Forsvarsudvalget 2020-21
FOU Alm.del Bilag 88
Offentligt
2416405_0001.png
Juni 2021
SKIBSFARTENS OG LUFTFARTENS REDNINGSRÅDS ÅRLI-
GE REDEGØRELSE FOR SØ- OG FLYVE-
REDNINGSTJENESTEN I GRØNLAND 2020
Ældre helikopters sidste SAR-operation
Gummibåd fra politikutter ved øvelse TAPPIK 2020
Fire forliste reddes af Inspektionsfartøjet KNUD RASMUSSEN under øvelse TAPPIK
(SAR-øvelse) i efteråret 2020
1
 FOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 88: Skibsfartens og Luftfartens Redningsråds årlige redegørelser for sø- og flyveredningstjenesterne i Danmark og i Grønland for 2020, fra forsvarsministeren
2416405_0002.png
Resumé
Mål- og resultatkravet for redningsprocenten for sø- og flyveredningstjenesten i Grønland er
en gennemsnitlig redningsprocent på 94 procent målt over en femårig periode. Over den
seneste femårige periode har sø- og flyveredningstjenesten haft en gennemsnitlig rednings-
procent på 95,2 procent
Isoleret betragtet for 2020 har redningsprocenten været på 88,1 procent. 2020 skiller sig ud
i forhold til de seneste år, da der har været cirka halvt så mange nødstilfælde totalt set i
forhold til normalbilledet. Det skyldes formentligt rejserestriktionerne til og i Grønland som
følge af corona-pandemien.
Det er sammenfattende Skibsfartens og Luftfartens Redningsråds vurdering, at resultatet for
2020 i forhold til mål- og resultatkravene for sø- og flyveredningstjenesten i Grønland er
tilfredsstillende.
Indledning
Denne rapport er Skibsfartens og Luftfartens Redningsråds årlige redegørelse for sø- og
flyveredningstjenesten i grønlandsk eftersøgnings- og redningsområde (se figur 1).
Figur 1. Kort over grønlandsk eftersøgnings- og redningsområde
2
 FOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 88: Skibsfartens og Luftfartens Redningsråds årlige redegørelser for sø- og flyveredningstjenesterne i Danmark og i Grønland for 2020, fra forsvarsministeren
2416405_0003.png
Søredning er betegnelsen for indsatsen til redning af nødstedte på havet med alle nødven-
dige midler.
Flyveredning er betegnelsen for den redningsindsats, der udføres til undsættelse af luftfar-
tøjer i nød.
Redegørelsen er baseret på medlemmerne af Den Operative Kontaktgruppe for Rednings-
tjeneste i Arktis’ indrapportering i Grønland i 2020.
Redegørelsen er koordineret med Grøn-
lands Politi og øvrige myndigheder i Operativ Kontaktgruppe Arktis og indeholder bl.a. stati-
stisk behandling af sø- og flyveredningstjenestens aktiviteter i 2020, herunder også en
sammenligning med statistik fra tidligere år. Redegørelsen beskriver endvidere opfyldelses-
graden for Skibsfartens og Luftfartens Redningsråds mål- og resultatkrav for sø- og flyve-
redningstjenesten i Grønland.
Skibsfartens og Luftfartens Redningsråd
I medfør af anbefaling i betænkning af 27. juni 1957 om skibsfartens og luftfartens red-
ningstjenester og efter aftale med berørte ministerier er Skibsfartens og Luftfartens Red-
ningsråd nedsat af forsvarsministeren den 25. maj 1960. Redningsrådet har til opgave at
overveje og indstille til vedkommende ansvarlige ministre om foranstaltninger til den bedst
mulige gennemførelse af eftersøgnings- og redningsoperationer, som det efter gældende
bestemmelser påhviler danske myndigheder at udføre eller lade udføre i relation til skibsfar-
ten og luftfarten, jf. gældende cirkulære om Skibsfartens og Luftfartens Redningsråd af 18.
juni 2012.
Redningsrådet består af medlemmer, der udpeges af henholdsvis Forsvarsministeriet, Er-
hvervsministeriet, Justitsministeriet, Transportministeriet, Ministeriet for Fødevarer, Land-
brug og Fiskeri, Sundhedsministeriet samt Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.
Forsvarsministeriet varetager formandskabet. Redningsrådet afholder planmæssigt to møder
om året.
Skibsfartens og Luftfartens Redningsråd har udarbejdet mål- og resultatkrav for de faste
eftersøgnings- og redningsressourcer. Kravene skal bl.a. sikre, at det er muligt at evaluere
den samlede indsats, herunder belyse og afdække eventuelle tendenser og udsving inden
for redningstjenesten, således at der er mulighed for løbende at vurdere eventuelle behov
for tiltag eller tilpasninger. Mål- og resultatkrav evalueres løbende og justeres om nødven-
digt af Skibsfartens og Luftfartens Redningsråd.
Sø- og flyveredningstjenestens opgaver er beskrevet i håndbogen for sø- og flyverednings-
tjenesten i det grønlandske område, benævnt SAR Grønland, som udgives af Skibsfartens
og Luftfartens Redningsråd. SAR Grønland er i 2020 blevet opdateret og harmoniseret med
SAR Danmark. SAR Grønland er tillige blevet oversat til engelsk. Med opdateringen af hånd-
bogen SAR Grønland er der indarbejdet nye SAR-detailkort, der dækker hele Grønlands Se-
arch And Rescue Region.
