Grønlandsudvalget 2020-21
GRU Alm.del Bilag 74
Offentligt
2449449_0001.png
Grønlands økonomi
Efterår 2021
Konjunkturudsigter
Økonomisk politik
Samfundsforandringer og
finanspolitisk holdbarhed
1
Grønlands Økonomiske Råd
 GRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 74: Rapport fra Grønlands Økonomiske Råd
Økonomisk Råd blev nedsat af Naalakkersuisut i 2009. Økonomisk Råd ledes af et formandskab på seks personer. Formandskabet består
af en formand, en næstformand og fire øvrige medlemmer, som alle udpeges af Naalakkersuisut.
Ud over formandskabet består Økonomisk Råd af medlemmer fra interesseorganisationer, Naalakkersuisuts administration og
forskningsinstitutioner. Medlemmer, der repræsenterer organisationer og forskningsinstitutioner udpeges af de pågældende
organisationer. De øvrige medlemmer udpeges af Naalakkersuisut. Rådets medlemmer kan komme med kommentarer til rapportens
indhold, men det er alene formandskabet, som har ansvaret for udarbejdelse af rapporten og dens endelige indhold.
Sekretariatsfunktionen for rådet varetages af Departementet for Finanser. Det Økonomiske Råds opgaver består i at foretage løbende
vurderinger af konjunkturudviklingen og af holdbarheden i den førte finanspolitik.
Økonomisk Råds formandskab:
Torben M. Andersen, PhD.
Formand for Økonomisk Råd.
Professor i nationaløkonomi ved Aarhus Universitet og tidligere formand for Skatte- og Velfærdskommissionen. Var i perioden 2001-2003
overvismand i Det Økonomiske Råd i Danmark, hvor han også i dag fungerer som særlig sagkyndig.
Ulla Lynge, cand.scient.adm. fra Ilisimatusarfik
Næstformand for Økonomisk Råd.
Sekretariatschef i CSR Greenland, og har tidligere arbejdet i Grønlands Hjemmestyre, Nuuk Kommune, Sermersooq Business Council og
pensionskassen SISA.
Anders Blaabjerg, statistikchef ved Grønlands Statistik og uddannet cand.oecon. Har tidligere været ansat i Departementet for Finanser,
daværende Økonomidirektoratet.
Mitdlarak Lennert, PhD, Adjunkt, Ilisimatusarfik og har arbejdet i Departementet for Finanser.
Najaaraq Christiansen, cand. scient. adm. fra Ilisimatusarfik, ansat ved Grønlands Statistik, og tidligere Tele Greenland A/S.
Søren Bjerregaard, cand. polit, chef for værdipapir- og betalingsbalancestatistik i Danmarks Nationalbank. Har tidligere været medlem af
det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands økonomi fra 2005 til 2009.
Øvrige medlemmer af Økonomisk Råd:
Christian Keldsen, direktør i Grønlands Erhverv.
Gitte Adler Reimer, rektor ved Ilisimatusarfik.
Henrik Sandgreen, formand for KNAPK.
Jess Berthelsen, formand for SIK.
Jørgen Isak Olsen, departementschef i Departementet for Fiskeri og Fangst
Isak Nielsen Kleist, departementschef i Departementet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked
Karsten Peter Jensen, departementschef i Departementet for Uddannelse, Kultur, Idræt og Kirke
Ken Jensen, formand for PK og udpeget af IMAK, AK, NPK, ASG og PK.
Klaus Nygaard, direktør ved Naturinstituttet.
Lars Geraae, kontorchef i Grønlands Statistik.
Laust Løgstrup, projektchef ved Qeqqata Kommunia.
Martin Kviesgaard, direktør i Grønlandsbanken og udpeget af bankerne.
Nikolai S. Christensen, departementschef i Departementet for Finanser og Indenrigsanliggender.
2
 GRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 74: Rapport fra Grønlands Økonomiske Råd
Rapporten er færdigredigeret 1. september 2021.
© Udgivet af Økonomisk Råd, september 2021.
3
 GRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 74: Rapport fra Grønlands Økonomiske Råd
Indholdsfortegnelse
Sammenfatning ................................................................................................................................................. 5
Kapitel 1
Kapitel 2
Kapitel 3
Konjunkturudsigter ........................................................................................................................ 9
Økonomisk Politik ........................................................................................................................ 23
Samfundsforandringer og finanspolitisk holdbarhed .................................................................. 34
4
 GRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 74: Rapport fra Grønlands Økonomiske Råd
Sammenfatning
Grønland er kommet bedre gennem covid-19 pandemiens 1. år end de fleste andre lande. Mens de fleste
lande har set en stor nedgang i aktiviteten i 2020, har der været en positiv vækst på knap 1 pct. i 2020.
Landets geografiske lokalisering og mulighederne for effektivt at mindske smitterisikoen via
rejserestriktioner har mindsket behovet for nedlukninger og restriktioner med deraf afledte negative
økonomiske konsekvenser. Pandemiens negative konsekvenser er særligt koncentreret om turist- og
rejseerhvervene.
I 2021 er væksten taget til og ventes at blive 1,8 pct. Der er fremgang i beskæftigelsen, og væksten er høj
inden for bygge- og anlægsområdet og privatforbruget. Fangstmængderne i det havgående rejefiskeri er
desuden stigende som følge af højere kvoter. Usikkerheden for fiskeriet knytter sig fortsat til
prisudviklingen på fisk og skaldyr.
Væksten i 2022 ventes at blive i størrelsesordenen 2,5 pct. Vækstudsigten for 2022 er blandt andet påvirket
af pandeminens videre udvikling samt hastigheden for vaccineudrulning både i Grønland og omverdenen,
som vil have stor betydning for grønlandsk turisme. Bygge- og anlægsaktiviteten ventes at forblive meget
høj næste år, og bl.a. aktiviteten i tilknytning til lufthavnsbyggerierne vil fylde meget.
Arbejdsmarkedet vil derfor fortsat være karakteriseret ved høj beskæftigelse, mangel på kvalificeret
arbejdskraft og stigende vanskeligheder ved at rekruttere både indenlandsk og tilkaldt arbejdskraft. Der er
stort set ikke arbejdsløse personer i landet med en erhvervskompetencegivende uddannelse. De
strukturelle udfordringer på arbejdsmarkedet består især i at få styrket kompetencerne blandt personer
uden uddannelse efter folkeskolen og få styrket uddannelsesniveauet.
Landskassen er væsentlig mindre påvirket af Covid-19 pandemien end tidligere antaget. Underskuddet på
drifts- og anlægssaldoen (DA-saldoen) i 2020 er på 135 mio. kr., hvilket især skyldes udgifter til
sundhedsvæsenet, hjælpepakker og nødbeflyvning. Selvom underskuddet er anseeligt, er det væsentligt
under de første skøn på et underskud på 455 mio. kr. For 2021 ventes et underskud på 76 mio. kr.
Forslag til finanslov 2022 er planlagt ud fra, at der skal være balance eller overskud mellem indtægter og
udgifter opgjort ved DA-saldoen (Drift og Anlæg) i finanslovsperioden 2022-2025. Der lægges op til
fastlæggelse af løbende krav om øget effektivitet i ressourceanvendelsen, hvor udvalgte områder forpligtes
på resultatmål. Finanslovsforslaget indeholder også prioriteringer inden for ulighed, kunst og kultur, børn
og unge, pensions- og ældreområdet, samt en styrkelse af rettighedsorganisationer. Endvidere er der
indlagt en besparelse op til 25 mio. kr. (sundhedsområdet er fritaget). Der forventes med det fremlagte
finanslovsforslag samlet et overskud på DA-saldoen på 132 mio. kr. over perioden 2022-2025.
Forslaget til finanslov 2022 indeholder få reformforslag, men det annonceres, at der senere vil blive
fremlagt planer og en række initiativer som led i en flerårig proces. Reformplanerne forventes bundet
sammen i en ny kommende Holdbarheds- og Vækstplan, der vil inkludere reformforslag på skatteområdet,
boligpolitikken, den offentlige sektor samt uddannelses- og arbejdsmarkedsindsatser.
5
 GRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 74: Rapport fra Grønlands Økonomiske Råd
Det er vigtigt med et grundigt forarbejde for at skabe forståelse for behovet for reformer og de konkrete
tiltag. Samtidig er det også vigtigt at få en reformproces igangsat. Mange problemer er velkendte og har
været diskuteret igennem længere tid. En udskydelse af reformerne vil på en række områder gøre
tilpasningsproblemerne større og mere krævende.
Hovedsigtet med reformerne er at understøtte en proces mod en mere selvbærende økonomi, hvilket
indebærer en styrkelsen af en flerstrenget økonomi og en løsning af holdbarhedsproblemet skabt af en
aldrende befolkning. En selvbærende økonomi forudsætter også bæredygtighed på andre områder,
herunder ikke mindst i forvaltningen af naturressourcerne, bl.a. på mineralområdet, og socialt.
Mineralaktiviteter er afgørende for at skabe et bredere erhvervsgrundlag. For at styrke sektoren er det
vigtigt med politisk stabilitet i rammevilkårene over tid. Det gælder i forhold til typer af mineraler, der kan
udvindes og vilkårene herfor. Usikkerhed om rammer og vilkår har en negativ effekt for investeringer. Det
gælder særligt for aktiviteter, der kræver store initiale investeringer og som løber i lange perioder. For
Grø la d so et ”gree field” o råde er det særligt vigtigt ed tydelige og klare ra
mevilkår og en
effektiv og transparent administration, for at kunne tiltrække selskaber og investorer, og dermed realisere
ambitionerne for mineralsektoren.
Der er en række velkendte sociale problemer knyttet til børn og unges opvækst og uddannelse, ulige
muligheder, og økonomisk fattigdom og ulighed. Reformdagsordenen er derfor omfattende og krævende,
og indeholder mange politiske afvejninger. Det er ikke realistisk med en stor og omfattende reformpakke,
der kan adressere alle problemer, men det er vigtigt at få igangsat en reformproces.
For at skabe en mere selvbærende økonomi er det en stor udfordring, at landets vigtigste erhverv giver et
samfundsøkonomiske afkast, der er mindre end det potentielle afkast. Det er en konsekvens heraf, at der
er bundet både mere kapital og arbejdskraft i erhvervet, end hvad et økonomisk effektivt fiskeri kræver.
Disse ressourcer kunne mere hensigtsmæssigt være anvendt på andre områder og dermed bidrage til at
sikre en mere flerstrenget erhvervsstruktur og dermed en mere selvbærende og robust økonomi.
Fiskerikommissionen vil snart fremlægge forslag til reformer af fiskeripolitikken. Det er helt afgørende, at
der bliver fulgt op på Fiskerikommissionens anbefalinger for at sikre et mere bæredygtigt fiskeri og et større
samfundsøkonomisk afkast. At følge disse anbefalinger er en afgørende forudsætning for at skabe
grundlaget for en mere selvbærende økonomi.
En succesfuld reformproces forudsætter en løsning af arbejdskraftsproblemet. Arbejdsmarkedet har
gennem længere tid været karakteriseret ved mangel på kvalificeret arbejdskraft. Det gælder på mange
områder, herunder sundhedsområdet, bygge- og anlægsaktiviteter, men også for de nystartede miner. Der
er også mangel på ufaglært arbejdskraft, selvom mange ikke er i beskæftigelse.
Igangsættelse af nye initiativer uden en løsning af arbejdskraftsproblemet vil forstærke manglen på
arbejdskraft. Det vil betyde en øget konkurrence om den eksisterende arbejdsstyrke, hvilket vil have en
række afledte negative konsekvenser. Med mangel på arbejdskraft vil arbejdsgiverne forsøge at tiltrække
ansatte fra andre virksomheder, hvilket vil øge jobrotationen og mindske anciennitet og kontinuitet i
mange jobfunktioner. Selvom konkurrence er hensigtsmæssig for at sikre den rigtige brug af arbejdskraften,
vil en situation med systematisk mangel på arbejdskraft forårsage en uhensigtsmæssig stor jobrotation med
negative effekter for omkostninger og effektivitet. En sådan situation vil også udløse et lønpres, hvilket ikke
6
 GRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 74: Rapport fra Grønlands Økonomiske Råd
alene vil øge omkostninger og priser men også have afsmittende effekter for andre erhverv. Endelig vil der
komme et stigende pres for at tiltrække udenlandsk arbejdskraft, Det vil også forøge lønninger og
omkostninger, og samtidigt betyde at aktiviteterne ikke i tilstrækkeligt omfang skaber jobs til gavn for
befolkningen, som er afgørende for at sikre en mere selvbærende økonomi. Uden en løsning af
arbejdskraftsproblemet vil resultatet af nye initiativer og projekter i forhold til at understøtte en mere
selvbærende økonomi blive mindre effektfulde eller måske ligefrem samlet virke i modsat retning.
Løsningen af arbejdskraftsproblemet har mange elementer og skal ses i sammenhæng med andre reformer.
Der er også stor forskel på hvilke tiltag der kan virke på lidt kortere sigt, og tiltag med effekter over en
længere horisont. Særligt på to områder er det muligt at frigive arbejdskraft i forbindelse med reformer,
der også på andre måder understøtter en mere selvbærende økonomi. Et mere effektivt og bæredygtigt
fiskeri vil frigive arbejdskraft. Et væsentligt element i løsningen af holdbarhedsproblemet skabt af en
aldrende befolkning er øget effektivitet og produktivitet i den offentlige sektor, så de samme opgaver kan
løses billigere og med et mindre behov for arbejdskraft. Begge reformspor vil bidrage til en løsning af
arbejdskraftsproblemet. Det er dog væsentligt at understrege, at det også er en tidskrævende proces, og
der kan være behov for understøttende arbejdsmarkeds- og uddannelsespolitiske tiltag. Det er væsentligt
at få igangsat disse reformspor, så strømmene på arbejdsmarkedet kan dirigeres i den ønskede retning.
Helt afgørende for fremadrettet at skabe et bedre grundlag for en selvbærende økonomi er et løft i
uddannelsesniveauet og en reduktion i andelen af en årgang, der ikke får en egentlig kompetencegivende
uddannelse. Disse problemstillinger er velkendte og har været diskuteret i tidligere rapporter fra
Økonomisk Råd. Den afgørende begrænsning for fremskridt på uddannelsesområdet er ikke de
institutionelle rammer for uddannelsessystemet. Problemerne ligger snarere i kvaliteten i undervisningen;
at mange elever ikke får de grundlæggende faglige forudsætninger i folkeskolen, og dermed muligheder for
at få gode afgangsresultater og for at komme videre i uddannelsessystemet. Udfordringen er at sætte ind i
forhold til disse problemer, og sikre et samarbejde mellem forældre, lærere og politikere, som kan
resultere i reelle forbedringer på området. Der er også andre udfordringer i uddannelsessystemet, og disse
kan behandles sideløbende. Dette gælder især den store gruppe af unge, der ikke kommer i gang med en
uddannelse efter folkeskolen.
Udover kvaliteten i undervisningen er der også strukturelle udfordringer og problematikker der gør at unge
ikke kan påbegynde en erhvervsuddannelse, selvom de lever op til optagelseskravene og der er plads på
skolen. For at blive optaget på de fleste erhvervsuddannelser er det et krav at man har fundet en
praktik/læreplads, og da størstedelen af lærepladserne er i Nuuk og de andre større byer, kommer de unge
fra mindre bosteder i en vanskelig situation. Der er derfor behov for ikke bare en forøgelse af lærepladser,
men også en anden tilgang til forholdet mellem skoleophold og lærepladser, når andelen af unge der får en
kompetencegivende uddannelse skal øges.
Overvejelser om de institutionelle rammer i uddannelsesystemet bør ikke bremse for helt nødvendige
tiltag, der kan tages i dag. Udskydelse af helt nødvendige reformer på uddannelsesområdet har store
implikationer både for de berørte generationer af børn og unge, men også for samfundsøkonomien. Et løft i
uddannelsesniveauet er en helt afgørende forudsætning for en mere selvbærende økonomi.
