Grønlandsudvalget 2020-21
GRU Alm.del Bilag 16
Offentligt
2290807_0001.png
A NA LYS E
DANMARKS
NATIONALBANK
G RØ N L A N D S K Ø KO N O M I
12. NOVEMBER 2020 — NR. 23
Vækstpause og
voksende offentligt
underskud
Økonomisk vækst på pause i 2020
Flere års solid fremgang er blevet brudt med
corona-pandemien. Rejserestriktioner har sat
sine spor på erhverv med stor afhængighed
af udenlandske besøgende. Den særlige
grønlandske erhvervsstruktur mindsker dog
påvirkningen fra den globale lavkonjunktur.
INDHOLD
2
ØKONOM IS K VÆKS T
PÅ PAUSE
GO DE ÅR I F IS KERI ET
M EN USI KKERH ED
O M PR ISER
PRES PÅ D E
OFFENTLI GE
FINANSER
R EFO RM BEH OV
I D EN OFFENTLIG E
SEKTOR
4
5
7
Gælden vokser men fra lavt niveau
Landskassen belastes af ekstra udgifter til
nødbeflyvning, hjælpepakker mv. og færre
indtægter fra skatter og afgifter fra fiskeriet.
Der er udsigt til stigende offentlig gæld i
selvstyret, kommunerne og de selvstyreejede
aktieselskaber under ét. Stigningen sker dog
fra et lavt udgangspunkt.
Offentlig effektivisering påkrævet
Det offentlige forbrug er gennem en årrække
vokset mere end planlagt. Fremadrettet er
der behov for effektiviseringer i den offentlige
administration og serviceproduktion for at
sikre en holdbar balance mellem de offentlige
indtægter og udgifter.
 GRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 16: Nationalbankens analyse nr. 23, af 12. november 2020 af Grønlands økonomi
2290807_0002.png
A N A LY S E
— D A N M A R K S N AT I O N A L B A N K
GRØNLANDSK ØKONOMI – 12. NOVEMBER 2020
2
Økonomisk vækst på pause
Flere år med stærk fremgang i Grønlands økonomi
er blevet brudt med corona-pandemien. Der blev
gennemført en række nedlukninger og rejserestrikti-
oner i foråret, og det er stort set lykkedes at for-
hindre smittespredning i landet. Der er dog fortsat
betydelig risiko som følge af smittespredning i andre
lande, og derfor blev der i september bl.a. indført
nye rejserestriktioner. Nedlukningerne og rejsere-
striktionerne har især ramt turismen og luftfarten,
som står over for store udfordringer.
Hjælpepakker har understøttet virksomheder og
lønmodtagere i de situationer, hvor nedlukning og
restriktioner begrænsede erhvervsgrundlaget. De
generelle hjælpepakker er afviklet ved udgangen af
september, mens hjælpepakker målrettet turisme mv.
er forlænget til udgangen af 2020. Der er desuden
indført en særlig hjælpepakke, som er rettet mod
at beskytte indtjeningen i det kystnære fiskeri mod
lavere priser på fisk og skaldyr.
Grønlands økonomi er mildere påvirket af pandemi-
en end økonomierne i mange andre lande. Det er
der flere årsager til. For det første lykkedes det hur-
tigt at inddæmme smitten i landet, og derfor kunne
de interne nedlukninger og restriktioner hurtigt
afvikles. For det andet er erhvervsstrukturen med til
at mindske afhængigheden af globale konjunkturer.
Fiskeriet er det altdominerende eksporterhverv, og
fangsterne har ikke været påvirket af ændringer i
de globale afsætningsforhold. Risikoen for fiskeriet
knytter sig især til muligheden for prisfald på fisk
og skaldyr. For det tredje har Grønland en stor of-
fentlig sektor, der bl.a. er muliggjort af den danske
stats tilskud til Grønland. Endelig er importindhol-
det i både forbrug og investeringer højt, og derfor
er de afsmittende effekter på andre erhverv af til-
bagegang i turisme og luftfart svagere end i andre
lande, hvor den indenlandske forsyning spiller en
større rolle.
