Grønlandsudvalget 2020-21
GRU Alm.del Bilag 33
Offentligt
2330185_0001.png
Status på søkortproduktion
i Grønland
Temadrøftelse i Folketingets
Grønlandsudvalg 3. februar 2021
Direktør Pia Dahl Højgaard, Geodatastyrelsen
Kontorchef Elizabeth Hagemann, Geodatastyrelsen
GEODATASTYRELSEN
04-02-2021
1
 GRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 33: Præsentationer fra temamøde med klima-, energi- og forsyningsministeren om søkortopmåling i Grønland
2330185_0002.png
•
Status på søkortproduktion og søopmåling
•
Udfordringer ved den grønlandske
søkortproduktion
•
Nyt initiativ til hurtigere udgivelse af
elektroniske søkort
•
Planer frem mod og efter 2026
 GRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 33: Præsentationer fra temamøde med klima-, energi- og forsyningsministeren om søkortopmåling i Grønland
2330185_0003.png
Status på søkortproduktion
og søopmåling
GEODATASTYRELSEN
04-02-2021
3
 GRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 33: Præsentationer fra temamøde med klima-, energi- og forsyningsministeren om søkortopmåling i Grønland
2330185_0004.png
Nye søkort i Grønland
–
Aftalen med Selvstyret
Aftalen om opretning og
digitalisering af søkort omfatter
det markerede område i
Sydvestgrønland.
Danmark: 105.000 km2
GEODATASTYRELSEN
04-02-2021
Grønland: > 2.000.000 km2
Side 4
4
 GRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 33: Præsentationer fra temamøde med klima-, energi- og forsyningsministeren om søkortopmåling i Grønland
2330185_0005.png
2018 produktionsplan for grønlandske søkort
År
Planlagt årlig
Søkort-produktion
Planlagt i alt -
akkumuleret
2018
2019
2020
2021
2022
2023
2024
2025
2026
2
34
3
37
4
41
6
47
6
53
6
59
6
65
6
71
2
73
•
Der er produceret hhv. 2 og 3 nye papirsøkort og elektroniske
søkort (ENC) i 2018 og 2019.
•
Produktionen i 2020 bliver forsinket ca. 3 mdr. grundet Covid-19
GEODATASTYRELSEN
Prioriteringsgrundlag efter
aftalen…
•
Mulige mineprojekter i område A.
•
Ubehandlede dybdedata.
•
Arbejder områdevis
–
sejladssikkerhed & effektivitet.
•
Først søkort i bedste målestok.
•
ENC og papirkort produceres
samtidig.
04-02-2021
5
 GRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 33: Præsentationer fra temamøde med klima-, energi- og forsyningsministeren om søkortopmåling i Grønland
2330185_0006.png
Søopmåling i Grønland
•
Der gennemføres søopmåling i grønlandske
farvande 2 mdr. pr. år
–
typisk i juni og juli.
•
Opmålingen gennemføres med enten LAUGE
KOCH eller EJNAR MIKKELSEN og de små SAR
både.
•
Det interne resultatmål for søopmåling i Grønland
er 6.500 Km opmålt linje.
•
I tillæg til den planlagte opmåling i Grønland vil
Søopmålingen stille personel til rådighed for
medsejlads og betjening af opmålingsudstyret i
august og september, hvor LAUGE KOCH og EJNAR
MIKKELSEN sejler i områder på Grønlands kyst.
•
Der vil, i det omfang skibets øvrige opgaveløsning
tillader det, blive foretaget rekognoscerings-
opmålinger til brug for fremtidig opmålings-
planlægning.
 GRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 33: Præsentationer fra temamøde med klima-, energi- og forsyningsministeren om søkortopmåling i Grønland
2330185_0007.png
Status multibeam søopmåling 2001-2020
Oversigt over multibeam søopmåling indsamlet i
perioden 2001
–
2019.
- 2020 resultatet vist på figuren til højre er ikke med i
oversigten.
