesskab med en nabokommune, eller at

bopælskommunen efter aftale med en nabokommune henviser en ansøger til at deltage i en ceremoni i na-

bokommunen. Det vil således ikke være op til den enkelte ansøger om dansk statsborgerskab at vælge, om

vedkommende vil gå til ceremoni i den eller den anden kommune.

Med denne bemyndigelse og den efterfølgende anvendelse af bestemmelsen, er hensigten, at muligheden

for, at en ansøger kan fravælge at deltage i en grundlovsceremoni i egen kommune, hvis borgmesteren f.eks.

er en kvinde, fjernes, ligesom kommunernes mulighed for at erstatte en kvindelig borgmester med f.eks. et

mandligt medlem af kommunalbestyrelsen, fjernes. Det vil således være tilfældigt, hvorvidt en deltager i

ceremonien skal give hånd til en person af det modsatte køn.

På baggrund af erfaringer med afholdelse af grundlovsceremonierne tilsigtes den foreslåede bemyndigelse

herudover anvendt til en ændring af proceduren for så vidt angår de førnævnte standarderklæringer, således

at erklæringerne ikke længere fremsendes til de relevante ansøgere efter vedtagelsen af et lovforslag om

indfødsrets meddelelse. Det nødvendige antal erklæringer indhentes i stedet af kommunerne forud for

grundlovsceremoniafholdelsen og udleveres til ansøgerne under grundlovsceremonierne. Erklæringerne vil

være tilgængelige på Udlændinge- og Integrationsministeriets hjemmeside.

Der tilsigtes ikke med lovforslaget andre ændringer af reglerne om afviklingen af grundlovsceremonierne

m.v. Det bemærkes i denne forbindelse, at kravet om udveksling af håndtryk i forbindelse med deltagelse i

en grundlovsceremoni er suspenderet grundet COVID-19 og anbefalingerne fra sundhedsmyndighederne om

ikke at udsætte sig selv og andre for smitte ved at give hånd. Dette lovforslag fremsættes uafhængigt heraf,

og ændrer ikke på den nuværende suspension af kravet om håndtryk.

2.5. Forhøjelse af beløbet, der betales ved indgivelse af en ansøgning om dansk statsborgerskab ved natu-

ralisation

2.5.1. Gældende ret

Det følger af indfødsretslovens § 12, stk. 1, 1. pkt., bl.a., at der ved indgivelse af ansøgning om dansk stats-

borgerskab ved naturalisation for ansøgere, der er fyldt 18 år, betales et gebyr på 3.800 kr.

Børn, der er omfattet af forældres ansøgning om dansk statsborgerskab ved naturalisation skal således ikke

betale, og der betales kun en gang ved indgivelse af en ansøgning om dansk statsborgerskab ved naturalisa-

tion, jf. indfødsretslovens § 12, stk. 1, 3. og 4. pkt.

2.5.2. Ministeriets overvejelser og lovforslagets udformning

Det fremgår af den nye indfødsretsaftale bl.a., at Indfødsretsprøven skal ændres således, at der fremover vil

blive indarbejdet 5 ekstra spørgsmål om danske værdier i prøven om eksempelvis ytringsfrihed, ligestilling,

forholdet mellem religion og lovgivning.

Endvidere fremgår det af aftalen, at det fremover skal være et krav for at blive dansk statsborger, at en

ansøger som udgangspunkt skal have været i ordinær fuldtidsbeskæftigelse eller have udøvet selvstændig

erhvervsvirksomhed i mindst 3 år og 6 måneder inden for de sidste 4 år forud for tidspunktet for fremsættelse

af et lovforslag om indfødsrets meddelelse samt at ansøgeren skal være tilknyttet arbejdsmarkedet (i be-

skæftigelse) på tidspunktet for fremsættelse af et lovforslag om indfødsrets meddelelse.

Disse nye elementer vil medføre øget administration i forbindelse med behandlingen af ansøgninger om

dansk statsborgerskab ved naturalisation samt øgede udgifter til udarbejdelse af værdispørgsmål i forbin-

delse med Indfødsretsprøven og opdatering af læremateriale.

Aftaleparterne er enige om, at finansieringen af udgifterne forbundet med disse nye elementer bør ske ved

en generel forhøjelse af det lovhjemlede beløb for indgivelse af ansøgning om dansk statsborgerskab ved

naturalisation.