Fra 2016 til 2019 voksede økonomien i gennemsnit
2,8 pct. om året, afledt af stigende fiskeri til høje
verdensmarkedspriser og et stigende forbrug og
investeringsomfang. Grønlands Økonomiske Råd
forventer i sin rapport fra september en vækstpause
i 2020, og dermed et omtrent uændret aktivitetsni-
veau i forhold til 2019. I 2021 ventes en vis genop-
retning inden for turismeerhverv, så økonomien kan
vokse omkring 2 pct., se tabel 1.
Fakta om Grønland
Boks 1
Valuta
Folketal (antal, primo 2020)
heraf i Nuuk (hovedstad)
Befolkning 17-64 år
Beskæftigelse
1
(2018)
Ledighed
1
(2018)
BNP (mia. kr., 2018)
pr. indbygger
2
(1.000 kr.)
Danske kroner
56.081
18.326
38.162
26.848
1.582
19,3
344,9
Kilde: Grønlands Statistik og Danmarks Statistik.
1.
Gennemsnit af månedstal.
2.
Til sammenligning var BNP pr. indbygger i Danmark
ca. 389.000 kr. i 2018.
Der er udbredt mangel på kvalificeret arbejdskraft
på mange områder, både fagligt og geografisk. Be-
skæftigelsen er steget igennem en årrække, og pres-
set på arbejdsmarkedet er stort. Selv om ledigheden
er steget i løbet af foråret, så er niveauet fortsat
lavt og ligger aktuelt på ca. 5 pct. af arbejdsstyrken,
vurderet ud fra antal arbejdssøgende i kommunerne.
Det er en halvering siden 2014. Mangel på arbejds-
kraft er i mange tilfælde søgt afhjulpet ved at tiltræk-
ke udenlandsk arbejdskraft.
Efter flere år med overskud på de offentlige finanser
er der udsigt til underskud. Udgifter til hjælpepakker,
faldende skatter fra fiskeriet og ekstra udgifter til
nødbeflyvning mv. påvirker landskassen. Et forelø-
bigt skøn fra Økonomisk Råd er, at underskuddet kan
blive omkring 500 mio. kr. i 2020.
Turistsæsonen for udlændinge er tabt
Turismeerhvervene er hårdt ramt af nedlukninger og
rejserestriktioner, der især har betydet en voldsom
tilbagegang i udenlandske besøgende. Antallet af
flypassagerer i udenrigsflyvning nåede 93.000 i 2019
efter flere års fremgang. Siden marts har der været
meget langt mellem passagererne, se figur 1. Også de
udenlandske overnatninger på hoteller, restaurations-
besøg, krydstogtbesøg mv. er faldet til et minimum
eller helt ophørt. Turistsæsonen for udenlandske
 GRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 16: Nationalbankens analyse nr. 23, af 12. november 2020 af Grønlands økonomi
2290807_0003.png
A N A LY S E
— D A N M A R K S N AT I O N A L B A N K
GRØNLANDSK ØKONOMI – 12. NOVEMBER 2020
3
Det grønlandske aktivitetsniveau i 2020 svarer omtrent til 2019
Tabel 1
Andel af BNP i 2018
BNP
Privat forbrug
Offentligt forbrug
Bruttoinvesteringer
Eksport af varer og tjenester
Import af varer og tjenester
100,0
36,2
44,1
23,8
40,8
45,0
2016
4,7
1,5
1,8
10,9
15,2
11,0
2017
0,5
1,3
2,3
-0,7
-5,4
-3,1
2018
3,2
1,1
1,8
12,3
4,2
5,7
2019
1,3
2,7
0,7
31,9
4,8
20,4
2020
-0,2
0,7
0,4
-1,6
-5,0
-3,0
2021
2,1
3,4
0,7
-0,1
1,0
-0,1
Anm.: Forsyningsbalancen, årlig realvækst i procent.
Kilde: Grønlands Statistik (data 2016-18) og Økonomisk Råd (skøn for 2019-21).
besøgende er koncentreret i sommermånederne.
Tilbagegangen i antallet af udenlandske besøgende
er den primære grund til faldet i eksporten i år, se
tabel 1.
