GRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 30: Rapport om kriminalitet og lovovertrædere i Grønland, fra justitsministeren

Grønlandsudvalget 2020-21
GRU Alm.del Bilag 30
Offentligt

Kriminalitet og lovovertrædere

i Grønland

Britta Kyvsgaard

Medlem af Rådet for Grønlands Retsvæsen

2020

GRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 30: Rapport om kriminalitet og lovovertrædere i Grønland, fra justitsministeren

Resumé

I rapporten beskrives kriminalitetsudviklingen i Grønland, dens art og omfang samt lovovertræderes

geografiske og demografiske fordeling. På baggrund af data fra Grønlands Statistik gennemføres ana-

lyser af lovovertræderes sociale forhold i relation til foranstaltningens og kriminalitetens art, til køn

og alder samt i forhold til en sammenlignelig del af befolkningen. Endvidere gennemføres på de

nævnte områder komparative analyser med henblik på at anskueliggøre, på hvilken måde og i hvilket

omfang kriminaliteten i Grønland adskiller sig fra det, der ses i Danmark.

Et af rapportens væsentligste fund er, at omfanget af henholdsvis kriminallovsovertrædelser i Grøn-

land og straffelovsovertrædelser i Danmark stort set er det samme, men at kriminaliteten i Grønland

er betydeligt mere udbredt i befolkningen, end tilfældet er i Danmark, hvor færre registreres, men til

gengæld for flere lovovertrædelser. Dette mønster afspejler sig også i, at lovovertræderes sociale for-

hold i højere grad ligner befolkningens i Grønland, end tilfældet er i Danmark.

Rapporten er udarbejdet efter opdrag fra Rådet for Grønlands Retsvæsen.

GRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 30: Rapport om kriminalitet og lovovertrædere i Grønland, fra justitsministeren

Indholdsfortegnelse

Indledning ............................................................................................................................................ 4

Data .................................................................................................................................................. 4

Rangordning af lovovertrædelser og foranstaltningens art .............................................................. 5

Kriminalitetsudviklingen ..................................................................................................................... 6

Kriminalitet, foranstaltninger og demografi ........................................................................................ 8

Foranstaltningens strenghed og lovovertrædernes sociale profil ....................................................... 12

Civilstand og husstandstype ........................................................................................................... 12

Uddannelse ..................................................................................................................................... 13

Beskæftigelse.................................................................................................................................. 14

Indkomst ......................................................................................................................................... 15

Tidligere kriminalitet og straffe ..................................................................................................... 17

Kriminalitetens art og lovovertrædernes sociale profil ...................................................................... 18

Civilstand og husstandstype ........................................................................................................... 19

Uddannelse ..................................................................................................................................... 20

Beskæftigelsesgrad ......................................................................................................................... 21

Indkomst ......................................................................................................................................... 22

Tidligere kriminalitet og straffe ..................................................................................................... 24

Karakteristika ved kvindelige versus mandlige lovovertrædere ........................................................ 26

Karakteristika ved unge versus ældre lovovertrædere ....................................................................... 29

Karakteristika ved personer dømt for en seksualforbrydelse ............................................................. 33

Komparative analyser ........................................................................................................................ 36

Kriminalitetens omfang og udvikling............................................................................................. 36

Andel registrerede i en årgang........................................................................................................ 38

Kriminalitetens art og demografi ................................................................................................... 40

Socioøkonomiske forskelle ............................................................................................................ 43

Opsamling og diskussion ................................................................................................................... 45

Kriminalitetens omfang, art og udvikling ...................................................................................... 45

Straffens art og lovovertrædernes sociale forhold .......................................................................... 47

Kriminalitetens art og sociale forhold ............................................................................................ 48

Kriminalitetens udbredelse ............................................................................................................. 48

Kriminalprævention........................................................................................................................ 50

Bilagstabeller ..................................................................................................................................... 52

GRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 30: Rapport om kriminalitet og lovovertrædere i Grønland, fra justitsministeren

Indledning

Med denne rapport sigtes mod at beskrive kriminalitetsudviklingen samt kriminalitetens omfang og

art i Grønland. Desuden beskrives de socioøkonomiske forhold, der karakteriserer lovovertrædere

umiddelbart inden, de begik en lovovertrædelse. Denne beskrivelse sammenlignes med tilsvarende

forhold i befolkningen, således at analysen kan pege på mulige kriminogene forhold.

Med henblik på at kunne vurdere hvorvidt det billede, der tegnes af såvel kriminalitetens art og om-

fang som af lovovertrædernes sociale profil i Grønland, har særlige karakteristika, gennemføres en

komparativ analyse vedrørende tilsvarende forhold i Danmark. Det ville på mange måder være mere

oplagt at også sammenligne med samfund, der i højere grad ligner det grønlandske, f.eks. inuit i

Alaska eller Canada, men der ikke er tilstrækkelig kendskab til sammenlignelige data derfra.

I et afsluttende og opsummerende afsnit diskuteres resultaterne af de forskellige analyser.

Data

Til brug for en undersøgelse af lovovertræderes sociale profil har Rigspolitiets Koncern IT afgrænset

en population, der består af dem, der har begået en lovovertrædelse i 2014.

Kriteriet er endvidere, at

lovovertrædelsen skal have ført til en fældende foranstaltning. Efter rensning af det råmateriale, der

oprindeligt blev udtaget, består undersøgelsen af i alt 1860 personer, som opfylder inklusionskriteri-

erne. Disse 1860 personer er sammenlagt dømt for 2890 lovovertrædelser, der er anmeldt i 2014.

Disse 1860 personer omtales i det følgende som undersøgelsesgruppen.

For hver person i undersøgelsesgruppen er der via Grønlands Statistik tilfældigt udvalgt en kontrol-

person, der med hensyn til alder, køn og bopælsdistrikt per 1.1.2014 svarer til personen i undersøgel-

sesgruppen. Personerne i kontrolgruppe må ikke have været registreret for en lovovertrædelse i 2014.

Når køn og alder er udvalgskriterier for kontrolgruppen, beror det på, at socioøkonomiske karakteri-

stika varierer betydeligt med alder og i nogen grad også med køn, og at lovovertræderes alders- og

kønssammensætning afviger en del fra hele befolkningens. Disse kriterier indgår derfor almindeligvis

ved udvælgelse af kontrolgrupper i kriminologiske undersøgelser. Der er i denne undersøgelse desu-

den valgt at anvende bopælsdistrikt

–

svarende til de 18 distrikter, der tidligere udgjorde kommunerne

i Grønland

–

som udvalgskriterium, idet der er grund til at antage, at bopælsdistriktet har en særlig

betydning for bl.a. uddannelsesmæssige og arbejdsmæssige muligheder i Grønland.

Via de forskellige registre, som forefindes i Grønlands Statistik, er der for de enkelte personer i un-

dersøgelsen indhentet oplysninger om arbejdsmarkedsforhold, indkomst, sociale ydelser, højeste ud-

Da oplysninger om gerningstidspunktet er mangelfuld i dataene fra Rigspolitiet Koncern IT, er det reelt anmeldelsesda-

toen, der er anvendt til afgrænsning af populationen. Oplysninger om gerningsdato savnes således i 19 pct. af sager. Det

bemærkes, at i næsten alle sager i denne undersøgelse, hvor der foreligger oplysninger om såvel gerningsdato som an-

meldelsesdato, ligger gerningsdatoen inden for samme år som anmeldelsesdatoen, nemlig i 98 pct. af sagerne.

2 Det kunne have været ønskeligt at arbejde med endnu mindre geografiske områder, men det ville vanskeliggøre mulig-

heden for at kunne afgrænse en kontrolgruppe.

GRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 30: Rapport om kriminalitet og lovovertrædere i Grønland, fra justitsministeren

dannelse, boligforhold og familieforhold inden lovovertrædelsen i 2014. Det vil sige det seneste re-

gistreringstidspunkt i 2013 eller per 1.1.2014. For så vidt angår tidligere kriminalitet i såvel undersø-

gelsesgruppen som kontrolgruppen, er der indhentet oplysninger herom for hele den periode, der fo-

refindes oplysninger herom, og som ligger forud for 2014, dvs. fra 2006 til og med 2013. Kriminali-

tetsoplysninger inden 2006 forefindes ikke som registerdata i Grønlands Statistik.

Fra Rigspolitiets Koncern IT er der endvidere indhentet kriminalitetsoplysninger om alle, der er født

i 1991. Det er sket med henblik på at belyse, i hvilket omfang personer i denne fødselsårgang er

registreret for en lovovertrædelse, der har ført til en fældende afgørelse, frem til og med deres 26. år.

Samme information er tilgængelig om lovovertrædere i Danmark.

Derudover er der anvendt alment tilgængelige data fra statistikbanken i Grønlands Statistik og

–

til

brug for en komparativ analyse

–

Danmarks Statistik samt oplysninger fra forskellige skriftlige kilder.

Rangordning af lovovertrædelser og foranstaltningens art

Mens der i den indledende præsentation af personerne i den førnævnte undersøgelsesgruppe vil blive

oplyst om samtlige lovovertrædelser og foranstaltninger, som personerne er registreret for i 2014, vil

personerne i de efterfølgende analyser, der vedrører de sociale forhold, kun indgå én gang. Analyser

vedrørende sociale forhold for lovovertrædere, der er idømt forskellige foranstaltninger og har begået

forskellige former for kriminalitet, vil som hovedregel tage udgangspunkt i den strengeste foranstalt-

ning og den alvorligste lovovertrædelse, personen er registreret for. Det sker med henblik på at få en

skarpere profil af de forskellige grupper. På den måde vil der kunne laves en profil af eksempelvis en

færdselslovsovertræder, som

–

i kraft af den anvendte rangorden for lovovertrædelser, jf. nedenfor

–

ikke også har begået voldtægt, butikstyverier eller andre kriminallovsovertrædelser. I nogle analyser

vil enkelte kategorier blive lagt sammen på grund af få observationer i nogle af kategorierne.

Rangorden af sager efter foranstaltningens strenghed:



Dømt til anstalt



Foranstaltning til psykisk syge



Samfundstjeneste



Betinget dom



Tiltalefrafald



Bøde



Advarsel

Rangordningen af kriminalitet efter dens grovhed baserer sig i nogen grad på anbefalinger fra Den

Grønlandske Retsvæsenskommissions Forskningsgruppe,

men først og fremmest på en analyse af de

faktisk idømte sanktioner for de forskellige former for kriminalitet i årene 2014-2017. De former for

Jette Jensen og Christine Halckendorff: Recidivundersøgelse. En registerundersøgelse af recidivister i Grønland i peri-

oden 1992-1997. København: Den Grønlandske Retsvæsenskommission, rapport nr. 6, 2003.

GRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 30: Rapport om kriminalitet og lovovertrædere i Grønland, fra justitsministeren

kriminalitet, der har medført de strengeste sanktioner

–

her vurderet på baggrund af andelen af ube-

tingede og betingede domme ud af samtlige fældende sanktioner– er på denne baggrund rangeret

højest.

Rangorden af sager efter kriminalitetens grovhed:



Manddrab og forsøg herpå



Brandstiftelse, røveri og andre almenfarlige forbrydelser



Voldtægt, kønsligt forhold til barn



Anden voldskriminalitet



Andre seksualforbrydelser



Indbrudstyveri



Brugstyveri og andre tyverier (med undtagelse af butikstyveri)



Lov om euforiserende stoffer



Bedrageri, underslæb mv.



Butikstyverier



Andre kriminallovsovertrædelser



Spirituskørsel



Andres færdselslovsovertrædelser



Andre særlovsovertrædelser

I præsentationen af undersøgelsens resultater vil de, for så vidt det er muligt og relevant, blive sam-

menholdt med kriminalstatistiske oplysninger fra statistikbanken i Grønlands Statistik for flere år end

blot 2014.

Kriminalitetsudviklingen

Det kan være relevant indledningsvis at søge at vurdere udviklingen i den registrerede kriminalitet i

Grønland over en lidt længere periode. Der fokuseres alene på overtrædelser af den grønlandske kri-

minallov.

Til brug for denne vurdering er der anvendt oplysninger fra en rapport fra Den Grønlandske Retsvæ-

senskommissions vedrørende kriminaliteten i Grønland.

Undersøgelsesrapporten omfatter oplysnin-

ger om den registrerede kriminalitet i

–

primært

–

femårsperioder fra 1974 til 1999. Det er disse

oplysninger, der her er anvendt. For overskuelighedens skyld belyses ikke samtlige femårsperioder,

men alene hver anden frem til og med 1999, idet udviklingen i de mellemliggende perioder følger

den beskrevne trend. Der henvises til figur 19 nedenfor, hvor alle perioder indgår.

I perioden efter 1999, foreligger der i Grønlands Statistik alene oplysninger om den registrerede kri-

minalitet fra 2006 og frem, hvilket er årsagen til den manglende systematik i periodeinddelingen, jf.

Finn Breinholt Larsen: Kriminaliteten i Grønland. København: Den Grønlandske Retsvæsenskommission. Rapport nr.

7, 2003.

GRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 30: Rapport om kriminalitet og lovovertrædere i Grønland, fra justitsministeren

tabel 1. De statistiske analyser er gennemført i 2019 og begyndelsen af 2020, hvorfor oplysninger

vedrørende 2019 ikke indgår. Separate oplysninger om arten af registrerede seksualforbrydelser fo-

religger ikke før 1985, og ikke alle kategorier af lovovertrædelser er tilgængelige før 2006. Derfor er

summen af de tre hovedkategorier mindre end summen af samtlige overtrædelser af kriminalloven.

Tabel 1. Registrerede lovovertrædelser efter art samt i forhold til befolkningens størrelse, springende

perioder 1974 til 2018.

1974-79

Seksualforbrydelser i alt (N)

Seksualforbrydelser i alt (pct.)

Voldtægt

Incest, kønsligt forhold til barn,

blufærdighedskrænkelse

Øvrige seksualforbrydelser

Voldsforbrydelser i alt (N)

Voldsforbrydelser i alt (pct.)

Manddrab

Forsøg på manddrab

Vold mod privat person

Ejendomsforbrydelser i alt (N)

Ejendomsforbrydelser i alt (pct.)

Indbrud

Tyverier

Formueforbrydelser

Andre berigelsesforbrydelser

Brugstyveri

Hærværk

Kriminallov i alt

Per 10.000 indbyggere

423

10%

0,2%

0,4%

3485

83%

26%

31%

14%

4224

877

1985-89

197

0,1%

539

0,2%

0,5%

5123

82%

22%

28%

17%

6266

1162

1995-99

302

0,4%

577

11%

0,2%

0,3%

11%

3744

74%

19%

30%

15%

5089

910

2006-10

421

0,3%

841

16%

0,2%

0,4%

15%

3662

68%

14%

31%

14%

5403

956

2014-18

367

10%

0,5%

685

18%

0,1%

0,4%

17%

2430

63%

12%

27%

13%

3852

688

Af de nederste to linjer i tabel 1 ses, at den registrerede kriminalitet steg frem til perioden 1985-89,

hvorefter der har været et fald efterfulgt af en mindre stigning fra slutningen af 1990’erne til 2006-

10. Den sidste periode, 2014-18, viser et meget lavere kriminalitetsniveau end nogen af de øvrige

perioder. Det skyldes ikke mindst omfanget af registrerede lovovertrædelser de allerseneste år, idet

der i 2017 og

–

især

–

i 2018 blev registreret betydeligt færre overtrædelser af kriminalloven end på

noget tidligere tidspunkt i den undersøgte periode. I 2018 blev der således registreret 33 pct. færre

overtrædelser af kriminalloven end i 2016 og 20 pct. færre end i 2017.

Mindskningen i omfanget af registrerede kriminallovsovertrædelser i den seneste periode har varieret

for de forskellige former for forbrydelser, hvilket medfører, at der er sket en forskydning mellem

Det bemærkes, at kategorien ’Voldsforbrydelser’ kun omfatter nogle af de lovovertrædelser, der i dag kategoriseres som

voldsforbrydelser, herunder blandt andet trusler.

GRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 30: Rapport om kriminalitet og lovovertrædere i Grønland, fra justitsministeren

disse. Mindskningen vedrører således især ejendomsforbrydelser, hvilket indebærer, at seksualfor-

brydelser og voldsforbrydelser relativt set fylder mere i statistikken, også selv om der absolut set også

er tale om et fald i omfanget af disse lovovertrædelser. Andelen af de alvorlige voldsforbrydelser

–

drab og forsøg herpå

–

er dog uforandret, men i absolutte tal er der tale om et ganske stort fald

–

på

34 pct.

–

i disse forbrydelser fra 2006-10 til 2014-18.

I det afsluttende afsnit diskuteres, hvorvidt ændringer i anmeldelsestilbøjeligheden kan tænkes at have

influeret på den beskrevne kriminalitetsudvikling.

Kriminalitet, foranstaltninger og demografi

Med undtagelse af analysen vedrørende kriminalitetens stedlige fordeling er det følgende baseret på

den tidligere nævnte særlige undersøgelsespopulation, der omfatter 1860 personer i undersøgelses-

populationen, der står for 2890 lovovertrædelser, der er begået/anmeldt i 2014.

Tabel 2. Undersøgelsesgruppens kriminalitet i 2014 fordelt efter art samt undersøgelsesgruppen for-

delt efter den groveste form for forbrydelse, den enkelte har begået.

Lovovertrædelser

Antal

Procent

0,4 %

479

17 %

211

199

265

491

17 %

206

595

21 %

170

2890

100 %

Personer

Antal

Procent

0,6%

361

19%

104

193

10%

228

12%

123

423

23%

126

1860

100 %

Manddrab og forsøg herpå

Brandstiftelse, røveri, almenfarlige forbrydelser

Voldtægt, kønsligt forhold til barn

Anden voldskriminalitet

Andre seksualforbrydelser

Indbrudstyveri

Brugstyveri og andre tyverier

Lov om euforiserende stoffer

Bedrageri, underslæb mv.

Butikstyverier

Andre kriminallovsovertrædelser

Spirituskørsel

Andre færdselslovsovertrædelser

Andre særlovsovertrædelser

I alt

Den største gruppe af lovovertrædelser er færdselslovsovertrædelser, der udgør godt en femtedel, jf.

tabel 2. Næststørste

gruppe er butikstyverier, og af næsten samme størrelsesorden er ’Anden volds-

kriminalitet’, der omfatter trusler og andre former for voldskriminalitet end drab og forsøg herpå.