3
 FOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 88: Skibsfartens og Luftfartens Redningsråds årlige redegørelser for sø- og flyveredningstjenesterne i Danmark og i Grønland for 2020, fra forsvarsministeren
Sø- og flyveredningstjenesten i Grønland
I Grønland er der oprettet en eftersøgnings- og redningstjeneste, der dagligt benævnes
SAR-tjenesten (Search And Rescue-tjenesten). Opgaver, organisation og ansvar fastlægges i
henhold til internationale forpligtelser, nationale behov samt aftaler indgået med såvel nati-
onale som internationale bidragydere. SAR-tjenesten har til formål at sikre, at der under
hensigtsmæssig anvendelse af de rådige midler ydes den bedst mulige indsats for redning
af nødstedte.
Ledelsen af eftersøgnings- og redningstjenesten i Grønland er todelt mellem Grønlands Politi
og
Joint Rescue Coordination Centre (JRCC)
Grønland. Arktisk Kommando har det sam-
lede ansvar for JRCC Grønland med ledelse af maritime- og flyeftersøgnings- og rednings-
operationer. Grønlands Politi har ansvar for ledelsen af eftersøgnings- og redningsoperatio-
ner til lands samt redningsoperationer af mindre omfang med få redningskapaciteter fra
andre aktører i lokale farvandsområder. Det vil sige indenskærs fra Siorapaluk til Kap Farvel
på Vestkysten samt indenskærs fra 62N til 72N ved den sydlige pynt ved indsejlingen til
Kong Oscars Fjord.
Når det konstateres, at personer er i nød, visiteres hændelsen hurtigst muligt mellem JRCC
Grønland og Grønlands Politi. SAR-visiteringen sker med udgangspunkt i ovenstående defini-
tioner, hvorved det koordinerende ledelsesansvar placeres. Når SAR-visiteringen har fundet
sted, er det JRCC Grønland eller Grønlands Politi, der varetager den ledende funktion ift.
redningsindsatsen som SAR Mission Coordinator (SMC).
Sø- og flyveredningstjenestens ressourcer i Grønland
Forsvarsministeriet har ansvaret for at opstille SAR-helikopterberedskabet i Grønland. Der er
på den baggrund indgået en kontrakt med Air Greenland om opstilling af et helikopterbered-
skab til eftersøgnings- og redningsopgaver. Aftalen giver adgang til at trække på to helikop-
tere, som kan rekvireres med én times varsel. Forsvarsministeriet har kontrakt med Air
Greenland om at opstille følgende beredskab:
En SAR-helikopter, der som udgangspunkt er stationeret i Kangerlussuaq, og som er klar til
indsættelse døgnet rundt. Derudover en helikopter, der som udgangspunkt er stationeret i
Qaqortoq i Sydgrønland, og som er på beredskab i tidsrummet 0800-1600.
Forsvarsministeriets indgik i 2020 en ny kontrakt med Air Greenland. Helikopteren i Kanger-
lussuaq af typen S-61 blev i den forbindelse afløst af ny helikopter af typen EC225. Helikop-
teren i Sydgrønland af typen Bell 212 forventes udskiftet i løbet af 2021.
Ud over de to SAR-helikoptere er der ikke anskaffet, indrettet og/eller udpeget enheder,
som udelukkende anvendes til eftersøgning og redning i det grønlandske område.
Til brug for eftersøgning og redning i det grønlandske område kan der, afhængig af den
aktuelle situation, være følgende kapaciteter til rådighed:
4
 FOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 88: Skibsfartens og Luftfartens Redningsråds årlige redegørelser for sø- og flyveredningstjenesterne i Danmark og i Grønland for 2020, fra forsvarsministeren
Forsvarets enheder tildelt Arktisk Kommando afhængigt af årstiden:
1-2 inspektionsskibe af THETIS-klassen med SEAHAWK helikopter,
2-3 inspektionsfartøjer af KNUD RASMUSSEN-klassen,
et overvågningsfly (CHALLENGER),
transportfly (HERCULES) i forbindelse med anden militær opgaveløsning,
Forsvarets fregatter i det omfang de er til stede i de grønlandske farvande.
Grønlands Politi har fire fartøjer (politikuttere), som har udgangspunkt i byerne Qaqortoq,
Nuuk, Maniitsoq og Sisimiut. Politikutterne indsættes i SAR-operationer under hensynta-
gen til selve opgaven, øvrige politimæssige opgaver og politikutternes aktuelle placering.
Grønlands politi har en plan for, at tre af de fire politikuttere skal udskiftes med fire min-
dre, hurtigtgående SAR-fartøjer, der skal placeres strategisk rundt om den grønlandske
kyst. De nye fartøjer forventes operative i løbet af 2021. Bemanding på de nye fartøjer
udgøres af to faste besætningsmedlemmer, og der bliver plads til 12 passagerer. SAR-
fartøjerne forventes at kunne sejle 25-knob med fuld last.
Civile skibe og fly
–
herunder andre statsskibe
–
som i givet fald er forpligtet ved de For-
enede Nationers SAR-konvention til at komme nødstedte til assistance.
Forsvarsministeriets anbefalinger til styrkelse af Forsvarsministeriets fremtidige opgaveløs-
ning i Arktis fra 2016 er under den afsluttende implementering. I den forbindelse forøges
Arktisk Kommandos evne til at planlægge og gennemføre eftersøgnings- og redningsopera-
tioner. De væsentligste tiltag, som er indfaset, eller som er under indfasning, omfatter:
-
-
-
-
-
-
-
-
-
Øget tilstedeværelse af overvågningsfly (CHALLENGER).
Opdateret indretning af og øget bemanding af operationscentret/redningscentralen
(JOC/JRCC Greenland).
