R
IGSOMBUDSMANDEN I
G
RØNLAND
Dato: 27. september 2021
Samtlige ministerier mv.
Indberetning fra rigsombudsmanden i Grønland
Ændringer i Naalakkersuisut
Formand for Naalakkersuisut, Múte B. Egede (IA) har dd. meddelt en ny fordeling af
ressortområder, således at ansvar for udenrigsanliggender tillægges formanden for
Naalakkersuisut. Pele Broberg (N) bevarer sine øvrige ansvarsområder, nemlig erhverv,
handel og klima.
Efter Inatsisartuts godkendelse indtræder endvidere Paneeraq Olsen (N) som
naalakkersuisoq for børn og unge. Paneeraq Olsen erstatter Eqaluk Høegh (IA), som
tidligere på året udtrådte af Naalakkersuisut af helbredsmæssige årsager.
Øvrige medlemmer af Naalakkersuisut fortsætter med uændret ressortfordeling.
Udenrigsområdet: Ændringen i Naalakkersuisut sker efter betydelig uro i kølvandet på en
artikel i Berlingske 19. september 2021, hvor Broberg bl.a. citeredes for at spekulere i, om
borgere i Grønland med ikke-inuitisk baggrund burde have adgang til at deltage i
folkeafstemninger om selvstændighed. Artiklen gav samme dag anledning til en
pressemeddelelse fra formanden for Naalakkersuisut, som gik skarpt i rette med Brobergs
udtalelser. Han fastslog, at Naalakkersuisut ikke havde til hensigt at fratage nogen borgere
deres stemmeret og udtalte videre, at arbejdet mod et mere selvstændigt Grønland foregår i
rammen af selvstyreloven og i samarbejde med den danske regering, og han pointerede, at
ressortansvaret for dette arbejde henhører under formanden for Naalakkersuisut.
Rigsombudsmanden i Grønland
Indaleeqqap Aqqutaa 3
Postboks 1030
3900 Nuuk
Kalaallit Nunaanni Rigsombudsmandi
Telefon: (+299) 32 10 01
Telefax: (+299) 32 41 71
www.rigsombudsmanden.gl