Indfødsretsudvalget 2020-21
IFU Alm.del Bilag 126
Offentligt
2379735_0001.png
Fra:
Peter Jensen [mailto:[email protected]]
Sendt:
22. april 2021 23:34
Til:
IFU | Indfødsretsudvalget <[email protected]>; Jette Christensen <[email protected]>; Gitte Ravn Jensen
<[email protected]>
Emne:
Opdagelse af mulig misforstået detalje i den nye indfødsretsaftale
Til Folketingets Indfødsretsudvalg
Jeg kan læse i den nye indfødsretsaftale, at forfalden gæld til SU-lån fremover bliver omfattet af
bestemmelsen om forfalden offentlig gæld i den kommende cirkulæreskrivelse om naturalisation.
Jeg har spurgt Udlændinge- og Integrationsministeriet, om også tilbagebetalingskrav af for meget
udbetalt
SU (et såkaldt “AF-krav”) er omfattet af den nye aftale.
Udlændinge- og Integrationsministeriet har d.d. svaret "Aftalen nævner alene studielån (SU-lån).
Indholdet af dette vil skulle fastlægges med en praksis men umiddelbart er for meget udbetalt SU
ikke indeholdt.”
Jeg mistænker at dette er en mulig misforståelse i aftalen, og at aftaleparternes hensigt har været, at
også uberettiget udbetaling af for meget SU skulle være omfattet fremover, på linje med gæld til
forfalden SU-lån. Hvis man uberettiget får udbetalt for meget i SU, skal man betale beløbet tilbage
til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen (et såkaldt "AF-krav"). Det er Udbetaling Danmark, der
inddriver gælden. Jeg håber derfor at aftaleparterne i den nye indfødsretsaftale vil sikre at denne
eventuelle misforståelse er udredet i den kommende cirkulæreskrivelse, således at
tilbagebetalingskrav af for meget uberettiget udbetaling af SU (“AF-krav”) tillige er omfattet af
bestemmelsen om forfalden gæld til det offentlige.
Jeg bemærker at tilbagebetaling af for meget udbetalt boligstøtte, jf. § 47 i lov om individuel
boligstøtte, allerede er omfattet af den nuværende cirkulæreskrivelse om naturalisation, jf. § 22, stk.
1, pkt. 5.
Læs eventuelt mere om det såkaldte AF-krav for uberettiget SU her:
https://www.su.dk/su/su-betingelser/du-har-faaet-for-meget-su/
Med venlig hilsen
Peter Jensen