Grønlandsudvalget 2020-21
GRU Alm.del Bilag 19
Offentligt
2297058_0001.png
R
IGSOMBUDSMANDEN I
G
RØNLAND
Dato: 3. december 2020
Samtlige ministerier mv.
Indberetning fra rigsombudsmanden i Grønland
Formandsvalg Siumut
Siumut gennemførte i weekenden 27.-29
november 2020 landsmøde med formandsvalg
under temaet ”Et selvbærende Grønland”. På
landsmødet valgtes Erik Jensen som formand
for partiet med 35 stemmer mod Kim Kielsens
29 stemmer.
Valget af Erik Jensen forudses ikke at indebære
væsentlige ændringer i Siumuts linje. Kim
Kielsen har gennem længere tid været under
kritik internt i partiet for lukkethed og
manglende inddragelse af baglandet, og valget
af Erik Jensen tolkes som et ønske om en mere
åben og inddragende ledelse af partiet under de
eksisterende politiske rammer. Vivian
Motzfeldt, som også kandiderede til formandsposten, lagde i sit valgoplæg op til en
skarpere kurs i forhold til rigsfællesskabet og en hurtigere vej mod selvstændighed. Vivian
Motzfeldt udgik i første valgrunde efter at have modtaget 7 stemmer. Vivian Motzfeldt
valgtes efterfølgende til politisk næstformand for partiet, mens formand for Siumut Nuuk,
Inga Dora Markussen, valgtes til organisatorisk næstformand.
Et gennemgående emne på landsmødet var den splittelse, der har præget partiet. Såvel Erik
Jensen som Kim Kielsen understregede i deres valgoplæg Siumuts betydning som
lokomotiv i Grønlands udvikling og den deraf følgende nødvendighed af ro og klare linjer i
partiet, og de betonede begge vigtigheden af, at alle følte sig hørt og inddraget, uanset
bosted (by/bygd) eller beskæftigelse.
Rigsombudsmanden i Grønland
Indaleeqqap Aqqutaa 3
Postboks 1030
3900 Nuuk
Kalaallit Nunaanni Rigsombudsmandi
Telefon: (+299) 32 10 01
Telefax: (+299) 32 41 71
E-mail: [email protected]
www.rigsombudsmanden.gl
 GRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 19: Indberetning for december, fra Rigsombudsmanden i Grønland
2
Den 45-årige Erik Jensen var relativt ukendt i landspolitisk sammenhæng, da han i april
2017 af Kielsen blev hentet ind som naalakkersuisoq for kommuner, bygder, yderdistrikter,
infrastruktur og boliger. Denne post bestred han frem til valget i maj 2018, hvor han
opnåede valg til Inatsisartut. Han sad som naalakkersuisoq for fiskeri, fangst og landbrug
maj-oktober 2018 og som naalakkersuisoq for råstoffer og arbejdsmarked fra oktober 2018
til november 2019, hvor han trak sig fra posten i protest mod Kielsens ledelse.
Kim Kielsen er valgt som formand for Naalakkersuisut af Inatsisartut. Han kan derfor blive
siddende som formand for Naalakkersuisut indtil næste valg. Valgperioden udløber april
2022.
Erik Jensen har til avisen Sermitsiaq udtalt, at Kim Kielsen er valgt som formand for
Naalakkersuisut, og at partiformands- og Naalakkersuisutformandsposterne er adskilt fra
hinanden. Han finder ikke, at det vil være en udfordring af samarbejde med Kielsen: ”
(..)
jeg har ingen problemer med Kim Kielsen. Jeg har tidligere arbejdet sammen med ham og
har været naalakkersuisoq under ham. Jeg ser det derfor ikke som et problem. Vi er begge
siumutter, som skal samarbejde med hinanden.”
Kim Kielsen har ligeledes tilkendegivet,
at han forudser et godt samarbejde, og at hans loyalitet ligger hos partiet.
Politiske analyser i de grønlandske medier forudser, at Kim Kielsen inden for kortere tid
vil trække sig som formand for Naalakkersuisut eller udskrive valg. Det sidste forekommer
dog mindre sandsynligt, idet Kielsen tidligere i mange situationer har talt imod udskrivelse
af valg i utide.
