Grønlandsudvalget 2020-21
GRU Alm.del Bilag 45
Offentligt
2369018_0001.png
R
IGSOMBUDSMANDEN I
G
RØNLAND
Dato: 8. april 2021
Samtlige ministerier mv.
Indberetning fra rigsombudsmanden i Grønland
Resultat af valg til Inatsisartut og kommunalbestyrelser den 6. april 2021
Valg til Inatsisartut
Valgets sejrherre er Inuit Ataqatigiit (IA), som opnåede 12 af Inatsisartuts 31 mandater, hvilket er
fire mandater mere end seneste valg. Siumut opnåede 10 mandater, hvilket er et mandat mere i
forhold til valg til Inatsisartut i 2018. Demokraterne opnåede tre mandater, og mistede således tre
mandater sammenlignet med seneste valg, Naleraq fik fire mandater og Atassut to mandater. De to
små partier Suleqatigiisitsiut og Nunatta Qitornai opnåede ikke valg. Tillie Martinussen (Sul) samt
Aleqa Hammond og Vittus Qujaukitsoq (NQ) er dermed ude af Inatsisartut. Stemmerne ved dette
valg har samlet set centreret sig om de to store partier, og for kun anden gang siden Hjemmestyrets
indførsel i 1979 er IA blevet det største parti i Inatsisartut. Stemmeprocenten var 65.8 pct., mod
knap 72 ved de to foregående valg på trods af, at der blev afholdt valg til både Inatsisartut og
kommunalbestyrelser.
I forhold til personlige stemmetal opnåede IAs formand. Múte Bourup Egede, det bedste valg med
3.380 stemmer, efterfulgt af partifællen Aqqaluaq Biilman Egede med 1.287 stemmer. I Siumut
opnåede Kim Kielsen med 1.841 stemmer et bedre valg end partiets formand, Erik Jensen, som fik
1.186 stemmer. Det fremgår af de grønlandske medier, at splittelsen i Siumut mellem den tidligere
ledelse og den nye ledelse af partiet må forventes at fortsætte.
Rigsombudsmanden i Grønland
Indaleeqqap Aqqutaa 3
Postboks 1030
3900 Nuuk
Kalaallit Nunaanni Rigsombudsmandi
Telefon: (+299) 32 10 01
Telefax: (+299) 32 41 71
E-mail: [email protected]
www.rigsombudsmanden.gl
GRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 45: Indberetning april 2021 fra Rigsombudsmanden i Grønland
2369018_0002.png
2
Liste over kandidater der har fået et sæde i Inatsisartut kan findes på Naalakkersuisuts hjemmeside:
https://naalakkersuisut.gl/da/Naalakkersuisut/Nyheder/2021/04/0704_Optaelling_6april
Koalitionsforhandlinger indledt
Baseret på sædvane om, at det største parti i Inatsisartut har førsteret til at forsøge at danne en
koalition, har
IA’s formand Múte Bourup Egede
têten i forhold til at påbegynde
koalitionsforhandlinger. Jf. grønlandske medier har IA-formanden påbegyndt forhandlinger med
de øvrige partier, og regner med at kunne underskrive en koalitionsaftale efter den 15. april. IA har
med sine 12 mandater brug for fire mandater for at sikre et flertal i Inatsisartut, hvilket muliggør
forskellige koalitionsmuligheder, f.eks at forsøge at danne et snævert flertal med Naleraq eller at
forsøge at etablere en bred koalition med Siumut.
Valg til kommunalbestyrelser
IA gik samlet set frem ved kommunalvalget, hvor partiet fastholdt hovedstadskommunen
Sermersooq samt Qeqertalik og vandt for første gang Kujalleq (syd-kommunen). Siumut gik samlet
set lidt tilbage, men fastholdt kommunerne Qeqqata og Avanaata.
I Kommuneqarfik Sermersooq (Nuuk, Paamiut, Tasiilaq, Ittoqqortoormiit + bygder) bevarede IA
sin position som det største parti med ca. 45 pct. af stemmerne. Valgets topscorer blev den
siddende borgmester, Charlotte Ludvigsen, som opnåede 1.512 personlige stemmer foran Siumuts
Martha Abelsen, som opnåede 569 personlige stemmer. Næstformand i Siumut og formand for
Siumut Nuuk Inga-Dora Markussen, som tidligt i valgkampen annoncerede sin ambition om at
overtage borgmesterposten, opnåede 358 personlige stemmer.
Kommune Kujalleq (Qaqortoq, Narsaq, Nanortalik + bygder): IA opnåede for første gang flertal i
kommunen med 50,9 pct. af stemmerne. IAs Stina Egede opnåede det højeste personlige stemmetal
med 410 stemmer og forventes dermed at blive ny borgmester. Siddende borgmester Kiista P.
Isaksen, Siumut, opnåede 186 personlige stemmer. Det vurderes i de grønlandske medier, at
Kuannersuit-projektet har spillet en væsentlig rolle for valgets udfald; men det anføres samtidig, at
en række dårligt håndterede socialsager og problemer i den kommunale administration har
medvirket til at svække Siumut.
Qeqqata Kommunia (Sisimiut, Maniitsoq + bygder): Siumut bevare sin position som det største
parti i kommunen. Siddende borgmester Malik Berthelsen opnåede næsten en fordobling af sit
personlige stemmetal og opnåede 976 stemmer foran Hans Enoksen, Naleraq, som opnåede 419
stemmer.
Avannaata Kommunia (Ilulissat, Uummannaq, Upernavik, Qaanaaq + bygder): Siumut går lidt
tilbage, men er fortsat langt det største parti i kommunen med omkring 46 pct. af stemmerne.
Siumuts Minik Høegh-Dam opnåede det bedste valg med 406 personlige stemmer foran siddende
borgmester Palle Jeremiassen, som fik 338 stemmer. Der pågår forhandlinger om
borgmesterposten.
Kommune Qeqertalik (Aasiaat, Qasigiannguit, Kangaatsiaq + bygder): IA styrker sig flertal i
kommunen med omkring 53 pct. af stemmerne og beholder dermed borgmesterposten. IA
kandidaten Peter Olsen fik ved valget 422 stemmer mens den siddende borgmester Ane Hansen fik
386 stemmer. Der pågår forhandlinger om borgmesterposten.
Mikaela Engell