141 miljøorganisationer opfordrer til et moratorium for minedrift i stor
skala og olie- og gasudvinding i Grønland
PRESSEMEDDELELSE
Nuuk, Narsaq, Qaqortoq, Copenhagen, Aarhus, Bruxelles, Amsterdam og Berlin, d. 10. februar 2021
I en erklæring, der offentliggøres i dag, opfordrer 141 miljøorganisationer fra hele verden de grønlandske
og danske regeringer og Den Europæiske Union til at beskytte det grønlandske og arktiske miljø. Grønland
har nogle af verdens største olie- og gasressourcer. For øjeblikket findes der ca. 70 aktive storskala
udforsknings- og udnyttelsesminetilladelser, som dækker tusindvis af kvadratkilometer. Næsten alle bliver i
givet fald åbne, ofte højt beliggende miner.
”Vi har brug for e ti e-out
for olie- og gasudvinding i Grønland og det gælder også i særlig grad for
i ei dustrie ”,
udtaler Erik Jensen fra URANI NAAMIK / NEJ TIL URAN Foreningen i Nuuk.
”Store
dele af
Sydgrønland er blevet omdannet til licensområder, efter regeringen er begyndt at uddele licenser til højre og
venstre. Særligt bekymrende er det store uran og sjældne jordarter mineprojekt i Kvanefjeld, der indeholder
nogle af verdens største uran- og thoriumressourcer. Projektet forventes at blive godkendt i løbet af få
måneder. Hermed kan en udvikling være sat i gang, der ikke kan rulles tilbage. Det ville give god mening,
hvis Grønland blev kompenseret for det mulige tab af indtægter under en sådan time-out.”
”Nye arktiske strategier er på vej i Rigsfællesskabet og i EU”,
udtaler Hans Pedersen fra VedvarendeEnergi.
”De uvære de strategier har skadelige følger for Grø la ds iljø, fordi de
fremmer minedrift i stor skala
og udvinding af olie og gas. Uheldigvis er der intet, der tyder på, at de nye bliver anderledes. Det, der er
brug for, er strategier, som
hjælper til ed at beskytte Grø la d og så eget af Arktis so
uligt.”
De 141 miljøorganisationer opfordrer de grønlandske og danske regeringer, EU og alle andre interesserede
til at virke for oprettelsen af et arktisk naturbeskyttelsesområde. Inspirationen kunne være
Antarktistraktaten understøttet af Madrid Protokollen, der blev underskrevet i 1991, men som respekterer
de grundlæggende forskelle, der skyldes Arktis' befolkningsgrundlag og de deraf følgende rettigheder og
behov, som befolkningerne og landene i Arktis har.
1