Skulle han ønske at træde tilbage fra posten som formand for
Naalakkersuisut til fordel for Erik Jensen, vil dette kræve Inatsisartuts godkendelse.
Inatsisartuts vintersamling indledes 16. februar 2021.
Finanslov 2021
Inatsisartut vedtog 27. november 2020 Forslag til Finanslov 2021 efter indgået aftale
mellem koalitionspartierne Siumut, Demokraatit og Nunatta Qitornai af 23. november
2020.
Aftalen indebærer et underskud på finansloven for 2021 på 76,9 mio. kr., mens DA-
resultatet for perioden 2021-2024 udviser et samlet overskud på 26,1 mio. kr.
Det fremgår af aftaleteksten, at arbejdet med udformning af finanslov for 2021 har været
præget af konsekvenserne af coronapandemien, som dels har haft betydning for forventede
indtægter, dels har medført øgede udgifter til hjælpeforanstaltninger, beredskab mv. De
primære sigter har været at styrke likviditeten, opretholde kernevelfærden og få skabt
økonomisk balance over fire år.
Finanslovsaftalen prioriterer et samlet løft på ældreområdet, idet der lægges op til en
sammenhængende og langsigtet strategi på området. Der afsættes særlige midler til at sikre
tidlig pension fra det fyldte 65. år til nedslidte. Aftalen fastholder fokus på socialområdet,
hvor der bl.a. lægges op til en særlig indsats for hjemløse, samt sundhedsområdet, hvor der
afventes indstillinger fra en af Naalakkersuisut nedsat sundhedskommission vedrørende
strukturen i sundhedsbetjeningen.
 GRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 19: Indberetning for december, fra Rigsombudsmanden i Grønland
2297058_0003.png
3
Udbygning af en sammenhængende infrastruktur i passagertransporten prioriteres fortsat.
Dette indebærer færdiggørelse af arbejdet med lufthavnsstrukturen og forberedelse af
beslutningsoplæg om regionale landingsbaner og vejanlæg. Med henblik på finansiering af
kapitalkrævende infrastrukturanlæg igangsættes undersøgelse af muligt frasalg af
ejerandele af selvstyreejede aktieselskaber, herunder Royal Greenland A/S.
Parterne bag finanslovsaftalen ønsker at udbygge reformarbejdet og agter i 2021 at
fremlægge en samlet reform på arbejdsmarkeds- og socialområdet.
Der har i arbejdet været fokus på slankning af den offentlige administration, og der er
fundet besparelser i det offentlige på 71,1 millioner kroner i perioden 2021-2024. I disse
besparelser indgår bl.a. en nedjustering af markedsføringsprojekter på kulbrinteområdet
mod endelig neddrosling i 2024.
Nationalbanken: Analyse af Grønlands økonomi
Danmarks Nationalbank offentliggjorde 12. november
2020 sin årlige analyse af Grønlands økonomi under
overskriften ”Vækstpause og voksende offentligt
underskud”.
Analysen belyser, at flere års økonomisk fremgang, som
følge af coronapandemien, er afløst af vækstpause og en
voksende gæld. De aktuelle udfordringer understreger og
skærper behovet for effektivisering og reformer i den
offentlige sektor.
Som det også er påpeget af Grønlands Økonomiske Råd
anføres det i analysen, at Grønlands økonomi er mindre
påvirket af pandemien end økonomierne i mange andre
lande. En væsentlig årsag hertil er, at Naalakkersuisuts
coronastrategi har haft til følge, at det indtil videre er
lykkedes at inddæmme smitten, hvorfor interne nedlukninger og restriktioner har kunnet
afvikles. Hertil kommer, at erhvervsstrukturen i Grønland er med til at mindske
afhængigheden af globale konjunkturer, ikke mindst på grund af den store offentlige
sektor.
Fiskeriet er det primære eksporterhverv, og fangsterne har ikke været påvirket af ændringer
i de globale afsætningsforhold. Risikoen for fiskeriet knytter sig især til muligheden for
prisfald på fisk og skaldyr. Ifølge Nationalbanken har fiskeriets egne aktører tilkendegivet,
at de forventer prisfald på fisk og skaldyr til eksport på helt op til 20 procent i 2021. Hvis
dette scenarie bliver en realitet, vil ressourcerenteafgiften falde med 150 mio. kr. i 2021.
