Kommissorium for en advokatundersøgelse af sagen om nedgravning af
aflivede mink
1.
På baggrund af offentlig debat om regeringens ageren i sagen om aflivning
af alle mink i Danmark og et konkret ønske fra en række partier om en
undersøgelse heraf besluttede Udvalget for Forretningsordenen på et møde
den 11. november 2020 at nedsætte et underudvalg bestående af et medlem
for hver folketingsgruppe repræsenteret i udvalget til nærmere at overveje
formen for og indholdet af en sådan undersøgelse.
Efter en møderække i november og december 2020 nåede underudvalget til
en politisk enighed om etablering af en ny undersøgelsesform betegnet
granskningskommissioner og en ny parlamentarisk ramme om iværksættelse
af allerede kendte former for undersøgelser, og underudvalget indstillede til
Udvalget for Forretningsordenen at afgive en beretning herom. Som indstillet
afgav Udvalget for Forretningsordenen den 21. december 2020 beretning nr.
3 om etablering af en undersøgelsesform med særlig parlamentarisk
forankring.
I beretningen noterede Udvalget for Forretningsordenen sig, at en
gennemførelse af den beskrevne ordning ville forudsætte lovgivning, og
opfordrede regeringen til at fremsætte lovforslag herom, således at en
granskningskommission til undersøgelse af sagen vedrørende aflivning af
mink vil kunne nedsættes og påbegynde sit arbejde senest i april 2021.
Endvidere konstaterede udvalget, at der sideløbende hermed ville skulle
gennemføres en række ændringer af Folketingets forretningsorden. Endelig
noterede udvalget sig, at der blandt de partier, der var nået til politisk enighed
den 10. december 2020, ligeledes var enighed om at iværksætte en
undersøgelse af sagen om aflivning af mink efter principperne for en
granskningskommission i overensstemmelse et kommissorium, som var
optaget som bilag til beretningen.
2.
På et møde den 13. januar 2021 besluttede Udvalget for
Forretningsordenen at gennedsætte det tidligere nedsatte underudvalg til
nærmere at drøfte mulighederne for at få undersøgt de forskellige aspekter af
sagen om aflivning af mink, som ikke vil komme til at indgå i kommissoriet for
den kommende granskningskommission.
Efter en kort møderække besluttede det gennedsatte underudvalg den 11.
marts 2021 at tage initiativ til at iværksætte en advokatundersøgelse af den
del af sagen om aflivning af mink, som vedrører bortskaffelsen af de aflivede
mink ved nedgravning.
22. april 2021
J.nr.: 21-000227-7
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
3337 5500
www.ft.dk
Side 1 | 3