GRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 70: Rejserapport for GRU's studierejse til Grønland 20.-26. august 2021

Grønlandsudvalget 2020-21
GRU Alm.del Bilag 70
Offentligt

Rejserapport fra Grønlandsudvalgets rejse til Nuuk

Den 20.-26. august 2021

Nuuk

Formand Aaja Chemnitz Larsen (IA), næstformand Aki-Matilda

Høegh-Dam (SIU), Kasper Roug (S), Thomas Jensen (S), Chri-

stoffer Aagaard Melson (V), Karsten Hønge (SF), Christian Juhl

(EL) og Søren Søndergaard (EL)

Ledsaget af:

Lis Grønnegård Rasmussen (udvalgschef) og Jesper Thinghuus

(udvalgssekretær)

Tid:

Sted:

Deltagere:

14. september 2021

1. Formål

Formålet med rejsen var at styrke udvalgets kendskab til det grønlandske

samfund. Herunder grønlandsk politik, økonomi, uddannelse og erhvervsud-

vikling, hvor udvalget besøgte og mødtes med en række centrale personer

og organisationer. Samtidig ønskede udvalget at besøge og mødes med de

statslige myndigheder i Grønland, hvis områder Folketinget lovgiver om.

2. Referat fra besøget

Der var en række gennemgående temaer for de møder og besøg, der indgik i

programmet:



Justitsområdet i Grønland

Forsvars- og sikkerhedspolitik i Arktis

Økonomi og erhvervsudvikling i Grønland

Vær opmærksom på, at referatet fra rejsen ikke er en fuldstændig

gennemgang af hvert enkelt møde under opholdet, men er søgt tematiseret,

så det giver med en overordnet opsamling på de vigtigste tilbagemeldinger

fra møderne.

Efter rapporten er vedlagt en række af de præsentationer, som udvalget fik

under opholdet.

2.1 Justitsområdet

I programmet for turen indgik møder med og besøg hos:



Retten i Grønland

Side 1 | 7

GRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 70: Rejserapport for GRU's studierejse til Grønland 20.-26. august 2021



Grønlands Landsret

Grønlands Politi

Kriminalforsorgen og den nye anstalt i Nuuk

Landsforsvareren i Grønland

Besøg ved domstolene og Landsforsvareren

Udvalget fik bl.a. en introduktion til retsinstanserne i Grønland. Grønlands

Domstole består af:



Fire kredsretter

Retten i Grønland

Grønlands Landsret

Kredsretterne og Retten i Grønland er første instans, mens Landsretten er

anden instans.

Kredsretterne behandler de borgernære sager som kriminalsager, familieret-

lige sager, dødsboskiftesager og fogedsager

Retten i Grønland, som blev etableret i 2010 som led i retsreformen, behand-

ler de mere juridisk komplicerede sager, som f.eks. sager vedr. konkurs, be-

talingsstandsning, gældssanering m.v.

Ved domsafsigelser i kriminalsager i Grønland følger man et såkaldt ger-

ningsmandsprincip, hvor den dømtes personlige situation tages i betragtning

samtidig med, at man forsøger at tage hensyn til et strafprincip, som man

kender i Danmark.

Straf omtales ikke i den grønlandske kriminallov, og man arbejder ikke med

strafferammer. I stedet opererer man med foranstaltninger.

Foranstaltninger fastsættes på baggrund af en ligelig hensyntagen til grovhe-

den af den begåede kriminalitet og til gerningsmandens personlige forhold.

I Landsretten har man dommere med juridisk uddannelse, men det er ikke til-

fældet ved kredsretterne og Retten i Grønland. Derfor findes der en særlig 2

årig kredsdommeruddannelse, som Retten i Grønland står for. Der er i øje-

blikket oparbejdet en sagspukkel p.g.a. covid-19 og nogle af kredsdommerne

når snart pensionsalderen, så Retten i Grønland håber på at kunne starte en

ny kredsdommeruddannelse op om et år.

Der mangler ligeledes juridisk uddannede forsvarere og ved mødet hos

Landsforsvareren i Grønland fik udvalget præsenteret den forholdsvis nye

trekvartårige forsvareruddannelse, som Landsforsvareren står for.

