IFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 141: Til orientering kommenteret høringsoversigt og høringssvar for L 228 (om forskellige ændringer på udlændingeområdet) som behandles af UUI, fra udlændinge- og integrationsministeren

Indfødsretsudvalget 2020-21
IFU Alm.del Bilag 141
Offentligt

KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT

vedrørende

Forslag til lov om ændring af udlændingeloven, lov om dansk indfødsret og

integrationsloven

(Indførelse af almindelig klageadgang på visumområdet, karensperiode i visse

visumsager og tilvejebringelse af hjemmel til at udstede langtidsvisum til

diplomater m.v. og forskellige justeringer af reglerne for beskæftigelse, privat

indkvartering og indkvartering i egen finansieret bolig for asylansøgere,

tydeliggørelse af hjemlen for iværksættelse af separat indkvartering af gifte eller

samlevende mindreårige udlændinge og fuldbyrdelse af afgørelser om anbringelse

af uledsagede mindreårige samt genindførelse af erklæringsadgang for tidligere

danske statsborgere m.v.)

29. april 2021

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Asyl og Visum

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

1. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 13. november 2020 til den 11.

december 2020 været sendt i høring hos nedenstående myndigheder og

organisationer mv.

Lovforslagets element om tydeliggørelse af hjemlen for iværksættelse af separat

indkvartering af gifte eller samlevende mindreårige udlændinge har været sendt i

høring hos de samme myndigheder og organisationer i perioden fra den 10. februar

2021 til den 10. marts 2021.

Lovforslagets element om fuldbyrdelse af afgørelser om anbringelse af uledsagede

mindreårige udlændinge har været sendt i høring hos de samme myndigheder og

organisationer i perioden fra den 26. marts 2021 til den 23. april 2021.

Lovforslagets element om berigtigelse af ordlyden i bestemmelsen om danskbonus

efter integrationslovens § 22 har ikke været sendt i høring, idet Udlændinge- og

Integrationsministeriet først sent i processen er blevet opmærksom på, at der er

behov for denne lovændring.

Advokatrådet (Advokatsamfundet), Amnesti Nu, Amnesty International,

Andelsboligforeningernes fællesrepræsentation, Asylret, Bedsteforældre for Asyl,

Beskæftigelsesrådet, Boligselskabernes Landsforening, Børnerådet, Børne- og

Kulturchefforeningen, Børns Vilkår, Centralorganisationernes Fællesudvalg CFU,

Danes Worldwide, Danmarks Biblioteksforening, Danmarks Lejerforeninger,

Danmarks Rederiforening, Danmarks Rejsebureau Forening, Danner, Dansk

Arbejdsgiverforening, Dansk Erhverv, Dansk Flygtningehjælp, DFUNK

–

Dansk

Side

1/17

Sagsbehandler

Anne-Marie Træholt

Sags nr.

Akt-id

2020 - 8935

1506947

IFU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 141: Til orientering kommenteret høringsoversigt og høringssvar for L 228 (om forskellige ændringer på udlændingeområdet) som behandles af UUI, fra udlændinge- og integrationsministeren

Flygtningehjælp Ungdom, Dansk Missionsråd, Dansk Psykiatrisk Selskab, Dansk

Psykolog Forening, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Tyrkisk Islamisk Stiftelse,

Danske Advokater, Danske Regioner, Danske Udlejere, Datatilsynet, Den

Almindelige Danske Lægeforening, Den Danske Dommerforening, Den Danske

Helsinki-Komité for Menneskerettigheder, Den Katolske Kirke i Danmark, Det

Centrale Handicapråd, Det Kriminalpræventive Råd, DI, DIGNITY

–

Dansk Institut

Mod Tortur, Dokumentations- og Rådgivningscentret om Racediskrimination,

Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, DSI, Ejendomsforeningen

Danmark, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, European Communications Office (ECO),

European Environment Agency, Fagbevægelsens Hovedorganisation

–

FH (tidl. LO),

Familieretshuset,

Finansrådet,

Finanssektorens

Arbejdsgiverforening,

Flygtningenævnet, Folkehøjskolernes Forening i Danmark, Foreningen af Offentlige

Anklagere, Foreningen af Udlændingeretsadvokater, Færøernes Landsstyre,

Naalakkersuisut (Grønlands Selvstyre), Handels, Transport og Serviceerhvervene,

HK/Danmark, Indvandrermedicinsk klinik, Odense Universitetshospital,

Indvandrerrådgivningen, Institut for Menneskerettigheder, International

Community / Erhverv Aarhus, International Council for the Exploration of the Sea

(ICES), International Organization for Migration (IOM), Kirkernes

Integrationstjeneste, KL, Knud Vilby (på vegne af Fredsfonden), Kristelig

Arbejdsgiverforening, Kvinfo, Kvindernes Internationale Liga for Fred og Frihed

(Kvindefredsligaen), Landbrug & Fødevarer, Landsforeningen Adoption & Samfund,

Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Landsforeningen ”Et barn To forældre”,

Landsorganisation af kvindekrisecentre (LOKK), Lejernes Landsorganisation i

Danmark, Mellemfolkeligt Samvirke, Odense Universitetshospital, Plums Fond for

fred, økologi og bæredygtighed (Tidl. Fredsfonden), PRO-Vest, Præsidenten for

Vestre Landsret, Præsidenten for Østre Landsret, PTU

–

Livet efter ulykken, RED

Rådgivning, Red Barnet, Reden Stop Kvindehandel, Refugees Welcome,

Retslægerådet, Retspolitisk Forening, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Røde Kors, Rådet

for Etniske Minoriteter, Samarbejdsgruppen om Børnekonventionen,

Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger, samtlige byretter, SOS

Racisme, Sundhedskartellet, Udlændingenævnet, Ungdommens Røde Kors, UNHCR

(Regional Representation for Northern Europe), United Nations Childrens Fund

(UNICEF), United Nations Development Programme (UNDP), United Nations

Environment Programme (UNEP), United Nations Office for Project Services

(UNOPS), United Nations Population Fund (UNFPA), United Nations Women, World

Food Programme (WFP), World Health Organization (WHO), Work-live-stay

southern Denmark, Ældresagen, Ægteskab uden grænser, Aarhus kommune

–

Socialforvaltningen, Aarhus Erhverv / International Community, 3 F, 3F Privat

Service, Hotel og Restauration (3F PSHR).

Udlændinge- og Integrationsministeriet

bemærkninger til lovforslaget fra:

har modtaget

høringssvar med

Bedsteforældre for Asyl, Børnerådet, Danes Worldwide, Dansk Psykolog Forening,

Dansk

Socialrådgiverforening,

Datatilsynet,

Foreningen

Udlændingeretsadvokater,

Færøernes

Landsstyre,

Institut

for

Side

2/17

Menneskerettigheder,

Udlændingenævnet.