Dette indtægtstab vil ligeledes have afledte virkninger i form af lavere indkomst- og
selskabsskatter.
Nationalbanken peger på behovet for at slanke og effektivisere den offentlige sektor, ikke
mindst henset til det øgede udgiftsbehov, som den forudsete aldring af befolkningen vil
medføre. Aldringen af de store årgange fra 1960’erne forudses at øge de offentlige udgifter
med 5-6 pct. af BNP eller mere end 1 mia. kr. mere end de offentlige indtægter over de
 GRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 19: Indberetning for december, fra Rigsombudsmanden i Grønland
2297058_0004.png
4
næste årtier. En så voldsom budgetforbedring vil kræve brede reformer, der bl.a. styrker
effektiviteten i den offentlige sektor og øger erhvervsdeltagelsen og beskæftigelsen.
Det grønlandske arbejdsmarked har i de seneste år været præget af arbejdskraftmangel og
et stort behov for uddannet arbejdskraft. I analysen peges derfor på behovet for en generel
højnelse af uddannelsesniveauet. Der peges i analysen på, at den væsentligste udfordring
fortsat er den store spredning i befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet. Det er en
strukturel udfordring, som er uløseligt forbundet med uddannelsesniveauet.
Arbejdsløsheden blandt personer uden uddannelse efter folkeskolen var 9,3 procent i 2018
mod 2,8 procent for personer med en erhvervsuddannelse og 0,5 pct. for personer med en
videregående uddannelse. Nationalbanken fremhæver derfor behovet for en indsats på
uddannelsesområdet således at det sikres, at en større andel af ungdomsårgangene
påbegynder og fuldender en kompetencegivende uddannelse.
Naalakkersuisoq for finanser, Vittus Qujaukitsoq har i en pressemeddelelse erklæret sig
enig i analysens konklusioner: ”Naalakkersuisut
er enig i Nationalbankens konklusioner.
Bankens analyse afspejler meget godt det billede, vi selv har af vores økonomi og
scenarier for fremtiden’’.
Analysen kan hentes på Nationalbankens hjemmeside, www.nationalbanken.dk.
Ny naalakkersuisoq for kultur, uddannelse og kirke
Formand for Naalakkersuisoq Kim Kielsen har, efter
Inatsisartuts godkendelse, udpeget Katti Frederiksen til ny
naalakkersuisoq for kultur, uddannelse og kirke. Katti
Frederiksen afløser Ane Lone Bagger, som af
helbredsmæssige årsager udtrådte af Naalakkersuisut og
trak sig ud af politik i juli 2020.
Den 38-årige Katti Frederiksen er cand. mag. fra
Grønlands universitet Ilisimatusarfik. Hun kommer fra en
stilling som sekretariatschef i Grønlands sprogsekretariat.
Katti Frederiksen er datter af tidl. naalakkersuisoq for
udenrigsanliggender Suka K. Frederiksen, som afgik ved
døden tidligere på året.
Fortsat uro i Suleqatigiisitsisut
Partiet Suleqatigiisitsisut/Samarbejdspartiet, der ved valg til Inatsisartut i 2018 opnåede 1
mandat, kæmper med voldsom intern uenighed mellem nuværende og tidligere medlemmer
af partiets hovedbestyrelse. Stridens kerne er Inatsisartutmedlemmet Tillie Martinussens
træk på partikassen, der bl.a. har dækket udgifter til flytning, telefoni, stresscoach og
behandling på laserklinik for Inatsisartutmedlemmet. En del af uenigheden handler
endvidere om, hvem der er partiets retmæssige formand. Tillie Martinussen er fungerende
formand, idet tidligere formand Michael Rosing nedlagde sit hverv i 2019. Han ønsker nu
at genindtræde i formandshvervet, men dette afvises af den siddende bestyrelse.
 GRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 19: Indberetning for december, fra Rigsombudsmanden i Grønland
5
Michael Rosing har søgt at nedlægge fogedforbud mod Tillie Martinussen og partiets
kasserer med henblik på at forhindre, at der optages lån i partiets navn. Retten i Grønland
har imidlertid afvist dette.
