R
IGSOMBUDSMANDEN I
G
RØNLAND
Dato: 9. juni 2021
Samtlige ministerier mv.
Indberetning fra rigsombudsmanden i Grønland
Arktisk kapacitetspakke: Broberg afviser
Naalakkersuisoq for udenrigsanliggender Pele Broberg tager i et interview med TV2 den 6.
juni 2021 afstand fra den arktiske kapacitetspakke, som er vedtaget af Folketinget, og som
afsætter 1,5 mia. kr. til styrkelse af Forsvaret i Arktis. Broberg anfører i interviewet, at der
er tale om en ensidigt dansk aftale, som ikke reflekterer Naalakkersuisuts prioriteringer:
”
Vi vil gerne have en civil kapacitet heroppe. Ikke en militær kapacitet. Ligesom i 1953
har det danske politiske system valgt at pleje egne interesser ved at lægge vægt på de
militære kapaciteter frem for de civile”.
Broberg anerkender i interviewet, at der muligvis
kan have været dialog med det tidligere Naalakkersuisut:
” Det er muligt, man har hørt
den tidligere regering, som havde det smallest mulige flertal i det grønlandske parlament.
Men man har ikke drøftet pakken med den nyvalgte regering. Vi har en klar strategi om
demilitarisering, og vi er ikke interesserede i hverken droner, forsvarsuddannelse eller
dansk militær tilstedeværelse i Grønland”.
Da pakken blev præsenteret i februar 2021 udsendte det tidligere Naalakkersuisut en
pressemeddelelse, som fremhævede den gode dialog om sagen mellem Grønland og
Danmark og det fælles fokus på fremme af grønlandske interesser.
Formand for Siumut Erik Jensen, har til i de grønlandske medier udtrykt undren og
ærgrelse over Brobergs udmelding i lyset af den indsats, som det tidligere Naalakkersuisut
har lagt i sagen. Han finder endvidere Brobergs afvisning
’mystisk’,
idet IA i Folketinget
bakkede op om de initiativer i Grønland, herunder forsvarsuddannelsen, som
kapacitetspakken indeholder.
Broberg understreger i interviewet, at han taler på vegne af det samlede Naalakkersuisut.
Ønske om overtagelse af fødevareområdet
Det fremgår af koalitionsaftalen, at Naalakkersuisut prioriterer overtagelse af
fødevareområdet i forbindelse med koalitionens fokus på en højere grad af selvforsyning i
Grønland.
I et interview med Sermitsiaq 4. juni 2021 under overskriften ”Danmark bremser
udviklingen på fødevareområdet” beskriver naalakkersuisoq for fiskeri og fangst Aqqaluaq
Biilmann Egede et stift og langsommeligt system, som vanskeliggør udvikling af ny
erhvervsområder. Han anerkender, at Danmark på fødevareområdet er bundet af EU-
bestemmelser, men påpeger, at Grønland ikke er medlem af EU og derfor har et ønske om
Rigsombudsmanden i Grønland
Indaleeqqap Aqqutaa 3
Postboks 1030
3900 Nuuk
Kalaallit Nunaanni Rigsombudsmandi
Telefon: (+299) 32 10 01
Telefax: (+299) 32 41 71
www.rigsombudsmanden.gl