Sidstnævnte kategori er den mindste, nemlig på under �½ pct. Gruppen af alvorligere almenfarlige

forbrydelser såsom brandstiftelse og røveri er den næstmindste gruppe (1 pct.).

De to sidste kolonner i tabellen viser, hvor mange personer der som deres alvorligste kriminalitet har

begået de forskellige former for kriminalitet. Ved denne analyse indgår personen alene én gang i

GRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 30: Rapport om kriminalitet og lovovertrædere i Grønland, fra justitsministeren

tabellen. I mange af de følgende analyser er analyseenheden også personer, og som nævnt, vil ud-

gangspunktet for disse analyser vil typisk være personens alvorligste kriminalitet og/eller strengeste

straf. Tabel 2 viser, at kategorierne vedrørende de alvorligste former for volds- eller seksualforbry-

delser er ret små og derfor vanskeligt kan bære selvstændige analyser.

De i alt 1860 personer i undersøgelsesgruppen er idømt 2330 fældende foranstaltninger for de lov-

overtrædelser, de har begået, jf. tabel 3.

Bøder er den helt dominerende sanktionsform, idet den er

idømt i to tredjedele af sagerne. Også her viser de to sidste kolonner i tabellen den strengeste sanktion,

personerne i undersøgelsesgruppen er idømt.

Tabel 3. Foranstaltningens art for den kriminalitet, undersøgelsesgruppen har begået, samt under-

søgelsespopulationen fordelt efter den strengeste foranstaltning, den enkelte er idømt.

Foranstaltninger

Antal

Procent

280

12 %

420

18 %

1453

62 %

2330

100 %

Personer

Antal

212

352

1167

1860

Procent

11 %

19 %

63 %

100 %

Dømt til anstalt

Foranstaltning til psykisk syge

Samfundstjeneste

Betinget dom

Tiltalefrafald

Bøde

Advarsel

I alt

Med hensyn til demografiske forhold

–

alder, køn og bopælsdistrikt

–

for undersøgelsesgruppen sam-

menlignes de i det følgende med fordelingen for befolkningen i samme aldersgruppe som lovover-

træderne. Det bemærkes, at en senere komparativ analyse mellem Grønland og Danmark ser på disse

forhold over en længere periode, nemlig fra 2014 til 2018.

Tabel 4. Aldersfordelingen i undersøgelsesgruppen og i befolkningen, 2014.

Lovovertrædere

Antal

Procent

325

17%

246

13%

226

12%

355

19%

369

20%

250

13%

1860

100%

Befolkningen

Antal

Procent

4102

4609

11%

4268

10%

7038

16%

8918

20%

8503

19%

6174

14%

43612

100%

15-20 år

20-24 år

25-29 år

30-39 år

40-49 år

50-59 år

60-78 år

I alt

Betegnelsen ’idømt’ inkluderer også bøder, der er vedtaget udenretligt.

GRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 30: Rapport om kriminalitet og lovovertrædere i Grønland, fra justitsministeren

Den yngste lovovertræder i undersøgelsesgruppen er 15 år og den ældste 78, og gennemsnitsalderen

er 35 år. Tabel 4 viser aldersfordelingen i undersøgelsesgruppen og i den grønlandske befolkning i

alderen fra 15 til 78 år.

Som bekendt er lovovertrædere gennemgående ret unge, og der er meget få ældre blandt dem. Det

ses også af tabel 4, der især viser forskel i aldersfordelingen mellem lovovertrædere og befolkningen

med hensyn til aldersgruppen under 20 år og aldersgruppen på 50 år og derover.

Af de 1860 personer i undersøgelsesgruppen er 21 pct. kvinder og dermed 79 pct. mænd, mens for-

delingen blandt de 15-78-årige i befolkningen er 47 pct. kvinder og 53 pct. mænd. Også den køns-

mæssige skævhed blandt lovovertrædere er et velkendt kriminologisk fænomen.

Som nævnt er analysen af kriminalitetens stedlige fordeling ikke baseret på undersøgelsesgruppen.

Den er derimod baseret på samtlige anmeldte lovovertrædelser i perioden 2014 til 2018. Det skyldes,

at nogle af de distrikter, der er grundlaget for analysen, er ret små, hvorfor antallet af lovovertrædere

i distriktet selvsagt også er det. En analyse baseret på anmeldelser over flere år giver et mere sikkert

indtryk af forholdene end en analyse, der alene er udarbejdet på baggrund af de 1860 personer i un-

dersøgelsen. I analysen fokuseres ikke på det faktiske antal lovovertrædelser, men alene på, hvorvidt

der i forhold til befolkningens størrelse i de enkelte distrikter er tale om en over- eller underrepræ-

sentation af de forskellige former for lovovertrædelser.

Også med hensyn til kriminalitetens stedlige fordeling ses et velkendt kriminologisk mønster, nemlig

at lovovertrædelser forekommer hyppigere i storbyer end i mindre byer. Det ses af tabel 5, der

–

set i

forhold til arten af kriminalitet

–

viser, hvorvidt og hvor meget den faktiske kriminalitet i de enkelte

distrikter afviger fra det, der kunne forventes alene ud fra befolknings størrelse i distriktet. Af første

kolonne ses, at der i særlig grad er meget kriminalitet i Nuuk, nemlig 33 pct. mere end det kunne

forventes på baggrund af befolkningens størrelse. Også i nogle af distrikterne i Sydgrønland

–

Qa-

qortoq og Narsaq

–

er der relativt mange registrerede lovovertrædelser. I alle øvrige distrikter er der

mindre kriminalitet, end det kan forventes ud fra befolkningens størrelse. Dette er især udtalt i Uper-

navik, hvor de anmeldte lovovertrædelser udgør knap en fjerdedel af det forventede.

Mønstret for over- og underrepræsentationen af lovovertrædelser i distrikterne skifter i nogen grad,

når der fokuseres på undergrupper af lovovertrædelser. Anden kolonne i tabel 5, der angår fordelingen

af kriminallovsovertrædelser, viser, at den overrepræsentation af lovovertrædelser i Nuuk, som frem-

går af første kolonne, mindsker betydeligt, når der alene fokuseres på overtrædelser af kriminalloven,

mens der til gengæld ses en øget overrepræsentationen i de sydlige distrikter i Grønland. Med undta-

gelse af Ittoqqortoormiit er kriminallovsovertrædelser sjældnere, end det kunne forventes, i alle øv-

rige distrikter nord og øst for Maniitsoq.

De fleste kriminallovsovertrædelser er ejendomsforbrydelser. Derfor ses stort set samme mønster af

tredje kolonne, der angår alene ejendomsforbrydelser. Overrepræsentationen af anmeldte forbrydel-

ser viser sig dog atter at være stor i Nuuk. Fjerde kolonne, der vedrører voldsforbrydelser, viser ringe

GRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 30: Rapport om kriminalitet og lovovertrædere i Grønland, fra justitsministeren

overrepræsentation i Nuuk, mens der i alle distrikter i Syd- og Østgrønland er en tydelig overrepræ-

sentation.

Tabel 5. Over- eller underrepræsentation af anmeldte lovovertrædere efter art 2014-2018 og distrikt

beregnet pr. 1000 indbyggere.

Alle lov-

overtræ-

delser

-7%

20%

19%

-4%

33%

-5%

-7%

-14%

-40%

-29%

-24%

-47%

-77%

-21%

-9%

-32%

Kriminal-

loven

16%

34%

37%

10%

19%

11%

-57%

-5%

-42%

-25%

-23%

-46%

-70%

-7%

15%

-14%

Ejen-

domsfor-

brydelser

12%

26%

46%

-7%

33%

-62%

-10%

-54%

-23%

-19%

-66%

-86%

-47%

-57%

Voldsfor-

brydelser

15%

50%

18%

56%

36%

-62%

-19%

-1%

-36%

-35%

-27%

-22%

-59%

24%

23%

62%

Seksual-

forbrydel-

ser

65%

30%

-21%

-38%

-39%

-21%

34%

15%

-11%

-31%

20%

16%

180%

78%

108%

Færdsels-

lovsover-

trædelser

-73%

-16%

-37%

-29%

100%

-63%

-24%

-14%

-66%

-48%

-68%

-45%

-42%

-97%

-64%

-63%

-90%

Særlovs-

overtræ-

delser

-46%

-3%

-4%

-42%

28%

-19%

326%

-8%

-5%

-20%

-7%

-5%

-55%

-89%

-39%

-60%

-59%

Nanortalik

Qaqortoq

Narsaq

Paamiut

Nuuk

Maniitsoq

Kangerlussuaq

Sisimiut

Aasiaat

Qeqertarsuaq

Qasigiannguit

Ilulissat

Uummannaq

Upernavik

Tasiilaq

Ittoqqortoormiit

Qaanaaq

Med hensyn til seksualforbrydelser, som fremgår af femte kolonne, er der en meget stor overrepræ-

sentation i Tasiilaq og Qaanaaq, men også i de fleste andre distrikter er der relativt mange rapporte-

rede seksualforbrydelser. Nuuk er sammen med fem andre distrikter undtagelser. Seksualforbrydelser

er det eneste område, hvor der er flere lovovertrædelser end forventet i Upernavik.

Med hensyn til færdselslovsovertrædelser

–

sjette kolonne

–

er disse i høj grad koncentreret til Nuuk,

hvor der er registreret dobbelt så mange, som det kunne forventes ud fra befolkningens størrelse. I

alle andre distrikter er færdselslovsovertrædelser underrepræsenterede. Den geografiske fordeling af

færdselslovsovertrædelser afspejler utvivlsomt primært muligheder

–

altså omfang af vejnet i de for-

skellige distrikter

–

og ikke ulige kriminalitetstilbøjeligheder.

Øvrige særlovsovertrædelser (sidste kolonne) angår først og fremmest overtrædelser af lov om eufo-

riserende stoffer, idet de udgør 64 pct. af alle registrerede særlovsovertrædelser 2014-2018. Her er

især overrepræsentationen i Kangerlussuaq stor, og denne skyldes stor set alene overtrædelser af lov

om euforiserende stoffer, der udgør 92 pct. af de registrerede særlovsovertrædelser i Kangerlussuaq.

I øvrigt er det alene i Nuuk, hvor overtrædelser af lov om euforiserende stoffer udgør 63 pct. af de

registrerede særlovsovertrædelser, tale om en overhyppighed.

GRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 30: Rapport om kriminalitet og lovovertrædere i Grønland, fra justitsministeren

Foranstaltningens strenghed og lovovertrædernes sociale profil

Her skal ses på sociale karakteristika for personer, der er idømt forskellige sanktioner. Udgangspunk-

tet for analysen er den strengeste sanktion, personerne er idømt, jf. tabel 3 ovenfor. Der vil blive set

separat på de tre sanktionsformer, som flest personer er idømt. Dvs. dom til anstalt, betinget dom og

bøde, som omfatter henholdsvis 212, 352 og 1167 dømte og dermed et tilsvarende antal i kontrol-

grupperne. Det bemærkes, at da antallet af bødedømte er ganske stort, vil selv mindre forskelle mel-

lem denne gruppe og deres kontrolgruppe være statistisk signifikant.

Antallet af domme til samfundstjeneste og til de øvrige sanktionskategorier, der ikke er omfattet af

det følgende, er ret ringe. Det betyder, at der kan være større årlige udsving i sammensætningen af de

personer, der får disse sanktioner, og dermed et mere usikkert resultat af analyserne. Det er derfor,

der ikke vil blive vist resultater for disse sanktionstyper, men særligt markante tendenser vil dog blive

kommenteret.

Da der for hver af de dømte som sagt er udpeget en kontrolperson, som med hensyn til køn, alder og

bopælsdistrikt svarer til den dømte, og da personer, der er idømt forskellige foranstaltninger, kan

variere med hensyn til disse tre forhold, er der her sammenlignet med de specifikke kontrolgrupper.

Civilstand og husstandstype

Det er velkendt, at lovovertrædere hyppigere end andre er enlige, hvilket til en vis grad hænger sam-

men med lovovertræderes skæve aldersfordeling, jf. tidligere. Men også når der sammenlignes med

tilsvarende aldersgrupper i befolkningen, viser der sig stadig nogle forskelle, jf. figur 1.

Der er især blandt dem, der er dømt til anstalt, relativt få gifte og relativt mange enlige, idet 54 pct.

af dem er enlige mod 38 pct. i kontrolgruppen, som omvendt inkluderer 29 pct. gifte eller samlevende

mod 18 pct. af dem, der er dømt til anstalt. Afstanden mellem de dømte og deres kontrolgrupper er

noget mindre for de betinget dømte og bødesanktionerede, men der er dog i alle tilfælde statistisk

signifikante forskelle (p < 0,05) mellem disse to grupper af dømte og deres kontrolgrupper.

Figur 1. Dømte til anstalt, betinget dømte og personer idømt bøde samt deres respektive kontrolgrup-

per fordelt efter civilstand.

Enlig

54%

Gift/samlevende

46%

Hjemmeboende

Samboende

46%

38%

36%

38%

22%

26%

17%

10%

29%

23%

21%

24%

32%

34%

20%

18%

10%

ANSTALT

KONTROLGRUPPE

BETINGET DOM

KONTROLGRUPPE

BØDE

KONTROLGRUPPE

GRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 30: Rapport om kriminalitet og lovovertrædere i Grønland, fra justitsministeren

Det kan nævnes, at for så vidt angår dem, der er idømt samfundstjeneste (n=29) er andelen af enlige

derimod betydeligt mindre blandt de dømte end i kontrolgruppen. Det er ikke overraskende, idet det

er velkendt, at de, der får mulighed for at blive idømt et alternativ til en frihedsstraf, socialt set er

relativt velfungerende.

Alle dem, der har fået en foranstaltning til psykisk syge, er derimod enlige.

Figur 2. Dømte til anstalt, betinget dømte og personer idømt bøde samt deres respektive kontrolgrup-

per fordelt efter husstandstype.

Par uden børn

Flere voksne u. børn

25%

Par med børn

Flere voksne m. børn

Enlig uden børn

Børn/unge u. voksne

25%

Enlig med børn

22%

19%

21%

27%

18%

17%

18%

20%

13%

16%

15%

16%

15%

14%

13%

15%

17%

ANSTALT

KONTROLGRUPPE

BETINGET DOM

KONTROLGRUPPE

BØDE

KONTROLGRUPPE

For så vidt angår arten af husstand, de forskellige grupper af dømte indgik i året inden kriminaliteten,

fremgår dette af figur 2. Det er et område, hvor der er relativt små forskelle mellem de dømte og deres

kontrolgruppe.

De forskelle, der er, går i den forventede retning, nemlig at der er flere enlige og

færre, der lever i parforhold med børn, blandt de dømte end i kontrolgrupperne. Af dem, der er dømt

til anbringelse i anstalt, er der i særlig grad få, der lever i parforhold med børn.

Uddannelse

De færreste i Grønland har en uddannelse ud over grundskolen. Ifølge Grønlands Statistik var det i

2013 65 pct. af de 16-74-årige, der ikke havde gennemført en uddannelse efter grundskolen.

Det afspejler sig tydeligt i figur 3, der samtidig viser, at det i endnu højere grad er få lovovertrædere,

der har en uddannelse efter grundskolen. Særligt blandt dem, der er idømt anstalt, er det få, der har

en gymnasial uddannelse eller en kompetencegivende uddannelse. Men også for de øvrige to grupper

af dømte ses en sådan forskel.

Se også Annemette Nyborg Lauritsen: Robin Hood i samfundstjeneste

–

de første erfaringer med den grønlandske sam-

fundstjeneste. Grønlandsk Kultur- og Samfundsforskning 2015-2017. Forlaget Atuagkat.

Det er alene forskellen mellem den meget store gruppe af bødedømte og deres kontrolgruppe, der er statistisk signifikant

(p = 0,01).

Der er statistisk signifikant forskel mellem alle tre grupper af dømte og deres kontrolgrupper.

20%

GRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 30: Rapport om kriminalitet og lovovertrædere i Grønland, fra justitsministeren

Figur 3. Dømte til anstalt, betinget dømte og personer idømt bøde samt deres respektive kontrolgrup-

per fordelt efter højeste gennemførte uddannelse.

Grundskole

83%

Gymnasial udd.

79%

Erhvervsuddannelse

Videregående udd.

72%

67%

68%

62%

22%

KONTROLGRUPPE

20%

15%

16%

18%

0,5%

ANSTALT

KONTROLGRUPPE

BETINGET DOM

KONTROLGRUPPE

BØDE

Beskæftigelse

Grønlands Statistik opgør personers beskæftigelsesgrad på baggrund af oplysninger om indkomst i

løbet af året. Det kan dreje sig om såvel lønindkomst som indkomst fra selvstændig virksomhed.

Såfremt en person har haft en indkomst, der svarer til mindst én arbejdsdag i løbet af én måned, vil

vedkommende være omfattet af statistikken vedrørende beskæftigelsesgrad.

Figur 4. Dømte til anstalt, betinget dømte og personer idømt bøde samt deres respektive kontrolgrup-

per fordelt efter beskæftigelsesgrad.

Ikke i beskæftigelse

59%

Op til 25 pct.

25-49 pct.

50-74 pct.

75-100 pct.

59%

25%

17%

24%

33%

50%

19%

20%

51%

ANSTALT

KONTROLGRUPPE

BETINGET DOM

KONTROLGRUPPE

BØDE

KONTROLGRUPPE

Som det ses af figur 4, er der i særlig grad blandt dem, der er dømt til anstalt, en ret stor andel

–

pct.

–

der ikke havde været i beskæftigelse året inden, de begik den kriminalitet, der ligger bag dom-

men. Og omvendt er det kun en lille del af dem, der havde været i beskæftigelse i mindst tre fjerdedele

17%

10%

15%

14%

13%

11%

10%

14%

11%

GRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 30: Rapport om kriminalitet og lovovertrædere i Grønland, fra justitsministeren

af året

–

24 pct. mod 59 pct. i kontrolgruppen. Tilsvarende forskelle

–

men betydeligt mindre mar-

kante

–

er der mellem de betinget dømte og de bødedømte og deres respektive kontrolgrupper. For-

skellene er dog i alle tilfælde stærkt statistisk signifikante (p < 0,01).