For så vidt angår tilføjelsen af 5 nye spørgsmål om danske værdier i Indfødsretsprøven vil dette være forbun-

det med merudgifter i Styrelsen for International Rekruttering og Integration til bl.a. udarbejdelse af supple-

rende værdispørgsmål og opdatering af læremateriale.

Endvidere vil indførelsen af beskæftigelseskravene medføre øget administration i Udlændinge- og Integrati-

onsministeriet samt merudgifter til diverse it-tilretninger.

Ovenstående elementer forventes at medføre en merudgift svarende til, at en finansiering vil medføre en

generel stigning af beløbet, der betales ved indgivelse en ansøgning om dansk statsborgerskab på i alt 200

kr. pr. ansøgning. På den baggrund foreslås det at forhøje det beløb, der betales ved indgivelsen af en ansøg-

ning om dansk statsborgerskab ved naturalisation til 4.000 kr. pr. ansøgning.

3. Internationale forpligtelser

3.1. Europarådets konvention af 6. november 1997 om statsborgerret (statsborgerretskonventionen)

Det følger af statsborgerretskonventionens artikel 3, stk. 1, at enhver stat ifølge sin egen lovgivning fastsæt-

ter, hvem der er dens statsborgere.

Det følger endvidere af konventionens artikel 13, stk. 1, at enhver kontraherende stat skal sikre, at gebyret

for erhvervelse, bevarelse, fortabelse, generhvervelse eller udstedelse af dokumentation for erhvervelse af

statsborgerret i landet er rimeligt.

Det følger af den forklarende rapport til statsborgerretskonventionen bl.a., at hvorvidt et gebyr er rimeligt,

skal afgøres i lyset af alle relevante omstændigheder, herunder f.eks. de omkostninger, administrationen

indebærer. Det følger endvidere af rapporten bl.a., at gebyret ikke skal være et middel til at hindre personer

i at erhverve statsborgerret.

Det vurderes, at lovforslaget er i overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser i henhold til

statsborgerretskonventionen, idet den foreslåede forhøjelse af det beløb, der betales ved indgivelsen af en

ansøgning om dansk statsborgerskab, jf. pkt. 2.6, er rimelig og ikke vil udgøre en hindring for personer i at

erhverve dansk statsborgerskab.

Det følger endvidere af statsborgerretskonventionens artikel 5, stk. 1, at en kontraherende stats regler ved-

rørende statsborgerret ikke må indeholde forskelle eller omfatte praksis, der indebærer, at der finder for-

skelsbehandling sted på grund af køn, religion, race, hudfarve eller national eller etnisk oprindelse.

Den foreslåede ordning, hvorefter ansøgerne om dansk statsborgerskab ved naturalisation bl.a. skal give

hånd til borgmesteren eller en rådmand i de større kommuner, for at blive danske statsborgere samt som

udgangspunkt skal deltage i en ceremoni i deres egen bopælskommune, jf. pkt. 2.5, retter sig som udgangs-

punkt mod alle, uanset om en afvisning af at give hånd til repræsentanter fra myndighederne måtte være

udtryk for et bestemt politisk eller religiøst tilhørsforhold.

Formålet med bestemmelsen er at sikre, at ansøgere om dansk statsborgerskab ved naturalisation respekte-

rer grundlæggende danske værdier og kulturnormer. Da ordningen samtidig ikke er mere indgribende end

nødvendigt for at varetage dette hensyn, må ordningen efter Udlændinge- og Integrationsministeriets opfat-

telse også antages at være foreneligt med statsborgerretskonventionens artikel 5, stk. 1.

3.2.

FN’s flygt i geko ve tio

Efter flygtningekonventionens artikel 7, stk. 1, skal en kontraherende stat indrømme flygtninge samme be-

handling som den, der indrømmes udlændinge i almindelighed, bortset fra bestemmelser i konventionen,

hvorved det er fastsat, at flygtninge skal indrømmes gunstigere behandling.

Herudover forpligter flygtningekonventionens artikel 34 de kontraherende stater til på enhver måde at be-

stræbe sig på at fremskynde behandlingen af naturalisationssager og nedsætte afgifterne for og omkostnin-

gerne ved denne behandling til det mindst mulige.

