Grønlandsudvalget 2020-21
GRU Alm.del Bilag 41
Offentligt
2360320_0001.png
Grønlandsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato
23. marts 2021
J nr.
2021 - 436
Orientering om afslutning af de klimavidenskabelige undersøgelser for Camp
Century projektet
Jeg ønsker hermed at orientere Grønlandsudvalget om resultaterne af klimaunder-
søgelserne ved den tidligere amerikanske tilstedeværelse på Grønland, Camp
Century, udført af De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grøn-
land (GEUS). Klimaundersøgelserne er en del af den række undersøgelser ved
Camp Century, som udføres efter aftale mellem regeringen og Naalakkersuisut.
På baggrund af en række undersøgelser, der bl.a. inkluderer overvågning af vejr,
afsmeltning og snefald, radarundersøgelser af efterladenskaberne samt computer-
modellering af fremtidens udvikling i området ved Camp Century, har GEUS udar-
bejdet en videnskabelig artikel, der blev publiceret februar 2021 i det videnskabe-
lige tidskrift
’Frontiers in Earth Sciences’.
Jeg vil gerne benytte muligheden til at opsummere undersøgelsernes overordnede
resultater:
Den videnskabelige artikel konkluderer, at efterladenskaberne ved Camp
Century ikke vil smelte ud af indlandsisen, og at smeltevandet heller ikke vil
nå ned til efterladenskaberne inden for klimascenarierne, som løber frem til
år 2100.
Den videnskabelig artikel viser, at der i fremtiden vil være højere luftfugtig-
hed og højere temperaturer ved Camp Century, men på trods af stigende
overfladesmeltning i sneen ved Camp Century hver sommer, forudsiges
der fortsat større snefald end afsmeltning i alle fremtidige scenarier.
Resultaterne afviger således fra resultaterne af en tidligere undersøgelse
fra 2016. Årsagen er, at fremskrivningerne nu er korrigeret med reelle må-
linger fra vejrstationerne opsat ved Camp Century, og de viser en kortere
og koldere smeltesæson end de tidligere beregninger var baseret på.
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
www.kefm.dk
Side 1/2
GRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 41: Orientering om afslutning af de klimavidenskabelige undersøgelser for Camp Century projektet, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2360320_0002.png
Jeg vedlægger hermed også GEUS-rapport og vil tilbyde udvalget en teknisk brie-
fing vedrørende de vigtigste resultater, såfremt der i udvalget skulle være interesse
herfor.
Med venlig hilsen
Dan Jørgensen
Side 2/2