INDFØDSRETSCIRKULÆRE MED TILBAGEVIRKENDE KRAFT.
Kære Indfødsretsudvalg.
Man må ikke lave lovgivning, herunder cirkulærer om karensregler med tilbagevirkende kraft, som er
tilfældet med cirkulære nr. 9779 af 14. september 2018, bilag 2, nr. 16, der har betydning for straffedømte
og behandlingsdømte, da det kompromitterer de retssikkerhedsprincipper som beskytter individet overfor
statsmagten mod vilkårlig, tilfældig eller arbitrære afgørelser.
Cirkulære nr. 9779 af 14. september 2018, bilag 2, nr. 16, der er gældende ret, skaber nogle
retssikkerhedsmæssige betænkeligheder i retsbeskyttelsesmæssig forstand, da retstilstanden skal være
forudsigelig for den straffedømte. Man skal kunen foruddiskontere sin retsposition. De
beskyttelsesprincipper, som kan udledes af legalitesprincippet, er et centralt element i retsstaten og har
udviklet sig til at være af afgørende betydning for den enkeltes retsstilling. Det er et retssikkerhedsprincip,
som beskytter individet overfor statsmagten mod vilkårlig, tilfældig eller arbitrære afgørelser.
Cirkulære nr. 9779 af 14. september 2018, bilag 2, nr. 16, er et arbitrært indgreb med tilbagevikrningskraft
til et givet domsafsigelsestidspunktet før 2018. Hvis en tiltalt f.eks dømmes for en trussel jf strafl. §266, i
2012, er udgangspunktet karensreglerne gældende i 2012, ikke en cirkulæreskrivelse fra 2018, med
tilbagevirkningskraft. Cirkulæreskrivelsen er således i strid med tilbagevirkningsforbudet som kan udledes
af det strafferetlige legalitetsprincip jf. Strf. §1 og det menneskeretlige strafferetlige legalitetsprincip jf.
EMRK artikel 7.
De karensregler der var gældende i 2012, var 7 år fra domstidspunktet. Med Cirkulære nr. 9779 af 14.
september 2018 ændredes karensreglerne til 9 år fra domstidspunktet
–
altså kan en straffedømt der har
afsonet sin straf og karensreglernes tidspmæssige udstrækning for straffedømte og behandlingdømte i
2019
–
7 år fra domstidspunktet
–
med ændringen først søge om et statsborgerskab i 2021.
Hvis Indfødsretscirkulæret vedtages, i strid med retroaktivitetsforbuddet og forbudet mod skrærpet ændret
fortolkning med tilbagevirkende kraft der har karakter af nykriminalisering, skaber det nogle
retssikkerhedsmæssige betænkeligheder i retsbeskyttelsesmæssig forstand. Borgeren skal kunne
foruddiskontere sin retsposition, jf. ovennævnte. Har man afsonet sin straf og karensreglernes tidsmæssige
udstrækning for straffedømte og behandlingsdømte jf. de nugældende regler
–
har man krav på at søge et
dansk statsborgerskab. Det vil I nu ændre til, at alle straffedømte og behandlingsdømte permanent
udelukkes fra et statsborgerskab.
Indfødsretscirkulæret konflikter med adskillige konventioner
–
herunder
Menneskerettighedskonventionens artikel 3: Ingen må underkastes tortur og ej heller umenneskelig eller
nedværdigende behandling eller straf”.
Handicapkonventionens præampel og artikel 1:
”Formålet
med denne konvention er at fremme, beskytte
og sikre muligheden for, at alle personer med handicap fuldt ud kan nyde alle menneskerettigheder og
grundlæggende frihedsrettigheder på lige fod med andre, samt at fremme respekten for deres naturlige
værdighed”.
Handicapkonventionen omfatter behandlingsdømte med afsæt i lægefaglige diagnoser.
Mvh Camilla Benjamin