De kommende 20-30 år vil byde på en række samfundsmæssige forandringer, som kræver tilpasninger og
nye beslutninger for at sikre velstand og velfærd. Det drejer sig blandt andet om ændringer i befolkningens
7
 GRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 74: Rapport fra Grønlands Økonomiske Råd
størrelse, alderssammensætning og uddannelsesniveau som vil få betydning for arbejdsstyrken,
beskæftigelsen, antal modtagere af sociale ydelser, produktionen og levestandarden. For at analysere disse
spørgsmål er det udviklet en ny samfundsøkonomisk model. Modellen bygger på grønlandske forhold og
data, og den giver en sammenhængende og konsistent langsigtet fremskrivning af økonomien. Den er
dermed et nyt beslutningsværktøj til de reformer og tilpasninger, som skal imødekomme de fremtidige
samfundsforandringer. Rapporten præsenterer modellen, og analyserer spørgsmålet om holdbarheden af
de offentlige finanser. De demografiske forandringer vil betyde, at de samlede offentlige udgifter
systematisk vil løbe fra indtægterne svarende til, at der årligt mangler en finansiering på lidt over 1 mia. kr.
(opgjort i 2019-niveau). Størrelsesordenen af holdbarhedsproblemet understreger behovet for reformer,
som kan styrke økonomien og holdbarheden på længere sigt. Hvis reformer udsættes, vil
holdbarhedsproblemet vokse. Analyser viser at blandt andet en forøgelse af pensionsalderen i takt med
den stigende levetid samt besparelser i den offentlige sektor vil kunne give væsentlige bidrag til løsning af
holdbarhedsproblemet. Beregninger viser samtidigt, at der ikke er en enkelt reform, der realistisk kan løse
problemet. En løsning af holdbarhedsproblemet vil kræve reformer på en række område.
8
 GRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 74: Rapport fra Grønlands Økonomiske Råd
2449449_0009.png
Kapitel 1 Konjunkturudsigter
Verdensøkonomien befinder sig i et betydeligt opsving. IMF skønner i konjunkturvurderingen fra juli, at det
globale BNP stiger 6,0 pct. i 2021 og 4,9 pct. i 2022. Det sker efter fald i globalt BNP på 3,2 pct. i 2020 som
følge af nedlukninger og restriktioner på erhvervsaktivitet. Vaccineudrulningen kombineret med
omfattende finanspolitiske pakker og lempelige finansielle forhold er med til at styrke væksten i de mere
udviklede lande. Der er store forskelle i genopretningen på tværs af lande, som særligt går trægt i mellem-
og lavindkomstlande med langsommelig vaccineudrulningen. IMF peger på, at risici for verdensøkonomien
særligt knytter sig til nye virusvarianter og en ujævn global vaccineudrulning.
Grønland kom bedre gennem covid-19 pandemiens 1. år end de fleste andre lande. Den økonomiske vækst
–
renset for prisudviklingen
–
blev knap 1 pct. i 2020,
se figur 1.1.
Landets geografiske lokalisering og
mulighederne for effektivt at mindske smitterisikoen via rejserestriktioner har mindsket behovet for
nedlukninger og restriktioner med deraf afledte negative økonomiske konsekvenser. Pandemiens negative
konsekvenser er særligt koncentreret om turist- og rejseerhvervene.
I 2021 er væksten taget til og ventes at blive 1,8 pct. Der er fremgang i beskæftigelsen, og væksten er høj
inden for bygge- og anlægsområdet og privatforbruget. Fangstmængderne i det havgående rejefiskeri er
desuden stigende som følge af højere kvoter. Usikkerheden for fiskeriet knytter sig fortsat til
prisudviklingen på fisk og skaldyr.
Figur 1.1 Vækst i Grønlands bruttonationalprodukt, 2005-2022
Pct.
7
6
5
4
3
2
1
0
-1
-2
-3
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019 2020* 2021* 2022*
Note: Væksten er opgjort i 2010-priser, kædede værdier. Data for 2018-2019 er foreløbige nationalregnskabstal, mens
2020-2022 er baseret på Økonomisk Råds prognose.
Kilde: Grønlands Statistik og Økonomisk Råd.
Væksten i 2022 ventes at blive i størrelsesordenen 2,5 pct. Vækstudsigten for 2022 er blandt andet påvirket
af pandeminens videre udvikling samt hastigheden for vaccineudrulning både i Grønland og omverdenen,
som vil have stor betydning for grønlandsk turisme. Bygge- og anlægsaktiviteten ventes at forblive meget
9
 GRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 74: Rapport fra Grønlands Økonomiske Råd
2449449_0010.png
høj næste år, og bl.a. aktiviteten i tilknytning til lufthavnsbyggerierne vil fylde meget.
Arbejdskraftproblemet vil derfor fortsætte i de kommende år, hvor beskæftigelsen vil være høj med
mangel på kvalificeret arbejdskraft og vanskeligheder ved at rekruttere både indenlandsk og tilkaldt
arbejdskraft. Der er stort set ikke arbejdsløse personer i landet med en kompetencegivende uddannelse. De
strukturelle udfordringer på arbejdsmarkedet består især i at få styrket kompetencerne blandt personer
uden uddannelse efter folkeskolen og få styrket uddannelsesniveauet.
1.1
Fiskeriet
Efterspørgslen efter fiskeprodukter er faldet under coronakrisen som følge af mindre salg til restauranter,
kantiner mv. på de vigtigste eksportmarkeder. Kinesisk krav om sundhedscertifikater på landets
fødevareimport har også bremset eksporten af grønlandske fiskeprodukter. Priserne på de vigtigst
fiskeprodukter er 10-18 pct. lavere i 1. kvartal 2021 sammenlignet med priserne i 1. kvartal 2020.
Prisudsving i denne størrelsesorden er ikke usædvanligt i fiskeriet, fx faldt eksportpriserne på rejer med 30
pct. fra 4. kvartal 2015 til 2. kvartal 2017, for siden at rette sig op igen. Set over en årrække ligger prisen på
fisk og skaldyr fortsat i den høje ende,
se figur 1.2.
Figur 1.2 Gennemsnitlige priser på fisk og skaldyr, 2012- 2021
Indeks 2010 = 100
250
200
150
100
50
0
2012
2013
2014
2015
Torsk
2016
Hellefisk
2017
2018
Rejer
2019
2020
2021
Note: Seneste observation er 1. kvartal. 2021
Kilde: Grønlands Statistik
.
Markedsudviklingen peger i retning af stabile eller stigende fiskepriser. Der er udsigt til et betydeligt
internationalt opsving i 2021 og 2022, som understøttes af vaccineudrulning, lempelig finanspolitik og
finansielle forhold samt en normalisering af forbruget på vigtige eksportmarkeder. Store lagre af frosne
fiskeprodukter kan dog midlertidigt dæmpe eksportpriserne på det markedssegment.
OECD og FAO forventer stigende fiskepriser i 2022, som følge af færre restriktioner på hoteller,
restauranter, kantiner mv. En stor andel af fiskeprodukter forbruges uden for eget hjem. Frem mod 2030
venter OECD moderat stigende priser på fisk og skaldyr som følge af indkomstfremgang og voksende
10
 GRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 74: Rapport fra Grønlands Økonomiske Råd
2449449_0011.png
befolkninger, især i Asien. Prisen på fisk og skaldyr ventes at stige lidt mindre end den generelle
prisudvikling.
Rejefangsten i grønlandske farvande steg med 17 pct. i 2020, og det er dermed 5. år i træk med fremgang i
fangstmængderne,
se figur 1.3.
Kvoterne har i flere år afspejlet den biologiske rådgivning, og rejefiskeriet er
MSC-certificeret som bæredygtigt. Rejekvoten for 2021 er øget med yderligere 5.000 tons for Vestgrønland
og 2.250 tons for Østgrønland, svarende til en mængdemæssig vækst på lidt over 6 pct. Det kan isoleret set
bidrage til at øge det reale grønlandske bruttonationalprodukt i størrelsesordenen 1 pct. i 2021.
Til gengæld faldt fangstmængderne af hellefisk, torsk og makrel i 2020. For det pelagiske makrelfiskeri er
udsving i fangstmængderne en naturlig konsekvens af de vandrende bestandes skiftende ophold i
grønlandsk og internationalt farvand. Som kyststat til makrel kan grønlandske fartøjer fiske i international
zone, hvor al makrelfangst skete i 2020.
For indenskærs hellefisk og torsk er kvoterne væsentlig højere end den biologiske rådgivning, og fiskeriet er
hverken biologisk eller økonomisk bæredygtigt. Antallet af udstedte og udnyttede licenser i det kystnære
fiskeri efter hellefisk og torsk er steget voldsomt i de seneste 7-8 år og mange familiers økonomi er blevet
afhængig af udviklingen i dette fiskeri. I 2020 var der 2.177 licenser til kystnært hellefiskeri og 1.756
licenser til kystnært torskefiskeri. Fiskerikommissionen fremlægger i september 2021 anbefalinger til ny
fiskerilov, som blandt andet skal sikre et bæredygtigt fiskeri, jf. kapitel 2.
Figur 1.3 Grønlandske fiskere og fartøjers fangst i grønlandsk farvand, 2012-2020
Tons
120.000
100.000
80.000
60.000
40.000
20.000
0
2012
2013
2014
Hellefisk
2015
Rejer
2016
2017
Torsk
2018
Makrel
2019
2020
Note: I fangsterne af makrel er medtaget den del af makrellerne, som bliver opfisket i ICES internationale farvande.
Kilde: Grønlands Statistik.
11
 GRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 74: Rapport fra Grønlands Økonomiske Råd
2449449_0012.png
1.2.
Turisme
Antallet af udenlandske flybesøgende og udenlandske overnatninger på hoteller og restaurantionsbesøg er
fortsat beskedent, og krydstogtsbesøg er midlertidigt ophørt. Som konsekvens af genindførslen af
rejserestriktioner var der 74 pct. færre flyrejsende fra Grønland fra januar til maj 2021 sammenlignet med
samme periode før coronakrisen i 2019,
se figur 1.4.
Antallet af udenlandske hotelovernatninger i årets
første tre måneder var cirka halveret i forhold til samme måneder i 2019, og en stor del af disse
udenlandske overnatninger er formentlig relateret til tilkaldt udenlandske arbejdskraft og altså ikke udtryk
for egentlig turistbesøg. Rejserestriktionerne rettet mod at forhindre corona-smitte berører omkring 5,5
pct. af grønlandsk (brutto)værditilvækst, hvor flytransporten alene står for ca. 3 pct. af værditilvæksten.
Omkring 2,5 pct. af værditilvæksten sker inden for hoteller og restauranter, rejsearrangører, turistture mv.
Der blev indført hjælpepakker målrettet virksomheder inden for turisme i 2020 og 2021. De har bidraget til
midlertidigt at holde hånden under erhvervet, men fornyet smittespredning og rejserestriktioner har øget
usikkerheden for turismen i Grønland. Turisme er følsom over for smitterisici, og risikoen for nye
restriktioner knyttet til lufttrafik, rejseregler, karantæne mv. kan holde turister tilbage. Det gælder især
blandt mere velstående turister, som vælger at rejse til Grønland.
Figur 1.4 Flypassagerer fra Grønland og udenlandske hotelovernatninger, 2019-2021
Antal personer
Flyrejsende fra Grønland
Antal personer
Udenlandske overnatninger
100.000
90.000
80.000
70.000
60.000
50.000
40.000
30.000
20.000
10.000
0
160.000
140.000
120.000
100.000
80.000
60.000
40.000
20.000
0
Juli
Mar
Aug
Feb
Apr
Okt
Jan
Sept
Nov
Maj
Jun
2019
2020
2021
2019
2020
2021
Note: Akkumulerede tal, år-til-dato.
Kilde: Grønlands Statistik.
Tilbagegangen inden for turismen viser, hvor følsom erhvervet er overfor smittesituationen både i Grønland
og omverdenen. COVID-19 pandemien har været mere langtrukken end først antaget i 2020, og nye
virusmutationer har vist sig at være meget smitsomme og hurtigt at kunne brede sig globalt. Der er derfor
en voksende international erkendelse af, at der ikke sker en normalisering inden for kort tid, og at den nye
virkelighed vil indebære en fortsat latent smitterisiko i de kommende år. Med forskellige hastigheder i
udrulningen af vaccine og nye mutationer vil der fortsat være lommer med smittespredning og der kan
derfor opstå situationer med behov for midlertidige rejserejserestriktioner og lokale nedlukninger. For
12
Dec
 GRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 74: Rapport fra Grønlands Økonomiske Råd
2449449_0013.png
turismeerhvervet i Grønland er en omfattende og effektiv udrulning af vaccination af befolkningen
afgørende. Det vil mindske risikoen for lommer med smittespredning i landet, men der vil fortsat kunne
komme smitte til landet som kræver, at der tages stilling til nye rejserestriktioner. Det drejer sig blandt
andet om, hvornår de skal igangsættes og en afklaring i forhold til krav til vaccinationer (coronapas), test og
eventuel karantæne, herunder om der skal være en differentiering efter geografi (rejsemønstre,
udrejseland) og formål (erhverv/turisme/private).
1.3
Råstofudvinding
Aktiviteten inden for råstofudvinding er meget afhængig af den globale økonomiske udvikling. Investeringer
i mineralefterforskning udgjorde 239 mio.kr. i 2018 og 212 mio.kr. i 2019. Investeringerne i 2020 var på et
væsentligt lavere niveau end 2019 grundet COVID-19-pandemien. Aktuelt er der 9 fremskredne
mineralprojekter, hvoraf 2 er i drift og 1 er i en indledende anlægsfase,
se tabel 1.1.
Tabel 1.1. Udvalgte mineralprojekter
Projekt
Greenland Ruby A/S
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Aappaluttoq (rubin og lyserød safir)
Hudson Greenland A/S
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Kangerlussuaq (anorthosit)
Ironbark A/S
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Citronen Fjord (Zn, Pb)
London Mining Greenland A/S
Isukasia (Fe)
.............
Status
Driftsfase
(Udnyttelsestilladelse: 2014)
Driftsfase
(Udnyttelsestilladelse: 2015)
Indledende anlægsfase
(Udnyttelsestilladelse: 2016)
Diverse godkendelses-ansøgninger afventes
(Udnyttelsestilladelse: 2013)
Nye efterforskningsaktiviteter
(Udnyttelsestilladelse: 2003)
Ansøgning om udnyttelsestilladelse er modtaget.
VVM og VSB er for
nuværende i offentlig høring
Diverse godkendelses-ansøgninger afventes
(Udnyttelsestilladelse: 2020)
Diverse godkendelses-ansøgninger afventes
(Udnyttelsestilladelse:2020)
Beskæftigede
30-35
25-50 ansatte
(ca. 25 på sitet til enhver tid)
Anlægsfase: Op til 300
*
Driftsfase: Op til 475
*
Anlægsfase: 1.500-3.300
*
Driftsfase: 680-810
*
Nalunaq A/S
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Napasorsuaq (Au)
Greenland Minerals A/S
. . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Kuannersuit (Kvanefjeldet)
(REE, U, Zn, flusspat)
Tanbreez Mining Greenland A/S
Killavaat Alannguat (Kringlerne)
(Zr, REE, Nb, Ta, Y)
Dundas Titanium A/S
Nordgrønland (Ti)
............
Anlægsfase: Op til 1.121
*
Driftsfase: 715
*
Anlægsfase: op til 140 (uden kemisk
forarbejdning)
Driftsfase uden kemisk forarbejdning: 80
Anlægsfase: op til 270
*
Driftsfase: 175
*
.....................
Greenland Resources Inc.
Malmbjerget (Østgrønland)
(Mo)
* Forventet
.................
Ansøgning om udnyttelsestilladelse forventes i 2022 Anlægsfase: Estimeret til 500
Driftsfase: Estimeret til 300
Kilde: Råstofstyrelsen
Greenland Ruby A/S udvinder rubiner og lyserøde safirer ved Aappaluttoq i nærheden af bygden
Qeqertarsuatsiaat. Minen beskæftiger omkring 30 personer, men har indtil videre haft beskeden eksport af
rubiner. Det andet projekt som er i drift, er Hudson Greenlands anorthositprojekt ved Kangerlussuaq
13
 GRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 74: Rapport fra Grønlands Økonomiske Råd
fjorden. Minen blev åbnet i september 2019, men produktionen blev siden indstillet mens selskabet søgte
midler til refinansieringen. Produktionen blev genoptaget i september 2020 og beskæftiger omkring 25 i
minen.