For at understøtte den indenlandske turisme i en
situation med rejserestriktioner er der indført målret-
tede hjælpepakker. Hjælpepakkerne indeholder bl.a.
rabatordninger for overnatninger og turistture og
tilskud til visse rejser i Grønland.
Turismeerhvervet er udfordret, så længe der er pro-
blemer med at bringe smitterisikoen under kontrol
i omverdenen, og der er derfor stor usikkerhed om,
hvornår antallet af udenlandske besøgende vender
tilbage til niveauet før coronakrisen. Øget turisme
er en vigtig del af Naalakkersuisuts, den grønland-
ske regering, målsætning om at skabe et bredere
erhvervsgrundlag.
Fortsat pres på arbejdsmarkedet
De seneste år har været præget af en udbredt mangel
på arbejdskraft og et stort behov for udenlandsk ar-
bejdskraft. Antallet af registrerede arbejdssøgende er
faldet kraftigt siden 2016. Siden marts har der været
en mindre fremgang på ca. 200 arbejdssøgende per-
soner i forhold til samme måned året før. I september
henvendte i alt 1.615 arbejdssøgende sig til kommu-
nen med arbejdsløshed som et problem. Dette tal
tyder på, at tilbageslaget i omsætningen inden for
hotel, restauration, turisme og transport fortsat kun i
beskeden grad har resulteret i større ledighed. Hjæl-
pepakker til erhverv og lønmodtagere har givetvis bi-
draget til at mindske effekterne på arbejdsmarkedet.
Stor tilbagegang i antal flypassagerer
i udenrigsflyvning
Antal
flypassagerer
100.000
90.000
80.000
70.000
60.000
50.000
40.000
30.000
20.000
10.000
0
2020
2019
Figur 1
jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec
Anm.: Akkumuleret antal flypassagerer fordelt på måneder.
Grønlandske og danske passagerer har siden marts været
altdominerende i udenrigsflyvning, mens antallet af udlæn-
dinge har været yderst begrænset.
Kilde: Grønlands Statistik.
 GRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 16: Nationalbankens analyse nr. 23, af 12. november 2020 af Grønlands økonomi
2290807_0004.png
A N A LY S E
— D A N M A R K S N AT I O N A L B A N K
GRØNLANDSK ØKONOMI – 12. NOVEMBER 2020
4
Tilbageslaget på arbejdsmarkedet er betydeligt
mindre end i andre lande. Den væsentligste udfor-
dring er fortsat den store spredning i befolkningens
tilknytning til arbejdsmarkedet. Det er en strukturel
udfordring, som er uløseligt forbundet med uddan-
nelsesniveauet. Arbejdsløsheden blandt personer
uden uddannelse efter folkeskolen var 9,3 pct. i 2018
mod 2,8 pct. for personer med en erhvervsuddan-
nelse og 0,5 pct. for personer med en videregående
uddannelse.
Der er stort behov for kvalifikationer og kompeten-
cer på arbejdsmarkedet, og det behov vil uden tvivl
vokse fremover. I det lys har uddannelsesområdet
en afgørende betydning, hvor det især skal sikres,
at en større andel af ungdomsårgangene påbegyn-
der og fuldender en kompetencegivende uddannel-
se.
Flere år med fremgang i fangst af fisk
og skaldyr til høje priser
Indeks,
2012 = 100
140
130
Fiskepris
120
110
Værdi
100
90
Figur 2
Fangstmængde
80
70
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
Anm.: Fangst af de tre vigtigste arter: rejer, hellefisk og torsk.
Sammenvejet med værdier i 2012 som vægte.
Kilde: Grønlands Statistik og egne beregninger.
Gode år i fiskeriet
men usikkerhed om priser
Fiskeriet har haft en række forrygende år med frem-
gang i fangst af fisk og skaldyr til høje verdensmar-
kedspriser, se figur 2. Udviklingen er smittet af på
indkomster, forbrug og investeringer og er grundla-
get for de senere års solide økonomiske fremgang.
Vareeksporten består altovervejende af fiskepro-
dukter i varierende forarbejdningsgrad. De vigtigste
arter i eksporten er rejer, hellefisk og torsk i nævnte
rækkefølge.
