Vanløse d. 1. maj 2021
Henvendelse til Indfødsretsudvalget ang. mennesker født her i landet
Jeg har lige hørt en udsendelse i Detektor på P1, som har gjort mig indigneret og vred.
Det drejer sig om en und mand, som i samarbejde med sin kommende arbejdsplads afleverer
et falsk AMU-bevis til politiet i forbindelse med en ansættelse som vagt. Han er på det
tidspunkt 19 år gammel og ikke særlig reflekteret om sine handlinger.
Senere opdager politiet flere af sådanne falske AMU-beviser og også denne unge mands. Han
bliver dømt til socialtjeneste, samt en betinget dom på 50 eller 80 dage (jeg husker ikke om
det var det ene eller det andet).
Den unge mand har tilstået sin kriminelle handling og afstået socialtjenesten. Manden er født i
Danmark af udenlandske forældre og manden har derfor ikke dansk statsborgerskab, men
permanent opholdstilladelse. Manden er hverken før eller senere straffet. Manden er nu 25 år.
Han er nu fuldt bevidst om, at han dengang som 19-årig begik en kriminel handling.
På grund af nye regler om ret til statsborgerskab vil manden måske aldrig få lov til at blive
dansk statsborger.
Jeg mener det er fuldstændig urimeligt, at en så ung mand skal straffes endnu engang for en
efter udsendelsen at dømme ret ubetydelig kriminel handling. En mand, som bortset fra
denne handling lever som en god borger, der ønsker at være en del af landet helt og fuldt og
derfor være statsborger.
Har I Folketingspolitikere helt glemt, at der er noget der hedder tilgivelse
–
og tilgivelse efter
afstået straf? Er I blevet helt ude af stand til at handle pr. konduite? Er I helt ude af stand til at
se, at det er en fuldstændig uretfærdig dom fra jeres side, at straffe manden for resten af hans
liv?
Hvordan kan det egentlig være, at det er jer politikere, der skal fælde dom over, hvem der kan
blive statsborgere? I skal lave loven, men så må det være op til domstolene at afgøre, hvordan
loven i ethvert tilfælde skal udmøntes.
Jeg synes også, det er urimeligt, at et menneske der er født her i landet ikke uden videre kan
blive dansk statsborger. Så det menneske kan dømmes, som alle os andre, når vi begår noget
kriminelt.
Jeres handlinger minder om den gang i en fjern fortid, hvor mennesker kunne landsforvises,
men det var i det mindste (som jeg mindes at have lært det i skolen) for langt større
forbrydelser end denne.
Min indignation og vrede over den stramme udlændingepolitik gælder selvfølgelig ikke kun
denne unge mand. Den gælder alle, der er i samme situation, som han. I begår en voldsom
uretfærdighed mod disse mennesker efter min mening. Jeg synes, I alle burde mærke efter i
jer selv. Og mærke efter om dette menneskesyn virkelig kan være rimeligt.
Med venlig hilsen Kirsten Skjerbæk