Ironbark A/S fik en udnyttetilladelse i 2016 til udvinding af zink og bly ved Citronen Fjord i Nordgrønland.
Selskabet har siden arbejdet på en plan for at skaffe nødvendig kapital til projektet. Der er tale om et
projekt med beskæftigelse til næsten 500 personer i driftsfasen, hvoraf kun et fåtal kan forventes at
komme fra Grønland. Minen vil ligge meget langt fra alle beboede områder i Grønland.
Ud over de ovennævnte projekter, som er i driftsfasen eller i indledende anlægsfase, er der yderligere 4
projekter med udnyttetilladelse, men endnu ikke påbegyndt anlæggelse. London Mining Greenland A/S fik i
2013 udnyttetilladelse til udvinding af jern ved Isukasia i Vestgrønland. Selskabet arbejder fortsat på at
tilvejebringe et grundlag for at anlægge og drive en jernmine. Nalunaq A/S som er ejet af AEX Gold Inc. har
planer om at genåbne guldminen ved Nanortalik i Sydgrønland samt foretage efterforskning ved tidligere
lokaliserede forekomster af guld i området. Projektet er i efterforskningsstadiet, hvorfor der endnu ikke er
offentliggjort detaljerede produktionsplaner. Tanbreez Mining Greenland har i august 2020 fået en
udnyttetilladelse til at udvinde sjældne jordarter ved Killavaat Alannguat i Sydgrønland. Anlæggelsesfasen
forventes at tage 2-3 år og vil skabe omkring 80 lokale arbejdspladser i produktionsfasen. Dundas Ilmenite
Titanium Project som er et datterselskab af Blue Jay Titanium Mining Company, har i december 2020 fået
en udnyttetilladelse til at udvinde ilmenite. Beskæftigelsen ved projektet ventes at blive op mod 270
personer i anlægsfasen og 175 personer i driftsfasen.
I starten af juli 2021 sendte naalakkersuisut en høring i gang vedrørende forslag til Inatsisartutlov om
forbud mod forundersøgelse, efterforskning og udnyttelse af uran. Forslaget ventes at blive fremsat ved
efterårssamlingen 2021. På kulbrinteområdet blev der godkendt en ny strategi for 2020-2024 i januar 2020
af det daværende Naalakkersuisut. Formålet med strategien var at forny interessen for olieboringer
gennem en kombination af attraktive skatteforhold, gratis data samt øget markedsføringsindsats. Det
nuværende Naalakkersuisut har i juni 2021 besluttet at suspendere strategien og standse fremtidig
efterforskning af olie i Grønland, under hensyntagen til naturen, fiskeriet og den globale klimakrise.
Priserne på en række mineralske råstoffer har været stigende siden 2020,
se figur 1.5.
Verdensbanken
fremhæver i den årlige
Commodity Markets Outlook
fra april 2021, at priserne på en række metaller
forventes at stige op til 30 pct. ift. 2020, for derefter at falde lidt igen i 2022. Prisstigningerne har baggrund
i en højere efterspørgsel efter mineraler, der bl.a. anvendes i elektronik, batterier mv., foranlediget af
transitionen af energiforbruget væk fra fossile brændstoffer, samt forsyningsforstyrrelser.
14
 GRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 74: Rapport fra Grønlands Økonomiske Råd
2449449_0015.png
Figur 1.5 Verdensbankens indeks for metalpriser, 2012-2021
Indeks, 2010 = 100
170
150
130
110
90
70
50
30
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
metaller i alt
nikkel
zink
kobber
guld
Note: Prisindeks i USD. Seneste observation er juni 2021.
Kilde: World Bank Commodity Markets Outlook
Udviklingen i verdensmarkedspriserne på råstoffer har generelt været gunstig, men råstofselskabernes
investeringsvillighed er også stærkt afhængige af vilkårene for udvinding. En samlet vurdering kan findes i
den private canadiske tænketank Fraser Institutes årlige oversigt over vilkårene for minedrift i forskellige
lande og regioner. Der er tale om en spørgeskemaundersøgelse i branchen og der skal tages forbehold for,
at kun få selskaber spørges. Det er dog bekymrende, at Grønland er faldet fra en placering i bedste
fjerdedel i 2014 i selskabernes opfattelse af, hvor attraktive de forskellige landes politikker på mineområdet
er (Fraser Institutes
Policy Perception Index
1
) til en placering i den dårligste halvdel i 2020. Undersøgelsen er
foretaget før beslutningen om at stoppe for udvinding af sjældne jordarter, når uran er et biprodukt
(kuannersuit-projektet) samt suspendering af kulbrintestrategien.
1.4.
Investeringer
Der er høj aktivitet inden for bygge- og anlægsområdet i Grønland, hvor store projekter er sat i gang og
flere store projekter også er i støbeskeen.
I efteråret 2019 påbegyndtes arbejdet med anlæggelsen af lufthavnen i Nuuk og aktuelt er halvdelen af de
nødvendige sprængninger gennemført. Arbejdet er nu så langt fremskredent, at opførelsen af
terminalbygninger kan påbegyndes. I efteråret 2020 blev anlægsarbejdet for lufthavnen i Ilulissat
påbegyndt og forventes at blive færdigt sidst i 2024. Dårligt vejr og coronasituationen har forsinket
projektet med op til 12 måneder. Den samlede finansieringsplan for lufthavnene i Nuuk og Ilulissat var
oprindeligt på lidt over 3 mia. kr. I dette beløb var der ikke blevet taget højde for Kalaallit Airports
1
https://www.fraserinstitute.org/studies/annual-survey-of-mining-companies-2020
15
 GRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 74: Rapport fra Grønlands Økonomiske Råd
I ter atio al’s yderligere fi a sieri gs ehov på
io. kr. til såvel a læg a.
driftsudgifter til start på lufthavnene (ca. 140 mio. kr.), se afsnit 2.1.
io. kr. sa t
Anlæggelsen af lufthavnen i Qaqortoq har været udbudt to gange. Det første udbud blev annulleret, mens
der endnu ikke er taget stilling til de indkomne udbud i anden runde. Der bliver taget stilling til disse i sidste
halvdel af 2021. Lufthavnen i Qaqortoq blev budgetteret til 669 mio. kr., men ligesom i Nuuk og Ilulissat, er
udgifter til drift frem til ibrugtagningen ikke medtaget, og det må derfor forventes, at
anlægsomkostningerne bliver højere.
Et andet projekt, som er igangsat, er det fælleskommunale affaldshåndteringsselskab ESANI A/S. Der skal
bygges to moderne affaldsforbrændingsanlæg i Sisimiut og Nuuk samt en række behandlingsanlæg til
spildolie. Forbrændingsanlæggene forventes at kunne tages i brug i 2022 og 2023. Den samlede
investeringssum forventes at være på 400 mio. kr.
Kommuneqarfik Sermersooq stiftede i 2017 Nuuk City Development til at varetage udviklingen af Nuuk,
herunder også udvidelse af byen til området Siorarsiorfik. Selskabet har aktuelt igangsat byggeriet af en
kombineret skole, AKO og daginstitutioner, brandstation og beredskabscenter, tunnel til Siorarsiorfik samt
udvidelse af eksisterende tunnel. Investeringerne i disse igangsatte projekter forventes at udgøre omkring 2
mia. kr. samlet i perioden 2020 til 2026.
På baggrund af Naalakkersuisuts målsætning om, at den offentlige energiforsyning i videst muligt omfang
skal være baseret på vedvarende energi i 2030, er der blevet udarbejdet samfundsøkonomiske analyser af
opførelse af vandkraftanlæg til forsyning af Qasigiannguit og Aasiaat samt udvidelse af
vandkraftforsyningen til Nuuk. Analyserne peger på, at en hel eller delvis udvidelse af energiforsyningen er
rentabel. Investeringsomkostningerne for vandkraftværket, som skal forsyne Qasigiannguit og Aasiaat,
forventes at udgøre 1.345 mio. kr. Udvidelsen af vandkraftværket ved Nuuk forventes at udgøre 1.675 mio.
kr. i investeringsomkostninger. Vandkraftanlægsloven er sendt i høring og forventes at blive behandlet ved
Inatsisartut samling til efteråret 2021.
Vurderet ud fra realkreditinstitutternes udlån ejerboliger og privat boligudlejning i Grønland har aktiviteten
ved boligbyggeriet i de seneste år været klart stigende. Det samlede udlån til ejerboliger har været
nogenlunde konstant svarende til, at der har været nye udlån af samme omfang som afdragene på
realkreditudlån, da tabene på disse udlån er forsvindende små. Byggeriet af privat boligudlejning er
derimod steget eksplosivt og er steget mere end 300 pct. på bare de sidste 5 år,
se figur 1.6.
16
 GRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 74: Rapport fra Grønlands Økonomiske Råd
2449449_0017.png
Figur 1.6 Realkreditinstitutternes udlån til Grønland, 2008-2021
Mio. kr.
4.000
3.500
3.000
2.500
2.000
1.500
1.000
500
0
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
Ejerboliger
Note: Seneste observation er 1. kvartal 2021.
Kilde: Grønlands Statistik.
Privat boligudlejning
De samlede bruttoinvesteringer er således meget høje i disse år, og ventes at blive over 33 pct. af BNP i
2022. Samtidig er der et stort underliggende investeringsbehov. Det har længe været et kendt problem, at
der udestår et vedligeholdelsesefterslæb på de offentligt ejede boliger i Grønland. I alt er der 11.575
offentligt ejede boliger på landsplan, hvoraf omkring 6.700 af boligerne ejes af selvstyret.
Vedligeholdelsesefterslæbet for selvstyrets boliger alene, er blevet opgjort til 1,9 mia.kr.2
1.5.
Forbrug og indkomster
Det private forbrug i Grønland udgør 7,1 mia. kr., svarende til 36 pct. af bruttonationalproduktet. Da en stor
del af forbrugsvarerne importeres, har udsving i det private forbrug dog mindre betydning for
konjunkturudviklingen end i de fleste andre lande, mens investeringer og eksport er af større betydning for
de økonomiske udsving.
Konjunkturindikatorerne peger på pæn forbrugsvækst. I 1. kvartal 2021 var detailomsætningen i de tre
største detailkæder 7,8 pct. højere end året forinden,
se figur 1.7.
De halvårlige forbrugerprisindeks viser
kun moderate prisstigninger på varer i 2020, hvilket tyder på ret markant real forbrugsfremgang. Det kan
spille ind, at rejserestriktioner mv. har påvirket forbrugsmønsteret, hvor den enkeltes forbrug i udlandet er
flyttet til grønlandsk forbrug. Det private forbrug indeholder mange importerede varer, og
forbrugsfremgangen viser sig i højere grad i større import end i øget produktion af grønlandske varer. En
del af privatforbruget består dog i grønlandske serviceydelse, og aktivitetspakken for turisterhvervet med
rabatter på overnatninger og turistture var fx med til at øge den indenlandske turisme og forbrug
(staycation) i 2020.
2
Præsentation ved Departement for Boliger, Infrastruktur og Ligestilling vedr. Helhedsplan for boliger, Juni 2021
17
 GRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 74: Rapport fra Grønlands Økonomiske Råd
2449449_0018.png
Figur 1.7 Detailomsætning, sæsonkorrigeret, 2010-2021
Indeks, 2010 = 100
150
140
130
120
110
100
90
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
Note: Seneste observation er 1.kvt. 2021.
Kilde: Grønlands Statistik.
Den solide forbrugsefterspørgsel ses også i værdien af de importerede motorkøretøjer og lystbåde i 2020.
Importen af motorkøretøjer er steget til 75 mio. kr. i 2020, det højeste niveau i mere end et årti, mens
importen af lystfartøjer var 50 mio. kr., et lille fald fra 2019 men omtrent svarende til det høje niveau i de
seneste 5 år, se figur 1.8. Fremgangen i forbruget synes ikke at være lånefinansieret. Bankernes udlån til
husholdningerne var 2 mia. kr. i 1. kvartal 2021, hvilket svarer til udlånet i 1. kvartal 2020.
Figur 1.8 Import af motorkøretøjer og lystbåde, 2010-2020
Mio. kr.
80
70
60
50
40
30
20
10
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
Import af motorkøretøjer
Import af lystbåde
Kilde: Grønlands Statistik.
18
 GRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 74: Rapport fra Grønlands Økonomiske Råd
2449449_0019.png
Den gunstige forbrugsudvikling hænger sammen med stigende beskæftigelse og deraf følgende
indkomstfremgang. Samtidig er de gennemsnitlige indkomster steget betydeligt siden 2015, blandt andet
som følge af gode tider for fiskeriet med høje priser på fisk og skaldyr. Det er særligt erhvervsindkomsterne
som er steget kraftigt siden 2015. Den gennemsnitlige realindkomst steg årligt ca. 2 pct. fra 2015 til 2019,
som er det sidste år hvorfra der foreligger indkomststatistik, se figur 1.9.
Figur 1.9 Gennemsnitsindkomst i alt før skat, indeks 2010=100.
Indeks, 2010=100
130
125
120
115
110
105
100
95
90
85
80
2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Nominel indkomst
Realindkomst
Kilde: Grønlands Statistik og egne beregninger.
Indkomstfremgangen ser ud til at være fortsat i 2020 og ind i 2021. Skatteoplysninger viser en fremgang på
1,6 pct. i afregnede indkomstskatter i 2020 i forhold til 2019.. Oplysninger om løbende afregning af
indkomstskatskal dog tolkes varsomt da skattebetalinger er påvirket af ændringer i betalingsmønstre,
udnyttelse af fradragsmuligheder mv. I 1. kvartal 2021 blev der betalt 1.220 mio. kr. i indkomstskatter,
næsten på niveau med rekordbetalingen på 1.268 mio. kr. i 4. kvartal 2020.
1.6.
Aktivitetsudviklingen og beskæftigelse
Økonomien ventes samlet set at vokse 5,2 pct. fra 2019 til 2022. Dermed kommer Grønland bedre gennem
pandemien end de fleste andre lande. Tabel 1.2 viser de centrale nøgletal i prognosen.
19
 GRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 74: Rapport fra Grønlands Økonomiske Råd
2449449_0020.png
Tabel 1.2 Forsyningsbalancen, årlig realvækst i pct.
Andel af
BNP i
2015
2018
2016
2017
2018
2019
2020
2021
Prognose
2022
Privat forbrug
Offentligt forbrug
Bruttoinvesteringer
Eksport af varer og tjenester
Endelig anvendelse i alt
Import af varer og tjenester
Bruttonationalprodukt
36,1
44,8
31,4
38,8
151,1
51,1
100,0
0,2
-0,6
10,2
-9,9
-0,6
1,7
-2,5
1,5
1,8
10,9
15,2
5,9
11,0
4,7
0,9
1,7
-4,1
-3,8
-1,4
-3,5
0,1
0,4
2,7
-3,0
8,4
2,8
5,0
1,8
1,9
4,3
46,6
-5,3
8,3
18,9
1,7
1,5
1,5
0,2
-5,0
-0,3
-2,2
0,9
1,5
0,4
4,8
3,0
2,2
3,0
1,8
1,0
0,4
8,0
2,0
2,6
3,0
2,5
Note: 2015-2017 er endelige tal; 2018-19 er foreløbige tal; 2020-22 er Økonomisk Råds skøn.
Kilde: Grønlands Statistik og egne beregninger.
