GRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 31: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om ændring af kriminallov for Grønland og retsplejelov for Grønland (Op-hævelse af ophørsklausul for foranstaltninger til at forebygge og inddæmme smitte med covid-19 m.v.), fra justitsministeren

Grønlandsudvalget 2020-21
GRU Alm.del Bilag 31
Offentligt

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

26. januar 2021

Nordatlantkontoret

Nikolai Pindstrup

2021-490-0269

1815019

UDKAST

Forslag

til

Lov om ændring af lov om ændring af kriminallov for Grønland og rets-

plejelov for Grønland (Ophævelse af ophørsklausul for foranstaltninger til

at forebygge og inddæmme smitte med covid-19 m.v.)

§1

I lov nr. 1056 af 30. juni 2020 om ændring af kriminallov for Grønland og

retsplejelov for Grønland (Foranstaltninger til at forebygge og inddæmme

smitte med covid-19 m.v.) foretages følgende ændring:

§ 4, stk. 2,

ophæves.

§2

Loven træder i kraft den 30. december 2021.

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 3392 3340

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/14

GRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 31: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om ændring af kriminallov for Grønland og retsplejelov for Grønland (Op-hævelse af ophørsklausul for foranstaltninger til at forebygge og inddæmme smitte med covid-19 m.v.), fra justitsministeren

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning .............................................................................................. 3

2. Lovforslagets hovedpunkter ................................................................. 3

2.1. Gældende ret ................................................................................ 4

2.2. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning ......... 6

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige ................................................................................................... 11

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

................................................................................................................... 11

5. Administrative konsekvenser for borgerne ...................................... 11

6. Miljømæssige konsekvenser ............................................................... 11

7. Forholdet til EU-retten ....................................................................... 12

8. Hørte myndigheder og organisationer mv. ....................................... 12

9. Sammenfattende skema ...................................................................... 12

Side 2/14

1. Indledning

Folketinget vedtog den 25. juni 2020 lov nr. 1056 af 30. juni 2020 om æn-

dring af kriminallov for Grønland og retsplejelov for Grønland (Foranstalt-

ninger til at forebygge og inddæmme smitte med covid-19 m.v.).

Formålet med loven var at overføre epidemilovens § 12 d, stk. 3, som den

var affattet, da lovforslaget blev fremsat og vedtaget i Folketinget, til Grøn-

land på navnlig kriminallovens og retsplejelovens område. Herved sikredes

det, at myndighederne i Grønland på Justitsministeriets område, f.eks. kri-

minalforsorgen, havde de nødvendige redskaber til at forebygge og mod-

virke yderligere udbredelse af covid-19 mest muligt. Samtidig sikredes det,

at der skete en harmonisering af lovgivningen for Grønland, således at de

tiltag, der kan indføres i medfør af lovens bemyndigelse, kan følge de tiltag,

som iværksættes af Grønlands Selvstyre i medfør af den grønlandske epide-

milovgivning.

Det følger af lovens § 4, stk. 2, at § 264 a i kriminallov for Grønland, som

affattet ved lovens § 1, nr. 1, og § 707 a i retsplejelov for Grønland, som

affattet ved lovens § 2, nr. 1, samt lovens § 3 ophæves den 31. december

2021.

Denne ophørsklausul indebærer, at justitsministeren fra den 31. december

2021 ikke længere kan fastsætte regler om bl.a. fravigelse af forpligtelser

for det offentlige og privates rettigheder over for det offentlige fastsat i eller

i medfør af kriminalloven, retsplejeloven og lov nr. 1718 af 27. december

2018 om lov om ændring af retsplejelov for Grønland og kriminallov for

Grønland (Anbringelse af forvaringsdømte m.v.) for bl.a. at forebygge al-

ment farlige sygdomme.

Det er Justitsministeriets vurdering, at rigsmyndighederne i Grønland også

fremadrettet bør være rustet til og have de nødvendige redskaber til at fore-

bygge og modvirke udbredelsen af covid-19 og andre alment farlige syg-

domme i Grønland mest muligt.

