Grønlandsudvalget 2020-21
GRU Alm.del Bilag 73
Offentligt
2448002_0001.png
R
IGSOMBUDSMANDEN I
G
RØNLAND
Samtlige ministerier mv.
Dato: 20. september 2021
Indberetning fra rigsombudsmanden i Grønland
Reaktioner på Broberg-artikel i Berlingske:
Et interview i Berlingske for 19. september
2021 med naalakkersuisoq for udenrigsanliggender, erhverv, handel og klima har vakt
betydeligt røre i Grønland. Pele Broberg var i Berlingske bl.a. citeret for at problematisere, om
borgere i Grønland med ikke-inuitisk baggrund bør have adgang til at deltage i
folkeafstemninger om selvstændighed. Formand for Naalakkersuisut Múte B. Egede udsendte
samme dag en pressemeddelelse med overskriften
”Dementi:
Naalakkersuisut arbejder på
vegne af alle borgere i Grønland”.
Han slog i pressemeddelelsen fast, at
”alle
borgere i
Grønland har samme rettigheder”,
og at Naalakkersuisut og koalitionen ikke har til hensigt at
fratage nogen borgere deres stemmeret.
Formanden for Naalakkersuisut skrev videre i pressemeddelelsen, at arbejdet mod et mere
selvstændigt Grønland foregår i rammen af selvstyreloven og i samarbejde med den danske
regering. Han pointerede hertil, at ressortansvaret for dette arbejde henhører under formanden
for Naalakkersuisut og ikke under naalakkersuisoq for udenrigsanliggender. Endelig hedder
det, at
”på
baggrund af de ovennævnte skal det siges, at citeringen af Naalakkersuisoq for
Udenrigsanliggender, Erhverv, Handel og Klima ikke er Naalakkersuits politik.”
Det er i første række Brobergs udtalelser om adgangen til at deltage i folkeafstemninger, der
har givet anledning til reaktioner i Grønland. Formanden koalitionens støtteparti Atassut
meldte sig hurtigt i koret af kritikere. Aqqalu Jeremiassen skrev på FaceBook og i en
efterfølgende pressemeddelelse, at Brobergs udtalelse vedr. stemmeret var
’højst uacceptabel’,
og at Atassuts Inatsisartutgruppe nu tvivlede på, om man fortsat kunne have tillid til
Naalakkersuisut. Han fandt, at Broberg havde begået for mange fodfejl og opfordrede
formanden for Naalakkersuisut til omgående at skride ind over for Broberg. Formand for
Siumut, Erik Jensen, og formand for Demokraatit, Jens-Frederik Nielsen, har ligeledes i
udtalelser taget skarpt afstand fra Brobergs tanker om begrænsning af stemmeret.
Brobergs udtalelser til Berlingske gav også anledning til debat på IAs landsmøde, som
gennemførtes i weekenden 17.-19.09.21. Formanden for Naalakkersuisut udtalte i forbindelse
med debat om bestyrelsens beretning, at han havde igangsat
’en proces’ vedrørende
udenrigsområdet, og politisk næstformand Aqqaluaq B. Egede antydede, at der kan være en
rokade i Naalakkersuisut undervejs. Aaja Chemnitz Larsen kaldte Brobergs adfærd skadelig
for Grønland. Hun pegede i denne sammenhæng på Brobergs mangel på aktivitet på
erhvervsområdet på en tidspunkt, hvor verden ligger åben for Grønland, og kritiserede ham for
ikke aktivt at virke for initiativer, der kan understøtte en selvbærende økonomi.
Rigsombudsmanden i Grønland
Indaleeqqap Aqqutaa 3
Postboks 1030
3900 Nuuk
Kalaallit Nunaanni Rigsombudsmandi
Telefon: (+299) 32 10 01
Telefax: (+299) 32 41 71
E-mail: [email protected]
www.rigsombudsmanden.gl
GRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 73: Indberetning ultimo september fra Rigsombudsmanden i Grønland
2448002_0002.png
2
Berlingske-artiklen skabte heftig trafik på de sociale medier og i netavisernes kommentarspor,
hvor langt de fleste har taget afstand fra Brobergs udtalelser.