Der er usikkerhed knyttet til udviklingen i de enkelte efterspørgselskomponenter, dvs. det offentlige og
private forbrug, investeringer, eksport og import. Faldet i eksporten i 2020 hænger sammen med fald i
aktiviteten inden for hotel og turisme. Den gunstige eksportudvikling i 2021 og 2022 skyldes dels fremgang i
det havgående rejefiskeri og flere turistindtægter fra 2022. Turistindtægter er eksport af tjenesteydelser i
nationalregnskabet. Det private forbrug har været stigende og ventes at stige yderligere. Noget af
forbrugsvæksten i Grønland kan aftage i takt med, at flere vil tage på udlandsrejser, mens udlændinges
forbrug i Grønland til gengæld vil stige i takt med at rejsemønstrene normaliseres. Det offentlige forbrug
ser ud til at være steget med ca. 1�½ pct. i 2020 bedømt ud fra stigningen i antallet af offentligt
fuldtidsansatte. Det er femte år i træk med markant fremgang i det offentlige forbrug. Det offentlige
forbrug udgør dermed over 46 pct. af BNP
–
det er en af de højeste procentandele i verden
–
og
fremadrettet planlægges betydeligt lavere offentlig forbrugsvækst. Endelig foretages der meget
omfattende investeringer i ny infrastruktur, boliger og materiel i disse år. Det er den væsentligst årsag til
den økonomiske fremgang i 2021 og 2022. Investeringerne ventes at udgøre 33 pct. af
bruttonationalproduktet i 2021, hvilket er højt både i historisk perspektiv og i en international
sammenligning. Aktuelle vurderinger af arbejdsmarkedet må baseres på antallet af registrerede
arbejdssøgende. Det antal er faldet kraftigt siden starten af 2016,
se figur 1.10.
Faldet er kraftigst i byerne
og vedrører især jobklare personer. I juni 2021 blev 1.410 personer registreret som arbejdssøgende, hvilket
er et fald på 456 personer i forhold til samme måned året før. Personer, som er hjemsendt med
lønkompensation, registreres ikke som arbejdssøgende.
Statistikken over arbejdssøgende er en optælling af de personer, der i løbet af en måned på et eller andet
tidspunkt har henvendt sig til kommunen med arbejdsløshed som et problem. Statistikken påvirkes derfor
af den administrative praksis i kommunerne og udsving en enkelt måned skal fortolkes varsomt.
20
 GRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 74: Rapport fra Grønlands Økonomiske Råd
2449449_0021.png
Figur 1.10 Registrerede arbejdssøgende, 2016-2021
Antal
5.000
4.500
4.000
3.500
3.000
2.500
2.000
1.500
1.000
Jan
Feb
Mar
2016
Apr
2017
Maj
Jun
2018
Jul
2019
Aug
Sep
2020
Okt
2021
Nov
Dec
Note: Seneste observation er juni 2021.
Kilde: Grønlands Statistik.
Grønlands Statistik offentliggør en årlig registerbaseret statistik over ledigheden blandt de fastboende 18-
65- årige. Statistikken er det tætteste, man kan komme på noget, der er sammenligneligt med andre landes
ledighedsstatistikker. Ledighedsstatistikken inkluderer ikke personer, der i samme måned har haft
beskæftigelse og har meldt sig som arbejdssøgende. Antallet af ledige i 2019 var 1.387 svarende til en
arbejdsløshed på 5,1 pct. af arbejdsstyrken mod 5,8 pct. i 2018 og 6,8 pct. tilbage i 2017.
Antallet af registrerede arbejdssøgende har i de senere år fulgt udviklingen i den gennemsnitlige ledighed i
den registerbaserede statistik ret nøje, idet det månedlige gennemsnit for de registrerede arbejdssøgende
har været 900-1.000 personer højere end ledighedsstatistikkens gennemsnitlige ledighed pr. måned i alle
årene fra 2012 til 2018. Kombineret med en antagelse om en nogenlunde uændret arbejdsstyrke giver en
mekanisk fremskrivning en ledighedsprocent på 4,9 pct. i 2020 og på 4,1 pct. i 2021, se figur 1.11.
Sammenfattende viser statistikker og indikatorer, at beskæftigelsen har været stigende og ledigheden
faldende siden 2014. Med en lille fremgang i 2021 er arbejdsmarkedet kommet betydeligt bedre gennem
coronakrisen end i andre lande. Med udsigt til fornyet fremgang i 2022 vil presset på arbejdsmarkedet
fortsætte, og dermed også behovet for at øge arbejdsstyrken eller tilkalde mere udenlandsk arbejdskraft.
Hovedudfordringerne på arbejdsmarkedet er stadig primært af strukturel karakter. Arbejdsløsheden er
særlig stor blandt personer uden uddannelse efter folkeskolen. Registeropgørelsen for 2019 viser, at
arbejdsløsheden for denne gruppe var 8,4 pct. mod 2,5 pct. for personer med en erhvervsuddannelse og
0,4 pct. for personer med en langvarig uddannelse.
21
 GRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 74: Rapport fra Grønlands Økonomiske Råd
2449449_0022.png
Figur 1.11 Arbejdsløsheden blandt fastboende 18-65 årige, 2010-2021
Fastboende 18-65 årige
Pct. af arbejdsstyrken
14
12
10
8
6
4
2
0
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
Note: Tallene for 2012 til 2019 er fra Grønlands Statistik, mens tallene for 2020 og 2021 er Økonomisk Råds beregning.
Kilde: Grønlands Statistik samt egne beregninger.
22
 GRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 74: Rapport fra Grønlands Økonomiske Råd
2449449_0023.png
Kapitel 2 Økonomisk Politik
Konjunktursituationen er gunstig, og Covid-19 pandemien har ramt økonomien meget mindre end i andre
lande. Udrulningen af vacciner skaber en ny situation for at håndtere pandemien, selvom der fortsat er
risiko for en risikospredning, der kan udfordre vaccinernes effektivitet. Strukturelle barrierer
–
ikke mindst
på arbejdsmarkedet
–
bremser fortsat mulighederne for at skabe grundlaget for en mere selvbærende
økonomi med udgangspunkt i et flerstrenget erhvervsliv.
2.1
Offentlige finanser
Landskassen er væsentlig mindre påvirket af Covid-19 pandemien end antaget tidligere. Underskuddet (DA-
saldoen) bliver i 2020 på 135 mio. kr. grundet merudgifter til sundhedsvæsenet, hjælpepakker og
nødbeflyvning. Selvom underskuddet er anseeligt, er det væsentligt under de første skøn på et underskud
på 455 mio. kr. For 2021 ventes et underskud på 76 mio. kr.
Figur 2.1
Mio. kr.
250
200
150
100
50
0
-50
-100
-150
-200
Realiseret
Skønnet saldo
FFL 2022
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
2022
2023
2024
2025
Landskassen
–
Drifts- og Anlægssaldo 2015-2025
Note: Positive tal angiver overskud. 2021 er et skøn, og 2022-2025 er budgetårene. For 2025 forventes et overskud på 2 mio. kr., og
dermed stort set budgetbalance, hvorfor søjlen ikke fremgår tydeligt.
Kilde: Forslag til finanslov 2022.
Forslag til finanslov 2022 er planlagt ud fra, at der skal være balance eller overskud mellem indtægter og
udgifter opgjort ved DA-saldoen (Drift og Anlæg) i finanslovsperioden 2022-2025. Der lægges op til
fastlæggelse af løbende krav om øget effektivitet i ressourceanvendelsen, hvor udvalgte områder forpligtes
på resultatmål. Finanslovsforslaget indeholder også prioriteringer inden for ulighed, kunst og kultur, børn
og unge, pensions- og ældreområdet, samt en styrkelse af rettighedsorganisationer. Endvidere er der
indlagt en besparelse op til 25 mio. kr. (sundhedsområdet er fritaget). Der forventes med det fremlagte
finanslovsforslag samlet et overskud på DA-saldoen på 132 mio. kr. over perioden 2022-2025
Kommunerne har samlet i 2020 haft et regnskabsmæssigt overskud, hvilket afspejler de gunstige
konjunkturer med relativ høj aktivitet og lav ledighed. Den samlede situation dækker over forskelle mellem
kommunerne, og for Avannaata Kommunia og Kommeqarfik Sermersooq er der et underskud. For 2021
23
 GRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 74: Rapport fra Grønlands Økonomiske Råd
2449449_0024.png
forventes også samlet et overskud, men dog fortsat underskud for Avannaata Kommunia. Både Kommune
Kujalleq og Avannaata Kommunia er presset på likviditeten og har fået forhøjet lånerammerne.
Selvom Landskassen i kraft af budgetpolitikken ikke har gæld, så skal Selvstyrets betydelige og stigende
risikoeksponering via selvstyreejede selskaber medtages i en samlet vurdering af den finansielle
eksponering. Den samlede nettorentebærende gæld
–
hvor gælden i de selvstyreejede selskaber er
medtaget - forventes at øges fra 4 mia. kr. i 2020 til 7,2 mia. kr. i 2024, jf. figur 2.2. Stigningen skyldes øget
gældseksponering i Selvstyreejede selskaber og særligt kommunernes aktieselskaber (by- og
boligudviklingsselskaber). En negativ økonomisk udvikling i et eller flere af disse selskaber kan få store
konsekvenser for landskassen. Aktiviteterne i selskaberne er i de fleste tilfælde samfundskritiske, hvilket vil
sige, at de er af afgørende samfundsøkonomisk betydning og ikke kan undværes. De kan derfor ikke lukkes
ned i tilfælde af økonomiske problemer, og Landskassen vil blive belastet for at holde aktiviteterne
kørende. Denne risikoeksponering skal endvidere ses i sammenhæng med det uløste holdbarhedsproblem
for de offentlige finanser, se kapitel 3.
Figur 2.2
Mio. kr.
Samlet gæld for Selvstyre, Selvstyrets selskaber, kommuner og kommunernes selskaber,
2020-2024.
10.000
9.000
8.000
7.000
6.000
5.000
4.000
3.000
2.000
1.000
0
2020
2021
Rentebærende gæld
2022
2023
2024
Nettorentebærende gæld
Note: Nettorentebærende gæld er lig den rentebærende gæld minus likvide beholdninger.
Kilde: Forslag til finanslov 2022
Status vedr. lufthav sprojekter e fre går af ”Redegørelse vedrøre de lufthav spakke og det yderligere
kapitalbehov i Kalaallit Airports I
ter atio al A/S”. For Kalaallit
Airport- international
3
(Lufthavnene i Nuuk
og Ilulissat) vurderes der at være et yderligere finansieringsbehov på 900 mio. kroner som følge af øgede
omkostninger til anlæg og bygninger forårsaget af øgede myndighedskrav, tilføjelser til projektet,
prisstigninger, øgede finansieringsomkostninger samt indarbejdelse af driftsomkostninger. Beløbet
planlægges lånefinansieret gennem eksterne finansieringskilder. Opgørelsen i figur 2.1 medtager
(Selvstyrets andel) den øgede gældsoptagelse i Kalaallit Airport
–
International på 900 mio. kr.
3
Selskabet har en egenkapital på 2,1 mia.kr., hvor Selvstyret har en ejerandel på 2/3 og den danske Stat på 1/3. Staten
har endvidere stillet en garanti for et lån på 450 mio. kr., som selskabet optager ved Den Nordiske Investeringsbank.
Endeligt yder staten et genudlån på 450 mio. kr.
24
 GRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 74: Rapport fra Grønlands Økonomiske Råd
Projekterne i både Nuuk og Ilulissat er nu i anlægsfasen. Den forøgede gæld betyder en øget gældsbyrde
for både Selvstyret og Staten og udskyder også tidspunktet, hvor der kan forventes udbyttebetalinger fra
selskabet til Selvstyret. Samtidig kan Covid-19 krisen få betydning for de fremtidige trafikstrømme. Den
samlede rentabilitet af projektet er derfor mindre end tidligere skønnet og usikkerheden knyttet til
vurderingen er steget. Der udestår et spørgsmål om konsekvenserne for brugerbetalingen af de øgede
omkostninger. Lufthavnene er i princippet brugerbetalte, men markante prisstigninger vil have en negativ
effekt på trafikstrømmene.
Kalaallit Airport
–
Domestic (lufthavnsprojeket i Qaqortoq) er oprindeligt skønnet til at have anlægsudgifter
på 670 mio. kr., hvortil kommer driftsomkostninger. Lufthavnen opfylder ikke rentabilitetskravene og
planlægges derfor direkte finansieret af landkassen. Der har været foretaget to udbud af opgaven med at
anlægge landingsbanen i Qaqortoq. Første udbud blev annulleret i august 2020, da de indkomne tilbud lå
prismæssigt væsentligt over det afsatte anlægsbudget. Andet udbud er udvidet da det indeholder både
landingsbane og bygninger, og forventes afklaret i andet halvår af 2021. Projektet er endnu i en tidlige fase,
og der er derfor behov for en politisk stillingtagen til projektet. I den forbindelse bør det i sammenhæng
med den varslede samfundsøkonomiske analyse genovervejes, om udviklingen i det sydlige Grønland bedre
kan understøttes på andre måder end ved bygningen af lufthavnen.
Omlægningen af trafikstrukturen betyder, at Mittarfeqarfiit mister betydelige indtægter, da de
overskudsgivende forretninger tages ud af virksomheden. Der er varslet en snarlig afklaring af de
organisatoriske og økonomiske rammer for Mittarfeqarfiit.
Udviklingen i de offentlige finanser skal også ses i lyset af et stigende vedligeholdelsesefterslæb. Det gælder
i forhold til boliger, forsyningsanlæg og infrastruktur (havne og lufthavne/heliporte). Manglende
vedligehold betyder en nedslidning af kapitalapparatet og dermed skubbes et problem ud i fremtiden. Det
svarer reelt til en implicit låntagning idet der fremadrettet er behov for større investeringer for at
reetablere kapitalapparatet.
Selvstyrets økonomi er afhængig af bloktilskuddet. Relativt er betydningen af bloktilskuddet dog faldet over
de senere år fra at udgøre godt 40 pct. (50 pct. inklusive refusioner) af de samlede offentlige indtægter til
at udgøre ca. 30 pct. (40 pct.) i 2019. Bloktilskuddet er fastlagt ved aftale og reguleres årligt ud fra pris- og
lønudviklingen i Danmark. Det er derfor en indtægtskilde, der ikke påvirkes af den økonomiske udvikling, og
det bidrager dermed til en stabilisering af de offentlige finanser, som senest anskueliggjort under Corona-
krisen. Det relative fald i bloktilskuddet betyder, at afhængigheden af denne overførsel er reduceret. Der
er dog store krav til yderligere reduktioner. Til eksempel bidrager ressourcerenteafgifter i fiskeriet med et
årligt provenu i omegnen af 400 mio. kr., mens provenuet i 2010 kun udgjorde 22 mio. kr. Det er således en
væsentlig ny indtægtskilde, men trods dette udgør provenuet kun omkring 3 pct. af de samlede offentlige
indtægter.
25
 GRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 74: Rapport fra Grønlands Økonomiske Råd
2449449_0026.png
Figur 2.3 Bloktilskud og refusioner som andel af samlede offentlige indtægter
Pct. af totale indtægter
60
50
40
30
20
10
0
Bloktilskud
Bloktilskud + refusioner
Note: Samlede offentlige indtægter. Refusioner omfatter udgifter af Staten.
Kilde: Grønlands Statistik
2.2
Budgetlov
Inatsisartutlov om kommunernes og Grønlands Selvstyres budgetter og regnskaber (budgetloven) er under
revision, og der er fremlagt et forslag. Hovedpunkterne i forslaget er:
Budgetbalance: Den samlede budgetstilling (saldo for anlæg, drift, indtægter og tilskud) i en
kommune eller Grønlands Selvstyre skal over 4 år (budgetår/finanslovsforslag plus
budgetoverslagsår) være i balance eller udvise et overskud
Realvækst: De samlede bevillinger til drift, tilskud og anlæg må maksimalt have en realvækst
4
på 1
pct. i et år og samlet over 4 år på 2 pct.
Anlægsinvesteringer: Inatsisartut kan godkende, at udgifter til investeringer i bolig-, erhvervs- og
infrastrukturprojekter kan undtages fra ovenstående regler, forudsat at der foreligger en
konsekvensvurdering til dokumentation af, at projektet har et samlet positivt samfundsøkonomisk
afkast.
Den nye budgetlov vil være gældende fra og med 2023. Lovændringen indeholder nogle hensigtsmæssige
tilpasninger og præciseringer, men fastholder grundtanken med en budgetlov.
Budgetloven spiller en afgørende rolle for planlægningen og prioriteringen af den økonomiske politik og
dermed styringen af Selvstyrets og kommunernes økonomi. Det er vigtigt med en konsistent og langsigtet
økonomisk politik. Det bidrager til stabilitet og til at undgå udsving og kriser. Budgetloven betyder ikke, at
den overordnede styring af den offentlige økonomi sættes på autopilot eller at der ikke er plads til
prioriteringer. Budgetlovens formål er at sikre at prioriteringer og beslutninger tages på et ensartet
grundlag og med hensyntagen til implikationerne for Selvstyrets økonomi på både kort og lang sigt.