18. november 2020 udsendte partiet en pressemeddelelse, hvoraf det fremgik, at Tillie
Martinussen ikke kunne deltage i den resterende del af Inatsisartuts efterårssamling, idet
det vurderedes, at hendes egen og partiets ansattes sikkerhed var truet. Hun ønskede ikke
over for de grønlandske medier at uddybe pressemeddelelsen, men udtalte til KNR:
”Partiet
og jeg har vurderet, at jeg skulle begrænse min færden uden for min bopæl, indtil
vi var mere sikre på min sikkerhed”.
KNR radioavis oplyste 20. november 2020, at 5 medlemmer af partiet, herunder Michael
Rosing, har indgivet politianmeldelse mod Suleqatigiisitsisuts hovedbestyrelse for misbrug
af partiets midler.
Ifølge partiets årsrapport for 2019 udgjorde partistøtten i 2019 ca. 1,1 mio. kr.
Kontingentindbetalinger fra medlemmer udgjorde 2.725 kr.
Coronasituationen
Der er pr. 30. november 2020 i alt konstateret 18 tilfælde af COVID-19 i Grønland. Alle er
raskmeldte, og ingen har haft behov for indlæggelse. Ved indrejse til Grønland er der
fortsat krav om fremvisning af en højst 5 dage gammel negativ test ved indtjekning i
Kastrup og 5 dages karantæne med re-test på 5. dagen efter ankomst.
Seneste tilfælde blev konstateret 11. november ved re-test på 5.dagen hos en person, som
var i karantæne.
Fra 9. november 2020 kan der kun ske passagertransport ind i Grønland via Københavns
lufthavn Kastrup. Dette betyder, at AirGreenlands og IcelandAirs ruter via Island er
midlertidigt indstillet. Baggrunden herfor er især, at de grønlandske myndigheder ønsker,
at alle indrejsende har fået samme type test. I København har AirGreenland en aftale med
Rigshospitalet, hvor passagerer kan blive testet inden afrejse, og svar på testen sendes
direkte til AirGreenland.
En borger i Aasiaat, som i oktober ikke overholdt den foreskrevne karantæne, er blevet
pålagt en bøde på 9.000 kr. for overtrædelse af bekendtgørelse om rejser til og i Grønland.
Den manglende overholdelse medførte bl.a., at Inatsisartut måtte aflyse en mødedag, og at
Inatsisartuts finansudvalg måtte gå i hjemmekarantæne, fordi en person, som havde været
tæt på pågældende, rejste til Nuuk med en delegation for at holde møder.
Antallet af rejsende hen over jul og nytår vækker bekymring. På et pressemøde 2.
december 2020 appellerede naalakkersuisoq for sundhed Anna Wangenheim indtrængende
til, at planer om rejser til og fra Danmark i forbindelse med højtiden gentænkes. Hun
oplyste, at mange allerede har benyttet sig af muligheden for omkostningsfrit at ændre
deres billet, men at antallet af rejsende fortsat er for højt. 2500 ventes at rejse til Danmark
før jul, og ca. 1500 rejser til Grønland før jul, dvs. i alt ca. 4000 passagerer, som har været
i Danmark. Dette medfører en akut forhøjet risiko for smitte i Grønland, og det udgør en
risiko for, at Grønland ender i en situation, som ikke kan håndteres. Landslæge Henrik L.
Hansen udtrykte særligt bekymring for smittespredning fra personer, som returnerer til
 GRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 19: Indberetning for december, fra Rigsombudsmanden i Grønland
6
Grønland efter juleferie i Danmark og forudser smittestigning i begyndelsen af januar
2021.
Da den ønskede nedgang ikke har materialiseret sig trods henstillinger, er atlantafgange 21.
og 22. december med tilhørende indenrigsforbindelser aflyst. Der er endvidere lukket for
indrejsende til Grønland 20. december. Der indsættes i stedet atlantfly 19. december 2020,
således at passagerer fra Danmark kan nå karantæne og re-test inden jul.