KL,

Rigspolitiet,

Røde

Kors,

SOS

Racisme,

Følgende har afgivet høringssvar, men har ikke haft bemærkninger til lovforslaget,

eller har ikke ønsket at udtale sig om lovudkastet:

Advokatrådet, Børne- og Kulturchefforeningen, Centralorganisationernes

Fællesudvalg CFU, Dansk Arbejdsgiverforening, Danske Regioner, Den Katolske

Kirke i Danmark, Erhvervsstyrelsen, Familieretshuset, Finanssektorens

Arbejdsgiverforening, Københavns Byret, Retslægerådet, Rigsadvokaten, Rådet for

Etniske Minoriteter, Vestre Landsret, Ældre Sagen, Østre Landsret, Aarhus

kommune - Socialforvaltningen.

Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter af indholdsmæssig karakter i de

modtagne høringssvar så vidt muligt opdelt efter den struktur, der er i lovforslagets

bemærkninger. Udlændinge- og Integrationsministeriets kommentarer til

høringssvarene er anført i

kursiv.

Bemærkninger af teknisk og generel politisk karakter samt bemærkninger, der ikke

vedrører lovudkastet, indgår ikke i høringsoversigten. Udlændinge- og

Integrationsministeriet kan for en fuldstændig gennemgang af samtlige

synspunkter henvise til høringssvarene, som er sendt til Folketingets Udlændinge-

og Integrationsudvalg og til Folketingets Indfødsretsudvalg.

2. Høringssvarene

2.1. Udstedelse af langtidsvisum til udlændinge, der nyder diplomatiske

rettigheder, m.fl.

Datatilsynet

har i forhold til lovforslagets § 1, nr. 14, hvorved foreslås indsat en ny

bestemmelse i udlændingelovens § 45 a, stk. 5, om udveksling af oplysninger

mellem Styrelsen for International Rekruttering og Integration, Udenrigsministeriet

og efterretningstjenesterne fra en sag omfattet af udlændingelovens § 47, stk. 1,

noteret sig ministeriets bemærkninger og vurderinger og på baggrund deraf fundet,

at ændringsforslaget ikke giver anledning til yderligere bemærkninger.

2.2. Karensperiode i visse visumsager

SOS Racisme

finder, at den foreslåede mulighed for at give karens i tre år til en

kvinde, der har født et barn under et visumophold i Danmark, vil gøre det meget

vanskeligere for forældrene at mødes, herunder da de tre års karenstid fra at få

visum til Danmark, efter SOS Racismes opfattelse, også gælder karens fra visum til

andre Schengenlande. SOS Racisme finder endvidere ikke, at den foreslåede

bestemmelse, der giver myndighederne mulighed for at fravige karens, er

tilstrækkelig.

Side

3/17

Efter

SOS Racismes

opfattelse er derudover såvel den eksisterende praksis med at

afkorte visumperioder for at forhindre, at gravide visumansøgere føder under

opholdet i Danmark, som den foreslåede ændring næppe i overensstemmelse med

Kvindekonventionens regler om at sikre kvinder adgang til passende

–

og om

nødvendigt

–

gratis bistand i forbindelse med bl.a. graviditet og nedkomst eller

Børnekonventionens regler om hensynet til barnets tarv samt sikringen af, at

barnet ikke adskilles fra sine forældre.

Som det fremgår af lovforslagets pkt. 2.2.2, er det efter Udlændinge- og

Integrationsministeriets opfattelse ikke rimeligt, at personer, der ikke har været

ærlige over for udlændingemyndighederne om det reelle formål med visumopholdet

i forbindelse med en ansøgning om visum, fremadrettet blot skal have mulighed for

at opnå visum til Danmark på ny. Det er på den baggrund Udlændinge- og

Integrationsministeriets opfattelse, at der bør indføres en ny mulighed for

meddelelse af karens for opnåelse af visum til Danmark, der kan finde anvendelse i

situationer, hvor en visumansøger under et tidligere visumophold har født et barn

her i landet uden på forhånd at have indgået en aftale med et privat fødested om

fødslen og på forhånd at have betalt herfor.

Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker i den forbindelse, at den

foreslåede mulighed for at meddele karens

–

som de gældende karensregler

–

alene

vil have betydning for udlændingens mulighed for at opnå Schengenvisum til

Danmark. Det vil således fortsat være muligt for en udenlandsk kvinde, der af de

danske myndigheder er blevet pålagt karens efter den foreslåede ordning, at søge

Schengenvisum hos et af de øvrige Schengenlande og opnå visum dertil.

Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker endvidere, at den foreslåede

ordning efter ministeriets opfattelse er i overensstemmelse med Danmarks

internationale forpligtelser, idet der i hvert enkelt tilfælde vil blive foretaget en

konkret og individuel vurdering af visumansøgningen, og der samtidig indføres

mulighed for at fravige karens efter en konkret vurdering, og idet der ikke vil skulle

gives karens, hvis dette i øvrigt strider mod Danmarks internationale forpligtelser.

2.3. Asylansøgeres adgang til beskæftigelse

Røde Kors

har generelt forståelse for ønsket om at sikre, at adgangen til

beskæftigelse sker på et gennemsigtigt og lige grundlag, men opfordrer samtidig

regeringen til at overveje en langsigtet løsning for de mennesker, der befinder sig i

Danmark på tålt ophold. Røde Kors bemærker, at de i forhold til forslaget om at

indføre tidsbegrænsning af adgangen til beskæftigelse finder det væsentligt, at den

nye procedure sker ved en smidig sagsbehandling, så der ikke opstår problemer i

relationen til arbejdsgiverne på grund af det ekstra sagsskridt, og de derfor finder

det positivt, at asylansøgerne kan fortsætte deres arbejde, mens ansøgningen om

forlængelse behandles, når ansøgning indgives rettidigt. Røde Kors anbefaler i den

forbindelse, at der etableres en ordning, så der automatisk gives besked, når det er

tid til at søge om forlængelse. I forhold til de foreslåede regler om inddragelse af

adgangen til beskæftigelse i tilfælde af svig, eller hvis betingelserne ikke længere er

Side

4/17

opfyldt, anfører Røde Kors, at det er vigtigt, at der som foreslået, arbejdes med en

nedre grænse på 14 dage i forhold til opholdspligten.