•
Der er primært målt op på Vestkysten op til
Diskobugten. Herudover er der opmålt ved
Uumannaq og Upernavik og ved Thule.
Opmålingsresultatet for 2020
 GRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 33: Præsentationer fra temamøde med klima-, energi- og forsyningsministeren om søkortopmåling i Grønland
2330185_0008.png
Status på øvrige aktiviteter nævnt i 2019
Aktivitet
LiDAR bathymetri
Satellit bathymetri
Status ultimo 2020
(Se opdateret status slide næste side)
Pilotprojekt vedr. test af satellit bathymetri i Grønland er gennemført. GST har bl.a. publiceret en artikel i GEOFORUM
om resultaterne. GST vil på forsøgsbasis anvende satellitdata i forberedelserne til Søopmålingen i 2021, for bl.a. at
kunne udpege lavvandede områder og eventuelle skær inden søopmålingen finder sted. GST følger satellit
bathymetri tæt i fremtiden, da det er et område i rivende udvikling.
Dialog med Nautisk Udvalg:
GST deltager nu i årlige møder med Nautisk Udvalg, hvor bl.a. produktionsplan og nye
aktiviteter bliver drøftet.
Nyt undervisningskort for Grønland
Samarbejde med Grønlands Maritime Center (GMC):
GST har etableret et samarbejde med GMC omkring
undervisning og undervisningsmateriale.
Søkortambassadører:
Der er udarbejdet en plan for gennemførsel af pilotprojektet og undervisning i Nuuk.
11 potentielle ambassadører er fundet. Opstart i 2020 blev sat på standby grundet Covid-19 og bliver formentligt
udskudt til 2022.
GST har etableret en samarbejdsaftale med Råstofstyrelsen (Departementet for Råstoffer og Arbejdsmarked ) om
bl.a. udveksling af data fra råstofprojekter.
Projektet er nu inde i den afsluttende fase, og det nye system forventes implementeret i både den grønlandske og
den danske produktion medio 2021. Da det er den samme databaseløsning som i den nuværende grønlandske
GEODATASTYRELSEN
04-02-2021
8
produktion forventes migreringen til et nyt system at kunne gennemføres uden væsentligt produktionstab for den
grønlandske produktion.
Bedre dialog med
brugerne
Råstofstyrelsen
Nyt
søkortproduktionssystem
 GRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 33: Præsentationer fra temamøde med klima-, energi- og forsyningsministeren om søkortopmåling i Grønland
2330185_0009.png
Nye teknologier - LiDAR Bathymetri
–
2021 status
Status på GST studier og forsøg:
1) Litteratur studie og undersøg markedet
GENNEMFØRT
2) Udarbejde en state-of-the-art report om LiDAR
bathymetri med fokus på Grønland
GENNEMFØRT
3)
Si pel ”Busi ess ase” for
LiDAR testprojekt i
Grønland
GENNEMFØRT
4) Kortlægge udfordringer
GENNEMFØRT
5) Kigge på potentielle områder
GENNEMFØRT
6) Finde samarbejdspartnere
DELVIST
GENNEMFØRT
Mål:
•
Etablere en robust projektplan for et LiDAR
pilotprojekt i Grønland ultimo 2019.
IKKE
GENNEMFØRT. Afhængig af projektfinansiering
2021 status:
•
GST vil fortsat følge udviklingen i LiDAR teknologien.
GEODATASTYRELSEN
04-02-2021
•
GST vurderer at der er bedre perspektiver ved anvendelse af Satellit Bathymetri
Guenther, G. C. (2007), Chapter 8: Airborne Lidar Bathymetry.
•
Hvad er LiDAR?
Opmålingsteknik, der anvender
laserstråler til afstandsmåling.
Hvad er potentialet?
Kan muligvis supplere den
traditionelle dataindsamling til
søkortproduktion.
Hvad er begrænsningerne?
Bathymetrisk LiDAR kan ikke
erstatte den traditionelle
dataindsamling, som foretages
fra skib.