Forbedret mulighed for kommunikation og udveksling af data mellem Forsvarets enheder
og JRCC Greenland.
Midler til anvendelse af satellitteknologi.
Midler til anvendelse af kortbanefly.
Midler til forbedring af den elektroniske farvandsovervågning.
Forbedret luftrumsovervågning.
Styrket internationalt samarbejde (uddannelse, øvelser og samtræning)
Lejlighedsvis tilstedeværelse af yderligere skibe fra Søværnet.
Der er generelt fokus på forbedring af Arktisk Kommandos overflade- og luftbillede samt
øget samarbejde med arktiske partnerlande. Sigtet er blandt andet opnåelse af et bedre
situationsbillede (
situational awareness
), der vil give et forbedret grundlag for indsættelse af
enheder i og omkring Grønland, herunder ift. eftersøgnings- og redningsoperationer.
5
 FOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 88: Skibsfartens og Luftfartens Redningsråds årlige redegørelser for sø- og flyveredningstjenesterne i Danmark og i Grønland for 2020, fra forsvarsministeren
2416405_0006.png
Egentlige redningsoperationer i 2020
SAR-tjenesten i Grønland har været aktiveret i alt 43 gange i 2020. De 43 aktiveringer om-
fattede eftersøgnings- og redningsoperationer af nødstedte skibe, fly, joller og personer i
vandet og på land.
Redegørelsen indeholder en statistisk sammenligning af de seneste fem års tal for perioden
2016-2020.
Sammenlignes antallet af aktiveringer i 2020 (43 aktiveringer) med 2019 (82 aktiveringer),
er der tale om et fald på 39 aktiveringer. Sammenlignes med de foregående fire år har der i
gennemsnit været registreret 84 årlige SAR-hændelser, der har ledt til egentlige SAR-
operationer. 2020 har dermed ca. 50 % færre aktiveringer end gennemsnittet. Årsagen til
det lave antal SAR-hændelser vurderes at hænge sammen med generelt færre aktiviteter i
det grønlandske område end vanligt grundet corona-pandemien situationen i 2020.
Sø- og flyveredningstjenesten behandler ethvert nødsignal som et reelt nødsignal, indtil si-
tuationen er afklaret. Tallene for egentlige SAR-operationer (figur 2) baserer sig således på
anmeldelser og ikke på karakteren af den udførte assistance. Det vil i praksis sige, at en
SAR-aktivering, der efterfølgende har vist sig ikke at være en nødsituation, er anført som en
SAR-operation i opgørelsen.
SAR-operationer
56
53
49
48
2016
30
30
24
25
2017
2018
2019
2020
16
10
12
13
7
4
3
SØ
LAND
LUFT
Figur 2. Antal sø-, land- og flyveredningssopeationer for perioden 2016-2020
6
 FOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 88: Skibsfartens og Luftfartens Redningsråds årlige redegørelser for sø- og flyveredningstjenesterne i Danmark og i Grønland for 2020, fra forsvarsministeren
2416405_0007.png
De 43 SAR-operationer i 2020 var fordelt med 30 søredningsoperationer
1
, 10 landrednings-
operationer
2
og tre flyveredningsoperationer
3
(se figur 2). Der er tillige registreret 0 Medical
Evacuation (MEDEVAC
4
).
I 2020 har der været 30 søredningsoperationer, hvilket er 23 færre end i 2019 eller 21 fær-
re end gennemsnittet af søredningsoperationer i de forgangne fire år. Søredningsoperatio-
ner er primært relateret til jollefiskere, fangere eller jollesejlads mellem byer og bygder.
I 2020 har der været 10 landredningsoperationer, hvilket er 15 færre end i 2019 eller 14
færre end gennemsnittet af landredningsoperationer i de forgangne fire år.
I 2020 har der været tre flyveredningsoperationer, hvilket er én mindre end i 2019 eller fem
færre end gennemsnittet af flyveredningsoperationer i de forgangne fire år. Flyverednings-
operationer er primært relateret til mindre fly, der kommer i nød under deres flyvninger
mellem Nordamerika og Europa.
Statistisk set fremstår 2020 som et unormalt år med meget få SAR-operationer på alle tre
områder. Årsagen vurderes at være restriktionerne på baggrund af corona-pandemien, som
har medført færre aktiviteter i Grønland end vanligt.
Personer i fare for at omkomme ved henholdsvis sø-, land- og flyveulykker
Figur 3 viser antallet af personer, der har været i fare (i nød) for at omkomme. Registrerin-
gen er fordelt på årene 2016-2020.
2016
527
2017
2018
2019
2020
274
223
183
101
2016
2017
2018
2019
2020
Figur 3. Antal personer i nød i perioden 2016-2020
En søredningsoperation omfatter nødstedte fra alle typer af sejlende fartøjer i JRCC Grønland samt Grønlands
Politis ansvarsområde.
2
En landredningsoperation omfatter nødstedte på land.
3
En flyveredningsoperation omfatter nødstedte fly eller helikoptere til søs og på land. Eksempelvis indgår en nødlan-
ding af et fly i en lufthavn i statistikken som flyveredningsoperation, såfremt JRCC har været alarmeret i den forbin-
delse.
4
Begrebet MEDEVAC dækker over transport af syge eller sårede med helikopter til et hospital eller en lufthavn for
videretransport til hospital. MEDEVAC aftales som oftest med vagthavende overlæge på Dronning Ingrids Hospital i
Nuuk.