Det foreslås derfor at ophæve ophørsklausulen, således at justitsministeren

også efter den 31. december 2021 kan fastsætte regler om bl.a. fravigelse af

forpligtelser for det offentlige og privates rettigheder over for det offentlige

fastsat i eller i medfør af kriminalloven, retsplejeloven og lov nr. 1718 af

Side 3/14

27. december 2018 om lov om ændring af retsplejelov for Grønland og kri-

minallov for Grønland (Anbringelse af forvaringsdømte m.v.) for bl.a. at

forebygge alment farlige sygdomme.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Gældende ret

Lov nr. 1056 af 30. juni 2020 om ændring af kriminallov for Grønland og

retsplejelov for Grønland (Foranstaltninger til at forebygge og inddæmme

smitte med covid-19 m.v.) trådte i kraft den 1. juli 2020.

Det følger af lovens § 1, nr. 1, at justitsministeren i medfør af kriminallovens

§ 264 a kan fastsætte regler om fravigelse af forpligtelser for det offentlige

og privates rettigheder over for det offentlige fastsat i kriminalloven, i med-

før af kriminalloven eller i afgørelser truffet af det offentlige i medfør af

kriminalloven for bl.a. at forebygge alment farlige sygdomme.

Det følger videre af lovens § 2, nr. 1, at justitsministeren i medfør af rets-

plejelovens § 707 a, stk. 1, kan fastsætte regler om fravigelse af forpligtelser

for det offentlige og privates rettigheder over for det offentlige fastsat i rets-

plejeloven, i medfør af retsplejeloven eller i afgørelser truffet af det offent-

lige i medfør af retsplejeloven for bl.a. at forebygge alment farlige syg-

domme. Det bemærkes dog, at der i medfør af retsplejelovens § 707 a, stk.

2, ikke kan fastsættes regler om den dømmende magts udøvelse, jf. grund-

lovens § 61, 1. pkt.

Det følger endelig af lovens § 3, at justitsministeren kan fastsætte regler om

fravigelse af forpligtelser for det offentlige og privates rettigheder over for

det offentlige fastsat i § 4 i lov nr. 1718 af 27. december 2018 om ændring

af retsplejelov for Grønland og kriminallov for Grønland, i medfør af § 4 i

lov nr. 1718 af 27. december 2018 eller i afgørelser truffet af det offentlige

i medfør af § 4 i lov nr. 1718 af 27. december 2018 for bl.a. at forebygge

alment farlige sygdomme.

Ifølge bestemmelserne kan fravigelse kun ske i tre nærmere angivne til-

fælde.

Det drejer sig for det første om tilfælde, hvor fravigelse er nødvendig for at

forebygge eller inddæmme udbredelse af en alment farlig sygdom her i riget.

Side 4/14

For det andet drejer det sig om tilfælde, hvor fravigelse er påkrævet som

følge af tiltag til at forebygge eller inddæmme udbredelsen af en alment far-

lig sygdom her i riget, og de pågældende forpligtelser og rettigheder i den

sammenhæng må anses for at være af mere underordnet betydning.

For det tredje drejer det sig om tilfælde, hvor opfyldelse af de pågældende

forpligtelser og rettigheder bliver umulig eller uforholdsmæssigt vanskelig

som følge af foranstaltninger, som har været nødvendige for at forebygge

eller inddæmme udbredelse af en alment farlig sygdom her i riget.

Selv om loven tager sigte på situationen med covid-19, kan bestemmelserne

også anvendes i forhold til andre alment farlige sygdomme.

Justitsministeren har i medfør af de ovenfor nævnte bemyndigelsesbestem-

melser udstedt bekendtgørelse nr. 1174 af 30. juni 2020 om forebyggelse og

inddæmmelse af udbredelse af covid-19 på Kriminalforsorgen i Grønlands

område. Bekendtgørelsen trådte i kraft den 24. juli 2020 og er blevet for-

længet flere gange senest ved bekendtgørelse nr. 1981 af 15. december

2020, hvorved bekendtgørelsens ophørsklausul blev forlænget til den 1.

marts 2021.

Kriminalforsorgen i Grønland kan bl.a. i medfør af bekendtgørelsen helt el-

ler delvist afskære indsattes ret til fællesskab og besøg m.v., hvis dette er

nødvendigt f.eks. for at forebygge eller inddæmme udbredelse af covid-19 i

kriminalforsorgens institutioner.