Sprog til debat
I forbindelse med valgkampen op til formandsvalget i Siumut fremkom valgoplæg fra Kim
Kielsen med overskriften
”Vores land, vores
sprog”.
I oplægget foreslås, at det skal være
en betingelse for at opnå arbejdstilladelse eller permanent opholdstilladelse, at man lærer
grønlandsk:
”
(..) Det (er) nu tid til, at vi tager næste skridt i planen for vores land. Det er
tid til at hjemtage udlændingeområdet. Vi skal udvikle vores land, vi skal byde velkommen
til dem, der kommer hertil for at arbejde og skabe fremgang, men det skal være på vores
betingelser. Kommer man til vores land for at arbejde, skal man lære vores sprog, og man
skal forstå vores kultur. Derfor skal vi sætte klare regler op for, hvornår man kan få en
arbejdstilladelse, og hvornår man kan få en permanent opholdstilladelse.”
Det foreslås i
oplægget, at der etableres gratis onlinekurser i grønlandsk, og at det skal være en
betingelse for fortsat ansættelse i det offentlige, at man følger kurserne og består de
indlagte eksaminer.
Kielsens forslag til sprogpolitik fik ingen medvind uden for partiet. Formand for IA, Múte
Bourup Egede, udtalte til Sermitsiaq, at det snarere var påtrængende at få formuleret en
god integrationspolitik med henblik på en samlende politik for dansk og udenlandsk
arbejdskraft. Nivi Olsen, Demokraatit, fandt, at kræfterne i højere grad burde bruges til at
skabe en uddannelsesstruktur, der kan resultere i at flere grønlændere får en videregående
uddannelse, således at behovet for dansk og udenlandsk arbejdskraft nedbringes.
Sygeplejerskernes organisation, Peqqissaasut Kattuffiat, kaldte forslaget ”sympatisk, men
urealistisk”, og Sprogskolen i Sisimiut, der
i Kielsens oplæg var tiltænkt opgaven med
udformning og afholdelse af onlinekurser, markerede, at et initiativ som det foreslåede dels
ville kræve ressourcer, man ikke rådede over, dels formentlig ikke ville kunne opfylde
formålet.
Uddannelsesniveauet i Grønland er stigende, men er stadig det laveste i Norden.
Omkring halvdelen af alle 25-64 årige har ingen uddannelse ud over folkeskolen. I resten
af Norden er det en fjerdedel, der ikke har en uddannelse ud over folkeskolen. I 2017 var
folkeskolen den højest fuldførte uddannelse for 54 pct. i aldersgruppen 25-64 årige. 16 pct.
af de 25-64-årige havde en videregående uddannelse, mens 25 pct. i aldersgruppen havde
gennemført en erhvervsuddannelse.
Internationalt
Aftalememorandum med UK om fiskerisamarbejde
Naalakkersuisoq for fiskeri, fangst og landbrug Jens Immanuelsen og UKs undersekretær
for miljø og fiskeri underskrev 9. november 2020 et aftalememorandum om øget
samarbejde om fiskeri og relaterede emner.
 GRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 19: Indberetning for december, fra Rigsombudsmanden i Grønland
7
Aftalen sætter rammen for, at Grønland og UK kan udvikle et bilateralt samarbejde på
fiskeriområdet, når UK forventeligt træder ud af EU pr. 1. januar 2021. Aftalen etablerer
samtidig en årlig fiskeridialog, hvor parterne kan mødes og udbygge samarbejdet på
områder såsom fiskeriforvaltning, kontrol, forskning, innovation og samarbejde mellem
fiskerierhvervet.
Grønland har en betydelig eksport af især torsk og rejer til Storbritannien, og det har derfor
været en prioritet for Naalakkersuisut at opnå dialog med henblik på sikring af situationen
efter Brexit.
Amerikansk lån til mineprojekt
Det australske selskab Ironbark, som i 2016 fik tilladelse til udvinding af zink i Citronen
Fjord i Nordøstgrønland, underskrev i begyndelsen af november 2020 en hensigtserklæring
om lån på 1,37 mia. kr. med EXIM, den amerikanske stats eksportkreditbank.