- Kan kun bruges på lavt og klart
9
vand.
- Enkelt-objekt genkendelse.
•
•
 GRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 33: Præsentationer fra temamøde med klima-, energi- og forsyningsministeren om søkortopmåling i Grønland
2330185_0010.png
Samarbejder og andre aktiviteter
Nationalt
•
GST har en samarbejdsaftale med Forsvarsministeriets Materiel- og
Indkøbsstyrelse (FMI) på det geospatiale område.
•
Under samarbejdsaftalen er der nedsat en arbejdsgruppe
vedrørende udarbejdelse af samlet plan for kortlægningen af
Grønland. FMI, SDFE, GST og NAVIAIR (Trafik, Bygge og
Boligstyrelsen) deltager i gruppen. Rapport forventes at komme i
2021 med en række anbefalinger.
•
GST deltager også i en Arktisk koordinationsgruppe under KEFM og
har bidraget med input og initiativer til Kongerigets Arktiske Strategi
2030
•
GST er i gang med at etablere en dybdedatabase til forvaltning af
dybdedata fra søopmålingen og andre leverandører af dybdedata
over de danske og grønlandske farvande. De grønlandske data vil
blive indlæst i løbet af 2021 og 2022, hvorefter det bliver muligt at
udarbejde dybdemodeller over farvandene omkring Grønland
•
Internationalt
•
GST repræsenterer Danmark i Den Internationale
Hydrografiske Organisation (IHO) og i de regionale
kommissioner og arbejdsgrupper
GST leverer dybdedata til GEBCO (The General
bathymetric Chart of the Oceans) og Seabed2030
blandt andet med henblik på at få kortlagt
verdenshavene inden 2030 og etablere en global
dybdedatabase
GST er i gang med at etablere et pilotprojekt i
samarbejde med det canadiske søsterkontor og
udvalgte brugere om brug af andres dybdedata
(Crowdsourcing) i grønlandske farvande, hvor der
ikke findes nutidig søopmåling mhp. at øge
indsamlingen af anvendelig data til søkortlægning
•
 GRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 33: Præsentationer fra temamøde med klima-, energi- og forsyningsministeren om søkortopmåling i Grønland
2330185_0011.png
Udfordringer ved den
grønlandske
søkortproduktion
GEODATASTYRELSEN
04-02-2021
11
 GRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 33: Præsentationer fra temamøde med klima-, energi- og forsyningsministeren om søkortopmåling i Grønland
2330185_0012.png
Nuværende dækning med gamle papirsøkort
•
Der findes ca. 65 analoge papirsøkort, der er udarbejdet i
perioden fra 1950 til ca. 2005 i en række forskellige
målestoksforhold.
•
Kortene indeholder ofte kun sparsomme dybdedata
(singlebeam eller lodskud)
•
Geometrisk forskydning kan være op til 4 km, men kortene har
en relativ god nøjagtighed ift. hvor de enkelte øer og skær er
placeret korrekt i forhold til hinanden
•
De er ikke egnet til navigation med GPS, men kan dog
anvendes til sejlads med traditionelle navigationsteknikker
(landkending, radar, ekkolod, pejling og kompas) eller til
planlægningsformål, og er ansvarlige at anvende på denne
måde.
 GRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 33: Præsentationer fra temamøde med klima-, energi- og forsyningsministeren om søkortopmåling i Grønland
2330185_0013.png
Nuværende dækning med analoge rasterkort
Eksempler på analoge rasterkort i Østgrønland
Oversejlingskort i 1:400.000
Besejlingskort i 1:50.000
og 2 Havnekort i 1:20.000
 GRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 33: Præsentationer fra temamøde med klima-, energi- og forsyningsministeren om søkortopmåling i Grønland
2330185_0014.png
Udfordringen!