Rejer er den vigtigste art i det grønlandske fiskeri og
udgør over halvdelen af vareeksporten. Fiskeriet af
rejer er MSC-certificeret som bæredygtigt. Det krav
skal være opfyldt for at kunne sælge til de store op-
købere af fisk og skaldyr. Certificeringen indebærer,
at de politisk fastsatte kvoter med små variationer
følger den biologiske rådgivning og dermed den
aktuelle viden om det holdbare niveau for fiskeriet
på længere sigt.
Fangsten af rejer har i første halvår 2020 ligget 10
pct. højere end samme periode i 2019, bl.a. som
følge af indsættelsen af nye trawlere. Den gode ind-
tjening i erhvervet har medført, at den havgående
fiskeflåde er ved at blive moderniseret. Flere rederier
indsatte i 2019 nybyggede trawlere, som hver koster
et trecifret millionbeløb, og som importeres fra ud-
landet.
Hellefisk fanges både til havs og tæt på kysten.
Det havgående fiskeri er i lighed med rejefiskeriet
MSC-certificeret. Det kystnære fiskeri, der ikke er
MSC-certificeret, sker fra åbne joller eller små både –
om vinteren også fra snescooter og hundeslæde. Det
kystnære fiskeri har stor betydning i mange lokalom-
råder, især i Diskobugten og områder længere mod
nord. Størrelsen af de kystnære kvoter berører mange
husstande og er derfor et politisk følsomt spørgsmål,
hvis betydning er vokset med antallet af udstedte
licenser til dette fiskeri. I 2019 var der udstedt 2.189
licenser i det kystnære fiskeri efter hellefisk mod 1.271
licenser i 2013. De fangede hellefisk i det kystnære
fiskeri bliver mindre år for år, hvilket biologerne anser
som et sikkert tegn på, at fiskeritrykket er for højt.
Prisen på fiskeprodukter har i det meste af et årti
bevæget sig opad, med variation over tid og fra art
til art. For eksempel er prisen på rejer fordoblet fra
2010 til 2020, mens prisen på hellefisk er steget 50
pct., og på torsk 80 pct.
Det globale tilbageslag og fald i efterspørgslen har
imidlertid øget usikkerheden om de fremadrettede
fiskepriser. Fiskeriet forventer fald i eksportpriserne
på op til 20 pct., hvilket vil have betydning for både
indtjeningen i erhvervet og for indtægterne i lands-
kassen.
Afgifter på fisk og skaldyr, den såkaldte ressource-
renteafgift, nåede et historisk højt niveau omkring
 GRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 16: Nationalbankens analyse nr. 23, af 12. november 2020 af Grønlands økonomi
2290807_0005.png
A N A LY S E
— D A N M A R K S N AT I O N A L B A N K
GRØNLANDSK ØKONOMI – 12. NOVEMBER 2020
5
400 mio. kr. i 2018 og 2019. Ressourceafgifterne
er udformet, så der skal betales en afgift pr. kg
fangst, hvor afgiftssatsen afhænger af markeds-
prisen på produktet. Når prisen falder, vil afgiften
falde for alle deltagere i fiskeriet. Et prisfald på 20
pct. på fisk og skaldyr vil reducere afgifterne med
ca. 150 mio. kr., og dertil kommer afledte virk-
ninger af lavere indkomst- og selskabsskatter på
landskassen.
Der blev i september annonceret en særlig hjæl-
pepakke til det kystnære fiskeri efter rejer, krabber
og torsk. Ordningen er udformet som en delvis
prisgaranti, så de første 15 pct. af prisfaldet i
forhold til 2019-niveauet dækkes af fiskerne, mens
prisfald fra 15 pct. til 25 pct. vil blive dækket af
landskassen.
Hjælpepakken har dermed ikke baggrund i regu-
lering, der begrænser fangstmulighederne for det
kystnære fiskeri, men er rettet mod at beskytte
indtjeningen mod lavere verdensmarkedspriser.
Prisudsving fra år til år i de forskellige arter i stør-
relsesordenen 15 til 25 pct. er inden for det histo-
riske erfaringsområde og må normalt anses som
en del af erhvervsrisikoen i fiskeriet. Hjælpepakken
udløber foreløbigt ved udgangen af 2020.