Det følger af UNHCR’s ikke-bindende

kommentar fra 1997 til flygtningekonventionen bl.a., at konventionens

artikel 34 ikke forpligter medlemsstaterne til at tildele statsborgerskab til flygtninge, men at staterne er for-

pligtede til så vidt muligt at lette adgangen til flygtninges optagelse i samfundet og til naturalisation. I forhold

til at lette adgangen til naturalisation fremgår det af kommentaren bl.a., at dette kan ske på forskellig vis, og

at bestemmelsen alene specifikt nævner to måder; at fremskynde behandlingen af naturalisationssager og

at nedsætte afgifterne for og omkostningerne ved denne behandling til det mindst mulige. Endvidere fremgår

det af kommentaren bl.a., at medlemsstaterne efter bestemmelsen er forpligtede til at sikre en rimelig ad-

gang til naturalisation for flygtninge, men at adgangen ikke behøver at være lettere end for andre udlæn-

dinge, såfremt adgangen generelt er rimelig.

Det vurderes, at lovforslaget er i overensstemmelse med flygtningekonventionen, idet adgangen til dansk

statsborgerskab generelt vurderes at være rimelig, og idet lovforslaget ikke vil udgøre en hindring for perso-

ner i at erhverve dansk statsborgerskab.

Endvidere er den foreslåede forhøjelse af beløbet, der betales ved indgivelsen af en ansøgning om dansk

statsborgerskab, fastsat ud fra de beregnede forventede meromkostninger ved sagernes behandling som

følge af indfødsretsaftalen af 20. april 2021.

Endelig bemærkes, at flygtninge og personer, der må sidestilles hermed, ifølge § 5 A og § 7, stk. 2, i cirkulæ-

reskrivelse nr. 9461 af 17. juni 2021 om naturalisation har en lempet adgang til dansk statsborgerskab for så

vidt angår kravene om ophold og tidsubegrænset opholdstilladelse.

3.3.

FN’s ko ve tio af . septe er

o statsløse perso ers retsstilli g

Efter artikel i FN’s ko ve tio af . septe ber

statsløse personers retsstilling skal de kontrahe-

rende stater så vidt muligt lette statsløse personers optagelse i samfundet og naturalisation. De skal navnlig

på enhver måde bestræbe sig for at fremskynde behandlingen af naturalisationssager og nedsætte afgifterne

for og omkostningerne ved sagernes behandling til det mindst mulige.

For så vidt angår forslaget om forhøjelsen af beløbet, der betales ved indgivelsen af en ansøgning om dansk

statsborgerskab ved naturalisation, vurderes det, at lovforslaget er i overensstemmelse med Danmarks in-

ter atio ale forpligtelser i he hold til FN’s

konvention af 28. september 1954 om statsløse personers rets-

stilling, idet forhøjelsen af beløbet ikke vil udgøre en hindring for personer i at erhverve dansk statsborger-

skab, og idet beløbet fastsættes ud fra de beregnede forventede meromkostninger ved sagernes behandling

som følge af indfødsretsaftalen af 20. april 2021. Herudover bemærkes, at statsløse personer ifølge § 5 A og

§ 7, stk. 2, i cirkulæreskrivelse nr. 9461 af 17. juni 2021 om naturalisation har en lempet adgang til dansk

statsborgerskab ved naturalisation for så vidt angår kravene om ophold og tidsubegrænset opholdstilladelse.

3.4.

FN’s ko ve tio af

egræ s i g af statsløshed statsløshedsko ve tio e

)

og FN’s ko ve tio

af 1989 om barnets rettigheder (børnekonventionen)

Det følger af statsløsekonventionen, at de deltagende stater har forpligtet sig til at tildele statsborgerskab til

personer, der er født statsløse på den kontraherende stats territorium, under visse betingelser.

Det følger af UNHCR’s Guideli es o Stateless ess

No. 4, at de deltagende stater opfordres til at acceptere

ansøgninger om statsborgerskab fra personer, der ellers ville være statsløse, uden at opkræve gebyr, og at

indirekte omkostninger ikke må udgøre en hindring for personers adgang til at søge.

Det følger af indfødsretslovens § 12, stk. 1, 1. pkt., at personer, der ikke er fyldt 18 år, ikke skal betale gebyr

i forbindelse med indgivelsen af en ansøgning om dansk statsborgerskab ved naturalisation.

Det vurderes, at forhøjelsen af beløbet, der betales for indgivelsen af en ansøgning om dansk statsborgerskab

for personer omfattet af statsløsekonventionen ikke udgør en hindring for at erhverve dansk statsborger-

skab.