4
Med udgangspunkt i budgetlægningen baseret på sidste års priser.
26
 GRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 74: Rapport fra Grønlands Økonomiske Råd
Balancekravet spiller her en grundlæggende rolle for at undgå en uhensigtsmæssig gældsopbygning.
Økonomien er sårbar grundet den store afhængighed af fiskeriet, og her særligt rejer og hellefisk. Selvstyret
har samtidig en stor risikoeksponering i forhold til helt eller delvist Selvstyreejede virksomheder, jf.
ovenfor. Coronakrisen har også vist værdien af igennem en årrække at have planlagt den økonomiske
politik ud fra balancekravet, og derfor undgået en stor gældsbyrde. Det har givet frihedsgrader til at
håndtere situationen, og selvom de offentlige finanser er påvirket, jf. ovenfor, er der ikke opstået en akut
krisesituation. Omvendt har handlefriheden været et vigtigt signal, der i sig selv kan have en stabiliserende
effekt.
Den nye formulering af balancekravet tager udgangspunkt i det aktuelle år og budgetårene og er på den
måde fremadskuende. Det er centralt i et planlægningsmæssigt henseende, men det efterlader en
udfordring i forhold til, at den faktiske udvikling kan afvige fra det planlagte. Derfor kan der, trods
balancekravet, opstå systematiske underskud med deraf følgende gældsopbygning. Udviklingen de sidste
år med en uventet coronakrise med deraf følgende behov for tiltag er et eksempel herpå. Der er også en
risiko for en gældsopbygning grundet manglende disciplin i fastlæggelse af budgetterne. I følge
budgetloven skal der hvert år udarbejdes en opgørelse
af kommunernes og Grønlands Selvstyres
budgetstilling i de foregående perioder,
og den skal forelægges Økonomisk Råd til udtalelse inden
offentliggørelse.
Det er vigtigt at denne redegørelse ikke alene gør status over udviklingen og drager
konsekvenser i forhold til eventuelle overskudsmål, men også vurderer realismen i den budgetlægning,
der indgår som del af overholdelse af budgetlovens balancekrav.
Balancekravet er et minimumskrav, og
der vil være situationer, som aktuelt grundet effekterne af coronakrisen, hvor den økonomiske politiske bør
sigte mod ikke alene balance men overskud for, at det grundlæggende mål ikke skrider. I perioder med
gode konjunkturer bør der som udgangspunkt være overskud i Landskassen.
Grænserne for realvæksten i driftsudgifterne er afgørende for at sikre, at en allerede stor offentlig sektor
ikke vokser for hastigt. Dette vil bremse mulighederne for at sikre en mere selvbærende økonomi, der
kræver frigørelse af arbejdskraft fra det offentlige. Grænserne for realvækst er ikke en bremse på
omstillinger og tilpasninger, men tværtimod et instrument til at sikre at der løbende tages stilling om de
rigtige opgaver løses på den bedste måde. Det er afgørende løbende at øge effektivitet og produktivitet i
den offentlige sektor. Det giver mulighed for at løse opgaverne bedre og til lave omkostninger, og det frigør
arbejdskraft til andre erhvervsområder. Det er uklart i hvilket omfang den maksimale grænse for den reale
vækst over en 4-årig periode kun gælder for det aktuelle år og budgetårene, eller om det også er et
tilbageskuende krav. Sidstnævnte er nødvendigt for at sikre, at den faktiske realvækst ikke systematisk
overstiger vækstgrænsen. Det er også uklart, hvorledes den planlagte realvækst i praksis skal håndteres i
budgetlægningen, da budgetterne også må fastlægges i årets lønninger og priser. Uden en fastlæggelse af
principperne herfor er det ikke sikret, at den realiserede real vækst ligger under vækstgrænserne.
Vækstgrænserne for det offentlige forbrug indeholder tilpasningsmekanismer i forhold til den demografiske
udvikling. Ved en befolkningsvækst over en 3-årig periode øges vækstgrænserne for driftsudgifterne med
80 pct., men befolkningstilbagegang over en 3-årig periode reducerer grænserne med 50 pct. De
asymmetriske grænser er begrundet i stordriftsfordele/ smådriftsulemper, og giver en hensigtsmæssig
tilpasning ved mindre forskydninger i befolkningssammensætningen. Ved mere systematiske
befolkningsforskydninger, som det er set igennem en årrække, vil asymmetrien kunne betyde en samlet
27
 GRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 74: Rapport fra Grønlands Økonomiske Råd
2449449_0028.png
vækst over grænserne i budgetloven. Det udhuler grænsernes betydning i forhold til at sikre en ændring i
den relative balance mellem den offentlige og den private sektor.
Der er en særlig problematik knyttet til, hvorledes anlægsinvesteringer skal håndteres. Det er vigtigt, at
budgetloven ikke bremser mulighederne for at gennemføre rentable projekter. I diskussionen af dette
spørgsmål er det vigtigt at sondre mellem samfundsøkonomisk rentabilitet og effekterne på finanspolitiske
holdbarhed. En analyse af samfundsøkonomisk rentabilitet inkluderer alle fordele og ulemper ved en given
aktivitet eller investering. Både fordele og ulemper kan bestå af direkte økonomiske effekter og mere
indirekte effekter på levevilkår, erhvervsvilkår osv. En afgørende faktor er i hvilket omfang fordele også
aflejres i form af eksplicitte betalingsstrømme i form af øgede skatte/afgiftsbetalinger, brugerbetaling e.l.
og reducerede offentlige udgifter. Selvom et projekt opfylder kravene til at være samfundsøkonomisk
rentabel (nutidsværdi af fordele overstiger nutidsværdien af ulemperne/omkostningerne) er der ingen
garanti for, at de eksplicitte betalingsstrømme kan dække de eksplicitte udgifter. Som eksempel kan
projekter have store effekter for trivsel, ventetider o.l., der ikke afspejler sig i øgede finansieringsbidrag.
Såfremt dette er tilfældet, belaster projektet den finanspolitiske holdbarhed, da det reelt er
underfinansieret, og derfor bør et sådant projekt ikke undtages fra budgetlovens grænser. Projekterne kan
gennemføres, hvis der samtidig sikres en finansiering. Ifølge den nye budgetlov skal Inatsisartut kunne
undtage lovens bestemmelser for lånefinansiering af projekter, hvor en konsekvensvurdering viser, at
projektet har et samlet positivt samfundsøkonomisk afkast. Dette bør i praksis operationaliseres ved, at
projektet ikke belaster den finanspolitiske holdbarhed. Det vil sige, at lånefinansiering af fx boliger,
erhvervs- og infrastrukturprojekter kun er begrundet, såfremt øgede brugerbetalinger eller andre afledte
indtægter mindst kan finansiere renter og afdrag på gælden.
2.3
Reformer af fiskeriet
Fiskeriet er landets vigtigste erhverv, men det står over for en række udfordringer. Fiskerikommissionen
ventes snart at offentliggøre sin betænkning. Hovedformålet for kommissionens arbejde er at analysere
fiskerisektorens udviklingsmuligheder og krav og muligheder for at sikre, at samfundet får mest mulig gavn
af fiskerierhvervet og fiskeressourcerne.
Fiskerikommissionen har i et debatoplæg
5
betonet, at en rationel økonomisk forvaltning af fiskeriet, der
kan give grundlag for det størst muligt langsigtede samfundsmæssige udbytte, bør bygge på følgende
grundlæggende principper:
Effektiv privat investeringsplanlægning i fiskerisektoren igennem lovfæstet tildeling af flerårige
individuelle kvoter.
Økonomisk effektiv udnyttelse af fangstmulighederne og kapaciteten i fiskerisektoren (fangst,
forarbejdning og afsætning) igennem omsættelighed og fleksibilitet.
En forvaltning, der afspejler de overordnede mål for fiskeriområdet og samfundsudviklingen,
herunder at forvaltningen er effektiv og gennemsigtig.
Biologisk bæredygtighed er en forudsætning for at sikre den bedste samfundsøkonomiske udnyttelse af
ressourcerne på sigt. Et fiskeri over det bæredygtige niveau giver et kortsigtet afkast på bekostning af det
5
Fiskerikommissionen, 2019, Vores fisk - vores velfærd, Debatoplæg, Nuuk.
28
 GRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 74: Rapport fra Grønlands Økonomiske Råd
2449449_0029.png
langsigtede afkast, og det samlede resultat bliver dårligere. Samtidig bryder en overudnyttelse af
ressourcen med hensynet til bæredygtighed på tværs af generationer.
I forvaltningen af fiskeressourcerne fremhæver debatoplægget med afsæt i målsætningen om et
økonomiske bæredygtigt fiskeri vigtigheden af at sikre i) eksklusivitet med hensyn til rettigheden, dvs. har
fiskeren sin fangstrettighed af kvoten alene, ii) sikkerhed om rettigheden, dvs. fiskerens kvoteandel kan
ikke fordeles til andre, iii) rettighedens varighed, dvs. fiskeren ved, hvor længe han råder over sin
kvoteandel, og iv) overførbarhed af rettigheden, dvs. graden af retten til at overdrage eller sælge
rettigheden, dvs. om omfanget af begrænsninger i, om kvoter eller kvoteandele kan købes og sælges.
I udgangssituation lever forvaltningen af fiskeriet på en række punkter ikke op til disse krav, jf.
Fiskerikommissionen
6
. Det vedrører den del af fiskeriet, hvor kvoterne fastsættes over den biologiske
rådgivning. Det gælder særligt jollefiskeriet af hellefisk, hvor der er fastsat kvoter markant over den
biologiske rådgivning, udstedt et stort antal licenser, og også er fiskeri
i såkaldte ”kvotefrie o råder”, jf.
Fiskerikommissionen
7
. Omvendt viser den stigende vægt, der er lagt på ressourcerenteafgifter i fiskeriet
(primært rejer og udenskærs hellefisk fiskeri) de senere år, hvorledes samfundet kan få glæde af afkastet i
fiskeriet.
I forhold til mulighederne for at skabe en mere selvbærende økonomi er det en stor udfordring, at landets
vigtigste erhverv giver et samfundsøkonomiske afkast, der er mindre end det potentielle afkast. Det
betyder, at der er bundet både mere kapital og arbejdskraft i erhvervet, end hvad et økonomisk effektivt
fiskeri kræver. Disse ressourcer kunne mere hensigtsmæssigt være anvendt på andre områder og dermed
bidrage til at sikre en mere flerstrenget erhvervsstruktur og dermed en mere selvbærende og robust
økonomi.
Det er derfor helt afgørende, at der bliver fulgt op på Fiskerikommissionens anbefalinger for at sikre et
mere bæredygtigt fiskeri og et større samfundsøkonomisk afkast. At følge disse anbefalinger er en
afgørende forudsætning for at skabe grundlaget for en mere selvbærende økonomi.
Omstillingen af fiskeriet kan ikke effektueres hurtigt, da erhvervet skal have tid til at gennemføre
omstillingerne. Ligeledes kan der være behov for en arbejdsmarkeds- og uddannelsesmæssig indsats for at
understøtte alternative beskæftigelsesmuligheder for personer, der i dag er beskæftiget i fiskeriet. Det er
imidlertid også vigtigt at understrege, at den aktuelle situation ikke er holdbar. En for stor tilgang af fiskere i
forhold til det bæredygtige niveau for fiskeriet vil skabe en situation, hvor fiskernes indkomster falder, og
mange vil ikke kunne opretholde en rimelig indkomst fra fiskeriet. Igangsættelse af en reformproces er
derfor ikke alene god samfundsøkonomi, men også en sikring af, at personer aktuelt beskæftiget i fiskeriet
ikke bliver sat i en vanskelig situation. Det vil også medvirke til at mindske problemet med mangel på
arbejdskraft, jf. nedenfor.
6
Fiskerikommissionen, 2019, Økonomiske forvaltningsprincipper, Baggrundsnotat. Nuuk.
Fiskerikommissionen, 2021, Status og udfordringer i det kystnære fiskeri efter hellefisk i område 47, baggrundsnotat.
Nuuk.
7
29
 GRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 74: Rapport fra Grønlands Økonomiske Råd
2.3 Reformbehov og proces
Forslag til finanslov 2022 indeholder få reformforslag, men det annonceres, at der senere vil blive fremlagt
planer og en række initiativer som led i en flerårig proces. Reformplanerne forventes bundet sammen i en
ny kommende Holdbarheds- og Vækstplan, og vil tage udgangspunkt i følgende reformspor:
En sammenhængende reform på økonomi- og skatteområdet
Uddannelses- og arbejdsmarkedsindsatser afstemt med samfundets behov
Erhvervsudvikling og jobskabelse
En klar, tidssvarende og langsigtet boligpolitik
Reform af centraladministration samt bedre og mere sammenhængende opgaveløsning i den
offentlige sektor
Det er vigtigt med et grundigt forarbejde for at skabe forståelse for behovet for reformer og de konkrete
tiltag. Samtidig er det også vigtigt at få en reformproces igangsat. Mange problemer er velkendte og har
været diskuteret igennem længere tid. En udskydelse af reformerne vil på en række områder gøre
tilpasningsproblemer større og mere krævende.
Hovedsigtet med reformerne er at understøtte en proces mod en mere selvbærende økonomi, hvilket
indebærer en styrkelsen af en flerstrenget økonomi og en løsning af holdbarhedsproblemet skabt af en
aldrende befolkning. En selvbærende økonomi forudsætter også bæredygtighed på andre områder,
herunder ikke mindst i forvaltningen af naturressourcerne (se ovenfor om fiskeriet) og socialt.
Mineralaktiviteter er afgørende for at skabe et bredere erhvervsgrundlag. For at styrke sektoren er det
vigtigt med politisk stabilitet i rammevilkårene over tid. Det gælder i forhold til typer af mineraler, der kan
udvindes og vilkårene herfor, herunder ressourcerenteafgifter og beskatning. Usikkerhed om rammer og
vilkår har en negativ effekt for investeringerne. Det gælder særligt for aktiviteter, der kræver store initiale
i vesteri ger og so lø er i la ge perioder. For Grø la d so et ”gree field” o råde
er det særligt vigtigt
med tydelige og klare rammevilkår og en effektiv og transparent administration, for at kunne tiltrække
selskaber og investorer, og dermed realisere ambitionerne for mineralsektoren.
Der en række sociale problemer knyttet til børn og unges opvækst og uddannelse, ulige muligheder, og
økonomisk fattigdom og ulighed. Reformdagsordenen er derfor omfattende og krævende, og indeholder
mange politiske afvejninger. Det er ikke realistisk med en stor og omfattende reformpakke, der kan
adressere alle problem, men det er vigtigt at få igangsat en reformproces.
En succesfuld reformproces forudsætter en løsning af arbejdskraftsproblemet. Arbejdsmarkedet har
gennem længere tid været karakteriseret ved mangel på kvalificeret arbejdskraft. Det gælder på mange
områder, herunder sundhedsområdet, bygge- og anlægsaktiviteter, men også for de nystartede miner. Der
er også mangel på ufaglært arbejdskraft, selvom mange ikke er i beskæftigelse.
Igangsættelse af nye initiativer uden en løsning af arbejdskraftsproblemet vil forstærke manglen på
arbejdskraft. Det vil betyde en øget konkurrence om den eksisterende arbejdsstyrke, hvilket vil have en
række afledte negative konsekvenser. Med mangel på arbejdskraft vil arbejdsgiverne forsøge at tiltrække
ansatte fra andre virksomheder, hvilket vil øge jobrotationen og mindske anciennitet og kontinuitet i
30
 GRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 74: Rapport fra Grønlands Økonomiske Råd
mange job-funktioner. Selvom konkurrence er hensigtsmæssig for at sikre den rigtige brug af
arbejdskraften, vil en situation med systematisk mangel på arbejdskraft forårsage en uhensigtsmæssig stor
jobrotation med negative effekter for omkostninger og effektivitet. Mangel på arbejdskraft vil også udløse
et lønpres, hvilket ikke alene vil øge omkostninger og priser men også have afsmittende effekter for andre
erhverv. Endelig vil der komme et stigende pres for at tiltrække udenlandsk arbejdskraft hvilket også forøge
lønninger og omkostninger, men samtidige betyde at aktiviteterne ikke i tilstrækkeligt omfang giver jobs til
gavn for befolkningen, som er afgørende for at sikre en mere selvbærende økonomi. Uden en løsning af
arbejdskraftsproblemet vil resultatet af nye initiativer og projekter i forhold til at understøtte en mere
selvbærende økonomi blive mindre effektfulde eller måske ligefrem samlet virke i modsat retning.