Forslag til ny fiskerilov i 2021
Naalakkersuisut nedsatte i foråret 2019 en fiskeri-
kommission, der skal udarbejde forslag til de fremti-
dige rammebetingelser for fiskeriet. Af kommissori-
et fremgår, at målsætningen er, at der opnås ”størst
muligt langsigtede samfundsøkonomiske udbytte af
fiskeriet på et bæredygtigt grundlag”.
Kommissionen offentliggjorde i slutningen af 2019
et debatoplæg med sine foreløbige overvejelser
om den fremtidige fiskerilov. Oplægget peger på
behov for lovfæstet tildeling af flerårige individuelle
kvoter, bl.a. for at sikre en effektiv investerings-
planlægning i fiskerisektoren. Omsættelighed af
kvoter skal være med til at sikre økonomisk effektiv
udnyttelse af fangstmulighederne og kapaciteten
i hele fiskerisektoren. Oplægget peger dog også
på, at der i fiskeripolitikken kan være behov for at
afveje hensynet til effektivitet i fiskerierhvervet på
den ene side med lokale og sociale hensyn på den
anden side. Kommissionen ventes at afslutte sit ar-
bejde i februar 2021, med henblik på at Naalakker-
suisut kan fremlægge et lovforslag til ny fiskerilov til
behandling.
Pres på de offentlige finanser
Der har været pæne overskud på de offentlige
finanser i en årrække afledt af de gunstige konjunk-
turer. Den udvikling vender med stor sikkerhed i år,
hvor der er stigende udgifter til nødbeflyvning af
Grønland, hjælpepakker mv. og fald i indtægter fra
skatter og afgifter fra bl.a. fiskeriet, se boks 2.
Hjælpepakker til erhverv og lønmodtagere
Der blev indført hjælpepakker for at understøtte erhverv og
lønmodtagere i de situationer, hvor restriktioner og nedluk-
ninger resulterede i omsætningsfald på mindst 30 pct. og
påvirkede de økonomiske muligheder generelt:
Akutpakke
til virksomheder inden for hotel- og restaura-
tionsbranchen til dækning af faste udgifter og en
generel
erhvervspakke
til virksomheder i andre sektorer.
Lånemuligheder
til grønlandske virksomheder, svarende til
de statslige garantiordninger i Danmark. Med ordningen stil-
les statslige garantier for 70 pct. af bankudlån til virksomhe-
der, der har omsætningstab som følge af coronasituationen.
Arbejdsmarkedspakke
til sikring af lønkompensation til hjem-
sendte medarbejdere på 90 pct. af lønudgiften, dog højst
20.190 kr.
Boks 2
Aktivitetspakke
for turisterhvervet med 500 kr. rabat på over-
natninger og 300 kr. rabat på turistture. Rabatordningen er
rettet mod at styrke den indenlandske turisme.
I september en
ny hjælpepakke til det kystnære fiskeri
efter
rejer, krabber og torsk. Ordningen rettet mod kystfiskeriet
er udformet som en delvis prisgaranti, så de første 15 pct.
af prisfaldet i forhold til 2019 dækkes af fiskerne, mens de
næste 10 pct. prisfald, dvs. fra 15 pct. til 25 pct., i forhold
til 2019-priser bliver dækket af landskassen. Denne hjælpe-
pakke adskiller sig grundlæggende fra de øvrige initiativer
ved ikke at tage udgangspunkt i regulering, der begrænser
erhvervsmulighederne. Ordningen dækker derimod tab i
indtjening, som skyldes konjunkturmæssige udsving i mar-
kedspriser.
 GRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 16: Nationalbankens analyse nr. 23, af 12. november 2020 af Grønlands økonomi
2290807_0006.png
A N A LY S E
— D A N M A R K S N AT I O N A L B A N K
GRØNLANDSK ØKONOMI – 12. NOVEMBER 2020
6
Grønlands Økonomiske Råd anslår, at underskuddet
i 2020 kan blive i nærheden af 500 mio. kr. I forsla-
get til finansloven for 2021 er der budgetteret med
et underskud på 175 mio. kr., mens besparelser og
effektiviseringer i den offentlige sektor skal sikre
balance mellem indtægter og udgifter i årene 2022
til 2024.