Der er i øjeblikket 18 forsvarere i Grønland og deres forsvarerhverv er et del-

tidsjob. På mødet forklarede Landsforsvareren, at det er et problem, at for-

svarerhvervet ikke er borgerligt ombud, hvilket betyder, at man kun får beta-

ling for den leverede arbejdstid og ikke den faktiske tid, man er bortrejst for at

udøve forsvarerhvervet. Det går ud over forsvarernes civile arbejde.

Side 2 | 7

GRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 70: Rejserapport for GRU's studierejse til Grønland 20.-26. august 2021

Ved besøget hos domstolene var et af budskaberne, at retternes it-system

ikke er up to date og ikke på niveau med det, man har ved domstolene i Dan-

mark. Det er 30 år gammelt og bryder jævnligt ned. Budskabet var, at de

grønlandske retter bør tænkes med allerede fra starten, når Domstolsstyrel-

sen tager en beslutning om at indføre nye it-systemer. Man skal dog være

opmærksom på, at man ikke uden videre kan udrulle de danske it-systemer

p.g.a. den forskellige lovgivning, der findes i Grønland og Danmark.

De forældede it-systemer og den manglende digitalisering går igen, når det

gælder tinglysningssystemet, hvor registrering i tingbogen i dag sker manuelt

i papirtingbøger. Budskabet fra Retten i Grønland var, at et digitalt tinglys-

ningssystem vil medføre store administrative lettelser og væsentlig kortere

sagsbehandlingstider.

Besøg hos Politiet

Grønland er formentlig verdens største politikreds og den grønlandske geo-

grafi med store afstande og ingen vejforbindelser mellem byerne sætter

nogle helt særlige krav og arbejdsvilkår for politiets 246 fuldtids- og 90 del-

tidsansatte medarbejdere.

Grønlands Politi er repræsenteret i hele Grønland med i alt 18 politistationer i

byerne langs Øst- og Vestkysten. Administrativt er Politiet opdelt i tre søjler:



Anklagemyndigheden

Stabssøjlen

Politisøjlen.

I hver søjle er der en overordnet leder og sammen med politimesteren udgør

de den øverste ledelse for hele politikredsen.

På mødet blev udvalget orienteret om, at Grønlands Politi også varetager en

række civile opgaver, som politiet i Danmark ikke har med at gøre og som

kunne varetages af de kommunale myndigheder, så de ikke lægger beslag

på politiets ressourcer. Det gælder f.eks. udstedelse af pas og kørekort samt

faderskabssager.

Udvalget blev orienteret om, at mængden af personfarlig kriminalitet generelt

er højt i Grønland og væsentligt højere end i Danmark og på Færøerne. An-

tallet af anmeldelser er ca. dobbelt så højt som i Danmark set i forhold til ind-

byggertal, og næsten 50 pct. af alle anmeldelser handler om personfarlig kri-

minalitet. Særligt husspektakler ligger på et højt niveau og Politiet i Grønland

har omkring 3.000 udrykninger om året.

Side 3 | 7

GRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 70: Rejserapport for GRU's studierejse til Grønland 20.-26. august 2021

Selvmord er et stort problem, som påvirker de betjente, der tager imod op-

kald fra selvmordstruede personer, eller som kommer ud og finder en person,

der har begået selvmord.

Politimesteren sagde i den forbindelse, at der er behov for en opstramning af

den grønlandske våbenlov, som er en folketingslov. Alderskrav bør strammes

op og der bør indføres krav om aflåsning af våben.

Et område, der er blevet forbedret gennem de senere år, er antallet af kom-

munefogeder i bygderne. Aktuelt findes der 62 kommunefogeder og der

mangler kun 5. Under besøget i bygden Kapisillit fik udvalget lejlighed til at

møde en af kommunefogederne, som orienterede om sit arbejde.

Derimod er problemet med den forskellige aflønning i Grønland af betjente

fra Grønland og betjente, der kommer til fra Danmark, ikke fuldstændig løst.

Selvom de grønlandske betjente nu får et udligningstillæg, er der stadig en

ulighed m.h.t. pensionsoptjening, hvor de grønlandske betjente er stillet rin-

gere end de tilkaldte danske. Budskabet fra Politiforeningen og politimesteren

var, at politibetjente burdes aflønnes ens inden for Rigsfællesskabet.