- Vi
kan ikke bare lægge nye dybdedata i de ”gamle”
søkort og det tager lang tid, at få
oprettet og produceret de nye søkort
< 10? km
Søkort 1313
1:100 000
< 2 km
< 4 km
Udsnit af søkort 1313
< 1 km
Geometrisk
forskydning af de
eksisterende
grønlandske søkort
Multibeam (2007)
Singlebeam (1993)
Digitaliseret (1962)
 GRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 33: Præsentationer fra temamøde med klima-, energi- og forsyningsministeren om søkortopmåling i Grønland
2330185_0015.png
Nuværende dækning med genoprettede papirsøkort
Oversigt over de 37 papirsøkort som frem
til og med januar 2021 er produceret som
led i 2009-aftalen med Selvstyret. De gule
celler i Sydgrønland markerer de 4 kort som
var planlagt produceret i 2020
Gammelt søkort 1212
Papirsøkort i Grønland udarbejdes i 4
forskellige målestoksforhold:
Nyt søkort 1212
•
•
Nyeste standard,
indsatte planer,
kildediagram
Ny vektorgeometri
–
kystlinje mm.
 GRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 33: Præsentationer fra temamøde med klima-, energi- og forsyningsministeren om søkortopmåling i Grønland
2330185_0016.png
Data, der indgår i søkort og skal indhentes og bearbejdes
Væsentligste processer:
•
Multibeam søopmåling
•
Kystlinje og skær-identifikationer
•
Navigationsafmærkninger
•
Stednavne og væsentlige
topografiske kendetegn
•
Højdekurver
Forudsætninger:
Stor domæneviden om
•
Søkortanvendelse
•
Standarder
•
Kvalitetssikring
Mindst 5 års erfaring på de
sværeste processer
 GRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 33: Præsentationer fra temamøde med klima-, energi- og forsyningsministeren om søkortopmåling i Grønland
2330185_0017.png
Nyt initiativ til hurtigere
udgivelse af elektroniske
søkort
GEODATASTYRELSEN
04-02-2021
17
 GRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 33: Præsentationer fra temamøde med klima-, energi- og forsyningsministeren om søkortopmåling i Grønland
2330185_0018.png
Hvordan sikrer vi at brugerne får hurtigere adgang til vores data?
•
•
GST har mange års søopmålingsdata liggende fra de grønlandske farvande som det af forskellige årsager ikke har været
muligt i fuldt omfang at få ud til brugerne
Eventuelle kritiske dybder identificeret i forbindelse med søopmålingen er løbende blevet offentliggjort i Søkortrettelser, men
der er stadig betydelige data, der ikke er offentliggjort i søkortene
–
og slet ikke i elektroniske søkort
Søopmålingsdata
Dækning med ENC
Krydstogtskib på vej gennem Prins Chr. Sund
 GRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 33: Præsentationer fra temamøde med klima-, energi- og forsyningsministeren om søkortopmåling i Grønland
2330185_0019.png
Pilotprojekt ENC Simple 2018-2019
Nuværende ENC
dækning
•
Testen foregik i 2018 og 2019
•
Lodser fra GPS og Søværnets sejlende enheder deltog i pilotprojektet
•
Tilbagemelding var positiv
- Ønsker til et officielt produkt
- Kort i flere målestoksforhold
Nuværende
ENC
ENC Simpel
Testområde - Indsejlingen
til Narsarsuaq
Testområde - Prins Christian Sund
Udsnit af ENC og ENC Simpel ved Narsaq. Som det
fremgår af udsnittet, så er højspændingsledninger
ved Narsaq Pynt, kun vist i ENC.
 GRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 33: Præsentationer fra temamøde med klima-, energi- og forsyningsministeren om søkortopmåling i Grønland
2330185_0020.png
ENC med basis indhold (Basis ENC)
GST vil i løbet af de næste 3 år producere op til ca. 70 Basis ENC i
skala 1:22.000 (Usage Band 4 ENC) for den sydvestlige del af
Grønland i områder, hvor der er multibeam data, og hvor der endnu
ikke er produceret ENC.