I den nuværende situation er der ekstra stor usikker-
hed om udviklingen i de offentlige finanser. Usikker-
heden gælder også for det forventede likviditetstræk
på landskassen. Pr. 1. januar 2020 var likviditeten i
landskassen på 1,3 mia. kr., og der er behov for at
sikre lånemuligheder som følge af den forventede
udvikling i de offentlige finanser. I finanslovforslaget
for 2021 lægges der op til, at der kan optages lån for
1,5 mia. kr. for at undgå, at landskassen kan komme i
likviditetsproblemer fremadrettet.
Voksende gæld men fra lavt udgangspunkt
Den offentlige gæld er stigende, men fra et lavt ud-
gangspunkt. Selvstyret, kommunerne og de selvsty-
reejede aktieselskaber havde ved udgangen af 2018
en rentebærende bruttogæld på ca. 19 pct. af BNP,
mens den rentebærende nettogæld var ca. 5 pct. Til
sammenligning var den danske ØMU-gæld, som er
nogenlunde sammenlignelig med den rentebærende
bruttogæld, på 34 pct. af BNP.
Bruttogælden vil gradvis øges til omkring 30 pct. af
BNP i 2022 af en række investeringer i de selvstyre-
ejede selskaber og beslutningen om at anlægge nye
lufthavne i Nuuk, Illulissat og Qaqortoq. Hertil vil
komme et eventuelt låneoptag på op til 1,5 mia. kr.
til likviditetsberedskabet, se ovenfor.
Selvstyret har generelt en betydelig risikoekspone-
ring gennem de selvstyreejede selskaber. Ekspone-
ringen er steget i de senere år gennem overtagelsen
af alle aktier i Air Greenland i 2019 og etableringen
af Kalaallit Airports. Samlet set ejer selvstyret 14
aktieselskaber, som står for en væsentlig del af den
samlede produktion og værdiskabelse i landet. Det
drejer sig bl.a. om fiskerikoncernen Royal Greenland,
flyselskabet Air Greenland, dagligvarekoncernen
KNI, rederiet Royal Arctic Line og TELE Greenland. I
2018 var der samlet set ansat ca. 5.000 i de selv-
styreejede selskaber, og dertil kommer ca. 800
ansatte i de selvstyrekontrollerede aktiviteter inden
for lufthavne, Mittarfeqarfiit, og energiforsyning,
Nukissiorfiit. Derudover var der ca. 11.000 ansatte i
den offentlige service og forvaltning ud af den sam-
lede grønlandske beskæftigelse på 26.800 i 2018.
Placering af lufthavne
Figur 3
Thule Air Base
Upernavik
Ittoqqortoormiit
Uummannaq
Qeqertarsuaq
Aasiaat
Kangaatsiaq
Qasigiannguit
Kangerlussuaq
Sisimiut
Nuuk
Tasiilaq
Ilulissat
Narsaq
Qaqortoq
Nanortalik
Narsarsuaq
Anm.: De røde krydser angiver beliggenheden af de tre luft-
havne, som skal etableres af det selvstyreejede selskab
Kalaallit Airport A/S. De røde prikker er byer, der bl.a. er
nævnt i teksten.
Langt over halvdelen af arbejdsstyrken er således
enten ansat i de selvstyreejede selskaber eller i den
offentlige sektor.
Etableringen af nye lufthavne
I disse år sker der en omfattende modernisering af
infrastrukturen med anlæggelsen af nye lufthavne i
Nuuk, Ilulissat og Qaqortoq, se figur 3.
Al persontransport til og fra Grønland sker med fly.