Broberg selv har overfor Sermitsiaq tilkendegivet, at han ikke har haft til hensigt at gøre sig til
dommer over, hvem der skal have lov at stemme om selvstændighed, idet denne beslutning
ligger hos Inatsisartut og Forfatningskommissionen, og at hans udtalelser til Berlingske er
blevet taget
’ud
af konteksten.I en pressemeddelelse, som er offentliggjort på Naalakkersuisuts
hjemmeside under overskriften
”Lad os tage debatten om, hvad vi kalder os”,
skriver Broberg
om sine udtalelser om rigsfællesskabet bl.a:
Min egen modstand imod betegnelsen,
”rigsfællesskab”, kommer sig af, at det ikke er et juridisk fast
begreb, som vi fagligt benytter
os af, når vi officielt går ud og repræsenterer Grønland udadtil. (..)Det er "Kongeriget
Danmark”, der benyttes, og der er i den sammenhæng ingen tvivl om, at det er Danmark, der
bestemmer. End ikke en betegnelse som
”Kongeriget Danmark, Færøerne og Grønland” går
an. ”Fællesskabet” og ”ligheden” er således ikke til stede i betegnelsen, som Danmark
insisterer på at benytte.
Når Naalakkersuisut, Grønlands regering, skal underskrive aftaler med tredjelande, insisterer
Danmark på, at der i teksten står, at det sker på vegne af Kingdom of Denmark
ikke på vegne
af ”rigsfællesskabet”. Og det selvom, at Danmark ikke er del af aftalen. Dette begrundes i
Grundloven, som det grønlandske folk aldrig har deltaget i en folkeafstemning omkring.
Når blot vi ønsker at kalde os et ”land”, er der problemer. For selvom vi helt bevidst ikke
kalder os en ”stat”, er det for stærk kost for Danmark med ”land”. Danmark vil snarere kalde
os et territorium eller blot en del af Kongeriget, og derved undlade at anerkende vort land.
Det er klart, at Grønland i dag er del af Kongeriget Danmark. Det er en kendsgerning. Men
hvis vi ikke kan anerkendes i hvad vi kalder os og hvis vi skal have ordentlig lighed og
fællesskab i ”det såkaldte rigsfællesskab”, som færøske Høgni Hoydal i Færøerne ofte har
kaldt det, så lad os få det reelt. Indtil da, vil jeg benytte mig af min ret til ytringsfrihed, og
kalde Kongeriget det som Danmark juridisk kalder riget
Kongeriget Danmark. Hvad andre
vil kalde det, er helt op til dem selv. Det skal der ikke herske tvivl om.
IA-formand genvalgt:
På IAs landsmøde genvalgtes Múte B. Egede som formand. Der var
ingen modkandidater. Som politisk næstformand genvalgtes Aqqaluaq B. Egede, ligeledes
uden modkandidat. Der var kampvalg til posten som organisatorisk næstformand, idet Aaja
Chemnitz Larsen udfordrede den siddende organisatoriske næstformand, Agathe Fontain.
Agathe Fontain vandt denne afstemning med stemmerne 35-33.
Inatsisartut-året indledes:
Inatsisartuts efterårssamling indledes fredag den 24. september
2021. Formanden for Naalakkersuisut har tidligere tilkendegivet, at han under samlingen vil
indstille et nyt medlem af Naalakkersuisut til Inatsisartuts godkendelse, til erstatning for
Eqaluk Høegh, der ultimo august udtrådte af Naalakkersuisut af helbredsmæssige årsager. Der
spekuleres i den grønlandske presse i, at formanden for Naalakkersusiut vil benytte denne
anledning til at annoncere yderligere udskiftninger eller rokader i Naalakkersuisut.
Mikaela Engell