1
7
 FOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 88: Skibsfartens og Luftfartens Redningsråds årlige redegørelser for sø- og flyveredningstjenesterne i Danmark og i Grønland for 2020, fra forsvarsministeren
2416405_0008.png
517
2016
2017
256
213
175
89
2018
2019
2020
2016
2017
2018
2019
2020
Figur 4. Antal reddede personer for perioden 2016-2020
Der har været et fald i antallet af personer i fare for at omkomme ved sø-, land- og flyulyk-
ker til 101 personer i 2020. Gennemsnittet for 2016 til 2019 er ca. 302. Antallet af personer
i nød i 2020 afviger fra normalbilledet, hvilket som nævnt tilskrives restriktionerne som følge
af corona-pandemien og et generelt lavere aktivitetsniveau i det grønlandske område..
Det bemærkes, at 2016 fremstår som et år med særligt mange personer i nød. Det skyldes,
at et passagerfly fra London til Toronto med 259 passagerer ombord måtte nødlande i Kan-
gerlussuaq grundet manglende strømproduktion i flyet. Trækkes de 259 personer fra de 517
reddede personer i 2016, fremstår antallet reddede (258) som et mere gennemsnitsligt år. I
2017 kom et passagerfly med omkring 500 personer ombord i nød i grønlandsk luftrum,
men da flyet nødlandede i Canada, er passagerantallet ikke talt med i statistikken.
Af de 101 personer i fare for at omkomme (figur 3) blev 89 personer reddet (figur 4).
14
1
3
4
9
7
4
2016
2017
2018
4
1
2019
2020
Figur 5. Samlet antal omkomne og savnede i perioden 2016-2020
11
SAVNEDE
OMKOMNE
Gennemsnittet af antal omkomne og savnede over de seneste fem år er ca. 12 personer.
Isoleret set for 2020 ligger antallet af omkomne og savnede (12) på gennemsnittet.
8
 FOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 88: Skibsfartens og Luftfartens Redningsråds årlige redegørelser for sø- og flyveredningstjenesterne i Danmark og i Grønland for 2020, fra forsvarsministeren
2416405_0009.png
Det bemærkes, at fordelingen af omkomne og savnede skiller sig ud i forhold til andre år,
da der i 2020 har været flere jollefiskere, der er faldet overbord, og som aldrig er blevet
fundet.
Samlet redningsprocent
Mål- og resultatkravet for sø- og flyveredningstjenesten i Grønland er en gennemsnitlig red-
ningsprocent på 94 procent målt over en femårig periode.
Isoleret set ligger redningsprocenten for 2020 på 88,1 procent, hvilket er lavere end tidlige-
re år. Det kan på sigt blive en udfordring ift. mål- og resultatkravet om, at mindst 94 pro-
cent af de nødstedte reddes over en femårig periode. Skibsfartens og Luftfartens Rednings-
råd vil følge udviklingen nøje i de kommende år.
100,0%
98,0%
96,0%
94,0%
92,0%
90,0%
88,0%
86,0%
84,0%
82,0%
2016
2017
2018
2019
2020
88,10%
93,4%
95,5%
95,6%
2016
2017
2018
2019
2020
98,1%
Figur 6. Redningsprocenter for hvert af de seneste fem år
Måltallet for den samlede gennemsnitlige redningsprocent for de seneste fem år fremgår af
figur 7. For 2020 er den 5-årige redningsprocent 95,2 procent, hvilket er tilfredsstillende i
forhold til mål- og resultatkravet.
97,0%
96,5%
96,0%
95,5%
95,0%
94,5%
94,0%
93,5%
93,0%
2016
2017
2018
2019
2020
95,6%
95,1%
95,6%
95,20%
96,7%
Figur 7. Den gennemsnitlige redningsprocent for de seneste fem år. Kravet er mindst 94 %
9
 FOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 88: Skibsfartens og Luftfartens Redningsråds årlige redegørelser for sø- og flyveredningstjenesterne i Danmark og i Grønland for 2020, fra forsvarsministeren
2416405_0010.png
Typer af redningsoperationer
De 43 SAR-hændelser er i figur 8 opdelt i undergrupper.
SØ ANDET
3
1
3
7
9
29
2016
12
13
2017
2018
2019
36
37
37
PERSONER I LAND
10
LUFTFARTØJ
3
SKIBE UNDER 30 FOD
7
16
24
25
4
42 2020
25
SKIBE OVER 30 FOD
2
0
5
10
4
8
7
10
15
20
25
30
35
40
45
Figur 8. Fordeling i undergrupper af årets ialt 43 gennemførte eftersøgnings- og redningsoperationer
-
”Sø andet” dækker over eksempelvis
automatiske alarmer, falske MAYDAY-opkald, nød-
signaler og potentielle selvmordskandidater mv. I kategorien er der registreret en obser-
vation af et nødsignal, der udløste en SAR-operation. Der blev ikke fundet nødstedte un-
der eftersøgningen.
-
9 personer har været eftersøgt eller i nød på land, hvor hovedparten har været jægere,
der ikke er kommet frem til aftalt tid, hvorefter eftersøgning er blevet indledt.
-
5 luftfartøjer har været i nød og er nødlandet. Når fly eftersøges eller er i nød, varetager
Naviair rollen som SAR Mission Coordinator som en integreret del af JRCC Grønland,.
-
25 skibe under 30 fod været eftersøgt eller i nød. Mindre skibe under 30 fod er den pri-
mære SAR-udløsende faktor i Grønland. Kategorien omfatter ligeledes kajakker, paddle-
boards, vandcykler mv.
-
2 skibe over 30 fod været eftersøgt eller i nød. Kategorien omfatter handelsskibe, kryds-
togtskibe, fiskeskibe, større sejlskibe og motorbåde.