Departementschef i selvstyrets råstofdepartement Jørgen Hammeken-Holm har over for
Altinget udtrykt tilfredshed med denne udvikling:
”Det
forstærker virksomhedens
mangeårige engagement i Citronen-projektet og Grønland mere bredt. Som et af landets
flagskibsressourceprojekter repræsenterer Citronen en unik mulighed for på kort sigt at
diversificere Grønlands økonomiske base og tiltrække betydelige udenlandske
investeringer”.
Ironbark har anslået, at det vil koste 3,3 mia. kr. at anlægge minen. Minen forventes at
have en levetid på 14 år og forventes at skabe ca. 500 arbejdspladser.
Amerikansk bistand til Råstofskolen
Naalakkersuisut takkede i april 2020 ja til den amerikanske regerings tilbud om
projektsamarbejde til en værdi af 12,1 mio. USD, sv.t. ca. 84 mio. DKK, til civile projekter
i Grønland. Det var fra amerikansk side et ønske at fokusere på sektorer i Grønland som vil
gavne den økonomiske udvikling i landet, herunder inden for råstofbranchen, turisme og
uddannelse.
Aftalen om projektsamarbejde skal blandt andet ses som et resultat af de aftalememoranda,
der blev afsluttet i juni 2019 mellem Naalakkersuisut og det amerikanske
udenrigsministerium.
I rammen af denne aftale er der 23. november 2020 offentliggjort et 3-årigt samarbejde
mellem det amerikanske udenrigsministerium og Råstofskolen, som er en del af KTI Tech
College i Sisimiut. University of Utah vil bidrage med udvikling af minetræningsfaciliteter
og et search and rescue-program og vil etablere målrettede kurser til understøttelse af den
minefaglige udvikling i Grønland. I samarbejdet, som har en værdi af 1,2 mio. USD, sv.t.
7,5 mio. DKK, deltager endvidere eksperter fra University
of Alaska Fairbanks’
Mining
and Petroleum Training Service.
Amerikansk-grønlandsk uddannelsespartnerskab
I rammen af ovenfor nævnte aftale er annonceret et nyt uddannelsespartnerskab mellem
organisationer og universiteter i Grønland og USA under navnet Arctic Education
Alliance. Partnerskabet har til formål at oprette erhvervsuddannelsesprogrammer, der
 GRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 19: Indberetning for december, fra Rigsombudsmanden i Grønland
8
understøtter bæredygtig turisme, serviceindustrien samt land- og fiskeriforvaltning i
Grønland.
Indsatsen ledes af University of Alaska Fairbanks (UAF) og Grønlands
Klimaforskningscenter ved Grønlands naturinstitut Pinngortitaleriffik. Endvidere deltager
Grønlands universitet Ilisimatusarfik, Pennsylvania State University og Southern Maine
University.
Programmet er 2-årigt og har en bevilling fra USAs udenrigsministerium på 1,8 mio. USD,
sv.t.ca. 11,3 mio. DKK, som er blevet tildelt UAF.
Arctic Education Alliances formål er at fremme samarbejde mellem uddannelsesmiljøer i
USA og Grønland samt understøtte fælles uddannelsesmæssige og økonomiske
muligheder. Første skridt i processen bliver at identificere yderligere partnerorganisationer
inden for turisme, naturressourceforvaltning og uddannelsessektorerne i Grønland og i
Arktis. Disse partnere kommer til at samarbejde om at lave en vurdering af de industrielle
og erhvervsuddannelsesmæssige behov i Grønland, udvikle en plan for at skabe en
uddannelseskapacitet, der kan imødekomme disse behov, samt udvikle et curriculum, der
kan underbygge indsatsen. Projektet kommer også til at indeholde et udvekslingsprogram
for at bringe grønlandske studerende og fakultetsmedlemmer til Alaska i forbindelse med
workshops med partnerorganisationerne.
Staten i Grønland
SAR-aftale til AirGreenland
Forsvaret har ultimo november 2020 underskrevet en aftale med AirGreenland om det
fremtidige landbaserede helikopterberedskab i Grønland. Aftalen betyder et styrket
eftersøgnings- og redningsberedskab (Search and Rescue, SAR).