Kriminalforsorgen i Grønland kan endvidere afskære overførsel og tilbage-

førsel af forvaringsdømte, hvis dette er nødvendigt for at forebygge eller

inddæmme udbredelse af covid-19 i kriminalforsorgens institutioner i Grøn-

land eller Danmark, hvis det er påkrævet som følge af tiltag til at forebygge

eller inddæmme udbredelsen af covid-19 i kriminalforsorgens institutioner

i Grønland eller Danmark, og overførsel eller tilbageførsel af forvarings-

dømte i den sammenhæng må anses for at være af mere underordnet betyd-

ning, eller hvis gennemførelse af overførsel eller tilbageførelse af forva-

ringsdømte bliver umulig eller uforholdsmæssig vanskelig som følge af for-

anstaltninger, som har været nødvendige for at forebygge eller inddæmme

udbredelse af covid-19 i Grønland eller Danmark.

Side 5/14

Justitsministerens udnyttelse af bemyndigelsen til at udstede en bekendtgø-

relse indebærer ikke i sig selv et indgreb i den enkeltes rettigheder eller fra-

vigelse af det offentliges forpligtigelser. En udnyttelse af bemyndigelsen har

alene til formål at tilvejebringe det fornødne grundlag for, at myndighederne

i Grønland på Justitsministeriets område får de nødvendige redskaber

–

f.eks. muligheden for at afskære indsattes ret til besøg

–

med henblik på at

kunne forebygge og modvirke udbredelse af covid-19 mest muligt.

Kriminalforsorgen i Grønland har oplyst, at kriminalforsorgen i et enkelt

tilfælde har anvendt hjemmelsgrundlaget i bekendtgørelse nr. 1174 af 30.

juni 2020 om forebyggelse og inddæmmelse af udbredelse af covid-19 på

Kriminalforsorgen i Grønlands område. I medfør af bekendtgørelsens § 21,

stk. 1, har man således på grund af selvstyrets nedlukning af indrejse til

Grønland besluttet at udskyde en planlagt overførsel af en grønlandsk for-

varingsdømt, som pt. er anbragt i Herstedvester Fængsel i Danmark. Den

pågældende skulle ultimo januar 2021 have været overført til forvaringsaf-

delingen i Anstalten i Nuuk i medfør af reglerne i § 4, stk. 1, i lov nr. 1718

af 27. december 2018 om ændring af retsplejelov for Grønland og kriminal-

lov for Grønland (Anbringelse af forvaringsdømte m.v.) og bekendtgørelse

nr. 747 af 1. juli 2019 om overførsel til forvaringsafdeling eller åben afde-

ling under Kriminalforsorgen i Grønland af personer, der efter kriminallo-

ven er dømt eller overført til anbringelse i forvaring i Danmark m.v.

Justitsministeriets myndigheder i Grønland har ikke herudover benyttet sig

af det angivne hjemmelsgrundlag, og det er derfor ikke muligt at foretage

en egentlig vurdering af bestemmelsernes anvendelse, effekter og konse-

kvenser for retssikkerheden, som det i lov nr. 1056 af 30. juni 2020 er for-

udsat at skulle foretages i tilfælde af forlængelse eller ophævelse af ophørs-

klausulen. Kriminalforsorgen har imidlertid oplyst, at det fortsat er krimi-

nalforsorgens vurdering, at det er vigtigt og nødvendigt, at kriminalforsor-

gen i Grønland også efter den 31. december 2021 har mulighed for at fore-

bygge og inddæmme smitte med covid-19 og andre alment farlige syg-

domme i Grønland på samme vis som hidtil.

2.2. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Baggrunden for lov nr. 1056 af 30. juni 2020 var, at regeringen ønskede at

sikre, at rigsmyndighederne i Grønland er rustet til og har de nødvendige

redskaber til at forebygge og modvirke udbredelse af covid-19 i Grønland

mest muligt.

Side 6/14

Baggrunden for, at loven ophæves den 31. december 2021, er lovens sam-

menhæng med Inatsisartutlov nr. 1 af 1. april 2020 om ændring af lands-

tingsforordning om civile foranstaltninger mod smitsomme sygdomme, der

tillige ophæves den 31. december 2021. Naalakkersuisut har imidlertid op-

lyst, at der arbejdes på et forslag til ny epidemilov, der skal erstatte den nu-

værende lov, når den ophæves den 31. december 2021, og at en sådan lov

vil tage udgangspunkt i det forslag til ny epidemilov, som blev fremsat for

Folketinget i december 2020. Loven forventes således at indeholde mulig-

hed for at iværksætte tiltag i det grønlandske samfund, der minder om de

tiltag, som kan iværksættes i medfør af den gældende Inatsisartutlov.