Det bemærkes, at der blandt dem, der er idømt en foranstaltning til psykisk syge, næsten ikke er

nogen, der har været i beskæftigelse, mens omvendt næsten alle, der fik en dom til samfundstjeneste,

var i beskæftigelse og i et omfang, der stort set svarer til den, der er gældende for deres kontrolgruppe.

Indkomst

Det følgende baseres på oplysninger om den personlige disponible indkomst i 2013, dvs. indkomsten

efter skat. I tabel 6 er oplyst om indkomstdeciler for den personlige disponible indkomst i 2013 for

hele den grønlandske befolkning. Indkomstdeciler angiver indkomstgrænserne for henholdsvis den

tiendedel af befolkningen, der har den laveste indkomst, den tiendedel, der har den næstlaveste, og så

fremdeles. Sammenlignet med Danmark er der stor forskel mellem indkomstgrænsen ved 1. og 9.

decil. Indkomstgrænsen ved 9. decil er således i Grønland ti gange så høj som den ved 1. decil, mens

den i Danmark er tre gange så høj. Det skal ses i lyset af, at indkomstgrænsen ved 1. decil er mere

end fire gange højere i Danmark end i Grønland.

Tabel 6. Den maksimale personlige disponible indkomst i indkomstdeciler 2013.

1. decil

28742

2. decil

62163

3. decil

80047

4. decil

96239

5. decil

113867

6. decil

142756

7. decil

176924

8. decil

225876

9. decil

297094

For overskuelighedens skyld opereres i det følgende med indkomstkvintiler, altså femtedele i stedet

for tiendedele.

Af figur 5 fremgår tydeligt, at der er ganske store indkomstforskelle mellem dem, der dømmes til

anstalt, og deres kontrolgruppe, idet en dobbelt så stor andel af de førstnævnte tilhører første ind-

komstkvintil, mens omvendt andelen i femte indkomstkvintil er cirka tre gange så stor i kontrolgrup-

pen. Den gennemsnitlige personlige disponible indkomst for dem, der er dømt til anstalt, var i 2013

81.170 kr. mod 151.837 i kontrolgruppen. For dem, der er idømt en betinget dom, drejede det sig om

101.359 kr. mod 136.226 kr. i deres kontrolgruppe. Forskellen mellem disse to grupper beror først og

fremmest på, at der er en betydeligt større andel i første indkomstkvintil blandt de betinget dømte end

i deres kontrolgruppe. For så vidt angår de bødedømte, er forskellene i indkomstfordelingerne bety-

deligt mindre, og andelen med den laveste indkomst er ret ensartet i de to populationer. Den gennem-

snitlige indkomst for de bødedømte og deres kontrolgruppe adskiller sig da også kun lidt

–

164.287

mod 169.044 kr.

Forskellen i fordelingen i kvintiler er alligevel statistisk signifikant (p = 0,008). For de to øvrige grupper af dømte er p

< 0,001.

GRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 30: Rapport om kriminalitet og lovovertrædere i Grønland, fra justitsministeren

Figur 5. Dømte til anstalt, betinget dømte og personer idømt bøde samt deres respektive kontrolgrup-

per fordelt efter indkomstkvintiler.

1. kvintil

42%

2. kvintil

39%

3. kvintil

4. kvintil

5. kvintil

26%

24%

21%

19%

20%

17%

23%

27%

17%

19%

20%

19%

18%

16%

18%

17%

21%

14%

10%

ANSTALT

KONTROLGRUPPE

BETINGET DOM

12%

KONTROLGRUPPE

BØDE

KONTROLGRUPPE

Noget af den indkomst, personerne har, er overførselsindkomster. Det kan dreje sig om førtidspension

eller om arbejdsmarkedsydelser. Sidstnævnte gives i tilfælde af ledighed eller sygdom under arbejde.

Eller der kan være tale om offentlige ydelser, som typisk gives som hjælp til forsørgelse og faste

udgifter. Disse ydelser må antages især at vedrøre personer, som ikke er med i arbejdsstyrken og/eller

sikret mod arbejdsløshed, hvilket støttes af, at denne ydelse, jf. tabel 7, især er hyppig blandt lovover-

træderne, der

–

som tidligere nævnt

–

oftere end andre er arbejdsløse.

Tabel 7. Andelen af dømte til anstalt, betinget dømte og personer idømt bøde samt deres respektive

kontrolgrupper der har modtaget forskellige former for offentlig hjælp samt den samlede andel, der

har modtaget mindst én form for ydelse.

Anstalt

Arbejdsmarkedsydelse

Offentlig ydelse

Førtidspension

Ydelse uanset art

11%

48%

56%

Kontrol-

gruppe

18%

25%

Betinget

dom

12%

36%

47%

Kontrol-

gruppe

18%

27%

Bøde

25%

33%

Kontrol-

gruppe

14%

21%

Som det ses af tabel 7, er det især en meget stor andel af de dømte til anstalt, der har modtaget en

eller anden form for offentlig hjælp, nemlig 56 pct. mod 25 pct. i deres kontrolgruppe. Også blandt

de betinget dømte er der en stor andel, der har modtaget overførselsindkomst, mens andelen er noget

mindre blandt dem, der har fået en bøde. I alle tilfælde er der dog tale om en stærk statistisk signifikant

forskel mellem de forskellige grupper af dømte og deres kontrolgrupper (p < 0,001).

Det kan tilføjes, at samtlige personer, der er idømt en foranstaltning til psykisk syge, har modtaget

offentlig hjælp i 2013.

13%

16%

22%

29%

GRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 30: Rapport om kriminalitet og lovovertrædere i Grønland, fra justitsministeren

Tidligere kriminalitet og straffe

Oplysninger om tidligere kriminalitet foreligger i perioden fra 1.1.2006 til 31.12.2013. Tidligere kri-

minalitet er lovovertrædelser, der har ført til en fældende afgørelse.

I første omgang skal der ses på arten af den kriminalitet, der tidligere er begået. Såfremt personen er

dømt for flere lovovertrædelser, er det arten af den alvorligste kriminalitet, der angives. For oversku-

elighedens skyld opereres alene med seks kategorier af lovovertrædelser, jf. tabel 8.

Tabel 8. Dømte til anstalt, betinget dømte og personer idømt bøde samt deres respektive kontrolgrup-

per fordelt efter arten af eventuel tidligere kriminalitet.

Anstalt

Ingen tidligere kriminalitet

Vold, røveri m.v.

Seksualforbrydelse

Lov om euforiserende stoffer

Andre kriminallovsovertrædelser

Færdselslovsovertrædelser

Særlovsovertrædelser

22%

49%

17%

Kontrol-

gruppe

65%

10%

11%

Betinget

dom

38%

23%

10%

24%

Kontrol-

gruppe

74%

Bøde

47%

15%

19%

11%

Kontrol-

gruppe

73%

Tabellen viser en tydelig stigning i andelen af de dømte, der ikke tidligere har begået kriminalitet,

med foranstaltningens faldende strenghed. Blandt dem, der er dømt til anstalt, drejer det sig om godt

en femtedel, der ikke tidligere er registreret for kriminalitet, mens det for de bødedømte drejer sig om

knap halvdelen. De betinget dømte ligger her imellem.

Ser man på arten af den tidligere alvorligste kriminalitet, har mere end halvdelen af de anstaltsdømte

tidligere begår personfarlig kriminalitet, mens meget få af dem alene har begået færdselslovsovertræ-

delser eller andre særlovsovertrædelser. Andelen, der tidligere har begået personfarlig kriminalitet,

er halvt så stor blandt de betinget dømte, nemlig knap en fjerdedel. En tilsvarende andel af dem er

tidligere dømt for andre former for kriminallovsovertrædelser. Endvidere bemærkes, at relativt mange

af de betinget dømte tidligere er straffet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.

Selv blandt dem, der aktuelt er idømt en bøde, er der en ret stor andel, som tidligere er dømt for

personfarlige forbrydelser eller andre kriminallovsovertrædelser. Man kunne have forventet, at de

fleste af de tidligere dømte i denne gruppe højest havde været dømt for færdselslovsovertrædelser og

andre særlovsovertrædelser, men det drejer sig alene om mindre end en fjerdedel af de tidligere

dømte.

I kontrolgrupperne er der også en del, der tidligere har begået kriminalitet

–

i særlig grad i kontrol-

gruppen til dem, der er idømt anstalt. Samlet set er 28 pct. af dem i kontrolgruppen tidligere straffet.

Forskellen mellem de dømte og deres kontrolgrupper er i alle tilfælde statistisk signifikant (p < 0,001).

GRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 30: Rapport om kriminalitet og lovovertrædere i Grønland, fra justitsministeren

Bemærkelsesværdigt er det, at relativt mange af i de anstaltsdømtes kontrolgruppe har begået person-

farlig kriminalitet. Dette afspejler antagelig ikke mindst betydningen af at sammenligne med personer

fra samme distrikt, da der som nævnt er klare forskelle på forekomsten af personfarlige forbrydelser

i de forskellige distrikter.

Det skal nævnes, at alle de, der er idømt en foranstaltning til psykisk syge, tidligere er straffet, og at

to tredjedele af dem tidligere er straffet for personfarlige forbrydelser. De, der er idømt samfundstje-

neste, ligner i høj grad de betinget dømte med hensyn til omfang og art af tidligere kriminalitet.

Det gennemsnitlige antal tidligere lovovertrædelser blandt den del af de forskellige populationer, der

tidligere er registreret for kriminalitet, er på 12 for de anstaltsdømte, fem for de betinget dømte og

fire for de bødedømte. I den samlede kontrolgruppe er det tilsvarende tal to.

Der er endelig også set på, hvilke sanktioner de tidligere lovovertrædelser har resulteret i. Her er igen

fokuseret på den strengeste foranstaltning, såfremt personen måtte have været idømt flere sanktioner.

Tabel 9. Dømte til anstalt, betinget dømte og personer idømt bøde samt deres respektive kontrolgrup-

per fordelt efter arten af eventuel tidligere straf.

Anstalt

Ingen tidligere straf

Dom til anstalt

Betinget dom/samfundstjeneste

Bøde

Andet

22%

53%

13%

11%

Kontrol-

gruppe

65%

21%

Betinget

dom

38%

11%

24%

27%

Kontrol-

gruppe

74%

14%

Bøde

47%

10%

32%

Kontrol-

gruppe

73%

17%

Som det ses af tabel 10, svarer den typiske

–

mest udbredte

–

tidligere sanktion så nogenlunde til den

nuværende: de allerfleste af dem, der er dømt til anstalt, og som også tidligere har begået kriminalitet,

har også tidligere været dømt til anstalt. Tilsvarende gælder for dem, der aktuelt er idømt en bøde.

For de betinget dømte er det en lidt større andel, hvis tidligere kriminalitet har medført en bøde frem

for en beting et dom.

Ingen af de grupper, der indgår i tabel 10, har tidligere været idømt en foranstaltning til psykisk syge.

Næsten alle, der tidligere er idømt en sådan sanktion, er også aktuelt idømt en foranstaltning til psy-

kisk syge. Tilsvarende, men dog knapt så markant, gælder for samfundstjeneste.

Kriminalitetens art og lovovertrædernes sociale profil

Ligesom det er gjort i forhold til sanktionens strenghed, skal der i det følgende ses på variationer i

sociale forhold i forhold til arten af den kriminalitet, personen er dømt for, jf. tabel 2. Det er ikke

Også her er forskellen mellem de dømte og deres kontrolgrupper i alle tilfælde statistisk signifikant (p < 0,001).

GRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 30: Rapport om kriminalitet og lovovertrædere i Grønland, fra justitsministeren

muligt at undersøge alle de nævnte former for kriminalitet, dels fordi det vil blive uoverskueligt, og

dels fordi nogle kategorier omfatter ganske få personer.

Der er valgt i det følgende at se på fem kriminalitetskategorier: personfarlig kriminalitet, dvs. røveri,

volds- og seksualforbrydelser mv. (475 personer), indbrudstyveri mv., herunder brugstyveri og andre

former for tyveri, men undtaget butikstyveri (201 personer), lov om euforiserende stoffer (193 per-

soner), butikstyveri (228 personer), færdselslovsovertrædelser (486 personer) og særlovsovertrædel-

ser i øvrigt (126 personer). Som tidligere nævnt er der sket en rangorden, der indebærer, at personen

kun kan optræde én gang. Såfremt en person har begået flere forskellige former for kriminalitet, vil

vedkommende blive placeret i kategorien med den alvorligste kriminalitet, der svarer til ovennævnte

rækkefølge.

For overskuelighedens skyld undlades at angive den præcise fordeling af de forskellige variable for

kontrolgrupperne. I stedet angives med en eller flere asterisk i hver figur, hvorvidt forskellen mellem

undersøgelses- og kontrolgruppen er statistisk signifikant. Antallet af asterisk angiver styrken af sig-

nifikans, jf. noter til figurerne.

Civilstand og husstandstype

Omfanget af enlige er særlig stort blandt dem, der er dømt for butikstyveri og lov om euforiserende

stoffer, og især blandt butikstyvene er det en meget lille del, der er gift eller samlevende, jf. figur 6.

Det er den gruppe, der mest markant skiller sig ud fra kontrolgruppen.

Figur 6. Forskellige grupper af lovovertrædere fordelt efter civilstand.

Enlig

Gift/samlevende

Hjemmeboende

Samboende

SÆRLOVSOVERTRÆDELSER*

FÆRDSELSLOVSOVERTRÆDELSER

BUTIKSTYVERI***

LOV OM EUFORISERENDE STOFFER**

INDBRUDSTYVERI MV. **

PERSONFARLIG KRIMINALITET **

52%

40%

58%

57%

37%

49%

10%

20%

30%

40%

50%

23%

60%

39%

29%

12%

18%

11%

14%

10%

21%

55%

21%

70%

80%

90%

100%

* P < 0,05, ** P < 0,01, *** P < 0,001

Blandt dem, der er dømt for indbrud, er der en meget stor andel, der er hjemmeboende, hvilket nok

ikke mindst afspejler, at en stor del af indbrudstyvene er meget unge. Mens den gennemsnitlige alder

for alle lovovertræderne er 35 år, er den 23 år for alene indbrudstyvene, og mens 17 pct. af samtlige

lovovertrædere er under 20 år, gælder det hele 55 pct. af indbrudstyvene.

GRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 30: Rapport om kriminalitet og lovovertrædere i Grønland, fra justitsministeren

Figuren viser videre, at færdselslovsovertræderne er gruppen med den største andel gifte eller samle-

vende. Det er ikke mindst dette, der bevirker, at det er den gruppe, der mest ligner befolkningen i

øvrigt. Der er da heller ikke signifikante forskelle mellem dem og deres kontrolgruppe med hensyn

til civilstand.

Figur 7. Forskellige grupper af lovovertrædere fordelt efter husstandstype.

Par uden børn

Flere voksne u børn

SÆRLOVSOVERTRÆDELSER

FÆRDSELSLOVSOVERTRÆDELSER

BUTIKSTYVERI**

LOV OM EUFORISERENDE STOFFER

INDBRUDSTYVERI MV.

PERSONFARLIG KRIMINALITET *

Par med børn

Flere voksne m børn

23%

19%

21%

12%

10%

25%

23%

20%

30%

17%

26%

13%

17%

10%

Enlig uden børn

Børn u voksne

18%

17%

29%

21%

10%

19%

40%

50%

12%

60%

Enlig m børn

16%

15%

14%

21%

19%

14%

18%

34%

20%

17%

70%

80%

21%

90%

100%

* P < 0,05, ** P < 0,01, *** P < 0,001

For så vidt angår husstandens sammensætning, er det igen butikstyvene, der skiller sig mest ud fra

deres kontrolgruppe, hvilket beror på, at en ret stor andel af dem er enlige uden børn, jf. figur 7. Det

bemærkes, at sammenlignet med de øvrige kriminallovsovertrædere er butikstyvene gennemgående

lidt ældre, idet mere end halvdelen er 40 år eller derover. Det er således ikke på grund af ung alder,

at mange af dem er enlige. De, der er dømt for personfarlig kriminalitet, skiller sig især ud fra deres

kontrolgruppe ved, at relativt få lever i parforhold. Igen er det gruppen af færdselslovsovertrædere,

der ligner befolkningen mest.

Uddannelse

Med hensyn til højeste uddannelse er det en meget stor andel af indbrudstyvene

–

95 pct.

–

der alene

har en grundskoleuddannelse, jf. figur 8. Også dette skal i nogen grad ses i sammenhæng med deres

unge alder, men i deres kontrolgruppe er det dog nogen færre, 79 pct., der alene har en grundskole-

uddannelse. Generelt er der blandt dem, der har overtrådt kriminalloven, meget mindre andele end i

deres respektive kontrolgrupper, der har en uddannelse efter grundskolen. Igen er forskellen størst for

butikstyvene, hvor 85 pct. alene har en grundskoleuddannelse mod 59 pct. af deres kontrolgruppe.

GRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 30: Rapport om kriminalitet og lovovertrædere i Grønland, fra justitsministeren

Figur 8. Forskellige grupper af lovovertrædere fordelt efter højeste uddannelse.

Grundskole

Gymnasial udd.

Erhvervsuddannelse

Videregående udd.

SÆRLOVSOVERTRÆDELSER*

FÆRDSELSLOVSOVERTRÆDELSER

BUTIKSTYVERI***

LOV OM EUFORISERENDE STOFFER**

INDBRUDSTYVERI MV. ***

PERSONFARLIG KRIMINALITET ***

64%

51%

85%

78%

95%

80%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

30%

25%

12%

1% 12% 2%

18%

0% 0%

70%

80%

17%

90%

100%

* P < 0,05, ** P < 0,01, *** P< 0,001

For både færdselslovovertræderne og særlovsovertræderne gør det omvendte sig gældende: Her er

andelen med en uddannelse efter grundskolen

større

end i deres respektive kontrolgrupper. Blandt

særlovsovertræderne er det 36 pct., der har uddannelse efter grundskolen, mod 31 pct. i kontrolgrup-

pen

–

en forskel der er svagt signifikant. For færdselslovsovertræderne er de tilsvarende tal 49 og 45

pct., og den relativt høje andel med uddannelse efter grundskolen må ses i lyset af, at en stor del af

dem

–

herunder selvsagt også af deres kontrolgruppe

–

kommer fra Nuuk, hvor der generelt er en

større andel af befolkningen, der har en uddannelse efter grundskolen.