10
 FOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 88: Skibsfartens og Luftfartens Redningsråds årlige redegørelser for sø- og flyveredningstjenesterne i Danmark og i Grønland for 2020, fra forsvarsministeren
2416405_0011.png
SAR, medicinsk evakuering og nødforebyggende SAR
SAR-hændelserne forekommer primært i de områder, hvor der bor flest mennesker. Hoved-
parten af de 43 SAR-hændelser i 2020 fandt sted i Sydvestgrønland. Medicinske evakue-
ringer (MEDEVAC) fra skibe til nærmeste havn eller lufthavn var der ingen af i 2020. Årsa-
gen hertil vurderes at være færre aktiviteter i Grønland i 2020.
Nødforebyggende SAR (såkaldte ængstelser) er situationer, hvor Grønlands Politi og Arktisk
Kommando disponerer SAR-ressourcer for at forebygge en situation eller for at kunne være
klar til at sætte ind, såfremt en situation udvikler sig til en nødsituation. Der er i 2020 regi-
streret i alt 5 nødforebyggende SAR (ængstelser) i Grønland.
I Grønland opereres med hændelser i fire kvadranter; Nordvest-, Nordøst-, Sydvest- og
Sydøstgrønland. Hændelserne opdeles i hhv. SAR, MEDEVAC og nødforebyggende SAR
(ængstelser).
Figur 9. Fordelingen af SAR, MEDEVAC og nødforebyggende SAR fordelt på geografi
11
 FOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 88: Skibsfartens og Luftfartens Redningsråds årlige redegørelser for sø- og flyveredningstjenesterne i Danmark og i Grønland for 2020, fra forsvarsministeren
2416405_0012.png
60
51
50
45
51
46
40
2016
28
20
21
16
17
14 13 14
12
5
2
0
2 1
0
21
2017
2018
2019
2020
30
20
10
0
Nordvest
Sydvest
Sydøst
Nordøst
Figur 10. SAR hændelsernes geografiske fordeling over de seneste fem år.
Koordinationsansvarsfordelingen mellem SAR-tjenestens permanente aktører
Grønlands Politi har som oftest koordinationsansvaret for majoriteten af SAR-operationer i
Grønland, idet hovedparten af SAR-operationerne omfatter joller og andre mindre fartøjer i
lokale farvandsafsnit samt redningsoperationer på land
–
herunder indlandsisen. Uanset
hvem der har koordinationsansvaret, deltager Grønlands Politi og Arktisk Kommando og evt.
andre i SAR-operationerne med alle relevante ressourcer.
75
76
Politi
31
62
73
2016
2017
2018
JRCC
10
12
16
17
17
2019
2020
0
10
20
30
40
50
60
Figur 11. Koordinationsansvarsfordelingen mellem SAR-tjenestens aktører.
70
80
12
 FOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 88: Skibsfartens og Luftfartens Redningsråds årlige redegørelser for sø- og flyveredningstjenesterne i Danmark og i Grønland for 2020, fra forsvarsministeren
2416405_0013.png
MEDEVAC
Af figur 12 fremgår antallet af MEDEVAC i perioden 2016 til 2020. I 2020 er der ikke gen-
nemført MEDEVAC. Gennemsnittet over de forgangne fem år er 1,8 MEDEVAC pr. år.
4,5
4
4
3,5
3
3
2016
2,5
2
1,5
1
1
0,5
0
0
2016
2017
2018
2019
2020
1
2017
2018
2019
2020
Figur 12. Antallet af MEDEVAC i perioden 2016-2020.
Den geografiske fordeling af MEDEVAC fremgår af figur 13. MEDEVAC foretages pri-
mært fra Danmarks Strædet og er oftest fiskere, der kommer til skade eller bliver syge.
20
18
16
14
2016
12
10
8
6
4
2
0 0 0
0
Nordvest
Sydvest
Sydøst
Nordøst
1
0
1
0 0 0
0
0
3
2
1
0
0 0 0
1
0
2017
2018
2019
2020
Figur 13. Antal MEDEVAC fordelt på geografiske SAR-områder i perioden 2016-2020.
13
 FOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 88: Skibsfartens og Luftfartens Redningsråds årlige redegørelser for sø- og flyveredningstjenesterne i Danmark og i Grønland for 2020, fra forsvarsministeren
2416405_0014.png
30
25
20
20
15
11
10
5
0
JRCC
9
6
5
6
27
23
2016
18
2017
2018
10
2019
2020
POLITI
Figur 14. Antal rekvirerede Air Greenland helikoptere til SAR/MEDEVAC i 2016-2020.
Antallet af helikopterassistancer fra beredskabet ved Air Greeenland fremgår af figur 14.
Antallet er markanet lavere end de tidligere år.
Baseret på JRCC Grønlands og Grønlands Politis SAR-rapporter er antallet af enheder indsat
i SAR-operationer opgjort i figur 15. Antallet af civile deltagere i SAR-operationer ligger ge-
nerelt højt. Årsagen er, at familier, venner og bekendte velvilligt stiller op til deltagelse i
lokale eftersøgninger. Det bemærkes, at Grønlands Politis og Forsvarets kapaciteter (skibe
og/eller fly) indsættes i SAR-operationer afhængigt af, hvor de geografisk opererer i forbin-
delse med kapaciteternes opgaveløsning.
21
9
89
0
0
01
0
2
6
12
13
10 12
15
9 10
10
16
32
32
41
41
48
2016
2017
2018
2019
2020
0
0
01
0
0
0
0 3
0
7
6
11
13
7 9
15
15 17
16
0
10
20
30
40
Figur 15. Antal sø- og flyveredningsoperationer fordelt på kapaciteter.