Det kan ikke udelukkes, at det også i forbindelse med håndteringen af covid-

19 eller andre alment farlige sygdomme efter den 31. december 2021 vil

være nødvendigt at fravige regler i lovgivningen i Grønland på Justitsmini-

steriets område for at forebygge eller inddæmme udbredelsen af sygdom.

Det er på den baggrund Justitsministeriets vurdering, at de oprindelige for-

mål med lov nr. 1056 af 30. juni 2020 fortsat gør sig gældende. Det er såle-

des vigtigt at sikre, at myndighederne i Grønland på Justitsministeriets om-

råde, f.eks. kriminalforsorgen, fortsat har de nødvendige redskaber til at fo-

rebygge og modvirke yderligere udbredelse af covid-19 eller andre alment

farlige sygdomme mest muligt, ligesom det fortsat er vigtigt at sikre, at der

hos myndighederne i Grønland på Justitsministeriets område er mulighed

for at følge de tiltag, som iværksættes af Grønlands Selvstyre i medfør af

den grønlandske epidemilovgivning for bl.a. at forebygge udbredelse af en

alment farlig sygdom.

Det er således Justitsministeriets opfattelse, at lovgivningen i Grønland på

Justitsministeriets område, der skal supplere den grønlandske epidemilov,

bør være udformet, så den er bedst muligt i harmoni med den grønlandske

ordning, idet formålet bl.a. er at følge de tiltag, som iværksættes af Grøn-

lands Selvstyre. Det er samtidig Justitsministeriets opfattelse, at det er vig-

tigt at sikre, at ministeriets lovgivning vedvarende er i kraft, så der i alle

tilfælde er mulighed for at iværksætte nødvendige tiltag.

Naalakkersuisut har oplyst, at forslaget til ny epidemilovgivning for Grøn-

land fremsættes for Inatsisartut i efteråret 2021 med henblik på ikrafttræden

inden ophævelsen af den nuværende lovgivning den 31. december 2021.

Side 7/14

Justitsministeriet har sammen med Naalakkersuisut overvejet, hvordan det

bedst sikres, at lovgivningen i Grønland på Justitsministeriets område er i

kraft, inden den nuværende ophørsklausul får virkning den 31. december

2021. Ønsket om at sikre bedst mulig harmoni mellem den grønlandske lov-

givning og lovgivningen i Grønland på Justitsministeriets område tilsiger,

at begge lovforslag bør behandles af Inatsisartut samtidigt. Idet lovgivnin-

gen i Grønland på Justitsministeriets område efter godkendelse af

Inatsisartut skal fremsættes for og vedtages af Folketinget inden ikrafttræ-

den, og idet forslaget til den grønlandske lovgivning først behandles af

Inatsisartut i efteråret 2021, indebærer en sådan fremgangsmåde, at der er

stor risiko for, at det vil være nødvendigt med parallel behandling af Justits-

ministeriets lovforslag i Inatsisartut og Folketinget. Med henblik på at undgå

parallel behandling finder Justitsministeriet og Naalakkersuisut det mest

hensigtsmæssigt, at Justitsministeriets udkast til lovforslag behandles for

Inatsisartut allerede i foråret 2021.

En sådan fremgangsmåde har imidlertid den konsekvens, at lovgivningen i

Grønland på Justitsministeriets område ikke fuldt ud på forhånd kan tilpas-

ses den kommende grønlandske epidemilovgivning. Som det fremgår oven-

for, har Naalakkersuisut imidlertid oplyst, at det forslag til ny epidemilov

for Grønland, der er under udarbejdelse i Naalakkersuisut, vil tage udgangs-

punkt i det forslag til ny epidemilov, der blev fremsat for Folketinget i de-

cember 2020. Som det også fremgår ovenfor i pkt. 1, var formålet med lov

nr. 1056 af 30. juni 2020 at overføre den gældende epidemilovs § 12 d, stk.

3, til Grønland på navnlig kriminallovens og retsplejelovens område, og idet

det forslag til ny epidemilov, der blev fremsat for Folketinget i december

2020, indeholder en bestemmelse i § 56, der med enkelte justeringer og præ-

ciseringer viderefører den gældende § 12 d, stk. 3, finder Justitsministeriet,

at der i lovgivningen for Grønland på Justitsministeriets område fortsat skal

tages udgangspunkt i de bestemmelser, som blev indført ved lov nr. 1056 af

30. juni 2020.