Løsningen af arbejdskraftsproblemet har mange elementer og skal ses i sammenhæng med andre reformer.
Der er også stor forskel i hvilke tiltag der kan virke på lidt kortere sigt, og tiltag med effekter over en
længere horisont. Særligt på to områder er det muligt at frigive arbejdskraft i forbindelse med reformer,
der også på andre måder understøtter en mere selvbærende økonomi. Et mere effektivt og bæredygtigt
fiskeri vil frigive arbejdskraft, jf. ovenfor. Et væsentligt element i løsningen af holdbarhedsproblemet skabt
af en aldrende befolkning er øget effektivitet og produktivitet i den offentlige sektor, så de samme opgaver
kan løses billigere og med et mindre behov for arbejdskraft, se også analysen i kapitel 3. Begge reformspor
vil bidrage til en løsning af arbejdskraftsproblemet. Det er dog væsentligt at understrege, at det også er en
tidskrævende proces, og der kan være behov for understøttende arbejdsmarkeds- og uddannelsespolitiske
tiltag, jf. ovenfor. Det er væsentligt at få igangsat disse reformspor, så strømmene på arbejdsmarkedet kan
dirigeres i den ønskede retning.
Der er også en række muligheder for at forøge arbejdsstyrken både kvantitativt og kvalitativt. De
økonomiske incitamenter til at tage en uddannelse, tage et arbejde eller flytte efter et arbejde kan
understøttes via reformer af det sociale sikkerhedsnet og skattesystemet. I arbejdsmarkedspolitikken er der
også muligheder i forhold til at forbedre jobmatchning og søgning, og målrettede tiltage for at sikre et
kvalifikationsløft.
31
 GRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 74: Rapport fra Grønlands Økonomiske Råd
2449449_0032.png
Boks 2.1
Beskæftigelsen i fiskeriet
Beskæftigelsen i fiskeri og fiskerirelateret industri og handel udgør i 2019 ca. 18 pct. af den samlede
beskæftigelse. Beskæftigelsen i fiskeriet er i 2019 ca. 8 pct. højere end i 2015, og har de senere år
ligget på et niveau omkring 4.300 personer med fiskeriet som hovedbeskæftigelse. Stigningen i
beskæftigelsen er koncentreret blandt personer, der har en erhvervsuddannelse (50%) eller en
gymnasieuddannelse (16%), mens personer uden uddannelse ud over folkeskolen står for 20% af
stigningen. Aldersmæssigt har der været en stigning i beskæftigelsen for både unge (især 25-40-årige)
og også for ældre (55 år eller ældre), og samlet et fald for den mellemliggende aldersgruppe.
Bag den samlede beskæftigelse i fiskeriet ligger en betydelig dynamik med tilgangs- og afgangsrater i et
niveau på 30%. Knap en tredjedel af personerne med hovedbeskæftigelse i fiskeriet i et givet år, har
ikke fiskeriet som hovederhverv det efterfølgende år. Omvendt er der kommet en tilgang af samme
størrelsesorden. Der er tilgange og afgange er relativt jævnt fordelt på tværs af aldersgrupper, men dog
lidt højere for de 20-29-årige end andre aldersgrupper. Niveauet for til- og afgange er særligt højt for
personer med folkeskolen som højeste uddannelse. Af den årlige tilgang har ca. 1/3 forudgående haft
hovedbeskæftigelse i bygge- og anlægsvirksomhed, engros- og detailhandel, transport, samt offentlig
forvaltning og service. Det er således et tæt samspil mellem beskæftigelsen i fiskeriet og øvrige
erhverv, hvilket på kort sigt gør det muligt at arbejdskraft kan gå fra fiskeriet til andre erhverv. Der er
samtidig mange med hovedbeskæftigelse i fiskeriet, der ikke har uddannelse ud over folkeskolen, og
hvor en arbejdsmarkeds- og uddannelsesmæssig indsats er nødvendig for at understøtte alternative
beskæftigelsesmuligheder
Figur 2.4 Beskæftigelsen i fiskeriet
–
tilgang og afgang, 2016-2019.
Pct.
45
40
35
30
25
20
15
10
5
0
2016
2017
Tilgangsrate
2018
Afgangsrate
2019
Note: Hovedbeskæftigelse for fastboende, tilgangsraten er antal ansatte i et givet år, der ikke havde fiskeri som
hovederhverv i det forudgående år, og afgangsraten er personer, der i det forudgående år havde fiskeriet som
hovederhverv, men ikke har det i det pågældende år. Fiskeri omfatter fiskeri og fiskerirelateret industri og handel
Kilde: Grønlands Statistik
32
 GRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 74: Rapport fra Grønlands Økonomiske Råd
2449449_0033.png
Helt afgørende for fremadrettet at skabe et bedre grundlag for en selvbærende økonomi er et løft i
uddannelsesniveauet og en reduktion i andelen af en årgang, der ikke får en egentlig kompetencegivende
uddannelse. Disse problemstillinger er velkendte og har været diskuteret i tidligere rapporter fra
Økonomisk Råd. Den afgørende begrænsning for fremskridt på uddannelsesområdet er ikke de
institutionelle rammer for uddannelsessystemet. Problemerne ligger snarere i kvaliteten i undervisningen;
at mange elever ikke får de grundlæggende faglige forudsætninger i folkeskolen, og dermed muligheder for
at få gode afgangsresultater og for at komme videre i uddannelsessystemet. Udfordringen er at sætte ind i
forhold til disse problemer, og sikre et samarbejde mellem forældre, lærere og politikere, som kan
resultere i reelle forbedringer på området. Umiddelbart kan der formuleres konkrete indlæringsmål til
folkeskoleelever. Udviklingen på dette område bør nøje overvåges, og manglende målopfyldelse må straks
føre til handling. Der er også andre udfordringer i uddannelsessystemet, og disse kan behandles
sideløbende, fx at skabe en bedre sammenhæng mellem økonomiske rammer og resultater i
ungdomsuddannelserne og folkeskolen
8
.
Udover kvaliteten i undervisningen er der også strukturelle udfordringer og problematikker der gør at unge
ikke kan påbegynde en erhvervsuddannelse, selvom de lever op til optagelseskravene og der er plads på
skolen. For at blive optaget på de fleste erhvervsuddannelser er det et krav at man har fundet en
praktik/læreplads, og da størstedelen af lærepladserne er i Nuuk og de andre større byer, kommer de unge
fra mindre bosteder i en vanskelig situation. Der er derfor behov for ikke bare en forøgelse af lærepladser,
men også en anden tilgang til forholdet mellem skoleophold og lærepladser, når andelen af unge der får en
kompetencegivende uddannelse skal øges.
Udfordringen i uddannelsessystemet gælder dog især den store gruppe af unge, der ikke kommer i gang
med en uddannelse efter folkeskolen. Men overvejelser om de institutionelle rammer bør ikke bremse for
helt nødvendige tiltag, der kan tages i dag. Udskydelse af helt nødvendige reformer på
uddannelsesområdet har store implikationer både for de berørte generationer af børn og unge, men også
for samfundsøkonomien. Et løft i uddannelsesniveauet er en helt afgørende forudsætning for en mere
selvbærende økonomi.
8
Se
Udfordringer i uddannelsessektoren i Grønland: finansiering og incitamenter,
VIVE, juli 2021.
33
 GRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 74: Rapport fra Grønlands Økonomiske Råd
2449449_0034.png
Kapitel 3 Samfundsforandringer og finanspolitisk holdbarhed
De kommende 20-30 år vil byde på en række samfundsmæssige forandringer, som kræver tilpasninger og
nye beslutninger for at sikre velstand og velfærd. Det drejer sig blandt andet om ændringer i befolkningens
størrelse, alderssammensætning og uddannelsesniveau som vil få betydning for arbejdsstyrken,
beskæftigelsen, antal modtagere af sociale ydelser, produktionen og levestandarden. I dette kapitel ses der
nærmere på disse udviklingstendenser med et særligt fokus på hvad forandringerne indebærer for
holdbarheden af de offentlige finanser, altså den fremtidige balance mellem de offentlige indtægter og
udgifter.
Det sker på en nyudviklet makromodel, som DREAM modelgruppen i samarbejde med Økonomisk Råd og
Grønlands Statistik har udviklet for Naalakkersuisut. Modellen bygger på grønlandske forhold og data, og
den giver en sammenhængende og konsistent langsigtet fremskrivning af økonomien. Den er dermed et nyt
beslutningsværktøj til de reformer og tilpasninger, som skal imødekomme de fremtidige
samfundsforandringer, se figur 3.1.
Figur 3.1. Ny økonomisk makromodel
Befolkningsudvikling
frem til 2050
Befolkningens
uddannelser og
kompetencer
Befolkningens
tilknytning til
arbejdsmarkedet
Grønlandsk indkomst
og finanspolitisk
holdbarhed
Den første samfundsforandring
er, at der bliver flere ældre og færre i den erhvervsaktive alder. Det sætter
velfærdssamfundets økonomi under pres, da flere ældre skal forsøges af færre beskæftigede. En høj
beskæftigelse betyder flere skatteindtægter og færre sociale udgifter og er derfor en sikker vej til bedre
balance i velfærdssamfundets økonomi i fremtiden.
Den anden forandring
er, at befolkningen bliver mindre. Folketallet er aktuelt ca. 56.000 personer og ventes
at falde til ca. 48.000 personer i 2050. Udviklingen har store arbejdsmarkedskonsekvenser. Med færre
personer i den erhvervsaktive alder vil den potentielle arbejdsstyrke blive mindre i fremtiden, hvor der er
behov for øget økonomisk aktivitet for at sikre en mere selvbærende økonomi.
Den tredje forandring
er, at unge bliver bedre uddannet end tidligere generationer. Flere får en
ungdomsuddannelse og senere en erhvervskompetencegivende uddannelse. Der er dog fortsat et
etydeligt ”udda elsesefterslæ ” i forhold til a dre la de, og et højere udda elses iveau er e af de
vigtigste forudsætninger for en selvbærende samfundsøkonomi. Uddannelse er en sikker vej til
beskæftigelse og selvforsørgelse for den enkelte, og job er ofte afgørende for familiens trivsel og selvværd.
34
 GRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 74: Rapport fra Grønlands Økonomiske Råd
2449449_0035.png
Den fjerde samfundsforandring
er, at velstanden bliver større. I gennemsnit vil de unge vil få en højere
indkomst end deres forældre. Det har en række afledte samfundskonsekvenser. Når velstanden stiger, vil
efterspørgslen og kravet til velfærdsservice stige. Offentlige effektiviseringer er nødvendige for at modgå
presset på utidssvarende velfærdsservice. Samtidig vil højere velstand få flere til at ønske mere fritid
–
fx
mere ferie, længere barsel, tidligere pensionering, kortere arbejdstid
–
frem for arbejde. Det skyldes blandt
andet, at fritid er ubeskattet i modsætning til arbejdsindkomst.
De fire ovennævnte samfundsforandringer er ikke en udtømmende liste, men er nogle af de ændrede
vilkår, som med meget stor sikkerhed vil indtræde over de næste årtier. Andre samfundsforandringer vil
også skabe udfordringer for velfærdssamfundet. Det drejer sig blandt andet om de arktiske
klimaændringer, som på uforudset måde kan ændre samfundsvilkårene, ligesom et voksende globalt
politiske fokus på arktiske forhold kan få stor betydning.
3.1.
Befolkningsændringer frem mod 2050
Det samlede folketal vil ifølge fremskrivningen falde ca. 15 pct. over de kommende 30 år, fra de nuværende
ca. 56.000 personer til omkring 48.000 personer i 2050. Samtidig ændres befolkningsstrukturen betydeligt.
Det viser den seneste befolkningsfremskrivning fra Grønlands Statistik
9
. Et centralt udviklingstræk er, at der
bliver betydeligt flere personer over 65 år og færre børn og unge. Figur 3.2 viser unge– og ældrebrøken
opgjort som henholdsvis antallet af børn og unge (16 år eller yngre) og ældre (65 år eller mere) i forhold til
aldersgruppen mellem 17 og 64 år. Forsørgerbrøken viser, hvor mange børn/unge og ældre der skal
forsøges i forhold til antallet af personer i den arbejdsdygtige alder. Den samlede forsørgerbrøk stiger fra
u der p t. i dag til over p t. i idte af
’er e. Stig i ge er e effekt af et fald i u ge røke og
en betydelig stigni
g i ældre røke , og afspejler et falde de fødselstal, store
’er årga ge, stige de
levetid og nettoudvandring fra Grønland.
Befolkningsudviklingen har en række samfundsøkonomiske konsekvenser. Flere ældre og færre
erhvervsaktive er den væsentligste årsag til holdbarhedsproblemet, se afsnit 3.4. Udviklingen indebærer
samtidig, at der bliver ca. 7.000 færre personer i den potentielle arbejdsstyrke frem mod 2050. Antallet af
personer i aldersgruppen fra 17 til 64 år er i dag ca. 37.500 personer og falder gradvist til 30.500 personer i
2050. Konsekvenserne for arbejdsmarkedet er betydelige og rejser spørgsmål i forhold til hvordan
arbejdsstyrken fremadrettet kan styrkes gennem øget uddannelse, senere tilbagetrækningsalder mv. Et
særligt spørgsmål rejser sig om indvandring og udvandring af personer født i landet. Der har i mange år
været en systematisk nettoudvandring blandt personer født i Grønland. Nettoudvandringen har medført, at
folketallet stort set har været konstant, selvom fødselstallene har været højere end antal døde. Ind- og
udvandringsmønsteret afspejler strukturelle forhold, hvor jobmuligheder og leveforhold spiller en
væsentlig rolle, fx pasningstilbud og uddannelsesmuligheder, adgang til sundhedstilbud, boliger,
infrastruktur mv.
9
Se
Befolkningsfremskrivningen 2018-2028 (2050),
Grønlands Statistik, januar 2019.
35
 GRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 74: Rapport fra Grønlands Økonomiske Råd
2449449_0036.png
Figur 3.2. Unge- og ældrebrøk, 2000-2050
Pct.
70
60
50
40
30
20
10
0
Ungebrøk (0-16 år)
Ældrebrøk (+65 år)
Kilde: Grønlands Statistik, Befolkningsfremskrivning 2019, hovedalternativ,
www.stat.gl.
Fremskrivningen af befolkningens størrelse og alderssammensætning hviler på forudsætninger om fødsler,
levetider, nettovandringer mv., som er baseret på data og udviklingstendenser. Ændres forudsætningerne
vil befolkningsfremskrivningen også ændres og det kan påvirke den fremtidige økonomiske udvikling
markant. Fx vil en længere levetid medføre flere ældre og større befolkning uden, at der kommer flere i de
erhvervsaktive aldre. Arbejdsstyrke og beskæftigelse øges lidt, da nogle beskæftigede er over
pensionsalderen. De offentlige udgifter til ældre øges derfor meget mere end de offentlige indtægter fra
skat og afgifter. Længere levetid kan derfor sætte den offentlige økonomi under pres, som kan
nødvendiggøre, at pensionsalderen skal hæves. Der ses nærmere på betydningen af længere levetider og
tilbagetrækningsalderen i afsnit 3.5. Med den nye strukturmodel er det dermed muligt at vurdere de
langsigtede økonomiske konsekvenser af befolkningsændringer og tilpasninger i velfærdssystemet.
3.2.