Beskæftigelsesgrad

Omfanget af beskæftigelse i året inden lovovertrædelsen er det forhold, der i særlig grad differentierer

både mellem de forskellige grupper af lovovertrædere og mellem lovovertrædergrupperne og deres

kontrolgrupper, jf. figur 9.

Der er meget store forskelle mellem på den ene side dem, der har begået indbrudstyveri og butiksty-

veri, og på den anden side færdselslovsovertræderne. Af de to grupper af tyveridømte er det en ganske

lille del, der har være i beskæftigelse i mindst ni måneder året inden, de begik forbrydelsen, mens der

til gengæld er den stor del, der slet ikke havde været i beskæftigelse. For dem, der er dømt for ind-

brudstyveri, skal det som nævnt ses i lyset af, at gruppen omfatter mange unge. De fleste butikstyve-

ridømte er derimod i den erhvervsaktive alder, hvilket også bekræftes af, at 59 pct. i kontrolgruppen

til butikstyve har været i beskæftigelse i mindst ni måneder, mens det for indbrudstyvene gælder 32

pct. Igen er det således dem, der er dømt for butikstyveri, der afviger mest fra deres kontrolgruppe.

GRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 30: Rapport om kriminalitet og lovovertrædere i Grønland, fra justitsministeren

Figur 9. Forskellige grupper af lovovertrædere fordelt efter beskæftigelsesgrad i 2013.

Ikke i beskæftigelse

Op til 25 pct.

25-49 pct.

50-74 pct.

75-100 pct.

SÆRLOVSOVERTRÆDELSER

FÆRDSELSLOVSOVERTRÆDELSER***

BUTIKSTYVERI***

LOV OM EUFORISERENDE STOFFER***

INDBRUDSTYVERI MV. ***

PERSONFARLIG KRIMINALITET ***

17%

4% 11%

13%

78%

14%

16%

15%

14%

60%

56%

5% 3%5% 9%

42%

25%

40%

24%

10%

20%

13%

30%

12%

11%

35%

11%

33%

70%

80%

18%

13%

18%

15%

40%

50%

15%

90%

100%

* P < 0,05, ** P < 0,01, *** P < 0,001

Blandt færdselslovsovertræderne har langt de fleste været i beskæftigelse det meste af året inden lov-

overtrædelsen, og kun hver tyvende har ikke været i beskæftigelse. Når der alligevel er stærk signifi-

kant forskel mellem dem, der er dømt for en færdselslovsovertrædere, og deres kontrolgruppe, skyl-

des det, at færdselslovsovertræderne i meget

højere

grad end deres kontrolgruppe har været i beskæf-

tigelse. Det er således 64 pct. af dem i kontrolgruppen, der har været i arbejde i mindst 9 mdr., og 15

pct. af dem har slet ikke været beskæftiget i 2013 mod henholdsvis 78 og 5 pct. af færdselslovsover-

træderne. Forskellen kan være betinget af, at adgang til en bil

–

enten ens egen eller arbejdsgivers

–

kan være betingelsen for en del job i Grønland.

Kun for så vidt angår øvrige særlovsovertrædere, er der ingen markant forskel mellem dem og deres

kontrolgruppe.

Indkomst

Beskæftigelse og indkomst er tæt forbundet. Det ses tydeligt ved at sammenligne figur 9 med figur

10.

Sammenligningen viser, at færdselslovsovertræderne, der hyppigt er i fuld eller næsten fuld beskæf-

tigelse, også er den gruppe, hvor den mindste andel tilhører 1. kvintil

–

altså den femtedel, hvis ind-

komst er lavest

–

mens omvendt en meget stor del af gruppen tilhører den femtedel af befolkningen,

der har den højeste indkomst. Igen er det bemærkelsesværdig, at den forskel, der er mellem færdsels-

lovsovertræderne og deres kontrolgruppe, beror på, at færdselslovsovertræderne gennemgående har

højere indkomst

end deres kontrolgruppe, mens mønstret

–

med undtagelse af særlovsovertræderne

–

for de øvrige grupper er det omvendte.

GRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 30: Rapport om kriminalitet og lovovertrædere i Grønland, fra justitsministeren

Figur 10. Forskellige grupper af lovovertrædere fordelt efter indkomstkvintil.

1. kvintil

2. kvintil

3. kvintil

4. kvintil

5. kvintil

SÆRLOVSOVERTRÆDELSER

FÆRDSELSLOVSOVERTRÆDELSER**

BUTIKSTYVERI***

LOV OM EUFORISERENDE STOFFER***

INDBRUDSTYVERI MV. *

PERSONFARLIG KRIMINALITET ***

14%

10%

17%

14%

21%

23%

21%

19%

17%

43%

23%

19%

17%

31%

37%

35%

55%

34%

10%

20%

30%

40%

18%

10% 4%

13%

80%

10%

13%

23%

50%

60%

16%

70%

90%

100%

* P < 0,05, ** P < 0,01, *** P < 0,001

Figur 10 viser også, at mere end halvdelen af indbrudstyvene tilhører 1. kvintil, hvilket i meget høj

grad skyldes, at gruppen som nævnt omfatter mange unge. Der er da heller ikke nogen særlig stærk

signifikant forskel mellem fordelingen i indkomstkvintiler for indbrudstyve og for dens kontrol-

gruppe. Det er den derimod i meget høj grad for butikstyvene. Mens der er 19 pct. af butikstyvene,

hvis indkomst tilhører 4. eller 5. kvintil, drejer det sig om 55 pct. af personerne i deres kontrolgruppe.

Også for dem, der har begået personfarlig kriminalitet, og dem, der har overtrådt lov om euforiserende

stoffer, er der ganske markant forskelle i fordelingen i indkomstkvintiler i forhold til deres kontrol-

grupper, om end knap så markant som for butikstyvene.

Tabel 10. Andelen af de forskellige grupper af lovovertrædere der har modtaget forskellige former

for offentlig hjælp samt den samlede andel, der har modtaget mindst én form for ydelse.

Personfar-

lig krimina-

litet

11%

35%

48%

Indbruds-

tyveri mv.

19%

41%

54%

Lov om eu-

foriseren-

de stoffer

12%

36%

47%

Butiks-

tyveri

12%

44%

11%

57%

Færdsels-

lovsover-

trædelser

12%

Særlovs-

overtræ-

delser

21%

26%

Arbejdsmarkeds-

ydelse

Offentlig ydelse

Førtidspension

Ydelse uanset art

Det er, som det fremgår af tabel 10, i særlig grad de tre grupper af kriminallovsovertrædere samt dem,

der har overtrådt lov om euforiserende stoffer, der har modtaget overførselsindkomster.

Af de for-

skellige former for overførselsindkomster er offentlige ydelser i form af hjælp til forsørgelse og faste

udgifter den dominerende. Blandt færdselslovsovertræderne og de øvrige særlovsovertrædere er

denne andel betydeligt mindre, og den afviger ikke markant fra andelen i de to gruppers kontrolgrup-

per. Med hensyn til arbejdsmarkedsydelser modtager markant flere indbrudstyve og butikstyve denne

Forskellen mellem disse grupper og deres kontrolgrupper er i alle tilfælde stærk statistisk signifikant (p < 0,001).

GRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 30: Rapport om kriminalitet og lovovertrædere i Grønland, fra justitsministeren

ydelse end deres kontrolgrupper.

For så vidt angår pensionsydelser, er det alene butikstyve, der i

betydeligt højere grad end deres kontrolgruppe modtager denne form for støtte, mens omvendt færd-

selslovsovertrædere modtager den i betydeligt ringere grad end deres kontrolgruppe.

Tidligere kriminalitet og straffe

Af tabel 11 fremgår, i hvilket omfang de forskellige grupper af lovovertrædere tidligere har været

dømt for en lovovertrædelse samt arten af den tidligere lovovertrædelse. Er der dømt for flere tidligere

lovovertrædelser, er det arten af den alvorligste, der angives. Oplysninger om tidligere kriminalitet

angår perioden 2006 til 2013.

Butikstyve er gruppen med den største andel tidligere dømte, nemlig 65 pct. Samtidig er deres kon-

trolgruppe den med færrest tidligere dømte, nemlig 19 pct., så også med hensyn til tidligere krimina-

litet er butikstyve dem, der skiller sig mest ud. I alle øvrige kontrolgrupper er det omkring 30 pct.,

der tidligere er dømt. Alle forskelle mellem undersøgelses- og kontrolgrupper er derfor stærkt stati-

stisk signifikante.

Andel tidligere dømte blandt dem, der har begået personfarlig kriminalitet, og dem, der har overtrådt

lov om euforiserende stoffer, er også ganske stor

–

i begge tilfælde er det 62 pct., der tidligere er

dømt. Det kunne umiddelbart forventes, at andelen med tidligere kriminalitet ville være i samme

størrelsesorden for indbrudstyve, men når det ikke er det, skal det givetvis ses i sammenhæng med de

mange unge i denne grupper. En meget stor del af dem har således været under den kriminelle lavalder

i en del af observationsperioden vedrørende tidligere kriminalitet. Blandt færdselslovsovertrædere er

det knap halvdelen, der tidligere er dømt, mens det er godt halvdelen af de øvrige særlovsovertrædere.

Tabel 11. Forskellige grupper af lovovertrædere fordelt efter arten af eventuel tidligere kriminalitet.

Person-

farlig

kriminali-

tet

38%

34%

17%

Indbruds-

tyveri

mv.

43%

15%

37%

Lov om

euforise-

rende

stoffer

38%

21%

15%

Butiks-

tyveri

Færdsels-

lovs-

overtræ-

delser

51%

11%

22%

Særlovs-

overtræ-

delser

46%

19%

15%

Ingen tidligere kriminalitet

Vold, røveri m.v.

Seksualforbrydelser

L. om euforiserende stoffer

Ejendomsforbrydelser m.v.*

Færdselslovsovertrædelser

Særlovsovertrædelser

35%

20%

40%

* Inkluderer også andre former for kriminallovsovertrædelser, men den dominerende kategori er ejendomsforbrydelser.

Der er i de fleste tilfælde et ret tydeligt mønster med hensyn til arten af (den alvorligste) tidligere

kriminalitet og arten af den kriminalitet, der aktuelt er dømt for: Arten af tidligere og af den aktuelle

kriminalitet tilhører hyppigt samme gruppe

–

altså tegn på en vis specialisering. En stor del af dem,

I begge tilfælde er p < 0,01.

Også her er p < 0,01 i begge tilfælde.

GRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 30: Rapport om kriminalitet og lovovertrædere i Grønland, fra justitsministeren

der aktuelt er dømt for personfarlig kriminalitet, er således også tidligere dømt for personfarlig kri-

minalitet, mens den tidligere kriminalitet for indbrudstyve og butikstyve også primært drejer sig om

ejendomsforbrydelser. Tilsvarende mønster ses for færdselslovsovertræderne. De, der er dømt for

overtrædelse af lov om euforiserende stoffer, har umiddelbart vurderet en mere uensartet kriminel

karriere, hvilket dog bør ses i lyset af, at den kategori af lovovertrædelser, de aktuelt er dømt for, er

meget snæver, idet den alene angår en enkelt form for lovovertrædelse. Graden af specialisering er

således relateret til bredden af de kategorier, specialiseringen vurderes i forhold til. På trods heraf er

det alligevel en tredjedel af overtrædere af lov om euforiserende stoffer med tidligere kriminalitet,

der også tidligere er dømt for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.

Mest bemærkelsesværdig er arten af tidligere kriminalitet blandt gruppen af særlovsovertrædere. Den

umiddelbare forventning ville være, at i det omfang, denne gruppe overhovedet tidligere har begået

kriminalitet, ville det dreje sig om mindre alvorlig kriminalitet såsom færdselslovsovertrædelser og

andre særlovsovertrædelse. Men som det ses, er det lige knap en femtedel af dem, der tidligere har

begået personfarlig kriminalitet, og 15 pct. har begået ejendomsforbrydelser. Når relativt få tilsyne-

ladende tidligere har begået færdsels- og andre særlovsovertrædelser, skal det ses i lyset af, at der her

alene oplyses om arten af

den alvorligste tidligere kriminalitet.

Personerne kan således også have

begået en række mindre alvorlige lovovertrædelser, jf. følgende.

Som nævnt er der i forhold til de øvrige grupper af kriminallovsovertrædere færre af indbrudstyvene,

der tidligere har begået kriminalitet. De, der har, har til gengæld typisk begået mange lovovertrædel-

ser. I gennemsnit har de tidligere begået 8,7, mens det drejer sig om 8,0 for butikstyvenes vedkom-

mende. På tredjepladsen finder man dem, der har begået personfarlige forbrydelser. De har i gennem-

snit tidligere begået 6,6 lovovertrædelser. For dem, der har overtrådt lov om euforiserende stoffer, er

tallet på 5,3, mens det på 4,0 for særlovsovertræderne. Laveste antal tidligere lovovertrædelser har

færdselslovsovertræderne, nemlig 2,7. Det antal svarer til det, der ses for færdselslovsovertræernes

kontrolgruppe. I alle øvrige tilfælde er forskellen mellem lovovertræderne og deres kontrolgruppe

klart statistisk signifikant.

Tabel 12. Forskellige grupper af lovovertrædere fordelt efter arten af eventuel tidligere sanktion.

Personfar-

lig

kriminali-

tet

38%

25%

14%

20%

Indbruds-

tyveri mv.

Lov om

euforise-

rende stof-

fer

38%

17%

27%

Butiksty-

veri

Færdsels-

lovs-

overtræ-

delser

51%

34%

Særlovs-

overtræ-

delser

46%

16%

10%

28%

Ingen tidligere

straf

Dom til anstalt

Betinget dom/

samfundstjeneste

Bøde

Andet

43%

16%

17%

23%

35%

14%

13%

36%

P < 0,001. Alle beregninger af antallet af tidligere forhold inkluderer alene den del af lovovertræderne, der overhovedet

har begået kriminalitet tidligere.

GRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 30: Rapport om kriminalitet og lovovertrædere i Grønland, fra justitsministeren

Tabel 12 viser arten af den tidligere alvorligste sanktion. Mønstret herfor følger naturligt nok det, der

er set for arten af den alvorligste tidligere lovovertrædelse. Det er således primært dem, der tidligere

har begået personfarlig kriminalitet, der har været dømt til anstalt. Med undtagelse af dem, der aktuelt

er dømt for personfarlig kriminalitet, er den hyppigste tidligere sanktion for alle andre grupper bøde.

Det samme gør sig

–

i endnu højere grad

–

gældende for kontrolgrupperne.

Karakteristika ved kvindelige versus mandlige lovovertrædere

Er kvindelige lovovertrædere mere eller mindre socialt udsatte end mandlige lovovertrædere? Dette

spørgsmål er undersøgt ved at sammenligne de kvindelige lovovertrædere med såvel deres kontrol-

gruppe som med de mandlige lovovertrædere.

Indledningsvis skal der ses på demografiske forskelle mellem kvindelige og mandlige lovovertrædere

samt forskelle med hensyn til kriminalitetens art og omfang.

Aldersfordelingen blandt kvindelige og mandlige lovovertrædere er ret ensartet. Den gennemsnitlige

alder for kvinderne er således 35,0 år, mens den for mændene er 34,6. Heller ikke med hensyn til

bopælsdistrikt er der markante forskelle mellem de kvindelige og de mandlige lovovertrædere. For

så vidt angår arten af den kriminalitet, de begik i 2014, er der derimod nogle forskelle, jf. tabel 13.

Tabel 13. Kriminalitet i 2014 fordelt efter køn og art.

Mænd

Antal

Procent

0,4%

391

17%

199

168

201

369

16%

162

499

21%

142

2364

100 %

Kvinder

Antal

Procent

17%

12%

122

23%

18%

526

100 %

Manddrab og forsøg herpå

Brandstiftelse, røveri, almenfarlige forbrydelser

Voldtægt, kønsligt forhold til barn

Anden voldskriminalitet

Andre seksualforbrydelser

Indbrudstyveri

Brugstyveri og andre tyverier

Lov om euforiserende stoffer

Bedrageri, underslæb mv.

Butikstyverier

Andre kriminallovsovertrædelser

Spirituskørsel

Andre færdselslovsovertrædelser

Andre særlovsovertrædelser

I alt

Personfarlige forbrydelser udgør en lidt større andel af mændenes end af kvindernes kriminalitet (22

versus 19 pct.), mens omvendt enkelte former for ejendomsforbrydelser

–

især butikstyverier

–

udgør

en større andel af kvindernes kriminalitet. Det ses også af tabellen, at overtrædelser af lov om eufo-

riserende stoffer udgør en lidt større andel af kvindernes end af mændenes kriminalitet.

GRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 30: Rapport om kriminalitet og lovovertrædere i Grønland, fra justitsministeren

For så vidt angår færdselslovsovertrædelser og øvrige særlovsovertrædelser udgør de en lidt større

andel af mændenes end af kvindernes kriminalitet. Det kan endelig også nævnes, at det gennemsnit-

lige antal lovovertrædelser i 2014 er 1,6 for mændenes vedkommende mod 1,4 for kvinderne.

Generelt

–

og i forhold til det, der ses i Danmark, jf. senere

–

er forskellene mellem arten af mændenes

og af kvindernes kriminalitet i Grønland dog forholdsvis små.

For så vidt angår tidligere kriminalitet, viser tabel 14, at de fleste af de mænd, der har begået krimi-

nalitet i 2014, også tidligere er dømt for kriminalitet (perioden 2006-2013). Det gælder således 62

pct. af mændene, mens det drejer sig om et mindretal af de kvindelige lovovertrædere, nemlig 42 pct.

Dertil kommer, at omfanget af tidligere kriminalitet også er mindre for kvinderne end for mændene.

I gennemsnit har den del af mændene, der tidligere har begået kriminalitet, således begået 6,0 lov-

overtrædelser mod 4,1 for kvindernes vedkommende.

