Grønlandsudvalget 2020-21
GRU Alm.del Bilag 67
Offentligt
2440104_0001.png
NOTAT
Høringsnotat vedrørende udkast til lov for Grønland om identifika-
tion af aktionærer, videregivelse af oplysninger og lettelse af udøvelsen
af aktionærrettigheder
1. Indledning
Lovforslaget har til formål at skabe grundlag for at kunne gennemføre be-
stemmelser for Grønland, der svarer til bestemmelserne i Kommissionens
gennemførelsesforordning (EU) 2018/1212 af 3. september 2018 om fast-
sættelse af minimumskrav vedrørende gennemførelsen af bestemmelserne
i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/36/EF for så vidt angår
identifikation af aktionærer, videregivelse af oplysninger og lettelse af
udøvelsen af aktionærrettigheder, EU-tidende L223, s. 1 (herefter benævnt
gennemførelsesforordningen) samt ændringer af forordningen, herunder
ændringer af forordningen, som de grønlandske forhold tilsiger.
Gennemførelsesforordningen har til formål at sikre en ensartet gennemfø-
relse af bestemmelserne i aktionærrettighedsdirektivet. Forordningen sik-
rer således, at der ikke indføres uforenelige nationale standarder, som øger
risiciene og omkostningerne ved grænseoverskridende transaktioner, og
som står i vejen for bestemmelsernes virkning og effektivitet. Forordnin-
gen fastsætter minimumskrav om standardiserede formater og sprog for
forskellige oplysninger, som skal muliggøre en effektiv og pålidelig be-
handling og interoperabilitet mellem formidlerne, udstederen og dennes
aktionærer, hvilket understøtter EU's kapitalmarkeder for aktier. Eksem-
pler på oplysninger, der omfattes af forordningens krav, er anmodning om
at afgive information om aktionæridentitet og -svar, udsendelse af møde-
indkaldelse, bekræftelse af retten til at udnytte aktionærrettigheder på en
generalforsamling, meddelelse om deltagelse som aktionær i en general-
forsamling, format af modtagelsesbekræftelse og registrering og optælling
af stemmer samt frister, som udstedere og formidlere skal overholde ved
selskabshændelser og aktionæridentifikationsprocesser. Gennemførelses-
forordningen anvendes i Danmark fra den 3. september 2020.
Forslaget har været sendt i høring den 05.02.2021 med høringsfrist den
05.03.2021 til i alt 21 myndigheder, organisationer, foreninger, m.v.
Der er modtaget to høringssvar fra de hørte organisationer, foreninger m.v.:
Grønlands Erhverv og Kommune Qeqertalik.
GRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 67: Lovudkast: udkast til lov for Grønland om identifikation af aktionærer, videregivelse af oplysninger og lettelse af udøvelsen af aktionærrettigheder, fra erhvervsministeren
De generelle bemærkninger til lovforslaget gennemgås og kommenteres
nedenfor i afsnit 2. Der er ikke modtaget konkrete bemærkninger til de
enkelte emner i lovudkastet.
2. Generelle bemærkninger
Kommune Qeqertalik giver udtryk for støtte til forslaget uden yderligere
bemærkninger.
Grønlands Erhverv støtter ligeledes lovforslaget og tilslutter sig, at stan-
darderne for udveksling af information harmoniseres. Fælles regelsæt for
identifikation af de reelle ejere landene imellem i en given sammenhæng
vil mindske risikoen for omgåelse og det, ”der er værre”.
Grønlands Erhverv efterlyser desuden oplysninger om det planlagte lovka-
talog for Grønland, så erhvervslivet bedre kan tilrettelægge deres forret-
ninger efter de planer, der rent lovgivningsmæssigt
er på ”tegnebrættet”.
Kommentar:
Dette lovforslag indgår i en regelpakke vedrørende reelle
ejere, der efter selvstyrets ønske skal gennemføres forud for Global Fo-
rums besøg 1. halvdel af 2022. Udover det nærværende lovforslag inde-
holder regelpakken for så vidt angår Erhvervsstyrelsens bidrag en opda-
tering af anordningerne for selskabsloven, lov om visse erhvervsdrivende
virksomheder, lov om erhvervsdrivende fonde, årsregnskabsloven og revi-
sorloven. I konsekvens af disse opdateringer af det grønlandske regelsæt
på området, vil en række administrative forskrifter ligeledes blive opdate-
ret. På Erhvervsstyrelsens område er der på nuværende tidspunkt ikke
planlagt yderligere ændringer i det grønlandske regelsæt.
3. Oversigt over hørte organisationer, foreninger m.v.:
Avannaata Kommunia,
Kommune Qeqertalik,
Qeqqata Kommunia,
Kommuneqarfik Sermersooq,
Kommune Kujalleq,
SIK (Sulinermik Inuussutissarsiuteqartut Kattuffiat),
Grønlands Erhverv (GE),
Grønlandsbanken A/S,
BankNordik,
Transparency Greenland,
KNAPK,
Grønlands Advokater (co Nuna Advokater),
Deloitte Grønland,
EY Grønland,
Grønlands Revisionskontor,
BDO,
Visit Greenland A/S,
2
GRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 67: Lovudkast: udkast til lov for Grønland om identifikation af aktionærer, videregivelse af oplysninger og lettelse af udøvelsen af aktionærrettigheder, fra erhvervsministeren
Departementet for Finanser,
Skattestyrelsen,
Departementet for Fangst og Fiskeri samt
Departementet for Udenrigsanliggender.
4. Følgende organisationer har afgivet høringssvar
Grønlands Erhverv og
Kommune Qeqertalik.
3