SOS Racisme

bemærker, at forslaget om at indføre en tidsbegrænsning på et år for

tilladelser for beskæftigelse ikke kan anses for andet end en fælde for asylansøgere,

der ikke altid kan huske de mange begrænsninger i den danske

udlændingelovgivning udenad, og som nemt kan komme til at glemme at søge om

forlængelse, inden tilladelsen udløber.

SOS Racisme

bemærker endvidere, at det er urimeligt, at man for asylansøgere og

afviste asylansøgere vil ophæve kontrakten, hvis de forlader asylcentret i 14 dage

eller mere

–

uanset om de har oplyst, hvor de bor. Dette anser SOS Racisme for at

være ubegrundet og urimeligt, da almindelige asylansøgere ikke har lige så nøje

overvåget opholdspligt, som udlændinge på udrejsecentrene.

SOS Racisme

stiller sig endvidere kritisk over for, at en tilladelse til beskæftigelse

bortfalder, hvis asylansøgeren ikke betaler for sit og for sin families ophold på

asylcentret, og bemærker i den forbindelse, at man hellere burde sikre et

mindstebeløb af lønnen til eget brug, ud over de midler asylansøgere får som

lommepenge eller kostpenge, så asylansøgeren fik en lille smule ud af at arbejde,

også da arbejdet tit er forbundet med ekstra udgifter.

Som det fremgår af pkt. 2.4.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger, er

hensigten bag forslaget om en tidsbegrænsning af adgangen til beskæftigelse at

øge kontrollen af meddelte godkendelser og mindske risikoen for, at ordningen

misbruges. For så vidt angår det anførte om, at der bør indføres en ordning,

hvorefter asylansøgere, der er i beskæftigelse, orienteres, når det er tid til at ansøge

om forlængelse, bemærker Udlændinge- og Integrationsministeriet, at den

foreslåede ordning på dette punkt ikke adskiller sig fra, hvad der gælder på det

ordinære

beskæftigelsesområde,

det

efter

Udlændinge-

Integrationsministeriets opfattelse tilkommer beskæftigelsestageren at sikre sig, at

der ansøges rettidigt. Det bemærkes i den forbindelse, at Udlændinge- og

Integrationsministeriet i bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse i

udlændingelovens § 14 a, stk. 3, jf. lovforslaget § 1, nr. 5, har præciseret, at det

forudsættes, at Udlændingestyrelsen i forbindelse med en meddelelse af

godkendelse til beskæftigelse efter § 14 a vejleder ansøgeren om reglerne for

forlængelse.

For så vidt angår SOS Racismes bemærkning om, at det vil være urimeligt at ophæve

en kontrakt efter de pågældende bestemmelser, hvis udlændingen forlader

asylcentret i 14 dage eller mere, uanset om udlændingen har oplyst, hvor

vedkommende bor, bemærker Udlændinge- og Integrationsministeriet, at en

udlænding, som det bl.a. fremgår af pkt. 2.4.2.3 i lovforslagets almindelige

bemærkninger, efter ministeriets opfattelse ikke skal kunne støtte ret på en

godkendelse i de tilfælde, hvor Udlændingestyrelsen ikke er bekendt med, hvor

vedkommende opholder sig, eller hvor den pågældende uden tilladelse har taget

ophold uden for et indkvarteringssted. Som asylansøger skal man naturligvis følge

Side

5/17

Udlændingestyrelsens anvisninger, idet dette dog ikke skal forveksles med den

opholds- og meldepligt, der kan gælde for udlændinge, der er indkvarteret på

udrejsecentrene.

For så vidt angår SOS Racismes bemærkning om, at en godkendelse til beskæftigelse

vil kunne bortfalde, såfremt en udlænding ikke betaler de udgifter til husleje, som

vedkommende er blevet pålagt at betale efter udlændingelovens § 42 a, stk. 4, 1.

pkt., bemærker Udlændinge- og Integrationsministeriet, som det fremgår af pkt.

2.4.2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger, at det efter ministeriets

opfattelse er uacceptabelt, at en udlænding kan oppebære lønindkomst som følge

af en godkendelse til beskæftigelse, når vedkommende samtidig ikke betaler de

udgifter, som vedkommende er blevet pålagt af Udlændingestyrelsen at betale. Det

er Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse, at der bør gribes konsekvent

ind over for misbrug og omgåelse af reglerne, og at loven derfor bør udformes i

overensstemmelse hermed.

2.4. Asylansøgeres adgang til at flytte i egen bolig og til privat indkvartering

Røde Kors

har generelt forståelse for ønsket om at ligestille de udelukkelsesgrunde,

der gælder for udlændinge, der søger eller har søgt om tilladelse til at være

indkvarteret uden for asylcentrene, som indført med asylaftalen i 2013, ligesom de

anerkender behovet for at kunne inddrage alle former for tilladelser, der er opnået

ved svig. Røde Kors opfordrer imidlertid regeringen til at overveje en langsigtet

løsning for de mennesker, der befinder sig i Danmark på tålt ophold.

SOS Racisme

bemærker, at asylansøgeres ret til at flytte i selvstændig bolig og

privat indkvartering begrænses, idet der hele tiden lægges vægt på, at

asylansøgeren lever op til alle krav om at samarbejde med myndighederne,

herunder at vedkommende yder sit bedste til oplysning af sin sag, medvirker til

hjemsendelse ved en eventuel afvisning, besvarer alle henvendelser fra

Udlændingestyrelsen og ikke tager ophold uden for asylcentret uden tilladelse eller

udviser ”svig”,

hvilket, SOS Racisme i øvrig finder, er et bredt og upræcist ord. SOS

Racisme bemærker i den forbindelse, at det nok er for meget sagt, at de nævnte

begrænsninger i adgangen til at flytte i egen bolig og til privat indkvartering vil

motivere udlændingene til at samarbejde med myndighederne.

Som det fremgår af pkt. 2.5.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger, bør en

udlænding efter ministeriets opfattelse ikke kunne støtte ret på en godkendelse til

at flytte i egen bolig eller blive privat indkvarteret i de tilfælde, hvor vedkommende

ikke medvirker til at oplyse sin sag. Det er endvidere ministeriets opfattelse, at de

foreslåede konsekvenser for manglende medvirken vil medføre et øget incitament

for udlændinge til at samarbejde med myndighederne. Det bemærkes i den

forbindelse, at det efter udlændingelovens regler er en grundlæggende betingelse,

at en udlænding skal medvirke til oplysningen af sin asylsag, ligesom det bemærkes,

at lovforslaget ikke ændrer på de krav, som stilles til udlændinges medvirken.