Det bemærkes videre, at ansøgere omfattet af børne- eller statsløsekonventionen er undtaget fra kravet om

at deltage i ceremoniel underskrivning af at ville overholde grundloven m.v.

Det fremgår videre af børnekonventionens artikel 12, at deltagerstaterne skal sikre et barn, der er i stand til

at udforme sine egne synspunkter, retten til frit at udtrykke disse synspunkter i alle forhold, der vedrører

barnet, samt at barnets synspunkter skal tillægges passende vægt i overensstemmelse med dets alder og

modenhed. Med henblik herpå skal barnet især gives mulighed for at udtale sig i enhver behandling ved

dømmende myndighed eller forvaltningsmyndighed af sager, der vedrører barnet, enten direkte eller gen-

nem en repræsentant eller et passende organ i overensstemmelse med de i national ret foreskrevne frem-

gangsmåder.

I sager om erhvervelse af dansk statsborgerskab ved naturalisation skal et barn, der er over 12 år, i praksis

give sit samtykke til, at barnet som biperson erhverver dansk statsborgerskab sammen med en forælder. Et

barn, der umiddelbart er i stand til at udtrykke sine egne synspunkter, gives således mulighed for at tilken-

degive sin holdning til erhvervelsen af dansk statsborgerskab.

Det er på den baggrund Udlændinge- og Integrationsministeriets vurdering, at lovforslaget ikke rejser spørgs-

mål i forhold til Danmarks forpligtelser i he

hold til FN’s ko ve tio af

o bar ets rettigheder bør e-

konventionen)

3.5.

FN’s ko ve tio o rettigheder for perso er ed ha di ap ha di apko ve tio e

Det følger af artikel 18 i handicapkonventionen, at deltagerstaterne bl.a. skal anerkende retten for personer

med handicap til at færdes frit og frit at vælge deres opholdssted samt til statsborgerskab på lige fod med

andre, herunder ved at sikre, at personer med handicap har ret til at erhverve og skifte statsborgerskab og

ikke vilkårligt eller på grund af handicap fratages deres statsborgerskab.

Vedrørende forholdet til handicapkonventionen bemærkes det, at det forudsættes, at kommunerne tilrette-

lægger de ceremonielle underskrivninger af at ville overholde grundloven m.v. således, at alle ansøgere, her-

under ansøgere omfattet af handicapkonventionen, vil have mulighed for at deltage i ceremonien. Endvidere

forudsættes det, at ansøgere, som på grund af sygdom eller lignende ikke mener at kunne deltage i en cere-

moniel underskrivning af at ville overholde grundloven m.v. eller udveksle håndtryk med en myndighedsper-

son under ceremonien, søger om dispensation fra betingelsen om deltagelse i ceremonien m.v. i forbindelse

med ansøgningen om dansk statsborgerskab ved naturalisation.

Det vil herefter være op til Folketingets Indfødsretsudvalg at tage stilling til, om der er grundlag for at med-

dele hel eller delvis dispensation fra betingelsen, herunder på baggrund af handicapkonventionen.

3.6. Fælles nordisk aftale om statsborgerskab

Baggrunden for, at der er lempeligere krav for at opnå dansk statsborgerskab ved erklæring for statsborgere

fra andre nordiske lande, er bl.a. en fælles nordisk aftale om statsborgerskab, som er fra 1969, og som lø-

bende er blevet opdateret.

Det følger af artikel 5 i bekendtgørelse af nordisk aftale af 13. september 2010 om statsborgerskab bl.a., at

aftaleparterne skal gennemføre bestemmelser, hvorefter en statsborger i et aftaleland kan erhverve stats-

borgerskab i et andet aftaleland ved at afgive skriftlig erklæring herom, såfremt den erklærende er fyldt 18

år, har haft bopæl i aftalelandet i de sidste 7 år og ikke i løbet af denne tid er idømt til frihedsstraf eller anden

foranstaltning, som efter dette lands lovgivning er ligestillet med frihedsstraf.

Endvidere fremgår af artikel 5, at hver aftalepart kan gennemføre bestemmelser, hvorefter erhvervelse af

statsborgerskab ved erklæring skal være betinget af, at den erklærende ikke har erhvervet sit statsborgerskab

i førstnævnte aftaleland efter ansøgning eller i forbindelse med, at den erklærendes forældre har erhvervet

statsborgerskab efter ansøgning.