Arten af den kriminalitet, der tidligere er begået, fremgår også af tabel 14. Såfremt personen tidligere

er dømt for flere lovovertrædelser, er det arten af den alvorligste kriminalitet, der angives.

Tabel 14. Arten af den alvorligste tidligere kriminalitet fordelt efter køn og art.

Mænd

Antal

Procent

557

38%

347

24%

291

20%

134

Kvinder

Antal

Procent

224

58%

14%

20%

Ingen tidligere kriminalitet

Vold, røveri m.v.

Seksualforbrydelse

Lov om euforiserende stoffer

Andre kriminallovsovertrædelser

Færdselslovsovertrædelser

Særlovsovertrædelser

Vurderet i forhold til alene den andel af mændene og af kvinderne, som tidligere har begået krimina-

litet, er andelen, der tidligere er dømt for personfarlig kriminalitet, på 41 pct. blandt mændene mod

33 pct. af kvinderne. Andelen, der tidligere er dømt for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer,

er for både mænd og kvinder med tidligere kriminalitet på 10 pct. Ejendomsforbrydelser fylder noget

mere blandt de tidligere dømte kvinder end blandt de tidligere dømte mænd, henholdsvis 47 og 32

pct., hvilket alene beror på, at relativt mange kvinder tidligere er dømt for butikstyveri.

Med hensyn til arten af den tidligere strengeste sanktion er bøder den dominerende sanktion for både

mænd og kvinder (strengeste sanktion for henholdsvis 46 og 60 pct. af de tidligere dømte). For mæn-

dene kommer dom til anstalt på andenpladsen og betinget dom på tredjepladsen, men det forholder

sig omvendt for kvinderne.

For så vidt angår kvindelige lovovertræderes socioøkonomiske forhold forud for lovovertrædelsen

sammenlignet med kontrolgruppen, ses af figur 11 ganske store forskelle vedrørende alle de under-

GRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 30: Rapport om kriminalitet og lovovertrædere i Grønland, fra justitsministeren

søgte forhold: De kvindelige lovovertrædere er betydeligt hyppigere enlige, de har sjældnere en ud-

dannelse ud over grundskolen, de har hyppigere lav indkomst og en lav beskæftigelsesgrad, og en

større andel af dem modtager en eller flere former for overførselsindkomst.

Figur 11. Socioøkonomiske forhold for kvindelige lovovertrædere og for deres kontrolgruppe 2013.

Kvindelige lovovertrædere

Civilstand: enlig

80%

60%

40%

Modtager overførselsindkomst

20%

Højeste uddannelse:

grundskole

Kvindelige kontrolgruppe

Beskæftigelsesgrad: under 50

Disponibel indkomst i 1. eller

2. kvintil

Figur 12 viser tilsvarende for de mandlige lovovertrædere. Selv om også de mandlige lovovertrædere

for alle de undersøgte forhold er ringere stillet end deres kontrolgruppe, er forskellen mellem de to

grupper betydeligt mindre end den, der ses for kvinderne i figur 11.

Figur 12. Socioøkonomiske forhold for mandlige lovovertrædere og for deres kontrolgruppe 2013.

Mandlige lovovertrædere

Civilstand: enlig

80%

60%

40%

Modtager overførselsindkomst

20%

Højeste uddannelse:

grundskole

Mandlig kontrolgruppe

Beskæftigelsesgrad: under 50

Disponibel indkomst i 1. eller

2. kvintil

Tallene bag figuren fremgår af bilagstabel 1.

Tallene bag figuren fremgår af bilagstabel 2.

GRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 30: Rapport om kriminalitet og lovovertrædere i Grønland, fra justitsministeren

Når man, som i figur 13, sammenligner de kvindelige med de mandlige lovovertrædere, viser det sig,

at de kvindelige lovovertrædere på en række områder må betragtes som ringere stillede end de mand-

lige. Det gælder beskæftigelsesgrad, indkomst og andel, der modtager overførselsindkomst. Dette er

ikke et ukendt fænomen

–

at kvindelige lovovertrædere på trods af, at de generelt er mindre kriminelt

belastede end de mandlige lovovertrædere, alligevel socioøkonomisk er ringere stillet. Det forklares

gerne med, at kvinder er dobbelt kontrollerede: Kriminalitet strider ikke alene mod samfundets regler

og normer, men også mod de normer, der knytter sig til den traditionelle kvinderolle. Det kan derfor

forventes, at kvinder, der overtræder loven, er mere udsatte, end mandlige lovovertrædere er.

Figur 13. Socioøkonomiske forhold for henholdsvis kvindelige og mandlige lovovertrædere 2013.

Mandlige lovovertrædere

Civilstand: enlig

80%

60%

40%

Modtager overførselsindkomst

20%

Højeste uddannelse:

grundskole

Kvindelige lovovertrædere

Beskæftigelsesgrad: under 50

Disponibel indkomst i 1. eller 2.

kvintil

Karakteristika ved unge versus ældre lovovertrædere

Svarende til foregående afsnit skal her ses på forskelle mellem forskellige aldersgrupper af lovover-

trædere. Der er konkret set på aldersgrupperne 15-24 år

(’de unge’),

25-49 år

(’de

voksne’) og 50 år

og derover

(’de ældre’).

De udgør henholdsvis 31, 51 og 18 pct. af personerne i undersøgelsen. Ef-

tersom kriminalitet forekommer relativt hyppigt blandt unge, mens det især sjældent forekommer

blandt ældre personer, kan det forventes, at i særlig grad de ældre lovovertrædere vil have ringe so-

ciale forhold og dermed i særlig grad afvige fra befolkningen, mens forskellen mellem unge i almin-

delighed og unge lovovertrædere kan forventes at være mindre.

Andelen af kvinder i de tre aldersgrupper er af nogenlunde samme størrelsesorden, nemlig henholds-

vis 20, 21 og 21 pct. Med hensyn til bopælsdistrikterne er der nogen, men ikke bemærkelsesværdige

Britta Kyvsgaard: …og fænslet ta’r de sidste.

Om kriminalitet, straf og levevilkår. København: Jurist- og Økonomfor-

bundets Forlag, 1989.

Tallene bag figuren fremgår af bilagstabel 3.

GRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 30: Rapport om kriminalitet og lovovertrædere i Grønland, fra justitsministeren

forskelle i fordelingen af de tre aldersgrupper. For så vidt angår arten af den kriminalitet, de forskel-

lige aldersgrupper begik i 2014, er der derimod nogle forskelle, jf. tabel 15.

Tabel 15. Kriminalitet i 2014 fordelt efter alder og art.

15-24 år

Antal

Procent

162

15%

180

16%

149

13%

183

17%

141

13%

1107

38%

25-49 år

Antal

Procent

250

19%

171

13%

166

13%

337

26%

1310

45%

50 år og derover

Antal

Procent

14%

142

30%

117

25%

473

16%

Manddrab og forsøg herpå

Brandstiftelse, røveri mv.

Voldtægt, kønsligt forhold til barn

Anden voldskriminalitet

Andre seksualforbrydelser

Indbrudstyveri

Brugstyveri og andre tyverier

Lov om euforiserende stoffer

Bedrageri, underslæb mv.

Butikstyverier

Andre kriminallovsovertrædelser

Spirituskørsel

Andre færdselslovsovertrædelser

Andre særlovsovertrædelser

I alt

Med hensyn til personfarlige forbrydelser er der dog relativt små forskelle mellem de tre aldersgrup-

per, idet denne andel udgør henholdsvis 21, 24 og 19 pct. af samtlige lovovertrædelser. Den yngste

aldersgruppe er underrepræsenterede i sager om færdselslovsovertrædelser, men til gengæld meget

overrepræsenterede med hensyn til indbrudstyverier, brugstyverier og andre tyverier

–

dog undtaget

butikstyverier, hvor i særlig grad de ældste lovovertrædere gør sig gældende. Mellemgruppen har

derimod relativt hyppigt overtrådt lov om euforiserende stoffer.

Tabel 16. Den alvorligste tidligere kriminalitet fordelt efter alder og art.

15-24 år

Antal

Procent

267

47%

111

19%

152

27%

571

100%

25-49 år

Antal

Procent

365

38%

226

24%

157

17%

950

100%

50 år og derover

Antal

Procent

149

44%

19%

17%

12%

339

100%

Ingen tidligere kriminalitet

Vold, røveri m.v.

Seksualforbrydelse

Lov om euforiserende stoffer

Andre kriminallovsovertrædelser

Færdselslovsovertrædelser

Særlovsovertrædelser

I alt

For så vidt angår tidligere kriminalitet, viser tabel 16, at det i alle tre aldersgrupper er et flertal, der

tidligere har begået kriminalitet. På trods af, at mange af dem i dele af den undersøgte periode har

GRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 30: Rapport om kriminalitet og lovovertrædere i Grønland, fra justitsministeren

været under den kriminelle lavalder, er de unge lovovertrædere alligevel i perioden i gennemsnit

registreret for 7,8 lovovertrædelser mod 4,8 blandt de voksne og 5,2 blandt de ældre. Variationen

mellem aldersgrupperne med hensyn til arten af den tidligere alvorligste kriminalitet følger ganske

meget den variation, der er omtalt ovenfor vedrørende kriminalitet i 2014.

Med hensyn til den alvorligste tidligere sanktion dominerer bøde i alle aldersklasser, idet de udgør

40 pct. af de yngstes alvorligste sanktioner, 47 pct. af de voksnes og hele 57 pct. af de ældres. Der er

dog også en ganske stor andel af især de voksne, der har været dømt til anstalt

–

29 pct. mod 23 pct.

af de yngre og 18 pct. af de ældre. Betinget dom

–

inklusiv samfundstjeneste

–

er der især en stor

andel af de yngste, der tidligere har været idømt

–

31 pct. mod henholdsvis 20 og 21 pct. i de to ældre

aldersgrupper.

Med hensyn til lovovertrædernes socioøkonomiske forhold i 2013 er dette vist i figurerne 14-16, hvor

der sammenlignes med lovovertrædernes kontrolgrupper. Det ses af figur 14, at der

–

ud over andel,

der modtager overførselsindkomst

–

er forholdsvis små forskelle mellem de unge lovovertræderes

socioøkonomiske forhold og kontrolgruppens. For så vidt angår beskæftigelsesgrad, er denne endda

lidt højere blandt lovovertræderne end i kontrolgruppen.

Figur 14. Socioøkonomiske forhold for 15-24-årige lovovertrædere og for deres kontrolgruppe

2013.

Unge lovovertrædere

Civilstand: enlig

100%

80%

60%

Modtager overførselsindkomst

40%

20%

Højeste uddannelse:

grundskole

Kontrolgruppe

Beskæftigelsesgrad: under 50

Disponibel indkomst i 1. eller 2.

kvintil

Sammenlignet med de unge lovovertrædere har de 25-49-årige lovovertrædere noget ringere forhold

end deres kontrolgruppe med hensyn til såvel civilstand, uddannelsesforhold og indkomst, jf. figur

15. Også i denne aldersgruppe er der dog en lidt mindre andel end i kontrolgruppen, som har en lav

beskæftigelsesgrad.

Tallene bag figuren fremgår af bilagstabel 4.

GRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 30: Rapport om kriminalitet og lovovertrædere i Grønland, fra justitsministeren

Figur 15. Socioøkonomiske forhold for 25-49-årige lovovertrædere og for deres kontrolgruppe

2013.

Lovovertrædere 25-49 år

Civilstand: enlig

100%

80%

60%

Modtager overførselsindkomst

40%

20%

Højeste uddannelse:

grundskole

Kontrolgruppe

Beskæftigelsesgrad: under 50

Disponibel indkomst i 1. eller

2. kvintil

Billedet er præcist det samme for de ældste lovovertrædere, jf. figur 16. Dog bemærkes, at der i særlig

grad er stor forskel mellem de ældre lovovertrædere og deres kontrolgruppe med hensyn til indkomst-

forhold. Andelen med en lav disponibel indkomst er således mere end dobbelt så stor blandt lovover-

træderne i forhold til kontrolgruppen.

Figur 16. Socioøkonomiske forhold for lovovertrædere på 50 år og derover og for deres kontrol-

gruppe 2013.

Ældre lovovertrædere

Civilstand: enlig

80%

60%

40%

Modtager overførselsindkomst

20%

Højeste uddannelse:

grundskole

Kontrolgruppe

Beskæftigelsesgrad: under 50

Disponibel indkomst i 1. eller

2. kvintil

I figur 17 indgår alene de tre aldersgrupper af lovoverovertrædere. Figuren viser klart, at de to ældste

aldersgrupper i ret høj grad ligner hinanden med hensyn til de forskellige socioøkonomiske forhold,

mens de yngre lovovertrædere

–

med undtagelse af andel modtagere af overførselsindkomst

–

afviger

Tallene bag figuren fremgår af bilagstabel 5.

Tallene bag figuren fremgår af bilagstabel 6.

GRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 30: Rapport om kriminalitet og lovovertrædere i Grønland, fra justitsministeren

ganske betydeligt herfra. Som figur 14 har vist, skal disse forskelle langt hen ad vejen forklares med

deres unge alder: Både for de unge lovovertrædere og for deres kontrolgruppe gælder, at de fleste

endnu ikke er blevet gift og endnu ikke fået en uddannelse, hvorfor også deres indkomst og beskæf-

tigelsesgrad er lav.

Figur 17. Socioøkonomiske forhold for de tre aldersgrupper af lovovertrædere 2013.

Unge lovovertrædere

Lovovertrædere 25-49 år

Civilstand: enlig

100%

80%

60%

Modtager overførselsindkomst

40%

20%

Højeste uddannelse:

grundskole

Ældre lovovertrædere

Beskæftigelsesgrad: under 50

Disponibel indkomst i 1. eller

2. kvintil

Betyder det, at antagelsen om, at de socioøkonomiske forskelle mellem befolkningen

–

her kontrol-

grupperne

–

og lovovertræderne vokser med stigende alder, ikke kan bekræftes? Ikke helt. Der er

således en tydelig tendens til, at forskellen mellem lovovertræderne og deres kontrolgruppe vokser

med alderen, for så vidt angår indkomst. Mens andelen, der har en disponibel indkomst i første eller

anden kvintil, er 3 pct. større for de unge lovovertrædere end i deres kontrolgruppe, er den 49 pct.

større for de 25-49-årige lovovertrædere og mere end dobbelt så stor for de ældre lovovertrædere. De

ældre lovovertrædere er altså relativt set fattigere end de yngre. Samme klare mønster ses ikke for de

øvrige socioøkonomiske variable.

Karakteristika ved personer dømt for en seksualforbrydelse

Det er en relativ lille del af de lovovertrædere, der indgår i denne undersøgelse, der er dømt for en

seksualforbrydelse, nemlig i alt 76 personer. Det indebærer, at der kan være en vis usikkerhed ved

den profil, der tegnes i det følgende, forstået således, at der på grund af det lille sample er en større

risiko for, at det kan være vanskeligt at generalisere resultaterne.

De 76 personer er alle mænd. Aldersmæssigt er der stor spredning

–

den yngste var 15 på gernings-

tidspunktet, mens den ældste var 72. Gennemsnitsalderen er 37 år, og i alt 30 pct. var under 25 år på

gerningstidspunktet.

Tallene bag figuren fremgår af bilagstabel 7.

GRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 30: Rapport om kriminalitet og lovovertrædere i Grønland, fra justitsministeren

Tabel 17. Arten af seksualforbrydelser begået i 2014 og som senere har ført til en fældende afgørelse.

Voldtægt

Seksualforbrydelse mod børn

Blufærdighedskrænkelse

Andre seksualforbrydelser

I alt

Antal

Procent

37%

12%

46%

100%

Tabel 17 viser arten af de seksualforbrydelser, de 76 personer har begået i 2014.

’Andre seksualfor-

brydelser’ omfatter

incest og besiddelse af børnepornografi. Som det fremgår, har nogle af de dømte

begået mere end én seksualforbrydelse i 2014. I alt har 17 af dem gjort det, idet 13 har begået to

seksualforbrydelser og fire har begået tre. Vurderet efter den alvorligste seksualforbrydelser har 55

pct. af mændene begået voldtægt eller seksualforbrydelse mod børn, og de fleste af de øvrige har

begået en blufærdighedskrænkelse.

Af de 76 seksualforbrydere er de 45 (59 pct.) tidligere dømt for en eller flere lovovertrædelser (i årene

2006-2013). I gennemsnit er de dømt for 4,5 lovovertrædelser. En mindre del (29 pct.) af disse 45

recidivister er tidligere dømt en eller flere seksualforbrydelser. Hovedparten (56 pct.) af alle de tidli-

gere lovovertrædelser drejer sig dog om ejendomsforbrydelser, mens seksualforbrydelserne udgør 11

pct. Sammenlignet med alle lovovertrædere i undersøgelsen udgør dette dog en relativ stor andel, idet

seksualforbrydelser samlet set udgør 2 pct. af alle tidligere lovovertrædelser.

Figur 18. Socioøkonomiske forskelle mellem dem, der er dømt for en seksualforbrydelser, og deres

kontrolgruppe 2014.

Seksualkriminelle

Civilstand: enlig

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

Kontrolgruppe

Modtager

overførselsindkomst

Højeste uddannelse:

grundskole

Beskæftigelsesgrad: under 50

Disponibel indkomst i 1. eller

2. kvintil

Tallene bag figuren fremgår af bilagstabel 8.

GRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 30: Rapport om kriminalitet og lovovertrædere i Grønland, fra justitsministeren

Seksualforbrydernes socioøkonomiske forhold i 2013 er i figur 18 sammenlignet med forholdene for

deres kontrolgruppe. Det fremgår, at der ikke er nævneværdige forskelle mellem de to grupper med

hensyn til andelen, der alene har en grundskoleuddannelse. Med hensyn til civilstand er der betydeligt

flere enlige blandt dem, der har begået en seksualforbrydelse, end i kontrolgruppen. I sidstnævnte

gruppe er der 44 pct., der er gift, samlevende eller samboende, mod 28 pct. af seksualforbryderne.