Basis ENC vil kun indeholde de mest nødvendige informationer til
brug for navigationen:
- Multibeam dybdedata,
- Ny georefereret kystlinje
- Information, der er vigtig for navigation, fx fyr, båker og kabler
Hvad indeholder en Basis ENC IKKE
-
”gamle”
søopmålingsdata (data som ikke er opmålt med multibeam)
- Information fra land fx søer, topografi og navne mm.
NB!
Der vil være forskel mellem Basis ENC og eksisterende ældre,
ikke oprettede papirsøkort
Eksempel
på Basis
ENC
Basis ENC kan bruges som grundlag for ENC og produktion af
papirsøkort
 GRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 33: Præsentationer fra temamøde med klima-, energi- og forsyningsministeren om søkortopmåling i Grønland
2330185_0021.png
Produktion af Basis ENC
Overordnet formål med Basis ENC:
At støtte skibsfarten med de bedste tilgængelige hydrografiske
data, hvor data endnu ikke er offentliggjort.
•
At stille kvalitetsdata til rådighed i en brugbar skala
•
Reducere den tid, det tager, før søopmålingsdata kan
offentliggøres for brugerne
•
Forbedre ENC-dækningen i Grønland
•
For at åbne nye områder og nye rutemuligheder
Faktaboks:
Produktion af traditionelle papirsøkort og ENC
kræver mange forskellige informationer, hvilket
medfører en lang produktionstid.
Ved at producere ENC kun med basis indhold,
vil det være muligt at få de nuværende
søopmålingsdata betydeligt hurtigere ud til
brugerne.
 GRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 33: Præsentationer fra temamøde med klima-, energi- og forsyningsministeren om søkortopmåling i Grønland
2330185_0022.png
Lille ændring i planlagt produktion fra 2021
•
•
•
•
Den ekstra produktion af Basis ENC og opstart heraf, vil betyde, at GST, af ressourcemæssige årsager, er nødt til at
reducere antallet af planlagte papirsøkort i 2021. Til gengæld øges antallet af papirsøkort i 2026.
Det er vigtigt at understrege, at Basis ENC initiativet ikke vil erstatte den nuværende produktionsplan eller
forsinke det samlede mål om en færdiggørelse i 2026.
GST fortsat vil planlægge med at producere 2 nye papirsøkort i 2021, for at vedligeholde
produktionskompetencerne af papirsøkort.
Området vil til gengæld være fuldt dækket med
ENC’er
med basis indhold allerede med udgangen af 2023, hvor
der er søopmålingsdata.
ed asis i dhold”
produktion.
2025
2026
2021 produktionsplan for grønlandske søkort dækkende perioden 2021
–
2026 inkl. forventet
”ENC
År
Planlagt årlig Søkortproduktion
Planlagt i alt
–
akkumuleret
Forventet ENC med basis indhold
produktion inden for aftaleområdet
2021
2022
2023
2024
2
6
6
6
6
6
43
18
49
24
55
24
61
67
73
 GRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 33: Præsentationer fra temamøde med klima-, energi- og forsyningsministeren om søkortopmåling i Grønland
2330185_0023.png
Basis ENC - Plan for den videre proces
4 Basis ENC produceret i 2020
•
Basis ENC produktionen starter i Sydgrønland og
fortsætter derefter nordover for at få en sammenhængende
elektronisk søkortdækning, hvilket sikrer bedst mulig
sejladssikkerhed
•
Al nuværende indsamlet multibeam-data forventes at være
offentliggjort i Basis ENC senest med udgangen af 2023
–
under forudsætning af at GST kan få:
•
Den nødvendige kystlinie
Basis ENC
•
Satellitbilleder til identifikation af skær
•
Topografiske højdekurver
 GRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 33: Præsentationer fra temamøde med klima-, energi- og forsyningsministeren om søkortopmåling i Grønland
2330185_0024.png
Produktion af ENC med basis indhold i 2021
- Der planlægges med at producere 18 Basis ENC i 2021
9 ENC dækkende Narsarsuaq
–
Narsaq Kujalleq
Den sydligste del af Grønland,
således at man kan have
mulighed for at sejle ud af Prins
Christian Sund og op langs den
vestlige kyst. I samme
forbindelse gøres Narsarsuaq
Lufthavn tilgængelig via ENC.