Det er således Udlændinge- og Integrationsministeriets vurdering, at ophævelsen af erklæringsadgangen for

nordiske statsborgere mellem 18 og 23 år ikke rejser spørgsmål i forhold til Danmarks forpligtelser i henhold

til den fælles nordiske aftale om statsborgerskab, idet der fortsat vil være en erklæringsadgang for nordiske

statsborgere.

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Lovforslaget forventes at have nettoøkonomiske konsekvenser for det offentlige.

Etablering og afholdelse af Indfødsretsprøven forventes fra 2022 at medføre løbende udgifter på Udlæn-

dinge-og Integrationsministeriets område på i alt 0,5 mio. kr. årligt til udarbejdelse af supplerende værdi-

spørgsmål og opdatering af læremateriale.

Indførelsen af beskæftigelseskravene forventes endvidere at medføre merudgifter på Udlændinge- og Inte-

grationsministeriets område på ca. 0,3 mio. kr. årligt i 2021 og frem til øget sagsbehandling, samt merudgifter

på ca. 0,3 mio. kr. i 2021 til mindre it-tilpasninger.

Finansieringen af merudgifterne forbundet med etablering og afholdelse af indfødsretsprøven fra 2022 og

frem, samt elementet om indførelsen af beskæftigelseskravene sker ved en generel forhøjelse af det lov-

hjemlede gebyr for indgivelse af ansøgning om indfødsret ved naturalisation. Udgifterne forbundet med af-

holdelse af indfødsretsprøven i november 2021 afholdes inden for de eksisterende økonomiske rammer.

Lovforslaget har ikke økonomiske eller administrative konsekvenser for regioner og kommuner.

Lovforslaget medfører mindre implementeringskonsekvenser for det offentlige i form af øget administration

i forbindelse med etablering og afholdelse af indfødsretsprøven. Lovforslaget medfører endvidere mindre

implementeringskonsekvenser i form af indførelsen af beskæftigelseskravene, som vil føre til øget sagsbe-

handling og mindre it-tilpasninger.

Lovforslaget vurderes samlet set at følge principperne for digitaliseringsklar lovgivning.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for borgerne.

7. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

9. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 18. august 2021 til den 15. september 2021 været sendt i høring

hos følgende myndigheder og organisationer mv.:

Advokatrådet (Advokatsamfundet), Amnesty International, Børnerådet, Børne- og Kulturchefforeningen,

Børns Vilkår, Centralorganisationernes Fællesudvalg CFU, Danes Worldwide, Danmarks Biblioteksforening,

Danmarks Rederiforening, Danmarks Rejsebureau Forening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Flygtninge-

hjælp, Datatilsynet, DFUNK

–

Dansk Flygtningehjælp Ungdom, Dansk Socialrådgiverforening, Danske Advo-

kater, Den Danske Dommerforening, Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder, Den Katolske

Kirke i Danmark, DIGNITY

–

Dansk Institut Mod Tortur, Dokumentations- og Rådgivningscentret om Racedis-

krimination, Domstolsstyrelsen, Folkehøjskolernes Forening i Danmark, Foreningen af Udlændingeretsadvo-

kater, Færøernes Landsstyre, Naalakkersuisut (Grønlands Selvstyre), HK/Danmark, Indvandrermedicinsk kli-

nik, Odense Universitetshospital, Indvandrerrådgivningen, Institut for Menneskerettigheder, Kirkernes Inte-

grationstjeneste, KL, Knud Vilby (på vegne af Fredsfonden), Kvindernes Internationale Liga for Fred og Frihed

(Kvindefredsligaen), Landsforeningen Adoption & Samfund, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Landsor-

ganisation af kvindekrisecentre (LOKK), Mellemfolkeligt Samvirke, Plums Fond for fred, økologi og bæredyg-

tighed (Tidl. Fredsfonden), PRO-Vest, Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Østre Landsret, Red

Barnet, Refugees Welcome, Retspolitisk Forening, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Røde Kors, Rådet for Etniske

Minoriteter, samtlige byretter, SOS Racisme, Work-live-stay southern denmark, UNHCR, Ældresagen, Ægte-

skab uden grænser, Aarhus Erhverv / International Community og 3 F.

10. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindreudgif-

ter (Hvis ja, angiv omfang/Hvis nej,

a før ”I ge ”

Økonomiske konsekvenser for

stat, kommuner og regioner

Ingen

Negative konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang)

Lovforslaget forventes at have netto-

økonomiske konsekvenser for det of-

fentlige.

Etablering og afholdelse af Indføds-

retsprøven vil fra 2022 medføre lø-

bende udgifter på Udlændinge- og In-

tegrationsministeriets område på i alt

0,5 mio. kr. årligt til udarbejdelse af

supplerende værdispørgsmål og opda-

tering af læremateriale.

Endvidere vil indførelsen af beskæfti-

gelseskravene medføre merudgifter

på ca. 0,3 mio. kr. årligt i 2021 og frem

til øget sagsbehandling og ca. 0,3 mio.

kr. i 2021 til diverse it-tilretninger.

Merudgifterne gebyrfinansieres ved

en generel stigning i ansøgningsgeby-

ret for ansøgning om dansk indfødsret

ved naturalisation. Udgifterne forbun-

det med afholdelse af indfødsretsprø-

ven i november 2021 afholdes inden

for de eksisterende økonomiske ram-

mer.

Implementeringskonsekvenser

for stat, kommuner og regio-

ner

Ingen

Økonomiske konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative konsekvenser

for erhvervslivet

Administrative konsekvenser

for borgerne

Klima- og miljømæssige konse-

kvenser

Forholdet til EU-retten

Er i strid med de fem princip-

per for implementering af er-

hvervsrettet

EU-regule-

ring/Går videre end mini-

mumskrav i EU-regulering (sæt

Ingen

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

NEJ

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1 og 2

Efter indfødsretslovens § 3, stk. 2, kan erklæring afgives af personer, der er fyldt 18 år, men endnu ikke 23

år, på erklæringstidspunktet, har bopæl her i riget, har haft bopæl her i riget i sammenlagt mindst 10 år, heraf

sammenlagt mindst 5 år inden for de sidste 6 år, er ustraffede og ikke er idømt foranstaltninger efter straf-

felovens kapitel 9 og ikke er sigtede for en straffelovsovertrædelse. I denne forbindelse sidestilles bopæl i et

andet nordisk land med bopæl her i riget, dog kun i det omfang bopælstiden i det andet nordiske land ligger

mindst 5 år forud for erklæringens afgivelse og før den erklærendes fyldte 16. år, jf. indfødsretslovens § 3,

stk. 4.

Med lovforslaget foreslås, at erklæringsadgangen efter indfødsretslovens § 3, stk. 2, for nordiske statsbor-

gere mellem 18 og 23 år, afskaffes. Det vil således ikke længere være muligt for personer, der har fået nordisk

statsborgerskab ved naturalisation at opnå dansk statsborgerskab ved erklæring. Det vil fortsat være muligt

for nordiske statsborgere, som er fyldt 18, og som ikke har fået sit nordiske statsborgerskab ved naturalisa-

tion, at opnå statsborgerskab ved erklæring, forudsat at visse krav til bopæl, ophold og vandel er opfyldt, jf.

indfødsretslovens § 3, stk. 3.

Til nr. 3

Det følger af indfødsretslovens § 5, stk. 1, at hvis en person erhverver dansk statsborgerskab ved afgivelse af

erklæring i medfør af indfødsretslovens §§ 3 eller 4, tilkommer statsborgerskabet også den pågældendes

barn, herunder adoptivbarn, medmindre det udtrykkeligt er angivet, at et barn ikke skal være omfattet af

erhvervelsen af statsborgerskabet. Det er en forudsætning for et barns erhvervelse af dansk statsborgerskab,

at den erklærende har del i forældremyndigheden over barnet, og at barnet er ugift, under 18 år og bosat

her i riget. Er barnet undergivet fælles forældremyndighed, skal den anden forældremyndighedsindehaver

meddele samtykke til, at barnet erhverver dansk statsborgerskab med den erklærende. For et adoptivbarn

er det tillige en betingelse, at adoptionen har gyldighed efter dansk ret. Det fremgår videre af stk. 2, at det

er en forudsætning for et barns erhvervelse af dansk statsborgerskab, at barnet opfylder de samme vandels-

krav, som stilles over for den erklærende.