Også vedrørende indkomstforhold er der markante forskelle, idet mere end halvdelen af de dømte har

en lav disponibel indkomst

–

1. eller 2. kvintil

–

mod kun godt en tredjedel af kontrolgruppen. Ind-

komstforholdene reflekterer beskæftigelsesforholdene, ligesom de har en tydelig sammenhæng med

omfanget af modtagere af overførselsindkomster: 45 pct. af seksualforbryderne har en beskæftigel-

sesgrad under 50 pct. mod 34 pct. af kontrolgruppen og med hensyn til modtagere af overførselsind-

komster er tallene henholdsvis 54 og 22 pct.

I figur 19 er seksualforbrydere sammenlignet med øvrige mandlige kriminallovsovertrædere i under-

søgelsen (inklusiv overtrædere af lov om euforiserende stoffer).

Figur 19. Socioøkonomiske forskelle mellem dem, der er dømt for en seksualforbrydelser, og øvrige

mandlige kriminallovsovertrædere 2014.

Seksualkriminelle

Mandlige kriminallovsovertrædere i øvrigt

Civilstand: enlig

100%

80%

60%

Modtager overførselsindkomst

40%

20%

Højeste uddannelse:

grundskole

Beskæftigelsesgrad: under 50

Disponibel indkomst i 1. eller

2. kvintil

Sammenligningen viser få og små forskelle mellem seksualforbrydere og mandlige kriminallovso-

vertrædere i øvrigt. Ingen af de mindre forskelle, der er, er statistisk signifikante. Der er således ikke

tegn på, at seksualforbrydere havde hverken bedre eller ringere sociale forhold forud for forbrydelsen,

end andre mandlige kriminallovsovertrædere havde.

Tallene bag figuren fremgår af bilagstabel 9.

GRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 30: Rapport om kriminalitet og lovovertrædere i Grønland, fra justitsministeren

Komparative analyser

Isoleret set kan det være vanskeligt at vurdere mønstre for grønlandske lovovertrædelser og karakte-

ristika ved grønlandske lovovertrædere. Er omfanget af voldsforbrydelser specielt stort i Grønland?

Må andelen af kvindelige lovovertrædere i Grønland betragtes som stor eller lille? Og når eksempel-

vis 25 pct. af dem, der er dømt til anstalt, ikke har været i beskæftigelse året inden, kriminaliteten

blev begået, mod 13 pct. i kontrolgruppen, er denne forskel så stor eller lille? Sådanne spørgsmål kan

bedst besvares, når forholdene i Grønland sammenlignes med forholdene i andre lande.

Det ville have været ønskeligt at kunne sammenligne med lande, der strukturelt, geografisk og på

anden vis er sammenlignelige med Grønland. Imidlertid er der desværre kun kendskab til og adgang

oplysninger om alle de nævnte forhold, for så vidt angår Danmark.

I første omgang skal der ses på udviklingen i den registrerede kriminalitet. Dernæst sammenlignes

omfanget af kriminalitet og personer, der er fundet skyldige i at have begået en lovovertrædelse, i de

to lande samt lovovertrædernes demografi og kønsfordelingen af lovovertrædelser. Endelig sammen-

lignes de socioøkonomiske forhold for lovovertræderne i Grønland og i Danmark.

Geografiske, strukturelle og administrative forskelle mellem Grønland og Danmark bevirker, at der

alene foretages en sammenligning mellem henholdsvis kriminallovsovertrædelser/overtrædere og

straffelovsovertrædelser/overtrædere. Blandt andet forskelle i infrastruktur har således stor betydning

for omfanget og arten af færdselslovsovertrædelser, ligesom forskelle i omfanget af særlovsovertræ-

delser i et vist omfang kan relateres til strukturelle og administrative forskelle mellem landene.

Kriminalitetens omfang og udvikling

Som anført tidligere, foreligger der ikke i Grønlands Statistik oplysninger om den registrerede krimi-

nalitet i Grønland for alle år. Med udgangspunkt i de oplysninger, tabel 1 ovenfor bygger på, er figur

20, hvor tilsvarende oplysninger for Danmark indgår, udarbejdet.

Frem til 2000 angiver figuren typisk frem års gennemsnit for registrerede lovovertrædelse, mens der

efter 2005 foreligger årlige oplysninger vedrørende Grønland.

Som det ses af figuren, er der ringe forskel mellem Grønland og Danmark med hensyn til omfanget

af registrerede overtrædelser af henholdsvis kriminalloven og straffeloven. Den største forskel fore-

kommer i årene inden 1990, hvor omfanget af registrerede lovovertrædelser i Grønland relativt set er

noget højere, end tilfældet er i Danmark. Men i perioden efter 2008 er forskellene mellem landene

små, og kriminalitetsudviklingen synes at følge samme mønster.

Med undtagelse af de kriminalstatistiske oplysninger om Grønland inden 2006 og nedenstående resultater fra offerun-

dersøgelser er øvrige analyser i dette afsnit er baseret på oplysninger fra statistikbanken i henholdsvis Grønlands Statistik

og Danmarks Statistik.

GRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 30: Rapport om kriminalitet og lovovertrædere i Grønland, fra justitsministeren

Figur 20. Antal registrerede kriminallovsovertrædelser i Grønland og straffelovsovertrædelser i

Danmark pr. 10.000 i befolkningen, 1974-2018.

1400

1200

1000

800

600

400

200

1975

1980

1985

1990

1995

Grønland

2000

Danmark

2005

2010

2015

Men kan tallene sammenlignes? For at vide det kræves først og fremmest oplysninger om, hvorvidt

anmeldelsestilbøjeligheden i Grønland og i Danmark er ensartet. Såfremt der er uensartet national

praksis på dette område, betyder det, at anmeldelsestallene i ulige grad afspejler den faktiske krimi-

nalitet i samfundet. Oplysninger om anmeldelsestilbøjeligheden forefindes i offerundersøgelser. I

Danmark er der siden 2005 årligt gennemført sådanne undersøgelser, og forinden da blev de gennem-

ført med varierende mellemrum.

Fra Grønland er der kendskab til to offerundersøgelser. Den første

blev gennemført i 1995 og den anden i 2014.

Mens den første grønlandske offerundersøgelse var baseret på 2012 besvarelser, er den senere baseret

på alene 696 besvarelser, hvilket indebærer, at stikprøveusikkerheden bliver meget stor. Det bemær-

kes videre, at der ikke i de grønlandske undersøgelser er vægtet for eventuelle skævheder i stikprøven.

I de årlige danske offerundersøgelser er data vægtet, da bortfaldet ikke er tilfældigt, men relativt stort

blandt dem, der kan forventes at have været udsat for kriminalitet. Vægtningen bevirker, at andelen,

der har været udsat for en lovovertrædelse, bliver højere.

Det skal tilføjes, at der i rapporten vedrørende den senere grønlandske offerundersøgelse anføres, at

anmeldelsestilbøjeligheden for tyveri i Grønland er steget betydeligt siden den første offerundersø-

gelse og nu var på niveau med den danske. Samme nævnes for anmeldelse af hærværk.

Anne-Julie Boesen Pedersen, Britta Kyvsgaard og Flemming Balvig: Udsathed for vold og andre former for kriminali-

tet. Offerundersøgelserne 2005-2018. Justitsministeriets Forskningskontor, 2020.

Henrik Skydsbjerg: Befolkningen og politiet. Den Grønlandske Retsvæsenskommission, Rapport nr. 1, 1996. Flemming

Balvig: Kriminalitet og retsbevidsthed i Grønland. Nordisk Tidskrift for Kriminalvidenskab, årg. 102, s. 7-78, 2015. Om

metode mv. vedrørende sidstnævnte se også

https://www.justitsministeriet.dk/sites/default/files/media/Arbejdsomraa-

der/Forskning/Forskningspuljen/Rets_metoder_Groenland_Flemming_Balvig.pdf

GRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 30: Rapport om kriminalitet og lovovertrædere i Grønland, fra justitsministeren

Tabel 18. Resultater fra offerundersøgelser i Grønland og i Danmark, 1995/96 og 2014.

Grønland

16 %

43 %

48 %

10 %

50 %

1995/96

Danmark

16 %

64 %

10 %

47 %

29 %

2013/14

Grønland

Danmark

11%

10 %

60 %

59 %

71 %

47 %

11 %

Knap 50 %

>30 %

Udsat for tyveri

Andel anmeldt til politiet

Udsat for hærværk

Andel anmeldt til politiet

Udsat for vold/trusler

Andel anmeldt til politiet

En meget forsigtig konklusion på baggrund af de nævnte undersøgelser er, at såvel udsatheden for

tyveri og hærværk i Grønland som anmeldelsestilbøjeligheden vedrørende disse lovovertrædelser i

den senere undersøgelse synes at svare til niveauet i Danmark, mens niveauet for vold og trusler er

højere i Grønland, både for så vidt angår den faktiske forekomst som omfanget af anmeldelser. Sidst-

nævnte har betydning for, at voldsforbrydelser fylder relativt meget i den grønlandske statistik, jf.

tabel 19 nedenfor. Men overordnet set indebærer denne konklusion, at den kriminalitetsudvikling, der

er vist i figur 20, så nogenlunde må antages at afspejle forholdet mellem Grønland og Danmark med

hensyn til omfang af kriminalitet.

Det skal tilføjes, at vi fra de danske offerundersøgelser ved, at det i relation til tyveri, der statistisk

fylder meget, er af stor betydning for anmeldelsestilbøjeligheden, at offeret er forsikret. Fra andre

kilder ved vi endvidere, at kun 7 pct. af de danske husstande ikke er indboforsikret.

Der er ikke

kendskab til tilsvarende oplysninger for Grønland, som kunne have været med til at bestyrke eller

svække ovennævnte konklusion.

Andel registrerede i en årgang

Danmarks Statistik har gennem de seneste år gennemført en række kohortanalyser, som viser, hvor

stor en andel af forskellige fødselsårgange, der findes skyldige i kriminalitet. Det sker ved at kumulere

antal registrerede i de forskellige fødselsårgang og forskellige alderstrin, således at personen alene

optræder i statistikken første gang, vedkommende registreres som skyldig i en lovovertrædelse.

Med henblik på at kunne gennemføre en tilsvarende analyse for Grønland er der indhentet oplysninger

om samtlige personer, der er født i 1991, og som på et eller flere tidspunkter i perioden derefter er

Tabellen er baseret på oplysninger fra ovennævnte kilder samt på Flemming Balvig og Britta Kyvsgaard: Udsat for

vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2009. Justitsministeriets Forskningskontor, 2010.

Balvig, 2015, s. 16 skriver, at ’op mod halvdelen af de tilfælde

om vold og alvorlige trusler om vold, man har været

udsat for, er anmeldt til politiet”.

Angivelsen er baseret på Balvig, 2015, der s. 16 skriver:

’I Danmark

er anmeldelsesprocenten steget fra 1996/96 til

2013/14’, men der angives ikke hvor meget.

Peter Foxman: Den uforsikrede restgruppe

–

indbo- og ulykkesforsikringer. Forsikring & Pension 2016.

https://www.forsikringogpension.dk/media/2101/analysenotat-om-restgruppen-paa-forsikringsomraadet-2014.pdf

Det skal tilføjes, at en lovovertrædelse kan optræde mere end én gang i Grønlands Statistiks register. Det kan ske,

såfremt flere personer anmelder samme lovovertrædelse. I hvilket omfang, dette reelt sker, vides ikke, men det forekom-

mer dog sandsynligt, at omfanget er relativt begrænset.

GRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 30: Rapport om kriminalitet og lovovertrædere i Grønland, fra justitsministeren

fundet skyldige i overtrædelse af den grønlandske kriminallov. Årgang 1991 er den første, hvorom

der forefindes oplysninger om overtrædelser og afgørelser for efter deres 14. år. Det er samme årgang,

der i det følgende sammenlignes med i den danske statistik.

Af de grunde, der er nævnt i det tidligere, skal her alene fokuseres på straffelovs/kriminallovsover-

trædelser. Der ses desuden separat på mænd og kvinder.

Figur 21 viser, hvor stor en andel mænd fra årgang 1991 der er fundet skyldige i overtrædelse af

kriminalloven/straffeloven frem til og med deres 26. år. Beregningen er baseret på afgørelsestids-

punktet, hvilket forklarer den relativt lille andel 15-årige. I øvrigt ses markante forskelle mellem

Grønland og Danmark, idet 40 pct. af mændene i denne fødselsårgang i Grønland er registreret for en

overtrædelse af kriminalloven frem til og med det 26. år, mens er 16 pct. af mændene i Danmark fra

samme fødselsårgang er registreret for en overtrædelse af straffeloven frem til den alder.

Figur 21. Andel mænd i årgang 1991, der er fundet skyldige i en overtrædelse af kriminalloven (Grøn-

land) eller straffeloven (Danmark) op til og med deres 26. år. Kumuleret.

45%

40%

35%

30%

25%

20%

15%

10%

15 år

16 år

17 år

18 år

19 år

20 år

21 år

22 år

23 år

24 år

25 år

26 år

Grønland

Danmark

Når der bortses fra de allerførste år, så er forskellen mellem andel registrerede mænd ret konstant,

idet der fra det 18. år er cirka 2,5 gange så mange registrerede mænd i Grønland.

Tilsvarende analyse er gennemført for kvindernes vedkommende, jf. figur 22. Denne viser, at 21 pct.

af kvinderne i Grønland fra årgang 1991 er registreret for en overtrædelse af kriminalloven frem til

og med det 26. år, mens 6 pct. af denne årgangs kvinder i Danmark er registreret for overtrædelse af

straffeloven frem til den alder. Forskellen mellem andel registrerede kvinder i Grønland og i Danmark

er således større end for mændenes vedkommende, nemlig omkring 3,5 gange så mange registrerede

kvinder i Grønland som i Danmark.

GRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 30: Rapport om kriminalitet og lovovertrædere i Grønland, fra justitsministeren

Figur 22. Andel kvinder i årgang 1991 der er fundet skyldige i en overtrædelse af kriminalloven

(Grønland) eller straffeloven (Danmark) op til og med deres 26. år. Kumuleret.

25%

20%

15%

10%

15 år

16 år

17 år

18 år

19 år

20 år

21 år

22 år

23 år

24 år

25 år

26 år

Grønland

Danmark

Den store forskel mellem andel registrerede lovovertrædere i Grønland og i Danmark kan ikke uden

videre tolkes som, at en meget større andel af befolkningen i Grønland end i Danmark begår krimi-

nalitet. Blandt andet kan forskelle i sigtelsesprocenten have betydning for det viste billede. Sigtelses-

procenten er således meget højere i Grønland end i Danmark. I perioden 2014-2018 førte i gennemsnit

62 pct. af anmeldelserne af kriminalloven i Grønland til en sigtelse, mens det i samme periode var 22

pct. af anmeldelserne af straffelovsovertrædelserne i Danmark, der førte til en sigtelse. Alt andet lige

betyder det, at sandsynligheden for, at en lovovertræder bliver opdaget og registreret, er betydeligt

større i Grønland end i Danmark.

Når der på trods af, at en betydeligt større andel af befolkningen i Grønland end i Danmark er regi-

streret for kriminalitet, alligevel er et ret ensartet kriminalitetsniveau (målt ved antal registrerede for-

brydelser pr. befolkningsenhed) i de to lande, så hænger det også sammen med, at lovovertræderne i

Grønland i gennemsnit er registreret for at have begået færre lovovertrædelser, end lovovertrædere i

Danmark er. En opgørelse fra 2016 viser, at mens de, der var registreret for en straffelovsovertrædelse

i Danmark, i gennemsnit var dømt for 3,9 straffelovsovertrædelser, så var det tilsvarende tal for de

grønlændere, der var registreret for en kriminallovsovertrædelse, 1,5. Denne forskel ligger også i tråd

med et velkendt kriminologisk fænomen, nemlig at jo mindre gruppen af lovovertrædere er, desto

mere kriminelt belastede vil de typisk være, og vice versa.

Kriminalitetens art og demografi

Der er tidligere set på kriminalitetens art og demografiske forhold for den population, undersøgelsen

af lovovertræderes socioøkonomiske forhold er baseret på. Med henblik på at have en større statistisk

grundlag for sammenligningen mellem Grønland og Danmark er her, som ovenfor, set på dem, der er

kendt skyldige i en kriminallovs- eller straffelovsovertrædelse i perioden 2014 til 2018.

GRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 30: Rapport om kriminalitet og lovovertrædere i Grønland, fra justitsministeren

Tabel 19 viser, at ejendomsforbrydelser relativt set fylder mere i den danske kriminalstatistik end i

den grønlandske, idet de udgør 88 pct. af alle anmeldte straffelovsovertrædelser mod 63 pct. af kri-

minallovsovertrædelserne. Forskellen beror især på, at der er registreret betydeligt flere anmeldte

brugstyverier og andre tyverier (end indbrud, butikstyverier og tyveri fra bil, båd mv.) i Danmark end

i Grønland. Omvendt fylder butikstyverier meget mere i den grønlandske statistik end i den danske.

Mens førstnævnte forskel kan være relateret til forskelle i mulighederne for at begå disse tyverier,

skal sidstnævnte muligvis relateres til sandsynligheden for anmeldelse/opdagelse.

I øvrigt er det i særlig grad bemærkelsesværdigt, at seksualforbrydelser fylder 10 gange så meget i

den grønlandske kriminalstatistik som i den danske

–

en forskel der først og fremmest beror på flere

anmeldte voldtægter og seksuelle overgreb mod børn. Også med hensyn til voldsforbrydelser er for-

skellen stor

–

de fylder fire gange så meget i den grønlandske som i den danske kriminalstatistik. Som

nævnt skal noget af denne forskel antagelig forklares med, at anmeldelsestilbøjeligheden ved vold og

trusler i Grønland er højere end i Danmark.

Tabel 19. Antal anmeldte overtrædelser af henholdsvis den grønlandske kriminallov og den danske

straffelov efter arten af lovovertrædelse, 2014-2018.

Grønland

Seksualforbrydelser i alt

Voldtægt mv.

Kønsligt forhold til barn (under 15 år)

Blufærdighedskrænkelse

Øvrige seksualforbrydelser

Voldsforbrydelser i alt

Manddrab

Forsøg på manddrab

Vold mod privat person

Trusler på livet

Øvrige forbrydelser mod liv og legeme

Ejendomsforbrydelser i alt

Indbrud

Tyveri fra bil, båd mv.

Butikstyverier mv.