Forslaget til den nye danske epidemilovs § 56 indeholder i forhold til de

bestemmelser, der i medfør af lov nr. 1056 af 30. juni 2020 blev indført for

Grønland, den præcisering, at de regler, der kan fastsættes om fravigelse af

forpligtelser for det offentlige og privates rettigheder over for det offentlige,

kan gælde for

hele eller dele af landet.

Idet udnyttelse af bemyndigelsen til

at udstede en bekendtgørelse som nævnt oven for i pkt. 2.1 ikke i sig selv

indebærer et indgreb i den enkeltes rettigheder eller fravigelse af det offent-

liges forpligtelser, men alene har til formål at tilvejebringe det fornødne

Side 8/14

grundlag for, at myndighederne i Grønland på Justitsministeriets område får

de nødvendige redskaber for at kunne forebygge og modvirke udbredelse af

en alment farlig sygdom mest muligt, er det forudsat i denne mulighed, at

den kun vil blive anvendt i det omfang, det er nødvendigt, og dermed kun i

de dele af Grønland, hvor det er nødvendigt. Det fremgår således af bemærk-

ningerne til kriminallovens § 264 a, retsplejelovens § 707 a og § 3 i lov nr.

1056 af 30. juni 2020, at indgreb vil forfølge vægtige hensyn til den offent-

lige sundhed, herunder hensynet til at forebygge eller inddæmme smitte med

alment farlige sygdomme her i riget, og ikke vil gå videre, end hvad der er

nødvendigt for at varetage dette hensyn. Det forudsættes i den forbindelse

navnlig, at indgrebene alene vil blive fastsat i det omfang og den tidsmæs-

sige udstrækning m.v., som efter en konkret vurdering er nødvendig for at

beskytte hensynet til den offentlige sundhed, jf. Folketingstidende 2019-

2020, A, L 192 som fremsat side 7-9. Hertil kommer, at der ikke er noget til

hinder for efter lov nr. 1056 af 30. juni 2020 at udstede en bekendtgørelse,

der kun gælder for visse dele af Grønland. Virkningen af lovgivningen kan

således begrænses til dele af Grønland. Justitsministeriet finder på den bag-

grund samt i en situation, hvor det præcise indhold af den kommende epi-

demilov for Grønland ikke kendes, ikke på nuværende tidspunkt grundlag

for at ændre bemyndigelserne i lov nr. 1056 af 30. juni 2020, således at det

udtrykkeligt fremgår, at reglerne kan fastsættes for hele eller dele af Grøn-

land.

Forslaget til den nye danske epidemilovs § 56 indeholder i forhold til de

bestemmelser, der i medfør af lov nr. 1056 af 30. juni 2020 blev indført for

Grønland, endvidere den justering, at det er en betingelse for anvendelse af

bemyndigelserne, at der er tale om en samfundskritisk sygdom. Ved en sam-

fundskritisk sygdom forstås en alment farlig sygdom, hvis udbredelse med-

fører eller risikerer at medføre alvorlige forstyrrelser af vigtige samfunds-

funktioner. Kategoriseringen af en sygdom som samfundskritisk afhænger

ikke alene af sundhedsfaglige vurderinger af sygdommen, men også af po-

litiske vurderinger af sygdommens samfundsmæssige konsekvenser. Denne

justering skal ses i lyset af, at det vil være en betingelse for udmøntning af

bemyndigelsen i bestemmelsen, at der foreligger en indstilling fra Epidemi-

kommissionen om, hvorvidt der bør fastsættes regler efter bestemmelsen.

Samtidig vil bemyndigelsesbestemmelsen være omfattet af en ny ordning

for parlamentarisk kontrol, hvorefter vedkommende minister vil skulle fo-

relægge de regler, som ønskes udstedt, for et udvalg, som Folketinget har

nedsat, sammen med indstillingen fra Epidemikommissionen.