5 ENC dækkende Diskobugten
Der udarbejdes
ENC’er
ved Illulissat
således at krydstogtskibene kan
sejle mere sikkert i Diskobugten
2 ENC ved Atammik
Atammik ruten færdiggøres,
således at indenskærsruten kan
besejles i sin fulde udstrækning
på ENC.
2 ENC ved Ivittuut
Flådebasen Kangilinnguit
(Grønnedal) ved Ivittuut
bliver gjort tilgængelig via
ENC
 GRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 33: Præsentationer fra temamøde med klima-, energi- og forsyningsministeren om søkortopmåling i Grønland
2330185_0025.png
Planer frem mod og efter 2026
GEODATASTYRELSEN
04-02-2021
25
 GRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 33: Præsentationer fra temamøde med klima-, energi- og forsyningsministeren om søkortopmåling i Grønland
2330185_0026.png
Resterende
havneplaner
•
Vi mangler at producere
5 stk. havnekort
indeholdende 20 stk.
planer
•
Afsluttes 2022
04-02-2021
26
 GRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 33: Præsentationer fra temamøde med klima-, energi- og forsyningsministeren om søkortopmåling i Grønland
2330185_0027.png
Kort i 1:50.000
•
Vi mangler at producere
8 stk. kort.
•
Afsluttes 2024
04-02-2021
27
 GRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 33: Præsentationer fra temamøde med klima-, energi- og forsyningsministeren om søkortopmåling i Grønland
2330185_0028.png
Kort i 1:100.000
•
Vi mangler at producere
13 stk. kort.
•
Afsluttes 2026
04-02-2021
28
 GRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 33: Præsentationer fra temamøde med klima-, energi- og forsyningsministeren om søkortopmåling i Grønland
2330185_0029.png
Kort i 1:500.000
•
Vi mangler at producere
4 stk. kort.
•
Afsluttes 2026
04-02-2021
29
 GRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 33: Præsentationer fra temamøde med klima-, energi- og forsyningsministeren om søkortopmåling i Grønland
2330185_0030.png
Tidsplan
5 stk. havnekort indeholdende 20 stk. planer - Afsluttes
2022
8 stk. kort. (1:50.000) - Afsluttes 2024
13 stk. kort. (1:100.000) - Afsluttes 2026
4 stk. kort. (1:500.000) - Afsluttes 2026
30
 GRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 33: Præsentationer fra temamøde med klima-, energi- og forsyningsministeren om søkortopmåling i Grønland
2330185_0031.png
Søopmåling i Grønland 2021
–
Foreløbig plan
Oversigt over opmålingsområder for søopmåling i Grønland i 2021
•
Der gennemføres søopmåling i grønlandske
farvande i juni og juli. Opmålingen forventes
gennemført med LAUGE KOCH og SAR 3.
•
Derudover stilles personel til rådighed for
medsejlads og betjening af opmålingsudstyret i
august og september, hvor LAUGE KOCH og
EJNAR MIKKELSEN sejler i områder på
Grønlands kyst.
 GRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 33: Præsentationer fra temamøde med klima-, energi- og forsyningsministeren om søkortopmåling i Grønland
2330185_0032.png
Søopmåling fra 2022 og frem
•
På nuværende tidspunkt planlægges områderne til søopmåling for ét år af gangen. Faste kategorier for
områderne, som er defineret gennem aftalen med Grønlands Selvstyre, Forsvaret, Søfartsstyrelsen og
Geodatastyrelsen ligger til grund for planlægningen.
•
De generelle tanker for fortsættelse af søopmålingen efter 2021 er at fortsætte de generelle prioriteringer
fra Kap Farvel området mod Nord til eksisterende multibeamopmålinger syd for Nuuk. Dvs. Generel
udenskærs rute samt lukning af huller i indenskærsruten, som først er blevet mulig efter at vi har fået
SAR-båden til rådighed i 2015.