Side

6/17

2.5. Overførsel af klageadgang fra Udlændingenævnet til Ankestyrelsen

Datatilsynet

har i forhold til lovforslagets § 1, nr. 16, hvorved foreslås at indsætte

en ny bestemmelse i udlændingelovens § 46 a, stk. 5, om, at Udlændingestyrelsens

afslag på betaling af udgifter til sundhedsmæssige ydelser og sociale

foranstaltninger skal kunne påklages til Ankestyrelsen, noteret sig ministeriets

bemærkninger og vurderinger og på baggrund deraf fundet, at ændringsforslaget

ikke giver anledning til yderligere bemærkninger.

Røde Kors

bifalder forslaget om at ændre klageadgangen over

Udlændingestyrelsens afslag på betaling af udgifter til sundhedsmæssige

foranstaltninger fra Udlændingenævnet til Ankestyrelsen, idet sagstypen minder

om de sager, Ankestyrelsen allerede behandler, hvorfor en overførsel af disse

klagesager til Ankestyrelsen således vil medføre en styrkelse af området.

SOS Racisme

er enig i lovforslagets begrundelse om, at Ankestyrelsen har mange

års rutine i at arbejde med ankesager med sundhedsfagligt indhold.

2.6. Tydeliggørelse af hjemlen for iværksættelse af separat indkvartering af gifte

eller samlevende mindreårige udlændinge

Bedsteforældre for Asyl

finder, at det forekommer irrelevant at lovgive for at

regulere, om mindreårige asylansøgere skal indkvarteres separat, og henviser til, at

en kompetent person, eksempelvis en socialrådgiver, ved samtaler vil kunne

afklare, om en mindreårig part i et samlivsforhold vil foretrække adskilt

indkvartering. Endvidere anfører Bedsteforældre for Asyl, at parterne bør blive

orienteret om muligheden for skilsmisse som noget helt normalt i Danmark.

Udlændinge- og Integrationsministeriet henviser til bemærkningerne længere

nedenfor.

Børnerådet

er enig i, at asylansøgende par, hvor den ene er mindreårig, skal

adskilles, hvis det er til barnets bedste. Børnerådet finder, at den mindreåriges ret

til inddragelse efter Børnekonventionens artikel 12 bør skrives frem i lovforslaget,

og at Udlændingestyrelsen i afdækningen af, hvorvidt der er tale om et

tvangsægteskab, skal inddrage den mindreårige, så vedkommendes synspunkter

kommer frem.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har fundet anledning til at præcisere

bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 9, således at det eksplicit fremgår, at den

mindreåriges synspunkter og forklaringer, som disse er kommet til udtryk i

forbindelse med partshøringen, vil skulle inddrages i vurderingen af, om forholdet

er frivilligt, jf. også Danmarks forpligtelse efter Børnekonventionens artikel 12, stk.

Side

7/17

Dansk Psykolog Forening

gør opmærksom på, at der altid bør foreligge en konkret

vurdering af, hvorvidt man bør adskille gifte eller samlevende mindreårige

udlændinge ved indkvartering i Danmark.

Udlændinge- og Integrationsministeriet henviser til bemærkningerne til

lovforslagets § 1, nr. 9, hvoraf det fremgår, at afgørelsen altid vil skulle træffes på

baggrund af en konkret og individuel vurdering af sagens omstændigheder.

Dansk Socialrådgiverforening

anfører, at det er godt, at der nu kommer et eksplicit

og klart lovgrundlag for Udlændingestyrelsens praksis om separat indkvartering af

gifte eller samlevende mindreårige udlændinge i overensstemmelse med Danmarks

forpligtelser efter Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, men

bemærker samtidig, at dette med fordel kunne have været sket på et tidligere

tidspunkt.

Institut for Menneskerettigheder

anfører, at den indledningsvise adskillelse af

asylpar efter instituttets opfattelse aldrig kan betragtes som faktisk

forvaltningsvirksomhed, idet adskillelse er et intensivt indgreb, og at det er

problematisk, at solide retsgarantier ikke automatisk finder anvendelse ved den

indledningsvise indkvartering, når Udlændingestyrelsen ikke på dette tidspunkt har

vished for, at de ikke afbryder et beskyttelsesværdigt familieliv. Instituttet

anbefaler på den baggrund, at det afspejles i lovforslaget, at adskillelsen af asylpar

kræver retssikkerhedsgarantier, der svarer til forvaltningslovens partsrettigheder,

allerede ved den indledningsvise indkvartering, ligesom instituttet anbefaler, at det

præciseres i lovudkastet, hvordan de omfattede udlændinge skal protestere, for at

der træffes en forvaltningsretlig afgørelse.

Institut for Menneskerettigheder

opfordrer endvidere til, at det i lovforslaget

fastslås, at Udlændingestyrelsen er forpligtet til at vejlede asylparrene om deres

rettigheder i forbindelse med indkvarteringsspørgsmålet, herunder at der er

mulighed for at protestere mod den indledningsvise separate indkvartering med

den konsekvens, at der træffes afgørelse om spørgsmålet med tilhørende

grundigere sagsoplysning og partsrettigheder. Instituttet er betænkelig ved, at

Udlændingestyrelsen efter lovforslaget kan træffe afgørelse på et relativt

begrænset grundlag, hvis der er behov for hurtigt at effektuere den separate

indkvartering. Instituttet anbefaler derfor, at det sikres, at Udlændingestyrelsen

træffer afgørelse på et oplyst grundlag under inddragelse af de i lovforslaget

oplistede kriterier i alle sager. Instituttet anfører hertil, at i sager, hvor der

foreligger konkrete indikationer på eller mistanke om tvang, vil der i

overensstemmelse med forvaltningsretten kunne træffes en foreløbig afgørelse om

separat indkvartering uden partshøring eller anden sagsoplysning, der snarest

muligt efterfølgende følges op af en endelig afgørelse på baggrund af en

fuldstændig oplysning af sagen.

Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker, at iværksættelse af separat

indkvartering af en gift eller samlevende mindreårig i strid med den mindreåriges

ønske vil udgøre en forvaltningsretlig afgørelse. Udlændinge- og

Side

8/17

Integrationsministeriet har fundet anledning til at præcisere bemærkningerne til

lovforslagets § 1, nr. 9, således at det fremgår, at det forudsætter et helt utvivlsomt

grundlag

–

vurderet under behørig hensyntagen til parternes situation

–

at antage,

at et par selv ønsker separat indkvartering. Hvis der således blot er indikationer,

herunder stiltiende, på, at den ene eller begge af parterne ikke ønsker separat

indkvartering, vil Udlændingestyrelsen skulle træffe en afgørelse herom, forinden

den separate indkvartering vil kunne effektueres. Udlændinge- og

Integrationsministeriet har endvidere fundet anledning til at præcisere, at

Udlændingestyrelsen vil skulle vejlede parterne om muligheden for at få truffet en

afgørelse om spørgsmålet. Der henvises endvidere til bemærkningerne længere

nedenfor.