Side 9/14

Justitsministeriet har sammen med Naalakkersuisut overvejet, om der bør

indføres en tilsvarende proces i Grønland, herunder med indstilling fra Epi-

demikommissionen samt parlamentarisk kontrol i form af forelæggelse af

udkast til bekendtgørelser for et udvalg, som Inatsisartut har nedsat. Naalak-

kersuisut har i den forbindelse oplyst, at det i mange tilfælde vil være prak-

tisk umuligt at forelægge et udkast til bekendtgørelse for et udvalg i

Inatsisartut inden for den korte tidshorisont, som der ofte vil være i forbin-

delse med udstedelse af bekendtgørelser efter bemyndigelsesbestemmel-

serne, og at det ikke forventes, at det grønlandske forslag til ny epidemilov

vil indeholde en ordning med en lignende parlamentarisk kontrol. På den

baggrund findes det ikke hensigtsmæssigt, at der er krav om en sådan proces

i lovgivningen for Grønland på Justitsministeriets område. Samtidig kan det

fremhæves, at udstedelse af bekendtgørelser, der udelukkende gælder for

Grønland, i medfør af selvstyrelovens § 18, stk. 2, skal afvente en udtalelse

fra selvstyret. Denne bestemmelse sikrer således en politisk proces i Grøn-

land, og det afhænger af de interne beslutninger i Grønland, hvordan denne

proces tilrettelægges. Der er således mulighed for, at Grønland

–

inden for

de tidsmæssige rammer, som udstedelse af bekendtgørelsen vil være under-

lagt

–

tilrettelægger den politiske proces, som Grønland måtte ønske, herun-

der med eventuel høring af Epidemikommissionen. På samme baggrund ses

der endvidere ikke på nuværende tidspunkt, hvor det ikke vides, om begre-

bet ”samfundskritiske sygdomme” overføres til den nye grønlandske

epide-

milov, at være behov eller grundlag for, at bemyndigelsesbestemmelserne

efter lov nr. 1056 af 30. juni 2020 indsnævres til kun at omfatte samfunds-

kritiske sygdomme. Det bemærkes i den forbindelse, at bemyndigelsesbe-

stemmelserne tilsigter at skabe mulighed for, at myndighederne i Grønland

på Justitsministeriets område kan følge de tiltag, som iværksættes af Grøn-

lands Selvstyre i medfør af den grønlandske epidemilovgivning. En ind-

snævring af, hvilke sygdomme bestemmelsen kan anvendes i forhold til, ses

ikke at være nødvendig for at sikre politisk kontrol med anvendelsen af be-

myndigelsesbestemmelsen. Baggrunden herfor er, at udstedelse af en be-

kendtgørelse som nævnt ovenfor skal afvente Grønlands Selvstyres udta-

lelse. Grønlands Selvstyre har i den forbindelse mulighed for at udtale sig

om, hvorvidt der skal udstedes en bekendtgørelse i forhold til en sygdom,

som der efter politisk beslutning i Grønland ikke iværksættes tiltag mod,

fordi sygdommen eventuelt ikke betragtes som samfundskritisk.

På den baggrund finder Justitsministeriet ikke på nuværende tidspunkt, hvor

det nærmere indhold af den nye grønlandske epidemilov endnu ikke kendes,

grundlag for at justere bemyndigelsesbestemmelserne i lov nr. 1056 af 30.

Side 10/14

juni 2020, og det er således Justitsministeriets opfattelse, at bestemmelserne

skal forblive i kraft uændret. Det bemærkes i den forbindelse, at Justitsmi-

nisteriet

–

hvis der på et senere tidspunkt i lyset af den nye grønlandske

epidemilov viser sig behov for justering af bemyndigelserne

–

straks vil tage

initiativ hertil, med henblik på at det sikres, at bemyndigelserne harmonerer

med reglerne i den grønlandske epidemilov.

Det foreslås derfor alene at ophæve ophørsklausulen i § 4, stk. 2, i lov nr.

1056 af 30. juni 2020. Det bemærkes, at bemyndigelsesbestemmelserne i

givet fald vil gælde, indtil loven ophæves ved en ny lov. Det bemærkes i

den forbindelse, at ophørsklausulen i den gældende lovgivning hænger sam-

men med en tilsvarende ophørsklausul i både dansk og grønlandsk epidemi-

lovgivning begrundet i hastelovgivning relateret til situationen med spred-

ning af covid-19. Naalakkersuisut har oplyst, at det er forventningen, at for-

slaget til ny epidemilov for Grønland ikke vil indeholde en ophørsklausul.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

Lovforslaget har ingen økonomiske konsekvenser og implementeringskon-

sekvenser for det offentlige

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for

erhvervslivet m.v.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget giver mulighed for, at justitsministeren efter den 31. december