•
Planlægningen følger generelt følgende hovedkriterier:
1. Områder med størst skibstrafik f.eks. indenskærsruter mellem byerne på Grønlands Vestkyst fra Nunap Isua
(Kap Farvel) til Upernavik samt sejlruter i kystnære områder, hvor opmålingsgrundlaget vurderes utilstrækkeligt.
2. Havne med passagersejlads samt områder med interesse for udvikling af turisme f.eks. krydstogtsejlads.
3. Områder med interesse for erhverv f.eks. områder med forestående minedrift, hvor der forventes en øget
sejlads med større skibe.
4. Forsvarets operationsplaner f.eks. suverænitetshåndhævelse.
•
Generelt kan der kun opmåles i det samme farvandsområde et givent år, pga. afstandene og da der skal
bruges tid på opsætning af vandstandsmålere m.m.
 GRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 33: Præsentationer fra temamøde med klima-, energi- og forsyningsministeren om søkortopmåling i Grønland
2330185_0033.png
Specialleverance i 2021 - Dundas
5
–
7 ENC ved Dundas
•
I 2019 blev GST kontaktet af mineselskabet Bluejay
mining, som har en udnyttelsestilladelse i Dundas
området i nærheden af den tidligere bygd Moriusaq.
Når mineprojektet starter op skal Bluejay Mining udskibe
tungsand fra området, hvilket vil kræve at der er
opdaterede ENC fra området.
Selskabet har selv gennemført søopmåling af området og
GST har fået til opgave at udarbejde ENC.
Der vil blive udarbejdet op til 5 ENC i DK4 og måske 2 ENC
i DK5
•
•
•
Blå celler = 5 ENC i DK4
–
vi starter med disse
Sorte celler = 2 ENC i DK5
–
hvis vi har data?
 GRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 33: Præsentationer fra temamøde med klima-, energi- og forsyningsministeren om søkortopmåling i Grønland
2330185_0034.png
Hvilken prioritering skal der
være for søkortlægning i
resten af Grønland efter
2026
?
?
?
GEODATASTYRELSEN
04-02-2021
34
 GRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 33: Præsentationer fra temamøde med klima-, energi- og forsyningsministeren om søkortopmåling i Grønland
2330185_0035.png
Sejladsmønstre i Grønland gennem de seneste 5 år
 GRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 33: Præsentationer fra temamøde med klima-, energi- og forsyningsministeren om søkortopmåling i Grønland
2330185_0036.png
PAME - Præsentation ARHC 10
–
November 2020
GEODATASTYRELSEN
04-02-2021
36
 GRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 33: Præsentationer fra temamøde med klima-, energi- og forsyningsministeren om søkortopmåling i Grønland
2330185_0037.png
Arctic resources 2017
This map shows the different gas, oil, and
mining resources in the Arctic.
Receeding ice cover will influence
accessibility to mineral and energy
resources both on land and in the
Continental Shelf in the future.
This map also shows both existing and
potential sites of mineral and energy
resources in the Arctic region.
Nye mineprojekter på vej
https://www.eea.europa.eu/data-and-maps/figures/arctic-resources
 GRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 33: Præsentationer fra temamøde med klima-, energi- og forsyningsministeren om søkortopmåling i Grønland
2330185_0038.png
 GRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 33: Præsentationer fra temamøde med klima-, energi- og forsyningsministeren om søkortopmåling i Grønland
2330185_0039.png
The Yale School of the Environment
https://e360.yale.edu/features/cargo_shipping_in_the_arctic_declining_sea_ice
 GRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 33: Præsentationer fra temamøde med klima-, energi- og forsyningsministeren om søkortopmåling i Grønland
2330185_0040.png
Tak for opmærksomheden
GEODATASTYRELSEN
04-02-2021
40
Side 40