50
60
14
 FOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 88: Skibsfartens og Luftfartens Redningsråds årlige redegørelser for sø- og flyveredningstjenesterne i Danmark og i Grønland for 2020, fra forsvarsministeren
2416405_0015.png
GREENPOS-systemet
GREENPOS-systemet er et obligatorisk meldesystem for alle skibe uanset størrelse og er-
hverv i transit til og fra Grønland (jf. bekendtgørelse om skibsrapporteringssystemer i far-
vandene ved Grønland af den 17. marts 2003). I nedenstående figur 16 kan årstallene aflæ-
ses på X-aksen, mens antallet af tilmeldte skibe på årsbasis kan aflæses på Y-aksen. Den
stiplede linje er tendenslinjen for udviklingen. Generelt ses en tendens, hvor skibstrafikken i
det grønlandske områder er stigende. 2020 har dog været præget af lavere aktivitet.
1200
1000
800
600
511
400
200
855
701
593
507 559 564
596
800
1081
920
1010
0
200920102011201220132014201520162017201820192020
Figur 16. GREENPOS statistikkens udvikling i perioden 2009-2020
Mål- og resultatkrav for sø- og flyveredningstjenesten
I 2020 har den Operative Kontaktgruppe Arktis (OKA) indsamlet og behandlet data for at
måle graden af opfyldelsen af de mål- og resultatkrav, som Skibsfartens og Luftfartens Red-
ningsråd opstiller.
De anførte mål- og resultatkrav omfatter Forsvarets, Politiets samt Air Greenlands bidrag til
sø- og flyveredningstjenesten. Disse myndigheder bidrager med kapaciteter til den operative
indsættelse, hvor kapaciteterne anvendes ifm. JRCC Grønlands redningsberedskab. De ope-
rative indsatsenheder kan opdeles i tre kategorier; helikoptere, skibe og fly. En helikopter er
karakteriseret ved, at den på kort tid kan afdække et stort område, men samtidig er be-
grænset af operationstiden. Skibe bruger længere tid på at afdække et område, men de har
lang operationstid. Fly kan på kort tid ankomme til og afdække et stort område samtidig
med at operationstiden er relativt lang.
Med fokus på ”redning af menneskeliv” er formålet med mål-
og resultatkravene at sikre, at
SAR-tjenesten effektivt og afpasset skal kunne reagere på samtlige modtagne nødopkald i
den grønlandske SAR-organisations geografiske ansvarsområde. Herunder skal organisatio-
nen kunne koordinere og indsætte passende og relevante enheder
–
også enheder, der ikke
indgår i den etablerede SAR-struktur. Samtlige enheder skal kunne reagere inden for det
fastsatte varsel, og andre relevante enheder, der ikke indgår i denne struktur, skal kunne
indsættes i fornødent omfang og med så kort reaktionstid, som det er muligt.
De konkrete mål- og resultatkrav beskrives i det følgende sammen med opfyldelsen heraf.
15
 FOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 88: Skibsfartens og Luftfartens Redningsråds årlige redegørelser for sø- og flyveredningstjenesterne i Danmark og i Grønland for 2020, fra forsvarsministeren
2416405_0016.png
Beredskab
I nedenstående skema gennemgås opfyldelsesgraden for målopfyldelsen for de enkelte de-
lelementer af beredskabet.
Min. ét inspektionsskibe inkl. en skibsbaseret helikopter (365 døgn).
To-tre inspektionsfartøjer/-kutter (882 døgn).
Et overvågningsfly til patruljering 220 døgn.
Samlet vurdering for beredskabet.
Opfyldt
Opfyldt
Opfyldt
Opfyldt
Målopfyldelsen for beredskabet vurderes samlet set at være ”opfyldt”. Følgende skal frem-
hæves ift. de enkelte delelementer i beredskabet:
Det tildelte inspektionsskib med helikopter ved Grønland har sammenlagt været under Ark-
tisk Kommandos operative kontrol ved Grønland i 365 dage i 2020 svarende til 100 procent
af de planlagte dage.
Som planlægningsgrundlag tildeles Arktisk Kommando to inspektionsfartøjer i vinterperioden
og tre inspektionsfartøjer i sommerperioden. Kravet er på den baggrund fastsat til 882 plan-
lagte døgn under operativ kontrol af Arktisk Kommando. Sammenlagt gennemførte de tre
inspektionsfartøjer ca. 912 sejldøgn omkring Grønland under operativ kontrol af Arktisk
Kommando i 2020 svarende til ca. 103 procent af de planlagte 882 sejldøgn.
Som udmøntning af anbefaling i Forsvarsministeriets rapport om styrkelse af den operative
opgaveløsning i Arktis, har Arktisk Kommando i 2020 været tildelt fregatterne NIELS JUEL
og ABSALON. Skibene var sammenlagt operative i 60 døgn ved Grønland svarende til 100
procent af de planlagte 60 døgn.
Arktisk Kommando er tildelt et overvågningsfly (CHALLENGER) 220 dage om året. Sammen-
lagt fik Arktisk Kommando i 2020 tildelt
”CHALLENGER”
i alt 220 dage i operativ kontrol sva-
rende til 100 procent af de planlagte 220.
Air Greenland
En S-61/EC225 SAR helikopter på beredskab 365 beredskabsdøgn.
Perioder uden for beredskab på 9 døgn har resulteret i 356 dage på
beredskab.
En Bell-212 SAR helikopter på beredskab 365 beredskabsdøgn i tids-
rummet (0800-1600).