Stigende uddannelsesniveau
Befolkningsfremskrivningen fra Grønlands Statistik er et centralt udgangspunkt til vurdering af
samfundsforandringerne i de næste årtier. Et andet centralt element er den forventede udvikling i
uddannelsesniveauet. Personer med uddannelse efter folkeskolen har typisk en høj tilknytning til
arbejdsmarkedet og modtager i mindre grad end andre indkomstoverførsler. Uddannelsesniveauet har
derfor stor betydning både for arbejdsstyrken og beskæftigelsen, og derfor også for balancen i de offentlige
finanser.
Befolkningens uddannelsesniveau om 20-30 år bliver i høj grad bestemt af de unges uddannelsesvalg og
–
adfærd i dag. Et centralt element i den nyudviklede model er derfor en fremskrivning af befolkningens
uddannelsesniveau
10
.
Fremskrivningen viser, at de unges studieadfærd vil medføre et gradvist stigende uddannelsesniveau i de
kommende årtier, se figur 3.3. De unge får i højere grad en uddannelse efter folkeskolen end den ældre del
10
Se
Uddannelsesfremskrivning for Grønland 2017
–
Fremskrivningen af befolkningens uddannelsesniveau i Grønland,
T. Markeprang og P. P. Stephensen, DREAM, august 2018.
36
 GRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 74: Rapport fra Grønlands Økonomiske Råd
2449449_0037.png
af befolkningen, og uddannelsesniveauet vil derfor stige i takt med at yngre generationer erstatter ældre på
arbejdsmarkedet. Der er i det seneste årti kommet betydeligt flere, især kvinder, på de gymnasiale
uddannelser, mens tilgangen til de videregående uddannelser har været mere moderat. Med den
nuværende uddannelsesadfærd vil ca. 42 pct. af befolkningen mellem 15 og 64 år have folkeskolen som
højeste uddannelse i 2040. Den andel er omkring 60 pct. i dag. Samtidig vil 26 pct. af befolkningen have en
videregående uddannelse og lidt over 20 pct. en erhvervsuddannelse i 2040. Andelen med
erhvervsuddannelse holder sig således cirka uændret omkring 20 pct. mens fremgangen i
uddannelsesniveau primært sker i antal personer med videregående uddannelse, og i et mindre omfang i
personer med en gymnasieuddannelse, som i sig selv ikke er erhvervskompetencegivende.
Figur 3.3 Fremskrivning af uddannelsesniveauet i Grønland til 2040, befolkningen mellem 15 og 65 år
Antal personer
45.000
40.000
35.000
30.000
25.000
20.000
15.000
10.000
5.000
-
Note: Uddannelsesniveauet er den højest fuldførte uddannelse, og er beregnet på model for uddannelsesniveauet i Grønland ud fra
den faktiske uddannelsesadfærd i landet og uddannelsesniveauet blandt tilflyttere til landet.
Uddannelsesniveauet er således gradvist stigende men vil også i de kommende årtier ligger under niveauet
i de ordiske la de. Hvis ”udda elsesefterslæ et” til a dre la de skal lukkes, er det ødve digt ed
ændringer i brede dele af uddannelsessystemet. Der er stadig mange unge, der ikke kommer i gang med en
ungdomsuddannelse efter folkeskolen. På dele af uddannelsesområdet er der sket fremskridt, fx
påbegynder flere et uddannelsesforløb, men stort frafald og mange gengangere i uddannelsessystemet
trækker i modsat retning. En række af disse problemstillinger er velkendte og bl.a. Økonomisk Råd har vist,
at den afgørende begrænsning for fremskridt på uddannelsesområdet er kvaliteten i undervisningen i
folkeskolen, snarere end de institutionelle rammer for uddannelsessystemet. Mange elever får ikke de
grundlæggende faglige forudsætninger i folkeskolen, og har blandt andet derfor svært ved at komme videre
i uddannelsessystemet.
Fremskrivningen af uddannelsesniveauet er baseret på data og udviklingstendenser i de unges
uddannelsesadfærd i dag. Det drejer sig om unges studievalg, deres optags- og frafaldsprocenter,
studielængder mv. Ændres disse forudsætninger, så vil uddannelsesfremskrivningen også ændres, og det
vil påvirke arbejdsmarkedet, produktion og offentlige finanser i fremtiden. Fx vil et større optag og
gennemførelse på erhvervsuddannelserne betyde et kompetenceløft i samfundet og øge arbejdsstyrken og
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
2022
2023
2024
2025
2026
2027
2028
2029
2030
2031
2032
2033
2034
2035
2036
2037
2038
2039
2040
Folkeskole
Gymnasie
Erhvervsuddannelse
Videregående udd.
37
 GRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 74: Rapport fra Grønlands Økonomiske Råd
beskæftigelsen. Det betyder flere offentlige indtægter i form af skatter og afgifter, men selvfølgelig også
flere offentlige udgifter til ungdomsuddannelser og uddannelsesstøtte. Der ses nærmere på de langsigtede
effekter af ekstra 100 elever årligt på erhvervsuddannelserne i afsnit 3.5.
3.3.
Befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet
Udviklingen i arbejdsstyrke, beskæftigelse og antal af overførselsmodtagere har stor betydning for den
økonomiske udvikling og de offentlige indtægter og udgifter. Tabel 3.1 viser en detaljeret oversigt over
befolkningens tilknytning i arbejdsmarkedet i 2018. Det er en ny opgørelse, som anvender en lang række
personregistre, og hvor alle personer kategoriseres efter primære status på arbejdsmarkedet og kilde til
indtægt. I 2018 var cirka 68 pct. af befolkningen over 15 år i arbejdsstyrken, og dermed enten beskæftiget
eller registret ledig. Omkring 7 pct. af befolkningen stod midlertidigt uden for arbejdsstyrken, hvilket især
var studerende uden studiejob. Alders- og førtidspensionister, uden arbejde ved siden af pensionen,
udgjorde 13 pct. af befolkningen. Omkring 12 pct. af befolkningen er hverken i beskæftigelse, ledig,
studerer eller er pensioneret. En stor del er børn, men det er også her man finder de mange unge i
Ungemålgruppen.
Alder og uddannelse har stor betydning for den enkeltes tilknytning til arbejdsmarkedet. Data fra
personregistre viser fx, at 70 pct. de 40-årige med folkeskole som højeste uddannelse er på
arbejdsmarkedet mod 80 pct. af de 40-årige med erhvervsuddannelse eller videregående uddannelse, se
figur 3.4. Forskellen er betydelig. Hvis man fx opkvalificerer 100 personer fra folkeskole til en
erhvervsuddannelse, vil deltagelsen på arbejdsmarkedet stige fra 70 til 80 personer, altså 10 ekstra
personer som primært er i beskæftigelse. Det betyder også 10 færre personer på offentlig hjælp,
førtidspension eller helt uden social forsørgelse. Hver gang én person kan flyttes fra at modtage offentlig
hjælp til at være selvforsørgende med en gennemsnitlig arbejdsindkomst vil de offentlige finanser blive
styrket ca. 140.000 kr. Den store direkte effekt for de offentlige kasser skyldes, at man sparer en række
offentlige udgifter og der betales indkomstskat.
38
 GRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 74: Rapport fra Grønlands Økonomiske Råd
2449449_0039.png
Tabel 3.1. Befolkningen tilknytning til arbejdsmarkedet, antal personer i 2018
Tilknytning til arbejdsmarkedet
Arbejdsstyrken
Status
Beskæftigede uden nærmere angivelse
Beskæftigede studerende med uddannelsesstøtte
Beskæftigede studerende uden uddannelsesstøtte
Beskæftigede førtidspensionister
Beskæftigede alderspensionister
Barselsdagpenge
Delvist ledige, arbejdsmarkedsydelse
Delvist ledige, offentlig hjælp
Ledige, arbejdsmarkedsydelse
Ledige, offentlig hjælp
Ledige, elevstøtte
Ledige, uden indkomsterstattende ydelse
Arbejdsstyrken i alt
Midlertidigt uden for arbejdsstyrken
Studerende med uddannelsesstøtte
Studerende uden uddannelsesstøtte
Arbejdsmarkedsydelse ved sygdom
Offentlig hjælp
Midlertidig uden for arbejdsstyrken i alt
Pensionister
Førtidspensionister
Alderspensionister
Pensionister i alt
Øvrige uden for arbejdsstyrken
Børn og unge til og med 14 år
Øvrige uden for arbejdsstyrken
Øvrige i alt
Antal
24.187
1.008
977
205
367
368
292
409
265
1.390
391
239
30.096
1.267
1.174
106
676
3.222
2.231
3.411
5.642
11.743
5.173
16.916
Andel i pct.
43,3
1,8
1,7
0,4
0,7
0,7
0,5
0,7
0,5
2,5
0,7
0,4
53,9
2,3
2,1
0,2
1,2
5,8
4,0
6,1
10,1
21,0
9,3
30,3
Befolkning i 2018
I alt
55.877
100,0
Note: Se
Arbejdsmarkedstilknytning i Grønland - Socioøkonomisk fremskrivning for Grønland 2019,
Jonas Zangenberg Hansen
(DREAM), oktober 2020. Opgørelsen er egnet til at beregne bestandsfrekvenser, som er grundlaget for fremskrivning af
arbejdsmarkedstilknytning. Opgørelsen er samtidig udgangspunkt for en ny statistik om arbejdsmarkedstilknytning som publiceres
første gang i 2021. Statistikken vil på nogle områder afvige fra den metode, der anvendes i opgørelsen fra DREAM.
Forskellen i arbejdsmarkedstilknytning gælder over hele livet; personer med en kompetencegivende
uddannelse har højere tilknytning til arbejdsmarkedet i de erhvervsaktive år og trækker sig senere tilbage
fra arbejdsmarkedet, se figur 3.4. Befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet fra registerdata kan derfor
bruges til at fremskrive fremtidens arbejdsstyrke ud fra udviklingstendenserne i befolkningens størrelse,
alderssammensætning og uddannelsesniveau.
39
 GRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 74: Rapport fra Grønlands Økonomiske Råd
2449449_0040.png
Figur 3.4. Andel af befolkningen i arbejdsstyrken, fordelt efter uddannelse og alder
Pct.
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
20
25
30
35
40
45
50
55
60
65
70
75
Folkeskole
Erhvervsuddannelser
Videregående uddannelse
Note: Figuren viser erhvervsfrekvensen (andelen af aldersgruppen, der er i arbejdsstyrken) fordelt efter højeste uddannelsesniveau
og alder. Erhvervsfrekvens er opgjort som 5 års glidende gennemsnit og omfatter både personer født i Grønland og personer, som
ikke er født i Grønland.
Figur 3.5 viser udviklingen i arbejdsstyrken, som forventes at falde i de kommende årtier. Tilbagegangen
skyldes især, at nettoudvandringen vil betyde færre personer i de erhvervsaktive aldre. Faldet i
arbejdsstyrken bliver dæmpet af forhøjelse af pensionsalderen i 2021 og et stigende uddannelsesniveau.
Begge forhold bidrager positivt til erhvervsdeltagelsen og dermed til arbejdsstyrken fremadrettet. Der
bliver færre personer i de erhvervsaktive aldre i de kommende år. Det vil i sig selv medføre, at
arbejdsstyrke falder med cirka 5.500 personer frem mod 2050. Det svarer til årlige reduktioner i
arbejdsstyrken mellem 100 og 250 personer. De største fald sker frem mod 2035, hvor de store årgange når
pensionsalderen. Til gengæld vil uddannelsesniveauet blandt personer i de erhvervsaktive aldre gradvis
stige, hvilket vil øge erhvervsdeltagelsen og arbejdsstyrken. Denne uddannelseseffekt medfører, at
arbejdsstyrken vil blive øget svarende til 900 personer i 2050. Samtidig vil forhøjelsen af pensionsalderen
fra 66 til 67 år øge arbejdsstyrken med omkring 175 personer, når der tages højde for at øget
førtidspensionering mv. Samlet set ventes arbejdsstyrken derfor at falde i størrelsesordenen 4.400
personer fra 2018 og frem mod 2050. Det svarer til et fald på 15 procent. I samme periode vurderes
antallet af personer på 17-66 år at reduceres med 19 procent. Der er altså udsigt til et mindre fald i
arbejdsstyrken end befolkningsudviklingen tilsiger.
40
 GRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 74: Rapport fra Grønlands Økonomiske Råd
2449449_0041.png
Figur 3.5. Udvikling i arbejdsstyrken og effekter af højere uddannelsesniveau og pensionsalder
Antal personer
32.000
31.000
30.000
29.000
28.000
27.000
26.000
25.000
24.000
23.000
22.000
2045
2024
2025
2026
2027
2028
2029
2030
2031
2032
2033
2034
2035
2036
2037
2038
2039
2040
2041
2042
2043
2044
2023
2022
2021
2020
Effekt af øget pensionsalder 2021
Effekt af stigende uddannelsesniveau
Arbejdsstyrke med uændret uddannelsesniveau og pensionsalder
Note: Figuren viser fremskrivningen af arbejdsstyrken frem til 2050 med beregnet effekter af stigende uddannelsesniveau (input fra
uddannelsesfremskrivningen) og højere pensionsalder fra 2021.
Tilknytningen til arbejdsmarkedet spiller en afgørende rolle både i en langsigtet fremskrivning af
økonomien og i en vurdering af reformer. Fx vil en øget pensionsalder medføre adfærdsændringer og nye
mønstre for tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Når pensionsalderen stiger, vil især beskæftigelsen stige
men tilgangen til førtidspension vil også øges og der bliver flere ledige på offentlig hjælp. Dette er vigtige
effekter at have med i en samlet samfundsvurdering. Der ses nærmere på effekterne af højere
pensionsalder i afsnit 3.5.
3.4.
Holdbarheden af de offentlige finanser
Befolkningens fremtidige tilknytning til arbejdsmarkedet spiller en afgørende rolle i en langsigtet
fremskrivning af den økonomiske udvikling, herunder for de offentlige indtægter og udgifter. Det har
betydning både for arbejdsstyrke og beskæftigelse, og for antallet af personer på offentlige
indkomstoverførsler. For at sikre en sammenhængende langsigtet fremskrivning af beskæftigelse, BNP,
indkomster, investeringer og offentlig økonomi er der udviklet en makromodel, som afspejler
produktionsstrukturen og strukturelle forhold i landet, se boks 3.1.
2046
2047
2048
2049
2050
41
 GRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 74: Rapport fra Grønlands Økonomiske Råd
2449449_0042.png
Boks 3.1. En makromodel for økonomi og holdbarhed
Der er udviklet en ny økonomisk model, som er baseret på de grundlæggende sammenhænge og strukturer i økonomi,
dvs. erhvervsstruktur, arbejdsmarked, velfærdsydelser, skat mv. Modellens styrke at sikre en sammenhængende
langsigtet fremskrivning af økonomien, herunder udviklingen i de offentlige indtægter og udgifter. I modellen
formuleres adfærden for virksomheder og husholdninger (dvs. produktion, investeringer, forbrug, opsparing mv.),
udenrigshandel og offentlige finanser. Modellen er opstillet på data fra nationalregnskabet og statistik for offentlige
finanser mv.
Privat og offentlig produktion og sammenhængen mellem de enkelte sektorer er baseret på nationalregnskabet.
Modellen omfatter virksomheder, husholdninger og en offentlig sektor. Der er ni private sektorer, hvor priserne
bestemmes som en mark-up over enhedsomkostningerne. Fiskeriet er en af de private sektorer. Investeringerne i de
private sektorer er bestemt af det ønskede kapitalapparat, som igen afhænger af produktionsniveauet i privat sektor. I
modellen er der antaget en langsigtet strukturel vækst på 1,25 pct. årligt, en inflationsrate på 1,8 pct. og en nominel
rente på 4 pct. Husholdningerne i modellen udbyder arbejdskraft, betaler skatter og afgifter og modtager
indkomstoverførsler fra den offentlige sektor. Arbejdsmarkedstilknytning er bestemte af alder, køn og
uddannelsesniveau. Indkomsten består af lønindkomst, indkomstoverførsler og afkastet på kapitalapparatet.