Røde Kors

anfører, at vurderinger af tvang i ægteskaber og udnyttelse af

mindreårige ligger inden for det socialfaglige felt, og at det derfor klart anbefales

at lade den eksisterende socialfaglige samarbejdsmodel håndtere alle former for

bekymring for mistrivsel hos asylansøgere. Røde Kors anfører endvidere, at

Udlændingestyrelsen bør have et bedre beslutningsgrundlag, end hvad der kan lade

sig gøre inden for få timer, hvis der skal træffes en saglig og proportional afgørelse

i overensstemmelse med hensynet til barnets tarv og retten til familieliv. Røde Kors

finder derfor, at den nuværende praksis for indkvartering af gifte eller samlevende

mindreårige asylansøgere bør ændres, således at der som udgangspunkt foretages

en grundig socialfaglig vurdering af, om der skal ske separat indkvartering, eller om

der skal iværksættes anden støtte til den mindreårige, forinden separat

indkvartering iværksættes. I forhold til vurderingen af lovforslagets

overensstemmelse med Børnekonventionen bemærker Røde Kors, at det ikke på

forhånd kan afgøres, at hensynet til den mindreårige forælder vil have forrang for

hensynet til parrets barn.

Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker, at iværksættelse af separat

indkvartering efter lovforslaget skal ske på baggrund af en konkret og individuel

vurdering af de foreliggende omstændigheder og henviser samtidig til pkt. 3.2 i

lovforslagets almindelige bemærkninger, hvoraf det fremgår, at i tilfælde, hvor

hensynet til den mindreårige forælders tarv og hensynet til parternes børns tarv

taler henholdsvis for og imod separat indkvartering, vurderes Børnekonventionen

ikke at være til hinder for en praksis, hvorefter der efter en konkret og individuel

vurdering kan iværksættes separat indkvartering af hensyn til at sikre, at den

mindreårige forælder ikke fastholdes i et tvangsægteskab eller et tvangssamliv. Der

henvises endvidere til bemærkningerne længere nedenfor.

SOS Racisme

finder, at lovforslaget har et politisk formål. SOS Racisme ser således

ikke beskyttelse af den mindreårige som en del af formålet med lovforslaget, idet

dette vil kræve, at begge parter udtaler sig hver for sig ved en reel partshøring inden

en eventuel adskillelse. SOS Racisme finder, at lovforslaget hviler på politikernes og

myndighedernes fordomme om, at unge kvinder fra tredjelande altid er

undertrykte og behandles dårligt af deres mænd.

Side

9/17

Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker, at den nuværende praksis for

indkvartering af gifte eller samlevende mindreårige udlændinge, som lovforslaget

tydeliggør det retlige grundlag for, ligger inden for rammerne af Danmarks

internationale forpligtelser og danske forvaltningsretlige principper, samt at denne

praksis afspejler en politisk stillingtagen til spørgsmålet om, hvilken ordning for

indkvartering af gifte eller samlevende mindreårige, der skal gælde.

I forhold til bemærkningerne fra Bedsteforældre for Asyl og Røde Kors om

socialfaglige vurderinger bemærker Udlændinge- og Integrationsministeriet, at

Udlændingestyrelsen efter Børnekonventionens artikel 3 er forpligtet til at sætte

barnets tarv i første række i forbindelse med afgørelser om indkvartering af

mindreårige asylansøgere. Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker

endvidere, at de sociale myndigheder vil kunne iværksætte sociale foranstaltninger

over for asylansøgere under Udlændingestyrelsens forsørgelsesforpligtelse, i det

omfang Udlændingestyrelsen ikke kan imødekomme asylansøgerens behov inden

for asylsystemet.

I forhold til bemærkningerne fra Bedsteforældre for Asyl, Institut for

Menneskerettigheder og SOS Racisme om vejledningspligt bemærker Udlændinge-

og Integrationsministeriet, at det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 1,

nr. 9, at en afgørelse efter § 42 a, stk. 7, 3. pkt., som med lovforslaget bliver til 4.

pkt., vil indebære, at forvaltningslovens regler om bl.a. partshøring skal iagttages.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har på baggrund af høringssvarene fundet

anledning til at uddybe bemærkningerne, således at det fremgår, at også

forvaltningslovens øvrige regler om partsrettigheder, herunder begrundelse,

vejledningspligt og klagevejledning, skal iagttages, herunder at partshøringerne vil

skulle gennemføres med parterne hver for sig, og at Udlændingestyrelsen i den

forbindelse vil skulle vejlede om de gældende regler for skilsmisse.

I forhold til I stitut for Me eskerettigheders og Røde Kors’ be ærk i g o

Udlændingestyrelsens beslutningsgrundlag ved den indledningsvise indkvartering

bemærker Udlændinge- og Integrationsministeriet, at som det fremgår af

bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 9, vil afgørelsen herom ofte træffes blot få

timer efter parternes ankomst, og Udlændingestyrelsens beslutningsgrundlag vil

derfor ofte være relativt begrænset. Afgørelse om separat indkvartering sker af

hensyn til at sikre, at den mindreårige ikke udsættes for tvang under den

indledningsvise indkvartering i asylsystemet, hvor Udlændingestyrelsen endnu ikke

har haft mulighed for grundigt at vurdere, om samlivet er frivilligt. Udlændinge- og

Integrationsministeriet har fundet anledning til at præcisere, at når der træffes en

afgørelse om separat indkvartering som en foreløbig afgørelse af hensyn til hurtigt

at skabe et grundlag for at effektuere den indledningsvise separate indkvartering,

vil den foreløbige afgørelse skulle følges op af en endelig afgørelse, når

Udlændingestyrelsen har et bedre grundlag herfor.

2.7. Fuldbyrdelse af afgørelser om anbringelse af uledsagede mindreårige

udlændinge

Side

10/17

Foreningen af Udlændingeretsadvokater

så helst, at indholdet af lovforslaget

forblev omfattet af den almindelige lovgivning, idet overførsel af reglerne til

udlændingeloven således, at tvangsanbringelse af uledsagede mindreårige børn

med eller uden lovligt ophold i Danmark fremover skal ske efter udlændingeloven

og ikke efter lov om social service, eventuelt vil kunne forstås som en diskriminering

af udenlandske mindreårige uledsagede børn i forhold til danske børn i samme

situation.

Udlændinge- og Integrationsministeriets henviser til bemærkningerne længere

nedenfor.