Det følger endvidere af indfødsretslovens § 6, stk. 2, om naturalisation, at reglerne i indfødsretslovens § 5,

stk. 1, tilsvarende finder anvendelse, hvis den, der naturaliseres, har børn, herunder adoptivbørn. Det er en

forudsætning for et barns erhvervelse af dansk statsborgerskab, at barnet opfylder det samme vandelskrav,

som stilles til den, der naturaliseres.

Hvis barnet er over 12 år, skal barnet endvidere give sit samtykke til, at barnet som biperson erhverver dansk

statsborgerskab sammen med en forælder. Et barn, der umiddelbart er i stand til at udtrykke sine egne syns-

punkter, gives således mulighed for at tilkendegive sin holdning til erhvervelsen af dansk statsborgerskab.

Et barn vil således ikke være omfattet af forælderens erhvervelse af dansk statsborgerskab ved naturalisa-

tion, hvis der ikke foreligger samtykke fra den anden forældremyndighedsindehaver, når den forælder, som

naturaliseres, ikke har forældremyndigheden alene over barnet, hvis barnet er gift, hvis barnet ikke er bosat

her i landet, hvis barnet ikke har lovligt ophold her i landet eller hvis barnet ikke opfylder vandelskravet.

Dette gælder uanset, at barnet ikke måtte være udtrykkeligt undtaget fra forælderens erhvervelse af dansk

statsborgerskab ved naturalisation ved en angivelse herom i forbindelse med erklæringen eller på lovforsla-

get om indfødsrets meddelelse.

Et barn af en dansksindet sydslesviger bosat i Sydslesvig vil efter de gældende regler ikke kunne opnå dansk

statsborgerskab som biperson til forælderen, såfremt de ikke opfylder alle betingelser for bipersoners er-

hvervelse af dansk statsborgerskab efter indfødsretslovens § 6, stk. 2, jf. § 5, stk. 1, herunder kravet om bopæl

her i landet.

Med lovforslaget lægges op til, at det fremover skal være muligt for børn af dansksindede sydslesvigere med

bopæl i Sydslesvig eller Kiel Kommune at blive danske statsborgere som biperson, hvis det dokumenteres, at

barnet har gået i dansk skole eller daginstitution i Sydslesvig eller Kiel Kommune i mindst et år. I den forbin-

delse bemærkes, at hvis barnet er blevet holdt hjemme i institutionsalderen, anses kravet for at være opfyldt.

Det forudsættes, at både den, der naturaliseres, samt barnet har bopæl i Sydslesvig eller Kiel Kommune.

Det bemærkes, at barnet skal opfylde alle øvrige betingelser for bipersoners erhvervelse af dansk statsbor-

gerskab efter indfødsretslovens § 6, stk. 2, jf. § 5, stk. 1 og ovenfor.

Den foreslåede ændring vil betyde, at alle bipersoner bosat i Sydslesvig eller Kiel Kommune som udgangs-

punkt vil kunne erhverve dansk statsborgerskab ved naturalisation sammen med hovedansøger, forudsat at

hovedansøgeren ligeledes er bosat i Sydslesvig eller Kiel Kommune. Den foreslåede ændring vil også gælde

børn, bosat i Sydslesvig eller Kiel Kommune, til ansøgere, der naturaliseres efter § 12 i cirkulæreskrivelse nr.

9461 af 17. juni 2021 om naturalisation, det vil sige ansøgere, der er født i perioden fra den 1. januar 1961 til

den 31. december 1978 af en dansk mor og som kunne have erhvervet dansk statsborgerskab, såfremt mo-

deren i perioden fra den 1. januar 1979 til den 31. december 1981 havde afgivet erklæring herom. Det be-

mærkes, at det også i forhold til disse børn vil være et krav, at barnet har gået i dansk skole eller daginstitution

i Sydslesvig eller Kiel Kommune i et år. Hvis barnet er blevet holdt hjemme i institutionsalderen, anses kravet

for at være opfyldt.

Til nr. 4

Efter § 24, stk. 3, i cirkulæreskrivelse nr. 9461 af 17. juni 2021 om naturalisation er det en betingelse for

optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, at ansøgeren om dansk statsborgerskab ved naturali-

sation dokumenterer kendskab til danske samfundsforhold, dansk kultur og historie ved bevis for at have

bestået Indfødsretsprøven af 2015.

Ved lov nr. 1873 af 29. december 2015 om Indfødsretsprøven af 2015 blev udlændinge- og integrationsmini-

steren bemyndiget til at etablere Indfødsretsprøven af 2015.