Møde med Kriminalforsorgen og besøg ved anstalten i Nuuk

Udvalget besøgte den nye anstalt i Nuuk, som blev åbnet i 2019 og som er

den eneste i Grønland, der har et lukket afsnit.

Under besøget havde udvalget lejlighed til at mødes med Kriminalforsorgen

og nogle af anstaltsbetjentene.

I 2020 blev der indgået en aftale om et lønløft til de grønlandske anstaltsbe-

tjente, så der blev sikret ligeløn mellem grønlandske og danske anstaltsbe-

tjente og det har betydet, at man stort set har fået løst rekrutteringsproble-

merne. Således er nu 41 ud af 46 stillinger besat.

Kriminalforsorgen har ligesom hos domstolene brug for en modernisering af

it-systemerne. Budskabet var, at alt for meget skal registreres manuelt.

Ved mødet blev udvalget orienteret om, at tendensen blandt de indsatte er, at

de er blevet mere voldelige og mere antiautoritære. Det påvirker anstaltsbe-

tjentene, hvor man oplever en øget forekomst af PTSD.

2.2 Forsvars- og sikkerhedspolitik i Arktis

Gennem de senere år er Arktis, og herunder Grønland, kommet højt på den

internationale forsvars- og sikkerhedspolitiske dagsorden.

Som en konkret reaktion på dette vedtog Folketingets forsvarsforligskreds i

begyndelsen af 2021 en Arktis kapacitetspakke, der udmønter 1,5 mia. kr.,

Side 4 | 7

GRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 70: Rejserapport for GRU's studierejse til Grønland 20.-26. august 2021

der skal styrke Forsvarets kapaciteter i Arktis og Nordatlanten, således For-

svaret bliver bedre til at følge og overvåge de stigende militære aktiviteter i

området.

I Grønland indebærer det f.eks., at Forsvaret skal kunne overvåge områ-

derne i og omkring Grønland med langtrækkende droner og via satellitter.

Udvalget fik under opholdet i Nuuk en orientering om Forsvarets eksisterende

og kommende kapaciteter i Grønland ved et møde med Arktisk Kommando

(AKO). Her fortalte AKO også om deres indsats og gode samarbejde med

Politiet, lokale myndigheder og private aktører på Search And Rescue (SAR)

området.

Den øgede interesse for Arktis ses også ved den nylige etablering af NASIF-

FIK (Center for Udenrigs- og Sikkerhedspolitik) ved Ilisimatusarfik (Grønlands

Universitet). Centeret har til formål at styrke den udenrigs- og sikkerhedspoli-

tiske viden i Grønland og at forbinde forskere og praktikere med internatio-

nale netværk. På lidt længere sigt vil centeret også gerne rådgive beslut-

ningstagerne i Grønland om udenrigs- og sikkerhedspolitiske forhold.

I forlængelse af det havde udvalget et møde med ledelsen og sekretariatet

for International Arctic Hub (IAH), der finansieres i et samspil mellem Grøn-

land og Danmark og som har til formål at sikre, at viden og forskning i og om

Grønland forankres lokalt og kommer det grønlandske samfund til gavn. IAH

ønsker at være en platform, der koordinerer aktiviteter inden for forskning,

uddannelse, internationalt samarbejde, formidling til samfundet, samarbejde

mellem forskere og erhvervsliv og forvaltningssamarbejde.

2.3 Økonomi og erhvervsudvikling

Udvalget havde under opholdet i Nuuk møder med Grønlandsbanken, Grøn-

lands Erhverv, Sermersooq Erhverv samt et møde med Kalaallit Airports

(KAIR) og Visit Greenland. Her fik udvalget et indblik i den økonomiske situa-

tion og erhvervsudvikling i Grønland.

Grønlands økonomi har generelt klaret sig udmærket gennem covid-19 perio-

den. Det ser ud til, at BNP vil vokse med 2-2,5 pct. i 2021. Væksten drives

bl.a. af anlæggelsen af nye lufthavne i Nuuk og Ilulissat, men også af nye bo-

liger. Ikke mindst i Nuuk, hvor kvadratmeterpriserne er steget meget de se-

nere år til over 30.000 kr.

Skal udviklingen fastholdes, fortalte Grønlandsbanken, at det er afgørende,

at der gennemføres reformer, så uddannelsessektoren og det sociale område

får et løft. Alt for få af Grønlands unge gennemfører en uddannelse.