Den nye aftale indebærer, at Air Greenland vil løse opgaven med to ny helikoptere af typen
Airbus H225. AirGreenland indkøbte i 2019 de to helikoptere til formålet, og med den ny
aftale kan der indkøbes en tredje af typen Airbus H155 til indsættelse i Sydgrønland.
AirGreenland, som tidligere på året har måttet nedskære med 111 årsværk, byder aftalen
velkommen og ser frem til, at den vil gøre det muligt at fastholde lokale kompetencer.
Helikopterberedskabet leveres af AirGreenland på vegne af det danske forsvar. Aftalen
træder i kraft 1. januar 2021. Såfremt alle muligheder udnyttes, vil Air Greenland løse
opgaven frem til 2032.
Forsvaret har haft aftaler med AirGreenland om redningshelikoptere siden 2012.
DMIs vejrtjeneste i Grønland flyttet til Nuuk
Danmarks Meteorologiske Instituts vejrtjeneste i Grønland, som hidtil har været placeret i
Kangerlussuaq, flyttede i begyndelsen af november til Nuuk. DMI er flyttet ind hos
Arktisk Kommando, som allerede huser Naviair. Årsagen til flytningen er netop, at DMIs
meteorologer i Nuuk vil befinde sig tættere på flere af de nærmeste brugere, herunder bl.a.
Naviair, Grønlands Politi, AirGreenland, Royal Arctic Line og Arktisk Kommando. DMI
skriver i en pressemeddelelse, at flytningen giver mulighed for bedre koordinering og
 GRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 19: Indberetning for december, fra Rigsombudsmanden i Grønland
2297058_0009.png
9
vidensdeling, som især er til gavn i forbindelse med farligt vejr, krise- og
redningssituationer, miljøovervågning og suverænitetshåndhævelse.
Afprøvning til værnepligt udskudt
Coronapandemien har udskudt den afprøvning til værnepligt i Grønland, som skulle have
været gennemført i løbet af efteråret 2020.
Forsvaret gennemførte i 2019 for første gang afprøvning til værnepligt i de fire
gymnasiebyer Nuuk, Aasiaat, Qaqortoq og Sisimiut. Der var stor interesse for muligheden,
og 47 unge gennemførte afprøvningen. 15 af disse indgik efterfølgende en aftale om en
plads på værnepligtsuddannelsen i 2019.
Forsvarsministeriet har meddelt, at afprøvning i Grønland til værnepligt vil blive
gennemført i 2021.
Udlændingeområdet: ønske om fast-track ordning
Under en spørgetime i Inatsisartut om forhold på sundhedsområdet oplyste naalakkersuisoq
for sundhed Anna Wangenheim, at problemet med mangel på sundhedspersonale, herunder
især læger, søges løst gennem ansættelse af udenlandsk arbejdskraft. Dette forudsætter
etablering af en fast-track-ordning for Grønland med henblik på at gøre det lettere,
smidigere og hurtigere at ansætte udenlandske medarbejdere. Anna Wangenheim udtrykte
optimisme i forhold til en snarlig etablering af en sådan ordning.
Det grønlandske arbejdsmarked er under pres med en høj beskæftigelsesgrad i de fleste
fag. Naalakkersuisut har derfor siden 2019 været i dialog med Udlændinge- og
Integrationsministeriet med henblik på at klarlægge de grønlandske ønsker til
udformningen af en fast-track ordning. På grund af opgaver afledt af coronapandemien er
Naalakkersuisut forsinket i denne proces. Udlændinge- og integrationsminister Mattias
Tesfaye tilkendgav i oktober 2020 over for avisen Sermitsiaq, at han gerne så, at der
hurtigst muligt blev fundet en god løsning for Grønland, og at han afventede
Naalakkersuisuts udspil.
Selvstyreloven giver adgang til, at selvstyret kan overtage sagsområder, som drives af
staten i Grønland. I bilag til selvstyreloven er oplistet 33 områder, som kan overtages.
Selvstyret har, siden loven trådte i kraft i 2009, overtaget råstofområdet og arbejdsmiljø
offshore. I drøftelser om takten i overtagelse af de udestående sagsområder prioriteres
udlændingeområdet højt.
Mikaela Engell