Den offentlige sektor leverer offentligt forbrug, dvs. sundhedsydelser, undervisning, ældre- og socialforsorg,
administration mv. Enhedsomkostninger i den offentlige sektor følger lønudgifter til offentligt ansatte. Det antages
dermed, at ny teknologi og produktivitetsforbedringer ikke i sig selv vil reducere antallet af offentligt ansatte. Fx vil
antallet af lærer i folkeskolen på lang sigt være bestemt af antal elever og ikke af den teknologiske udvikling. Det
medfører den såkaldte omkostningssyge, hvor enhedsomkostninger i den offentlige sektor vokser mere end priserne
på de private varer. Det offentlige forbrug består af det individuelle og kollektive offentlige forbrug som begge er
bestemt af befolkningsudviklingen. Det individuelle offentlige forbrug er bl.a. sundhedsydelser og undervisning, hvor
efterspørgslen i høj grad afhænger af befolkningens størrelse og alderssammensætning. Det kollektive forbrug er ikke
direkte rettet mod enkelte borger, men mod samfundet som helhed, fx administrationen. De offentlige udgifter består
desuden af indkomstoverførsler til husholdningerne og offentlige investeringer. De offentlige indtægter består af
skatter, afgifter, bloktilskud. De indenlandske skatter og afgifter afhænger af beskæftigelse og indkomstudviklingen.
Bloktilskuddet er fastlagt ved Selvstyreloven og er i modellen approksimeret efter udviklingen i det generelle danske
pris- og lønindeks.
I modellen fremskrives de offentlige indtægter og udgifter. Finanspolitikken er holdbar, når der på lang sigt er balance
mellem offentlige indtægter og udgifter. Der skal ikke være balance hver enkelt år, men set over en årrække skal
nutidsværdien af de offentlige udgifter ikke være større end nutidsværdien af indtægterne og den initiale offentlige
nettoformue. Finanspolitikken er dermed ikke holdbar, hvis nutidsværdien af alle fremtidige budgetunderskud er
større end den offentlige nettoformue. I modellen er holdbarhedsindikatoren defineret som den permanente
forbedring af det primære offentlige budget målt som andel af BNP, der skal til for at sikre, at den offentlige sektor
overholder sit langsigtede budget.
Førsteversionen af makromodellen for økonomi og holdbarhed indeholder de grundlæggende sammenhænge og
strukturer i økonomien. Modellen bliver løbende videreudviklet, bl.a. med beskrivelsen af arbejdsmarkedet og
løndannelse i offentlige og private erhverv. For en yderlig gennemgang af modelantagelser og resultater henvises til
Økonomisk fremskrivning for Grønland, Vurdering af de fremtidige perspektiver for de offentlige finanser og den
finanspolitiske holdbarhed, Marianne Frank Hansen og Peter Stephensen, DREAM, august 2021.
42
 GRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 74: Rapport fra Grønlands Økonomiske Råd
Den langsigtede fremskrivning på makromodellen viser, at udviklingen i realt BNP i store træk vil afspejle
den faldende tendens i arbejdsstyrken og beskæftigelsen. Faldet i beskæftigelsen vil dæmpe væksten
fremadrettet i størrelsesordenen 0,3 pct. årligt frem mod 2050. Faldet i arbejdsstyrken vil dog samtidig øge
reallønnen pr. beskæftiget, og både indkomst og forbrug kan derfor vokse lidt mere end BNP i de
kommende årtier. Faldet i arbejdsstyrke og beskæftigelse kan til gengæld dæmpe væksten i
investeringerne, da virksomhederne vil ønske at nedbringe kapitalapparatet når beskæftigelsen bliver
mindre.
Udviklingen har stor betydning for de offentlige finanser. Bloktilskuddet udgør sammen med
indkomstskatter og afgifter de væsentligste bidrag til de samlede offentlige indtægter. Over tid forventes
bloktilskuddet at udgøre en aftagende del af BNP, da pris-løn-reguleringen vil være mindre end udviklingen
i vækst og inflation. Til gengæld vil indkomstudviklingen trække i retning af øge provenuet fra
indkomstskatter.
På den offentlige udgiftsside vil flere ældre indebære stigende udgifter til sundhedsvæsen, aldersforsorg,
indkomstoverførsler mv., også når der tages højde for at fremtidens ældre vil have en bedre
sundhedstilstand end i dag. Dette pres opad på det offentlige forbrug vil særligt være mærkbart de næste
20 år, hvor alderssammensætningen ændres betydeligt. Udviklingen i offentligt forbrug som andel af BNP
afspejler i høj grad den stigende forsørgerbrøk, da udgifter til sundhed, aldersrelaterede ydelser samt
alderspension vokser i takt med denne brøk.
Figur 3.6 viser udviklingen i de offentlige indtægter og udgifter, som den langsigtede fremskrivning af
økonomien giver anledning til. På udgiftssiden trækker stigende efterspørgsel efter offentligt forbrug op,
hvor især befolkningsudviklingen frem mod 2040 præger udviklingen. På indtægtssiden er det særligt
udviklingen i bloktilskuddet som andel af BNP, der er årsag til den faldende tendens. Udviklingen trækker
således i retning af stigende pres på de offentlige finanser, som i fremskrivningen medfører et underskud
på den primære saldo fra 2025 og fremefter. Udviklingen svarer kvalitativt til den hidtidige beregning af
holdbarhedsproblemet, hvor de offentlige udgifter blev beregnet til at stige med 1 mia. kr. mere end
indtægterne frem mod 2035, se
Grønland Økonomi Efterår 2020,
Økonomisk Råd. Den nye model for
holdbarhedsberegning bidrager med en betydeligt mere nuanceret beskrivelse af økonomien ud fra data og
strukturelle sammenhænge.
43
 GRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 74: Rapport fra Grønlands Økonomiske Råd
2449449_0044.png
Figur 3.6. Udvikling i de offentlige indtægter og udgifter, og den primære saldo frem mod 2050
64
62
60
58
56
54
52
50
8
6
4
2
0
-2
-4
-6
Note: De offentlige indtægter og udgifter er ekskl. nettorenteindtægter og -udgifter
Kilde: Økonomisk fremskrivning for Grønland, august 2021.
Holdbarhedsproblemet består i den systematiske forværring af de offentlige finanser over de næste årtier.
Underskuddene svarer til, at der årligt mangler en finansiering på lidt over 1 mia. kr. (opgjort i 2019-
niveau), hvis forløbet i de offentlige finanser skal være holdbart. Opgjort i forhold til det samlede
produktionsresultat er holdbarhedsproblemet -5,4 pct. af BNP. Størrelsesordenen af
holdbarhedsproblemet understreger behovet for reformer, som kan styrke økonomien og holdbarheden på
længere sigt. Hvis man venter med reformer, vil holdbarhedsproblemet vokse.
3.5.
Det finanspolitiske holdbarhedsproblem kan opgøres til -5,4 pct. af BNP i makromodellens hovedscenarie
for økonomien frem mod 2050. Reformer sigter mod at ændre de nuværende adfærdsmønstre og
institutionelle forhold og vil derved have samfundsøkonomiske konsekvenser som vil påvirke
holdbarheden. I dette afsnit ses nærmere på fire sådanne ændringer og deres samfundsøkonomiske
konsekvenser. Der ses alene på effekterne og det specificeres ikke hvordan ændringerne gennemføres eller
sikres. Konkret drejer det drejer sig om
11
;
(1)
Længere levetid og uændret pensionsalder:
Den gennemsnitlige middellevetid øges her med 8 år, bl.a.
som følge af færre selvmord, lavere børnedødelighed og bedre sundhedstilstand motiveret af ændret
livsstil, samtidig med at pensionsalderen fastholdes på 67 år. Det svarer til Grønlands Statistiks
befolkningsfremskrivning med en meget lav dødelighed.
11
For en nærmere beskrivelse af fremskrivningsresultater henvises til
Økonomisk model for Grønland,
M. F. Hansen og
P. Stephensen, DREAM baggrundsnotat, august 2021.
2020
2021
2022
2023
2024
2025
2026
2027
2028
2029
2030
2031
2032
2033
2034
2035
2036
2037
2038
2039
2040
2041
2042
2043
2044
2045
2046
2047
2048
2049
2050
Offentlige indtægter, i alt
Offentlige udgifter, i alt
Primær saldo (h. akse)
Reformer og holdbarhed
44
 GRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 74: Rapport fra Grønlands Økonomiske Råd
2449449_0045.png
(2)
Længere levetid og indekseret pensionsalder:
Faldet i dødeligheden svarer til i (1), men
pensionsalderen hæves gradvist i takt med stigende levetider. Pensionsalderen hæves med 7 år frem
mod 2050, omtrent svarende til fremgangen i middellevetiden. Det betyder, at antal år som
alderspensionist omtrent fastholdes på samme niveau som i dag
(3)
Øget opkvalificering til erhvervsuddannelser:
Der sker en varig årlig opkvalificering af 100 personer fra
folkeskole til en erhvervsfaglig uddannelse. Opkvalificeringen sker blandt unge mellem 18 og 21 år.
(4)
Lavere offentlig realvækst:
Den årlige realvækst i den offentlige produktion reduceres med 0,5 pct.
årligt i den 5-årig periode 2021-2025 i forhold til den offentlige realvækst i hovedscenariet på ca. 0,4
pct. i gennemsnit over perioden. Scenariet med lavere offentlig realvækst svarer dermed omtrent til
real nulvækst i det offentlige forbrug fra 2021 til 2025.
Konsekvenserne for den finanspolitiske holdbarhed af de enkelte scenarier er opsummeret i tabel 3.2.
Længere levetid med en uændret pensionsalder vil øge holdbarhedsproblemet med 0,3 pct. af BNP.
Befolkningen stiger med ca. 900 personer som følge af længere levetid, og det medfører et lille løft på 300 i
arbejdsstyrke og beskæftigelse. Efterspørgslen efter offentlige serviceydelser øges, og det øger aktiviteten i
den offentlige sektor. Det drejer sig bl.a. om øget sundhedsydelser, da ældrebefolkningen vokser.
Sundhedstilstanden i befolkningen bliver dog betydeligt bedre, hvilket vil dæmpe efterspørgselspresset på
sundhedsvæsnet og ældreplejen. Udgifterne til alderspension stiger markant, da pensionsalderen er
uændret trods stigende levetid.
Tabel 3.2. Finanspolitisk holdbarhed i hovedscenariet og i fire reformscenarier
Scenarie
Makromodellens hovedscenarie
Længere levetid og uændret pensionsalder
Længere levetid og indekseret pensionsalder
Øget opkvalificering til erhvervsuddannelser
Lavere offentlig realvækst
Kilde: Økonomisk fremskrivning for Grønland, august 2021.
Holdbarhedsproblem i
pct. af BNP
-5,4
-5,7
-2,6
-5,2
-4,0
Ændring i forhold til
hovedscenariet
-
-0,3
2,7
0,2
1,4
Ændring i mio. kr. (2019-
niveau)
-
-62
540
38
276
Det vil styrke holdbarheden med 2,7 pct. af BNP, hvis en længere levetid følges af en reform af
tilbagetrækningen fra arbejdsmarkedet, så antallet af forventede år som alderspensionist holdes cirka
konstant. Det er en halvering af holdbarhedsproblemet. Den store effekt skyldes først og fremmest, at
levetidsindeksering af pensionsalderen vil betyde et markant løft i arbejdsstyrken og i beskæftigelsen, og
dermed også i skatter og afgifter. Samtidig bliver udgifterne til alderspension mindre. Erfaringerne fra en
række lande
–
også Danmark - er ligeledes, at en levetidsindeksering af pensionsalderen er afgørende for at
sikre finanspolitisk holdbarhed.
Øget opkvalificering af unge fra folkeskole til en erhvervsuddannelse vil også trække i retning af at styrke
holdbarheden. I det konkrete eksempel øges det årlige optag med 100 unge mellem 18 og 21 år på de
erhvervsfaglige uddannelser, og det antages lidt forsimplet at de alle gennemføre uddannelse på 3 år. På
45
 GRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 74: Rapport fra Grønlands Økonomiske Råd
lang sigt medfører det ca. 2.000 flere personer med en erhvervsfaglig uddannelse og ca. det samme antal
færre med folkeskolen som uddannelse. Over årene øger det arbejdsstyrken og beskæftigelsen med lidt
over 300 personer, da erhvervsuddannede har større arbejdsmarkedstilknytning. Holdbarheden styrkes
med 0,2 pct. af BNP, da opkvalificering også medfører øgede udgifter til uddannelsessystemet. Det skal igen
understreges, at beregningen kun skal illustrere størrelsesordenen af effekten af øget opkvalificering og
ikke på hvordan flere unge på erhvervsuddannelserne gennemføres i praksis. Effekten kan desuden være
større, når der tages højde for at erhvervsuddannede også har højere løn end ufaglærte, og derfor betaler
mere i skat. Denne løn- og skatteeffekt er for nuværende ikke med i makromodellen.
En lavere offentlig realvækst på 0,5 pct. årligt over en 5-årig periode fra 2021 til 2025
–
hvilket svarer til
cirka nulvækst i det offentlige forbrug i perioden
–
reducerer holdbarhedsproblemet med 1,4 pct. af BNP.
En lavere offentlig realvækst frigør arbejdskraft fra den offentlige sektor til de private erhverv, og medfører
at enhedsomkostningerne i den offentlige sektor vil falde. Den relativt store effekt hænger også sammen
ed, at det offe tlige for rug i Grø la d udgør p t. af BNP og at selv e , p t.’s op re s
ing i
væksten er derfor et betydeligt beløb i kroner. Erfaringer er imidlertid, at det kan være vanskeligt at
realisere effektiviseringer i den offentlige sektor, da der er en stor folkelig efterspørgsel efter ydelser fra
sundhedsvæsen, folkeskole, sociale tilbud, uddannelsestilbud til unge osv.
46
 GRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 74: Rapport fra Grønlands Økonomiske Råd
2449449_0047.png
Økonomisk Råd
Økonomisk Råd udarbejder uafhængige analyser og vurderinger af grønlandsk økonomi. Rådet er nedsat af
Naalakkersuisut og ledes af et uafhængigt formandskab. Professor Torben M. Andersen er formand for
Økonomisk Råd.
Analyserne fungerer som et uafhængigt bidrag til at styrke beslutningsgrundlaget for den økonomiske
politik. Vurdering af konjunkturudviklingen og holdbarhed af den økonomiske politik er tilbagevendende
temaer i rådets rapporter. Rapporterne beskæftiger sig med aktuelle reformområder, der skal gøre landet
mere økonomisk selvbærende. Det drejer sig blandt andet om uddannelsesområdet, fiskeriforvaltningen,
skat, boligområdet, arbejdsmarkeds- og socialpolitikken, råstofområdet og erhvervspolitik.
Økonomisk Råds analyser bliver offentliggjort i rapporter og i kortere politikorienterede notitser på rådets
hjemmeside:
http://naalakkersuisut.gl/da/Naalakkersuisut/Departementer/Finans/Oekonomisk-raad.
Rådet afholder desuden seminarer og oplæg om aktuelle økonomisk-politiske temaer.
Udgivelser siden 2017:
Rapporter:
Økonomisk Råds Rapport, 2018, Konjunkturudsigter, aktuel økonomisk politik, strukturproblemer på arbejdsmarkedet
Økonomisk Råds Rapport, 2019, Konjunkturudsigter, aktuel økonomisk politik, sundhedsudgifter og finansiering
Økonomisk Råds Rapport, 2020, Grønlands Økonomi
–
forår 2020, Coronakrisen, konjunkturudsigter og økonomisk
politik
Økonomisk Råds Rapport, 2020, Grønlands Økonomi
–
Efterår 2020, Konjunkturudsigter, økonomisk politik og
offentlig sektor
Økonomisk Råds Rapport, 2021, Grønlands Økonomi
–
forår 2021, Covid-19 pandemien, konjunkturpolitik og
strukturelle tilpasninger
Baggrundsmateriale:
Teknisk baggrundsnotat 2017-1: Forløbsanalyser på uddannelsesområdet
Notat 2018-1: Lufthavnspakkens samfundsøkonomiske implikationer
Policy Briefs:
Policy Brief 2017:1
Policy Brief 2018:1
Policy Brief 2018:2
Policy Brief 2019:1
Policy Brief 2020:1
Konjunkturprognose 2016-18
–
foreløbige overvejelser.
Høstningsregler i fiskerierhvervet
Konjunktursituationen
Konjunktursituationen
Coronakrisen
47