Perioder udenfor beredskab på 5 døgn har resulteret i 360 dage på be-
redskab.
Samlet vurdering af beredskabet
Aasiaat Radio
En døgnbemandet kystradio med specialuddannet personale, der døg-
net rundt kommunikerer med skibsfarten ved Grønland. Ved et modta-
Delvist opfyldt
Delvist opfyldt
Delvist opfyldt
Opfyldt
16
 FOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 88: Skibsfartens og Luftfartens Redningsråds årlige redegørelser for sø- og flyveredningstjenesterne i Danmark og i Grønland for 2020, fra forsvarsministeren
2416405_0017.png
get nødkald skal Aasiaat Radio hurtigst muligt udsende Mayday Relay
og underrette Politiet og Arktisk Kommando om den opståede situation.
Samlet vurdering af beredskabet
Opfyldt
Reaktionstid
I nedenstående skema vurderes målopfyldelsen for reaktionstiden.
Den maksimale reaktionstid i redningscentralen (JRCC) ved eftersøg-
nings- og redningsoperationer skal i 98 pct. af alle indsættelser være
under seks min;
I de 12 SAR-operationer, hvor JRCC har haft ansvar som SAR Mission
Coordinator, har alle reaktioner været under seks minutter.
Den gennemsnitlige reaktionstid skal være under seks min.
Den gennemsnitlige reaktionstid har været 1 minut.
Den maksimale reaktionstid for Arktisk Kommandos skibe og fartøjer
skal være under 60 minutter fra alarmering til afgang;
Arktisk Kommandos skibe og fartøjer har i alle SAR operationer brugt
mindre end 60 min.
Den gennemsnitlige reaktionstid har været 12 min.
Den maksimale reaktionstid for den skibsbaserede helikopter skal være
under 60 minutter;
Seahawk har i alle indsættelser brugt mindre end 60 min. som maksi-
mal reaktionstid.
Den gennemsnitlige reaktionstid ved SAR operationer har i 2020 været:
20 minutter.
Den maksimale reaktionstid for CHALLENGER-overvågningsflyet er 12
timer;
Flyet har i alle indsættelser brugt mindre end 12 timer som maksimal
reaktionstid.
Den gennemsnitlige reaktionstid ved SAR-operationer har i 2020 været
57 minutter.
Den maksimale reaktionstid ved nødopkald er for Aasiaat Radio seks
minutter.
Aasiaat Radio har brugt mindre end seks minutter på at reagere på alle
opkald.
Den gennemsnitlige reaktionstid ved nødopkald har i 2020 været 15
sekunder.
Den maksimale reaktionstid for videreformidling af nødopkald til Grøn-
lands Politi og/eller JRCC Grønland er for Aasiaat Radio seks minutter.
Aasiaat Radio har ved alle videresendelser brugt mindre end seks mi-
Opfyldt
Opfyldt
Opfyldt
Opfyldt
Opfyldt
Opfyldt
Opfyldt
Opfyldt
Opfyldt
Opfyldt
Opfyldt
17
 FOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 88: Skibsfartens og Luftfartens Redningsråds årlige redegørelser for sø- og flyveredningstjenesterne i Danmark og i Grønland for 2020, fra forsvarsministeren
2416405_0018.png
nutter
Den gennemsnitlige reaktionstid for videreformidling af nødopkald til
Grønlands Politi og/eller JRCC Grønland har i 2020 været 3,2 minutter.
Den maksimale reaktionstid i Grønlands Politis Vagtcentral ved efter-
søgnings- og redningsoperationer skal i 98 pct. af alle indsættelser væ-
re under seks min.
I de 31 SAR-operationer, hvor Grønlands Politi har haft ansvaret som
SAR Mission Coordinator, har to reaktioner været over seks minutter.
Det giver en opfyldelsesgrad på 93,6 pct.
Den gennemsnitlige reaktionstid skal være under seks min. Den gen-
nemsnitlige reaktionstid har været 2 minutter.
For Air Greenlands helikoptere gælder, at den maksimale reaktionstid
ved en SAR er 60 min.
I de 16 SAR-operationer, som Air Greenland SAR helikoptere har været
indsat i, er alle indsættelser sket med under en time efter alarmering.
Den gennemsnitlige reaktionstid skal være under 60 min. Den gennem-
snitlige reaktionstid har været 6 min 29 sek.
Samlet vurdering for reaktionstiden
Opfyldt
Delvist opfyldt
Opfyldt
Opfyldt
Opfyldt
Opfyldt
Målopfyldelsen for reaktionstiden vurderes samlet set opfyldt. Vurderingerne beror på en
vurdering af data fra SAR-rapporteringerne fra hhv. JRCC, skibe, fly, NAVIAIR, Politi og Air
Greenland. Reaktionstiden defineres som tiden fra en SAR er erkendt til første enhed er
alarmeret.
Redning
I nedenstående vurderes målopfyldelsen for redningen.
Redde mere end 94 procent af nødstedte, der er i fare for at om-
komme i grønlandsk SAR-organisations geografiske område, set over
en femårig periode.
Opfyldt
Målopfyldelsen for redningen er ”opfyldt”. I den forbindelse skal følgende fremhæves:
Mål- og resultatkravet for redning over en femårig periode er 94 procent. Den gennemsnitli-
ge redningsprocent for de seneste fem år er 95,6 procent
og er dermed ”Opfyldt”.
18
 FOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 88: Skibsfartens og Luftfartens Redningsråds årlige redegørelser for sø- og flyveredningstjenesterne i Danmark og i Grønland for 2020, fra forsvarsministeren
2416405_0019.png
Uddannelse
I nedenstående vurderes målopfyldelse for uddannelse.