Røveri

Andre tyverier

Bedrageri herunder databedrageri

Hærværk

Brugstyveri

Øvrige ejendomsforbrydelser

Øvrige forbrydelser i alt

Kriminallov/straffelov i alt 2014-2018

Antal

1837

708

319

715

4888

3331

755

710

12148

2345

801

2414

144

2014

830

2538

714

348

387

19260

Procent

10%

0,5%

25%

0,1%

0,4%

17%

63%

12%

13%

10%

13%

100%

Danmark

Antal

24155

3676

2851

11520

6108

112282

260

902

55380

21809

33931

1724735

302906

114793

95982

10402

519328

179295

119093

346538

36398

91920

1953092

Procent

0,2%

0,1%

0,3%

0,01%

0,05%

88%

16%

27%

18%

100%

GRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 30: Rapport om kriminalitet og lovovertrædere i Grønland, fra justitsministeren

Der er, som figur 23 viser, relativt små forskelle mellem Grønland og Danmark med hensyn til lov-

overtræderes aldersfordeling. Den lidt mindre andel unge

–

15-24-årige

–

lovovertrædere i Danmark

kan være relateret til det store fald i ungdomskriminaliteten, der er set siden 2006. En tilsvarende

trend er først set i Grønland inden for de senere år. Til gengæld er der relativt flere 30-49-årige blandt

lovovertrædere i Danmark. At der også er relativt mange på 60 år og derover blandt lovovertrædere i

Danmark skal ses i sammenhæng med, at denne aldersgruppe udgør en betydeligt større andel af

befolkningen i Danmark end i Grønland

–

henholdsvis 25 og 13 pct.

Figur 23. Fordelingen efter alder af dem, der i perioden 2014 til 2018 er fundet skyldige i en over-

trædelse af kriminalloven (Grønland) eller straffeloven (Danmark).

25%

20%

15%

10%

15-19 år

20-24 år

25-29 år

30-39 år

Grønland

Danmark

40-49 år

50-59 år

60 år+

Heller ikke med hensyn til lovovertrædernes kønsfordeling er der stor forskel mellem Grønland og

Danmark. Af alle dem, der har fået en fældende afgørelse for overtrædelse af den grønlandske krimi-

nallov 2014-2018, var 18 pct. kvinder, mens det tilsvarende tal for Danmark er 21 pct.

Tabel 20. Fældende afgørelser for overtrædelser af henholdsvis den grønlandske kriminallov og den

danske straffelov efter køn og arten af lovovertrædelse, 2014-2018.

Kvinder

Seksualforbrydelser

Voldsforbrydelser

Ejendomsforbrydelser

Andre forbrydelser

Grønland

0,3%

33%

66%

Danmark

0,3%

11%

83%

Grønland

30%

62%

Mænd

Danmark

22%

65%

11%

Der er derimod nogle markante forskelle mellem de to lande med hensyn til, hvilke former for krimi-

nalitet kvinder dømmes for, jf. tabel 20. Andelen af kvindelige lovovertrædere, som er dømt for en

voldsforbrydelser, er således tre gange så stor i Grønland som i Danmark

–

33 mod 11 pct. I Danmark

angår kvindernes kriminalitet i langt højere grad ejendomsforbrydelser, end tilfældet er i Grønland.

Det beror på, at den dominerende kriminalitetsform blandt kvindelige lovovertrædere i Danmark er

GRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 30: Rapport om kriminalitet og lovovertrædere i Grønland, fra justitsministeren

butikstyveri, idet 60 pct. er dømt for det, mens denne andel blandt de kvindelige lovovertrædere i

Grønland kun er på godt det halve, nemlig 31 pct. Det kan også nævnes, at mens lige knap 2 pct. (1,6

pct.) af de kvindelige lovovertrædere i Danmark er dømt for hærværk, udgør denne andel 11 pct. i

Grønland.

Som det fremgår af tabellen, er forskellene i fordelingen af den form for kriminalitet, mænd i hen-

holdsvis Grønland og Danmark er dømt for, betydeligt mindre. Den største relative forskel vedrører

’Andre forbrydelser’, som ligger bag mere end

ti gange så stor andel af domme til mænd i Danmark

som i Grønland. Dette beror blandt på, at narkotikaforbrydelser er inkluderet i denne kategori, men

også på relativt flere sager om falsk forklaring og forbrydelser mod den offentlige myndighed i Dan-

mark. I øvrigt ses en stor forskel i andelen af seksualforbrydelser, idet 7 pct. af de dømte mænd i

Grønland har begået den form for kriminalitet, mod 2 pct. i Danmark.

Socioøkonomiske forskelle

Svarende til de analyser, der er omtalt i det tidligere vedrørende forskelle mellem grønlandske lov-

overtræderes og den grønlandske befolknings levevilkår, såsom arbejdsforhold, indkomst og uddan-

nelse, foreligger der også oplysninger fra undersøgelser af danske lovovertrædere. De danske under-

søgelser, der er gennemført, er designmæssigt ikke helt sammenlignelige med den grønlandske, men

idet der her fokuseres på mønstre i socioøkonomiske forskelle mellem lovovertrædere og befolknin-

gen i henholdsvis Grønland og Danmark frem for eksakte forskelle mellem lovovertrædere i de to

lande, betyder dette mindre.

Den danske undersøgelse, der sammenlignes med, angår lovovertrædere, der er dømt helt tilbage i

1983.

Spørgsmålet er derfor, om de mønstre og tendenser, denne ældre undersøgelse viser, stadig

er holdbare, eller om en sammenligning med Grønland i dag risikerer at give et misvisende billede.

Spørgsmålet er ikke muligt at besvare præcist, men det kan peges på, at en senere undersøgelse

–

vedrørende indsatte i danske fængsler i 2011

–

viser, at der er sket en

øget

marginalisering af de

indsatte, og forskellene mellem dem og befolkningen således er større end den, der fremgår af figur

23.

Også diverse analyser, der er gennemført af Danmarks Statistik, viser, at der fortsat er betydelige

forskelle mellem befolkningens levevilkår og de dømtes.

Det forekommer derfor rimeligt at antage,

at den følgende sammenligning giver et retvisende billede af forskelle mellem Grønland og Danmark

med hensyn til lovovertræderes levevilkår i forhold til befolkningens.

Britta

Kyvsgaard: …og fænslet ta’r de sidste.

Om kriminalitet, straf og levevilkår. København: Jurist- og Økonomfor-

bundets Forlag, 1989.

Susanne Clausen: Og fængslet ta’r (stadig) de sidste. Afsonere i Kriminalforsorgens institutioner i 2011 vs. afsonere i

Kriminalforsorgens institutioner 1999. København: Direktoratet for Kriminalforsorgen, 2013.

Se for eksempel en analyse af uddannelsesforhold for henholdsvis dem, der er født 1985-1989, og som til og med deres

25. år har modtaget en eller flere domme, og de øvrige fra disse fødselsårgange:

https://www.dst.dk/Site/Dst/Udgivel-

ser/nyt/GetAnalyse.aspx?cid=27150

De metoder, der er anvendt i de to undersøgelser, er forskellige. Som nævnt er der i den grønlandske undersøgelse

dannet en kontrolgruppe, der består af personer, der én til én svarer til personer i undersøgelsesgruppen med hensyn til

alder, køn og bopælsdistrikt, men personerne i kontrolgruppen er udvalgt således, at de ikke har begået kriminalitet i

2014. Den danske undersøgelse har hele den befolkning som kontrolgruppe, altså også dem, der er dømt i samme periode

GRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 30: Rapport om kriminalitet og lovovertrædere i Grønland, fra justitsministeren

Den danske undersøgelse viste en meget klar forskel i levevilkår dels mellem forskellige grupper af

dømte og dels mellem alle grupper af dømte og befolkningen, jf. figur 24. Den viste, at jo strengere

straf, personerne var idømt, og jo alvorligere kriminalitet, de var dømt for, desto større var afstanden

mellem deres levevilkår og befolkningens. De, der var idømt en fængselsstraf for en straffelovsover-

trædelse, havde således de ringeste levevilkår, mens de, der var idømt en bøde for en straffelovover-

trædelse, for alle de målte variable havde bedre levevilkår end de førnævnte straffelovsovertrædere

med en ubetinget dom. Færdselslovsovertrædere, der omfatter både dem, der var idømt en frihedsbe-

røvende sanktion, og dem, der var idømt en bøde, viste sig at have distinkt bedre levevilkår end de

førnævnte to grupper af straffelovsovertrædere, men også de havde ringere levevilkår end befolknin-

gen. Figur 24 viser tydeligt, at hele befolkningen i den undersøgte aldersgruppe var bedre stillet end

de forskellige grupper af lovovertrædere for alle de undersøgte levevilkårsvariable: færre var enlige,

færre tilhørte den uddannelsesmæssige restgruppe, færre havde en indkomst, der lå under medianind-

komsten, færre var uden arbejde, og færre modtog overførselsindkomst.

Figur 24. Levevilkår for 25-29-årige i befolkningen og for 25-29-årige lovovertrædere i Danmark

efter straffens og kriminalitetens art.

Fængsel straffelov

Bøde straffelov

Færdselslovsovertr.

Befolkningen

Civilstand: Er gift/samlevende

100%

80%

60%

Modtager ikke

overførselsindkomst

40%

20%

Højeste uddannelse: Har

erhvervsuddannelse

Andel i arbejde

Disponibel indkomst: Andel

over medianen

Tilsvarende er undersøgt for de personer, der begik en lovovertrædelse i Grønland i 2014 og senere

modtog en fældende afgørelse herfor.

Figur 25 viser resultatet. Det skarpe skel mellem forskellige grupper af lovovertrædere og straffede

og mellem lovovertrædere og befolkningen, som den danske undersøgelse har vist, genfindes ikke i

den grønlandske undersøgelse. For det første er der kun små og ubetydelige forskelle mellem dem,

som undersøgelsesgruppen. Da levevilkår i høj grad er relateret til alder, og da lovovertræderes aldersfordeling er meget

anderledes end hele befolkningen, angår de sammenligninger, der er foretaget, alene aldersgruppen 25-29 år.

GRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 30: Rapport om kriminalitet og lovovertrædere i Grønland, fra justitsministeren

der er dømt til anstalt, og dem, der er idømt en bøde for en kriminallovsovertrædelse.

De forskelle,

der er, går desuden i forskellig retning, således at det kun er for enkelte af de undersøgte forhold er

dem, der er dømt til anstalt, der har de ringeste levevilkår. For det andet viser det sig, at færdselslovs-

overtræderne har bedre forhold end befolkningen i Grønland. Det gælder med hensyn til alle de un-

dersøgte forhold. Det er dog samtidig klart, at der også i Grønland for alle de undersøgte levevilkår

er markante forskelle mellem dem, der er dømt for en kriminallovsovertrædelse, og befolkningen.

Figur 25. Levevilkår for lovovertrædere i Grønland efter foranstaltningens og kriminalitetens art.

Anstalt/kriminallov

Bøde/kriminallov

Færdselslovsovertr.

Befolkningen

Civilstand: Er gift/samlevende

100%

80%

60%

Modtager ikke overførselsindkomst

40%

20%

Højeste uddannelse: Har

erhvervsuddannelse

Beskæftigelsesgrad: Mindst 50 %

Disponibel indkomst: Andel over

medianen

Opsamling og diskussion

Den følgende diskussion på baggrund af opsummering af analysernes resultater har ind imellem sna-

rere karakter af hypoteser og antagelser end af sikre konklusioner. Det skyldes, at der på mange om-

råder savnes kriminologisk forskning i Grønland

–

forskning der kan være med til at støtte eller afvise

hypoteser.

Kriminalitetens omfang, art og udvikling

Vurderet ud fra kriminalstatistiske oplysninger svarer omfanget af kriminalitet i Grønland til det, der

er i Danmark, der i øvrigt i en europæisk kontekst ligger relativt højt med hensyn til antal registrerede

Bemærk at oplysningerne her om bødedømtes socioøkonomiske vilkår ikke kan sammenlignes med det, der tidligere

er skrevet om bødedømtes forhold, idet den tidligere analyse inkluderede alle bødedømte og ikke kun dem, der har over-

trådt kriminalloven.

GRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 30: Rapport om kriminalitet og lovovertrædere i Grønland, fra justitsministeren

straffelovsovertrædelser pr. befolkningsenhed.

De nævnte offerundersøgelser kan også tyde på, at

det faktiske kriminalitetsniveau i de to lande er så nogenlunde ensartet.

Fordelingen af arten af den registrerede kriminalitet i Grønland, afviger en del fra den, der er kendt i

Danmark og i mange andre lande. Det er således mere end en tredjedel

–

35 pct.

–

af de registrerede

kriminallovsovertrædelser i Grønland, der angår seksualforbrydelser eller voldsforbrydelser, hvilket

er fem gange så stor en andel som i Danmark. I særlig grad fylder seksualforbrydelserne meget i den

grønlandske kriminalstatistik set i forhold til andre lande.

Som vist i tabel 1, er faldet i den registrerede kriminalitet i Grønland de seneste år ganske ujævnt,

idet det først og fremmest angår ejendomsforbrydelser. Det betyder, at selv om der også

–

om end i

mindre grad

–

er tale om et fald i registrerede seksualforbrydelser og voldsforbrydelser fra perioden

2006-10 til perioden 2014-18, så fylder disse forbrydelser relativt set mere i statistikken. Med hensyn

til de alvorligste forbrydelser

–

drab og forsøg herpå

–

er andelen dog uforandret, mens der i absolutte

tal er tale om et ganske stort fald (på 34 pct.) i disse forbrydelser fra 2006-10 til 2014-18. Set over en

endnu længere periode

– fra slutningen af 1980’erne –

er mindskningen i antal manddrab og forsøg

herpå endnu større, nemlig på 60 pct., mens voldsforbrydelser som helhed er vokset med 31 pct.

Denne meget ujævne udvikling kunne tyde på, at ændringer i anmeldelsestilbøjeligheden har influeret

herpå, jf. også ovenfor om offerundersøgelser. Omfanget af registrerede drab antages almindeligvis

at afspejle det faktiske antal drab i samfundet samtidig med, at drab anses for at være den bedste

indikator på omfanget af vold i samfundet: Et højt niveau af drab er relateret til et alment højt volds-

niveau og vice versa. Så når den øvrige vold ifølge kriminalstatistikken er vokset betydeligt siden

1995-1999, mens omfanget af drab er halveret, så er det tegn på, at anmeldelsestilbøjeligheden for

vold er steget. Det samme kan muligvis være sket for seksualforbrydelser, som der i særlig grad har

været fokus på de seneste år.

Et sådant øget fokus kan meget vel i sig selv føre til en øget tilbøje-

lighed til at anmelde en seksuel krænkelse. Udviklingen i antal registrerede seksualforbrydelser står

således i modsætning til resultaterne fra den seneste befolkningsundersøgelser i Grønland. Den viser,

at andelen af en fødselsårgang, der har været udsat for en seksuel krænkelse inden det fyldte 18 år, er

mindsket fra 43 pct. (årgang 1970-79) til 20 pct. (årgang 1995 og senere).

For så vidt angår udviklingen i antallet af anmeldte ejendomsforbrydelser, ville den umiddelbare for-

ventning være en vækst. Omfanget af ejendomsforbrydelser er således langt hen ad vejen forbundet

med muligheder, dvs. udbuddet af mulige/attraktive genstande for et tyveri eller anden ejendomsfor-

brydelse. Når der har været et ret stort fald i antallet af ejendomsforbrydelser kan det bero på, at

vareudbuddet mod forventning ikke er vokset i Grønland i den undersøgte periode. Det kan dog også

bero på, som tilfældet er i mange andre lande, herunder Danmark, at der er gennemført en række

European Sourcebook of Crime and Criminal Justice 2017

http://wp.unil.ch/europeansource-

book/files/2018/03/Sourcebook2014_2nd_revised_printing_edition_20180308.pdf

s. 32.

European Sourcebook of Crime and Criminal Justice 2017, op. cit., s. 41-43.

Naalakkersuisut: Killiliisa

–

Las os sætte grænser. Naalakkersuisuts strategi mod seksuelle overovergreb 2018-2022.

Christina Viskum Lytken-Larsen m.fl.: Befolkningsundersøgelsen i Grønland 2018

–

levevilkår, livsstil og helbred.

Odense: Statens Institut for Folkesundhed, 2019.

GRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 30: Rapport om kriminalitet og lovovertrædere i Grønland, fra justitsministeren

kriminalpræventive tiltag såsom

target hardening,

som via sikring mindsker mulighederne for at gen-

nemføre bl.a. biltyveri, eller via tiltag, der øger opdagelsesrisikoen, hvilket mindsker risikoen for

butikstyveri og indbrud samt andre former for ejendomsforbrydelser. Som besøgende i det grønland-

ske samfund får man imidlertid ikke altid indtryk af en stor udbredelse af disse præventive midler.

Man kan opleve en påfaldende tiltro til ens hæderlighed, når man i butikker ser dyre tupilakker og

andre små, kostbare varer, der ikke på nogen måde er beskyttet mod tyveri, og hvor butiksindehaveren

fortrøstningsfuld kan forlade området, hvis andre ærinder kalder.

Det er i sig selv en undersøgelse værd at se nærmere på, hvordan omfanget af ejendomsforbrydelser

i Grønland har kunnet mere end halveres siden slutningen af 1980’erne. Der gemmer sig muligvis

viden, andre lande kunne bruge. Baggrunden for det store antal seksualforbrydelser kræver antagelig

også yderligere forskning.

Straffens art og lovovertrædernes sociale forhold

Dansk forskning har peget på markante forskelle mellem forskellige grupper af lovovertrædere med

hensyn til deres socioøkonomiske vilkår forud for lovovertrædelsen, idet de, der begår alvorligst kri-

minalitet og idømmes de strengeste straffe, har klart ringere vilkår end dem, der begår mindre alvorlig

kriminalitet og idømmes mildere straffe, ligesom det er påvist, at alle grupper af lovovertrædere har

ringere vilkår end befolkningens som helhed. Det er således ikke folk flest, retssystemet i Danmark

møder, men i mange tilfælde socialt og økonomisk marginaliserede personer. Indirekte kan et sådant

resultat tyde på, at det strafferetlige system og

–

nok ikke mindst

–

de almene vurderinger og reakti-

oner, som kontakt med dette system indebærer

–

har en vis forebyggende funktion, således at men-

nesker, der i kraft af deres sociale og økonomiske forhold er mere agtpågivende med hensyn til at

overtræde loven end dem, hvis situation er ringe. De førstnævnte har så at sige mere at tabe i form af

status og anseelse end de sidstnævnte. En anden mulig forklaring er bias i straffesystemet

–

at der i

højere grad er fokus på kriminalitet blandt de ringere stillede end blandt de bedre stillede. Andre

forklaringer er dog også mulige, jf. nedenstående afsnit om udbredelsen af kriminalitet.