Loven bemyndigede i den forbindelse udlændinge- og integrationsministeren til at fastsætte regler om etab-

lering, administration og afholdelse af Indfødsretsprøven af 2015, herunder regler om udpegning af prøveaf-

holdere, om betingelser for deltagelse i prøven, om opkrævning af gebyr for deltagelse i prøven, om prøvens

gennemførelse, om tilsyn og om klageadgang m.v.

Med hjemmel i lov om Indfødsretsprøven af 2015 udstedte udlændinge- og integrationsministeren den 14.

marts 2016 bekendtgørelse nr. 282 om indfødsretsprøven af 2015. Bekendtgørelsen om indfødsretsprøven

af 2015 fastsætter nærmere regler om bl.a. prøvens form og indhold, prøvetermin, tilmelding, hjælpemidler,

bortvisning fra prøve, prøvens afholdelse, bedømmelse, prøveprotokol og prøvebeviser, tilsyn, mangler i for-

bindelse med prøveafholdelsen, dispensation, klager og indberetninger til Udlændinge- og Integrationsmini-

steriet.

Med lovforslaget foreslås, at der indsættes en bestemmelse i indfødsretslovens § 7, stk. 1 og 2, der bemyn-

diger udlændinge- og integrationsministeren til at etablere Indfødsretsprøven samt til at fastsætte nærmere

regler om Indfødsretsprøvens etablering og afholdelse m.v. Det foreslås samtidigt, at lov nr. 1873 af 29. de-

cember 2015 om Indfødsretsprøven af 2015 ophæves, således at der ikke længere vil være en adgang for

udlændinge- og integrationsministeren til at fastsætte regler efter denne lov.

Den foreslåede bemyndigelse påtænkes anvendt til at ændre udformningen af Indfødsretsprøven således, at

der ud over de nuværende 40 spørgsmål, hvoraf 35 relaterer sig til lærebogsmaterialet og 5 relaterer sig til

aktuelle forhold, indsættes 5 yderligere spørgsmål om danske værdier. Disse uforberedte spørgsmål kan

f.eks. omhandle ytringsfrihed, ligestilling, forholdet mellem religion og lovgivning. Der vil fremover skulle

svares rigtigt på 36 ud af 45 spørgsmål, dog således at 4 ud de 5 nye spørgsmål om danske værdier skal

besvares rigtigt for at bestå prøven.

De yderligere 5 spørgsmål vedrørende danske værdier skal være spørgsmål, hvis besvarelse kan bedømmes

objektivt som enten rigtigt eller forkert, herunder spørgsmål, hvor prøvedeltageren skal angive det korrekte

svar blandt flere svarmuligheder (multiple choice).

Indfødsretsprøven erstatter Indfødsretsprøven af 2015, dog således at ansøgere, der har bestået Indføds-

retsprøven af 2015, opfylder aftalens betingelse om en bestået Indfødsretsprøve. Det forventes, at den første

Indfødsretsprøve vil blive afholdt i november 2021.

Den foreslåede bemyndigelseshjemmel i indfødsretsloven forudsættes anvendt på samme måde som den

hidtidige bemyndigelseshjemmel i lov om Indfødsretsprøven af 2015, der bl.a. har været anvendt til at fast-

sætte nærmere regler om udpegning af prøveafholdere, tidspunktet for prøvernes afholdelse, tilmelding til

prøven, betingelser for deltagelse i prøven, prøvens gennemførelse, bedømmelse, klageadgang, udstedelse

og udformning af prøvebeviser samt nærmere regler om betaling af gebyr for deltagelse i prøven.

Til nr. 5

Det fremgår af § 2 A i cirkulæreskrivelse nr. nr. 9461 af 17. juni 2021 om naturalisation, at det er en betingelse

for optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, at ansøgeren efter lovforslagets vedtagelse delta-

ger i en ceremoni og skriver under på at ville overholde grundloven mv. som betingelse for erhvervelsen af

dansk statsborgerskab.

Ved lov nr. 1735 af 27. december 2018 (lov om ændring af lov om dansk indfødsret og lov om danskuddan-

nelse til voksne udlændinge m.fl.) henlagdes den ceremonielle underskrivning af at ville overholde grundlo-

ven mv. til kommunalbestyrelserne, og udlændinge- og integrationsministeren blev bemyndiget til at fast-

sætte nærmere regler om afviklingen af disse ceremonier.