Side 5 | 7

GRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 70: Rejserapport for GRU's studierejse til Grønland 20.-26. august 2021

Et lignende budskab kom fra Grønlands Erhverv, som lagde vægt på, at det

er afgørende for virksomhederne at have adgang til stabil og veluddannet ar-

bejdskraft, samt at det politiske system sørger for stabile rammebetingelser

for de, der vil investere i Grønland. Aktuelt er der imidlertid en stor mangel på

arbejdskraft inden for især byggeriet og der er reelt ingen ledighed. Erhvervs-

livet efterspørger i høj grad en Fast Track ordning, så det bliver smidigt at re-

kruttere udenlandsk arbejdskraft.

Grønlands Erhverv pegede endvidere på, at den store offentlige sektor, og at

det offentlige konkurrerer med private aktører, er en udfordring for det økono-

miske udviklingspotentiale, som kalder på reformer og effektiviseringer af den

offentlige sektor.

Der har været et godt samarbejde mellem Grønlands Erhverv og Naalak-

kersuisut om hjælpepakker under pandemien, og det vigtigste erhverv, fiske-

riet, som står for 93 pct. af Grønlands eksport, har ikke været lukket ned. Tu-

rismebranchen har været hårdt ramt, men aktørerne inden for det erhverv har

været gode til at omstille sig undervejs.

Turismeerhvervet bidrager endnu ikke så meget til den grønlandske øko-

nomi, men det er en branche med stort potentiale, ikke mindst inden for så-

kaldt adventure tourism, som ifølge Visit Greenland er den hurtigst voksende

turismegenre. På globalt plan forventes denne form for oplevelsesturisme at

vokse med 20 pct. om året i de kommende 7-8 år og Visit Greenland og Ka-

laallit Airports understregede i den forbindelse, at det er meget vigtigt, at

Grønland brandes som turistdestination, når verden begynder at åbne igen

efter covid-19.

Skal turismen i Grønland udvikles, skal der, udover branding, også investeres

i bl.a. overnatningskapacitet sideløbende med, at infrastrukturen udbygges.

Det sidste er i gang med anlæg af nye lufthavne i Nuuk og Ilulissat, hvilket vil

sænke billetpriserne betragteligt og dermed gøre det mere attraktivt for turi-

ster at tage til Grønland. Lufthavnene i Nuuk og Ilulissat forventes at stå fær-

dige i 2024.

3. Opfølgning

På baggrund af de møder og besøg udvalget havde under opholdet i Nuuk,

kan udvalget overveje at følge op på disse fokuspunkter:



Digital tinglysning, som udvalget kan holde et møde med justitsmini-

steren om.

Bemærk, at efter hjemkomst fra turen har Naalakkersuisut og Regeringen indgået aftale om en

Fast Track ordning med virkning fra 24. september 2021

Side 6 | 7

GRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 70: Rejserapport for GRU's studierejse til Grønland 20.-26. august 2021



IT systemer hos justitsområdet i Grønland, som udvalget kan holde

et møde med justitsministeren om

–

evt. sammen med forrige punkt.

Selvstændighed og økonomi, hvor det kan overvejes at indhente en

eller flere eksterne eksperters vurdering af Danmarks eventuelle øko-

nomiske forpligtelser over for et selvstændigt Grønland.

Samarbejdsaftalen fra 1990 om statstjenestemænd, hvor udvalget

kan rette fokus på statens ansatte i Grønland og forskellene mellem

grønlandsk og tilkaldt dansk arbejdskraft.

Arbejdstilsynet og arbejdsmiljø og statens ansvar på dette område,

som udvalget kan rette mere fokus på.

Arctic Hub, som udvalget kan mødes med igen foråret 2022 for at få

en status for deres arbejde.

Begynde at holde faste møder med Inatsisartut fra begyndelsen af

2022.

Bilag



Turens program

Oversigt over indholdet i Den Arktiske Kapacitetspakke

Organiseringen af Grønlands domstole

Grønlands Politis strategi

Præsentation vist af Visit Greenland

Præsentation vist af Kalaallit Airports

Præsentation vist af Grønlandsbanken

Præsentation vist af Grønlands Erhverv

Side 7 | 7