Foreningen af Udlændingeretsadvokater

bemærker, at den mindreårige

uledsagede udlændings repræsentant, jf. § 56 a, stk. 1, efter det foreslåede skal

inddrages for at sikre opnåelse af forståelse af afgørelser og en skånsom

fuldbyrdelse, men at der ikke til denne repræsentant stilles særlige betingelser til

eksempelvis ansvarlighed, professionalisme mv.

Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker, at den personlige

repræsentants rolle ikke er at yde juridisk bistand, men at yde støtte til barnet under

myndighedernes sagsbehandling, f.eks. ved at være til stede under en asylsamtale

og støtte barnet i mere personlige forhold. Repræsentanten skal støtte og vejlede

og kan i øvrigt træffe alle de beslutninger, som en forældremyndighedsindehaver

normalt kan træffe. Der henvises til pkt. 3.5.1 i bemærkningerne til lov nr. 1543 af

21. december 2010 om ændring af udlændingeloven og integrationsloven (Revision

af reglerne om uledsagede mindreårige udlændinge m.v.), jf. Folketingstidende

2010-2011, A, L 37 som fremsat, side 21.

Der er med den foreslåede ændring af udlændingeloven ikke tiltænkt en udvidelse

af repræsentationsordningen. Det bemærkes i den forbindelse, at kommunen efter

lovforslaget skal afsøge mulighederne for at opnå den uledsagede mindreårige

udlændings og eventuelt den pågældendes repræsentants, jf. udlændingelovens §

56 a, stk. 1, andre familiemedlemmers eller netværkets frivillige medvirken til

afgørelsens fuldbyrdelse, medmindre hensynet til den uledsagede mindreårige

udlændings tarv vil tale afgørende imod, så det så vidt muligt helt undgås, at det

bliver nødvendigt at rekvirere politiets bistand ved fuldbyrdelsen af sådanne

afgørelser.

Foreningen af Udlændingeretsadvokater

bemærker desuden, at begrebet i den

foreslåede § 62 l,

stk. 7, ”afgørelse

til den mindreårige udlændings bedste”

forholdsvis vagt og elastisk.

Som det fremgår af bemærkningerne til den foreslåede § 62 l, stk. 7, vil det blive

tydeliggjort i udlændingeloven, at fuldbyrdelse af afgørelser om anbringelse og

ændring af anbringelsessted uden samtykke samt foreløbige afgørelser herom skal

varetage den uledsagede mindreårige udlændings tarv og skal ske så skånsomt,

som omstændighederne tillader. Det vil bl.a. indebære, at afhentningen af den

uledsagede mindreårige udlænding på indkvarteringsstedet eller på

Side

11/17

anbringelsesstedet skal tilrettelægges og gennemføres på en måde, der er så

skånsom som muligt over for den uledsagede mindreårige udlænding,

indkvarteringsstedet, anbringelsesstedet samt eventuelle øvrige børn og unge på

indkvarteringsstedet eller anbringelsesstedet og med størst mulig hensyntagen til

den uledsagede mindreårige udlændings integritet. Der kan f.eks. være behov for,

at den uledsagede mindreårige udlændings repræsentant, jf. § 56 a, stk. 1,

kontaktpædagoger eller andre, som den uledsagede mindreårige udlænding er tryg

ved, er til stede ved afhentningen af den pågældende og sammen med en

sagsbehandler ledsager den uledsagede mindreårige udlænding.

Det bemærkes, at den foreslåede bestemmelse vil gælde i tillæg til reglerne i §§ 2-8

i lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og

oplysningspligter, herunder proportionalitetsprincippet, som således vil finde

anvendelse.

Kommunalbestyrelsens adgang til at foretage tvangsindgreb efter den foreslåede

bestemmelser i udlændingelovens § 62 l må således kun anvendes, hvis mindre

indgribende foranstaltninger ikke er tilstrækkelige, og hvis indgrebet står i rimeligt

forhold til formålet med indgrebet.

Foreningen for Udlændingeretsadvokater

bemærker endelig, at den gældende

bemyndigelsesbestemmelse om, at udlændinge- og integrationsministeren efter

forhandling med social- og ældreministeren kan fastsætte nærmere regler om

gratis advokatbistand, bør ændres til, at kommunalbestyrelsen

–

som det følger af

§ 72 i lov om social service

–

skal tilbyde den unge, der er fyldt 12 år, gratis

advokatbistand.

Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker, at der i § 10 i bekendtgørelse nr.

1019 af 28. august 2017 om ro og orden på indkvarteringssteder og om anbringelse

af uledsagede mindreårige udlændinge uden for indkvarteringsstederne, der er

fastsat i medfør af bl.a. udlændingelovens § 62 l, stk. 8, der med lovforslaget ændres

til § 62 l, stk. 10, er fastsat regler om advokatbistand, hvorefter

Udlændingestyrelsen skal tilbyde den uledsagede mindreårige udlænding gratis

advokatbistand under en sag om 1) anbringelse efter udlændingelovens § 62 l, stk.

1, jf. § 62 m-62 o, 2) godkendelse af en foreløbig afgørelse efter udlændingelovens

§ 62 l, stk. 3, 2. pkt., 3) gennemførelse af en undersøgelse efter udlændingelovens §

62 q, stk. 6, 4) opretholdelse af en afgørelse efter § 8 (fornyet afgørelse ved

opretholdelse af længerevarende foranstaltninger), 5) ændring af anbringelsessted

efter § 14 og 6) afbrydelse af forbindelsen mv. efter § 20, stk. 4-6.

finder det uhensigtsmæssigt, at der er udarbejdet en række bestemmelser i

udlændingeloven, der stort set er identiske med de bestemmelser, som

kommunerne arbejder efter i serviceloven, når et udsat barn eller ung skal

anbringes uden for hjemmet. Efter

KL’s

vurdering vil det være hensigtsmæssigt, hvis

man i udlændingeloven alene henviser til reglerne i serviceloven, så kommunerne

kun har ét regelsæt, de skal følge, når et barn eller ung skal anbringes på et

anbringelsessted, da det vil betyde mindre forvirring og mindre bureaukrati.

Side

12/17

Udlændinge- og Integrationsministeriet henviser til bemærkningerne længere

nedenfor.

anfører, at det foreslåede om, at kommunernes fuldbyrdelse af en afgørelse om

anbringelse af uledsagede mindreårige udlændinge og afgørelse om ændring af

anbringelsessted, hvor politiet yder bistand til kommunen, skal registreres og

indberettes til Ankestyrelsen, vil medføre et ikke ubetydeligt ressourcetræk for

kommunerne.

Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker, at kommunerne allerede i dag

efter reglerne i § 64, stk. 7, i lov om social service har en forpligtelse til at foretage

en lignende indberetning. Udlændinge- Integrationsministeriet har fundet

anledning til at præcisere, at alene fuldbyrdelse af afgørelser truffet efter regler

fastsat i medfør af stk. 10, nr. 7, om ændring af anbringelsessted under opholdet og

foreløbige afgørelser om ændring af anbringelsessted, hvor politiet yder bistand til

kommunen efter stk. 8, 1. pkt.

–

som efter servicelovens § 64, stk. 7

–

skal registreres

og indberettes af kommunen til Ankestyrelsen.

Røde Kors

finder det meget positivt, at der med de foreslåede ændringer i

udlændingeloven kommer et helt klart hjemmelsgrundlag for fuldbyrdelse af børn

og ungeudvalgenes afgørelser truffet efter udlændingeloven, idet Røde Kors i

forbindelse med deres arbejde med uledsagede mindreårige udlændinge har været

vidner til, at der har været usikkerhed om retsgrundlaget i forbindelse med

fuldbyrdelse af afgørelser om anbringelse. Røde Kors mener dog fortsat, at alle

regler vedrørende sociale indsatser bør være samlet i lov om social service.

Røde Kors

finder endvidere, at det er positivt, at det fremgår af bemærkningerne,

at tvangsindgreb alene må anvendes, hvis mindre indgribende foranstaltninger ikke

er tilstrækkelige, og at politiet kun må anvende magt, hvis den findes nødvendig og

forsvarlig, ligesom der er en vigtig fremhævning af, at både den mindreåriges

repræsentant, familie eller andet netværk kan spille en vigtig rolle i forbindelse med

sociale sager. Røde Kors anfører afslutningsvist, at det foreslåede om, at

fuldbyrdelser skal registreres og indberettes af kommunen til Ankestyrelsen, er en

god måde at sikre tilsyn med området og en god retssikkerhedsmæssig

foranstaltning.

I forhold til bemærkningerne om, at regler om tvangsanbringelse af uledsagede

mindreårige udlændinge bør fremgå af serviceloven fremfor af udlændingeloven,

bemærker Udlændinge- og Integrationsministeriet, at

reglerne

i serviceloven som

udgangspunkt ikke er fastsat med henblik på tvangsmæssig anbringelse af

uledsagede mindreårige udlændinge, der opholder sig på et indkvarteringssted, og

som befinder sig her i landet uden deres forældre eller andre, der er trådt i

forældremyndighedsindehaverens sted.

Reglerne i udlændingelovens kapitel 9 b om anbringelse af uledsagede mindreårige

udlændinge blev derfor ved lov nr. 702 af 8. juni 2017 om ændring af

Side

13/17

udlændingeloven, lov om voksenansvar for anbragte børn og unge og lov om

socialtilsyn (Ro og orden på indkvarteringssteder for uledsagede mindreårige

udlændinge m.v.) indsat for at sikre en klar hjemmel til at tvangsanbringe

uledsagede mindreårige udlændinge med enten processuelt ophold eller ulovligt

ophold. Herunder da der på en række punkter er behov for at tilpasse reglerne om

anbringelse til den særlige situation, som uledsagede mindreårige befinder sig i. Der

henvises herved til Folketingstidende 2016-2017, A, L 204 som fremsat, side 24 ff.

Det er i forlængelse heraf Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse, at en

klar lovfæstet angivelse af, hvilken myndighed der er ansvarlig for fuldbyrdelsen af

børn og ungeudvalgets afgørelser efter udlændingelovens § 62 l, stk. 1, herunder

hvilke beføjelser denne myndighed har i den forbindelse, ligeledes bør fremgå af

udlændingeloven.

2.8. Genindførsel af erklæringsadgangen for tidligere danske statsborgere

Danes Worldwide

mener, at man bør indføre en generhvervelsesmulighed for

dansk statsborgerskab for tidligere danske statsborgere uden tidsbegrænsninger.

Danes Worldwide foreslår derfor, at generhvervelse af det danske statsborgerskab

for tidligere danske statsborgere, som opfylder de fastsatte betingelser i

indfødsretsloven, skal være muligt til enhver tid fremover, som i de andre nordiske

lande. Danes Worldwide har endvidere anført, at der bør indføres en mulighed for,

at ansøgninger indkommet til Udlændinge- og Integrationsministeriet i den

mellemliggende periode vil blive imødekommet på samme vilkår, som ansøgninger

indgivet i perioden før den 31. august 2020 eller efter 1. april 2021, således at disse

personer ikke skal betale gebyr igen og indsende en ny erklæring.

SOS Racisme

har anført, at man kunne overveje at forlænge ordningen med 10 år

eller eventuelt gøre den tidsubegrænset.

Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker, at den foreslåede

erklæringsadgang er en genindførsel af den erklæringsadgang for tidligere danske

statsborgere, der gjaldt i den 5-årige periode fra den 1. september 2015 til den 31.

august 2020. Med en genindførsel af erklæringsadgang for en ny 5-årig periode vil

tidligere danske statsborgere, der ikke benyttede sig af den tidligere

erklæringsadgang, og som måtte ønske at generhverve det danske

statsborgerskab, have mulighed herfor. Såfremt der efter denne periode viser sig

fortsat at være behov for en erklæringsadgang, vil det kunne overvejes at forlænge

erklæringsadgangen på det tidspunkt.

For så vidt angår spørgsmålet om gebyrbetaling følger det af indfødsretslovens §

12, stk. 1, 4. pkt., at der kun betales gebyr én gang for afgivelse af erklæring om

dansk indfødsret.

Side

14/17

3. Lovforslaget i forhold til lovudkastet

Lovforslaget adskiller sig, foruden mindre tekniske og redaktionelle ændringer, fra

de udkast, der har været sendt i høring, på nedenstående punkter.

3.1.

Karensperiode i visse visumsager

Under lovforslagets pkt. 3 (Forholdet til Grundloven og Danmarks internationale

forpligtelser) er et tidligere pkt. 3.2 om karensperiode i visse visumsager udgået,

idet det allerede af lovforslagets pkt. 2.2.3 og af bemærkningerne til den foreslåede

bestemmelse i udlændingelovens § 4 c, stk. 8, jf. lovforslagets § 1, nr. 2, følger, at

den foreslåede karensregel ikke finder anvendelse i særlige tilfælde, f.eks. hvis det

vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, herunder EMRK artikel

8. Bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 4 c, stk.

8, jf. lovforslagets § 1, nr. 2, er samtidig hermed uddybet med eksempler på

tilfælde, hvor meddelelse af afslag på visum med karensperiode vil være i strid med

Danmarks internationale forpligtelser.