Flytrafik dominerer også den interne transport, idet
der generelt er meget store afstande mellem de be-
boede steder, og geografi og klima umuliggør veje
mellem de enkelte byer og bygder. Sejlads spiller
kun en rolle på kortere afstande. Næsten alle rejsen-
de til og fra Grønland kommer gennem lufthavnen i
Kangerlussuaq, hvorefter de flyver med mindre fly til
den endelige destination, som er Nuuk for flertallet
af flypassagererne. Derfor har der i en årrække været
overvejelser om at udvide lufthavnen i Nuuk, så
 GRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 16: Nationalbankens analyse nr. 23, af 12. november 2020 af Grønlands økonomi
2290807_0007.png
A N A LY S E
— D A N M A R K S N AT I O N A L B A N K
GRØNLANDSK ØKONOMI – 12. NOVEMBER 2020
7
man kan flyve direkte fra Europa eller USA til Nuuk.
Etableringen af nye lufthavne er et politisk følsomt
emne, som vedvarende skaber spændinger mellem
de forskellige regionale interesser.
Det selvstyreejede selskab Kalaallit Airport blev
etableret i 2016 til at anlægge, eje og drive nye
atlantlufthavne i Nuuk, Ilulissat og regionallufthavn
i Qaqortoq. Lufthavnene i Nuuk og Ilulissat er siden
skilt ud i selskabet Kalaallit Airport International,
hvor selvstyret har en ejerandel på to tredjedele, og
staten en ejerandel på en tredjedel. Det reducerer
selvstyrets lånebehov og risiko ved de to lufthavns-
projekter. Desuden bliver renten på lånene lavere,
end det ellers ville være tilfældet.
Sprængningerne til lufthavnene er gået i gang i
Nuuk og Ilulissat. Vejr- og coronasituationen har
dog forsinket projekterne med op til 12 måneder.
Indsatsen koncentreres i første omgang i Nuuk, og
flytning af mandskab og materiel til Ilulissat ventes
at ske i 2022. Lufthavnen i Nuuk forventes færdig
ved udgangen af 2023, og lufthavnen i Ilulissat i
2024.
Lufthavnen i Qaqortoq har fået en vanskeligere start.
Kalaallit Airport måtte i august annullere udbud-
det af anlægsarbejder og lufthavnsbygninger, da
de modtagne tilbud lå væsentligt over selskabets
budget. Der arbejdes nu på en løsning, som kan
nedbringe omkostningerne ved projektet. Også
ledelsesmæssigt har 2020 været et omskifteligt år
for Kalaallit Airport. Selskabet har fået ny administre-
rende direktør i august 2020 og skal aktuelt have ny
bestyrelsesformand.
Den fremtidige infrastruktur har stor politisk be-
vågenhed, og der er igangsat et arbejde med at
belyse samfundsøkonomien i de regionale landings-
baner i 8 byer, der i dag bl.a. betjenes af helikopte-
re. Det drejer sig om Uummannaq, Qasigiannguit,
Kangaatsiaq, Qeqertarsuaq, Narsaq, Nanortalik,
Ittoqqortoormiit og Tasiilaq, hvor sidstnævnte er
den største by med knap 2.000 indbyggere. Belys-
ningen af økonomien skal bl.a. undersøge, hvorvidt
det rent driftsmæssigt kan betale sig at anlægge
og drive disse landingsbaner under hensyntagen til
forskellige valg af flytyper mv. Den politiske be-
handling af regionale landingsbaner forventes at
begynde i efteråret 2020.
Reformbehov i den offentlige sektor
Befolkningssammensætningen ændrer sig betyde-
ligt i de kommende år, og udviklingen vil sætte de
offentlige finanser under pres. Antallet af ældre vil
stige, og antallet af personer i den erhvervsaktive
alder vil falde, se figur 4. Det er en udvikling, der er
velkendt i mange lande, men som indtræder sene-
re i Grønland og er knyttet til aldringen af de store
årgange fra 1960’erne. Økonomisk Råds analyser
af denne udvikling peger på, at aldringen af be-
folkningen vil øge de offentlige udgifter 5-6 pct. af
BNP med de nuværende velfærdsstandarder inden
for sundhed, ældrepleje mv. Det svarer til, at de
offentlige udgifter vil stige med 1 mia. kr. mere end
de offentlige indtægter over de næste par årtier.
En budgetforbedring i den størrelsesorden kræver
brede reformer, der bl.a. styrker effektiviteten i den
offentlige sektor og øger erhvervsdeltagelsen og
beskæftigelsen.