2021 kan fastsatte regler om fravigelse af forpligtelser for det offentlige og

privates rettigheder over for det offentlige på navnlig kriminalloven og rets-

plejelovens område for bl.a. at forebygge alment farlige sygdomme. Derved

kan lovforslaget have visse administrative konsekvenser for borgerne.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

Side 11/14

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

8. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 26. januar 2021 til den 16.

februar 2021 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisati-

oner m.v.:

Grønlands Landsret, Retten i Grønland, Advokatrådet, Danske Advokater,

Den Danske Dommerforening, Det Grønlandske Hus, Direktoratet for Kri-

minalforsorgen, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, For-

eningen af Offentlige Anklagere, Forsvarerforeningen i Grønland, Fæng-

selsforbundet, Grønlands Politiforening, Grønlandske Advokater, Grøn-

lands Råd for Menneskerettigheder, Institut for Menneskerettigheder,

Kredsdommerforeningen, Kriminalforsorgen i Grønland, Landsforeningen

af Forsvarsadvokater, Landsforeningen KRIM, Landsforsvareren for Grøn-

land, Politiforbundet i Danmark, Politimesteren i Grønland, Retspolitisk

Forening, Rigsadvokaten og Rigspolitiet.

Derudover har et udkast til lovforslag været forelagt Grønlands Selvstyre til

udtalelse.

Grønlands Selvstyre har den […] afgivet udtalelse om […].

9. Sammenfattende skema

Positive konsekven-

ser/mindreudgifter

(hvis ja, angiv om-

fang/Hvis nej, anfør

»Ingen«)

Økonomiske konsekvenser Ingen

for stat, kommuner og regio-

ner

Implementeringskonse-

Ingen

kvenser for stat, kommuner

og regioner

Økonomiske konsekvenser Ingen

for erhvervslivet

Negative

konse-

kvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv om-

fang/Hvis nej, anfør

»Ingen«)

Ingen

Side 12/14

Positive konsekven-

ser/mindreudgifter

(hvis ja, angiv om-

fang/Hvis nej, anfør

»Ingen«)

Administrative konsekven- Ingen

ser for erhvervslivet

Administrative konsekven- Ingen

ser for borgerne

Negative

konse-

kvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv om-

fang/Hvis nej, anfør

»Ingen«)

Ingen

Lovforslaget

kan

have visse admini-

strative konsekven-

ser for borgerne.

Ingen

Miljømæssige konsekvenser Ingen

Forholdet til EU-retten

Er i strid med de

fem principper for

implementering af

erhvervsrettet EU-regule-

ring

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige

aspekter.

Nej

Side 13/14

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Det følger af § 4, stk. 1, i lov nr. 1056 af 30. juni 2020, at loven træder i

kraft dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende.

Det følger videre af lovens § 4, stk. 2, at § 264 a i kriminallov for Grønland,

som affattet ved lovens § 1, nr. 1, og § 707 a i retsplejelov for Grønland,

som affattet ved lovens § 2, nr. 1, samt lovens § 3 ophæves den 31. december

2021, medmindre Folketinget

–

efter udtalelse fra Grønlands Selvstyre

–

forinden har vedtaget at forlænge gyldigheden af de nævnte bestemmelser.

Det foreslås at ophæve ophørsklausulen, således at ændringerne af krimi-

nallov for Grønland og retsplejelov for Grønland samt § 3 i lov nr. 1056 af

30. juni 2020 forbliver i kraft efter den 31. december 2021.

Dette indebærer, at bemyndigelserne i lov nr. 1056 af 30. juni 2020 for

justitsministeren til at fastsætte regler om bl.a. fravigelse af forpligtelser for

det offentlige og privates rettigheder over for det offentlige fastsat i eller i

medfør af kriminalloven, retsplejeloven og lov nr. 1718 af 27. december

2018 om lov om ændring af retsplejelov for Grønland og kriminallov for

Grønland (Anbringelse af forvaringsdømte m.v.) for bl.a. at forebygge al-

ment farlige sygdomme også kan anvendes efter den 31. december 2021.

Til § 2

Ophørsklausulen i § 4, stk. 2, i lov nr. 1056 af 30. juni 2020 har virkning

fra den 31. december 2021. Den foreslåede ophævelse af ophørsklausulen

bør derfor ske inden dette tidspunkt.

Det foreslås derfor, at loven træder i kraft den 30. december 2021.

Side 14/14