I modsætning til undersøgelserne af danske forhold viser denne, at de, der overtræder færdselsloven

i Grønland, er bedre stillede end befolkningen som helhed, hvorimod de, der overtræder kriminallo-

ven, er ringere stillede end befolkningen. Foranstaltningens art er derimod ikke tydeligt relateret til

lovovertrædere med forskellige socioøkonomiske kår.

At færdselslovsovertrædere i Grønland har relativt gode sociale og økonomiske kår kan naturligvis

bero på, at ejerskab af bil

–

som de fleste færdselslovsovertrædelser synes at være relateret til

–

i sig

selv indebærer, at man tilhører den bedre stillede del af befolkningen. Og som nævnt kan mange jobs

i Grønland være forbundet med bilkørsel, hvilket i sig selv både indebærer øget risiko for færdsels-

lovsovertrædelser og øget sandsynlighed for at være i beskæftigelse og dermed bedre socialt stillet.

At der ikke er klar forskel mellem dem, der er idømt en bøde og dem, der er dømt til anstalt for en

kriminallovsovertrædelse, skal muligvis relateres til, at straffeniveauet i Grønland er lavere end i

GRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 30: Rapport om kriminalitet og lovovertrædere i Grønland, fra justitsministeren

Danmark. Men det kan også hænge sammen med, at der ikke er sammenhæng mellem grovheden af

en kriminallovsovertrædelse og personens sociale forhold, jf. følgende afsnit.

Det skal tilføjes, at personer, der har fået en foranstaltning til psykisk syge, ser ud til på nogle punkter

at være ringere stillede socialt og økonomisk end de øvrige grupper af dømte, mens omvendt de, der

er idømt samfundstjeneste, på flere parametre har bedre forhold. Begge grupper tæller dog ret få

personer, så undersøgelsens grundlag er på dette punkt svagt.

Kriminalitetens art og sociale forhold

Det har været overraskende at se, hvilke grupper af lovovertrædere der i særlig grad har en svag social

og økonomisk baggrund i forhold til kontrolgruppen, der er sammenlignet med, og som med hensyn

til køn, alder og bopælsområde helt svarer til de dømte. Lidt i tråd med ovennævnte viser det sig, at

det ikke er dem, der begår den alvorligste forbrydelser, der har de dårligste kår. Det er således ikke

dem, der er dømt for personfarlig kriminalitet, der har den svageste baggrund, men det er dem, der er

dømt for butikstyveri. På andenpladsen kommer indbrudstyve.

Der er gennemført en separat analyse vedrørende dem, der er dømt for en seksualforbrydelse

–

gruppe, der alene omfatter mænd. Analysen viser, at i forhold til andre mænd, der er dømt for over-

trædelse af kriminalloven, afviger de, der er dømt for en seksualforbrydelse, ikke i forhold til de

sociale og økonomiske parametre, undersøgelsen omfatter.

Det udelukker naturligvis ikke, at de, der har begået seksualforbrydelser eller andre alvorlige krimi-

nallovsovertrædelser, på en række andre områder kan have anderledes forhold end øvrige dømte. Her

tænkes i særlig grad på forhold under opvæksten, som det ikke har været muligt at belyse i denne

undersøgelse. Det er gjort i en undersøgelse af indsatte i Grønland i 2015, som viser, at omkring en

tredjedel af de indsatte har været placeret uden for hjemmet under opvæksten, at 40 pct. er opvokset

i et hjem med vold og misbrug, at 45 pct. har været udsat for omsorgssvigt, og at 23 pct. har været

seksuelt misbrugt under barndommen.

I undersøgelsen er der ikke sammenlignet med andre grupper

af straffede, ligesom der ikke er sammenholdt med tilsvarende forhold i hele befolkningen, hvorfor

der ikke er kendskab til, i hvilket omfang gruppen af indsatte afviger herfra. Der kan også peges på

en undersøgelse, der blev gennemført for Den Grønlandske Retsvæsenskommission, og som viser, at

blandt de mest kriminelt belastede, dvs. lovovertrædere der er dømt mindst ti gange, har langt de

fleste væsentligt dårligere forhold og er opvokset under ringere kår end andre.

Kriminalitetens udbredelse

Undersøgelsen af, hvor stor en andel af årgang 1991, der frem til og med deres 26. år er blevet dømt

for en kriminallovsovertrædelse, viser i sammenligning med tilsvarende undersøgelse i Danmark, at

Annemette Nyborg Lauritsen: ”Vis mig dine fanger” –

i indblik i Grønland indsattepopulation. Nordisk Tidsskrift for

Kriminalvidenskab, årg. 104, s.161-180, 2017.

Helene Brochmann: Flergangskriminelle

–

en registerundersøgelse af flergangskriminelle, deres sociale baggrund, kri-

minalitet og karriere. Den Grønlandske Retsvæsenskommission, rapport nr. 5, 1998.

GRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 30: Rapport om kriminalitet og lovovertrædere i Grønland, fra justitsministeren

en betydeligt større andel af den grønlandske befolkning end af den danske befolkning er registreret

som lovovertrædere: Cirka 2,5 gange så mange mænd og 3,5 gange så mange kvinder. Såfremt årgang

1991 er repræsentativ for andre årgange, indebærer det, at i hvert fald 40 pct. af alle mænd i en årgang

i Grønland i løbet af deres liv dømmes for en kriminallovsovertrædelse, mens det gælder over 20 pct.

af kvinderne. Det må betragtes som en ganske stor udbredelse af kriminalitet.

Som anført, så er der også en betydeligt større sandsynligheden for, at en lovovertrædelse i Grønland

fører til en sigtelse, end tilfældet er i Danmark. Denne forskel forklarer imidlertid ikke den store

forskel mellem antallet af sigtede

personer,

idet det samtidig må tages i betragtning, at de sigtede i

Danmark sigtes for ca. 2,5 gange så mange lovovertrædelser, end tilfældet er i Grønland. Der er derfor

næppe tvivl om, at kriminalitet er betydeligt mere udbredt blandt befolkningen i Grønland, end til-

fældet er i Danmark.

I ældre undersøgelser af samfund med henholdsvis ringe og stor udbredelse af kriminalitet er det

peget på, at mens samfund med ringe udbredelse af kriminalitet er karakteriseret ved blandt andet

isolation fra omverdenen, ringe racemæssige og kulturel variation, få og små socioøkonomiske for-

skelle samt stærk primær social kontrol, så er samfund med stor udbredelse af kriminalitet karakteri-

seret ved modsætningen: stor mobilitet, store racemæssige, kulturelle og socioøkonomiske forskelle

mv. samt ringe primær social kontrol.

I en sammenligning med Danmark forekommer det

–

med

undtagelse af større økonomiske forskelle, jf. tidligere

–

ikke at være de sidstnævnte forhold, der i

særlig grad karakteriserer Grønland.

Forskelle i udbredelsen af kriminalitet er også blevet knyttet til styrken af gruppemodstand.

Hermed

menes gruppens misbilligelse af og afstandtagen fra normbrud. Gruppemodstanden anses at være

relateret til blandt andet omfanget af personer i gruppen, der fordømmer brud på en norm, styrken af

den følelsesmæssige modstand eller modvilje, der udtrykkes, samt måden modstanden kommer til

udtryk. I dag anvendes typisk begrebet stigmatisering som synonym for gruppemodstand. Det er på-

vist, at en øgning af gruppens modstand mod afvigende adfærd indebærer, at de, der afviger, i tilta-

gende grad også afviger fra gennemsnitsbefolkningen med hensyn til sociale forhold.

Omvendt må

det betyde, at en omfattende

udbredelse af afvigelser er relateret til en højere grad af ’normalitet’

blandt de afvigende

–

altså en mere gennemsnitlig social og psykisk profil. Det er set i denne under-

søgelse, at grønlandske lovovertrædere i mindre grad end danske lovovertrædere synes at afvige fra

befolkningen som helhed med hensyn til socioøkonomiske forhold, og at udbredelsen af kriminalitet

i Grønland er relativ stor. Det underbygger en antagelse om, at der overordnet set er en relativt lille

gruppemodstand mod lovbrud i det grønlandske samfund.

Walter C. Reckless: Criminal Behavior. New York, 1940. Også eskimoer samt grønlændere i Thule blev i tidligere

studier karakteriseret som grupperinger med ringe kriminalitetsudbredelse, se Fridtjof Nansen: Eskimoleben, Leipzig,

1903 og Goldschmidt: Kriminalitet i Thule, Nordisk Tidskrift for Kriminalvidenskab, årg. 37, s. 12-22, 1950.

Karl O. Christiansen: Landssvigerkriminaliteten i sociologisk belysning. København, 1955.

Christiansen, 1955, ibid., påviste, at der skete en betydeligt forøgelse af hyppigheden af sociale afvigelser blandt lands-

svigere i Danmark samtidig med, at gruppemodstanden mod denne adfærd øgedes i løbet af besættelsen under 2. verdens-

krig.

GRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 30: Rapport om kriminalitet og lovovertrædere i Grønland, fra justitsministeren

Det er vanskeligt at pege på, hvad forklaringen på dette kan være. Som nævnt karakteriserer de for-

hold, der i øvrigt antages at være forbundet med samfund med omfattende kriminalitet, næppe i særlig

grad Grønland: De etniske og kulturelle forskelle må således anses for at være relativt få og små,

ligesom bysamfundene i Grønland er meget små. Begge dele taler for en høj grad af primær social

kontrol og altså dermed relativt lidt kriminalitet.

Ældre undersøgelser tyder ikke alene på, at omfanget af kriminalitet i Grønland har været meget

ringe, men også at stigmatisering i form af udskamning tidligere antagelig har haft en meget stor

betydning herfor. Carl Ryberg har i en undersøgelse fra 1896 beregnet, at der i årene 1882-1892 årligt

forekom i gennemsnit fem straffesager i Grønland, hvilket naturligvis kan skyldes, at de retshåndhæ-

vende myndigheder enten ikke var til stede eller sjældent greb ind.

Han understreger videre, straffe

i form af offentliggørelse af lovovertræderens navn i butikken og

–

for kvindernes vedkommende

–

afskæring af hårtoppen var de mest frygtede og skamfulde sanktioner. Som

Ryberg noterer: ”… de,

der har skrevet den ”Grønlandske

Straffelov”

har haft et aabent Øje for Grønlændernes

svage Punkt:

Frygt for Offentligheden”

(s. 181,

citationstegn efter Ryberg).

En mulig forklaring på den tilsyneladende mindre gruppemodstand og på, at stigmatisering af lovbrud

ikke som førhen, jf. ovenstående citat, synes at være af stor betydning, skal måske søges i, at ikke

alene det nuværende retssystem og kriminalloven i Grønland repræsenteret noget relativt nyt, men at

hele det grønlandske samfund har undergået meget store forandringer i løbet af kort tid. Det kan have

ændret gængse normer og måske skabt en form for fremmedgørelse i forhold til det nye, hvilket kan

have medført, at nye normer i mindre grad er blevet internaliserede som erstatning for de gamle.

Kriminalprævention

Der arbejdes typisk med begreberne primær, sekunder og tertiær kriminalprævention. Førstnævnte

inkluderer præventive tiltag, der retter sig mod den samlede befolkning. Det kan eksempelvis være i

form af almen sundhedspleje til børnefamilier, der er kendt for at mindske risikoen for fremtidig

kriminalitet, eller det kan være i form af almen normdannelse via propaganda, oplysningskampagner

mv. Sekundær prævention retter sig mod de grupper, der er i særlig risiko for at blive involveret i

kriminalitet og kan til eksempel angå særlige fritidsaktiviteter for unge i udsatte boligområder. Ende-

lig angår den tertiære præventive indsats personer, der er kendt for at begå kriminalitet. Resocialise-

rende tiltag i kriminalforsorgen falder så klart ind under denne kategori.

Der vil i alle samfund være behov for indsatser på alle tre områder, men kriminalitetens fordeling har

på den anden side betydning for ressourcefordelingen på de forskellige områder. Den relativt store

udbredelse af kriminalitet i Grønland taler for, at der satses meget på den primære forebyggelse

–

på

alment forebyggende strategier. For at kunne fokusere indsatsen vil det være imidlertid være ønskeligt

Carl Ryberg: Strafferetsplejen i Grønland. Nordisk Tidsskrift for Fængselsvæsen og Praktisk Strafferet, s. 167-199,

1896.

GRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 30: Rapport om kriminalitet og lovovertrædere i Grønland, fra justitsministeren

og nok også nødvendigt med mere forskning, som eksempelvis kan pege på særligt kriminalitetsbe-

lastede steder og tidspunkter

–

hot spots

hot times

–

så tiltag kan tilpasses i forhold til denne viden.

Det forekommer også relevant med forskning, der tager udgangspunkt i de nævnte geografiske skæv-

heder i kriminalitetsfordelingen af især seksual- og voldsforbrydelser. Sådan forskning bør kunne

bidrage med indsigt i baggrunden for disse skævheder.

Endvidere kunne det være vigtigt at gennemføre forskningsbaserede forsøg med forskellige typer

tiltag, der må antages at mindske omfanget af butikstyverier og indbrudstyverier. Det kan drejer sig

om test af tiltag af både primær, sekundær og tertiær forebyggende karakter.

Endelig savnes der recidivundersøgelser, der er sammenlignelige med den danske, så det bliver mu-

ligt at vurdere behovet for tertiære præventive indsatser og pege på, hvilke grupper der i særlig grad

er i risiko for at recidivere.

GRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 30: Rapport om kriminalitet og lovovertrædere i Grønland, fra justitsministeren

Bilagstabeller

Bilagstabel 1. Socioøkonomiske forhold for kvindelige lovovertrædere og for deres kontrolgruppe

2013.

Civilstand: enlig

Højeste uddannelse: grundskole

Disponibel indkomst i 1. eller 2. kvintil

Beskæftigelsesgrad: under 50 %

Modtager overførselsindkomst

Kvindelige lovovertrædere

44%

77%

44%

55%

48%

Deres kontrolgruppe

29%

59%

27%

35%

21%

Bilagstabel 2. Socioøkonomiske forhold for mandlige lovovertrædere og for deres kontrolgruppe

2013.

Civilstand: enlig

Højeste uddannelse: grundskole

Disponibel indkomst i 1. eller 2. kvintil

Beskæftigelsesgrad: under 50 %

Modtager overførselsindkomst

Mandlige lovovertrædere

48%

72%

45%

42%

37%

Deres kontrolgruppe

39%

67%

37%

33%

23%

Bilagstabel 3. Socioøkonomiske forhold for henholdsvis kvindelige og mandlige lovovertrædere 2013.

Civilstand: enlig

Højeste uddannelse: grundskole

Disponibel indkomst i 1. eller 2. kvintil

Beskæftigelsesgrad: under 50 %

Modtager overførselsindkomst

Mandlige lovovertrædere

48%

72%

45%

42%

37%

Kvindelige lovovertrædere

44%

77%

53%

55%

48%

Bilagstabel 4. Socioøkonomiske forhold for unge lovovertrædere og for deres kontrolgruppe 2013.

Civilstand: enlig

Højeste uddannelse: grundskole

Disponibel indkomst i 1. eller 2. kvintil

Beskæftigelsesgrad: under 50 %

Modtager overførselsindkomst

Unge lovovertrædere

30%

95%

71%

51%

41%

Kontrolgruppe

24%

88%

69%

58%

24%

GRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 30: Rapport om kriminalitet og lovovertrædere i Grønland, fra justitsministeren

Bilagstabel 5. Socioøkonomiske forhold for 25-49-årige lovovertrædere og for deres kontrolgruppe

2013.

Civilstand: enlig

Højeste uddannelse: grundskole

Disponibel indkomst i 1. eller 2. kvintil

Beskæftigelsesgrad: under 50 %

Modtager overførselsindkomst

Lovovertrædere 25-49 år

57%

61%

36%

77%

39%

Kontrolgruppe

43%

53%

24%

85%

22%

Bilagstabel 6. Socioøkonomiske forhold for ældre lovovertrædere og for deres kontrolgruppe 2013.

Civilstand: enlig

Højeste uddannelse: grundskole

Disponibel indkomst i 1. eller 2. kvintil

Beskæftigelsesgrad: under 50 %

Modtager overførselsindkomst

Ældre lovovertrædere

47%

71%

37%

67%

39%

Kontrolgruppe

45%

62%

17%

79%

24%

Bilagstabel 7. Socioøkonomiske forhold forskellige aldersgrupper blandt lovovertrædere 2013.

Civilstand: enlig

Højeste uddannelse: grundskole

Disponibel indkomst i 1. eller 2. kvintil

Beskæftigelsesgrad: under 50 %

Modtager overførselsindkomst

15-24-årige

30%

95%

71%

51%

41%

25-49-årige

57%

61%

36%

77%

39%

50 år +

47%

71%

37%

67%

39%

Bilagstabel 8. Socioøkonomiske forhold for seksualkriminelle og for deres kontrolgruppe 2013.

Civilstand: enlig

Højeste uddannelse: grundskole

Disponibel indkomst i 1. eller 2. kvintil

Beskæftigelsesgrad: under 50 %

Modtager overførselsindkomst

Seksualkriminelle

49%

78%

55%

45%

54%

Kontrolgruppe

36%

74%

34%

22%

Bilagstabel 9. Socioøkonomiske forhold for seksualkriminelle og for øvrige mandlige kriminallovso-

vertrædere 2013.

Civilstand: enlig

Højeste uddannelse: grundskole

Disponibel indkomst i 1. eller 2. kvintil

Beskæftigelsesgrad: under 50 %

Modtager overførselsindkomst

Seksualkriminelle

49%

78%

55%

45%

54%

Kontrolgruppe

51%

83%

58%

48%