Reformer var også blandt pejlemærkerne i Naalak-
kersuisuts langsigtede holdbarheds- og vækstplan
fra 2016, der forudsatte en årlig realvækst på 0,5 pct.
Især effektivisering og modernisering af den offent-
lige sektor skulle bidrage til den varige budgetfor-
bedring, som er påkrævet for at have langtidshold-
bare offentlige finanser. Imidlertid er det offentlige
forbrug i gennemsnit steget 2 pct. om året fra 2016
til 2018.
Flere ældre og færre
i de erhvervsaktive aldre
Befolkningsandel
35
30
25
20
15
17-64
(højre akse)
10
65+
5
0
00
05
10
15
20
25
30
35
0-16
Figur 4
Befolkningsandel
85
80
75
70
65
60
55
50
40
Anm.: Andele af samlet befolkning bosat i Grønland fra seneste
befolkningsprognose til 2040.
Kilde: Grønlands Statistik.
 GRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 16: Nationalbankens analyse nr. 23, af 12. november 2020 af Grønlands økonomi
2290807_0008.png
A N A LY S E
— D A N M A R K S N AT I O N A L B A N K
GRØNLANDSK ØKONOMI – 12. NOVEMBER 2020
8
Som et af de få lande i verden er det offentlige
forbrug i Grønland tilmed større end det private
forbrug, og udgiftskløften er vokset i det seneste
årti, se figur 5. En lille og geografisk spredt befolk-
ning med deraf følgende smådriftsulemper i offentlig
serviceproduktion kan tale for, at den offentlige sek-
tor er større end i andre lande. Men den offentlige
sektor fylder en meget stor og tilmed stigende del af
økonomien. Det offentlige forbrug udgør 44 pct. af
BNP. Den andel er ca. 24 pct. i Danmark.
Udgiftskløften mellem det offentlige
og det private forbrug vokser
Mia. kr.
7,5
Offentligt forbrug
7,0
Figur 5
6,5
Privat forbrug
6,0
5,5
2010 2011 2012
2013
2014
2015 2016 2017
2018
Anm.: Offentligt og privat forbrug er fra nationalregnskab og i
mia. kr., kædede værdier.
Kilde: Grønlands Statistik.
 GRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 16: Nationalbankens analyse nr. 23, af 12. november 2020 af Grønlands økonomi
2290807_0009.png
UDGIVELSER
NYT
Nyt giver et hurtigt og tilgængeligt indblik i en Analyse,
et Economic Memo, et Working Paper eller en Rapport
fra Nationalbanken. Nyt udkommer løbende.
ANALYSE
Nationalbankens Analyseserie har fokus på økonomiske
og finansielle forhold. Nogle af analyserne udkommer
med fast frekvens, fx
Udsigter for dansk økonomi
og
Finansiel stabilitet,
der begge udkommer halvårligt.
Andre analyser udkommer løbende.
RAPPORT
Nationalbankens Rapportserie er tilbagevendende
rapporter og beretninger om Nationalbankens virke.
Det er fx
Årsrapport
og
Statens låntagning og gæld.
ECONOMIC MEMO
Economic Memo er en mellemting mellem en Analyse og
et Working Paper og viser ofte forfatternes igangværende
analysearbejde. Serien henvender sig primært til fag-
personer. Economic Memo udkommer løbende.
WORKING PAPER
Working Paper præsenterer forskningsarbejde udført
af ansatte i Nationalbanken og samarbejdspartnere.
Serien henvender sig primært til fagpersoner og folk
med interesse for den akademiske tilgang. Working Paper
udkommer løbende.
Analysen består af en dansk, grønlandsk og engelsk version.
I tilfælde af tvivl om oversættelsens korrekthed gælder den danske version.
DANMARKS NATIONALBANK
LANGELINIE ALLÉ 47
2100 KØBENHAVN Ø
WWW.NATIONALBANKEN.DK
Søren Bjerregaard
Kontorchef
[email protected]
FINANSIEL STATISTIK
KONTAKT
Redaktionen er afsluttet
30. oktober 2020
Teis Hald Jensen
Kommunikations-
og presserådgiver
[email protected]
+45 3363 6066
SEKRETARIAT
OG KOMMUNIKATION