3.2.

Asylansøgeres adgang til beskæftigelse

For så vidt angår § 14 a, stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 5, om forlængelse af

godkendelse til beskæftigelse, er det i lovforslaget præciseret, at det forudsættes,

at Udlændingestyrelsen i forbindelse med en meddelelse af godkendelse til

beskæftigelse efter § 14 a vejleder ansøgeren om reglerne for forlængelse.

3.3.

Overførsel af klageadgang fra Udlændingenævnet til Ankestyrelsen

I lovforslagets § 5, stk. 7, er der tilføjet en ordensforskrift, hvorefter regler fastsat i

medfør af udlændingelovens § 46 a, stk. 8, jf. lovbekendtgørelse nr. 1513 af 22.

oktober 2020, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt

i medfør af udlændingelovens § 46 a, stk. 9. Baggrunden for ordensforskriften er,

at udlændingelovens § 46 a, stk. 8, rykkes som følge af forslaget om at indsætte et

nyt stykke i § 46 a, jf. lovforslagets § 1, nr. 16.

3.4.

Tydeliggørelse af hjemlen for iværksættelse af separat indkvartering af

gifte eller samlevende mindreårige udlændinge

Som følge af indsættelsen i udlændingelovens § 42 a, stk. 7, af et nyt punktum, jf.

lovforslagets § 1, nr. 9, er der foretaget konsekvensrettelser i udlændingelovens §

25 a, stk. 1, nr. 1, og § 60, stk. 1, 1. pkt., hvorefter henvisningen til

udlændingelovens § 42 a, stk. 7, 4. pkt., er ændret til en henvisning til § 42 a, stk. 7,

5. pkt. Konsekvensrettelserne fremgår af lovforslagets § 1, nr. 7.

Som følge af indsættelsen i udlændingelovens § 42 a, stk. 7, af et nyt punktum, jf.

lovforslagets § 1, nr. 9, er der foretaget konsekvensrettelser i udlændingelovens §

34, stk. 2, nr. 4, § 36, stk. 2, 1. pkt., § 36, stk. 5, § 36, stk. 6, § 46 a, stk. 6, nr. 1, og §

60, stk. 1, 1. pkt., hvorefter henvisningen til udlændingelovens § 42 a, stk. 7, 3. pkt.,

Side

15/17

er ændret til en henvisning til § 42 a, stk. 7, 4. pkt. Konsekvensrettelserne fremgår

af lovforslagets § 1, nr. 8.

Der er i udlændingelovens § 46 a, stk. 6, nr. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 18, indsat en

hjemmel til, at Udlændingestyrelsens afgørelser efter udlændingelovens § 42 a, stk.

7, 4. pkt., der er truffet i henhold til § 42 a, stk. 7, 3. pkt., om, at indkvarteringen af

en mindreårig udlænding, der er samlevende eller har indgået ægteskab, religiøs

vielse uden borgerlig gyldighed eller andet ægteskabslignende forhold, sker af

hensyn til den mindreåriges tarv, herunder hensynet til at give den mindreårige en

betænkningsperiode, medmindre hensynet til familiens enhed tilsiger fælles

indkvartering, og dette ikke er i strid med den mindreåriges tarv, vil kunne påklages

til Udlændingenævnet.

Bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 42 a, stk. 7,

3. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 9, er præciseret som beskrevet ovenfor under pkt.

2.6.

3.5.

Fuldbyrdelse af afgørelser om anbringelse af uledsagede mindreårige

udlændinge

Som følge af indsættelsen af nye stykker 7 og 8 i udlændingelovens § 62 l, jf.

lovforslagets § 1, nr. 28, er der foretaget konsekvensrettelser i udlændingelovens §

56 b, stk. 1, og § 56 e, stk. 1, hvorefter henvisningen til udlændingelovens § 62 l,

stk. 8, er ændret til en henvisning til § 62 l, stk. 10. Konsekvensrettelserne fremgår

af lovforslagets § 1, nr. 24.

Det nye stk. 8 i udlændingelovens § 62 l, jf. lovforslagets § 1, nr. 28, er præciseret

således, at det ligesom i servicelovens § 64, stk. 7, fremgår, at fuldbyrdelse af

afgørelser truffet efter regler fastsat i medfør af stk. 10, nr. 7, om ændring af

anbringelsessted under opholdet og foreløbige afgørelser om ændring af

anbringelsessted, hvor politiet yder bistand til kommunen efter stk. 8, 1. pkt., skal

registreres og indberettes af kommunen til Ankestyrelsen.

I lovforslagets § 5, stk. 8, er der tilføjet en ordensforskrift, hvorefter regler fastsat i

medfør af udlændingelovens § 62 l, stk. 7-9, jf. lovbekendtgørelse nr. 1513 af 22.

oktober 2020, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt

i medfør af udlændingelovens § 62 l, stk. 9-11. Baggrunden for ordensforskriften er,

at udlændingelovens § 62 l, stk. 7-9, rykkes som følge af forslaget om at indsætte

to nye stykker i § 62 l, jf. lovforslagets § 1, nr. 28.

3.6.

Berigtigelse af bestemmelsen om den personkreds, der efter ansøgning kan

modtage danskbonus efter integrationsloven

I lovforslagets § 3 er der indsat en berigtigelse af integrationslovens § 22, stk. 1, om

danskbonus i overensstemmelse med lovens forarbejder, således at det

udtrykkeligt fremgår, at det er udlændinge omfattet af § 2, stk. 2, 3 eller 4, der er

blevet tilbudt et selvforsørgelses- og hjemrejseprogram eller et

Side

16/17

introduktionsprogram, jf. § 16, stk. 1, 2 eller 9, der udgør persongruppen omfattet

af muligheden for danskbonus, såfremt bestemmelsens øvrige betingelser er

opfyldt.

I lovforslagets § 4 er der indsat en ny bestemmelse om lovforslagets

ikrafttrædelsestidspunkt. Af bestemmelsens stk. 1 fremgår det, at loven træder i

kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende, jf. dog stk. 2. Af bestemmelsens stk. 2

fremgår det, at lovens §§ 1 og 2 træder i kraft den 1. juli 2021. Endelig fremgår det

af bestemmelsens stk. 3, at lovforslaget kan stadfæstes straks efter dets vedtagelse.

Det betyder, at lovforslagets § 3 om berigtigelse af bestemmelsen om danskbonus

efter integrationsloven § 22 vil træde i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende. Det

betyder endvidere at lovforslagets § 1 om ændring af udlændingeloven og

lovforslagets § 2 om ændring af indfødsretsloven træder i kraft den 1. juli 2021.

Side

17/17