Mål
Redningstjenestens enheder skal være veluddannede og være i stand til
at koordinere på tværs.
Resultatkrav
Operative enheder og personel, som er fast tilknyttet SAR-tjenesten,
(produktion)
deltager i minimum én rednings- eller samarbejdsøvelse inden for en
toårig periode. Der gennemføres som minimum én national øvelse
5
hvert
andet år, som inddrager alle myndigheder med operative ressourcer i
søredningstjenesten.
Der gennemføres som minimum én øvelse
6
hvert andet år, som har fo-
kus på redning i forbindelse med en maritim katastrofe
7
.
Der gennemføres som minimum én international øvelse hvert tredje år,
hvor det tilstræbes på skift at involvere lande, som Danmark har opera-
tive samarbejdsaftaler med.
Søværnet uddanner årligt SAR Mission Coordinaters (SMC), On Scene
Coordinaters (OSC), Global Maritime Distress Safety System (GMDSS)
8
-
personel samt betjeningskurser for operatører af computerhjælpemidler
til SAR-operationer. Ovennævnte kurser gives til det personel, der skal
bestride poster inden for søredningstjenesten. Kursernes indhold er af-
stemt efter internationale anbefalinger og vejledninger herfor, herunder
IAMSAR manual vol. I og afholdes i det antal, der kan sikre tilstrækkelig
kvalifikation på ovennævnte poster.
”Enten-eller” metoden anvendes, hvor delvis målopfyldelse ikke giver
styringsmæssigt mening. Målopfyldelsen opgøres til ”opfyldt” eller ”ikke-
opfyldt.
Målopfyldelse
Arktisk Kommando etablerede i 2019 en SAR Mission Coordinator (SMC) uddannelse i Grøn-
land, som består af en uges teori og en uges praktisk udcheckning i forbindelse med efter-
årets Tappik-øvelse. Uddannelsen planlægges og gennemføres i et samarbejde mellem Sø-
værnets Taktik Center (TAC) i Frederikshavn og Arktisk Kommando. I 2020 bestod 12 kursi-
ster SMC uddannelsen.
Arktisk Kommando og Grønlands Politi afholder to årlige Tappik-øvelser, hvor der sættes
fokus på samarbejdet mellem Politiet og Arktisk Kommando. Det er aftalt, at Politiet plan-
Øvelsen kan gennemføres alene med deltagelse af kommando- og kontroldelen af SAR-redningstjenesten. Såfremt
øvelsen gennemføres med deltagelse af de operative SAR-ressourcer, bør enheder fra den civile skibsfart om muligt
inddrages i øvelsen.
6
Denne øvelse kan være sammenfaldende med enten nationale eller internationale øvelser.
7
Maritim katastrofe defineres i denne sammenhæng som en redningsaktion med mange nødstedte.
8
Global Maritime Distress and Safety System er det internationale og verdensomspændende system til maritim nød-
og
sikkerhedskommunikation med fokus på nødmeldinger fra skibe, koordinering af redningsaktioner og sikkerhedsinfor-
mation til skibe (vejrmeldinger, farvandsefterretninger, m.fl.).
5
19
 FOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 88: Skibsfartens og Luftfartens Redningsråds årlige redegørelser for sø- og flyveredningstjenesterne i Danmark og i Grønland for 2020, fra forsvarsministeren
lægger forårets Tappik-øvelse, der får et politimæssigt fokus og at Arktisk Kommando plan-
lægger efterårets Tappik-øvelse, der bliver en ren SAR-uddannelse og -øvelse.
Udover SMC-uddannelse gennemførtes der ved efterårets Tappik-øvelse også uddannelse i
at være On Scene Coordinator (OSC), hvor skibenes navigatører bliver uddannet som OSC.
Ud over Grønlands Politi og Arktisk Kommando deltog øvrige beredskabsmyndigheder og Air
Greenland med deres redningshelikoptere. Tappik-øvelserne har hjulpet med at vedligeholde
og styrke hele redningstjenestens uddannelsesmæssige status. Øvelserne har bibragt bedre
forståelse for håndtering af redning på skib i brand samt redning fra større krydstogtskibe.
Målopfyldelsen
for uddannelse er ”Opfyldt”.
Konklusion
Skibsfartens og Luftfartens Redningsråd kan konkludere, at der for SAR- tjenesten i Grøn-
land i 2020 har været et markant fald i antallet af redningsoperationer sammenholdt med
tidligere år. Det forhold tilskrives restriktioner og rejsebegrænsninger, som har været gæl-
dende i Grønland under corona-pandemien. Antallet af omkomne og savnede i 2020 er imid-
lertid på niveau med tidligere år og ligger derfor relativt set højt ift. antallet af hændelser.
Redningsrådet vil nøje følge udviklingen i de kommende år.
Skibsfartens og Luftfartens Redningsråd vurderer, at corona-pandemien ikke har påvirket
SAR-uddannelses- og SAR-øvelsesniveauet i 2020 i Grønland, hvorfor mål- og resultatkravet
for uddannelser vurderes opfyldt.
Det er sammenfattende Skibsfartens og Luftfartens Redningsråds vurdering, at redningstje-
nestens resultat for 2020 i forhold til mål og resultatkravene for sø- og flyveredningstjene-
sten i Grønland er tilfredsstillende. Over den seneste femårige periode, inkl. 2020, har sø-
og flyveredningstjenesten haft en gennemsnitslig redningsprocent på 95,2 procent, hvorved
mål- og resultatkravet på mindst 94 procent er opfyldt.
20